Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012"

Transkript

1 9. Fravær 9.1 Den meritstuderendes fravær Ved fravær følger den meritstuderende skolens regler om fraværsmelding. Ved et samlet fravær på en uge eller mere skal skolen (evt. i samarbejde med læreruddannelsen) tilbyde den meritstuderende mulighed for at opfylde mødepligten. Ved længerevarende fravær kontaktes seminariet. 9.2 Praktiklærerens fravær Ved praktiklærerens fravær sikrer skolen, at en anden lærer fungerer i praktiklærerens sted. Ved fravær af længere varighed kontaktes seminariet om evt. udarbejdelse af et ændret praktikskema, så skolens praktikforpligtelse kan opfyldes. Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen Praktikydelser Praktiklærere og skoleledere modtager vederlag for praktikydelser i henhold til aftale mellem lærerkreds og kommune. Silkeborg august Læreruddannelsen i Silkeborg

2 afsluttende vejledning. De resterende vejledningstimer fordeles over praktikperioden. Indhold Meritlæreruddannelsen. side 3 Praktik..... side 3 Praktik CKF`er.. Side 5 Strukturen... side 8 Skolelederen.. side 10 Praktiklæreren. side 12 Den meritstuderende. side 14 Fravær. side 16 Praktikydelser. side 16 Læreruddannelsen i Silkeborg Nattergalevej Silkeborg tlf Tilhører Studienr. Vejledningstimer: er samtaletimer knyttet til undervisningen og deltagelse i øvrige læreropgaver, er tidsfastlagt god tid i forvejen og forudsætter en aftalt dagsorden, som den meritstuderende udarbejder i samråd med praktiklæreren. I vejledningstimerne bruger man tid på at komme ned under overfladen. De vigtigste spørgsmål i vejledningstimerne begynder med hvorfor...? Det er vigtigt, at spørgsmålene giver anledning til grundig overvejelse. Det er også vigtigt, at gå tæt på arbejdet med og samarbejdet med børnene - og at gøre det konkret. Både når det er gået godt og mindre godt. Udgangspunktet for samtalerne er de fokuspunkter, som den meritstuderende og praktiklæreren i fællesskab har opstillet og har indstillet sig på. 8.5 Dagbog I det daglige praktikarbejde fører den meritstuderende en dagbog hvori der gøres notater om forhold, der ønskes bearbejdet alene eller sammen med praktiklærer/medstuderende. Det kan være forhold hentet fra samarbejdssituationer, fra undervisingssituationer, fra samtaler med elever eller fra øvrige lærerarbejdssituationer. Sådanne notater udgør et vigtigt redskab for vejledningen og for efterbearbejdning af praktikken. 8.6 Mødepligt I praktikperioden kan den studerende ikke have andet arbejde. Den meritstuderende har mødepligt til alle dele af praktikken. Ved praktikkens afslutning vurderer skolen om mødepligten er opfyldt. 8.7 Tavshedspligt I praktikperioden fungerer den studerende under tjenestevilkår som gælder for skolens lærerpersonale. Det betyder bl.a. at den meritstuderende har tavshedspligt og skal udvise den nødvendige diskretion. 2 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 15

3 8. Den meritstuderende 8.1 Praktikarbejdet I praktikperioden bør den meritstuderende opfattes som en nyuddannet kollega og tilbydes arbejdsvilkår svarende hertil. Den meritstuderende må være indstillet på at de forholdsvis få skemalagte undervisningslektioner kun udgør en del af det samlede praktikarbejde, som omfatter: undervisning af børn, samarbejde med medstuderende og praktiklærere, øvrige læreropgaver, vejledning. Den meritstuderende må også være indstillet på, at samarbejdet med praktiklærere ofte vil finde sted uden for skolens normale undervisningstid. Praktikarbejdets samlede omfang svarer til det arbejde, som en lærer i gennemsnit udfører i løbet af en periode svarende til praktikperioden. 8.2 Undervisning af børn Det forventes, at den meritstuderende alene og i samarbejde med praktiklærere og evt. medstuderende løser pålagte undervisningsopgaver bedst muligt, og er parat til at gøre rede for og begrunde de valg, der træffes i forbindelse med undervisningen. 8.3 Øvrige læreropgaver En betydningsfuld del af lærerarbejdet er samlet under betegnelsen øvrige læreropgaver, som skal være en del af den meritstuderendes praktikarbejde. Det er praktikskolen, der beslutter hvilke øvrige læreropgaver, der indgår i praktikarbejdet. Den meritstuderende må være indstillet på, at øvrige læreropgaver kan melde sig med forholdsvis kort varsel. Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen er en uddannelse under Lov om åben uddannelse. Uddannelsen kan gennemføres på 2-3 år afhængig af den studerendes forudsætninger og valg af linjefag. Adgang til uddannelsen forudsætter enten: 1. at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2. at ansøgeren a) er mindst 25 år, b) har gennemført en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og c) har mindst 2 års erhvervserfaring. Adgangskrav til linjefagene er de samme som for den ordinære læreruddannelse. Studiet af fagene i meritlæreruddannelsen følger studieordningen for den ordinære læreruddannelse. 1. Praktik Praktik er et fag i meritlæreruddannelsen, som munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Den studerende skal bedømmes I begge praktikperioder på baggrund af praktikkens kompetencemål. I Læreruddannelsen I Silkeborg indgår der 2 praktikperioder af 5 ugers varighed med 15 lektioner pr uge. Der er mødepligt til praktik. Der kan gives merit for 1. praktikperiode ved 1 års fuldtidsbeskæftigelse i fast skema i grundskolen. 8.4 Vejledning Praktikskolen får tildelt et bestemt antal vejledningstimer, som er afhængig af antal studerende. Skolen fordeler vejledningstimerne til praktiklærerne, så ressourcerne anvendes bedst muligt til fordel for den meritstuderende. En lille del af vejledningstimerne medgår til midtvejsvejledningen og til den 14 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 3

4 1.1 Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/ pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. 1.2 Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af IT, beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. 7.4 Vejledning Vejledning er en læreproces, der må være præget af en forståelse af læring som en aktiv, personlig proces. Praktiklæreren skal derfor i vejledningen være en hjælper for den meritstuderende, én der stimulerer og udfordrer til undersøgende arbejde og til refleksion. Vejledning er ikke rådgivning. Vejlederen skal stille spørgsmål, skabe nysgerrighed og undren, bede om forklaringer og begrundelser, kunne pege på sammenhænge og alternative muligheder samt hjælpe den meritstuderende til indsigt i egne handlinger. Vejledningen er almindeligvis todelt: Før-vejledningen foregår på baggrund af den meritstuderendes planer, mål og inten-tioner for en forestående undervisningssituation. Den meritstuderende skal sætte ord på sine pædagogiske overvejelser. Med udgangspunkt i den meritstuderendes tænkning skal vejlederen give den meritstuderende modspil, rejse spørgsmål og udfordre med nye perspektiver. Efter-vejledningen foregår, når undervisningen er gennemført. Eftervejledningen er refleksioner over hvorfor og hvordan undervisningen faktisk forløb. Hvad skete der i timerne, gik det som planlagt, måtte planlægningen ændres og hvorfor? Men eftervejledningen ser ikke kun i bakspejlet, den er erkendelses- og fremadrettet i forhold til den meritstuderendes udviklingsmuligheder. Grundlaget for vejledningen er den meritstuderendes overvejelser om undervisningen. Vejledningen finder sted i vejledningstimer, som er fastlagt i god tid i forvejen. Ud fra dagbogsnotater sørger den studerende for i samråd med praktiklæreren at udpege fokuspunkter til vejledningstimernes dagsorden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. 4 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 13

5 7. Praktiklæreren 7.1 Afklare forventninger Senest ved praktikperiodens begyndelse forventes det, at praktiklæreren sammen med de studerende afklarer forventninger til det forestående praktikarbejde på grundlag af studieordningen for Praktik (se side 4). 7.2 Eleverne og den meritstuderende Praktiklæreren er den meritstuderendes lærer i faget praktik. I praktikperioden er praktiklærerens opmærksomhed rettet både mod elevernes og den studerendes læring og udvikling. For den meritstuderende er der noget som skal læres, men der er også noget, der er lært, som skal udvikles. En del af de meritstuderendes undervisning i praktik foregår gennem vejledning. 7.3 Undervisningen Praktiklæreren har det overordnede ansvar for elevernes undervisning og må derfor gen-em samarbejdet med den meritstuderende skaffe sig indsigt i dennes arbejde med planlægning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb, som han/hun har medansvar for. Praktiklærerens mulighed for at kunne støtte den meritstuderende i dennes udviklingsproces mod at blive lærer forudsætter et løbende kendskab til hans/hendes overvejelser om bl.a.: faglige mål og øvrige mål for undervisningen, elevernes forskellige forudsætninger, valg og anvendelse af undervisningsmaterialer, gennemførelsen af undervisningen. Det er vigtigt, at den meritstuderende udvikler egen læreridentitet i et arbejdsfællesskab, hvor praktiklæreren skaber mulighed for: at den meritstuderende kommer til at begrunde undervisningen i relation til formål for fag og skole, og at den meritstuderende udvikler evnen til at reflektere over og kommunikere egne undervisningserfaringer til kollegaer. Den meritstuderende kan meget vel have en anden opfattelse af skolens opgaver og fagenes mål end praktiklæreren har. Dette ændrer ikke praktiklærerens pligt til at støtte den meritstuderende i at begrunde sit eget synspunkt. 1.3 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1.4 Første studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation, formidling og læreropgavens etik og klasseledelse samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægningen af undervisningen. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejde med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Kendskab og inddragelse af forskellige evalueringsredskaber på praktikskolen, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevers læring og adfærd. 12 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 5

6 1.5 Andet studieår Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og herunder lærerens arbejde med årsplaner. Læreren som deltager og iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Lærerens samarbejde med ressourcepersoner i skolens hverdag. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, konfliktløsning herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde og ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere. Den studerendes deltagelse i samarbejde med forskellige ressourcepersoner herunder samarbejdsparter om skoleudvikling. den meritstuderende får mulighed for at skabe nære relationer til en begrænset elevgruppe den meritstuderendes 2 liniefag indgår i skemaet i et rimeligt omfang, praktiktimerne fordeles over mindst 4 af ugens 5 dage. Temadag(e) Den meritstuderende indgår i temadage på lige fod med skolens lærere, når deltagelsen udgør et uddannelseselement og det sker under supervision af en praktiklærer. Det er afgørende, at den meritstuderende inddrages i tilrettelæggelsen af temadagen(e), så han/hun får indsigt i de arbejdsopgaver, der skal løses. Uanset hvor mange timer den meritstuderende reelt arbejder i temaforløbet, kan der højst medgå 15 praktiktimer i et temaforløb af en uges varighed. 6.4 Øvrige læreropgaver Skolelederen sikrer, at den meritstuderendes praktikarbejde omfatter øvrige læreropgaver som fx. deltagelse i pædagogisk råds møder, møder i faggrupper, klassearrangementer, forældremøder, møder med andre faggrupper. 6.5 Vejledninger I forbindelse med hver praktikperiode sikrer skolelederen: at en midtvejsvejledning af den meritstuderende finder sted, at den meritstuderende ved praktikperiodens afslutning modtager Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling herunder begrundet valg af undersøgelsesmetode. 1.6 Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. 6 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 11

7 praktikkens temaer og kompetencemål. I tilfælde, hvor praktikskolen indstiller en studerende til Ikke bestået, skal der være gennemført en trepartssamtale, for at indstillingen kan lægges til grund for bedømmelsen. 5.9 Bedømmelse Den meritstuderendes praktikperioder munder ud I bedømmelsen Bestået /Ikke bestået. Bedømmelsen foregår på et begrundelsesskema, som findes på læreruddannelsens hjemmside under praktik. Begrundelsesskemaet sendes til læreruddannelsen I Silkeborg efter Praktikperioden 6. Skolelederen/praktikkoordinatoren 6.1 En særlig uddannelsesopgave Praktik er en særlig uddannelsesopgave for praktikskolen og dens lærere. Det forventes, at man på skolen klargør sig til denne opgave ved bl.a.: at forberede lærergruppen på den forestående praktikperiode at afklare skolens tilbud og forventninger til de studerende i praktikperioden, at udpege hvilke øvrige læreropgaver, der skal indgå i praktikken, at aftale hvordan midtvejsvejledningen og den afsluttende vejledning af den enkelte studerende skal gennemføres. 6.2 Første kontakt til skolen Det forventes, at skolelederen/praktikkoordinatoren, i god til forud for forpraktikken, indkalder de studerende til møde på skolen for at orientere om skolen, udveksle forventninger til praktikarbejdet, skabe grundlag for udarbejdelse af praktikskemaer. Meritstuderende kan være i arbejde sideløbende med studiet. Mødetidspunktet bør der-for fastlægges i god tid. I praktikperioden kan den meritstuderende ikke have andet arbejde. 6.3 Praktikskema Praktikskemaer udarbejdes af praktikskolen i samråd med de(n) meritstuderende efter følgende retningslinier: 10 Læreruddannelsen i Silkeborg Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. 2. Indhold Den studerende er forpligtet på praktikkens mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, men der er på de forskellige årgange fokus på udvalgte temaer. 1. praktikperiode: Hensigten er at give den meritstuderende indsigt i lærerrollen og skolens opgaver og at udvikle den meritstuderendes kompetence til at målsætte, planlægge, tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning, hvor der tages hensyn til forskellige elevforudsætninger. 2. praktikperiode: Hensigten er at styrke den meritstuderendes kompetence til at tage ansvar for undervisningen med den hensigt at tilgodese elevernes sociale og læringsmæssige interesser. Samtidig er det hensigten, at den meritstuderende viser, at han/hun på et kvalificeret niveau kan: reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk, målsætte, planlægge, tilrettelægge og gennemføre undervisning kan varetage almene læreropgaver kan indgå i skolens kollegiale samarbejde, samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. 3. Arbejdsformer Praktikforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i fagets progression. I den indledende praktik vil den studerende blive præsenteret for afgrænsede opgaver, der især retter opmærksomheden mod skolens undervisningsopgave og de mangesidige og komplekse opgaver, læreren i det daglige arbejder med at løse. Siden hen udvides perspektivet, samtidig med, at kravene til den studerendes selvstændige, reflekterede indsats i forhold til alle sider af lærerens virksomhed skærpes. Det er vigtigt, at iagttagelser fra praktikperioderne sammen med planer og refleksioner over gennem ført undervisning og anden lærervirksomhed fastholdes. Derfor skal den studerende honorere et krav om skriftlighed ved udarbejdelse af en didaktikrapport. Læreruddannelsen i Silkeborg 7

8 3.1 Praktikkens dokumentations- og erfaringsopsamling Arbejdet med praktikken dokumenteres ved at føre en praktikjournal, som er et offentligt dokument med praktiklærerne som modtagergruppe. De studerende udarbejder for hver praktikperiode, efter aftale med praktiklærerne, en skriftlig oversigt og/eller skriftlig plan for undervisningen i praktikken. Der indsamles observationer mv. fra praktikken som efterfølgende bearbejdes efter aftale med involverede lærere. Der udarbejdes på begge studieår en didaktikrapport i tilknytning til et linjefag 3.2 Mødepligt Der er mødepligt til såvel forberedelse som gennemførelse og efterbehandling af praktik. Er mødepligten til den planlagte praktik ikke opfyldt, skal den studerende efter seminariets nærmere bestemmelse gennemføre en ny periode. 4. Praktikbedømmelse Praktikken afsluttes med en skriftlig udtalelse, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Der kan gives merit for dele af praktikken i det omfang, den studerende kan dokumentere relevant undervisningsarbejde på folkeskoleniveau i minimum et år. 5. Strukturen 5.1 Praktikskoler Læreruddannelsen I Silkeborg har et fast praktiksamarbejde med skoler i følgende kommuner: Bjerringbro, Brædstrup, Galten, Gjern, Herning, Hvorslev, Hørning, Ikast, Kjellerup, Nørre Snede, Randers, Ry, Silkeborg, Skanderborg og Them. Praktikken vil i videst muligt omfang foregå på disse skoler, men andre folkeskoler og frie grundskoler kan inddrages efter behov. Den studerende kan ikke komme i praktik på skoler, hvortil han/hun har en beskæftigelsesmæssig tilknytning. 5.2 Praktikperioder I meritlæreruddannelsen indgår 2 praktikperioder af 5 ugers varighed. Hvert studieår fastlægges praktikperioder for den ordinære læreruddannelse. Disse praktikperioder er også praktikperioder for meritstuderende. Der kan gives merit for dele af praktikken I henhold til bekendtgørelse nr. 718 af 3. juli Forpraktik Hver praktikperiode indledes med forpraktik. På 1 studieår tilrettelægges, så vidt det er muligt, et forløb med dagpraktik ligesom I den ordinære uddannelse. Hensigten med forpraktikken/dagpraktikken er at give den meritstuderende og praktiklærere bedst mulige betingelser for et godt samarbejde om praktikken. 5.4 Praktik i liniefag Den meritstuderende har 2 liniefag, som begge indgår i praktikskemaet i de 2 praktikperioder. Derudover kan der indgå andre fag i skemaet efter aftale med den meritstuderende. 5.5 Praktikgrupper Seminariet søger i videst muligt omfang at danne praktikgrupper á 2 studerende. De meritstuderende i en praktikgruppe støtter hinanden i praktikarbejdet for at opnå den bedst mulige kvalitet i arbejdet. 5.6 Øvrige læreropgaver I praktikperioden inddrages den meritstuderende i videst muligt omfang i øvrige lærer-opgaver, som fastlægges af praktikskolen. 5.7 Midtvejsvejledning Praktikskolen sikrer, at den meritstuderende midtvejs i praktikperioden modtager en individuel og personrettet vejledning om praktikarbejdet. Midtvejsvejledningen, der er en sammenfattende vejledning af den meritstuderende med henblik på dennes arbejde i sidste del af praktikperioden, formidles af skolelederen eller af en praktiklærer. 5.8 Afsluttende vejledning Den afsluttende vejledning er en opsummering af de tilbagemeldinger om praktikken, som den studerende har fået i tilknytning til vejledningen i praktikforløbet. Det er i den forbindelse centralt, for den studerendes læring i praktikken, at den studerende løbende får feedback i relation til 8 Læreruddannelsen i Silkeborg Læreruddannelsen i Silkeborg 9

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR INDHOLD Side Strukturelle rammer for praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg ---------------- 1 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen ---------------------------------- 2 Praktik i Læreruddannelsen

Læs mere

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR INDHOLD Side Strukturelle rammer for praktik i Lærerudannelsen i Silkeborg --------- 2 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen ------------------------- 3 Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg-------------------------------------

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS VIA University College Læreruddannelsen PRAKTIKHÅNDBOGEN 2014-2015 3. årgang (LU07) LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS 1 Indhold Indledning... 3 Praktikkens årsplan, indhold og progression... 4 Praktikvejledning...

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS INDHOLD Lovgrundlag, formål og formalia... 2 Tilrettelæggelse... 2 Meritlæreruddannelsen, tilrettelæggelse... 3 Praktik... 3 Merit for fag i meritlæreruddannelsen...

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag, kurser

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Denne studieordning er en foreløbig version. Endelig version afventer ændring af bekendtgørelsen for Læreruddannelsen

Læs mere

ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS

ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS PRAKTIKSKOLENS PRAKTIKHÅNDBOG OM 4. STUDIEÅR ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 (LU07-lovgivningen) LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS Indhold Indledning... 3 Fakta om skoleperioden... 4 Det særlige ved skoleperioden...

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning Offentliggjort oktober 2011 INDHOLD GENERELLE BESTEMMELSER... 4 RETSGRUNDLAG FOR LÆRERUDDANNELSEN... 4 LÆRERUDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skolens praktikansvarlige er viceforstander Ole Hauge tlf. 40112502, mail:

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12 Bilag 1 Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering...

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering... Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Forord... 2 Hvad er en studieordning?... 3 Visioner, formål og mål... 4 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 4 Formål og mål for læreruddannelsen...

Læs mere

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang Februar 2013 71% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 22 23,4% 2001-2005 23 24,5% 1996-2000

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet København, 2010. Jens Rasmussen Per Fibæk Laursen Marianne Brodersen Tine Hedegaard Bruun

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet København, 2010. Jens Rasmussen Per Fibæk Laursen Marianne Brodersen Tine Hedegaard Bruun Ekspert i Undervisning Rapport over andet år i et forsknings- og udviklingsarbejde vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen (2. delrapport) Jens Rasmussen Per Fibæk Laursen Marianne

Læs mere

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland

PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG Professionshøjskolen University College Nordjylland Pædagoguddannelsen i Hjørring 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 A. Forholdet mellem praksis og teori 3 B. Forholdet

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven Praktikstedsbeskrivelse for Børnehaven Udarbejdet januar 2010 Beskrivelse af praktikstedet: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Institutionens E-Mail:

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Matematik (aldersspecialiseret)

Matematik (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere