KRYDSFELT. Moské og Islamisk Kulturcenter på Nørrebro

Transkript

1 KRYDSFELT Moské og Islamisk Kulturcenter på Nørrebro

2 Mekka N København

3 Indholdsfortegnelse Motivation Vision Sted Metode Rumprogram Aflevering Kilder Bilag / baggrundsanalyse

4 Motivation Intentionen med at tegne en moské som afgangsopgave udspringer af et ønske om at arbejde med nogle specifikke udfordringer indenfor arkitektfaget. Det at tegne et religiøst sted er en udfordring. Her er der så mange stærke følelser og symboler på spil. Ved at vælge en religion jeg har et begrænset kendskab til, udfordrer jeg min egen evne til at sætte mig ind i andres behov, følelser og synsvinkler, hvilket er en vigtig egenskab at have som arkitekt. Derudover fascinerer den islamiske kultur mig. Socialt, religiøst og ikke mindst arkitektonisk. Jeg har ikke selv noget religiøst tilhørsforhold, men jeg respekterer religioner som en måde for mennesket at forstå og være i verden på og den forståelse vil jeg gerne tilegne mig for at kunne omsætte den til arkitektur. Udover min personlige indgang til dette projekt har jeg ligeledes valgt denne problemstilling, da jeg har en ambition om at kunne medvirke til at løse dele af sociale problematikker i dette tilfælde integration i arkitekturens verden. I et samfund er viden om hinanden vigtig. Frygt skabes og vokser, når noget er ukendt. Man føler sig truet, når man ikke ved hvor andre står. Det er det jeg mener der udspiller sig i det danske samfund i dag. Mange føler sig truet af den islamiske kultur, fordi vi ikke kender den. Med dette projekt ønsker jeg at bidrage til en forståelse for den islamiske kultur i det danske samfund. Ved at forflytte de religiøse handlinger fra skjulte lagerbygninger og ud i det offentlige byrum, tilsigter jeg, at Danmark bevidstgøres om den accept og anerkendelse som religionen og menneskene bag fortjener. Integration går begge veje ligesom samfundet forventer at muslimer følger de danske love og regler, må det danske samfund åbne sig mere og anerkende det islamiske trossamfund på lige fod med øvrige store religioner. Projektet har jeg valgt at kalde KRYDSFELT, idet jeg både ser denne opgave som et krydsfelt mellem to kulturer den danske og den islamiske såvel som et krydsfelt rent geografisk. Projektet bliver placeret centralt og i et punkt, der ikke bare binder Nørrebro op på de omkringliggende bydele, men også Nørrebros borgere indbyrdes.

5

6 Vision Min vision tager karakter af et samfundsmæssigt dilemma, som søges afklaret gennem en arkitektonisk løsning. Udover at dette projekt skal være med til at give muslimerne en følelse af accept fra det danske samfund og et sted at være stolt af, skal det ligeledes være et integreringsprojekt. For yderligere at fremme forståelsen mellem muslimer og ikke-muslimer vil jeg som en integreret del af moskéen implementere et islamisk kulturcenter. Her vil det være muligt for muslimer, som ikke-muslimer at få oplysninger om islam - og endvidere være et centrum, der åbner for debat forskellige trosretninger imellem. Jeg forestiller mig alt dette styret af en paraplyorganisation, som indeholder flere forskellige islamiske foreninger. Evt. styret af en organisation som Moskeforeningen Kbh. Denne organisation peger på et stigende behov for et samlingssted for de dansksprogede muslimer. Dette behov er opstået som følge af en naturlig udvikling, i kraft af konvertitter, såvel som af de anden- og tredjegenerationsindvandrere, der har dansk som hovedsprog. Det primære sprog bliver derfor dansk, men kun i det omfang der til stadighed kan argumenteres for i forhold til størstedelen af de besøgende. Dette nye mødested etablerer to primære funktioner, en for følelse og en for forståelse. Det er min intention at disse to forskellige funktioner skal komme til udtryk i udformningen af bygningskroppen. Den religiøse funktion appellerer til de indadvendte følelser, hvorimod den formidlende del, er udadvendt og åbner op. Se illustration på modsatte side. Modsat hvad mange tror har moskéen ikke en strengt dikteret udformning, men afspejler ofte den historiske tid og de lokale byggetraditioner. Denne arkitektoniske frihed kontra det mere formelle udtryk vækker min nysgerrighed for hvad dette møde mellem netop disse to kulturer kan afstedkomme. Målet er en syntese af de forskellige træk og dermed en form for arkitektonisk integration.

7 retninger i moské og kulturcenter De to funktioner afføder to retninger: Den religiøse del afskærmer fra den omkringliggende verden, og skaber dermed en indadvendt opmærksomhed, hvorimod den mere formidlende del åbner op til den samme verden, for at få opmærksomheden udefra.

8 Sted Ved at bygge et islamisk kulturrum på Nørrebro markerer og anerkender man bydelens identitet og særpræg, i stedet for at fokusere på de problemer, der oftest fremstilles i medierne. Samtidig har den centrale placering på Nørrebro en signalværdi, der kan være med til at vise den accept af den islamiske religion, som i mange år har manglet i det danske samfund. Jeg har valgt at placere dette projekt i krydsfeltet mellem Jagtvej og Nørrebro Park. Her mødes bilens og byens puls med en rolig cykeltur gennem et langt grønt træk. Jagtvejen skaber et langt lige snit gennem Nørrebro og indgår i Københavns overordnede ringvejssystem, hvilket gør stedet let tilgængeligt for brugerne af kulturcenteret, samtidig med at grunden ligger i et grønt og rekreativt område, der har stor værdi for et sted til fordybelse. I 1930 blev jernbanelinien mellem København og Klampenborg nedlagt og Nørrebro Park anlagt på en del af strækningen. Parken strækker sig i dag i en buet linie fra Jagtvej til Hillerødgade og er opdelt i to strækninger nord og syd for Stefansgade. Den nordlige del er den bredeste og kan betegnes som en egentlig park. Den sydlige strækning løber langs Hørsholmsgade. Dette stykke er en del smallere end den nordlige del af parken og er præget af gamle bunkeanlæg og af en sti, der slynger sig ned gennem karrébygningerne og stopper ved Jagtvej.

9

10 Denne sti er blevet anlagt til gående og cykellister, og er en del af en større plan om at etablere en cykelforbindelse, der løber fra Emdrup i nord, tværs gennem Frederiksberg og til Valby i syd. Dette bliver en realitet, når Nørrebro Cykelrute står færdig. Nørrebro Park er midten af denne rute. Nord for parken (fra Nørrebrogade til Tagensvej) er der allerede nu etableret en sti. Dette stykke af cykelruten er med i et kvarterløftsprojekt, kaldet Superkilen. I slutningen af år 2005 vedtog Borgerrepræsentationen at føre det grønne stræk (og samtidig cykelruten) videre ad den gamle jernbanestrækning og over Ågade. Schønherr Landskab har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet et projektforslag og den første etape, som er etableringen af en bro over den stærkt trafikerede Ågade, forventes færdig i starten af år For at denne ubrudte strækning skal blive en realitet mangler der dog stadig stykket mellem Rantzausgade og Jagtvej, hvor der i dag ligger en bil- og bådforhandler. Uden en bearbejdning af dette sidste stykke mangler der et led i kæden. Grunden ligger mellem Jagtvej, Rantzausgade og Han Egedes Gade. Udover den trafikerede Jagtvej er de omkringliggende veje stille, og på Rantzausgade mellem de to kommende grønne områder, er der etableret en bussluse. Grunden er omgivet af gamle Københavnske karrébygninger, samt to skoler liggende nord/øst for området. Skolerne giver dels et andet liv i dagtimerne, end de områder, der kun er omgivet af boligbebyggelse, samtidig med at disse bygninger ikke følger matriklen, som karrébygninger oftest gør. Grunden har klare rumlige potentialer, som ikke udnyttes i dag. Lige nu fremstår den som en stopklods for det markante landskabstræk gennem byen. For at dette grønne stykke mellem Jagtvej og den kommende bro over Ågade i fremtiden ikke skal stå hen som endnu en grøn stribe langs stiforløbet mener jeg det er oplagt at lægge en funktion, der giver stedet en speciel karakter. Noget der gør at det ikke blot er en grøn strækning, der skal passeres for at komme hen til broen, men giver den forbipasserende en oplevelse og skaber en identitet for området. Det er netop denne funktion moskéen og det islamiske kulturcenter kan skabe, ved at indskrive sig i parkens bevægelse. Ikke alene vil det skabe en pausering i Nørrebro Parks grønne strøg, men der er også grundlag for at kulturen vil bibringe med noget spændende og anderledes til det grønne byrum. Det grønne bånd forstærkes.

11 bolig assistentkirkegården skole bolig bolig skole bolig bolig bolig landsarkiv bolig bolig bolig bolig

12 Metode Jeg har valgt at inddele mit videre arbejde i tre faser: Analyse I min analyse vil jeg søge inspiration både i den islamiske arkitektur, såvel som i den danske for ikke at blot funktionerne, men også den arkitektoniske udformning af dette projekt vil afspejle begge kulturer. Dette vil jeg gøre ved at analysere mønstre, ornamentering, farvevalg, lysindtag og materialer indenfor den islamiske kultur og herefter arbejde med, hvordan de kan indskrives i en dansk kontekst. For at afsøge essensen af de mange lag vil diagrammer være det primære værktøj. Programmering I programmeringen vil jeg koble de forskellige funktioner, med henblik på at afspejle integration af sted og funktion. Jeg vil arbejde med det differentierede arkitektoniske udtryk på det åbne kulturcenter kontra den mere lukkede religiøse del. Samtidig vil jeg undersøge de indre rumligheder, hvor det religiøse rum anvender flest m 3, mens kulturcenteret tager flere m 2 i brug. Illustreret i diagram på modsatte side. For at forstå stemning og rumlige relationer arbejdes der her i snit og perspektiver. Formgivning Analyseværktøjet fra de foregående faser vil jeg her anvende i henhold til den valgte grund og den givne kontekst. Det er mit mål at kunne transformere klassisk islamisk arkitektur til et nutidigt arkitektonisk formsprog, i en dansk kontekst.

13 kulturcenter moské park For at opnå de ønskede stemninger i henholdsvis kulturcenter og moské må der arbejdes med forskellige grader af funktionstæthed - her set i snit. Hvor et kulturcenter har et forholdsvis kompakt rumprogram, ser man ofte religiøse rum med større tomme volumener. Rumligheder lignende dem man oplever i f.eks. parker naturens religiøse rum med højt til loftet.

14 Rumprogram Dette rumprogram skal afspejle min intention om at skabe et sted for integration, samt opfylde det stigende behov for et fast sted at samle de dansktalende muslimer til bøn. Funktioner og m 2 tager afsæt i et rumprogram udarbejdet af Forening for moské og islamisk center i Århus. Efter samtale med Abdul Wahid Pedersen (imam i Moskeforening Kbh.) er dens kapacitet tilpasset de aktuelle forhold, og er derfor ikke tænkt som en hovedmoské. Arealer og funktioner herunder skal ses som vejledende og kan altså delvist ændre sig i forbindelse med opgaveudarbejdelsen. Primære funktioner: Moské / bedesal til ca. 500 personer 500 m 2 Rum til rituel renselse for hhv. m/k 50 m 2 Koranskole* 25 m 2 Imamkontor 25 m 2 Religiøse funktioner i alt 600 m 2 Udstilling / biograf 100 m 2 Bibliotek 100 m 2 Auditorium / biograf 200 m 2 Undervisningslokaler / mødelokaler 50 m 2 Fleksareal ** 150 m 2 Therum / café 100 m 2 Kulturelle / informerende funktioner i alt 700 m 2

15 Sekundære funktioner: Administration Værksted, depot og kontor til pedel Køkken Garderobe Toiletter Div. servicerum (teknikrum mm) Andre funktioner i alt 200 m 2 Nettoareal 1500 m 2 Brutto/netto faktor 1,2 Bruttoareal i alt 1800 m 2 * Kan benyttes som børne/legerum, mens der er bøn i moskéen. ** Areal, der kan bruges alt efter behov f.eks. under bøn, ved store udstillinger, siddepladser i forbindelse med caféen mm. Da grunden er ca m 2 kommer bygningen ikke til at fylde hele grunden ud. Dette ville også blot skabe endnu en stopklods for det planlagte stiforløb. Derfor bliver placeringen af moskéen og kulturcenteret vigtig for ikke blot at føre stien igennem området, men at skabe et sammenhængende område, der diskuterer anlæggets forhold til det grønne strøg.

16 Aflevering Helhedsplan 1:2000 Situationsplan 1:500 Principsnit 1:500 Plan 1:200 Snit 1:200 Opstalter 1:200 Situationsmodel 1:500 Bygningsmodel 1:200 3d-illustrationer Referencer Diagrammer Tekst renderinger/fotocollager materialer og inspiration Målestokken er vejledende, og der kan derfor forekomme ændringer i det afleverede materiale.

17 Kilder Bøger: Politikens Islam leksikon Jørgen Bæk Simonsen Politikens Forlag 1994 Nørrebro Bydelsatlas Skov- og Naturstyrelsen Københavns Kommune 1996 Hvad er Islam Jørgen Bæk Simonsen Akademisk Forlag 2006 Moskeer i Danmark Lene Kühle Forlaget Univers 2006 Hjemmesider: Samtaler: Dean Abdullah Runge Chehalfi Det Islamiske Trossamfund I Danmark Abdul Wahid Pedersen imam i Moskeforeningen Kbh. og daglig leder for Muslimernes Fællesråd (MFR) Moské-besøg: Indien Nordindien Mali Djenné Tyrkiet Istanbul Danmark Roskilde og Hvidovre

18 Bilag / baggrundsanalyse Islam Religionen islam opstod i år 611 e.kr. Islam er et arabisk ord, der betyder underkastelse, hengivenhed og lydighed. Desuden har ordet en bibetydning: fred. Den fred man opnår ved at overgive sit liv til Gud. De mennesker der bekender sig til islam kalder sig muslimer. Deres gud kaldes Allah (Guden på arabisk) og hans profet Muhammed. For at blive muslim må man offentligt og oprigtigt fremsige trosbekendelsen: Der er ingen gud foruden Allah, og Muhammed er Hans profet Den første del af denne trosbekendelse viser at islam er en monoteistisk religion at der kun findes een gud. Den er den yngste af de tre monoteistiske religioner (islam, kristendom og jødedom) og anses af muslimer som den endelige og mest sandfærdige. Den anden del fortæller at muslimer anser Muhammed for en sand profet og at de åbenbaringer han fik via. ærkeenglen Gabriel skal regnes for gyldige. Disse åbenbaringer blev, mens Muhammed levede, videregivet mundtligt, men blev i årene e.kr. nedskrevet i hvad vi i dag kender som Koranen. Koranen er således muslimernes hellige skrift og består af 114 sura er (kapitler/tekststykker). Udover Koranen blev der ca. 200 år efter Muhammeds død (år 632) nedskrevet en samling af leveregler, også kaldet sunna er, som beskriver Muhammeds sædvaner. Disse to skrifter er med til at definere den islamiske tradition og livsførelse. De fem søjler Muslimerne har fem pligter (også kaldet søjler), som de for så vidt muligt skal søge at efterleve igennem deres liv. De fem søjler står i Koranen og er: Shahada: at bekende troen (trosbekendelsen) Salat: at bede fem gange om dagen (bønnen) Saum: at faste i måneden Ramadan (fasten) Zakat: at være gavmild mod fattige og trængende (almissen) Hadj: at tage på pilgrimsrejse til Mekka (valfarten)

19 Mekka Mekka er islams centrum og hovedstaden i det Saudi-arabiske land Hedjaz. Profeten Muhammed fik sin første åbenbaring lige udenfor byen, som også er hans fødeby, og den er derfor en hellig by, hvor oprindelig kun muslimer måtte opholde sig. I 1970 erne blev byen dog åbnet for ikke-muslimer. Det vigtigste tabu i byen er en syvtårnet moské, el-haram. I moskeens gård er Kaba en, symbolet på guds enhed. Efter at være blevet forvist fra Mekka emigrerede Muhammed til Medina i år 622. Dette år blev det første i den islamiske tidsregning. I 630 erobrede Muhammad Mekka og Kaba en, en terningformet bygning, som Ibrahim (Abraham) ifølge traditionen byggede sammen med sin søn Ismael som den første monoteistiske bedeplads. Ifølge andre islamiske traditioner er dette sted også udgangspunktet for verdens skabelse, og Mekka er derfor på mange måder Verdens Midtpunkt og et slags symbol for den ene Gud. Derfor vender muslimer ansigtet mod Mekka under bøn og enhver muslim har pligt til mindst én gang i sit liv at drage på valfart til Mekka. Dog kan en landsby eller familie i fællesskab sende én repræsentant, idet ikke alle vil kunne skaffe midler til en sådan rejseudgift. I København er retningen mod Mekka 138, 2 grader fra nord

20 Forskellige trosretninger Alle muslimer er enige om De fem søjler, men der er forskellige opfattelser af hvor strengt lovene skal tolkes. Derfor er der flere retninger inden for islam. De to største grupper er Sunni-muslimerne og Shia-muslimerne. Sunni-muslimer / sunnitter Omkring 90% af alle verdens muslimer er sunni-muslimer og må derfor betegnes som hovedretningen inden for islam. Sunni er læren om profeten Muhammeds sædvane. Sunni-islam bygger på den abrahamske tradition, ligesom kristendommen og jødedommen. I Abrahamitiske religioner ses Abraham som den oprindelige stamfader for Israels folk. Man tror på eksistensen af budbringere fra Gud igennem profeter og engle. Thorahen og Det Nye Testamente er af muslimer accepteret som guddommelige budskaber, dog menes der, at den er fejlagtigt overleveret. Sunni-muslimerne er ikke så strenge i deres krav til efterlevelsen af Koranens bud. De ser mennesket som frit til selv at vælge. Allah har nedlagt evner og muligheder, men det er op til den enkelte selv at vælge. Mennesket skal selv leve op til Allahs vilje. Shia-muslimer / shiitter Shia islam anses for en strengere retning inden for islam. Den er særlig udbredt i bl.a. Iran, selvom kun 10% af det samlede antal muslimer på verdensplan tilhører denne retning. Ordet shia betyder følgere på arabisk. Navnet shia kommer af kombinationen shiat Ali altså Alis følgere. Ali var Muhammeds fætter og svigersøn. Shia-muslimerne ser Allah som skarpt adskilt fra mennesket. Mennesket er hans træl og har ingen fri vilje. Koranens ord tages bogstaveligt: De lever strengt efter dens forskrifter og tolererer ingen lempelser. Striden mellem sunni- og shia-muslimerne opstod i år 680 da der blev uenighed om hvem der havde ret til at forkynde Muhammeds lærdom. Shia-muslimerne fulgte Muhammeds svigersøn Hussain og betragtede ham som Muhammeds stedfortræder. Sunni-muslimerne mente at lederen skulle udpeges gennem demokratiske valg i stedet for gennem medfødt arvefølge. Under striden blev Hussain taget til fange, og da han fastholdt at han var efterfølger af Muhammed og derfor havde eneret på at forkynde hans lære, blev han slået ihjel af sunni-lederen, Khalif Jazid. Denne historiske begivenhed er blevet til en religiøs myte for shia-muslimerne. Hvert år, på Hussains dødsdag,

21 finder et optog sted til minde om hans offerdød. Shia-muslimerne tager skylden for hans martyrdød på sig selvom det var en sunni-muslim der dræbte ham. Derfor er martyriet, sorgen og lidelsen indpodet i deres strenge, ortodokse hverdag. Mænd / kvinder i islam Mennesket er skabt som Guds stedfortræder og i to køn, skabt til at supplere hinanden. Det fremgår af Koranen, at de to køn er lige meget værd, lige gode, men begavet med forskellige talenter, således at de kan supplere hinanden og tilsammen sikre det overordnede: at familien som helhed trives og Guds intentioner realiseres. Den traditionelle opfattelse er, at kvindens talenter og natur gør det naturligt og - eftersom Gud har skabt alt - dermed religiøst rigtigt, at hun styrer hjemmet og står for opdragelsen af børnene; manden derimod står for arbejdet uden for hjemmets fire vægge og for forsørgelse af familien. Det betyder ikke automatisk, at kvinder ikke skal have en uddannelse, for det fremhæves også i Koranen, at det at erhverve sig viden er en religiøs pligt for troende muslimer, både mænd og kvinder.

22 Udbredelsen af islam Ca. 1/5 af jordens befolkning er muslimer. Islam er mest dominerende i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Indonesien. Der findes dog også betydelige muslimske befolkningsgrupper i Afrika, Indien og Sydøsteuropa. Som i resten af Europa, er islam ligeledes i Danmark primært en mindretalsreligion. Der er ikke nogen, der kender det nøjagtige antal muslimer i Danmark, hvilket skyldes, at religion ifølge dansk registerlovgivning betragtes som en følsom oplysning, der kun må registreres, hvis der er en væsentlig grund til det. Dog har Lene Kühle (i bogen Moskeer I Danmark) lavet et skøn og hun mener at der i dag er omkring muslimer i Danmark. Nørrebro er i dag kendetegnet ved at være sammensat af en bred vifte af kulturer og samfundsklasser. Det er et område med en stor tolerance, der er i stand til at optage nye kulturer og området fremstår i dag som en af Københavns multikulturelle bydele. Nørrebro er den bydel i København, der har den højeste koncentration af nydanskere med en procentdel på 29,2 mod de 18,6 for hele København. De fleste har rødder i Tyrkiet, Pakistan, Nordafrika, samt andre arabiske lande og man må derfor gå ud fra der ligeledes er en stor koncentration af muslimer i bydelen.

23 Lande hvor mere end 40 % af befolkningen er muslimer

24 Moskéen Ordet moské betyder oprindeligt et sted, hvor man kaster sig ned i bøn. I dag forbinder man det dog med en bygning, hvor muslimer samles til bøn. I moskéen ledes bønnen af en imam. Når en muslim beder, er det for at takke Allah for hans storhed. Det er en fast regel at man som muslim skal bede fem gange hver dag: når man står op, til middag, om eftermiddagen, ved solnedgang og før man går i seng. Bønnen er et anliggende mellem Allah og det enkelte menneske, og den kan derfor finde sted over alt. Og altså ikke nødvendigvis i en moské. Som sagt kan de daglige fem bønner både afholdes sammen med andre eller alene. Man kan bede på ethvert rent sted, men voksne mænd bør gå hen i moskéen om fredagen for at bede middagsbønnen. Moskéen er muslimernes hellige samlingssted. I moskéen er der stilhed, og der er ingen billeder eller musik. Det eneste man skal i moskéen er at koncentrere sig om at finde nærheden til Allah. Arkitektoniske elementer Mange har en forestilling om hvordan en moské ser ud, men faktisk findes de i mange afskygninger. Som regel er moskéer bygget i samme byggestil som man finder i det givne område og ikke mindst som en del af den samtid de er bygget i. F.eks. forbinder mange en moské med kupler og søjler. Kuplen stammer egentligt oprindeligt fra de kristne kirker, der under erobringer blev lavet om til moskéer. Her er Hagia Sophia i Istanbul et kendt eksempel. Så oprindeligt kom kuplen fra en kristen byggetradition og ikke mindst fordi det den gang var en ny byggeteknik, der muliggjorde store åbne rum. Før havde store rum uendeligt mange søjler for at holde taget oppe, og også den tradition forbinder mange med en moské. Ud over den praktiske funktion af søjlerne har de også fået en symbolsk betydning for bevægelsen i moskéen. At man går igennem forskellige typer af rum for til sidst at finde frem til Gud. Det være sig bevægelsen i form af søjler eller overgangen mellem de islamiske haver og gårdrum, der ofte ligger i forbindelse med moskéerne. Hele tiden kommer man et skridt nærmere Gud. Der er en sætning i islam, der illustrerer disse forskellige faser: Man skal gå ind i sig selv, ind i sit hjerte og der finde frem til Gud.

25 Ligesom kuplen og søjlerne har det høje tårn, minareten, ligeledes mistet dens oprindelige praktiske funktion i moskébyggerier. Det var herfra udråberen, muezzin, kaldte til bøn fem gange i døgnet. I dag er det ofte et bånd, der afspilles og i Danmark vil den helt miste sin funktion, da det vil være vanskeligt at integrere dette religiøse islæt i den danske kultur. Disse ovennævnte arkitektoniske elementer (kuplen, søjlerne, tårnet) er ikke længere obligatoriske, når man skal tegne en moské. Arkitektoniske elementer, der stadig har en funktion, og bør integreres i en moskés udformning: Mihrab en niche i qibla-væggen, der angiver bederetningen mod Mekka og hvorfra imamen leder bønnen. Minbar en prædikestol, hvorfra fredagstalen bliver holdt. Wudu den rituelle afvaskning, inden bøn. måské?

26

27 Gud er uhyre stor. Gud er uhyre stor. Jeg vidner om at der ikke er nogen anden gud end Gud. Jeg vidner om at Muhammed er Guds Profet. Kom til bøn. Kom til frelse. Gud er uhyre stor. Gud er uhyre stor. Der er ingen anden gud end Gud.

28 Cecilie Buemann Løwenstein Kunstakademiets Arkitektskole afdeling 3 afgang sommer 2008 vejleder: Anette Dyring Naalund