Informationskompetencer og de store opgaver i gymnasiet i praksis

Transkript

1 Aarhus Kommunes Biblioteker Informationskompetencer og de store opgaver i gymnasiet i praksis - Drejebog til biblioteker vedrørende undervisning i formationssøgning i gymnasiet zzz

2 Indhold 1. Baggrund for følgende undervisningsmateriale Inden undervisningen af elever og lærere skal du huske Tag kontakt til gymnasiet Tag udgangspunkt i elevernes konkrete fag/emne og indgå i dialog Hvilke ressourcer har eleverne allerede adgang til? Skab overblik og ro i klassen Hvem er eleverne og hvad forventer de af dig som lærer? Lærerkursus Mål med lærerkurset Indhold til lærerkurset Forslag til undervisning Introduktion Kort præsentation af projektet Kort beskrivelse af forløbene på de tre årgange Praktisk information Søgestrategi Informationssøgningsprocessen Introduktion til udvalgte baser Gennemgang af undervisning af 1.g elever Opsamling for lærere Undervisning af 1.g Mål med undervisningen Indhold Vejledning til undervisning af 1.g elever Introduktion Praktisk information om folkebiblioteket Hvor kan eleverne informationssøge? Kildekritik hvordan og hvorfor? Plagiering

3 4.3.6 Afrunding Undervisning af 2.g Vigtige pædagogiske hensyn ift. undervisning af eleverne Mål Indhold Forslag til undervisning af 2.g elever Introduktion Praktisk info Søgeprocessen og redskaber til informationssøgning Hvad tilbyder biblioteket og hvordan kan det bruges i elevernes søgeproces? Kildekritik hvorfor er Google ikke nok? Plagiering Tid til selv at søge Opsamling og afrunding Vejledning af 3.g Mål Indhold Bilag 1 - Indhold i SkoDA Bilag 2 Indhold i DEFF s gymnasiepakke Bilag 3 PowerPoint til lærerkurset Bilag 4 - Indmeldelsesblanket til biblioteket Bilag 5 Informationssøgningsskema Bilag 6 Carole Kuhlthau: informationssøgningsmodel Information Search Process Bilag 7 Informationssøgningsprocesser inddelt i faser Bilag 8 Aarhus Kommunes Bibliotekers hjemmside/søgebase Bilag 9 Faktalink Bilag 10 Infomedia Bilag 11 Litteratursiden Bilag 12 - Global Issues in Context Bilag 13 Library Press Display

4 Bilag 14 Student Resources in Context Bilag 15 Forfatterweb Bilag 16 Litterature Ressource Center Bilag 17 Bibliotek.dk Bilag 18 Netbøger Bilag 19 PowerPoint til undervisning af 1.g. elever Bilag 20 Powerpoint til 2.g undervisning

5 1. Baggrund for følgende undervisningsmateriale Følgende materiale er et produkt af projektet Informationskompetencer og de store opgaver i gymnasiet i praksis, som er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Kommunes Biblioteker, Viby Gymnasium og Syddansk Universitetsbibliotek. Informationskompetencer og de store opgaver i gymnasiet i praksis udspringer af et tidligere samarbejde mellem Aarhus Kommunes Biblioteker og Aarhus gymnasierne omkring ATopgaven i foråret 2010 på STX og omkring SRP/SSO i efteråret 2010 på STX, HTX og HF i Aarhus. Desuden trækker projektet også på erfaringer fra Syddansk Universitets Bibliotek, der har stor erfaring i formidling af viden om informationskompetencer til studerende og bibliotekarer. Yderligere har erfaringerne fra de forskellige og uafhængige tiltag ved de forskellige biblioteker/gymnasier været med til at give ny viden og danne baggrund for de nye professionelle aktiviteter, som følgende materiale er en del af. Formålet med projektet Informationskompetencer og de store opgaver i gymnasiet i praksis er at styrke bibliotekernes spidskompetencer og kvalificere tilbuddet til gymnasierne mht. udvikling af informationskompetencer og øge samarbejdet mellem gymnasierne og bibliotekerne i forbindelse med de store opgaver i gymnasiet. Desuden skal projektet bidrage til udviklingen af en best practice, der kan bruges i en evt. national strategi, der involverer DEFF, UVM og BM. Projektet og følgende materiale henvender sig til elever og lærere/rektorer ved de almene gymnasier (STX) samt bibliotekernes personale. Gennem dette projekt skal udvalgte lærere og alle tre årgange i gymnasiet gennemgå kompetencegivende undervisning og vejledning, med det formål at styrke og øge elevernes informationskompetencer. For at sikre progressionen i undervisningsforløbene, skal eleverne gennemgå undervisning og vejledning i løbet af deres treårige uddannelse, hvor de på hver årgang skal opnå nye og udvidede informationskompetencer. Forud for gennemførelsen af følgende materiale er der indgået aftale med ledelsen på de udvalgte gymnasier. Ledelsen på gymnasierne har forpligtet sig til at indgå i et aktivt samarbejde med bibliotekerne, hvor gymnasierne skal afsætte de nødvendige ressourcer til gennemførsel af følgende undervisning. Desuden har udvalgt personale på bibliotekerne deltaget i et kompetencegivende kursus i didaktik, med henblik på at give bibliotekarerne nogle pædagogiske værktøjer til anvendelse i forbindelse med undervisning af lærere og elever. Følgende undervisningsmateriale skal ses som et vejledende manuskript, der kan bruges i forbindelse med gennemførsel eller tilrettelæggelse af undervisning af gymnasielærer/1.g elever, 2.g elever og vejledning af 3.g elever. Dog er selve indholdspunkterne i materialet forpligtende, da disse er afgørende for, at projektet kan sikre at elever og lærere opnår de kompetencemål, som er vedtaget i forbindelse med dette projekt. 5

6 2. Inden undervisningen af elever og lærere skal du huske. Undervisningen i dette materiale er baseret på et nært samarbejde med gymnasierne, derfor er kontakt med lærerne et vigtigt element. Ved lærerkurser tages kontakt med kontaktpersonen på det enkelte gymnasium. 2.1 Tag kontakt til gymnasiet. Søg for at afklare og aftale følgende med faglæreren/ gymnasiekontakten: Undervisning: Hvornår og hvor skal undervisningen finde sted i forhold til evt. opgaveskrivning? Hvilke fag er knyttet til opgaven? Hvad er det overordnede emne? Hvor langt er eleverne i opgaveprocessen. Vi anbefaler, at eleverne har valgt emne inden bibliotekernes undervisning i 2.g. Har læreren nogle ønsker til undervisningen? Er det noget du/i skal vide om klassen? Aftal evt. undervisningsforløbet med faglæreren, idet læreren kan have ønsker til, hvor lang tid eleverne skal have til at lave øvelser m.m. Praktisk: Kan du forvente at eleverne har lånerkort til biblioteket? Kan læreren evt. opfordre eleverne til at få lavet lånerkort inden undervisningen? Anvender gymnasiet f.eks. for at tjekke elevernes opgaver for plagiering? Hvilke konsekvenser har det for den enkelte elev, hvis han/hun bliver taget i plagiering i forbindelse med aflevering af en opgave? Teknik: Hvilket udstyr er til rådighed har du nogle særlige behov? Er der trådløst internet, har du brug for et password til skolens internet, som læreren skal have klar? Hvis eleverne skal på nettet, kender de så alle deres skole-login, eller kan læreren have nogle ekstra med? Har alle elever en computer til rådighed under undervisningen? Aftal at du kommer i god tid, så der er tid til at tjekke div. it-udstyr. 6

7 2.2 Tag udgangspunkt i elevernes konkrete fag/emne og indgå i dialog Det er vigtigt, at eleverne kan se fordelen ved at lære mere om informationssøgning. Derfor skal undervisningen relatere til den opgave, som eleverne har gang i lige nu. Lad eleverne komme på banen med spørgsmål og inddrag dem i undervisningen. Eleven skal coaches, ikke påfyldes. Tag udgangspunkt i de fag, der skrives opgave i. Find eksempler, som matcher emnet. Spørg eleverne skab dialog. Foretag live søgninger i baserne, på baggrund af forslag til emner fra eleverne/lærerne. 2.3 Hvilke ressourcer har eleverne allerede adgang til? Følgende undervisningsmateriale er bygget sådan op, at eleverne først introduceres til det de kender (eller burde kende) og herefter bliver introduceret for noget nyt. Gymnasierne abonnerer i forvejen på nogle baser, som eleverne har adgang til via deres skole-login. Langt de fleste gymnasier har adgang til SkoDA (se bilag 1) og nogle gymnasier abonnerer ligeledes på DEFF s licenspakke (se bilag 2) til gymnasieelever. Spørg evt. din kontakt på gymnasiet efter et skolelogin, så du selv har mulighed for at undersøge disse ressourcer på forhånd. Undersøg hvad eleverne allerede har adgang til via gymnasiets eget site. Byg ovenpå med andre sites/baser via folkebiblioteket - efter behov. Undersøg evt. hvilke lokale tilbud der stilles til rådighed for gymnasieeleverne i den enkelte kommune i forbindelse med informationssøgning og opgaveskrivning. 2.4 Skab overblik og ro i klassen For at få en god start på undervisningen og sikre at eleverne/ læreren er orienteret om undervisningens forløb, er der altid en god idé, at starte med at vise en dagsorden for undervisningen. Så kan eleverne/ læreren se hvad der skal ske, hvad de får ud af undervisningen og hvor lang tid den tager. Det er IKKE bibliotekarens opgave et sørge for ro i klassen. Bibliotekaren kender ikke eleverne og har ikke de pædagogiske kompetencer til at holde styr på en klasse. Aftal derfor med den pågældende faglærer, at du/i bliver introduceret for eleverne samt at læreren er til stede under jeres undervisning og sørger for ro i klassen. 7

8 2.5 Hvem er eleverne og hvad forventer de af dig som lærer? Hvem er eleverne? Nedenstående er en række udsagn om gymnasieelever. Udsagnene kommer fra bibliotekarer, der var med på et didaktikkursus i forbindelse med dette projekt. Udsagnene kan bruges som baggrundsviden og inspiration når du planlægger din undervisning eller står over for eleverne i undervisningssituationen. Gymnasieeleverne er: Hvad er en god lærer ifølge eleverne? Nedenstående er udsagn fra gymnasielever i forhold til, hvilke kvaliteter gymnasieelever forbinder med en god underviser. Du kan betragte følgende som én inspirationsliste, du kan anvende når du skal undervise gymnasieelever. Gymnasieelever forbinder følgende kvaliteter med en god underviser: børn, der skal behandles som voksne. it-kompetente, men mangler alligevel helt basale it-færdigheder ikke ens. En klasse kan bestå af svage, mellemgode og gode elever, som varierer i fagligt niveau. ikke nødvendigvis klar til selv at yde en indsats. Forventer hurtige svar med mindst mulig indsats fra dem selv. under en fysiologisk udvikling. Teenagere er ved at udvikle deres pandelapper hvilket bevirker, at de har svært ved at administrer evnen til indlevelse, dømmekraft og stillingtagen. parate til undervisningen tro på dem 100 % nærvær Glad for at se eleverne Sikker faglighed Humor, humør Begejstring, interesse Sammenhæng mellem budskab og handling Forklarer indholdet Orden og disciplin Positive forventninger Ser eleverne som individer - ikke en klasse Sætter sig selv på spil. Det gør ikke noget folk griner af dig, hvis du selv griner med. Tilføj evt. dine egne erfaringer og observationer. 8

9 3. Lærerkursus Gymnasielærerne skal gennemgå et kompetencegivende all round kursus i informationssøgning, så de selv kan stå for undervisningen af eleverne i 1.g og desuden følge op på bibliotekernes øvrige undervisning/vejledning for eleverne i 2.g og 3.g. Bibliotekerne står for gennemførsel af kurset rettet mod lærerne. Undervisningen skal så vidt muligt foregå på gymnasierne, med deltagelse af cirka 25 lærere per gymnasium. For at sikre lærernes deltagelse er det afgørende, at der indgås en nærmere aftale med gymnasiets ledelse. 3.1 Mål med lærerkurset Målet med kurset rettet mod lærerne er, at styrke lærernes kendskab til bibliotekernes ressourcer og udvide deres forståelse for informationssøgning, så lærerne selv kan varetage undervisningen af 1.g eleverne. Endvidere er det tanken, at der skal skabes en fælles forståelse for informationssøgning blandt lærerne samt mellem lærere og bibliotekarer. En fælles målsætning mellem gymnasielærere og bibliotekarer vil fremadrettet styrke indsatsen overfor eleverne og øge elevernes informationssøgningskompetencer. 3.2 Indhold til lærerkurset Følgende er en oplistning af det indhold, som er vurderet relevant i forhold til lærerkurset. De enkelte punkter herunder vil blive uddybet i afsnit 3.3 Info om projektet og kort beskrivelse af forløbene på de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. Introduktion til informationssøgningsprocesmodel o Hvornår i processen skal lærere og bibliotekarer inddrages? o Præsentation af informationssøgningsredskaber til 2.g elever. Find nøgleord, synonymer Lære at skabe og reflektere over søgeord Introduktion til de udvalgte netbaser, som eleverne bliver introduceret for i henholdsvis 1.- og 2.g og til hvordan man bruger dem. Gennemgang af undervisningsforløb til 1.g elever. Har lærerne spørgsmål eller kommentarer til undervisningsforløbet? Evt. noget de synes mangler, eller noget der er overflødigt. Spørgsmålene kan med fordel tages løbende, når de dukker op under kurset. 9

10 3.3 Forslag til undervisning Følgende afsnit er ment som et vejledende undervisningsmateriale, der følger foregående oversigt over indholdet i lærerkurset. Du kan bruge følgende materiale, som det er, bruge udsnit af det eller kombinere det med dine egne erfaringer. Til følgende undervisningsstruktur er der udarbejdet en PowerPoint du kan bruge til at understøtte din undervisning (Se bilag 3) Introduktion (Vis evt. PowerPoint s.2 bilag 3) Som indledning til kurset er det vigtigt, at du først og fremmest: Har aftalt med gymnasiekontakten, at du/i bliver præsenteret. Evt. uddyber hvem du er, hvor du kommer fra og hvorfor du er her. Præsenterer dagsorden for kurset til lærerne Kort præsentation af projektet (Vis evt. PowerPoint s.3 bilag 3) Formålet med projektet Informationskompetencer og de store opgaver i gymnasiet i praksis er at styrke bibliotekernes spidskompetencer og kvalificere tilbuddet til gymnasierne mht. udvikling af informationskompetencer og øge samarbejdet mellem gymnasierne og bibliotekerne i forbindelse med de store opgaver i gymnasiet. Desuden skal projektet bidrage til udviklingen af en best practice, der kan bruges i en evt. national strategi, der involverer DEFF, UVM og BM. Gennem dette projekt skal lærerne og alle tre årgange i gymnasiet gennemgå kompetencegivende undervisning og vejledning, med det formål at styrke og øge elevernes informationskompetencer. For at sikre progression i undervisningsforløbende, skal eleverne gennemgå undervisning og vejledning i løbet af deres treårige uddannelse, hvor de på hver årgang skal opnå nye og udvidede informationskompetencer Kort beskrivelse af forløbene på de tre årgange (Vis evt. PowerPoint s.4 bilag 3) Mål for 1.g Eleverne skal opnå basisviden om hvor de kan få hjælp - både fysisk på biblioteket og elektronisk. Desuden skal de opnå en basisviden omkring anvendelse af enkelte netbaser og få en grundlæggende forståelse for kildekritik og plagiering. Hvordan: Lærerne underviser ud fra undervisningsmateriale, som bibliotekerne giver dem Mål for 2.g Eleverne opnår almen viden om hvor og hvordan de kan finde brugbare informationer, herunder både fysiske og elektroniske materialer, og færdigheder i at vurdere disses relevans og troværdighed (kildekritik). Yderligere skal eleverne præsenteres for informationssøgningsred- 10

11 skaber som kan hjælpe dem i informationssøgningsprocessen. Gennem undervisningen skal 2.g eleverne således opnå et udvidet kendskab til gode søgesteder og få en større forståelse for vigtigheden i at være kildekritisk og hvordan de kan/må anvende informationerne i deres opgave. Hvordan: Bibliotekerne underviser 2.g ere i almen informationssøgning, ud fra de konkrete opgaver som eleverne er i gang med. Undervisningen tager udgangspunkt i relevante netbaser og kommer omkring faserne i informationssøgning, kildekritik og relevansvurdering. Gennem undervisningen får eleverne redskaber til at skabe overblik over informationssøgningen, bl.a. ved hjælp af et informationssøgningsskema Mål for 3.g Eleverne skal opnå færdigheder i målrettet informationssøgning og i at reflektere over søgninger samt få et udvidet kendskab til andre søgemuligheder. Hvordan: Gennem vejledning i forbindelse med konkrete vejledningsseancer der afholdes på gymnasiet, vil den enkelte elev blive tilbudt vejledning af gymnasielærere og bibliotekspersonale Praktisk information (Vis evt. PowerPoint s.5 bilag 3) Husk at minde eleverne i 1.g om, at de skal få registreret sig som bruger på det lokale bibliotek og hvad det kræver for at blive låner. Er eleven under 18 år skal forældre skrive under på lånerkortblanket. o Uddel evt. blanket som forældre skal udfylde (Se bilag 4) Eleven skal medbringe legitimation f.eks. det gule sundhedskort i forbindelse med oprettelse af lånerkort på biblioteket. For at anvende bibliotekets netmedier hjemmefra skal eleven være bosiddende i bibliotekets kommune. o Lån en vens kort hvis du bor i en anden kommune. o Alle med lånerkort har adgang til netmedierne hvis de er fysisk tilstede på biblioteket. Hvor ligger biblioteket. Hvad er bibliotekets hjemmeside Søgestrategi (Vis evt. PowerPoint s. 6 og 7 bilag 3) For at eleverne ikke farer vild i informationssøgningsprocessen, er det vigtigt, at eleverne lærer at lave en søgestrategi, som kan hjælpe dem i deres informationssøgningsproces. Til dette formål har vi udarbejdet et informationssøgningsskema (se bilag 5), der hjælper eleverne til at reflektere over deres informationssøgning og samtidig guider dem igennem de primære faser i informationssøgningsprocessen. Ved at eleverne laver en søgestrategi kan eleverne styre deres søgning, så de ved: 11

12 Hvad de vil søge efter. Hvilke søgeord de vil anvende. Hvilke søgeværktøjer de vil bruge. En søgestrategi fungerer som elevernes livline, der holder dem på rette spor igennem deres informationssøgningsproces. Informationssøgningsskemaet (handout bilag 5) hjælper eleverne til at reflektere over: Valg af emne: o Søg bredt blandt alle de materialer du kender for at finde lige præcis det, der interesserer dig inden for det overordnede emne. o Hvilke problemstillinger findes der i det underemne du vil skrive om. Brug litteraturlister, indholdsfortegnelse, lærebøger m.m. for at finde ord og sætninger der beskriver dit emne. Find nøgleord: o Hvilke ord beskriver bedst dit emne. Man kan bruge følgende spørgsmål til at hjælpe med at komme på ord; hvor, hvordan, hvem, hvorfor, hvornår. o Find synonymer til dine ord, så du har flere ord at søge på. Målrettet informationssøgning: o Hvor vil du søge; biblioteksbasen, netbaser, artikelbaser? I forbindelse med undervisningen i 2.g bliver informationssøgningsskemaet uddelt til eleverne så de får mulighed for at udfylde det undervejs i undervisningen. Samtidig kan skemaet danne baggrund for den videre undervisning i 2.g. Men informationssøgningsskemaet (bilag 5), kan også sagtens præsenteres eller inddrages i undervisningen af eleverne i 1.g, såfremt det ønskes. Herudover skal eleverne gøres opmærksom på, at det tager tid at informationssøge og finde det gode materiale. Samt at det tager tid at skaffe visse typer af materialer, hvis de skal bestilles hjem fra biblioteket så vær i god tid. 12

13 3.3.6 Informationssøgningsprocessen (Vis evt. PowerPoint s.8 bilag 3) Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Proces: Valg af fag og emne Orientere dig om emnet Finde et fokus for opgaven Gå i dybden med din informationssøgning Vurdere behovet for mere information Dit behov for information Idéudvikling: At finde ud af, hvad du mangler af viden i forhold til dine idéer. Find information der giver dig overblik over idéer, begreber og mulige problemstillinger. Find ud af hvad du præcist mangler information om. Find information som målrettet går i dybden med dit emne. Find information, som belyser konklusionen fra en anden synsvinkel. Strategi eller gode råd Brug den viden du allerede har fra undervisning, erfaringer, familie m.m. Skab overblik via hurtige og introducerende oplysninger. Brug f.eks.: - Leksika - Håndbøger - Opslagsværker Find nøgleord der kan være med til at formulere dit fokus i opgaven. Lav en søgestrategi: - Find de mest velegnede søgeværktøjer - Søg på dine nøgleord - Tænk på alternative søgeord Se om du allerede har fundet brugbar information. Søg ud fra den viden du allerede har tilegnet dig. Følelser knyttet til de enkelte faser. - Angst - Usikkerhed - Optimisme - Frustration - Forvirring - Optimisme - Øget interesse - Lettelse - Tro på egne evner Skemaet bygger på professor Carole Kuhlthau s informationssøgningsmodel Information Search Process (Se bilag 6) - Øget interesse - Tro på egne evner

14 For at give en forståelse af den søgeproces, som eleverne gennemgår, kan man anvende ovenstående skema (bilag 7). Skemaet anskueliggør de faser, som eleverne gennemgår i forbindelse med deres informationssøgningsproces. Skemaet er inddelt i 5 faser, som eleverne gennemgår i deres informationssøgningsproces. Under hver fase er det nærmere beskrevet, hvordan eleven skal håndtere de forskellige faser og hvilke følelser eleverne gennemgår for hver fase. Fase 1: Her er det eleverne selv, der er på banen. Hvis eleven spørger om hjælp i denne fase er det vigtigt, at gøre det klart for dem, at de skal bruge tid på at sætte sig ind i deres emne, før biblioteket kan hjælpe dem med konkrete materialer. Henvis til det nære/det de kender: undervisningsmaterialer, gymnasiets hjælp til opgaveskrivning, venner, familie m.m. I denne fase, kan eleverne sjældent få et optimalt udbytte af biblioteket. Derfor er det også i denne fase, at eleverne skal trække på deres faglærers viden og sparre med denne. Fase 2: Her skal eleven danne sig et overblik over det valgte emne og gå mere i dybden med emnet. Eleven skal f.eks. undersøge hvilke muligheder der er indenfor emnet - hvad interesserer eleven sig for. I denne fase skal eleven, som i den foregående, også trække på sin faglærer. I denne fase er eleven typisk usikker og meget svævende i sin beskrivelse af emnet. Derfor har eleven brug for at konkretiserer sit emne i samråd med faglæreren inden at eleven henvender sig på biblioteket. For at eleven kan danne sig et hurtigt overblik over det valgte emne, kan det i denne fase være en hjælp for eleven at anvende opslagsværker, litteraturlister og indholdsfortegnelser. Fase 3: Via de foregående faser, burde eleven nu have den nødvendige information til at vælge sit fokus for opgaven. Her kan faglæreren hjælpe eleven med at finde nøgleord, der kan bruges i informationssøgningen. Det vil også være en stor hjælp for eleven at bruge det informationssøgningsskema, der er udarbejdet til eleverne (se bilag 5). Biblioteket kan også være med til at hjælpe eleverne i denne fase, men det forudsætter, at de har tænkt grundigt over emnet og hvilke ord de vil søge på. Fase 4: Nu burde eleven have gjort et grundigt forarbejde og fundet fokus i det valgte emne. I fase 4 skal eleven derfor til at finde ud af, hvor de vil søge efter konkret og anvendelig information til deres opgave. 14

15 I denne fase kan biblioteket være en stor hjælp i forhold til at finde materialer og oplyse om netbaser, som er velegnede til emnets fokus. Jo grundigere forarbejde eleven har gjort, jo bedre hjælp og vejledning vil eleven kunne få på biblioteket. Fase 5: Eleven burde nu have al den nødvendige information til sin opgave. I denne fase er det nødvendigt at eleven foretager en vurdering af de materialer, som han/hun har fundet og anvender materialet i en prioriteret rækkefølge. Eleven kan opleve, at materiale, som han tidligt i processen har fundet meget anvendeligt, ikke længere er så aktuelt, som først antaget. Når eleven har vurderet sine materialer og prioritet nogle kilder frem for andre, så er eleven klar til at gå i gang med skrivefasen Introduktion til udvalgte baser (Vis evt. PowerPoint s.9 bilag 3) Introducér lærerne for nogle af de netbaser henholdsvis gymnasiet og biblioteket stiller til rådighed. Det er ikke nødvendigt at gå i dybden med alle baserne. Formålet er blot, at give læreren et overblik over og kendskab til hvad der findes af ressourcer på henholdsvis gymnasiet eget site + bibliotekernes netbaser. Vælg evt. nogle baser ud, som passer til det gymnasium du skal undervise på. Start med det kendte: o Er der et bibliotek på gymnasiet? o Gymnasiets hjemmeside. SkoDA (DEFF). Giv evt. et ganske kort overblik. Vi må gå ud fra at de fleste lærere kender og måske endda benytter deres eget ressourcerum i undervisningen. Spørg ind til om eleverne benytter baserne via deres skole-login? Bibliotekets hjemmeside. (Se evt. bilag 8) o Hvordan bruger man biblioteksbasen, søger, reserverer materialer. o Hvor lang tid tager det fra man reserverer en bog til man har den. Hvilke netbaser abonnerer det lokale bibliotek på. o Udvælg relevante baser og giv en kort introduktion, beskriv hvilke fag de forskellige er gode til. Nedenstående er eksempler på baser der kan medtages. o I 1. g forslår vi, at lærerne introducerer følgende baser for eleverne. Faktalink (Se evt. bilag 9) Infomedia (Se evt. bilag 10) o Litteratursiden.dk (Se evt. bilag 11) o I 2.g bygger vi ovenpå med følgende baser, afhængig af fag og emner. 15

16 Global Issues in Context (Se evt. bilag 12) Library Press Display (Se evt. bilag 13) Student Ressources in Context (Se evt. bilag 14) Forfatterweb (Se evt. bilag 15) Literature Ressource Center (Se evt. bilag 16) Bibliotek.dk (Se evt. bilag 17) o I 3.g kan det i nogle tilfælde være anvendeligt at præsentere eleverne for bibliotekets adgang til netbøger (Se evt. bilag 18): Ebrary (3.g) Safari (3.g) Vis evt. Bibliotekets ressourcerum til gymnasier på vores hjemmeside: o Her har vi bl.a. samlet en række relevante ressourcer, som eleverne med fordel kan anvende i forbindelse med deres opgaveskrivning. o Her finder lærer og elever det undervisningsmateriale, som er udarbejdet i forbindelse med dette projekt og som er relevant for dem Gennemgang af undervisning af 1.g elever (Vis evt. PowerPoint s. 10 bilag 3) Lidt praktisk Uddyb kort på baggrund af tidligere fortalte. Lånerkort, m.m. se PowerPoint med praktisk information Hvor kan du informationssøge? I undervisningen af 1.g eleverne har vi valgt at medtage ganske få baser for at eleverne bedre kan bevare et overblik, samt kan huske de baser de bliver introducerede til. Lærerne er selvfølgelig velkomne til fylde mere på efter behov. Men som udgangspunkt forventes det, at eleverne opnår kendskab til følgende i løbet af 1.g: Gymnasiet egen side evt. fysisk bibliotek. o Herunder SkoDA. o Har eleverne fået deres login? Folkebibliotekets hjemmeside. o ganske overfladisk. Hvor er søgefeltet, hvor finder eleverne netbaserne. o Netbaser Faktalink (Se evt. bilag 9) Infomedia (Se evt. bilag 10) o Litteratursiden.dk (Se evt. bilag 11) 16

17 Kildekritik (Vis evt. PowerPoint s.11 bilag 3) For at give eleverne nogle håndgribelige retningslinjer, er det en god idé at anskueliggøre for eleverne, hvordan de skal forholde sig til det materiale, som de kan finde via henholdsvis gymnasiets egen hjemmeside, bibliotekets ressourcer og via div. søgemaskiner på nettet. 1. Gymnasiet hjemmeside De baser, links og bøger som eleven kan bruge via gymnasiets bibliotek/ hjemmeside er blevet godkendt til undervisning. De er udvalgt så de specifikt passer til gymnasieelevers niveau og fagområder. Eleverne kan som udgangspunkt stole på disse kilder. 2. Bibliotekets ressourcer Bibliotekets materialer, herunder netbaser, har gennemgået en særlig materialevurdering og er ligeledes troværdige. Eleverne skal dog være opmærksomme på, om materialerne passer til deres faglige niveau. Men som udgangspunkt kan de baser, som du har præsenteret for eleverne under denne undervisning anbefales. 3. Søgemaskiner på nettet. På nettet skal eleverne altid være kildekritiske når de informationssøger. Alle kan lægge information ud og påstå hvad som helst. På nettet skal eleverne altid vurdere om materialet passer til dem - er det for svært eller for let? Eleverne skal gøres bevidste om, at når de søger på nettet skal deres overordnede kildekritiske spørgsmål være: Hvem siger hvad og hvorfor? 1. Hvem Eleverne skal altid forholde sig til, hvem websidens afsender er? Er det en enkelt person, en organisation, et firma eller f.eks. en institution? Hvad er deres faglige baggrund for at kunne udtale sig om emnet? f.eks. har en matematik professor mere forstand på andengradsligninger end Andreas fra 1.g. Hvornår er siden sidst opdateret? Er det en død hjemmeside eller er informationerne up to date? 2. Hvad Yderligere skal eleverne også forholde sig til websidens formål? Har den politiske eller religiøse holdninger? Er der sammenhæng mellem formål og indhold. Er der kontaktoplysninger; f.eks. om os eller hvem er vi? Er det dokumenterede informationer, i form af referencer eller andet. Er der mange reklamer på websiden? Er der en sammenhæng mellem det der reklameres for og indholdet på siden? 3. Hvorfor Eleverne skal være opmærksomme på falske websider: hadesider, fupsider og parodier. Især skal eleverne være opmærksomme på.org-domæner. 17

18 Vis meget gerne eksempler på falske hjemmesider f.eks. o o o o Plagiering (Vis evt. PowerPoint s.12 bilag 3) Det er vigtigt at eleverne, allerede i 1.g informeres om plagiering og konsekvenserne ved dette. For at give eleverne en håndgribelig forståelse af plagiering anbefaler vi, at I anskueliggør for eleverne, hvad plagiering er og hvilke konsekvenser det har hvis de plagierer. Hvis du køber eller låner en opgave og afleverer den som din egen. Hvis du kopierer fra en tekst uden at lave kildehenvisninger. Hvis du afleverer en opgave eller dele af en opgave du har brugt før og ikke har fået tilladelse til at bruge det. Hvis din omskrivning af teksten ligner det du har omskrevet for meget. Brug evt. eksempler på kendte personer der er taget i plagiering, evt. indenfor musik. Hvad sker der her på gymnasiet hvis du bliver taget i plagiat? Spørg eleverne og tjek med gymnasiet. Gymnasiet tjekker din opgave f.eks. ved hjælp af På kan eleverne læse mere og teste deres viden. Brug evt. quizzen i din undervisning. Det skal gøres forståeligt for eleverne i 1.g, at plagiering er at bruge en andens tekst, som sin egen, uden at lave præcise kildehenvisninger. Dette gælder ikke kun direkte citater, men også omskrivning med egne ord. SÅ HUSK AT SKRIVE, HVOR DU HAR DET FRA! Afrunding Det er altid en god idé at lave en lille opsamling for eleverne. Derfor bør lærerne også afrunde deres undervisning for 1.g eleverne med en opsamling der berører følgende: Brug gymnasiets ressourcer. Brug folkebiblioteket fysisk og digitalt. Få et lånerkort. Vær kildekritisk når du informationssøger. Lad være med at plagiere husk dine kildehenvisninger. 18

19 3.3.9 Opsamling for lærere (Vis evt. PowerPoint s.13 bilag 3) Spørg om lærerne har spørgsmål eller kommentarer til projektet. Evt. noget de synes mangler eller noget der er overflødigt. Hvor finder lærerne materialet, som de skal bruge til deres undervisning af 1.g eleverne? Er det i kopier, skal de selv printe det fra nettet, har de fået det i en mail? Evt. kontaktoplysninger til gymnasiebibliotekar (dig/jer). Uddel evt. folder om brug af bibliotekets baser hvis I har en sådan. 19

20 4. Undervisning af 1.g Følgende undervisningsmateriale er tiltænkt, som undervisningsmateriale for gymnasielærere, til implementering i undervisningen af 1.g elever. 4.1 Mål med undervisningen Målet med undervisningen af eleverne i 1.g er, at eleverne opnår kendskab til de ressourcer som stilles til rådighed via gymnasiets egen hjemmeside, samt via det lokale bibliotek både fysisk og elektronisk. Gennem undervisningen skal eleverne endvidere opnå en basisviden i anvendelsen af enkelte netbaser og en grundlæggende forståelse for plagiering og kildekritik. Hvordan: Gymnasielærerne har ansvaret for at undervise 1.g eleverne i basis informationssøgning ud fra følgende undervisningsmateriale udarbejdet af bibliotekerne. 4.2 Indhold Praktisk information om folkebiblioteket o Lånerkort o Hvor ligger biblioteket o Bibliotekets hjemmeside Hvor kan eleven informationssøge o Gymnasiets egne ressourcer, SkoDA (husk skole-login) o Folkebiblioteket Faktalink Infomedia o Litteratursiden.dk Introduktion til kildekritik og plagiering 4.3 Vejledning til undervisning af 1.g elever Følgende afsnit er ment som et vejledende undervisningsmateriale, der følger foregående oversigt (4.2) vedr. indholdet i undervisningen af 1.g. eleverne. Du kan bruge følgende materiale, som det er, blot bruge udsnit af det eller kombinere det med dine egne erfaringer. Til følgende undervisningsstruktur er der udarbejdet en PowerPoint, som du bruge til at understøtte din undervisning (Se bilag 19). 20

21 4.3.1 Introduktion (Vis evt. PowerPoint s.2 bilag 19) Giv evt. eleverne en kort introduktion til undervisningen ved f.eks. at: skitsere for eleverne, hvad målet med undervisningen er. vise dagsorden for undervisningen Praktisk information om folkebiblioteket (Vis evt. PowerPoint s.3 bilag 19) Lånerkort er gratis og udleveres på biblioteket. Man skal vise legitimation i form af det gule sundhedskort eller et kørerkort. o Hvis du er under 18 skal dine forældre underskrive en indmeldelsesblanket (se evt. bilag 4). o Blanketten kan også hentes og printes her: o Hvor ligger det lokale bibliotek. Bibliotekets hjemmeside o o o Hvis du bor i en anden kommune har du ikke adgang til alle netbaser hjemmefra. Du kan dog altid benytte dem på biblioteket. Ellers kan du måske en låne en ven eller kærestes lånerkort Hvor kan eleverne informationssøge? (Vis evt. PowerPoint s.4 bilag 19) I 1.g er der fokus på at eleverne får kendskab til de ressourcer som gymnasiet og folkebiblioteket stiller til rådighed i forbindelse med informationssøgning. Start med det du kender. Lærebøger, undervisningsmaterialer, kompendier. Kig i indholdsfortegnelser og stikordsregistre for at få inspiration til dit emne og til litteratur du kan bruge. Hvad har eleverne adgang til via gymnasiet. Er der et bibliotek? Abonnerer gymnasiet på SkoDA-pakken? (Husk: skole-login) Hvordan finder eleverne adgangen til SkoDA via gymnasiets hjemmeside. Besøg det lokale folkebibliotek. Ved at besøge det fysiske bibliotek kan eleverne få hjælp af en bibliotekar til at finde materialer til deres opgave, både fysiske bøger og elektroniske materialer. 21

22 Via folkebibliotekets søgebase ( kan eleverne: (Vis evt. PowerPoint s.5 bilag 19) låne og reservere bøger, film, musik, tidsskrifter, cd-rom er, både som fysiske og digitale materialer. Foruden biblioteksbasen skal eleverne i 1.g præsenteres for nogle af de netbaser, som folkebibliotekerne stiller til rådighed via (Vis evt. PowerPoint s.6 og s.7 bilag 19) På baggrund af en faglig vurdering skal eleverne præsenteres for følgende tre netbaser, som de både kan få adgang til via folkebibliotekets netbaser og SkoDA. (Der kan evt. suppleres med andre netbaser efter behov). Faktalink. (Vis evt. PowerPoint s. 8 bilag 19) o Faktalink er tilgængelig på biblioteket eller hjemmefra, hvis du har et lånerkort, eller via SkoDA med dit gymnasie-login. o Faktalink er en bred netbase, som er et godt sted at starte. o Faktalink er god, hvis du ønsker overblik over et emne. Giver hjælp til videre læsning via kildehenvisninger. Søg på emne, tema eller brug søgefunktionen. Infomedia. (Vis evt. PowerPoint s.9 bilag 19) o Infomedia er tilgængelig på biblioteket, men ikke hjemmefra. Brug evt. dit login til SkoDA via gymnasiet i stedet. o Infomedia indeholder mere end 30 mio. artikler, anmeldelser og nyheder fra danske aviser og tidsskrifter. o Infomedia er god når du skal bruge en avisartikel, interview eller anmeldelse. Eller hvis dit emne er meget aktuelt og der ikke findes så mange bøger om det. (Vis evt. PowerPoint s.10 bilag 19) o Litteratursiden er tilgængelig for alle. o Litteratursiden dækker dansk litteratur og forfattere fra 1930 erne og frem. Omhandler både værker og tidsperioder f.eks erne. o litteratursiden er god at bruge, hvis du skal skrive om et bestemt værk eller en tidsperiode. 22

23 4.3.4 Kildekritik hvordan og hvorfor? (Vis evt. PowerPoint s.11 bilag 19) Her anskueliggøres det for eleverne, hvordan de skal forholde sig til det materiale, som de kan finde via henholdsvis gymnasiets egen hjemmeside, bibliotekets ressourcer og via div. søgemaskiner på nettet. 1. Gymnasiet hjemmeside De baser, links og bøger som eleverne kan bruge via gymnasiets bibliotek/hjemmeside er blevet godkendt til undervisning. De er udvalgt så de specifikt passer til gymnasieelevers niveau og fagområder. Eleverne kan som udgangspunkt stole på disse kilder. 2. Bibliotekets ressourcer Bibliotekets materialer, herunder netbaser har gennemgået en særlig materialevurdering og er ligeledes troværdige. Men eleverne skal være opmærksom på, om de passer til deres faglige niveau. Men som udgangspunkt kan de baser, som præsenteres for eleverne under denne undervisning anbefales. 3. Søgemaskiner på nettet På nettet skal eleverne altid være kildekritiske når de informationssøger. Alle kan lægge information ud og påstå hvad som helst. Eleverne skal også vurdere om materialet passer til deres faglige niveau, er det for svært eller for let? Når eleverne søger på nettet skal deres overordnede kildekritiske spørgsmål være: Hvem siger hvad og hvorfor? 1. Hvem Eleverne skal altid forholde sig til, hvem websidens afsender er? Er det en enkelt person, en organisation, et firma eller f.eks. en institution? Hvad er deres faglige baggrund for at kunne udtale sig om emnet? Eksempelvis har en matematikprofessor nok mere forstand på andengradsligninger end Andreas fra 1.g. Hvornår er siden sidst opdateret? Er det en død hjemmeside eller er informationerne up to date? 2. Hvad Hvad er websidens formål? Har den politiske eller religiøse holdninger? Er der sammenhæng mellem formål og indhold. Er der kontaktoplysninger, f.eks. om os eller hvem er vi. Er det dokumenterede informationer, i form af referencer eller andet. Er der mange reklamer på websiden? Er der en sammenhæng mellem det der reklameres for og indholdet på siden? 23

24 3. Hvorfor Eleverne skal være opmærksomme på falske websider: hadesider, fupsider og parodier. Eksempler på falske hjemmesider o o o o Plagiering (Vis evt. PowerPoint s.12 bilag 19) For at eleverne kan forstå konsekvenserne ved plagiering, er det nødvendigt også at forklare dem, hvad plagiering er. Plagiering er, at bruge en andens tekst som sin egen uden at lave præcise kildehenvisninger. Dette gælder ikke kun direkte citater men også omskrivning af passager med egne ord. Eksempler på plagiering: Hvis du køber eller låner en opgave og afleverer den som din egen. Hvis du kopierer fra en tekst uden at lave kildehenvisninger. Hvis din omskrivning af teksten ligner det du har omskrevet for meget. På kan eleverne læse mere og teste deres viden om plagiering. Suppler evt. med at fortælle eleverne: Hvad sker der her på gymnasiet hvis eleven bliver taget i plagiat? Lærerne tjekker opgaverne f.eks. ved hjælp af urkund.se? Afrunding (Vis evt. PowerPoint s. 13 bilag 19) Hvad skal eleverne huske: Brug gymnasiets ressourcer. Brug folkebiblioteket fysisk og digitalt. (Få et lånerkort). Vær kildekritisk når du informationssøger. Lad være med at plagiere husk dine kildehenvisninger. 24

25 5. Undervisning af 2.g Følgende materiale er tiltænkt undervisning af 2.g elever på STX. Desuden er det tiltænkt, at det er personale fra folkebibliotekerne som skal stå for gennemførelsen af følgende undervisning. 5.1 Vigtige pædagogiske hensyn ift. undervisning af eleverne. Aftal med læreren at du bliver præsenteret. Undervisning af en klasse af gangen. Kurserne times i forbindelse med de større opgaver. Undervisningen tager udgangspunkt i de fag der skrives opgave i. Brug af konkrete eksempler fra elevernes aktuelle opgaver. Skab en stemning hvor fejl bruges konstruktivt. Der er ingen forkerte søgninger. Start undervisningen med at vise en dagsorden og forklar hvorfor du/i er her. 5.2 Mål Eleverne i 2.g skal opnå almen viden om hvor og hvordan de kan finde brugbare informationer, herunder både fysiske og elektroniske materialer og færdigheder i at vurdere disses relevans og troværdighed (kildekritik). Yderligere skal eleverne præsenteres for informationssøgningsredskaber, som kan hjælpe dem i informationssøgningsprocessen. Gennem undervisningen skal 2.g eleverne således opnå et større kendskab til gode og sikre søgesteder og få en bedre forståelse for vigtigheden af at være kildekritisk og for hvordan de kan/må anvende informationerne i deres opgave. Hvordan: Bibliotekerne underviser 2.g ere i almen informationssøgning ud fra de konkrete opgaver, som eleverne er i gang med. Undervisningen tager udgangspunkt i relevante netbaser og kommer omkring faserne i informationssøgning, kildekritik og relevansvurdering. Gennem undervisningen får eleverne redskaber til at skabe overblik over informationssøgningen, bl.a. ved hjælp af et informationssøgningsskema. 5.3 Indhold Kort repetition fra 1.g omkring praktiske ting: Lånerkort, medbring evt. en stak indmeldelsesblanketter. Hvor ligger biblioteket. Gymnasiets hjemmeside, skole-login m.m. Bibliotekets hjemmeside. Forståelse for informationssøgningsprocessen: Redskaber til informationssøgning. Find nøgleord, synonymer Lære at skabe og reflektere over søgeord 25

26 Brug informationssøgningsskema (bilag 5) Mere udspecificeret kendskab til bibliotekernes ressourcer og brugbare netbaser, forankret i de fag der skrives opgave i. Nedenstående netbaser er udvalgt ud fra, at de passer til 2.g. Hvis læreren ønsker andre eller nedenstående ikke passer til fag og emne supplerer du med netbaser, som du kender til: Infomedia (Se evt. bilag 10) Global Issues In Context (Se evt. bilag 12) Library Press Display (Se evt. bilag 13) Student Ressources in context (Se evt. bilag 14) Forfatterweb (Se evt. bilag 15) Litterature Resources center (Se evt. bilag 16) Litteratursiden(Se evt. bilag 11) Bibliotek.dk (Se evt. bilag 17) Kildekritik hvorfor er Google ikke nok? Plagiering Afrunding 5.4 Forslag til undervisning af 2.g elever Følgende afsnit er ment som et vejledende undervisningsmateriale, der følger foregående oversigt over indholdet i undervisningen af 2.g. eleverne. Du kan bruge følgende materiale, som det er, blot bruge udsnit af det eller kombinere det med dine egne erfaringer. Til følgende undervisningsstruktur er der udarbejdet en PowerPoint du bruge til at understøtte din undervisning, (Se evt. bilag 20) Introduktion (Vis evt. PowerPoint s.2 bilag 20) Som indledning til den egentlig undervisning er det vigtigt, at du først og fremmest: Har aftalt med læreren, at du/i bliver præsenteret. Evt. uddyber hvem du er, hvor du kommer fra og hvorfor du er her. Viser dagsorden for den undervisning du skal til at give eleverne. 26

27 5.4.2 Praktisk info. (Vis evt. PowerPoint s.3 bilag 20) Da du ikke kan forvente, at alle eleverne kender til biblioteket eller dets fordele i forbindelse med opgaveskrivning, er det vigtigt, at du indleder din undervisning med nedenstående informationer: Hvordan får du et lånerkort - medbring evt. en stak indmeldelsesblanketter. Kun fjernadgang til netbaser hvis eleven er bosat i lokal Kommune. Lån en vens lånerkort, hvis du bor uden for kommunen, eller undersøg hvilke netbaser egen kommune har. Alle har adgang til netbaserne hvis de sidder på biblioteket. Hvor ligger biblioteket. Bibliotekets hjemmesideadresse. Hvordan reserverer du materialer, hvor lang tid før du har bogen Søgeprocessen og redskaber til informationssøgning (Vis evt. PowerPoint s.4 bilag 20) For at give eleverne en forståelse af den søgeproces, som skal i gang med eller allerede er midt i, er det vigtigt, at give eleverne et overblik, så de bliver bevidste om, hvor de er henne i deres informationssøgningsproces. Forklar følgende fire faser i informationssøgningsprocessen for eleverne og forklar hvilke overvejelser de skal gøre sig i forbindelse med de enkelte faser. Faser i din informationssøgningsproces 1 Valg af emne Hvad vil du skrive om og er det muligt at skaffe god litteratur til emnet? 2 Orientering i emnet for at finde gode problemstillinger Brug håndbøger, netbaser, oversigtartikler. lærebøger m.m. 3 Find nøgleord Lav en liste med gode søgeord til den målrettede informationssøgning. 4 Målrettet informationssøgning Biblioteksbasen, netbaser, søgebaser, artikelbaser. 1. Valg af emne: Søg bredt blandt alle de materialer du kender for at finde lige præcis det, der interesserer dig inden for det overordnede emne. 2. Orientering i emnet: Hvilke problemstillinger findes der i det underemne du vil skrive om. Brug litteraturlister, indholdsfortegnelse, lærebøger m.m. for at finde ord og sætninger der beskriver dit emne. 27

28 3. Find nøgleord: Hvilke ord beskriver bedst dit emne. Man kan bruge følgende spørgsmål til at hjælpe med at komme på ord; hvor, hvordan, hvem, hvorfor, hvornår. Find synonymer til dine ord, så du har flere ord at søge på. 4. Målrettet informationssøgning: Hvor vil du søge; biblioteksbasen, netbaser, artikelbaser? Herudover skal eleverne også gøres opmærksom på, at det tager tid at informationssøge og finde det gode materiale. Desuden skal det nævnes at god informationssøgning og grundigt forarbejde er en vigtigt faktor for at lave en god opgave. Yderligere skal det også nævnes for eleven, at det tager tid at skaffe visse typer af materialer, hvis de skal bestilles hjem. Derfor - tag dig god tid og vær i god tid Inddrag eleverne (Vis evt. PowerPoint s.5 bilag 20) For at eleverne får den bedst mulige forståelse af informationssøgningsprocessen, er det vigtigt at inddrage eleverne i denne del af undervisningen. Dette kan gøres på flere måder, men i dette undervisningsmateriale har vi udarbejdet et informationssøgningsskema (bilag 5), som med fordel kan uddeles til eleverne og derefter fungere som fundament for dialog med eleverne i den videre undervisning. 1. Uddel skema og forklar hvordan det udfyldes. (Se bilag 5) Skemaet er delt ind i tre punkter, som eleverne selv skal udfylde. Forklar eleverne, at de skal starte med at lave en kort emnebeskrivelse (punkt 1), så de får sat ord og tanker på deres emne. Herefter skal de skrive nogle nøgleord (punkt 2) til deres emne, som de senere kan søge på. Til sidst skal eleverne vælge søgeredskaber (punkt 3), ved at lave en liste over de websider/bøger hvor de vil søge information. 2. Giv eleverne tid til at udfylde skemaet. Afsæt f.eks. 10 minutter af undervisningen, så eleverne har mulighed for at udfylde skemaet i forhold til deres konkrete emne, inden du går videre med din undervisning. Idéen med denne øvelse er at eleverne først og fremmest vil være bedre rustet til den næste del af undervisningen, hvor du vil komme nærmere ind på de enkelte baser, som bibliotekerne stiller til rådighed. Men eleverne vil også gå fra undervisningen med et helt konkret arbejdspapir møntet på netop deres opgave. 3. Spørg eleverne hvor de vil søge. Når de 10 minutter er gået og den enkelte elev har haft mulighed for at udfylde skemaet, er det en god idé at spørge eleverne; Hvad har I skrevet?, Hvad vil du søge på?, Hvor vil du søge henne? Spørg gerne udvalgte elever direkte. Foretag søgninger ud fra det eleverne foreslår. Hvis der ikke dukker noget brugbart op, er det vigtigt at forklare dem, at det er en del af søgeprocessen, og at man hele tiden 28

29 må være opmærksom på sine søgeord og evt. ændre dem hen af vejen. Hvis de søgeord, man først har skrevet ned ikke virker, så må man se, om man kan finde nogle andre søgeord. Spørg evt. eleverne og de har andre forslag til søgeord? Inddrag evt. andre relevante baser ud fra nedenstående liste Hvad tilbyder biblioteket og hvordan kan det bruges i elevernes søgeproces? (Vis evt. PowerPoint s.6 bilag 20) Når du i samarbejde med eleverne har prøvet at søge på nogle af de ord og på de websites, som eleverne har foreslået, er det på tide at inddrage nogle af bibliotekernes egne netbaser, som eleverne med fordel kan drage nytte af i forbindelse med deres informationssøgning. Introducer eleverne for hvor de kan finde netbaserne på bibliotekets hjemmeside. Spørg evt. igen eleverne om søgeord, ud fra det skema, som de tidligere har udfyldt. Med udgangspunkt i de søgeord eleverne foreslår, skal du nu præsentere én eller flere af de netbaser, som biblioteket stiller til rådighed. Tag afsæt i nedenstående liste, men hvis du har bedre erfaring med andre biblioteksressourcer i forhold til det pågældende emne, kan du også inddrage disse. Gentag processen med at spørge eleverne om forskellige søgeord, så du får mulighed for at vise forskellige baser og søgemuligheder. Biblioteksbasen Netbaser Infomedia (Se evt. bilag 10) Global Issues in Context (Se evt. bilag 12) Library Press Display (Se evt. bilag 13) Student Ressources in Context (Se evt. bilag 14) Forfatterweb (Se evt. bilag 15) Literature Ressource Center (Se evt. bilag 16) Litteratursiden.dk (Se evt. bilag 11) Bibliotek.dk (Se evt. bilag 17) Bestil kun det hjem du har brug for. Det koster 200,- per bog at bestille hjem gennem bibliotek.dk! Det er også vigtigt at nævne gymnasiernes egne ressourcer, så eleverne er klar over, hvad de kan finde der. Langt de fleste gymnasier abonnerer på SkoDA (Se evt. bilag 1), så det er en god idé at nævne denne og evt. hvor eleverne finder den på gymnasiets egen hjemmeside (undersøg nærmere hos den enkelte faglærer). Derudover er det også en god idé, at høre faglæreren om, hvilke andre baser gymnasiet stiller til rådighed, da dette kan variere fra gymnasium til gymnasium. 29

30 5.4.5 Kildekritik hvorfor er Google ikke nok? (Vis evt. PowerPoint s. 7+8 bilag 20) Google er svær at komme udenom. Alle elever kender siden og bruger den sikkert som deres foretrukne informationssøgningsredskab, derfor er det vigtigt at forklare dem om googles begrænsninger. 1. Google er kun toppen af skummet Brug powerpoint s.8 med fadøl og forklar eleverne, at Google kun er toppen/skummet. Langt størstedelen (den egentlige øl) af den information der er til rådighed, findes altså ikke på Google, men derimod via f.eks. bibliotekernes netbaser. 2. Hits på google er tilfældigt rangeret På Google kan eleverne ikke regne med, at det nødvendigvis er den bedste information, som ligger blandt de første hits. Rangeringen på Google og andre websøgemaskiner varierer f.eks. efter hvor i landet du søger. Eleverne kan ikke altid regne med, at de hits de finder på Google er opdaterede i modsætning til f.eks. bibliotekernes netbaser, der opdateres jævnligt. Benyt evt. hjemmesiden for at synliggøre, at det hit som ligger nr. 1 på Google, ikke nødvendigvis ligger nr.1 på Yahoo Kildekritik (Vis evt. PowerPoint nr. 9 bilag 20) For at give eleverne nogle håndgribelige retningslinjer, er det en god idé at anskueliggøre, hvordan de skal forholde sig til det materiale, som de kan finde via henholdsvis gymnasiets egen hjemmeside, bibliotekets ressourcer og via div. søgemaskiner på nettet. 1. Gymnasiet hjemmeside De baser, links og bøger som eleverne kan bruge via gymnasiets bibliotek/hjemmeside er blevet godkendt til undervisning. De er udvalgt så de specifikt passer til gymnasieelevers niveau og fagområder. Eleverne kan som udgangspunkt stole på disse kilder. 2. Bibliotekets ressourcer Bibliotekets materialer, herunder netbaser har gennemgået en særlig materialevurdering og er ligeledes troværdige. Eleverne skal dog være opmærksomme på, om de passer til deres faglige niveau. Men som udgangspunkt kan de baser, som du har præsenteret for eleverne under denne undervisning anbefales. 3. Søgemaskiner på nettet. På nettet skal du altid være kildekritisk når du informationssøger. Alle kan lægge information ud og påstå hvad som helst. Vurder også om materialet passer til dig, er det for svært eller for let? 30

31 Kildekritisk på nettet? (Vis evt. PowerPoint s.10 bilag 20) Når eleverne søger på nettet skal deres overordnede kildekritiske spørgsmål være: Hvem siger hvad og hvorfor? 1. Hvem Eleverne skal altid forholde sig til, hvem websidens afsender er? Er det en enkelt person, en organisation, et firma eller f.eks. en institution? Hvad er deres faglige baggrund for at kunne udtale sig om emnet? f.eks. har en matematik professor mere forstand på andengradsligninger end Andreas fra 1.g. Hvornår er siden sidst opdateret? Er det en død hjemmeside eller er informationerne up to date? 2. Hvad Yderligere skal eleverne også forholde sig til websidens formål? Har den politiske eller religiøse holdninger? Er der sammenhæng mellem formål og indhold. Er der kontaktoplysninger og en om os/hvem er vi side? Er det dokumenterede informationer, i form af referencer eller andet. Er der mange reklamer på websiden? Er der en sammenhæng mellem det der reklameres for og indholdet på siden? 3. Hvorfor Eleverne skal være opmærksomme på falske websider: hadesider, fupsider og parodier. Især skal eleverne være opmærksomme på.org-domæner. Vis meget gerne eksempler på falske hjemmesider f.eks Plagiering (Vis evt. PowerPoint s.11 bilag 20) Hensigten med at informere eleverne om plagiering er, at gøre det forståeligt for eleverne, at plagiering ikke betaler sig - selvom det nemt. Spørg evt. eleverne om, hvad de forstår ved plagiering, for at få eleverne lidt på banen igen. Fortæl eleverne at plagiering er at bruge en andens tekst, som sin egen, uden at lave præcise kildehenvisninger. Dette gælder ikke kun direkte citater, men også omskrivning med egne ord. SÅ HUSK AT SKRIVE, HVOR DU HAR DET FRA! 31

32 Eksempler på plagiering (Vis evt. PowerPoint s. 12 bilag 20) Vis evt. følgende eksempler på hvad der opfattes som plagiering, så eleverne får en mere håndgribelig forståelse af plagiering. Hvis du køber eller låner en opgave og afleverer den som din egen. Hvis du kopierer fra en tekst uden at lave kildehenvisninger. Hvis du afleverer en opgave eller dele af en opgave du har brugt før og ikke har fået tilladelse til at bruge det. Hvis din omskrivning af teksten ligner det du har omskrevet for meget. Brug evt. eksempler på kendte personer der er taget i plagiering, evt. indenfor musik. Hvad sker der her på gymnasiet hvis du bliver taget i plagiat? Spørg eleverne og tjek med gymnasiet. Gymnasiet tjekker din opgave f.eks. ved hjælp af På kan eleverne læse mere og teste deres viden. Brug evt. quizzen i din undervisning Tid til selv at søge Nu har du gennemgået de vigtigste principper i informationssøgning og vist eleverne hvordan de kan bruge bibliotekets netbaser, og hvordan de skal forholde sig den information som de kan finde på nettet. Alt efter hvor meget tid der er afsat til undervisningen kan du lade eleverne informationssøge lidt på egen hånd ud fra hver deres emne, mens du går rundt og hjælper dem, der måtte have brug for det Opsamling og afrunding (Vis evt. PowerPoint s. 13 bilag 20) Uanset om eleverne får tid til selv at informationssøge eller ej, er det er vigtigt, at du laver en kort opsamling på undervisningens vigtigste punkter til sidst, så undervisningen bliver afrundet og der er tid til de sidste spørgsmål. Er der spørgsmål? Ønsk held og lykke med opgaven. Evt. uddeling af Brug nettet folder, som også samler op på de punkter du har introduceret gennem undervisningen. 32

33 6. Vejledning af 3.g I 3.g vil eleverne blive tilbudt individuel vejledning af en bibliotekar i forbindelse med større opgaver. Vejledningen foregår sideløbende med lærernes vejledning af eleverne og tanken er, at eleverne først vejledes af læreren, som normalt, hvorefter der er mulighed for at få hjælp til informationssøgning af en bibliotekar. Det er vigtigt at bibliotekaren er til at få øje på, og befinder sig tæt på der, hvor lærerens vejledning foregår; meget gerne i det samme lokale som læreren. Eleverne vil få mest muligt ud af vejledning hos bibliotekaren, hvis de på forhånd har gjort sig nogle tanker omkring nøgleord til deres emne. Derfor anbefales det, at eleverne forud for vejledningen er blevet opfordret til at udfylde informationssøgningsskemaet (Se bilag 5), eller får tid til at udfylde det mellem vejledning hos læreren og bibliotekaren. 6.1 Mål Eleverne skal opnå færdigheder i målrettet informationssøgning og i at reflektere over deres søgninger samt få et udvidet kendskab til deres søgemuligheder. I 3.g fokuseres der i højere grad på hjælp til selvhjælp, da målet med vejledningen i 3.g er at guide og vejlede eleven i den konkrete informationssøgningsproces, så eleven derefter er klar til selv at arbejde selvstændigt med sin informationssøgning. 6.2 Indhold Alt efter elevens behov vil bibliotekaren vejlede i brugen af de ressourcer som biblioteket stiller til rådighed, men med særligt fokus på bibliotekets hjemmeside, netbaser og netbøger. Global Issues (bilag 12) Library Press Display (bilag 13) Student Ressources in Context (bilag 14) Literature Ressource Center (bilag 16) Bibliotek.dk (bilag 17) Netbøger (bilag 18) o Ebrary o Safari I 3.g kan der yderligere være behov for, at eleven informationssøger udover bibliotekets og gymnasiet ressourcer. Derfor vil bibliotekaren også guide eleven til at udvide sin søgning og evt. øge elevens kendskab til andre søgemuligheder. 33

34 Bilag 1 - Indhold i SkoDA Nedenstående er en liste over de baser, som eleverne har adgang til via SkoDA. Avisartikler og pressefoto: Infomedia: Artikler fra danske aviser Polfoto: Tusindvis af pressefotos Sermitsiaq: Artikler fra grønlandsk ugeavis Faglige artikler: Faktalink: Artikler om aktuelle emner bibliotek.dk: Søg bøger og læs anmeldelser via Bibliotek.dk Forfatterweb: Forfatteres liv og deres bøger Litteraturtolkninger: Hvor findes litterære tolkninger? Leksika på nettet: Aschehougs Leksikon: artikler, billeder, video, lydklip Gale SRC Gold (Student Resources In Context): Tusindvis af originaldokumenter på engelsk Britannica online: Verdens bedst kendte leksikon BO School Edition: Til elever på engelsk Virksomhedsoplysninger: Experian KOB: Erhvervsdatabase med nøgletal Navne & Numre Erhverv: Regnskaber og andre brancheoplysninger Amadeus: Virksomhedsoplysninger - europæiske selskaber Kort SkoDA kort: Kort fra KMS' Kortforsyning SkoDA X-Point: Data på et Danmarkskort 34

35 Bilag 2 Indhold i DEFF s gymnasiepakke Nogle af landets gymnasier har købt adgang til DEFF s gymnasiepakke, som giver gymnasieeleverne adgang til følgende baser, via deres skole-login. DanskHistorie.dk Historieportalen tilbyder et inspirerende, internetbaseret undervisningsmateriale til brug for historieundervisning som et supplement til den klassiske historiebog. Portalen udgives af Internetforlaget Clio Online. Samfundsfaget.dk Portalen samfundsfaget.dk er et komplet undervisningsmateriale, der dækker Undervisningsministeriets krav til samfundsfagsundervisningen. Samfundsfaget.dk er en undervisningsportal, der på levende og inspirerende vis giver eleverne en grundig introduktion til samfundsvidenskabens centrale begreber og problemstillinger. Portalen udgives af Internetforlaget Clio Online. Kristendomskundskab.dk Kristendomskundskab.dk er et digitalt læremiddel om alle religioner, der er bygget op af moduler og temaer, der kan kombineres på kryds og tværs. Der er ikke en lineær vej gennem portalen som i en lærebog. Kristendomskundskab.dk er nærmere et fagligt rum med byggeklodser til undervisningen. Portalen udgives af Clio Online. Filmstriben.dk Filmstriben er DBC s filmportal, som distribuerer kort- og dokumentarfilm digitalt til skoler og andre undervisningsinstitutioner. Filmene i portalen 'Se film i undervisningen' er til ikkekommerciel anvendelse i undervisningen. Filmene er udvalgt af Det Danske Filminstitut. Der skal anvendes personligt uni-login til Filmstriben. GALE - adgang med UNI-Login Contemporary Authors Contemporary Literary Criticism Biography Resource Center Science Resource Center 35

36 Bilag 3 PowerPoint til lærerkurset. 36

37 Bilag 3 forsat : PowerPoint til lærerkurset 37

38 Bilag 3 forsat : PowerPoint til lærerkurset 38

39 Bilag 4 - Indmeldelsesblanket til biblioteket 39

40 Bilag 5 Informationssøgningsskema 1. Emnebeskrivelse Skriv en overskrift/arbejdstitel til dit emne. Notér i hvilken sammenhæng dit emne indgår. Giv en kort beskrivelse af, hvad du vil beskæftige dig med i din opgave. Din beskrivelse vil hjælpe dig med ord, du kan anvende i din søgning efter informationer. Du kan f.eks. stille dig selv spørgsmål ud fra: Hvor? Hvordan? Hvem? Hvorfor? 2. Nøgleord/ Synonymer Skriv konkrete Nøgleord. Overvej også synonymer og oversæt eventuelt ordene til engelsk. Lad dig inspirere af emneord, du støder på i dine søgninger. Nøgleord Synonymer Engelsk 3. Vælg søgeredskaber Det er vigtigt at komme godt fra start. Og det kræver bl.a. at du anvender de rigtige søgeredskaber. Valg af søgeredskaber afhænger først og fremmest af dit enmeområde og hvilken type information du skal bruge. Brug som udgangspunkt biblioteksbasen på Derudover kan du anvende Aarhus Kommunes Bibliotekers netbaser: Noter selv flere gode søgebaser i forhold til dit valg af emne. 40

41 Bilag 6 Carole Kuhlthau: informationssøgningsmodel Information Search Process Carole Kuhlthau er Professor Emerita of Library and Information Science ved Rutgers University (USA), hvor hun leder kandidatuddannelsen på biblioteksskolen, der er blevet kåret til landets bedste af U.S. News. Derudover er hun også formand for the Department of Library and Information Science. Foruden en lang række artikler, som er blevet udgivet i flere tidsskrifter, har Kuhlthau også skrevet bøgerne: Seeking Meaning: A Process Approach to Library and Information Services and Teaching the Library Research Process Guided Inquiry: Learning in the 21st Century Kuhlthau er primært kendt for sin banebrydende forskning indenfor informationssøgeprocessen og for ISP-modellen der via 6 trin anskueliggør de affektive, kognitive og fysiske aspekter i informationssøgningsprocessen. I ISP-modellen (Information Search Process) inddeler Kuhlthau de studerendes informationssøgeproces i 6 faser og tildeler disse forskellige søgeadfærdskarakteristika. Modellen tager udgangspunkt i elevens tanker, følelser og fysiske handlinger. Følelsen af usikkerhed er et centralt element i modellen, som stiger og falder i søgeprocessens forskellige stadier. Kuhlthau s skema indikerer, at netop der hvor eleven opnår en stigende usikkerhedsfølelse, kan være der hvor bibliotekarer kunne hjælpe den studerende til en hensigtsmæssig søgeadfærd. Hvis du har lyst til at læse mere om Kuhlthau og hendes informationssøgningsproces-model anbefaler vi hendes hjemmeside: Eller 41

42 Bilag 7 Informationssøgningsprocesser inddelt i faser. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Proces: Valg af fag og emne Orientere dig om emnet Finde et fokus for opgaven Gå i dybden med din informationssøgning Vurdere behovet for mere information Dit behov for information Idéudvikling. At finde ud af, hvad du mangler af viden i forhold til dine idéer. Find information der giver dig overblik over idéer, begreber og mulige problemstillinger. Find ud af hvad du præcist mangler information om. Find information som målrettet går i dybden med dit emne. Find information, som belyser konklusionen fra en anden synsvinkel. Strategi eller gode råd Brug den viden du allerede har fra undervisning, erfaringer, familie m.m. Skab overblik via hurtige og introducerende oplysninger. Brug f.eks: Leksika Håndbøger Opslagsværker Find nøgleord der kan være med til at formulere dit fokus i opgaven. Lav en søgestrategi: Find de mest velegnede søgeværktøjer Søg på dine nøgleord Tænk på alternative søgeord. Se om du allerede har fundet brugbar information. Søg ud fra den viden du allerede har tilegnet dig. Følelser knyttet til de enkelte faser. Angst Usikkerhed Optimisme Frustration Forvirring Optimisme Øget interesse Lettelse Tro på egne evner Øget interesse Tro på egne evner

43 Bilag 8 Aarhus Kommunes Bibliotekers hjemmside/søgebase Hvordan får du adgang? Hvad indeholder Biblioteksbasen? Biblioteksbasen indeholder over materialer, som bl.a. omfatter bøger, cd er, tidsskrifter, cd-rom er og dvd er. Derudover indeholder biblioteksbasen netmedier, hvorfra du har adgang til netfilm, netmusik, netbøger, netlydbøger og netbaser, som er materiale du kan downlåne direkte til din computer derhjemme. Hvordan søger du? 1. Skriv dit søgeord i søgefeltet og klik søg. På baggrund af dit søgeord, vil siden automatisk foreslå relaterede emner/ord Når du har klikket på søg kan du specificere din søgning. Du kan afgrænse søgningen ved at vælge mellem emne, forfatter, materialetype, år eller sprog. 3. Klik evt. på pilene for at se flere valgmuligheder. 4. Klik på den ønskede titel for at få mere at vide om det enkelte materiale. 43

44 5. Du kan nu vælge reserver nu eller tilføj til kurv (låne). Husk - hvis du ønsker at benytte dig af funktionerne tilføj til kurv el. reserver nu skal du først logge ind med dit lånerkortnummer eller cpr. nr. og pinkoden til dit lånerkort. 5 Hvornår er Biblioteksbasen god? Når du ønsker dybdegående information om et emne. Når du ønsker forskellige medier (bøger, lydbøger, tidsskrifter, film, musik mv.) om et specifikt emne. 44

45 Bilag 9 Faktalink Hvordan får du adgang? Via - tilgængelig på biblioteket, eller hjemmefra med lånerkort og pinkode. (Eller SkoDA) Hvad indeholder Faktalink? Faktalink er en samling af elektroniske artikler om aktuelle og samfundsrelevante emner som har bred interesse. Her finder du artikler om alt fra sport, kultur, historie, politik, IT, trends og medier og meget mere. Samlingen omfatter over 400 artikler, som løbende opdateres og øges, samt flere tusinde links og henvisninger.. Hvordan søger du? 1. Lad dig inspirere ved f.eks. at klikke på Emner, Artikler a-å eller Temaer. 2. Søger du efter et specifikt emne, er det en god idé at anvende søgefunktionen. 1 2 Hvorfor er Faktalink god? Du får et struktureret overblik over et emne og får belyst forskellige aspekter af emnet. Du får hjælp til videre læsning via kildehenvisninger. Du kan finde artikler om emner, der ikke er skrevet så meget om i bogform. 45

46 Bilag 10 Infomedia Hvordan får du adgang? På biblioteket via eller hjemmefra via SkoDA Hvad indeholder Infomedia? Infomedia indeholder mere end 30 mio. artikler, anmeldelser og nyheder fra danske aviser og tidsskrifter. Alle findes i fuldtekst. Hvordan søger du? 1. Vælg udvidet søgning på forsiden. 2. Skriv dine søgeord i søgefeltet Præcisér din søgning ved at bestemme ordenes rækkefølge, og hvor i artiklen de skal stå. 4. Afgræns kilder fx ved at vælge de landsdækkende dagblade. Du skal først fravælge alle kilder, inden du kan afgrænse til de kilder, du ønsker Vælg tidsperioden der søges automatisk på de seneste 30 dage Klik på søg. Hvornår er Infomedia god? Når du ønsker danske avisartikler i deres fulde længde. Når du har brug for anmeldelser, interviews, baggrund mv. til opgaver. Når du søger informationer, der ikke er skrevet så meget om i bogform eller hvis du ønsker informationer om helt aktuelle emner/begivenheder. 46