Adsorptionskøling. Produkttest og markedsanalyse Aarhus Maskinmesterskole. Dan Rohde Søren Stensig Gammelgård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adsorptionskøling. Produkttest og markedsanalyse. 2012 Aarhus Maskinmesterskole. Dan Rohde Søren Stensig Gammelgård"

Transkript

1 Dan Rohde Søren Stensig Gammelgård 2012 Aarhus Maskinmesterskole

2 2 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

3 Forfatternes navne og studienumre: Projektets titel: Projektets undertitel: Projektets type: Fagområde: Uddannelse: Uddannelsessted: Klasse: Vejledere: Søren Stensig Gammelgård A09555 Dan Rohde A09567 Adsorptionskøling Bachelorprojekt Termiske maskiner og Management Professionsbachelor i Maritim- og Maskinteknisk Ledelse og Drift Aarhus Maskinmesterskole C6, 6. semester Lektor og Civilingeniør, Niels Bruun Clausen Afleveringsdato: 19. december 2012 Virksomhedssamarbejdspartner: EC Power A/S, Hinnerup, Danmark Kilder anvendt på forside: EC Power, 2011 og Invensor 1, 2012 Rapportens omfang: - Normalsider af 2400 tegn 54 - Sideantal Antal bilag 12 Forfatternes underskrifter: Søren Stensig Gammelgård Dan Rohde Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 3

4 4 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

5 Abstract The title of this report is Adsorption Cooling with the subtitle, Test of Product and Market Analysis and it is written as a part of the final bachelor project at the education as Bachelor of Technology Management and Marine Engineering. The education is conducted at Aarhus School of Marine and Technical Engineering and the report is made in cooperation with the company EC Power A/S in which the authors have completed an internship during the present semester. EC Power A/S is a manufacturer of mini co-generative plants. Their product consists of a gas engine and an electrical generator. The essential for these plants to operate is that the heat from the storage tank is distracted. If not the plant will shut down until the temperature of the storage tank has decreased. In some countries it is an economic advantage to operate a plant in order to produce electricity. The demand for heat is however not as high in the summer season as in the winter season. This means that the plant will have a likelihood of a shut down period during the summertime which will be undesirable. A solution to this issue can be installing an adsorption chiller which can convert heat from the storage tank to chilled water. EC Power A/S has identified the company, Invensor, as a possible future business partner for the supply of adsorption chillers. In this matter, EC Power A/S has acquired an adsorption chiller unit to be tested in the company test facilities. The tendency of the test results is that during the circumstance of the test facilities it is difficult to reach the values of the datasheet from Invensor. The result from the test at nominal values is used for the market analysis. The market analysis covers all countries which are members of the European Union and maps which countries that are interesting as market regarding needs for cooling, availability of natural gas and the ratio between the price of natural gas and the price of electricity. The conclusion of the analysis of countries in the European Union is that Italy and Germany are the only two counties which will give customers of EC Powers XRGI 20 and Invensor LTC 10 plus-fc an economical profit. However, it is only German customers that have an acceptable payback time under the given circumstances in this report. In addition to this, the marked analysis points out which industries are the most likely to be potential customers of adsorption chillers. The main potential industries are the retail trade. Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 5

6 Indholdsfortegnelse 1 Figurliste Forord Læsevejledning Indledning Problemanalyse Problemformulering Problemafgrænsning Metode Den kvalitative metode Den kvantitative metode Anvendelse Projektstyring Grundlæggende om projekter Invensor projektet Ideen bag decentral kraftvarmeforsyning Decentral mini- og mikro CHP-anlæg EC Power Historie Adsorptionskøling Kombination af Invensor adsorptionskøleanlæg og XRGI-anlæg Generelt om adsorptionskøling Teoretisk forklaring af et Invensor adsorptionskøleanlæg COP-værdi og primærenergi Simpel energiprisfaktor Producenter Invensor Test af Invensor LTC 10 plus FC Formål Anvendte metoder Udførelse af tests Analyse af testresultater Elforbrug Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

7 8.4.2 Nominelle værdier Variabel temperatur på varmetilførsel Variabel indgangstemperatur på afkastskreds Variabel temperatur på kølekredsen Mulige årsager til afvigelser fra producentens data Primærenergibesparelser Konventionelt el- og varmeproduktion versus XRGI-anlæg Kompressorkøleanlæg versus adsorptionskøleanlæg Energiprisfaktor inklusiv et XRGI-anlæg Markedsanalyse af XRGI-anlæg og Invensors produkt Markedsanalyse af Danmark Kuldebehov Det økonomiske regnskab Adsorptionskøleanlæg fra Invensor versus et kompressorkøleanlæg Markedsanalyse af EU-medlemslandene Kuldebehov Energiprisindeks og -faktor Naturgasnettets udbredelse i EU Undersøgelse af potentielle salgsmarkeder Det økonomiske regnskab for de fire udvalgte markeder Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag 1 Gantt-skema Bilag 2 PI-diagram med reguleringskredse fremhævet Bilag 3 Elektrisk kredsskema Bilag 4 Testskema over egen forsøgsopstilling Bilag 5 Legionella Bilag 6 Konfigurering af Kamstrup Multical Bilag 7 Formler og beregninger Bilag 8 Prisfaktor ved varierende COP-værdi Bilag 9 Kort over det europæiske naturgasnet Bilag 10 Liste over diverse data Bilag 11 Godkendelse af anvendte citater Bilag 12 Indhold på medfølgende cd Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 7

8 8 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

9 1 Figurliste Adsorptionskøling Figur 3-1 Diagram over et projekts livscyklus Figur 6-1 viser graf over behov for rum- og brugsvandsopvarmning i DK Figur 6-2 Illustration af adsorptionskøleanlæg Figur 6-3 Illustration at adsorptionprocessens fire trin Figur 6-4 SorTech 15 kw anlæg Figur 6-5 Invensor 10 kw anlæg Figur 7-1 Foto af testopstilling Figur 7-2 Diagram over kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur på varmekreds Figur 7-3 Diagram over COP ved variabel indgangstemperatur på varmekreds Figur 7-4 Diagram over kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur fra afkastskreds Figur 7-5 Diagram over COP ved variabel indgangstemperatur fra afkastskreds Figur 7-6 Diagram over kølekapacitet ved variabel køletemperatur Figur 7-7 Diagram over COP ved variabel køletemperatur Figur 8-1 viser CO 2 -emissinerne der udledes pr. produceret kwh el ved forskellige produktionsmetoder Figur 8-2 illustration af energiforsygningen til en virksomhed med forskellige teknologier Figur 8-3 viser primæreenergibesparelsen i % Figur 10-1 viser elforbruget til køl og frys i % af virksomhedernes samlede energiforbrug Figur 10-2 viser det samlede kølingsbehov i Danmark Figur 10-3 illustrerer overskudsgraden ved adsorptionskøleanlæg kontra kompressorkøleanlæg i DK Figur 10-4 viser salget af airconditionanlæg Figur 10-5 viser markedsandelene for køleanlægstyperne Figur 10-6 viser effektfordelingen i tagmonteret køling Figur 10-7 viser andelene af solgte chilleranlæg fordelt efter kuldeydelse i kw Figur 10-8 viser et simplificeret diagram af solgte chilleranlæg i EU Figur 10-9 viser de nationale gennemsnits energipriser Figur billedet viser naturganettet i EU Figur illustrerer overskudsgraden ved adsorptionskøleanlæg kontra kompressorkøleanlæg..71 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 9

10 10 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

11 2 Forord Adsorptionskøling Dette afsluttende tværfaglige projekt er udført på sjette semester på Aarhus Maskinmesterskole. Bachelorrapporten er udarbejdet i samarbejde med virksomheden EC Power A/S, hvor bachelorpraktikken ligeledes er gennemført. Rapporten er udarbejdet med et fælles synspunkt hos forfatterne. Intet valg eller beslutning er udført individuelt, hvorved indholdet betragtes som et fælles produkt. Projektet omhandler en analyse af muligheden for at implementere et adsorptionskøleanlæg i EC Powers produktsortiment. Adsorptionskøleanlægget er ikke EC Powers eget produkt, men fremstilles af Invensor i Berlin. Det ønskes undersøgt, hvilken indflydelse adsorptionskøleanlægget har på EC Powers nuværende produkter, hvis Invensors og EC Powers XRGI-anlæg kombineres i drift. Invensor har under forløbet været sparringspartner og bidraget med viden omkring deres produkt. Tak til følgende personer for deres medvirken og vejledning til projektet: Karsten Holse, Servicechef hos EC Power A/S, for muligheden for at gennemføre projektet hos EC Power. Søren Stig Abildgaard, Ingeniør hos EC Power A/S, for vejledning gennem projektet. Jens Otto Ravn Andersen, Ingeniør hos EC Power A/S, for vejledning gennem projektet. Alle medarbejderne hos EC Power for deres hjælpsomhed og ekspertise. Oliver Tamm, Servicetekniker hos Invensor GmbH, for vejledning om Invensors produkt. Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 11

12 2.1 Læsevejledning Dette er en vejledning, som vil lette læsning og forståelse af denne rapport. Først forklares begreber og værdier, og dernæst opremses en liste med forklaring på forkortelser, som er anvendt gennem rapporten. For at give et overblik over, hvorledes dette projekt er styret, er der givet en forklaring på dette i første del af rapportens hoveddel. Når der gennem rapporten anvendes en COP-værdi på et kompressorbaseret køleanlæg er denne værdi 2,5. Dette er en anslået værdi, som er vurderet af rapportens forfattere til at være gennemsnittet for typen af køleanlæg, der kan sidestilles med et adsorptionskøleanlæg med en køleeffekt på 10 kw. Ofte oplyses højere COP-værdier på konventionelle kompressorbaserede køleanlæg, men denne værdi er givet under forudsætning af, at forholdene er ideelle. Da fordamper- og kondensatortemperaturer svinger, vil forholdene ikke være ideelle i perioder af driftstiden, så derfor vurderes COP-værdien til gennemsnitligt at være lavere end oplyst. Derudover består allerede installerede køleanlæg af forskellige aldersgrupper, hvorfor COP-værdien også varierer som følge heraf. Dette har også indflydelse på vurderingen af den gennemsnitlige værdi. I forbindelse med udregninger beskrevet efter kapitlet Test af Invensor LTC 10 plus FC anvendes dårligste COP-værdi af henholdsvis data fra Invensor eller egne testresultater. Dette gøres for at fremstille en undersøgelse af worst-case scenario. Det er valgt at undlade funktionen Free Cooling under både tests og efterfølgende udregninger, herunder også rentabilitetsundersøgelse. Dette er gjort for at kunne efterprøve Invensors data og for at simplificere rentabilitetsundersøgelsen. Hvis det ønskes at anvende funktionen Free Cooling i specifikke installationer skal dette medtages i den økonomiske udregning. I rapporten refereres der til én kw el som effektforbrug af Invensors adsorptionskøleanlæg. Dette indeholder effektforbrug til køleunitten og afkastunitten. Det opgives ifølge Invensor, at køleunitten forbruger 395 W el, og at afkastunitten forbruger 515 W el, se kapitlet Elforbrug. Det vurderes, at et gennemsnitligt effektforbrug på én kw el afspejler et maksimum gennemsnitsforbrug i en virkelig installation. Referencemetoden, som er anvendt i rapporten, er af typen Harvard Style - Anglia Hvor samme kilde er citeret flere gange gennem rapporten fra forskellige steder i kilden, vil de enkelte kildehenvisninger være nummereret sådan, at det er muligt at kende forskel på disse. Alle kilder er vedlagt i elektronisk form på CD, og disse er opdelt i mapper efter titel på kapitler. Bilag består af uddybende materiale samt elektroniske kopier af kilder og rapport. På Bilag 11 angives citerede kilders godkendelse af deres anvendelse i rapporten. Slutningen af hvert hovedkapitel består af en opsummering af essensen i kapitlet. Hvis rapporten skal printes efterfølgende, skal dette ske med farver, da dette vil lette læsningen af illustrationer og diagrammer. 12 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

13 Forklaring på forkortelser, som er anvendt i rapporten: CHP Combined Heat and Power Plant (kraftvarmeværk). XRGI EC Power XRGI 20 mini-kraftvarmeværk (mini CHP). LTDH Low Temperature District Heating (Lavtemperatur fjernvarme). PSO Public Service Obligation (Dansk afgift pålagt elkøb). LNG Liquified Natural Gas (Flydende naturgas). KWK-G Kraft-Wärme-Kopplungsgesetz (Tysk tilskud til kraftvarme produktion). OEM Original Equipment Manufacturer (Salg af varer under eget navn, produceret af den originale producent). Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 13

14 3 Indledning Adsorptionskøling 3.1 Problemanalyse EC Powers produkter, XRGI 15 og XRGI 20, er mini-kraftvarmeværker (CHP), der producerer elektricitet og varme ved forbrænding af primærenergiformen gas, oftest naturgas. Teknikken bag vil blive beskrevet senere i rapporten, men grundlæggende består den i, at en forbrændingsmotor driver en generator, som producerer elektricitet. Derudover bliver varmen, der udvikles i forbrændingsmotoren og generatoren, udnyttet via varmeveksling med centralvarmeanlægget i bygningen, som CHP-anlægget er installeret i. CHP-anlægget kan producere elektricitet kontinuerligt, men kun så længe at denne kan afgive den producerede varme, da systemet indeholder en forbrændingsmotor, som skal afkøles. Netop dette forhold kan være et problem i nogle installationer, specielt i sommerhalvåret, da her er et væsentligt mindre varmeforbrug til opvarmning. For at løse dette problem er der to oplagte muligheder; enten at lagre den overskydende varmeproduktion til senere brug eller at øge forbruget af varme. For at noget af dette er rentabelt, kræves det, at der er et bestemt forhold imellem el- og gasprisen. Dette skyldes, at der skal indfyres gas for at producere elektricitet. I nogle områder af verden er elprisen så meget højere end naturgasprisen, at det kan betale sig at forøge sin varmeproduktion med det ene formål at producere mere elektricitet. Dette gælder fx i Tyskland. Men at forøge sin varmeproduktion fornuftigt kan være vanskeligt. Derfor er det i EC Powers interesse, at kunne tilbyde sine kunder en løsning, som på en fornuftig og rentabel måde kan øge deres varmeproduktion og dermed optimere driften og udnyttelsen af det samlede kraftvarmesystem. Ved at gøre dette kan der også være mulighed for at øge salget af EC Powers produkter. Energipriserne rundt omkring i verden er meget forskellige. I hvert enkelt land er det forholdet mellem elog gaspriserne, der har indflydelse på, om forøgelse af varmeforbrug er rentabelt eller ej. Derfor vil det være nødvendigt med en undersøgelse af, hvilke lande der er interessante at fokusere på med hensyn til en eventuel løsning. 14 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

15 3.2 Problemformulering For at øge markedspotentialet for EC Powers produkter ønskes det at tilbyde et adsorptionskøleanlæg i produktsortimentet, der kan fremstille kulde ved at optage den producerede varme fra EC Powers XRGIanlæg. Derved kan kunder i perioder med behov for køling, fx til aircondition, og et mindre behov for opvarmning udvide antallet af driftstimer på et XRGI-anlæg fra EC Power. På baggrund af problemanalysen er følgende spørgsmål fremkommet: Hvilket forretningsmæssigt grundlag er der for at implementere et adsorptionskøleanlæg i EC Powers produktsortiment? Heraf følgende underspørgsmål: Hvordan er Invensors produktdata i sammenligning med testdata opnået i egen opstilling med et adsorptionskøleanlæg fra Invensor i samspil med et XRGI-anlæg? Hvilke lande kan være interessante salgsmarkeder for adsorptionskøleanlæg fra Invensor i samspil med XRGI-anlæg? 3.3 Problemafgrænsning Der er i rapporten valgt at fokusere på, om der er mulighed for at forbedre udnyttelsen af EC Powers produkter ved at øge varmeforbruget. Det er fra EC Powers side ønsket, at dette skal forsøges udført ved hjælp af et adsorptionsanlæg produceret af Invensor. Derfor vil rapporten ikke behandle analyse af adsorptionsanlæg fra andre producenter end Invensor, ligeledes vil emner vedrørende varmeoplagring eller andre metoder til at forøge varmeforbruget heller ikke blive behandlet. For at begrænse datamængden, der skal analyses i forbindelse med markedsanalysen, afgrænses det geografiske område til medlemslande af EU. I EU-medlemslandene forefindes der forskellige systemer vedrørende afgifter og tilskud på energiproduktion fra decentrale CHP-anlæg. Det vil være for komplekst at undersøge alle disse forhold, derfor anvendes disse kun, hvor der er kendskab hertil. Kendskabet er begrænset til Tyskland, som er EC Powers hovedmarked. Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 15

16 3.4 Metode Inspiration til dette kapitel stammer fra bogen Videnskabsteori for begyndere og Gyldendals åbne encyklopædi, Den store danske (Thurén, 2007; Gyldendal 1, 2012; Gyldendal 2, 2012). Der vil blive anvendt en videnskabelig tilgang til de informationer, der bliver modtaget og indsamlet, samt i bearbejdningsfasen, hvorved der anvendes en kombination af den kvalitative og kvantitative metode. Ideologisk set, er holdningerne til de to metoder blevet diskuteret gennem tiderne, og det har medført, at nogle ikke anser den kvalitative metode for værende videnskabelig, men mere som empatisk humanistisk forskning. Andre betragter derimod den kvantitative metode som værende positivistisk fremmedgørende og samfundsundertrykkende. Trods forskellige synspunkter i ideologierne omkring metoderne vil begge blive anvendt Den kvalitative metode Afvejede antagelser, der anvendes i den kvalitative metode, medfører fleksibilitet. Diskussioner opstår og er nødvendige for at kunne anvende metoden, eftersom de individuelle formodninger og meninger skal sammenfattes i et sprogligt formuleret resultat, på de opgivne problemstillinger. Den kvalitative metode anvendes i forbindelse med de observationer, der opnås i kommunikationsprocessen af personlige interviews og videns indsamling. Fremgangsmåden til at indhente viden vil blive baseret på tidligere forskningsrapporter, samt interne rapporter Den kvantitative metode Den systematiske indsamling af det målbare data tilsætter antagelse ved at anvende den kvantitative metode. Anvendelse af metoden vil kortlægge og gøre dataindsamlingen gennemskuelig. De kortlagte data vil danne grundlag for de samlede numeriske resultater. Idet målbart data er en envejskommunikation mellem udstyr og observatør, er der nødvendigvis tale om kvantitative metode, da undersøgelsen foregår på observatørens betingelser. Den kvantitative metode anvendes i forbindelse med objektet, her installationen, som undersøges med forskellige variabler. Forudsætninger og anvendt udstyr vil fremgå i de respektive kapitler Anvendelse Det samlede billede, der opnås ved at anvende begge metoder, vil danne fundament for beslutninger, idet de vil supplere hinanden på deres individuelle anskuelser af opnåede informationer. Det subjektive og objektive syn giver en alsidig indgangsvinkel og værktøjer til at vurdere de forskellige problemstillinger i den opnåede empiriske viden. Til beregninger vil anerkendt teori og gældende lovgivning blive anvendt. 16 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

17 4 Projektstyring 4.1 Grundlæggende om projekter Dette afsnit er inspireret af kapitlet, Projektledelse, fra bogen, Organisation (Hansen, et al., 2007). Når en arbejdsopgave har visse bestemte karakteristika, kan denne defineres som et projekt. Karakteristikaene er ifølge bogen, Organisation, disse: En vis kompleksitet i at definere opgavens mål samt at opnå dette. Et engangsforetagende, ikke rutinearbejde. Et fastsat mål og slutdato. Begrænset tid og økonomi. Det er dermed vurderet at denne opgave kan betegnes som et projekt. Det eneste aspekt, der ikke har været med i opgaven, er den økonomiske betragtning. Et projekt kan inddeles i fire faser som illustreret i Figur 4-1 herunder. Projektet i bachelorpraktikken hos EC Power og den efterfølgende rapportskrivning har også været gennem hver af disse faser. Det er ikke alle underpunkter fra illustrationen, der har været berørt. De tre første faser er foregået under praktikken og den sidste fase er foregået under rapportskrivningsperioden. Den teoretisk krævede arbejdsindsats i hver af faserne, som er illustreret ved den sorte kurve på Figur 4-1, vurderes at passe på den aktuelle arbejdsindsats bortset fra, at afslutningsfasen har krævet en større arbejdsindsats som illustreret ved den blå kurve på Figur 4-1. Figur 4-1 Diagram over et projekts livscyklus (Hansen, et al., 2007) Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 17

18 4.2 Invensor projektet Efter at projektemnet omhandlende Invensor adsorptionskøleanlægget er blevet udvalgt som det projekt, der skal arbejdes med i praktikperioden, er det besluttet at anvende et Gantt-skema til at lette projektstyringen. Dette kræver, at projektet opdeles i et antal faser, som synliggør de enkelte opgaver i projektet. Dette gør planlægningen af projektet til en mere overskuelig opgave. Det er en stor udfordring at forudsige alle opgaver i projektet, hvilket kan være et problem, men fordelen ved et Gantt-skema er netop, at yderligere opgaver kan tilføjes undervejs uden, at overblikket over projektet mistes. Gantt-skemaet er udført i Microsoft Excel. Programmet er ikke velegnet til større projekter, da det ved ændringer først i projektet bliver et omfattende arbejde at rette diagrammet og overskue konsekvenserne af ændringerne. Ligeledes er det heller ikke egnet, hvis flere projekter kører sideløbende, og disse deles om ressourcer, såsom medarbejdere og interne afdelinger i et firma. Hvor Microsoft Excel bliver for simpelt, er et projektstyringsprogram som Microsoft Projekt mere velegnet (Microsoft, 2012). Men da dette projekt ikke omfatter flere ressourcer og udefrakommende faktorer, er det vurderet at Microsoft Excel er tilstrækkeligt til fremstilling af et Gantt-skema. Dette kan ses på 0. Efterhånden som projektet er skredet frem, er der blevet tilføjet opgaver, og dette har ændret på tidsplanen. For eksempel har det vist sig, at inden der kan fortages målinger på adsorptionsanlægget, skal dette have været i drift i to uger og et service skal udføres. For at indhente en del af denne uforudsete opgaves tidsforbrug, er det nødvendigt at udføre en efterfølgende fase samtidig med den ekstra opgave. Uden Gantt-skemaet vil det være vanskeligt at overskue den ekstra opgaves konsekvens for projektets forløb. Opsummering: Denne rapports opgave kan betegnes som et projekt. Der er anvendt Gantt-skema udført i Microsoft Excel til styring af projektet, hvilket har været en stor hjælp til styring af tidsrammen. 18 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

19 5 Ideen bag decentral kraftvarmeforsyning Begrebet kraftvarme har eksisteret i Danmark i mange år. Det har været en tradition i Danmark, og er det stadig, at udnytte de store centrale kraftværkers spildvarme til fjernvarme for dermed at få det optimale ud af den energi, som tilføres i processen. Herudover er der blevet etableret decentrale værker, som har suppleret fjernvarmenettets udbredelse i Danmark. Dette har resulteret i, at Danmark er blevet et af de europæiske lande med højest kraftvarmeandel af elproduktionen på ca. 55 %. Ca. 80 % af den danske fjernvarme stammer fra kraftvarmeproduktion (Witt 1, Jan de, 2006). Hvorvidt et kraftvarmeanlæg betegnes som centralt eller decentralt afgøres af, med hvilket hovedformål kraftvarmeværket er etableret. De kraftvarmeværker, der er etableret med det hovedformål at producere elektricitet, kaldes for centrale. Disse er placeret i nærheden af de store byer. De værker, som er etableret med det hovedformål at producere varme og udbygge fjernvarmenettet, kaldes for decentrale værker. 16 centrale og ca. 415 decentrale værker forsyner Danmark med fjernvarme. Ca. en tredjedel af de decentrale værker er rene fjernvarmeværker, mens to tredjedele er kraftvarmeværker. Stort set alle decentrale fjernvarmeværker og hvert fjerde decentrale kraftvarmeværk bruger miljøvenlige brændsler, dvs. halm, flis, træpiller, biogas eller affald. De resterende anvender naturgas som brændsel (Energistyrelsen 2, 2012). Fordelen ved fjernvarme er, at restvarmen på kraftvarmeværkerne udnyttes. Derved hæves totalvirkningsgraden på kraftvarmeværkerne og energien i det indfyrede brændsel udnyttes væsentlig bedre. Der er dog et par ulemper ved fjernvarme. De nedgravede fjernvarmeledninger fra værket ud til kunderne er ikke isoleret perfekt, og dermed opstår der et tab i form af varmetransmission fra de varme rørledninger via isoleringen og videre ud i jorden. Dette tab anslås i gennemsnit til at være %, men kan være helt op til 50 % i tilfælde med dårlige installationer. Altså vil der være tilfælde, hvor der skal tilføres dobbelt så meget energi fra fjernvarmeværkets side, som der aftages ved forbrugeren. Derudover tilgår der relativt store mængder energi til at pumpe fjernvarmevandet rundt i systemet (Energistyrelsen 1; Energinet.dk, 2012). Det skal nævnes, at der foretages forsøg med såkaldt lavtemperaturfjernvarme (LTDH), som er et forsøg på at mindske varmetransmissionstabene fra fjernvarmerørene til omgivelserne. 5.1 Decentral mini- og mikro CHP-anlæg Hvis man forestiller sig, at en forbrugers varmebehov og elbehov fremstilles på den lokalitet, hvor dette forbruges, vil nettabet blive elimineret. Tabet i fjernvarmenettet er, som før nævnt, op til 50 % og tabet i elnettet er op til 7,5 % ved spænding under 400 volt (EU-kommissionen 1, 2011). Netop dette faktum er en af hovedtankerne bag decentrale mini- og mikro CHP-anlæg. Der er også andre faktorer, som taler for brugen af decentrale mini- og mikro CHP-anlæg. Disse hovedfaktorer kan være følgende: Høj primærenergibesparelse, omtales i kapitlet Konventionelt el- og varmeproduktion versus XRGI. Hurtig regulering i forhold til forbrug. Reduktion af emissioner i forhold til traditionel energiproduktion, omtales i kapitlet Primærenergibesparelser. Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 19

20 Ingen anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger til varmeforsyningsnettet. Kendt teknologi. Ulemper ved brug af mini- og mikro CHP-anlæg kan være følgende (Witt 2, Jan de, 2006): Relativt store vedligeholdelses- og serviceomkostninger. Gener vedrørende støj. Opsummering: Kraftvarme har eksisteret i Danmark i mange år, og dette har bevirket at princippet er udbredt. Et centralt kraftvarmeanlæg har til hovedformål at producere elektricitet. Et decentralt kraftvarmeanlæg har til hovedformål at producere varme og udbygge fjernvarmenettet. Fjernvarmens fordel er, at restvarmen på kraftvarmeværkerne udnyttes. Fjernvarmens ulempe er, at dette er forbundet med relativt store transmissionstab i nettet og energiforbrug til cirkulering af fjernvarmevandet. Hovedargumentet for at anvende mini- og mikro CHP-anlæg er, at disse eliminerer fjernvarmens ulemper og reducerer tab i elnettet. 20 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

21 6 EC Power Adsorptionskøling EC Power er et dansk firma, som producerer decentrale mini CHP-anlæg. Disse består af en asynkrongenerator monteret på en gasdrevet forbrændingsmotor. Varmen, der produceres, stammer fra køling af forbrændingsmotoren, køling af generatoren og køling af røggassen. Anlæggene sælges hovedsageligt i Tyskland, hvor der er gunstige forhold for installation af decentrale mini CHP-anlæg, bl.a. på grund af tilskudsordninger. 6.1 Historie Dette kapitel er skrevet efter interview med medstifter, Jens Otto Ravn Andersen (Andersen 1, 2012). EC Power er grundlagt i 1995 under handelsfirmaet, East Consult. I 1996 skiftede afdelingen for produktion af CHP-anlæg navn til EC Power. I begyndelsen bliver der produceret gasdrevne kraftvarmeanlæg med effekter på op til 500 kw el. Disse bliver hovedsageligt solgt til gartnerier, som har et stort behov for opvarmning. Ved afskaffelsen af CO 2 -tiøren falder markedet for disse anlæg fra hinanden, og salget stopper. CO 2 -tiøren var et tilskud fra den danske stat på 10 øre for hver kwh el, der blev produceret decentralt på naturgas. I 1996 begynder EC Power at producere og sælge et 5,5 kw el dieseldrevet CHP-anlæg. Dette anlæg fokuserer på markedet for private luksussommerhuse og kun for at dække eget elforbrug, da man derved undgår en såkaldt rådighedsbetaling for anvendelse af elnettet. Fra 1997 bliver der produceret et CHP-anlæg på 9 kw el. Fra 1998 bliver der produceret et CHP-anlæg på 17 kw el, kaldet XRGI 17. Motorerne, som anvendes, er først af fabrikatet, Lister-Petter, og senere af fabrikatet, Same-Deutz. I 1999 bliver der sat en milepæl i den mekaniske udvikling af EC Powers CHP-anlæg. Et koncept med at montere rotoren i generatoren direkte på krumtapakslen bliver udviklet. Dermed kan lejer i generatoren elimineres, og intervallet mellem service kan øges væsentligt, hvilket betyder en bedre rentabilitet af anlægget. Indtil 1999 er der kun 4-6 ansatte i firmaet. I 2002 kommer Statoil ind i firmaet som medejere. Herefter udvides medarbejderstablen, hovedsageligt på administrationssiden. Fra 2005 bliver der skiftet motorleverandør til Toyota. Dette er den anden mekaniske milepæl. Med disse motorer kan der garanteres en levetid på min driftstimer. Flere motorer har i år 2012 rundet driftstimer uden reparationer. Samtidig bliver der introduceret et 13 kw el CHP-anlæg, kaldet XRGI 13. Indtil nu har det kun været salg til Danmark. Herfra begynder salg af CHP-anlæg til Tyskland. I 2007 introduceres et 15 kw el CHP-anlæg, kaldet XRGI 15. I 2010 ophæves samarbejdet med Statoil. I 2011 introduceres et 20 kw el CHP-anlæg, kaldet XRGI 20. I dag har EC Power CHP-anlæg rundt omkring i verden over driftstimer pr. år. Disse er fordelt ud på ca CHP-anlæg i Tyskland, 340 CHP-anlæg i England, ca. 100 CHP-anlæg i Danmark og et mindre antal CHP-anlæg i diverse andre lande. Firmaet har 45 ansatte i Hinnerup og 18 ansatte i Tyskland. I dag produceres ca. 750 CHP-anlæg om året, dette antal forventes dog at stige i fremtiden. Opsummering: EC Power er grundlagt i 1995 af fire personer med det formål at producere CHP-anlæg. I dag har EC Power 45 personer ansat i Hinnerup og 18 personer ansat i Tyskland. Der produceres på nuværende tidspunkt 750 CHP-anlæg årligt. Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 21

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S. GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål

Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål Frigor A/S Teknologisk Institut Kontakt-information: Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING EHSAN B. HAGHIGHI PhD, Thermal Specialist Dantherm Cooling AB CHRISTIAN SAKSTRUP SENIOR PROJECT MANAGER, ELECTRONICS DANTHERM

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug

Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

FJERNVARME I FREMTIDEN?

FJERNVARME I FREMTIDEN? Fjernvarmens rolle i Smart Grid FJERNVARME I FREMTIDEN? V/ CARSTEN BOJESEN AALBORG UNIVERSITET 09.09.2013 1 Seminar om fjernvarmens rolle i Smart Energy indhold: Baggrund for 4DH Hvad er 4DH? 4DH WP (Work

Læs mere

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Naturgas og køling Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit www.dgc.dk Hvorfor køling? Bygninger, komfort Øgede isoleringskrav. Øget intern varmebelastning. Proces Varelagre, andet. Andet Vil kunne give en bedre

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Seminar om fjernkøling

Seminar om fjernkøling Seminar om fjernkøling 23. april 2009, Fjernvarmens Hus, Kolding Formål Med udgangspunkt i konkrete erfaringer vil det på seminaret blive undersøgt, hvor forskellige koncepterne for produktion af fjernkøling

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg

Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg planlagt etableret i Faaborg-Midtfyn Kommune Ændringer: Dato Version Udført af Rettelser

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arendalsvej 330 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-020153 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Break Even vejledning

Break Even vejledning Break Even vejledning Formål med vejledningen og Break Even regneark: At give rådgiver og kølefirmaer et simpelt værktøj til hurtigt at bestemme, hvorvidt et ammoniakanlæg er økonomisk fordelagtigt at

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Resdal Bakke 11A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-013007 Energikonsulent: Niels Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere