Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

Transkript

1 9. Fravær 9.1 Den meritstuderendes fravær Ved fravær følger den meritstuderende skolens regler om fraværsmelding. Ved et samlet fravær på en uge eller mere skal skolen (evt. i samarbejde med læreruddannelsen) tilbyde den meritstuderende mulighed for at opfylde mødepligten. Ved længerevarende fravær kontaktes seminariet. 9.2 Praktiklærerens fravær Ved praktiklærerens fravær sikrer skolen, at en anden lærer fungerer i praktiklærerens sted. Ved fravær af længere varighed kontaktes seminariet om evt. udarbejdelse af et ændret praktikskema, så skolens praktikforpligtelse kan opfyldes. Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen Praktikydelser Praktiklærere og skoleledere modtager vederlag for praktikydelser i henhold til aftale mellem lærerkreds og kommune. Silkeborg august Læreruddannelsen i Silkeborg

2 afsluttende vejledning. De resterende vejledningstimer fordeles over praktikperioden. Indhold Meritlæreruddannelsen. side 3 Praktik..... side 3 Praktik CKF`er.. Side 5 Strukturen... side 8 Skolelederen.. side 10 Praktiklæreren. side 12 Den meritstuderende. side 14 Fravær. side 16 Praktikydelser. side 16 Læreruddannelsen i Silkeborg Nattergalevej Silkeborg tlf Tilhører Studienr. Vejledningstimer: er samtaletimer knyttet til undervisningen og deltagelse i øvrige læreropgaver, er tidsfastlagt god tid i forvejen og forudsætter en aftalt dagsorden, som den meritstuderende udarbejder i samråd med praktiklæreren. I vejledningstimerne bruger man tid på at komme ned under overfladen. De vigtigste spørgsmål i vejledningstimerne begynder med hvorfor...? Det er vigtigt, at spørgsmålene giver anledning til grundig overvejelse. Det er også vigtigt, at gå tæt på arbejdet med og samarbejdet med børnene - og at gøre det konkret. Både når det er gået godt og mindre godt. Udgangspunktet for samtalerne er de fokuspunkter, som den meritstuderende og praktiklæreren i fællesskab har opstillet og har indstillet sig på. 8.5 Dagbog I det daglige praktikarbejde fører den meritstuderende en dagbog hvori der gøres notater om forhold, der ønskes bearbejdet alene eller sammen med praktiklærer/medstuderende. Det kan være forhold hentet fra samarbejdssituationer, fra undervisingssituationer, fra samtaler med elever eller fra øvrige lærerarbejdssituationer. Sådanne notater udgør et vigtigt redskab for vejledningen og for efterbearbejdning af praktikken. 8.6 Mødepligt I praktikperioden kan den studerende ikke have andet arbejde. Den meritstuderende har mødepligt til alle dele af praktikken. Ved praktikkens afslutning vurderer skolen om mødepligten er opfyldt. 8.7 Tavshedspligt I praktikperioden fungerer den studerende under tjenestevilkår som gælder for skolens lærerpersonale. Det betyder bl.a. at den meritstuderende har tavshedspligt og skal udvise den nødvendige diskretion. 2 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 15

3 8. Den meritstuderende 8.1 Praktikarbejdet I praktikperioden bør den meritstuderende opfattes som en nyuddannet kollega og tilbydes arbejdsvilkår svarende hertil. Den meritstuderende må være indstillet på at de forholdsvis få skemalagte undervisningslektioner kun udgør en del af det samlede praktikarbejde, som omfatter: undervisning af børn, samarbejde med medstuderende og praktiklærere, øvrige læreropgaver, vejledning. Den meritstuderende må også være indstillet på, at samarbejdet med praktiklærere ofte vil finde sted uden for skolens normale undervisningstid. Praktikarbejdets samlede omfang svarer til det arbejde, som en lærer i gennemsnit udfører i løbet af en periode svarende til praktikperioden. 8.2 Undervisning af børn Det forventes, at den meritstuderende alene og i samarbejde med praktiklærere og evt. medstuderende løser pålagte undervisningsopgaver bedst muligt, og er parat til at gøre rede for og begrunde de valg, der træffes i forbindelse med undervisningen. 8.3 Øvrige læreropgaver En betydningsfuld del af lærerarbejdet er samlet under betegnelsen øvrige læreropgaver, som skal være en del af den meritstuderendes praktikarbejde. Det er praktikskolen, der beslutter hvilke øvrige læreropgaver, der indgår i praktikarbejdet. Den meritstuderende må være indstillet på, at øvrige læreropgaver kan melde sig med forholdsvis kort varsel. Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen er en uddannelse under Lov om åben uddannelse. Uddannelsen kan gennemføres på 2-3 år afhængig af den studerendes forudsætninger og valg af linjefag. Adgang til uddannelsen forudsætter enten: 1. at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2. at ansøgeren a) er mindst 25 år, b) har gennemført en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og c) har mindst 2 års erhvervserfaring. Adgangskrav til linjefagene er de samme som for den ordinære læreruddannelse. Studiet af fagene i meritlæreruddannelsen følger studieordningen for den ordinære læreruddannelse. 1. Praktik Praktik er et fag i meritlæreruddannelsen, som munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Den studerende skal bedømmes I begge praktikperioder på baggrund af praktikkens kompetencemål. I Læreruddannelsen I Silkeborg indgår der 2 praktikperioder af 5 ugers varighed med 15 lektioner pr uge. Der er mødepligt til praktik. Der kan gives merit for 1. praktikperiode ved 1 års fuldtidsbeskæftigelse i fast skema i grundskolen. 8.4 Vejledning Praktikskolen får tildelt et bestemt antal vejledningstimer, som er afhængig af antal studerende. Skolen fordeler vejledningstimerne til praktiklærerne, så ressourcerne anvendes bedst muligt til fordel for den meritstuderende. En lille del af vejledningstimerne medgår til midtvejsvejledningen og til den 14 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 3

4 1.1 Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/ pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. 1.2 Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af IT, beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. 7.4 Vejledning Vejledning er en læreproces, der må være præget af en forståelse af læring som en aktiv, personlig proces. Praktiklæreren skal derfor i vejledningen være en hjælper for den meritstuderende, én der stimulerer og udfordrer til undersøgende arbejde og til refleksion. Vejledning er ikke rådgivning. Vejlederen skal stille spørgsmål, skabe nysgerrighed og undren, bede om forklaringer og begrundelser, kunne pege på sammenhænge og alternative muligheder samt hjælpe den meritstuderende til indsigt i egne handlinger. Vejledningen er almindeligvis todelt: Før-vejledningen foregår på baggrund af den meritstuderendes planer, mål og inten-tioner for en forestående undervisningssituation. Den meritstuderende skal sætte ord på sine pædagogiske overvejelser. Med udgangspunkt i den meritstuderendes tænkning skal vejlederen give den meritstuderende modspil, rejse spørgsmål og udfordre med nye perspektiver. Efter-vejledningen foregår, når undervisningen er gennemført. Eftervejledningen er refleksioner over hvorfor og hvordan undervisningen faktisk forløb. Hvad skete der i timerne, gik det som planlagt, måtte planlægningen ændres og hvorfor? Men eftervejledningen ser ikke kun i bakspejlet, den er erkendelses- og fremadrettet i forhold til den meritstuderendes udviklingsmuligheder. Grundlaget for vejledningen er den meritstuderendes overvejelser om undervisningen. Vejledningen finder sted i vejledningstimer, som er fastlagt i god tid i forvejen. Ud fra dagbogsnotater sørger den studerende for i samråd med praktiklæreren at udpege fokuspunkter til vejledningstimernes dagsorden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. 4 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 13

5 7. Praktiklæreren 7.1 Afklare forventninger Senest ved praktikperiodens begyndelse forventes det, at praktiklæreren sammen med de studerende afklarer forventninger til det forestående praktikarbejde på grundlag af studieordningen for Praktik (se side 4). 7.2 Eleverne og den meritstuderende Praktiklæreren er den meritstuderendes lærer i faget praktik. I praktikperioden er praktiklærerens opmærksomhed rettet både mod elevernes og den studerendes læring og udvikling. For den meritstuderende er der noget som skal læres, men der er også noget, der er lært, som skal udvikles. En del af de meritstuderendes undervisning i praktik foregår gennem vejledning. 7.3 Undervisningen Praktiklæreren har det overordnede ansvar for elevernes undervisning og må derfor gen-em samarbejdet med den meritstuderende skaffe sig indsigt i dennes arbejde med planlægning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb, som han/hun har medansvar for. Praktiklærerens mulighed for at kunne støtte den meritstuderende i dennes udviklingsproces mod at blive lærer forudsætter et løbende kendskab til hans/hendes overvejelser om bl.a.: faglige mål og øvrige mål for undervisningen, elevernes forskellige forudsætninger, valg og anvendelse af undervisningsmaterialer, gennemførelsen af undervisningen. Det er vigtigt, at den meritstuderende udvikler egen læreridentitet i et arbejdsfællesskab, hvor praktiklæreren skaber mulighed for: at den meritstuderende kommer til at begrunde undervisningen i relation til formål for fag og skole, og at den meritstuderende udvikler evnen til at reflektere over og kommunikere egne undervisningserfaringer til kollegaer. Den meritstuderende kan meget vel have en anden opfattelse af skolens opgaver og fagenes mål end praktiklæreren har. Dette ændrer ikke praktiklærerens pligt til at støtte den meritstuderende i at begrunde sit eget synspunkt. 1.3 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1.4 Første studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation, formidling og læreropgavens etik og klasseledelse samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægningen af undervisningen. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejde med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Kendskab og inddragelse af forskellige evalueringsredskaber på praktikskolen, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevers læring og adfærd. 12 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 5

6 1.5 Andet studieår Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og herunder lærerens arbejde med årsplaner. Læreren som deltager og iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Lærerens samarbejde med ressourcepersoner i skolens hverdag. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, konfliktløsning herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde og ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere. Den studerendes deltagelse i samarbejde med forskellige ressourcepersoner herunder samarbejdsparter om skoleudvikling. den meritstuderende får mulighed for at skabe nære relationer til en begrænset elevgruppe den meritstuderendes 2 liniefag indgår i skemaet i et rimeligt omfang, praktiktimerne fordeles over mindst 4 af ugens 5 dage. Temadag(e) Den meritstuderende indgår i temadage på lige fod med skolens lærere, når deltagelsen udgør et uddannelseselement og det sker under supervision af en praktiklærer. Det er afgørende, at den meritstuderende inddrages i tilrettelæggelsen af temadagen(e), så han/hun får indsigt i de arbejdsopgaver, der skal løses. Uanset hvor mange timer den meritstuderende reelt arbejder i temaforløbet, kan der højst medgå 15 praktiktimer i et temaforløb af en uges varighed. 6.4 Øvrige læreropgaver Skolelederen sikrer, at den meritstuderendes praktikarbejde omfatter øvrige læreropgaver som fx. deltagelse i pædagogisk råds møder, møder i faggrupper, klassearrangementer, forældremøder, møder med andre faggrupper. 6.5 Vejledninger I forbindelse med hver praktikperiode sikrer skolelederen: at en midtvejsvejledning af den meritstuderende finder sted, at den meritstuderende ved praktikperiodens afslutning modtager Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling herunder begrundet valg af undersøgelsesmetode. 1.6 Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. 6 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 11

7 praktikkens temaer og kompetencemål. I tilfælde, hvor praktikskolen indstiller en studerende til Ikke bestået, skal der være gennemført en trepartssamtale, for at indstillingen kan lægges til grund for bedømmelsen. 5.9 Bedømmelse Den meritstuderendes praktikperioder munder ud I bedømmelsen Bestået /Ikke bestået. Bedømmelsen foregår på et begrundelsesskema, som findes på læreruddannelsens hjemmside under praktik. Begrundelsesskemaet sendes til læreruddannelsen I Silkeborg efter Praktikperioden 6. Skolelederen/praktikkoordinatoren 6.1 En særlig uddannelsesopgave Praktik er en særlig uddannelsesopgave for praktikskolen og dens lærere. Det forventes, at man på skolen klargør sig til denne opgave ved bl.a.: at forberede lærergruppen på den forestående praktikperiode at afklare skolens tilbud og forventninger til de studerende i praktikperioden, at udpege hvilke øvrige læreropgaver, der skal indgå i praktikken, at aftale hvordan midtvejsvejledningen og den afsluttende vejledning af den enkelte studerende skal gennemføres. 6.2 Første kontakt til skolen Det forventes, at skolelederen/praktikkoordinatoren, i god til forud for forpraktikken, indkalder de studerende til møde på skolen for at orientere om skolen, udveksle forventninger til praktikarbejdet, skabe grundlag for udarbejdelse af praktikskemaer. Meritstuderende kan være i arbejde sideløbende med studiet. Mødetidspunktet bør der-for fastlægges i god tid. I praktikperioden kan den meritstuderende ikke have andet arbejde. 6.3 Praktikskema Praktikskemaer udarbejdes af praktikskolen i samråd med de(n) meritstuderende efter følgende retningslinier: 10 Læreruddannelsen i Silkeborg Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. 2. Indhold Den studerende er forpligtet på praktikkens mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, men der er på de forskellige årgange fokus på udvalgte temaer. 1. praktikperiode: Hensigten er at give den meritstuderende indsigt i lærerrollen og skolens opgaver og at udvikle den meritstuderendes kompetence til at målsætte, planlægge, tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning, hvor der tages hensyn til forskellige elevforudsætninger. 2. praktikperiode: Hensigten er at styrke den meritstuderendes kompetence til at tage ansvar for undervisningen med den hensigt at tilgodese elevernes sociale og læringsmæssige interesser. Samtidig er det hensigten, at den meritstuderende viser, at han/hun på et kvalificeret niveau kan: reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk, målsætte, planlægge, tilrettelægge og gennemføre undervisning kan varetage almene læreropgaver kan indgå i skolens kollegiale samarbejde, samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. 3. Arbejdsformer Praktikforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i fagets progression. I den indledende praktik vil den studerende blive præsenteret for afgrænsede opgaver, der især retter opmærksomheden mod skolens undervisningsopgave og de mangesidige og komplekse opgaver, læreren i det daglige arbejder med at løse. Siden hen udvides perspektivet, samtidig med, at kravene til den studerendes selvstændige, reflekterede indsats i forhold til alle sider af lærerens virksomhed skærpes. Det er vigtigt, at iagttagelser fra praktikperioderne sammen med planer og refleksioner over gennem ført undervisning og anden lærervirksomhed fastholdes. Derfor skal den studerende honorere et krav om skriftlighed ved udarbejdelse af en didaktikrapport. Læreruddannelsen i Silkeborg 7

8 3.1 Praktikkens dokumentations- og erfaringsopsamling Arbejdet med praktikken dokumenteres ved at føre en praktikjournal, som er et offentligt dokument med praktiklærerne som modtagergruppe. De studerende udarbejder for hver praktikperiode, efter aftale med praktiklærerne, en skriftlig oversigt og/eller skriftlig plan for undervisningen i praktikken. Der indsamles observationer mv. fra praktikken som efterfølgende bearbejdes efter aftale med involverede lærere. Der udarbejdes på begge studieår en didaktikrapport i tilknytning til et linjefag 3.2 Mødepligt Der er mødepligt til såvel forberedelse som gennemførelse og efterbehandling af praktik. Er mødepligten til den planlagte praktik ikke opfyldt, skal den studerende efter seminariets nærmere bestemmelse gennemføre en ny periode. 4. Praktikbedømmelse Praktikken afsluttes med en skriftlig udtalelse, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Der kan gives merit for dele af praktikken i det omfang, den studerende kan dokumentere relevant undervisningsarbejde på folkeskoleniveau i minimum et år. 5. Strukturen 5.1 Praktikskoler Læreruddannelsen I Silkeborg har et fast praktiksamarbejde med skoler i følgende kommuner: Bjerringbro, Brædstrup, Galten, Gjern, Herning, Hvorslev, Hørning, Ikast, Kjellerup, Nørre Snede, Randers, Ry, Silkeborg, Skanderborg og Them. Praktikken vil i videst muligt omfang foregå på disse skoler, men andre folkeskoler og frie grundskoler kan inddrages efter behov. Den studerende kan ikke komme i praktik på skoler, hvortil han/hun har en beskæftigelsesmæssig tilknytning. 5.2 Praktikperioder I meritlæreruddannelsen indgår 2 praktikperioder af 5 ugers varighed. Hvert studieår fastlægges praktikperioder for den ordinære læreruddannelse. Disse praktikperioder er også praktikperioder for meritstuderende. Der kan gives merit for dele af praktikken I henhold til bekendtgørelse nr. 718 af 3. juli Forpraktik Hver praktikperiode indledes med forpraktik. På 1 studieår tilrettelægges, så vidt det er muligt, et forløb med dagpraktik ligesom I den ordinære uddannelse. Hensigten med forpraktikken/dagpraktikken er at give den meritstuderende og praktiklærere bedst mulige betingelser for et godt samarbejde om praktikken. 5.4 Praktik i liniefag Den meritstuderende har 2 liniefag, som begge indgår i praktikskemaet i de 2 praktikperioder. Derudover kan der indgå andre fag i skemaet efter aftale med den meritstuderende. 5.5 Praktikgrupper Seminariet søger i videst muligt omfang at danne praktikgrupper á 2 studerende. De meritstuderende i en praktikgruppe støtter hinanden i praktikarbejdet for at opnå den bedst mulige kvalitet i arbejdet. 5.6 Øvrige læreropgaver I praktikperioden inddrages den meritstuderende i videst muligt omfang i øvrige lærer-opgaver, som fastlægges af praktikskolen. 5.7 Midtvejsvejledning Praktikskolen sikrer, at den meritstuderende midtvejs i praktikperioden modtager en individuel og personrettet vejledning om praktikarbejdet. Midtvejsvejledningen, der er en sammenfattende vejledning af den meritstuderende med henblik på dennes arbejde i sidste del af praktikperioden, formidles af skolelederen eller af en praktiklærer. 5.8 Afsluttende vejledning Den afsluttende vejledning er en opsummering af de tilbagemeldinger om praktikken, som den studerende har fået i tilknytning til vejledningen i praktikforløbet. Det er i den forbindelse centralt, for den studerendes læring i praktikken, at den studerende løbende får feedback i relation til 8 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 9