Kompetencebevis og forløbsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencebevis og forløbsplan"

Transkript

1 Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven, at kompetencebeviset udarbejdes på baggrund af de kompetencemål, der er fastsat i forløbsplanen. Det bagvedliggende ræsonnement er, at forløbsplanen og hele skoleforløbet skærpes, fordi: forløbsplansarbejdet peger hen imod et bestemt produkt (kompetencebeviset) kompetencebeviset er en opsamling af forløbsplanen skoleforløbet målrettes i højere grad den enkeltes behov Udsnit af Rambølls Forandringsteori om kompetencebeviset

2 1. Centrale punkter og erfaringer ift. kompetencebevis og forløbsplan Det lader sig vanskeligt gøre at lave en trin-for-trin instruktion til den rette implementering af beviset, idet produktionsskoler er forskellige på mange områder (fx organisation, skolekultur og arbejdsfordeling mellem værkstedslærer og vejleder, herunder også at ikke alle skoler har vejleder ansat). Men i projektgruppens arbejde er en række centrale erfaringer omkring sammenhæng mellem kompetencebevis og forløbsplan samlet i nedenstående punkter, der vil være relevante for de fleste produktionsskoler. Skolens ledelse har ansvaret for at skabe sammenhæng ml. kompetencebevis, forløbsplansarbejde og læring på værkstedet Væsentlige ledelsesopgaver er bl.a. at skabe rammerne for at værkstedslæreren kan danne sig et overblik (både for sig selv og for deltagerne) over kompetencer og læring i sit værksted. Og det er at sørge for en rimelig grad af overensstemmelse og genkendelighed skolens værksteder imellem, fx omkring detaljeringsgrad i kompetencerne. Værkstedsleder/-lærer skal som ansvarlig for deltagerens udvikling i værkstedet være gennemgående person i arbejdet med forløbsplan og kompetencebevis Intentionen om kompetencebeviset som aktivt redskab forudsætter en sammenhæng, som risikerer at gå tabt, hvis der ikke er en gennemgående person. Det er oplagt, at værkstedslæreren er gennemgående, idet han eller hun har ansvar for og føling med deltagerens udvikling på værkstedet. Et kompetencebevis forudsætter et præcist overblik over, hvad man kan lære på det enkelte værksted Forpligtelsen på at dokumentere opnåede kompetencer udfordrer særligt værkstedslæreren på, hvad man kan lære på hans eller hendes værksted. Kompetencebeviset inviterer til en øget kompetencebevidsthed, idet værkstedslæreren skal danne sig et overblik over, hvilke faglige kompetencer en deltager kan tilegne sig på værkstedet. Hvor stor en del af kompetencerne en deltager faktisk har mulighed for at tilegne sig, afhænger selvfølgelig af, hvilke produktioner der er at arbejde med under deltagerens skoleforløb. Kompetencerne skal synliggøres for deltagerne på værkstedet En synliggørelse af, hvilke faglige kompetencer der er tilgængelige på værkstedet samt den enkelte deltagers niveau, styrker kompetencebevidstheden hos deltageren, når værkstedslæreren bruger det som redskab i det pædagogiske arbejde. Kompetencebeviset skal bruges som et aktivt redskab Kompetencebeviset er en mulighed for at løfte kvaliteten i deltagerens hele skoleforløb. Det gør det kun, hvis det betragtes som et redskab, der kan bidrage til et mere systematisk arbejde med den enkelte deltagers faglige kompetencer på værkstedet.

3 2. Tre skoleeksempler på, hvordan kompetencebevis og forløbsplansarbejde bindes sammen A. Tydelig ledelse og fokus på ejerskab Modstanden i personalegruppen på Brøndby Produktionshøjskole var generelt stor, da kompetencebeviset blev en realitet. Mange havde svært ved at se gevinsten i kompetencebeviset, ikke mindst fordi det nye bevis lægger vægten på at dokumentere de faglige kompetencer, mens de personlige og sociale kompetencer ikke er synlige i beviset. Det gav anledning til en mærkbar frustration: Hvorfor må vi ikke dokumentere det, vi er så gode til, nemlig de personlige og sociale kompetencer?. Ledelsens udmelding tog udgangspunkt i, at kompetencebeviset er vedtaget ved lov, og derfor er det noget, alle på skolen er forpligtet på at gå ind i og løse professionelt: I behøver ikke elske kompetencebeviset, men diskussionen om, at det burde have været på en anden måde, eller burde have lagt vægten anderledes den kan I tage hjemme ved spisebordet. Der foreligger en lov, og vores opgave nu er at lave et bevis, der er det bedst mulige ud fra loven!. På den måde blev der fra begyndelsen sat en ramme og en retning på arbejdet med kompetencebeviset, og den tydelige ramme gav rum for konstruktive diskussioner, der bl.a. handlede om mål og middel samt metode. I det konkrete implementeringsarbejde valgte ledelsen fra første færd at inddrage linjelederne. Først afholdtes møder mellem ledelse og linjeledere omkring bl.a. idéudvikling (hvordan griber vi det an?), og i forlængelse heraf fik linjelederne til opgave at danne sig et overblik over hvilke faglige kompetencer, deltagerne kan tilegne sig på de respektive værksteder. Disse blev drøftet mellem ledelsen og den enkelte linjeleder, og det kunne give anledning til ændringer men det var en klar prioritet fra ledelsen at give den enkelte linjeleder stort råderum for selv at definere de faglige pinde på værkstedet; for at styrke ejerskabet. Parallelt hermed havde IT udviklet et layout, og som sådan var en første version af beviset egentlig klar. Nu kom vejlederne på banen, idet de som deltagende i alle forløbsplansamtaler har en væsentlig opgave i at understøtte processen i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem kompetencebevis, forløbsplan og værkstedspraksis. Der foreligger en lov, og vores opgave nu er at lave et bevis, der er det bedst mulige ud fra loven! Kompetencebevisets væsentligste betydning for forløbsplansarbejdet har været, at det har været med til at flytte fokus fra de personlige og sociale kompetencer til de faglige kompetencer. Ikke det ene på bekostning af det andet, men i højere grad opmærksomheden på, at det netop hænger sammen: Produktionsskolens metode er praktisk arbejde og produktion, dvs. det er gennem dette at vi rykker deltagerne personligt og socialt men det må jo også afspejle sig fagligt. Og dertil også betydningen af at have gode praktiske opgaver og produktioner, igennem hvilke deltagerne kan rykke sig fagligt og personligt og socialt. Dette fokus har været den ene del af at skærpe forløbsplansarbejdet, idet det faglige simpelthen har fået en større opmærksomhed i forløbsplanssamtalerne. Den anden del har været, at linjeledernes skærpede blik for faglige muligheder i værkstedet har gjort arbejdet med mål og delmål mere præcist. På den måde har kompetencebeviset virket som en løftestang for forløbsplansarbejde og værkstedspraksis, og som sådan har kompetencebeviset bevist sit værd også i den forstand at stemningen er vendt.

4 B. Kompetencebeviset som et aktivt redskab På Haderslev Produktionsskole prioriteres forløbsplansarbejdet højt. Det kommer bl.a. til udtryk ved at forløbssamtalerne afholdes en gang om måneden i stedet for de lovpligtige kvartalsvise samtaler. Forløbssamtalerne handler om, hvordan skoleforløbet er gået, herunder hvordan det går med de mål og delmål, der blev sat ved den foregående samtale. Dette gøres ud fra de kompetencetavler, der hænger på alle skolens værksteder, og som bruges aktivt i dagligdagen. Når kompetencebeviset ved endt forløb skal udarbejdes, gøres det ved at opsummere de faglige kompetencer, der er arbejdet med i forløbsplanen, og som har været synlige og virksomme på værkstedets kompetencetavle. Det er med andre ord et eksempel på, hvordan kompetencebeviset er blevet et aktivt redskab, forstået på den måde at beviset via et skærpet forløbsplansarbejde og brug af kompetencetavler er bragt helt ud i værkstedet. Kompetencetavle, Haderslev Produktionsskole (MedieGrafisk værksted) Spørger man på produktionsskolen, hvad der har været afgørende i implementering af og arbejde med kompetencebeviset, er svaret, at hyppigheden er central de månedsvise forløbsplanssamtaler betyder rigtig meget, fordi det fastholder deltagerne i arbejdet med mål og delmål. Derudover har det været vigtigt, at kompetencetavlerne giver mening for både værkstedslærer og deltager. Her spiller flere ting ind. For det første er alle skolens kompetencetavler opbygget ved et antal kompetencer, der er defineret af ledelsen og som er fælles for alle værksteder (nemlig centrale personlige og sociale kompetencer, enkelte sundhedsrelaterede kompetencer, boglige kompetencer samt mødestabilitet og uddannelsesmål), og derudover et antal faglige kompetencer, der gælder specifikt for det enkelte værksted og som er defineret af værkstedslæreren i dialog med ledelsen. For det andet er man meget opmærksom på, at kun reelt tilgængelige kompetencer skal optræde på tavlen, og for det tredje er der sat et maksimum for antal kompetencer. Sidstnævnte skyldes ikke kun at tavlens størrelse sætter en naturlig grænse, det skyldes også at kompetencetavlerne mister mening for deltagerne, hvis der er uoverskueligt mange kompetencer listet op. Som nævnt er tavlens indhold fastsat gennem både ledelsesbeslutning og inddragelse af værkstedslærer, og den revideres en gang årligt, hvor der er mulighed for at trykke en ny. Den skal være opdateret, meningsfuld og indbydende. Beviset er via et skærpet forløbsplansarbejde og brug af kompetencetavler bragt helt ud i værkstedet

5 Et andet element i det meningsfulde er, hvordan den enkelte værkstedslærer bruger tavlen i det daglige. Det er lidt forskelligt fra værksted til værksted, men et godt eksempel på aktiv brug findes på Metal, hvor man hver fredag efter frokost har en fælles opsamling på ugen der er gået. Det gøres bl.a. via kompetencetavlen. Deltagerne forholder sig til kompetencerne, og giver feedback både ift. egen og andres udvikling på baggrund af ugens arbejde, og på den måde bliver kompetencerne konkrete og nærværende for deltagerne. Det virker både motiverende og inspirerende, og det har på værkstedet betydet en stor succes ift. at fastholde arbejdet med de mål og delmål, som er sat i forløbssamtalen. Det er et eksempel på hvordan en aktiv brug af kompetencebeviset kan skærpe kompetencebevidstheden også hos deltagerne. C. God dynamik mellem ledelse, vejleder og værkstedslærerne Vejlederen har stillet sig til rådighed, og jævnligt været rundt på værkstederne Noget af det første, der på Silkeborg Produktionshøjskole skød arbejdet med kompetencebeviset i gang, var en pædagogisk dag, der dels lagde op til en drøftelse af kompetenceforståelse, læringsprogression o. lign., dels anskueliggjorde de tekniske aspekter af arbejdet med kompetencebeviset (specifikt: hvad gør man i Nordplaner, og hvordan ser det egentlig ud). Næste skridt var at værkstedslærerne fik mulighed for individuelt eller i mindre grupper at arbejde med værkstedsbeskrivelse, læring og kompetencer på eget værksted, samt kunne sparre med skolens vejleder omkring bl.a. præcise beskrivelser. Dette fulgtes op af endnu en pædagogisk dag omkring eventuelle fælles kompetencer for alle værkstederne, og her drøftedes bl.a. de generelt faglige kompetencer. Gennem hele forløbet har der været en klar opbakning fra ledelsen om at prioritere opgaven, og medarbejderne har generelt været optaget af opgaven samt de pædagogiske diskussioner, processen har affødt. Spørger man på skolen, hvad der har været vigtigt i arbejdet med kompetencebeviset, peges der på den gode dynamik i betydningen at nogle ting har været meldt klart ud fra ledelsen, mens andre ting er overladt til den enkelte værkstedslærer. Det har givet en fælles retning og klarhed, men har også givet rum for engagement og ejerskab på det enkelte værksted. En anden ting der peges på, er vejlederens opbakning i arbejdet på det helt dagligdags niveau. Konkret har det bestået i, at vejlederen har stillet sig til rådighed, og jævnligt har været rundt på værkstederne som et tilbud om hjælp og støtte (endelig ikke som kontrolbesøg!). Den uformelle og helt lavpraktiske stillen sig til rådighed har haft stor betydning på flere måder: Først har sparringen været en konkret hjælp til konkrete udfordringer af såvel teknisk som pædagogisk karakter (ift. det tekniske havde vejlederen i første omgang udarbejdet trin-for-trin materiale, men det bruger værkstedslærerne kun nødigt). Dernæst har det været en god måde at holde de pædagogiske diskussioner vedlige, således at de ikke popper op og forsvinder igen med de pædagogiske dage. Vejlederens opsøgende funktion som sparringspartner har fastholdt en god energi, og det har givet vejlederen en god fornemmelse af, hvor udfordringerne ligger. Endelig har det sikret, at man kommer hele vejen rundt, også til de medarbejdere, der har tendens til at holde sig lidt tilbage ved fx pædagogiske dage.

6 Tilsammen har det skabt en god proces, hvor det foreløbige resultat er et mærkbart løft i det, man på skolen kalder kompetencebevidsthed altså at værkstedslærerne er blevet mere bevidste om, hvad deltagerne kan lære på deres værksted, samt hvordan det bedst kan dokumenteres for deltager og omverden. Et videre skridt er at få overført nogle rigtig gode forløbssamtaler til nogle endnu skarpere målog delmålsformuleringer i forløbsplanen. Men det er vilkåret på en skole, hvor den pædagogiske diskussion lever, og hvor der er lyst til udvikling: Der er hele tiden noget, vi kan forbedre, og vi bliver ved at arbejde med det.

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder

EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder Pilotprojektet er evalueret ud fra en procesbaseret tilgang til virkningsevalueringen. Evalueringsspørgsmålet: Jobcenter Langeland ønskede at

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren: 4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet

Læs mere

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige BERETNING FOR 2015 Indledning I 2015 har de børnesagkyndige psykologers arbejde for en gangs skyld ikke givet anledning til større debat i medierne.

Læs mere

De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen

De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Tre unge iværksættere har sat sig et mål: De vil samle Greves unge og sætte gang i nogle aktiviteter,

Læs mere

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)

Læs mere

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Fou- konference d. 26. januar 2006 i Odense Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen i Herning Præsentation og rapport findes på http://www.sosuringamt.dk/ Mål for

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Implementering af kompetencebevis på produktionsskoler

Implementering af kompetencebevis på produktionsskoler FoU-Projekt Projektnummer: 130835 Vejle, juni 2014 Implementering af kompetencebevis på produktionsskoler 1 Forord Fra d. 1. august 2012 blev det lovpligtigt for landets produktionsskoler at udstede et

Læs mere

Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere

Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere To frivillige og to medarbejdere tre historier om samarbejdet mellem frivillige og kommunale medarbejdere i Rudersdal Kommune. Kom med på besøg hos det

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden. 2. Kort nyt fra dagtilbuddet. Aarhus Kommune, Børn og Unge. Vejlby Dagtilbud

1. Godkendelse af dagsorden. 2. Kort nyt fra dagtilbuddet. Aarhus Kommune, Børn og Unge. Vejlby Dagtilbud Aarhus Kommune, Børn og Unge Vejlby Dagtilbud Børnehuset Frijsenborgvej, Lindehuset, Gadekæret, Børnehuset Næringen, Valmuen, Børnehuset på Kanten, Krudtuglen Dagtilbudsleder Kristine Schroll Frijsenborgvej

Læs mere

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvordan vil I opsummere

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Fælles netværksmøde. Matematik i bevægelse. Fredag d. 7/11

Fælles netværksmøde. Matematik i bevægelse. Fredag d. 7/11 Fælles netværksmøde Matematik i bevægelse Fredag d. 7/11 Dagens program Præsentation af fagpilot netværk Fagteam - hvordan fungere det på jeres skole? Hvad vil I gerne have hjælp til? Hvordan får vi bevægelse

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Lean giver tid til børnene

Lean giver tid til børnene Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har

Læs mere

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Hvad vil I sige til at kunne yde en endnu bedre service for kommunens yngste borgere og samtidig tage et socialt ansvar ved at ansætte nogle af landets mest pligt

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Søstjernen, Ullasvej 5, 3700 Rønne, telefon: 56 92 43 50 Dato for tilsynsbesøg: 10. november kl. 13-16 Forrige tilsynsbesøg: 5. november

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Bogstart godt i gang 2 Startvanskeligheder 3 Netværksmøder 3 Bogstart på vej i fængsel 3 Nyt fra forskning 4 Nyt fra Medborgercentre 4 Børnehavebiblioteker

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger

Læs mere

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært?

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Opsamlingsmøde 3. juni 2014 Denne type samarbejde, hvor borgere og virksomheder inddrages i udviklingen af kommunen er en læreproces for os alle, men

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken Torsdag den 20. juni 2013 fra kl. 10 Indledning

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Kvalikombo... eller det nytter stadig Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar

DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA 1 Løft blikket TM ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets

Læs mere

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013 Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats Herning 5. september 2013 1 Indledning Torsdag den 5. september mødtes 21 deltagere til workshop i Innovatorium, Herning for at diskutere og følge

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Vision. Med ønske om en god sæson. Børne- og Ungdomsudvalget i Løgstør HK

Vision. Med ønske om en god sæson. Børne- og Ungdomsudvalget i Løgstør HK Trænermappen r Г Vision Ungdomsudvalget vil gerne med denne trænermappe prøve at gøre dagligdagen nemmere for alle Jer trænere, der gør et fantastisk stykke arbejde med klubbens ungdomsspillere. Vi håber

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere