HinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk"

Transkript

1 HinkeRuden 11. årgang nr. 2 januar2016 Medlemsblad for Rudersdalkredsen Danmarks Lærerforening kreds 26 TEMA OM INKLUSION Læs Læs om: om: Formanden Formanden skriver skriver TEMA Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk Skolen udvalg til og debat arbejdsmiljøudvalget på Folkemødet KORT Pensionisttur NYT om til lønstigning Immigrantmuseet mv Forsidebilledet er fra Rudersdal Folkemødet, hvor Rudersdal kredsens formand Marianne Toftgaard deltog i debatpanelet

2 Formanden skriver Dispensation fra folkeskoleloven? Af Marianne Togaard, formand for Rudersdalkredsen Frederiksberg Kommune har ansøgt om dispensation fra folkeskolens krav om lektiecafe og understøttende undervisning. Flere andre kommuner, har også søgt om dispensation. Og hvis man er mindre vidtgående, kan man søge om at omlægge understøttende undervisning til tolærerordninger. Spørgsmålet er, om det er en god ide? For eleverne, for personalet og for folkeskolen som sådan. For eleverne ville det klart betyde en kortere skoledag. Goddag igen til sport og musikskolen. For medarbejderne ville det derimod ikke automatisk betyde færre undervisningstimer (og dermed mere forberedelsestid). Det ville kræve en politisk beslutning om, at evt. sparede resurser skulle anvendes til netop dét formål. Og for folkeskolen som sådan? Her er det måske nok så interessant at se på indholdet i hele skoledagen. Hvordan sikrer vi kvalitet i hele pakken? Og giver det overhovedet mening at skille dagen i faglig og understøttende undervisning? Dén diskussion er væsentlig. Og i forlængelse af det: diskussionen om, hvorvidt det giver mening at omlægge understøttende undervisning til tolærertimer. Det er ikke i min optik et entydigt ja eller nej. Det kan variere fra skole til skole og fra klasse til klasse. Marianne To gaard, Formand for Rudersdalkredsen i diskussion på Rudersdal Folkemøde. På næste møde i kredsstyrelsen tager vi drøftelsen. Samtidig drøfter vi også forhandlingssituationen (som vi jo ikke kan sige noget om, så længe forhandlingen foregår) og planlægger årets generalforsamling. Det var en dejlig juleferie, men som I sikkert også oplevede ude på arbejdspladserne, så blev det lynhurtigt hverdag igen. Godt nytår. 2

3 Kært barn har mange navne: Ret til fællesskab Rummelighed Inklusion Selv om Rudersdal Kommune har vedtaget, at det nu hedder Ret til Fællesskab, så dækker det over det samme. Nemlig inklusion. Men andre ord; at flest muligt elever skal kunne rummes i folkeskolen. De sidste fire år har Rudersdal Kommune kørt inklusionsprojektet; Den Gode Inklusion. Det løb ud med udgangen af Rudersdalkredsen har fulgt projektet fra start med høringssvar og generalforsamlingsresolutioner m.m. Derfor vil vi også gerne give projektet og evalueringen et par ord med på vejen. Evalueringen tog bl.a. udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, som var meget generelt Derfor bliver svarene også generelle. Vi har også spurgt lærerene/børnehaveklasselederne, hvordan de oplever inklusion. Du kan læse nogle af deres udtalelser på de næste sider. Den gode inklusion hvad gik den ud på? Projektet blev lanceret i 2011 af Rudersdal Kommune. Projektets formål var, at færre børn og unge udskilles til specialtilbud, således at så mange som muligt forbliver i fællesskaberne i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Baggrunden herfor var, at alle børn og unge har ret til at indgå i faglige og sociale fællesskaber, hvis det giver mening fællesskabet som gruppe for det enkelte barn og Vi laver handleplaner, og der bliver lavet tiltag. Hvis den har været i resurseteamet, bliver tiltagene evalueret og de pågældende lærere indkaldt til opfølgningsmøde. Lærerudsagn Strategien skulle: Skabe rammer for Rudersdal Kommunes arbejde for at fremme inklusion Fastsætte et værdigrundlag for inklusionsindsatsen Tydeliggøre de indsatsområder, som kommunen vil arbejde med Beskrive den fremadrettede proces for inklusionsindsatsen. Fortsættes side Salamancaerklæringen: centralt i erklæringen står, at alle børn også dem med særlige behov har ret til uddannelse på lige vis Rudersdalkredsens Generalforsamling vedtager resolution om Inklusion: Når elever med særlige behov inkluderes i normalundervisningen fra klasse forventer vi, at Rudersdal Kommune prioriterer de nødvendige resurser til undervisningen og tilbyder 3

4 Fortsat fra side 3 Den gode inklusion... Hvad siger evaluering af inklusionsprojektet? Derudover blev et omfattende værdigrundlag udarbejdet, som bl.a. lagde vægt på det positive ved inklusion for børnene samt de Børnegruppen (i børnehaveklasserne, red.) bliver mere og mere umoden, der er flere sensitive børn og børnene har ikke i samme grad som tidligere lært sociale spilleregler og forståelse for fællesskabet. børnehaveklasselederudtalelse voksnes (medarbejdere, forældre m.v.) ansvar og nødvendigheden af at samarbejde. Strategien byggede på en forundersøgelse af den kommunale inklusionspraksis på børn og unge, værdigrundlaget samt 4 arbejdsgruppers materiale om disse indsatsområder: Faglighed, forældre, organisation og økonomiske ressourcer. Projektet skulle startede januar 2011 til december Du kan læse et kort resume af evalueringen her ved siden af. Evalueringen er gennemført i efteråret ( ) I evalueringen står det klart, at der generelt er et positivt syn på de seneste fire års ændringer, men også en erkendelse af, at det er en proces, som tager tid. Der er opstået et fælles sprog omkring inklusion og dermed et fælles udgangspunkt for at kunne tale om inklusion. Der arbejdes med inklusion i daginstitutionerne og på skolerne man er på vej. Der er forskel på, hvor de enkelte skoler ( ) befinder sig i arbejdet med inklusion, men samlet set tegner der sig et billede af, at arbejdet med inklusion bliver opfattet som en vigtig opgave, der en del af den daglige praksis i ( ) skoler og som forstsat er under udvikling. Analysen viser, at der er stor forskel på, hvordan man arbejder med inklusion på daginstitutionsområdet og skoleområdet. Der er også forskel fra skole til skole ( ). ( ) Evalueringen viser også områder, hvor der er behov for en forsat indsats. Indsatserne omhandler emner som organisering, samarbejde, kompetenceudvikling, ressourceanvendelse og forældresamarbejdet. Citat fra Evaluering af Den Gode Inklusion, Rudersdal Kommune Du kan læse hele evalueringen her: nemagenda.rudersdal.dk/ DocumentCache/00/02/77/81/89.pdf Vi glæder os over, at der er fokus på lærernes oplevelse Der går nogle gange for lang tid, inden indsatsen kommer i gang inden resurserne bliver tilført Citat lærer af, hvorvidt inklusionen lykkes, men undrer os over, hvorfor elever og forældre ikke er blevet spurgt. Evalueringen fortæller også, at der er flyttet 18 mio. kr. ud på skolerne i forbindelse med omlægningen af specialtilbuddene. Samtidig konkluderes det, at lærerne oplever, at der er mangel på resurser. Derfor peger evalueringen på, at forvaltningen skal se nærmere på de enkelte skolers prioriteringer og brug af det forhøjede elevbeløb. personalet relevant efteruddannelse ( ) Hvis der i forbindelse med inkluderingen af en elev opstår vanskeligheder, skal der være klarhed over hvilke resurser, der findes. Der skal være en tydelig arbejdsgang for tildeling og anvendelse af ekstra resurser Den Gode Inklusion: Rudersda mune fremlægger det fireårige projekt viklingen af et inkluderende skolevæs beskrevet. Kommunens inklusionspro i 2011 ca. 96 % Det svarer til regerin målsætning for inklusion i

5 Hvem er de, inklusionsbørnene? Med inklusionsprojektet og forskningen i inklusion blev det yt at tale om det enkelte barn. Nu skulle man tale om klassen og systemet omkring eleverne. Inklusionsbørn er ikke længere ADHDeleven, men alle klassens elever. Dermed kom inklusion og undervisningsdifferentiering til at blive to sider af samme sag. Modelfoto le sig optimalt alene ved at vi kigger på fællesskabet de har brug for høreapparat. På samme måde har nogle elever, fx elever med diagnose, brug for særlige tiltag eller en voksen, der har viden om, hvordan de lærer og tid til at tage sig af de særlige behov. Hvis vi kun taler om systemet omkring eleverne, vil vi komme til at gøre nogle elever alvorligt skade. Det er vigtigt at gå på to ben. Hvad er det så for særlige behov, vi møder i klasselokalerne? Det er fx elever, der er ordblinde, som har brug for indscannet materiale. Elever med vanske Men selv om vi taler systemisk om fællesskaber, der skal rumme alle elever og give alle muligheder for at lære, udvikle sig og trives, må vi ikke glemme, at nogle elever har konkrete behov, der skal tages hånd om. Elever med hørenedsættelse kan ikke lære, trives eller udvikligheder i forhold til at kunne overskue og angribe en opgave, som må støttes særligt i for Vi oplever, at det kan være svært at få lærerne til at lave handleplaner, fordi de ikke kan finde tiden til at mødes om at lave dem. Citat fra Resurselærer hold til at få delt opgaven op i overskuelige bidder. Elever, der er særligt dygtige og må have ekstra eller andre typer opgaver for at blive udfordret. Elever, der er forsigtige eller angste. Det er elever med diagnoser, som gør, de har svært ved at aflæse den sociale kontekst. Det er elever, der er kommet til Danmark for nyligt og har ganske få års erfaring med det danske sprog og den danske kultur og som i nogle tilfælde har svære problematikker og oplevelser med i deres bagage, det er elever med Med andre ord: inklusion er komplekst og har mange, mange ansigter. l Komfor uden er cent er gens 2011 Rudersdalkredsen laver et høringssvar, hvor kredsen understreger, at Inklusionsprojektet er afhængigt af en ordentlig resursetildeling, et velfungerende skolevæsen dvs. uddannede lærere, god ledelse, nem adgang til resursepersoner, sparring med ledelse, kolleger og resursepersoner, efteruddannelse og et tæt skolehjemsamarbejde. Derudover skal lærerne have tid til deres arbejde, PPR skal vægtes højt, og den viden der er i specialklasser og på specialskoler skal bevares. 5

6 Følger pengene børnene? De 18 mio. kr. der er tilført skolerne i forbindelse med inklusion og omlægning af specialtilbuddene i Rudersdal er ikke øremærkede hverken inklusion eller enkelt elever/børn. I stedet er det generelle elevbeløb skolen får forhøjet. Det betyder, at det kan være rigtig svært at gennemskue, hvor inklusionspengene er blevet af, og hvor mange midler en skole bør bruge på inklusion. Hvis en elev ikke kan inkluderes og skal i et andet tilbud, bliver skolen trukket i elevbeløb, med mindre man kan dokumentere, at der har været iværksat forsøg på inklusion via holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. på skolen. Citater fra medlemmerne I forbindelse med artiklerne om inklusion talte vi med mange medlemmer. Her er et udpluk af hvad de sagde: Jeg oplever stigende bekymring for at få børn med særlige behov i min klasse, da jeg hverken synes, jeg er klædt godt nok på til det eller jeg får den støtte fra ledelsen, som jeg egentlig kunne forvente. Udtalelse børnehaveklasseleder Manglen på holdtimer er en stor udfordring. Andelen af inklusionsbørn er steget. Det betyder at udredningsprocessen ofte forlænges Fra interview med Børnehaveklasseledere Vi har fået lidt undervisning i, hvordan man eksempelvis skal agere overfor ADHDbørn, men vi kan ikke få det til at hænge sammen med også at være tilstede for de resterende børn i klassen Udtalelse fra børnehaveklasseleder I sparringscenteret oplever vi, at lærerne bruger os i det omfang, de har brug for. Vi oplever, at de bruger resursecentret oftere i år end sidste skoleår. Citat fra resurselærer Vi tilstræber altid at handle hurtigt, der også den tilbagemelding, vi får fra lærerne. De fortæller os, at de synes, de får den hjælp, de kommer efter. Citat fra resurselærer Vi oplever, at det kan være svært at få lærerne til at lave handleplaner, fordi de ikke kan finde tiden til at mødes om at lave dem. Citat fra Resurselærer Når man evaluerer bør man spørge gavner det eleverne? Gavner det undervisningen? Gavner det undervisningsmiljøet? Citat fra Kredsens høringssvar. April 2012 Ny inklusionslov: Loven ændrer på grænsen for, hvornår der tildeles specialundervisning behov over 9 timer om ugen. Forældrenes klagemuligheder ændres Ny Børne og un bygger på tre værdier o Værdien Trivsel uddybe deres egne vilkår, ret ti tente professionelle ska gennem gåpåmod, ans 6

7 Rudersdalkredsen mener alle børn og unge har ret til at indgå i faglige og sociale fællesskaber, hvis det giver mening for det enkelte barn og for fællesskabet som gruppe Citatet er fra Strategi for den gode Inklusion, kommunens firårige projekt, som blev skudt i gang i Som du kan læse i det korte resume af evalueringen, er vurderingen, at vi er godt på vej i Rudersdal. Både når vi kigger på den øgede inklusionsprocent og på rammer og strukturer. Rudersdal kredsen bakker op om alle elevers ret til at indgå i meningsfulde faglige og sociale fællesskaber, samt om intentionen om at skabe rammer, strukturer, en økonomisk model, efteruddannelse samt et fælles sprog omkring inklusion. hvis det giver mening Vi savner, at evalueringen forholder sig til det enkelte barn og fællesskabets ret til at inklusionen skal give mening. Hvordan er der skabt meningsfuld inklusion gennem omstrukturering, nedlæggelser af tilbud, ny økonomisk model, brugen af inklusionsresurser? Inklusion hvor det faglige og sociale fællesskab giver mening for det enkelte barn (alle elever) og fællesskabet? Hvordan sørger rammer og strukturer for, at vi ikke får skabt en inklusion, hvor succeskriteriet betyder, at alle elever er tilstede i samme lokale? Vi savner også en opmærksomhed omkring, hvad læreren og ledere gør, når inklusionen ikke giver mening. De mindre krævende inklusionsbørn bliver lidt overset, fordi det er svært at finde tiden Citat fra lærer Kerneopgave og nøgletal Selv om der både i folkeskoleloven og i Rudersdals børne og ungepolitik er fokus på det brede læringsbegreb og elevernes dannelse, trivsel og sundhed, er der endnu større opmærksomhed på de nationale pejlemærker omkring dansk og matematik, folkeskolens afgangsprøver nationale test m.m. Altså på de nøgletal, forvaltning og kommune hele tiden trækker frem for at se, hvordan skolevæsnet klarer sig i sammenligning med andre kommuner. Når vi taler om lærernes mulighed for at løfte opgaven, er vi nødt til at tale om, hvordan fællesmængden mellem inklusionsopgaven og kerneopgaven (gode nøgletal ) kan være meget lille og modsætningerne meget store. Når det sker, kan det let føles som en økonomisk øvelse at lave inklusion og ikke et spørgsmål om børns ret til at indgå meningsfuldt i sociale og faglige fællesskaber. Inklusion skal fortsat være i projektørlyset Derfor er der stadig brug for at forvaltningen følger inklusionen tæt og sætter fokus på, hvordan vi skaber meningsfulde fællesskaber, samt fokus på, hvor grænsen for inklusion går. Hvornår det ikke længere er meningsfuldt for det enkelte barn og fællesskabet. Samtidig skal der være fokus på, hvordan rammer og strukturer sikrer, at lærerne ikke skal vælge mellem at lykkes med inklusion eller at skabe gode nøgletal. Fællesmængden mellem de to opgaver skal være større end modsætningerne. Sidst men ikke mindst skal vi se på, hvad der sker med pengene, der er lagt ud på skolerne. Rudersdalkredsen er i MEDsystemet med til at holde fast i netop den dagsorden. gepolitik i Rudersdal Kommune: Politikken g deres pejlemærker. s således: ( ) Alle børn og unge har, på l at være en del af fællesskabet og kompel understøtte, at alle lærer at mestre livet var, engagement og tolerance Evaluering af Den Gode Inklusion inklusionsprocenten er de fire år, projektet har kørt gået fra 96,1 til 98. Der er sket en del omorganiseringer på området samt lavet en ny økonomisk model, der skal støtte inklusionen og den systemiske tænkning. 7

8 KORT NYT Generalforsamling 2016 Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 15. marts 2016 kl. 16,30 hvor vi holder generalforsamling i Rudersdalkredsen Lønstigning Den 1. januar 2016 steg lønnen med 0,5 procent. Lønstigningen blev aftalt ved OK 15 forhandlingerne. For de fleste drejer det sig om ca. 150 kr. om måneden. Men allerede til 1. april 2016 er der lønstigninger igen, hvor alle op til løntrin 44 stiger et løntrin og lærere og UU vejleder der aflønnes på løntrin 45 og derover hæves med kr. i grundløn om året. Skolekonsulenter, skolepsykologer og UUkonsulenter aflønnet på trin 45 eller derover. hæves med kr. i grundløn. Samtidigt bortfalder tillæg for udfasning af 60års regel (aldersreduktion). Redaktion: Marianne Toftgaard, Gregers Nordentoft, Finn Jensen, Mette Menander, Lars Jørn Jensen Adresse: HinkeRuden, Lærernes Hus, Kongevejen 391, 2840 Holte. Tryk: Eget tryk i Lærernes Hus Deadline næste nummer: 23. februar

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Stem Østjylland i DLFs Hovedstyrelse

Stem Østjylland i DLFs Hovedstyrelse Stem Østjylland i DLFs Hovedstyrelse Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til DLFs Hovedstyrelse Jeg stiller op til Hovedstyrelsesvalget i DLF, da jeg gerne vil repræsentere Østjylland centralt

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15

Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15 Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15 Høringssvar fra netværksgruppe 1 (dagtilbudsdelen): Vi har haft inklusionsstrategien til drøftelse i vores netværksgruppe den

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015 4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Generalforsamling Varde Lærerkreds den 11. marts 2016 i Helle Hallen 55 deltagere

Generalforsamling Varde Lærerkreds den 11. marts 2016 i Helle Hallen 55 deltagere Generalforsamling Varde Lærerkreds den 11. marts 2016 i Helle Hallen 55 deltagere Velkomst ved formanden Foreningssangen 1. Valg af dirigent og fastsættelse af forretningsorden 2. Beretning Helge Højstrup

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Evaluering af sproggrupperne

Evaluering af sproggrupperne Evaluering af sproggrupperne Evalueringsrapport udarbejdet af Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion Evalueringens formål, fokus områder og metoder Struktur

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue.

Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue. Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue. Økonomisk bæredygtighed. Det er klart, som leder af Jættehøj Vuggestue, er jeg godt klar over at det ikke er økonomisk bæredygtig med sådan

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusion på de frie grundskoler

Inklusion på de frie grundskoler Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie

Læs mere

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-

Læs mere

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015 OK 15 Arbejdstid En tidlig status april 2015 Michael Ziegler: En speciel aftale Aftaler eller ej?! "Vi vil bakke loyalt op om den aftale, vi har lavet og bakke loyalt op om de 15 punkter, vi har aftalt

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Årsberetning for Skolebestyrelsen Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Redaktionen afsluttet 12. februar 2016

Redaktionen afsluttet 12. februar 2016 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2016 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2015-2016

Skolebestyrelsens årsberetning 2015-2016 Skolebestyrelsens årsberetning 2015-2016 Rolighedsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2015/2016 Skolebestyrelsen Den nuværende skolebestyrelse blev valgt i foråret 2014 og tiltrådte 1. august samme år.

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af

Læs mere

Tilsyn med privatskoler

Tilsyn med privatskoler KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og ungeforvaltningen Område Nørrebro Griffeldtsgade 44, opg. 2, 2. Sal 2200 København N Tilsyn med privatskoler 1. Oplysninger om skolen A. Skolens navn og adresse: Iqra Privatskole

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere