Der afholdtes bispemøde 22. og 23. april 2013 på Hotel Hesselet med følgende dagsorden:

Transkript

1 Der afholdtes bispemøde 22. og 23. april 2013 på Hotel Hesselet med følgende dagsorden: 1. Supplering af emneliste 2. Kalender: Bispevielse i Haderslev den 12. maj 2013 Nordisk bispemøde den juni på Lofoten Bispemøde i Roskilde den 23. og 24. oktober 2013 Bispemøde i København den januar 2014 (kur forventelig den 7. januar) 3. Siden sidst 4. Rapport fra udvalgene 5. Reformationsjubilæum: Kirken som kirkeligt og kulturelt program (PS-J) 6. Biskoppernes dannelseskonference (EDC/KH/KN) 7. Kierkegaard-fejring, herunder forslag fra rektor Harbsmeier om synkron gudstjeneste i landets domkirker den 18. september. (KH) 8. Indmeldelse i folkekirken (NHA) 9. Frimenigheder og medlemskab af folkekirken (EDC) 10. Ansættelse af præster omfattet af Porvoo eller Leuenberg dokumenterne 11. Tilladelse til praktikanter fra Pastoralseminariet til at forvalte nadver (KN) 12. Modtagelse af nye præster i folkekirken (KN) 13. Vielser uden for kirkens rum (KN) 14. Henv. vedr. dåb fra domprovst Arne Bugge og pastor em. Svend Aage Nielsen (PS-J) 15. Gudstjenestens bønner I (SS) 16. Den kirkelige betjening af de kommende supersygehuse (PF-M/KN) 17. Sjælesorg på nettet (PS-J) 18. Orientering angående gerontopædagogisk udviklingsarbejde (PF-M/EDC) 19. Eventuelt Mødeleder: Kjeld Holm Referent: stiftskontorchef Asger Gewecke Fraværende:Jogvan Frederichson Ad 1Supplering af emneliste Ingen bemærkninger Ad 2 Kalender KN refererede fra tilrettelæggelsesmødet med KM. Ad 3 Siden sidst KH havde været til ærkebispevielse i Canterbury. SP havde været til bispevielse i Norge. EDC skal til møde i Wien for Folkekirken og Religionsmødet med Religious Leaders for Peace. og til KEKs konference i Budapest. P-FM oplyste, at et nyt meget miljøvenligt krematorium i Ringsted indvies den 23. april. PF-M skal til bispevielse i Dublin. Kirkeretsselskabet holder møde den 13. maj om strukturforslaget. L-LR havde prædiket til homiletisk konference i USA.

2 Ad 4 Udvalg KH refererede fra påskeprojektarbejdet. EDC refererede fra dåbsoplæringsudvalget. SS skal til møde med Samtale unge og Kirke i juni måned. SS havde været til møde om Innovationcamp. Fra 20 til 22 marts 2014 vil der være en konference om kirke på landet. PS-J studie- og videnscenteret er vedtaget. Den teologiske arbejdsgruppe under det mellemkirkelige råd har afholdt et seminar om bispeembedet. PF-M og EDC refererede fra de foreløbige resultater af arbejdsmiljøundersøgelsen. PF-M oplyste, at arbejdsmiljørådet nu er kommet i gang med arbejdet. PF-M refererede fra gravstedsbevaringsgruppen. PF-M og SS refererede fra uddannelsesudvalget. PF-M oplyste, at forsøgsordningen om frie midler havde vist, at der kun i beskeden ikke blev rekvireret uddannelse andre steder fra end TPC. Endelig refererede PF-M om et samarbejdsprojektet i Roskilde domprovsti vedrørende relationen mellem nærmeste kollega Ad 5 Reformationsjubilæum Biskopperne drøftede reformationsjubilæet. Biskopperne vedtog at forelægge et bogprojekt udarbejdet af Niels Henrik Gregersen og Carsten Bach-Nielsen på ministersamrådet. Ad 6 Dannelseskonference EDC refererede fra gruppen for dannelseskonferencen den 16 og 17 maj 2013 i Nyborg. Ad 7 Kierkegaardfejring KH skriver til Eberhard Harbsmeier. Ad 8 Indmeldelse i Folkekirken Punktet udsættes til næste gang Ad 9 Frimenigheder Emnet tages op på ministersamrådet. Ad 10 Porvoo og Leuenberg Arbejdsgruppen bemyndiges til at drøfte sagen med det mellemkirkelige råd, og fremsende sagen til endelig skriftlig votering blandt bisperne. Ad 11 Praktikanter Pastoralseminariet Biskopperne var enige om at der gives praktikanter på Pastoralseminariet adgang til at forvalte nadver sammen med praktikpræsterne. Ad 12 Modtagelse af nye præster

3 Materiale fra alle stifter om modtagelsen af nye præster, samles hos Karsten Nissen og forelægges biskopperne til næste møde. Ad 13 Vielser uden for kirkens rum Biskopperne udarbejdede følgende pressemeddelelse: Pressemeddelelse om vielser uden for kirkens rum. Biskopperne har på et møde i Nyborg drøftet, efter hvilke retningslinjer folkekirkens præster kan foretage vielser uden for kirkens rum. Biskopperne finder, at kirkerummet fortsat er det naturlige sted for et bryllup i folkekirken, men er indstillet på, i en forsøgsperiode på to år, at imødekomme brudepars ønske om vielse på et sted, de har en særlig tilknytning til, såfremt brudeparret og præsten er enige herom. Ved et folkekirkeligt bryllup forkyndes evangeliet, og derfor skal præsten kunne godkende vielsesstedet. Biskopperne vil i et brev til præsterne angive, hvilke ydre forhold man her især bør være opmærksom på. I forsøgsperioden anvendes det samme vielsesritual som i kirken. Ad 14 Henvendelse fra Arne Bugge og Sv. Aa. Nielsen PS-J svarer. Ad 15 Gudstjenestens bønner I Biskopperne drøftede de mange nye tiltag til formuleringer af ny bønner. Det principielle vedrørende om nye liturgiske og hymnologiske tiltag tages med på en kommende liturgikonference. Ad 16 Kirkelig betjening supersygehuse Biskopperne drøftede konsekvenserne etableringen af de nye supersygehuse. Ad 17 Sjælesorg på nettet Biskopperne anbefalede at PS-J nedsætter en arbejdsgruppe. PS-J konfererer med de øvrige biskopper om gruppens sammensætning. Ad 18 Gerontopædadogisk udvalg PF-M og EDC refererede fra det gerontopædagogiske udvalg og anmodede om tilbagemeldinger vedrørende om tilsvarende initiativer fra andre stifter. Ad 19 Eventuelt Der fremkom intet

4 BILAG TIL PKT 13. Biskoppernes notat vedrørende vielser uden for kirkens rum. På bispemødet i Haderslev den 24. oktober 2012 tog biskopperne følgende beslutning: Biskopperne er enige om, at der skal ske lettelser i den nugældende praksis omkring vielser uden for kirkerummet. Historisk baggrund Luthers ritual fra Traubüchlein 1529 blev norm i Danmark efter reformationen til 1685, hvor selve vielsen fandt sted uden for kirkerummet, som regel i brudens hjem, og parret derefter blev velsignet i kirken. I 1685 rykkede man vielse og velsignelse indenfor i kirkerummet. I tallet fik man de første skilsmisser, hvilket gav anledning til, at biskop Münster lavede et ritual for vielse af fraskilte. I 1851 ophævedes den tvungne kirkelige vielse, og i 1922 indførtes valgfrihed for alle mellem kirkelig og borgerlig vielse. I 1858 blev der lavet endnu et ritual af P. C. Kierkegaard og igen et nyt i 1897 med tilspørgselen indtil døden jer skiller. I 1912 og 1992 kom der igen nye ritualer og indenfor de sidste år smitter samfundets forhold til kærlighed og ægteskab af på præsternes arbejde med vielsen. Indtil bekendtgørelsen i 1969 om vielse inden for folkekirken havde præsterne en stående bemyndigelse til at foretage vielser i brudens eller brudgommens hjem. Med bekendtgørelsen blev praksis mere restriktiv, og dette er fortsat gældende. Teologiske overvejelser Biskopperne er enige om at fastholde kirkerummet som det naturlige sted for en folkekirkelig vielse, fordi kirkerummet med alter, døbefont og prædikestol sætter ægteskabet og den ægteskabelige kærlighed ind i et bredere kirkeligt og folkeligt perspektiv. I kirken er vilkårene ens for alle, og kirkerummet giver optimale muligheder for salmesang og musik i forbindelse med vielsen / velsignelsen. De mange friluftsgudstjenester, som afholdes for eksempel Kristi Himmelfartsdag og 2. pinsedag, har imidlertid givet den erfaring, at det kan være meningsfuldt at holde gudstjeneste uden for kirkens rum under forudsætning af, at en sådan gudstjeneste tilrettelægges således, at rammerne understøtter indholdet. Desuden har friluftsgudstjenesterne flyttet grænserne for, hvor det er naturligt at holde gudstjenester. Præsterne må som udgangspunkt have mulighed for at være imødekommende over for brudepars særlige ønsker, såfremt man ikke går på kompromis med den pågældende tjenestes evangeliske indhold og / eller den enkelte præsts grænser for, hvad han / hun finder teologisk og liturgisk forsvarligt. Regelsættet

5 Hidtil har biskopperne været enige om at tolke den gældende bestemmelse i ægteskabsloven således, at man kun gav tilladelse til vielse ude for kirkens rum i tilfælde af sygdom, som gjorde det umuligt for en af parterne, eller begge, at komme i kirke. De gældende bestemmelser findes i Bekendtgørelse nr. 547 om vielse inden for folkekirken, 3: 3. Vielsen foretages i kirken, medmindre en af parterne på grund af livsfarlig sygdom anmoder om at blive viet på sit sygeleje. I sidstnævnte tilfælde skal præsten umiddelbart efter vielsen afgive indberetning om denne til biskoppen, så vidt muligt vedlagt lægeerklæring. Stk. 2. Når særlige grunde taler derfor, kan biskoppen tillade, at vielse foretages i brudens hjem eller et andet sted, såfremt parterne og præsten er enige derom. Biskoppen kan endvidere meddele stående tilladelse til, at vielse foretages i et til gudstjenstlig brug godkendt lokale. Stk. 3. Vielsen, der skal foregå i overværelse af mindst 2 vidner, foretages i overensstemmelse med et af de autoriserede ritualer for brudevielse i folkekirken. Biskoppen kan tillade mindre afvigelser fra ritualerne. 4 opregner de præster, som har ret til at foretage vielser, og 5 fastslår, at der vedrørende vielsens sted gælder samme bestemmelser for kirkelig velsignelse som for vielse. Biskoppernes beslutning om at der kan ske lettelser i den nugældende praksis gennemføres på baggrund af en mere vidtgående tolkning af bestemmelsen i stk. 2 om, at vielse kan ske uden for kirkens rum når særlige grunde taler derfor. På denne baggrund giver biskopperne følgende vejledning: 1. Et brudepars særlige tilknytning til et bestemt sted, herunder brudeparrets særlige ønske om at blive viet på dette sted, opfylder efter biskoppernes forståelse bestemmelsen i Bekendtgørelse om vielse i folkekirken 3 stk. 2 om, at biskoppen kan tillade vielse det pågældende sted når særlige grunde taler derfor. 2. Det er en forudsætning, at brudeparret og præsten er enige, jvf. den ovenfor citerede bekendtgørelse, 3 stk. 2. Dette indebærer, at præsten ikke har pligt til at medvirke. 3. Uanset lokalitet er der tale om en kirkelig vielse, hvor forkyndelsen af evangeliet er det helt centrale. Dette har de praktiske konsekvenser, at man skal kunne høre hvad der bliver sagt, synge og bede. Derfor er det præstens ansvar at sikre ro og værdighed omkring handlingen. Præsten bør overveje muligheden for et bord, der kan tjene som alter, og gerne et kors. Endvidere bør det overvejes om eller hvordan brudeparret skal knæle, og om der skal være stole eller siddemulighed for brudeparret og gæsterne. Præsten skal kunne godkende det pågældende sted, og det er brudeparrets ansvar at indhente de fornødne godkendelser hos stedets ejer, eller hos den pågældende politimyndighed. Vielsen må ikke forstyrres af det offentlige rum, og vielsen må ikke forstyrre det offentlige rum på en sådan måde, at offentligheden påtvinges at være vidne til en kirkelig vielse. 4. Det nugældende vielsesritual anvendes ved vielser uden for kirkens rum, dog med den ændring, at antallet af salmer kan reduceres. Vielsen kan finde sted enten i et andet lokale end kirkerummet, eller på et nærmere angivet sted ude i det fri. Der anvises ikke bestemte vielsessteder uden for kirkens rum, men den enkelte biskop kan eventuelt i et brev til præsterne anføre eksempler på typer af lokaliteter, der er egnede.

6 5. Kirkebetjeningen har ikke pligt til at medvirke ved vielser uden for kirkens rum. Det er præstens ansvar, i samarbejde med brudeparret, at de musikalske led afvikles som en del af den liturgiske helhed. Vielsen registreres efter gældende bestemmelser i kirkebogen for det sogn, hvor vielsen foretages. 6. Når denne vejlednings retningslinjer følges, herunder at præsten har vurderet de oven for nævnte forhold, vil biskopperne i en forsøgsperiode på to år, efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde, give tilladelse til at afholde vielse uden for kirkens rum. De præster, som afholder sådanne vielser, anmodes om til deres biskop at indsende en kort evaluering af hver enkelt tjeneste umiddelbart efter at denne har fundet sted. Der vedlægges evalueringsskemaer til brug for præsten og for brudeparret. Således vedtaget på bispemødet i Nyborg, den 23. april 2013.