Systemtænkning at lede ved at gøre det rigtige Af seniorkonsulent Mogens Larsen. ISO Consult
|
|
- Gustav Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Systemtænkning at lede ved at gøre det rigtige Af seniorkonsulent Mogens Larsen. ISO Consult Vi har de sidste 20 år været vidne til en lang række forandringstiltag, som ikke har indfriet de mål, der var tilsigtet: ISO 9000, TQM, ABC, BPR. Alle undersøgelser og erfaringer viser, at det sidste nye universalmiddel ikke virker bedre end sine forgængere. Forbedringsprojekter bliver igen og igen modarbejdet af velkendte, men uhåndgribelige kræfter. Det problem, der går under betegnelsen organisationskultur, fører ofte til efterrationaliseringer som Forandringer tager tid eller Hvert projekt er et element i det samlede forandringsprojekt. Efterrationaliseringer forhindrer indlæring. Hvorfor ændrer adfærden sig ikke, som det var tilsigtet? Hvor lang tid skal forandringer tage, og hvordan kan vi vide det? Hvordan skal hvert element i et forandringsprojekt påvirke adfærden og hvorfor? Hvis ikke vi stiller og besvarer den slags spørgsmål, kan vi ikke forvente at lære noget. Og hvis ikke vi lærer, må vi regne med fortsat at spilde ressourcer på ineffektive forandringsprojekter. Den pris, man betaler, hvis det slår fejl, er langt højere end den pris, man betaler for projektet. Demoralisering af medarbejderne er en hyppig og bekostelig følge af fejl. For at forstå forandringer i organisationer må vi forstå, hvad det er, der påvirker folks adfærd inden for organisationen, og hvordan påvirkningen sker. Adfærden er styret af de informationer, folk har, deres viden om, hvad det er de skal gøre, og de midler, de får stillet til rådighed for at kunne gøre det. Adfærden styres også af de fremherskende normer folk ved, hvad der forventes af dem, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er acceptabelt. Erfaringen viser, at der er et væld af påvirkninger, der influerer på folks adfærd, men den viser også, at nogle faktorer har langt større indflydelse end andre. For at forbedre vores metoder til forandring må vi således have en bedre forståelse af, hvad der rent faktisk styrer folks adfærd. Når der ikke sker nogen forandring, er det adfærdsmønstret, der forbliver uforandret. Deming og Juran har påvist, at folks adfærd er styret af det system, de arbejder i. Det var en konklusion, der gik imod den gængse filosofi på den tid, og som stadig ikke er en del af den fremherskende ledelsestænkning. Ikke desto mindre er dette langt den almindeligste årsag til, at forandringsprojekter ikke lykkes. Når projekterne ikke lykkes, er det generelt, fordi forandringen ikke har været systemisk. En ændring i effektivitet forudsætter en ændring af systemet. Bag en tilsyneladende smuk ambition om at ville gøre tingene rigtigt gemmer der sig mange mislykkede forandringsprojekter. For eksempel er det, der er i fokus ved en ISO 9000-certificerring, ofte: Hvad skal vi gøre for at blive certificeret?, uanset om det nu er det rigtige at gøre. Når man uddanner alle i god kundeservice, forudsætter man, at hvis de behandler kunderne, som de skal, vil kundeservicen blive forbedret. Men i praksis er deres adfærd over for kunden styret af deres system. Mange forandringsprojekter er således langt fra nogen succes også selv om vi giver dem de rette etiketter som samarbejde og teamwork fordi de ikke ændrer systemet.
2 Der er en afgørende forskel på at gøre tingene rigtigt og at gøre det rigtige. En stor del af bestræbelsen i forandringsprojekterne går ud på at gøre tingene rigtigt men man sætter ikke særlig ofte spørgsmålstegn ved, om man nu også gør det rigtige. Måske er etiketterne det første forsvarsværk mod at sætte spørgsmålstegn ved den slags projekter. Organisationen som system? At gøre det rigtige betyder, at vi skal lære at se på organisationen som et system og forstå, hvad dette syn på organisationen betyder for det at lede den. Det var det, Deming lærte japanerne i 50erne. Et system er en helhed, der består af enkeltdele. Hver del kan påvirke den måde, andre dele arbejder på. Og den måde, alle delene arbejder sammen på, vil være afgørende for, hvor godt systemet arbejder. Dette er en grundlæggende udfordring for traditionel ledelsestænkning. Traditionelt har vi lært at lede en organisation ved at lede dens enkelte dele (salg, marketing, produktion, logistik, service osv.). Denne form for ledelse fører altid til suboptimering delene når deres mål på bekostning af helheden. Den afdelingsopdelte - logik, som præger den traditionelle tankegang, er ikke kun begrænset til måden, man opbygger organisationsstrukturer på. Hvis man anlægger en systembetragtning på organisationen, kan man se det fejlagtige i at opfatte problemer med arbejdsindsatsen som personproblemer ( Hvis de da bare ville gøre det ). Problemerne skal ikke betragtes isoleret fra andre elementer i jobbet. Dårligt samarbejde, lav arbejdsmoral og konflikter i vores organisationer er blot symptomer årsagerne bag dem ligger i systemet. Kurser i teamwork og samarbejde vil blot være symptombehandling. Årsagerne vil som regel stadig være der. Ledere er blevet opfordret til at tænke på de menneskelige (eller bløde ) problemstillinger som noget, der er adskilt fra hårde problemstillinger, der vedrører jobfunktionen, men de ville få en bedre forståelse af disse problemstillinger, hvis de så dem som indbyrdes afhængige. Ledere af traditionelle systemer pålægger folk nogle vilkår, der begrænser, indsnævrer eller på anden vis kontrollerer deres adfærd på måder, der resulterer i suboptimering. Det virker demoraliserende på folk, når de således bliver forhindret i at udføre deres arbejde, som de kan. Lederne behandler så folk, som om det var dem, der er problemet. Manglende uddelegering af ansvar kendetegner for eksempel traditionel ledelse. Ubevidst har de skabt nogle systemer, der fratager folk ansvaret. At sende folk på kurser, der skal gøre dem mere selvstændige, løser ikke problemet. Det resulterer ofte snarere i større kynisme. Kun en ændring af systemet løser problemet. En systembetragtning åbner op for en anden type problemer, der skal behandles. Ledere leder traditionelt på grundlag af output og økonomiske data. Deres syn på organisationen er således
3 formet af de data, de benytter. Problemer betragtes som afvigelser fra budgettet, og den slags afvigelser tiltrækker sig ledelsens opmærksomhed. Mens en sådan betragtningsmåde vil afsløre omkostningsproblemer, er årsagen til omkostningerne et helt andet spørgsmål, som kun kan tackles fra et andet perspektiv. Kun en systembetragtning vil kaste lys over de muligheder og det råderum, der er for forbedringer. For eksempel blev et tele-marketing-team målt på antal opkald, kontakter og afsendelser (et salgsemne, som skulle prøves af). Der blev opstillet mål dagligt og ugentligt. Opfyldelse af et mål udløste en bonus. Folk blev demoraliserede. De måtte opleve at gå hjem uden at have opfyldt deres mål. De vidste med sig selv, at de havde ydet deres bedste, men deres indsats var blevet styret af deres system. Succesen afhang af kvaliteten af nogle lister. Listerne havde duplikater, ubrugte dele blev lagt i bundter og gemt til senere brug. Da alle lister kom fra samme kilde, resulterede dette i megen spildtid og hyppige genopkald til kunder (hvilket de ikke var glade for). Produktviden varierede fra telefonist til telefonist, den tid, der gik til ordrebehandling afhang af andre afdelinger og af produkttype, der var mange brandslukninger i løbet af arbejdsdagen. Folk lærte at gøre, hvad de skulle, for at opfylde deres mål. De gemte lister af god kvalitet, forfalskede aktivitetsfortegnelser, sendte indkomne kundeopkald videre til andre for ikke at blive forsinket af et kundeproblem osv. Ikke fordi de var dårlige mennesker, men fordi de arbejdede i et dårligt system. At skulle opføre sig på denne måde fører til endnu større demoralisering. Funktionen af dette system afhang ikke af, hvordan delene handler uafhængigt af hinanden (at få lister lavet til tiden og opfylde aktivitetsmål for antal opkald) det afhang af, hvordan delene interagerer og indvirker på hinanden. Det er ledelsens rolle at lede disse interaktioner (eller processen) ikke den enkelte aktivitet. Opmærksomhed på systemet ville forbedre arbejdsindsatsen. En forbedring af listernes kvalitet, af telefonisternes produktviden og en fjernelse af årsagerne til kundernes opkald med problemer ville få systemet til at præstere bedre. Det er ikke usædvanligt at finde sådanne traditionelt ledede telemarketingsystemer, der præsterer langt under deres niveau. Ledelsen af telemarketing-teamet fokuserede på den enkelte aktivitet, ikke på formål. De målemetoder, de benyttede, fik dem til at opfatte forskelle i arbejdsindsats som forskelle mellem mennesker, og det var så ledelsens opgave at motivere disse mennesker. Ikke desto mindre havde de skabt et system, der berøvede folk deres stolthed, den væsentligste kilde til motivation. Lederne antog, at folk ville blive motiveret af mål og bonusser. Under disse omstændigheder vil folk gøre hvad som helst for at få en bonus, men konsekvensen er, at man spiller hasard med det større system, og jobbet mister sin reelle værdi. Stoltheden går tabt. Erkendelsen af, hvordan det traditionelle system fører til suboptimering, er en overbevisende læreproces og det er vigtigt at lære, både hvorfor noget er forkert, og at det simpelthen er forkert. Ledere, der havde sat deres lid til aktivitetsmålinger, fordi de derigennem (fejlagtigt) troede, de kunne styre produktiviteten, ville erkende behovet for at opgive disse målinger, hvis de blot forstod, hvordan den slags målinger er ødelæggende for produktiviteten. De ville trygt opgive dem, hvis de vidste, hvilke midler de skulle sætte i stedet (midler, der vedrører formålet), og hvis de vidste, hvordan de bedst kunne udnytte den slags midler (ved at lære af afvigelser).
4 Forståelse af årsagerne til fejl og manglende succes fører brugeren frem til systemtænkningens grundprincipper. Telemarketing-eksemplet er et relativt enkelt system. Lignende fænomener forekommer overalt i organisationer, der ledes traditionelt. Management by the Numbers, eller talstyring, hvad enten der er tale om output-data eller standarder, fører til suboptimering. En god måde at lære at forstå organisationen som et system på er at granske dens fejl og manglende succes. For eksempel virker programmer i kundepleje ikke, når folk sendes tilbage i et system, der ikke støtter dem i at levere god service. Et system er en helhed, der består af enkeltdele. Hver del af systemet kan påvirke den måde, systemet arbejder på. Ledelse med henblik på forbedring begynder med forståelsen af forholdet mellem enkeltdelene. Ledere, der forstår dette synspunkt, handler i overensstemmelse med de elementer i systemet, som styrer kvaliteten af servicen, og forbedrer dermed frontlinjepersonalets adfærd og indstilling og forbedrer servicen. Frontlinjepersonalets adfærd og indstilling er styret af systemet det er frustrerende og demoraliserende at arbejde i forreste linje i en dårligt opbygget serviceorganisation. Men at vide, at lederen skaber værditilvækst og at se resultaterne af en ændret arbejdspraksis virker motiverende. Folk vil gerne lære. Eller for at tage et andet eksempel: En kundeserviceafdeling tog imod tusinder af kundeopkald hver dag. Deres formål var at skabe værdi for kunderne og, når det var passende, at sælge serviceydelser til kunderne. Lederne havde været i gang med at måle tid til besvarelser samt antal telefonopkald, der blev besvaret. Undersøgelser viste, at mere end halvdelen af de indkomne kundeopkald kunne beskrives som uønskede opkald, det vil sige opkald, som aldrig ville være forekommet i en ideel verden, og som var forårsaget af et mislykket forsøg på at gøre noget, som kunden forventede (forespørgsler vedrørende regninger, klager eller endnu ikke ekspederede ordrer). Marketingafdelingen var kilden til mange uønskede opkald. Kunderne reagerede på en direct mailkampagne, men de opfyldte (helt åbenbart) ikke kravene til serviceydelsen. Marketingafdelingen lærte ikke, hvordan de kunne forbedre deres processer de skulle overholde budgettet. Økonomi omfattede også kreditkontrol. Deres mislykkede forsøg på at klare kundeforespørgsler med det samme og hvilket var endnu alvorligere deres mislykkede forsøg på at udskrive regninger, der ikke gav anledning til spørgsmål fra kunderne, medførte en strøm af opkald til kundeservice. Kundeservicens produktivitet var styret af systemet. Lederne gjorde blot tingene endnu værre ved at styre aktiviteten. Traditionelt tænkende ledere ser på organisationen som enkeltdele. De tilrettelægger afrapporterings- og regnskabsprocedurer, som afrapporterer eller aflægger regnskab for dele af organisationen i isolation. Ifølge den herskende tankegang vil det samlede system præstere som forventet, hvis hver enkelt del af systemet præsterer som angivet (i overensstemmelse med budgettet). Man antager, at ved at se på enkeltdelene får man midlerne til at styre helheden. Intet kunne være mere usandt. Det kan være rigtigt i mange tilfælde, at tallene tilsammen udgør det ønskede budget, men denne form for ledelse fører med garanti til suboptimering. Her er vi ved det første skridt på vejen til at ændre en leders tankegang. Det er ikke et skridt, man kan ignorere. Hvis ikke lederen ved, hvad der var suboptimalt i det gamle system og hvorfor, vil han eller hun højst sandsynligt gentage fortidens fejltagelser (ledelsen er lige så tilbøjelig til at
5 holde fast ved sine holdninger som alle andre). Forandringer i organisationer begynder med en forandring af tankegangen. Forandring betyder forandring af systemet En forandring med henblik på at forbedre organisationens præstationsevne betyder en forandring af systemet. Hvis man bevarer det traditionelle ledelsessystems egenskaber, vil disse underminere (eller i det mindste konkurrere med) kvalitetsprincipperne og kvalitetspraksis. Hvis en forandring ikke forandrer systemet, vil systemet ikke ændre sig. En hvilken som helst indgriben i et system, som ikke ændrer folks tankegang, vil ikke bevirke nogen forandring. Der er derfor, kurser i kvalitetsteknikker ikke forbedrer præstationsevnen over middel (og somme tider kun på kort sigt). Principper og praksis inden for traditionel, hierarkisk funktionel ledelse, som i dag udgør den accepterede norm, står i modsætning til kvalitetsprincipper og -praksis. Det er ikke kun et spørgsmål om holdninger og overbevisning. De praktiske spørgsmål i hverdagen, som lederne arbejder med, er anderledes i en kvalitetsorganisation på en særdeles konkret måde. En systembetragtning på organisationen fører til andre midler anvendt på en anden måde. Det betyder, at man udformer arbejdet efter nogle andre principper. En systembetragtning på organisationen sker udefra og ind. Hvordan ser denne her organisation ud for kunderne? Hvor nemt er det at handle med os? (Et firma brugte dette som sit slogan, men var i virkeligheden meget vanskelige at handle med. Det var kunderne, der måtte styre dem for at få noget gjort). Udgangspunktet for at forstå organisationen som et system, er at kunne forudsige, hvad der vil ske i næste uge, hvis ikke der sker nogle ændringer. Konsekvenser for ledelsen Det er kun i det øjeblik, folks syn på, hvordan de skal udføre arbejdet, ændrer sig, at deres adfærd også ændrer sig. At ændre systemet betyder, at man fjerner ting, der har været begrænsende eller ødelæggende for arbejdsindsatsen. For eksempel ved at fjerne aktivitetsmålinger og vilkårlige målsætninger, ved at ophøre med at styre arbejdsindsatsen ved hjælp af budgetter og ved at ændre strukturen og processerne for bedre at sætte dem i stand til at opfylde deres formål. Ledere vil kun skride til så radikale handlinger, når og hvis de erkender, at deres traditionelle kontrolmetoder faktisk giver dem mindre kontrol styring af omkostninger fører til flere omkostninger. Når organisationen opfattes som et system, bliver det helt tydeligt, hvor uhensigtsmæssige disse arbejdsmetoder er. Dette er en vigtig kilde til motivationen til at handle. Handling betyder at gøre det rigtige at få de rette systemforhold på plads for at sikre, at arbejdsindsatsen styres med udgangspunkt i et solidt fundament af forståelse. Deming lærte japanerne at styre deres organisationer som systemer. I løbet af fire år overgik de hans forventninger. Når folk arbejder ud fra en teori, lærer de noget. Deming gav dem en ledelsesteori, der tog udgangspunkt i den forudsætning, at organisationen er et system. Fremtidens organisationer vil komme til at lære, fordi folk i organisationerne de folk, der udfører arbejdet
6 vil lære. Men det vil kun ske i takt med, at vi ændrer den måde, vi driver organisationerne på. Det er uden tvivl det rigtige at gøre. Kender I denne? En lørdag fornylig havde forfatteren et ærinde i en Telebutik. Der er som sædvanlig mange mennesker i butikken en sådan lørdag formiddag. Hvorfor ikke bruge tiden fornuftigt man er jo præget af den branche, man nu arbejder i. Så jeg satte mig for at observere, hvad der foregik! 7 ud af 10 kunder kom for at klage over regningen, opsigelser, der ikke var blevet gennemført, flytninger, mobiltelefonen, der ikke virkede, garantier alt sammen ting, som skyldtes et system, der ikke virker eller er ikke-eksisterende. De ansatte i butikken er der for at sælge. Der er jo ikke tale om en klagecentral men ekspedienterne var utrolig velvillige, flinke og forsøgte at hjælpe kunderne, så godt de kunne. De fleste klagere blev henvist til at kontakte Kundeservice mandag morgen Vrede, surmulende og et par enkelte skældte ud, fordi de også havde ventet i 15 minutter eller mere. Forgæves.. Med andre ord de fleste (70 %) gik hjem uden at have fået løst deres problem. Og Telebutikken solgte ikke for 1 krone hos disse kunder.. Total spild! Imens måtte vi andre jeg skulle blot købe to blækpatroner - vente i 48 minutter for at blive ekspederet. Spild af tid! Jeg har andet at lave end at sidde og vente i 48 minutter for at købe to sølle blækpatroner. Kan I se, hvad jeg mener? Mariager Fjord, februar udgave
System Tænkning Ledelse ved at gøre det rigtige
System Tænkning Ledelse ved at gøre det rigtige Af John Seddon MD Vanguard Consulting Ltd., Visiting Professor Cardiff University Igennem de seneste 20 år har vi været vidne til en række forandringsprogrammer,
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereUdviklingssamtalen er i live og har det godt
Udviklingssamtalen er i live og har det godt Ole Hou, specialkonsulent i ledelse og organisation Region Syddanmarks Ledelsesakademi, november 2011 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling gennem dialog...1
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereVi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.
Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad
Læs mereDet rette fundament for procesforbedringer
Whitepaper Det rette fundament for procesforbedringer En beskrivelse af TIPA modenhedsmålinger Af Jørgen Letager Hansen Introduktion Danske IT organisationer har udviklet og implementeret IT Service Management
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 253 Offentligt (02) J.nr. NST-4101-00609 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål W Vil ministeren redegøre for
Læs mereEn fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46
Det var med en vis skepsis jeg satte mig ind i bilen og kørte mod Odense for at komme på Stines kostkursus. Jeg havde indtil da prøvet alt. WW, DDV, diverse slankepiller, almindelig sund fornuft, diætist,
Læs mereNetværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde
Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern
Læs mereEr du slave af vægten?
Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereBilag. Interview. Interviewguide
Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og
Læs mereTraditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer. og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling
Generalforsamling 2012 mundtlig beretning Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling og for dem alle udtale
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereVær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.
Livshjulet? Livshjulet er et stykke selvudviklingsværktøj som har eksisteret i mange, mange år. Livshjulet er et meget simpelt stykke værktøj, som kan give dig en god ide om, hvordan dit liv fungerer lige
Læs merepaustian: MERA forstår vores forretning
paustian: MERA forstår vores forretning Paustian er afhængig af et virksomhedssystem, der giver overblik og som er bygget af folk med forretningsforståelse og evne til at skræddersy de enkelte dele på
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSnak penge med dit barn
Snak penge med dit barn Din forældreguide til dit barns privatøkonomi, herunder lommepenge, budget, opsparing og lån Kære forældre Du er en vigtig rollemodel, når det gælder dit barns økonomiske velvære.
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012
Opgave nr. 1 Organisation og virksomhed Den afgørende forskel på en organisation og en virksomhed er: a At en virksomhed udbetaler lønninger b At en organisation kun beskæftiger frivillige medarbejdere
Læs mereFælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen
Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Sammenfatning Formålet med Borgerrepræsentationens beslutning er at opnå et kvalitetsløft i sagsbehandlingen til gavn for borgernes
Læs mereProjekt - Valgfrit Tema
Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereJob / Person sammenligning
Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereEt begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.
Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereEN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereFik du den jagtkammerat du fortjente?
ROLF ANDERSEN Fik du den jagtkammerat du fortjente? en genopretningsbog forlaget INDBLIK Af samme forfatter: Få den hund, du fortjener (People s Press 2009) Få den jagtkammerat du fortjener (forlaget INDBLIK
Læs mere1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11
1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 Lad os bede. Kære hellige ånd, vi beder dig: giv os i dag at kunne gennemskue tilværelsens
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereSpørgsmå l til diskussion og spårring
Spørgsmå l til diskussion og spårring Etik og professionalitet Hvilke værdier og etiske principper lægger du størst vægt på i din egen konsulentpraksis? Hvordan har dette udviklet sig over tid? Har du
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereMedarbejdertilfredshedsanalyse 2005
Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereVærdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg
Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs merePersonlighedstest Iværksætterprofil i projektarbejde
Personlighedstest Iværksætterprofil i projektarbejde Først kommer en række spørgsmål om dig som person. Du skal vælge det af de to udsagn, der bedst beskriver dig. 1. Hvilket udsagn beskriver dig bedst
Læs mereLean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben
Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus
Læs mereDe unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem
Fredagshold Denne fredag, hvor disse billeder er taget, sidder der 4 unge mennesker rundt om et bord i Spilleriet. De sidder alle sammen med malerpensler og maler teatermasker, imens den ene læser op fra
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereHjerneskade foreningen Århus /Østjylland REFERAT AF GENERALFORSAMLING Lørdag d. 31. januar 2015
Hjerneskade foreningen Århus /Østjylland REFERAT AF GENERALFORSAMLING Lørdag d. 31. januar 2015 Inden vi gik i gang med den egl. Generalforsamling, fik foreningens nye direktør, Morten Lorenzen ordet for
Læs mereInterview med chefgreenkeeper Adam Evans
Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans
Læs mereTIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23
tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereSæsonens første træningsdag
Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs mereRangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45
Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft
Læs mereAars IK ordinær generalforsamling 11.02.15
Aars IK ordinær generalforsamling 11.02.15 Bestyrelsens beretning 2014. STATUS ULTIMO 2014 i AARS IK: Flere medlemmer end primo 2014 tilgang af flere unge der ønsker at spille fodbold og være en del af
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereMedarbejderens guide til profitabel kreativitet
Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011
Læs mereHer kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops.
Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops. WORKSHOP 1 I 27. maj 2014 Eksportparathed Vi ser på, hvad det helt konkret er der sker, når virksomheder går på eksportmarkedet, og hvorfor så
Læs mereUNDERSØGELSE AF ELETRONISKE SERVICEYDELSER HOS DANSKE PENSIONSKASSER. En sammenfattende rapport
UNDERSØGELSE AF ELETRONISKE SERVICEYDELSER HOS DANSKE PENSIONSKASSER En sammenfattende rapport Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Undersøgelsen... 3 Undersøgelsens konklusion... 4 Oprettelse af henvendelser...
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Kapitel 6-9. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013
Opgave nr. 1 Præstationsledelse En leder, der satser på præstationsledelse, vil ofte reagere ved at: a Sætte målene så rimeligt, at alle kan nå dem b Have mere fokus på output, mål, kontrol og resultat
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereLean giver tid til børnene
Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har
Læs mereDe målrettede, de kritiske og de resignerende
De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mere