Er biblioteket performancelitteraturens bogomsalg?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er biblioteket performancelitteraturens bogomsalg?"

Transkript

1 Er biblioteket performancelitteraturens bogomsalg? Af Lise Kloster Gram Tidens litteratur er i stigende grad en litteratur, der finder sted uden for bogens rammer. Vi oplever den på scenen, hører den bippe ind på mobiltelefonen, følger den mellem venners statusopdateringer på Facebook, passerer den på gaden som street art, downloader den som applikation og finder den stikke frem blandet med andre kunstformer. Litteraturen anno 2012 breder sig således ud over bogen til et udvidet felt. Og vel at mærke et felt, der til stadighed ekspanderer, idet antallet af platforme, hvor litteraturen finder sted, er i vækst. The media, platformen, er ikke alene the message 1, men det er klart, at formen heller ikke er ligegyldig. Form og indhold hænger sammen og hver ny platform stiller litteraturformidleren over for nye udfordringer. Hvordan stiller vi sms-novellerne ind på hylderne? Hvordan får vi netlitteratur og street art registreret i kataloget? Og hvordan orienterer vi os i den jungle af nye småforlag, der udgiver litteratur på alt fra gule post-it sedler 2 til medicinskabe 3? Aarhus Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne og Litteratursiden.dk samarbejder med økonomisk støtte fra Styrelsen for Bibliotek og medier om et toårigt projekt, der bærer titlen Litteraturen finder sted interaktiv og begivenhedsorienteret formid- Lise Kloster Gram, Cand. mag i Nordisk og Oldtidskundskab og Litteraturkonsulent for Aarhus Kommunes Biblioteker ling 4. Projektet er formuleret med afsæt i et ønske om i langt højere grad at inkludere den litteratur, der finder sted uden for bogens traditionelle rammer, i bibliotekernes formidling af skønlitteratur. Vi vurderer, at litteraturen i det udvidede felt, de mange nye udfordringer til trods, er en både nødvendig og kærkommen mulighed for en nytænkning af litteraturformidlingen. Nødvendig fordi en stadig voksende del af litteraturen ellers ikke formidles i biblioteksregi. Kærkommen fordi meget af denne litteratur i kraft af dens ofte mere højtråbende, brugerinvolverende og begivenhedsorienterede karakter, kan danne udgangspunkt for en litteraturformidling, der skaber oplevelser og kilder til inspiration i både det fysiske og digitale bibliotek. Ved at zoome ind på to markante tendenser inden for litteraturen i det udvide felt, digital litteratur og performancelitteratur, forventer vi at kunne opnå en indsigt i og en erfaring med området, der kan vise sig produktivt for inkluderingen af litteraturen i det udvidede felt generelt samt virke innoverende ind på bibliotekernes traditionelle litteraturformidling. Den toårige projektperiode skal benyttes til at eksperimentere med nye formidlingsformer og munde ud i et idékatalog, samt en række anbefalinger til bibliotekernes fremtidige litteraturformidling. På Aarhus Kommunes Biblioteker har vi i projektet et særligt fokus på performancelitteraturen. Jeg vil derfor i nærværende artikel med udgangspunkt i netop performancelitteraturen forsøge at skitsere nogle af de litteraturformidlingsmæssige mulighe- Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 1, nr. 1/2,

2 der, som litteraturen i det udvidede felt åbner op for. Men først en afgrænsende beskrivelse af litteraturen i det udvidede felt og performancelitteraturen, efterfulgt af et argumenterende afsnit omkring forskellen mellem bibliotekets rolle som ramme for bøger og ramme for performancelitteratur. På grænsen til et udvidet felt Litteratur i det udvidede felt benyttes i denne artikel som udtryk for den litteratur, der ligger uden for det, vi traditionelt forbinder med den trykte bog. Udtrykket er taget fra et seminar om emnet afholdt af Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet den maj 2010: Literature in the Expanded Field. 5 På Aarhus Kommunes Biblioteker har vi tidligere benævnt denne type litteratur nye litterære tendenser, hvilket fremgår af såvel projektet Formidling af nye litterære tendenser 6, som temadagen International temadag om nye litterære tendenser 7. Benævnelsen Nye litterære tendenser har imidlertid vist sig at være misvisende på flere niveauer, idet nye implicerer en række associationer, der ikke stemmer overens med det indhold, benævnelsen henviser til. For det første kan tendenser, der minder om nutidens bogobjekter ifølge et interview med litteraturforsker Elisabeth Friis i radioprogrammet Skønlitteratur på P1 spores helt tilbage til William Blakes værk fra 1794 Songs of Innocence and of Experience. 8 For det andet findes der selv sagt også inden for det traditionelle bogmedies ramme en række tendenser, der i kraft af deres aktualitet kan karakteriseres som nye. Og endeligt indikerer nye litterære tendenser, at litteraturen over tid uundgåeligt distanceres fra kategorien, således at det, der i dag tilskrives kategorien om ti, tyve eller halvtreds år ikke længere lever op til definitionerne. Dette taget i betragtning bliver litteratur i det udvidede felt et velkomment alternativ, der straks tages i anvendelse. Med skiftet i benævnelse præciseres således, at litteraturen i det udvidede felt ikke nødvendigvis er ny. Men hvad er den så? Det korte svar er allerede leveret, litteratur i det udvidede felt er litteratur, der finder sted uden for den platform, vi traditionelt betegner som den trykte bog. Der findes mig bekendt på nuværende tidspunkt in- gen detaljeret definition af litteraturen i det udvidede felt set i dansk kontekst. Forsøger man sig med en induktiv præcisering, fristes man hurtigt til at påstå, at litteraturen i det udvidede felt i dens stadige indtagelse af nye platforme og stadige nye brug af traditionelle platforme - det udvidede felts fortsatte udvidelse, så at sige - undviger en stabil definition. Med en mere deduktiv tilgang vil jeg mene, at definitionen vil kunne tilnærmes gennem tre perspektiver. Et historisk tilbageblik mod 1920 ernes performative iscenesættelser og særligt 1960 ernes eksperimenterende hybride mediekunst, anført af forfattere som Rudolf Broby-Johansen og Per Højholt. 9 Et globalt udsyn, som dels fæstnes ved USA, der fremhæves som bannerførende inden for feltet i både teori og praksis, 10 dels ved vores geografiske og sproglige naboer i Norden, der synes at gennemgå en udvikling, der har mange lighedspunkter med den danske. 11 Og endeligt naturligvis et nøje kig på samtidens tendenser og potentialer i dansk litteratur. 12 Litteratur som performance Ovenstående løse definitoriske digression tjener til at give en fornemmelse for konturerne af det udvidede litteraturfelt, som performancelitteraturen placerer sig indenfor. De definitoriske vanskeligheder peger på en helt central udfordring i arbejdet med litteratur i det udvidede felt. Nemlig, at vi som formidlere i hvert enkelt tilfælde må spørge os selv er det her litteratur? Et vilkår, der også gælder i relation til performancelitteraturen. Heller ikke her findes nogen stabil, klart afgrænsende definition. Jeg vil i det følgende forsøge at zoome ind og nærme mig en beskrivelse af selve performancelitteraturen. Ambitionen er på ingen måde at levere den stabile, klart afgrænsende definition, men alene at præsentere en skitsering af fænomenet, der kan tjene som støtte for vurderingen af de konkrete forekomster. Begrebet Performancelitteratur antyder allerede ved ordets sammensætning et spændingsfelt. Bagerst i feltet står litteraturen, som traditionelt og helt simpelt kan defineres som en skriftlig fremstilling, der opfattes som en enhed. 13 I denne sammenhæng er det givtigt at udvide definitionen hen imod et bredere tekstbegreb, således at det talte ord inkluderes i definitionen. Forenklet gøres det ved at udskifte: skriftlig fremstilling med sproglig fremstilling. Forrest i feltet står performance, der ifølge Den Danske 82

3 Ordbog defineres som en dramatisk kunstform, der lægger vægt på den fysiske fremførelse. 14 Eller tæt beslægtet hermed en fremførelse af en kunstnerisk, politisk eller anden aktivitet for et publikum eller for offentligheden. 15 Performancelitteraturen kan med afsæt i disse definitioner siges at spænde fra enhver oplæsning af en litterær, skriftlig fremstilling til enhver performance, med vægtning af en sproglig fremstilling, der opfattes som en enhed. Eksemplificeret betyder det, at performancelitteratur i bredeste forstand strækker sig fra fars godnatlæsning for sønnike til skuespillerens sprogligt fokuserede dramatiske fremførelse på teateret, og fra lydbøger til improviseret storytelling. Samtidigt åbnes der med skitseringen op for, at performancelitteraturen kan inkorporere andre kunstformer som eksempelvis musik, interventionskunst og visuel kunst. Selvfølgelig forudsat, at fokus på den sproglige dimension bibeholdes. En egen kunstform Det er naturligvis muligt at lave en række forskellige indsnævrende snit i forhold til ovenstående inklusive skitsering af feltet. En af hensigterne med nærværende artikel er som bekendt at sammenligne formidling af performancelitteratur med litteratur i den traditionelle trykte bog. Det er derfor i denne sammenhæng formålstjenligt med et afgrænsende parameter, der forudsætter, at en litteraturperformance har en selvstændig værkkarakter. Således simplificeres altså sammenligningen med bogen, der ligeledes har selvstændig værkkarakter. Indsnævringen tjener også det formål at tydeliggøre vigtigheden af, at bibliotekerne forholder sig til performancelitteraturen. Alternativet er indlysende, at en hel genre inden for litteraturen ikke stilles til rådighed i biblioteksregi. En reference til rapporten Spændvidder, der er udarbejdet for Statens Kunstråd, uddyber perspektivet omkring performancelitteratur som selvstændig værkenhed. Formålet med rapporten var at udarbejde en forskningsbaseret analyse af kunstens og Statens Kunstråds vilkår og rolle (Langsted et. al., 2010, s. 6) anno I rapporten nævnes performativ kunst sammen med kunstens globale virkelighed, tværkunstneriske og tværmediale perspektiver, interaktiv kunst og digitalisering/netkunst som fem centrale tendenser med betydning for, hvordan den aktuelle kunst optræder og opfattes. 16 I afsnittet om performativ kunst argumenteres for, at den performative kunst i kraft af sin inklusive genreoverskridende hybridform er med til at nedbryde værkkategorien.(langsted et. al., 2010, s.29) Men samtidigt med, at værkkategorier på et mere overordnet plan nedbrydes, opstår der i de traditionelle kategoriers interaktion med performativiteten nye værker. Påstanden underbygges med et eksempel fra litteraturens verden: Digtoplæsninger er fx blevet en egen kunstform, hvor der ofte er et tilrettelagt samspil mellem lyd/ musik og tekst, som skaber en ny performativ værkenhed. Et relativt kendt eksempel er Peter Laugesen, som i sine performances oplæser tekster fra mange forskellige digtsamlinger og i performancen sammenvæver tekst og lyd. Selv om teksterne strengt taget findes på forhånd, så bliver oplæsningen i sin kombination af digteriske tekster og lyd et nyt selvstændigt værk, som ikke kun Peter Laugesen er ophavsmand til, men også den gruppe, han optræder med, fx Singvogel. I sine oplæsninger lægger Laugesen vægt på, at han improviserer rækkefølgen af tekster og måden, han læser op på, i samklang med musikken. Det værk, der performes, er således heller ikke identisk med de plader, der er udgivet. Der er altså ikke tale om et værk, der performes, men om, at selve performancen skaber et helt nyt værk, der ikke eksisterede før. (Langsted et. al., 2010, s. s.29; mine kursiveringer) I biblioteksregi er vi velkendte med de traditionelle litteraturarrangementer, hvor værket formidles gennem oplæg om forfatter, indhold og læseoplevelse. I modsætning hertil kan performancelitteraturen, som det fremgår af eksemplet ovenfor, udgøre en begivenhed, der fungerer på sine egne præmisser. En selvstændig begivenhed, der kan opleves, vurderes og eksistere uafhængigt af det skrevne værk. Performancelitteraturen udgør således ikke blot en repræsentation, men kan være selve præsentationen, selve det litterære værk. Således slutter jeg min skitsering af performancelitteratur med en formålstjenlig indsnævring, der forudsætter, at performancelitteratur ikke er enhver fremførelse af en sproglig fremstilling, opfattet som 83

4 en enhed, men alene de eksempler, der har en selvstændig værkkarakter. 17 Forskydning af paratekst I ph.d en Oplevelsens rammer former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker introducerer Rasmus Grøn os for den franske litteraturteoretiker Gerard Genettes begreb om paratekst. Paratekstbegrebet benyttes i afhandlingen som indgangsvinkel til en afdækning af litteraturens forskellige kontekstuelle forankringer set gennem litteraturformidlerens briller. Jeg vil i det følgende præsentere en stærk forenklet og lettere modificeret gengivelse af enkelte af Grøns pointer omkring paratekst. Præsentationen sker med henblik på min efterfølgende argumentation for, at der i skiftet fra litteratur i bøger til performancelitteratur sker en forskydning i parateksten, der gør det rum, som omslutter performancelitteratur særligt betydende. Paratekst mellem tekst og kontekst Genette definerer i bogen Paratext. Thresholds of interpretation begrebet paratekst. På bogens første sider lyder det: "More than a boundary or a sealed border, the paratext is, rather, a threshold." Og, forsætter han uddybende, det er: "a zone between text and off-text, a zone not only of transition but also of transaction: a privileged place of pragmatics and a strategy, of an influence on the public, an influence that [ ] is at the service of a better reception for the text and a more pertinent reading of it." (Genette, 1997, s 1-2) Parateksten defineres i citatet som de elementer, der befinder sig mellem selve værket og det, der ligger uden for værket, mellem tekst og kontekst (Grøn, 2010, s. 57). Videre læsning viser, at der konkret henvises til eksempelvis forfatternavn, forord og forsideillustrationer. Særligt væsentligt i denne sammenhæng er Genettes pointering af, at parateksten har en kvalitativ og guidende indflydelse på læserens reception af teksten. Parateksten kan altså i høj grad opfattes som en formidlende instans. Med en fokusering på forsideillustrationer peger Grøn ligeledes på paratekstens formidlende instans: I nyere tid er parateksterne dog i stigende grad blevet et redskab til promovering af teksten. Og her er bogforsiden som interface mellem tekst og offentlighed blevet en afgørende paratekst i litteraturformidlingen, da den er det første, vi ser i mødet med en bog og derfor spiller en hovedrolle i formidlingen af den litterære tekst til potentielle læsere. (Grøn, 2010, s ) Grøn understreger endvidere paratekstens væsentlige formidlende effekt med en henvisning til flere undersøgelser af skønlitterære biblioteksbrugeres søgeadfærd. (ibid., s. 60) Undersøgelserne viser, at bogomslaget er det tredje vigtigste kriterium for brugernes valg af bog - kun overgået af forfatternavn og genre. Grøns indkredsning af parateksten fortsættes med en inddeling af paratekstens formidlende effekt i fire forskellige funktioner. 1. En henvisende funktion, der henviser til bogens faktuelle identitet, som eksempelvis forfatter og titel. 2. En markedsføringsfunktion, der har til formål at skabe opmærksomhed omkring bogen. 3. En hermeneutisk funktion, der meget bredt beskrives som de paratekstuelle, semiotiske markeringer, som etablerer bestemte forventninger til teksten (ibid., s. 59), herunder en indikation af genre, litteraturhistorisk placering og æstetisk positionering. 4. Og i umiddelbar forlængelse af punkt tre en socialt afgrænsende funktion, der indirekte retter teksten mod en bestemt målgruppe.(ibid.) Indkredsningen af parateksten suppleres hos Grøn kontekstualiserende ved at indplacere parateksten i en figur, der udbygger værkets kontekster i et kinesisk æskesystem. (ibid., s ) Inderst findes den mediale ramme, der indeholder værket selv og føromtalte paratekster. Denne omkredses af den spatiale ramme. Det vil sige den fysiske eller virtuelle kontekst, værket placeres i, eksempelvis biblioteket. Og yderst indrammes figuren af en sociologisk ramme et kompleks og mangfoldigt felt, som blandt andet en række politiske, økonomiske og demografiske faktorer. (ibid., s. 53) 84

5 Grøn hævder med rette, at bibliotekernes litteraturformidling primært foregår i den spatiale ramme. Det vil konkret sige i det virtuelle og fysiske biblioteksrum. Biblioteket som paratekst Med paratekstens betydning i formidlingssammenhæng pointeret er jeg nu klar til at springe videre til min påstand om, at der i skiftet fra litteraturen i den traditionelle, trykte bog til performancelitteraturen sker en forskydning i forhold til parateksten. Hvor litteraturen i bogen med hjælp fra forlaget så at sige selv medbringer sin paratekst som et sneglehus på ryggen, er performancelitteraturen oftest umiddelbart uden omslag. Biblioteksrummet eller ethvert andet rum, hvor performancelitteraturen finder sted, får dermed populært udtrykt karakter af bogomslag og overtager hermed paratekstens essentielle formidlingsmæssige funktioner. 18 Performancelitteraturen indeholder i modsætning til den traditionelle, trykte bog ikke nogen præformateret, formidlende paratekst mellem værk og bibliotekets formidling. 19 Der er ingen faktuelle henvisninger til afsender og titel. Ingen forsideillustrationers inspirerende blikfang eller uddrag fra avisers rosende anmeldelser til at sælge bogen. Og ingen forlags forfatterpræsentationer og appetitvækkende bagsidetekst er med til at placere værket æstetisk og litterært. Kort sagt: ingen paratekst omslutter i mødet mellem litteraturbruger og litteratur værket mere signifikant end den kontekst, biblioteketsrummet iscenesætter. Biblioteksrummets formidlere overtager således ansvaret og muligheden for at konstruere den væsentligste paratekst og hermed definere paratekstens henvisende, markedsførende, hermeneutiske og socialt afgrænsende funktioner. Der sker med andre ord et skred i paratekstens kinesiske æske-system, idet den spatiale ramme i høj grad overtager rollen som medial ramme. Og der er ingen vej uden om. Selv om vi som biblioteksrummets formidlere frasiger os ansvaret for at iscenesætte performancelitteraturens kontekst, så den bedst muligt formidler værket, så fungerer biblioteketsrummet fortsat uundgåeligt som paratekst, om end sandsynligvis en mere misvisende en af slagsen: I en formidlingskontekst tjener alt som paratekst også fraværet af paratekster. (Grøn, 2010, s. 60) 20 stolerække på linje foran en tilfældigt opstillet mikrofon virker, præcis som en bog i et intetsigende omslag, ind på vores forventninger til den forestående litteraturoplevelse. Tager vi modsat opgaven på os og lever op til det store ansvar, det er at figurere som værkets væsentligste paratekst, er vores mulighed for at påvirke gennem formidlingen tilsvarende stor. Jævnfør at omslaget i de føromtalte spørgeskemaundersøgelser figurerede som det tredje vigtigste parameter for valg af litteratur. Litteraturformidling som oplevelse Ovenstående argumentation er sat på spidsen og undviger i et forsøg på tydeliggørelse bevidst en vigtig faktor. I skiftet fra litteratur i trykte bøger til performancelitteratur sker en anden væsentlig forskydning: Selve værket, det litterære indhold, opnår en langt mere højtråbende og umiddelbar position. Paratekstens formidling af litteraturoplevelsen suppleres således af selve litteraturoplevelsen, der ikke bare er værk, men også samtidig udgør en formidling. 20 Mens litteraturen i bøgerne først realiseres, når litteraturbrugeren hjemme i sofaen begynder at læse bogens sider, opleves performancelitteraturen umiddelbart. Mere præcist formuleret sker formidlingen altså i en dialektik mellem bibliotekets kontekstualisering og værkets realisering. Med den litterære performance udfordres værkbegrebet, og det skel, der traditionelt er mellem værk og formidling, sættes i spil. Performancelitteratur er ofte på en og samme tid begge dele: både litteratur og litteraturformidling. Eller som det i anden sammenhæng rammende formuleres i den føromtalte rapport, Spændvidder; kunsten går fra udelukkende at være værk, til at blive værk-tøj. (Langsted et. al., 2010, s. 33) Af ovenstående fremgår det, at forskellen på litteratur i traditionelle, trykte bøger og performancelitteratur i et formidlingsperspektiv primært ligger i to afgørende forskydninger. Dels erstatter biblioteket forlagets rolle som afsender af værkets primære paratekst, hvorved bibliotekernes formidling opnår en mere signifikant rolle. Dels forskydes bibliotekernes traditionelle formidling af oplevelser til en formidling, der i sig selv både er oplevelse og formidling. Et udvidet felt af muligheder De to forskydninger i relation til performancelitteratur præsenteret ovenfor, biblioteksrummet som primær paratekst og formidling som oplevelse, åbner 85

6 op for en række nye muligheder i bibliotekernes litteraturformidling. Jeg vil i det følgende redegøre for nogle af disse og løbende perspektivere til litteraturen i det udvidede felt generelt. Afslutningsvis vil jeg under overskriften Fra bøger til litteratur konkluderende pege på et skift i fokusering, som jeg vurderer, vil være afgørende for realiseringen af litteraturen i det udvidede felts formidlingsmæssige potentiale i biblioteksregi. Iscenesættelse, oplevelse og brugerinvolvering Bibliotekets formidlingsmæssige muligheder i relation til litteraturen i det udvidede felt generelt og performancelitteraturen specifikt kan overordnet centreres omkring tre områder; iscenesættelse, oplevelse og brugerinvolvering. De tre områder berøres nedenfor. Iscenesættelse benyttes her med klar reference til performanceterminologien til at beskrive realiseringen af paratekst. Jeg har allerede i afsnittet Biblioteket som paratekst pointeret, at såvel bibliotekets ansvar som mulighed for at definere paratekstens henvisende, markedsførende, hermeneutiske og socialt afgrænsende funktioner øges betydeligt. Jeg vil derfor her blot udvide perspektivet ved at påpege, at bibliotekets øgede ansvar og mulighed i høj grad også angår udvælgelsen af, hvilken litteratur, vi vælger at iscenesætte. Sådan har det til en vis grad altid været, men for både performancelitteraturen specifikt og litteraturen i det udvidede felt generelt gælder, at de institutioner, vi traditionelt læner os op ad i vores bogvalg, ofte er fraværende. Litteraturen i det udvidede felt bevæger sig ofte uden for litteraturens traditionelle kredsløb. Hvis der overhovedet er et forlag bag, er det sjældent et af de store kendte, og anmeldelser blandt lektørudtalelser og i dagspressen er nærmest ikke eksisterende. Det betyder, at et tæt samarbejde med øvrige litterære aktører er vigtigere end nogensinde, og hermed åbnes igen op for et utal af nye muligheder. Det andet mulighedsfelt centreret omkring oplevelser, opstår som resultat af skiftet fra formidling af litteraturoplevelser til iscenesættelsen af selve den litterære oplevelse. Der er ikke langt fra at pointere, at formidlingen sker i en dialektik mellem bibliotekets kontekstualiserende iscenesættelse og selve værket til at argumentere for, at litteraturperformance kan benyttes til at imødekomme oplevelsesøkonomiens krav om at skabe merværdi via oplevelser. En mulighed, hvis væsentlighed blandt andet pointeres i rapporten Folkebibliotekerne i videnssamfundet fra 2010 udarbejdet for Styrelsen for Bibliotek og Medier. Heri står blandt andet: Oplevelser, og søgen efter oplevelser, er i dag blevet en meget væsentlig komponent i mange menneskers liv, i deres identitetsdannelse og ikke mindst i deres kulturforbrug.[ ] Sammen med ændringer i købekraften og forandringer i urbanitet og uddannelsesniveau er der skabt grundlag for nye forbrugsmønstre, der er væsentligt mere oplevelsesorienterede end tidligere, og forbruget henviser i stigende grad til, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være.[ ] Oplevelsessamfundet stiller nye krav til både indhold og formidling og herunder ikke mindst formidlingsmæssige kompetencer hos personalet. (Thorhauge et. al., 2010, s. 28) 21 Ifølge citatet er oplevelsen helt central for det moderne menneskets dannelsesproces og kulturelle aktiviteter, begge aspekter, der relaterer til bibliotekets formål. Det synes derfor helt oplagt, at vi i langt højere grad udnytter muligheden for at iscenesætte oplevelser. Vi skal ikke bare med booktalks, forfatterforedrag, flyers og arrangementsprogrammer fortælle, at biblioteket er fyldt med oplevelser, men også ved iscenesættelse af litteratur på biblioteket, på nettet og i byrummet vise, at det faktisk er tilfældet. Show it, don t tell it genlyder den kendte parole. Lyd plus litteratur, street art litteratur og poetry slam er blot nogle af en række eksempler på litteraturformer inden for det udvidede felt, der opleves umiddelbart og dermed kan benyttes til at vise, i stedet for blot at fortælle om. Når musikken rammer øregangene kan du ikke undgå at høre den, det samme gælder den poesi, der råbes ud gennem højtalerne og pr. automatik læser vi den skrift, vi passerer. Vi skal altså ikke gøre en indsats for at opnå litteraturoplevelsen, tværtimod må vi holde os for ørerne, vende hovedet eller flytte os, hvis vi vil undgå den. Det tredje område, brugerinvolvering, kan opfattes på flere niveauer. Dels konkret forstået på den måde, at interaktionen mellem bruger og værk aktiveres. Bogens ofte ironiske metarefererende læserhenvendelse forvandles på scenen til en stadfæstelse af performerens tilstedeværelse sammen med publikummet nu og her. Helt tydeligt bliver brugerinvolveringen naturligvis i værker, der har litteraturbru- 86

7 gerens aktivitet som forudsætning. Et godt eksempel er Mette Moestrups værk Kollektivt, anonym 22, hvor læserne blev opfordret til at skrive med på det dynamiske digitale værk. Dels kan brugerinvolveringen, mere frit fortolket, sættes i relation til førnævnte fokusering på den umiddelbare oplevelse. Såvel den tilstedeværende som den forbipasserende må aktivt gøre noget for at vælge fra, hvis ikke de ønsker at blive involveret i oplevelsen. Rollerne er således vendt på hovedet, hvor oplevelsen af litteraturen i bogen kræver en aktiv (læse)indsats fra modtageren, involveres modtageren her, medmindre hun gør en indsats for at fravælge. Dette understøttes af, at litteraturen bevæger sig på en række platforme, hvor såvel brugere som ikke-brugere allerede befinder sig, eksempelvis Facebook, byrummet og mobiltelefonen. I begge tilfælde gælder det, at et stort potentiale for aktivering af brugerne synliggøres. Her åbnes muligheder for at møde brugerne på nye måder og på nye steder. Herunder også nye brugergrupper, der aldrig selv ville komme på biblioteket eller vælge litteraturoplevelser. Fra bøger til litteratur Litteraturen i det udvidede felt genererer, som det fremgår, et udvidet felt af muligheder. Et mulighedsfelt, der præcist som litteraturen i det udvidede felt til stadighed ekspanderer. Jeg har her valgt at sætte fokus på de muligheder, jeg på nuværende tidspunkt ser som de væsentligste fra et biblioteks formidlingsperspektiv. Det drejer sig dels om bibliotekets øgede mulighed som væsentligste paratekst. Dels om bibliotekets mulighed for at øge litteraturens tilgængelighed via inddragelse af litteraturoplevelser, nye platforme og alternative typer af litteraturbrug og involvering. Førstnævnte er væsentlig, fordi der med den øgede mulighed følger et øget ansvar, som vi må være os meget bevidst, hvis vi skal sikre en kvalificeret formidling. Sidstnævnte fremhæver jeg, fordi den øgede tilgængelighed peger frem mod bibliotekets rolle som demokratisk mødested. Litteraturen kan benyttes som både værk og værktøj til en synlig, tilgængelig, demokratisk dialog, der understøtter den enkeltes dannelse. Som det fremgår, synes performancelitteraturen og litteraturen i det udvidede felt generelt at være en oplagt mulighed for en aktualisering af den biblio- tekariske kernekompetence; litteraturformidlingen. Udviklingen fra et traditionelt bibliotek, hvis primære opgave er at udlåne bøger til et moderne bibliotek med fokus på formidling og faciliteringen af et demokratisk mødested er set fra dette perspektiv ikke identisk med en udvikling hen imod mindre litteratur på biblioteket. 23 Færre fysiske bøger jovist, men ikke mindre litteratur. Lad mig her for god ordens skyld tilføje, at artiklens fokusering på litteraturen i det udvidede felt på ingen måde implicerer en nedvurdering af litteratur i den traditionelle, trykte bog. Tværtimod vil min ambition til alle tider være, at de formidlingsmæssige værktøjer, der manifesteres i kraft af litterære værker i det udvidede felt kan og skal udnyttes til at nytænke litteraturformidlingen generelt. Mulighederne herfor synes nærmest utallige; gamle klassikere kan i remedieret form sendes ud til unge pr sms, facebookopdateringer kan give indblik i en nærmest glemt digtsamling, og kortnoveller kan råbes ud over perronen eller erstatte telefonkøens ulidelige muzak. Hermed er litteraturen i det udvide felt ikke at opfatte som en trussel mod bogen, men modsat en mulighed for at skabe fornyet og udvidet opmærksomhed omkring den eksisterende samling. Litteraturen i det udvidede felt bliver således også indirekte et værktøj til revitalisering af bogformidlingen. Den helt grundlæggende forudsætning for, at vi kan udnytte litteraturen i det udvidede felts formidlingspotentiale og hermed skabe tidssvarende litteraturformidling, må, for mig at se, være, at vi flytter fokus fra den trykte bog til litteraturen. Vi må acceptere, at formen ikke alene er definerende for indholdet; litteraturen omkranses ikke pr. definition af bogmediet. Tværtimod findes litteraturen på et stadigt eskalerende antal platforme, og ser vi bort fra disse, vil en voksende del af litteraturen ikke blive formidlet i biblioteksregi. I forlængelse heraf skal det afsluttende polemisk pointeres, at litteraturen i det udvidede felts oplevelsesorienterede, brugerinvolverende og demokratiserende aspekter i mindst lige så høj grad som den traditionelle trykte bog har mulighed for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, 24 når den gennem kvalificeret formidling stilles til rådighed for brugerne. 87

8 Noter 1. "The medium is the message" er en frase af Marshall McLuhan i bogen Understanding Media: The Extensions of Man (1964). Frasen dekonstruerer dikotomien mellem form og indhold og benyttes receptionsæstetisk som udtryk for, at mediet alene er definerende for budskabet. 2. For eksempel se: post-it.aspx 3. For eksempel se: Apotek.html 4. For nærmere information om projektet, se projektets hjemmeside eller omtalen på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmside: publikationer/bibliotek-og-medier/bibliotek-ogmedier-20111/litteraturen-finder-sted/ 5. Programmet for seminariet kan ses her: hum.ku.dk/kalender/2011/maj/literature-in-theexpanded-field/ 6. formidling-af-nye-litteraere-tendenser Udsendelser/2010/11/ htm 9. Jf. eksempelvis Tania Ørum De eksperimenterende tressere kunst i en opbrudstid. For nærmere information om Højholt som mediekunster, se eksempelvis Mellem ørerne PERformer HØJHOLT. 10. Her tænker jeg særligt på forfattere som Charles Bernstein og Kenneth Goldsmith. Jf. eksempelvis Marjorie Perloff Unoriginal genius Poetry by Other Means in the New Century. 11. Sproget synes at være den afgørende faktor i den fælles nordiske udvikling. Jf. eksempelvis Ma- thias Kokholms månedlige klumme om bogobjekter i litteraturtillægget, Standart. 12. Det kan set i kontekst med samtidens tendenser og potentialer være interessant at minde om, at konsekvenserne af internettets fremkomst populært sammenlignes med bogtrykkerkunstens udbredelse. Hvorvidt internettet vil have samme indflydelse på vores litteraturbrug, som bogtrykkerkunsten i sin tid havde, er det endnu for tidligt at konkludere. Men alene den hypotetiske mulighed synes at være et vægtigt argument for vigtigheden af, at vi sætter fokus på litteraturen i det udvidede felt Langsted et. al., s. 8, 9 og 23. De fem tendensers mange paralleller til litteraturen i det udvidede felt i det hele taget falder uden for denne artikel og skal derfor her blot parentetisk pointeres. 17. Jeg er klar over, at den teoretiske klare afgrænsning, i praksis helt sikkert vil vise sig noget flydende. Nemt er det at ekskludere familiefarens godnat-læsning og inkludere Peter Laugesens musikalske digtoplæsning, men vanskeligere bliver det at placere eksempelvis lydbøger og amatørens storytelling. Det ændrer imidlertid ikke på afgrænsningens brugbarhed i denne sammenhæng og jeg lader derfor den induktive afprøvende justering ligge i denne omgang. 18. Biblioteketsrummet kan oplagt udvides til også at inkorporere markedsføringsmateriale produceret til annoncering af den litterære performance og lignende elementer, der ikke foregår i det fysiske biblioteketsrum, men alligevel er med til at forme den kontekst biblioteket skaber. Den lidt famlende afgrænsning stemmer fint overens med Genettes definition af paratekst, som a zone without any hard and fast boundary on either the inward side (turned toward the text) or the outward side (turned toward the world s discourse about the text) Paratexts thresholds of interpretation s

9 19. Jeg hævder hermed ikke, at performancelitteraturen er uden medial ramme, men blot at den mediale ramme er mini-meret betydeligt og at muligheden for indflydelse i den spatiale ramme som følge heraf maksimeres (jf, citatet note 29, der vedrører paratekstens flydende grænser). 20. Begrebsparret formidling om (læse)oplevelser versus formidling som oplevelser er hentet fra Oplevelsens rammer, hvor det blandt andet nævnes s Dialektikken mellem litteraturoplevelse og litteraturformidling kan igen relateres til citatet fra Genette jf. note 29. Hvor det foregående eksempel relaterede til paratekstens uklare grænse udad til, ud mod omverden, angår dette paratekstens uklare grænse ud ad til, ind med selve værket (jf. også præciseringen note 30). 21. Vigtigheden af inddragelse af oplevelser understreges i rapporten endvidere af modellen s. 50, hvor det at opleve danner basis for et af modellens fire rum Udviklingen fra bogudlån til demokratisk mødested skitseres eksempelvis i Folkebibliotekerne i vidensamfundet under overskrifter Bibliotekerne under forandring s Biblioteksloven lyder som bekendt: Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materia-ler og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Referencer McLuhan, M (1964). Understanding Media: The Extensions of Man. Boston: MIT Press. Gerard, G (1997). Paratexts: Thresholds of Interpretation. Cambridge: Cambridge University Press. Grøn, R (2010). Oplevelsens rammer former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker. Aalborg: Det Informationsvidenskabelige Akademi. Kreutzfeldt, J (et. al). (2001). Mellem ørerne PERformer HØJHOLT. København: Informations forlag. Langsted, J et. al. (2010). Spændvidder on kunst og kunstpolitik. København: Kulturpolitisk forskningscenter. Perloff, M (2010). Unoriginal Genius - Poetry by Other Means in the New Century. Chicago: The University of Chicago Press. Thorhauge, J (red.) (2010). Folkebibliotekerne i Vidensamfundet. København: Styrelsen for Bibliotek og Medier. Ørum, T (2009). De eksperimenterende tressere kunst i en opbrudstid. København: Gyldendal. 89

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

01-07-2013 Afsluttende rapport

01-07-2013 Afsluttende rapport 01-07-2013 Afsluttende rapport Et toårigt samarbejdsprojekt mellem Roskilde Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Litteratursiden.dk om litteraturformidling på nye måder. Projektet er afviklet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER Biblioteker og Borgerservice August 2007 Side 2 Indkøb af medier I begyndelsen var ordet, og ordet var valg. Det ord, hvorpå alle spændende oplevelser, alle oplivende momenter, al mening og al ære afhænger.

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen.

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Index INDHOLDSFORTEGNELSE side Innovativ digital formidling... 3 Idékatalog 4 Udvalgte funktioner 5 Kort 6 Kalender 7

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

))))))))) ((((((((((((((((

))))))))) (((((((((((((((( /////(((((({{{(((((((((((((((({((((( ))))))))) (((((((((((((((( ()))))))litterære tendenser og ((((((((((((deres formidling i bibliotekerne ))))))))))))) (((((((((((((((((( Århus Kommunes Biblioteker 2010

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Yderligere fire personer er tildelt brugernavn og adgangskode og kan foretage uploadning og andre ændringer af hjemmesiden

Yderligere fire personer er tildelt brugernavn og adgangskode og kan foretage uploadning og andre ændringer af hjemmesiden Uploadning af filer til NMF hjemmeside Kai Sørensen, 18. juni 2013 Forord Den daglige vedligeholdelse af hjemmesiden foretages af: Kai Sørensen Frem 41 DK 2800 Lyngby e-mail: kai.sorensen@newmail.dk tel.:

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere