Informationshæfte Colitis ulcerosa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationshæfte Colitis ulcerosa"

Transkript

1 Informationshæfte Colitis ulcerosa

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Colitis ulcerosa...4 Hvad er colitis ulcerosa?...4 Hvad er colon og dens funktion?...5 Ændres colons funktion ved colitis ulcerosa?...5 Hvordan opstår colitis ulcerosa?...5 Hvad betyder det, at sygdommen kaldes kronisk?...6 Smitter colitis ulcerosa?...6 Er colitis ulcerosa opstået af stress og bekymring?...6 Hvilke forhold påvirker opblussen af colitis ulcerosa?...7 Kan mine børn arve colitis ulcerosa?...7 Skyldes colitis ulcerosa noget jeg spiser?...7 Er colitis ulcerosa en form for cancer?...7 Kan colitis ulcerosa udvikle sig til cancer?...8 Hvordan diagnosticeres colitis ulcerosa?...8 Spreder colitis ulcerosa sig med tiden?...9 Vil colitis ulcerosa nogensinde forsvinde helt?...9 Kan man behandle colitis ulcerosa?...9 Er colitis ulcerosa livstruende?...10 Hvilke bivirkninger er der ved de forskellige former for behandling?...10 Har sygdommen forskellige grader?...11 Hvilke specielle problemer skaber sygdommen hos børn?...11 Hvilke former for operationer findes der?...11 Hvilke fordele og ulemper er der ved operation?...12 Har colitis ulcerosa betydning for gennemførelse af graviditet?...13 Skal jeg ændre mit daglige livsmønster?...13 Findes der en diæt, der hjælper?...14 Hvorledes vil colitis ulcerosa indvirke på min fremtid?...14 Foregår der forskning inden for colitis ulcerosa?...14 Kan jeg få nogen støtte fra det offentlige under min sygdom?...14 Om Colitis-Crohn Foreningen...14 Hvad er Det Lægelige Råd?...14 Kan jeg få kontakt med andre Colitis-Crohn ramte?...15 Foregår der noget lokalt?...15 Kan jeg få yderligere oplysninger om min sygdom?...15 Hvad er CC-kontoen?...15 Patientlegater...15 Hvordan kan jeg hjælpe med til at støtte forskningen?...16 Hvad er EFCCA?...16 Hvorledes finansieres Colitis-Crohn Foreningen?...16

3 Forord Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohn s sygdom. Den er skrevet og udarbejdet af foreningens Lægelige Råd, som har forfattet den ud fra de spørgsmål, der via foreningen hyppigst stilles ved diagnosen: colitis ulcerosa. Det er hensigten med dette hæfte, at besvare nogle af de spørgsmål, der helt naturligt melder sig, når man stilles overfor diagnosen kronisk tarmsygdom, hvis oprindelse er ukendt - og for hvilken der ikke findes nogen kendt helbredelse. Som patient eller pårørende har man et udtalt behov for at vide så meget som muligt om sygdommen. Denne publikation kan dog på ingen måde erstatte den personlige dialog mellem læge og patient, men det er vores håb, at den kan give svar på en del af de spørgsmål, der opstår, og samtidig virke som et godt grundlag for yderligere, uddybende spørgsmål overfor læge og personale på hospitalet. Venlig hilsen CCF s Hovedbestyrelse og Det Lægelige Råd

4 Colitis ulcerosa Patienter med colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og deres pårørende har et meget påtrængende behov for at vide så meget som muligt om denne sygdom. Colitis ulcerosa er en sygdom, som uden kendt årsag viser sig hos ca. 500 nye patienter hvert år her i landet. Egen læge og sygehuset har allerede givet oplysninger og forklaringer om sygdommen, men ofte vil der hen ad vejen dukke flere spørgsmål op. Dette hæfte er tænkt som supplerende oplysningskilde om netop colitis ulcerosa, idet en række hyppigt forekommende spørgsmål er behandlet her. Det har ikke været hensigten at give en samlet oversigt over sygdommen, men konkret at besvare en række ofte stillede spørgsmål. Hvad er colitis ulcerosa? Colitis ulcerosa er blødende tyktarmsbetændelse. Den viser sig ved at tyktarmens (colon) slimhinde får sårdannelse med blødning. Denne betændelse (inflammation) i tarmslimhinden (mucosa) kan tillige give kraftige smerter, afføringstrang, mange daglige diaréer og pus i afføringen sammen med blod. Sygdommen betegnes som kronisk, fordi den ikke kan helbredes medicinsk. Når man én gang har fået diagnosticeret colitis ulcerosa, må man indstille sig på at leve med den. Heldigvis har patienten i de fleste tilfælde mange gode perioder, det vil sige lange tidsrum - helt op til mange år - hvor sygdommen er helt i ro. Men colitis ulcerosa s forløb er helt individuelt, så nogen sikkerhed for varigheden af symptomfri perioder kan ikke gives. Typisk for colitis ulcerosa er, at den veksler mellem sygdomsfrie og aktive perioder. Det må understreges at varigheden og hyppigheden af disse perioder er individuelle og uforudsigelige. Colitis ulcerosa kan være lokaliseret til endetarmen (rectum), eller brede sig et stykke op i venstre side (sigmoideum og descendens). I svære tilfælde kan den medinddrage hele tyktarmen (pancolitis). Illustration 1: Menneskets normale anatomi, mave og tarm

5 Hvad er colon og dens funktion? Colon er tyktarmen. Det er den sidste del af menneskets fordøjelseskanal. Den strækker sig ca. l - l,5 meter fra tyndtarmens afslutning i højre side af bughulen, tværs over denne og ned i venstre side for at udmunde i rectum (endetarmen) og anus (endetarmsåbningen). Se illustration 1. Fødens fordøjelse begynder i mavesækken og fortsætter i den øverste del af tyndtarmen. Når føden er spaltet til passende små molekyler kan disse optages og via tarmens celler føres over i blod og lymfe. Tyndtarmen opsuger æggehvidestof (proteiner), sukkerstof (kulhydrater), fedtstof, de fleste vitaminer og livsnødvendige mineraler. Tyktarmen (colon) modtager herefter de ikke-fordøjelige rester af føden og dens funktion er at opsuge vand og salte fra dette tarmindhold, således at mængden af tarmindholdet reduceres fra ca gram til gram afføring i døgnet. Ændres colons funktion ved colitis ulcerosa? Ved colitis ulcerosa i udbrud påvirkes tarmens naturlige funktion på grund af betændelsestilstanden, hvor tarmens inderside (slimhinden) er hævet, sårfyldt og blødende. Dette medfører at tyktarmen ikke er i stand til at opsuge så meget vand og salt som under normale forhold. Resultatet bliver diaré, ofte med blod og afstødte slimhinderester. Herudover vil sårdannelsen bevirke, at der tabes blod og æggehvidestof (proteiner) til tarmen. Hvordan opstår colitis ulcerosa? Vi ved ikke, hvad der udløser betændelsesreaktionen i tyktarmsslimhinden. Årsagen er altså ukendt! Læger og forskere over hele verden har i årenes løb udfoldet store anstrengelser for at finde årsagen - men foreløbig uden resultat. Man har dog kunnet konstatere, at sygdommen hyppigere blusser op hos eksrygere end hos patienter, der aldrig har røget, eller patienter der for tiden er rygere. Under alle omstændigheder er der ved aktiv sygdom en øget produktion af signalstoffer, som dannes i de betændelsesceller, der invaderer tarmslimhinden, hvorved betændelsesreaktionen forstærkes yderligere. Nogle af disse signalstoffer har en direkte ødelæggende effekt på tarmslimhinden, og samtidig dannes såkaldte frie ilt-radikaler og nitrotyrosin, der både beskadiger tarmslimhinden og øger produktionen af de betændelsesfremkaldende stoffer. Der er derfor ved colitis ulcerosa tale om en selvforstærkende proces, hvor sygdommen kan siges at skyldes patientens manglende evne til at nedregulere en betændelsesproces (reaktion).

6 Hvad betyder det, at sygdommen kaldes kronisk? Kronisk betyder, at sygdommen har et ofte årelangt forløb. Dog er det sådan, at sygdommen i de fleste tilfælde (ca. 80 %) vil være præget af korte perioder med aktivitet og symptomer, og lange perioder, hvor sygdommen er i ro og ikke giver symptomer. Hos enkelte patienter er der kun tale om ét udbrud, hvorefter man ikke mærker mere til sygdommen. Colitis ulcerosa har man dog i princippet hele livet, idet sygdommen typisk veksler mellem gode perioder uden symptomer og dårlige perioder med sygdomsudbrud. Udbredningsgraden kan såvel mindskes som forøges, sygdommen spreder sig kontinuert i colons forlængelse. Smitter colitis ulcerosa? Nej! Alle foretagne undersøgelser viser, at sygdommen ikke kan overføres fra et menneske til et andet. Illustration 2: Figuren viser forskellige former for udbredelse af colitis ulcerosa i tyktarmen (colon). Procenttallene henviser til andelen af patienter med den pågældende udbredelse af sygdommen - ikke til sværhedsgraden af sygdommen. Er colitis ulcerosa opstået af stress og bekymring? I gamle dage talte man om, at sygdommen var psykosomatisk - det vil sige, at den var udløst af psykisk stress eller belastning. I dag ved vi, at dette ikke er tilfældet, idet ingen korrekt gennemførte undersøgelser har kunnet bekræfte dette. Psykisk belastning har næppe nogen større indflydelse på sygdommens opståen. Mange patienter sætter dog hyppigt et udbrud af sygdommen i forbindelse med en dårlig psykisk periode. Måske er der den sammenhæng, at forløbet af den kroniske sygdom kan påvirkes af nervøse reflekser i tarmen og dermed af psykisk belastning. De daglige problemer hos en patient med colitis ulcerosa: diaré, mavesmerter og vægttab, bliver ofte vanskeligere at bære, hvis man samtidig har det psykisk dårligt. Meget tyder på at sygdommen i sig selv kan udløse depression og angst for fremtiden.

7 Gennem en grundig, fornuftig snak med lægen kan man ofte udrede disse forhold. Sygdommen er aldrig selvforskyldt eller fremkaldt alene af psykiske problemer! Hvilke forhold påvirker opblussen af colitis ulcerosa? I de fleste tilfælde kan vi ikke udpege nogen bestemte ydre forhold, som udløser en opblussen i sygdommen. Den har som nævnt et svingende forløb med gode og dårlige perioder, men hvad der styrer dette forløb, ved vi ikke. Man kan dog i nogle tilfælde se en opblussen af sygdommen, hvis man får en akut tarminfektion f.eks. salmonella-infektion, eller turistdiaré under rejse i udlandet. Kan mine børn arve colitis ulcerosa? Det er aldrig påvist, at man kan arve colitis ulcerosa, men man ved, at der i nogle familier optræder flere tilfælde af colitis ulcerosa. Dette kunne tyde på en let øget risiko for at få sygdommen, hvis en nærtstående slægtning har den. Hvis man selv har sygdommen, er risikoen for, at ét barn vil udvikle sygdommen mindre end 2 % (1:50). Skyldes colitis ulcerosa noget jeg spiser? Trods mange ihærdige forsøg har det ikke været muligt at påvise nogen endegyldig forbindelse mellem bestemte fødemidler og forekomsten af colitis ulcerosa. I ganske få tilfælde har man kunnet afhjælpe symptomerne ved at undgå mælkeprodukter. Men dette er på ingen måde generelt for sygdommen. I andre situationer - under klinisk kontrol - har den såkaldte astronautkost vist nogen positiv virkning, men absolut ikke så god en effekt på betændelsestilstanden som hos børn med Crohn. Astronautkost er føde, der på forhånd er nedbrudt til molekylestadiet. Behandlingen er dog ret dyr og smagen er ubehagelig, hvorfor det i almindelighed ikke kan anbefales at forsøge sig med astronautkost. Under alle omstændigheder bør det foregå under lægekontrol. Det bør understreges, at der fra alle sider anbefales indtagelse af en fuldgyldig og varieret kost for at sikre de bedst mulige betingelser for kroppens forsvarssystem, specielt fordi æggehvidestoffer trækker fra blodet til tarmen når slimhinden er betændt, samtidig med at leverens produktion af æggehvidestoffer hæmmes. Er colitis ulcerosa en form for cancer? Nej! Kræft hænger sammen med dannelsen af en ny slags "fremmede" celler, der vokser uhæmmet på bekostning af kroppens egne celler. Ved colitis ulcerosa er det kroppens egne celler, der forsøger at bekæmpe den opståede betændelse.

8 Kan colitis ulcerosa udvikle sig til cancer? Tidligere har man regnet med, at patienter med colitis ulcerosa ikke havde øget risiko for udvikling af tarmkræft i forhold til normalbefolkningen, men nyere undersøgelser peger på, at hvis sygdommen har bestået i over 10 år, er der en let øget risiko for tarmkræft. Denne let øgede risiko omfatter ikke patienter med sygdom udelukkende i endetarmen. Vævsprøver udtaget forskellige steder i tyktarmen kan vise ændringer, som er forstadier til kræft - såkaldt dysplasi. Ved den efterfølgende mikroskopiske undersøgelse kan man konstatere om der er forandringer i cellerne, der varsler kræftudvikling. Det er blandt andet derfor vigtigt at gå til regelmæssig kontrol, hvor der foretages sigmoideoscopi (rekto er obsolet)-skopi eller evt. koloskopi, og prøver (biopsier) kan udtages forskellige steder i tarmen. Ved svær dysplasi anbefales operation med fjernelse af hele tyktarmen, også selvom der endnu ikke er udviklet kræft i denne. Derfor er fortsat kontrol nødvendig. Nyere viden peger på at 5-aminosalisylsyre >1.2g pr. døgn kan virke beskyttende mod colorectalcancer udvikling specielt hos risikogrupper med 1) tidlig sygdomsdebut, 2) Udbredt tarmsygdom 3) sygdomsvarighed >10 år 4) en sjælden galdegangsbetændelse (primær scleroserende colangitis). Tal med din læge om denne evidens. Hvordan diagnosticeres colitis ulcerosa? Symptomer med diaré og blod på afføringen igennem længere tid må vække mistanke om colitis ulcerosa. Man stiller diagnosen colitis ulcerosa ved først at udelukke en infektion som årsag til symptomerne. Dette gøres ved at mikroskopere og dyrke prøver af afføringen. Dernæst undersøges endetarmen ved en såkaldt sigmoideoskopi - en kikkertundersøgelse, hvorved man kan se direkte ind på tarmslimhinden, og påvise hævelse og skrøbelig slimhinde og blødende sårdannelse i slimhinden. Med et særligt instrument kan man udtage en ganske lille prøve (biopsi) af slimhinden (patienten mærker ikke dette). Denne undersøges i mikroskop for at vurdere, om der er tale om en kronisk betændelse. Med et langt bøjeligt kikkertrør, et koloskop - kan man undersøge hele tyktarmen og derved konstatere, hvor højt op i tyktarmen forandringerne strækker sig, samtidig testes for forstadier til cancer. Det er også muligt at se den nederste del af tyndtarmen. Også røntgenundersøgelser, hvor der indhældes kontrastvæske fra endetarmen kan give et indtryk af, hvor stor udstrækning betændelsen har. Endvidere er blodprøver en væsentlig del af diagnosticeringen, idet disse ofte viser tegn på blodmangel og betændelse.

9 Når vævsprøverne (biopsierne) ikke giver noget klart, entydigt svar, er det undertiden svært at skelne mellem colitis ulcerosa og Crohn s sygdom. I disse tilfælde kan den endelige diagnose først stilles på et senere tidspunkt i sygdomsforløbet, og hos nogle først ved en evt. operation. Spreder colitis ulcerosa sig med tiden? Hos mange patienter forbliver sygdommen lokaliseret til endetarmen og/eller det nederste stykke af tyktarmen, men i nogle tilfælde kan sygdommen brede sig længere op i tyktarmen. I meget svære tilfælde kan hele tyktarmen blive inddraget. Den modsatte situation, hvor sygdommen trækker sig tilbage kan ligeså vel forekomme. Vil colitis ulcerosa nogensinde forsvinde helt? Vi kender ingen medicinsk behandling, som kan helbrede colitis ulcerosa, men hos nogle patienter vil sygdommen dog efter en kortere eller længere periode gå i ro. Kirurgisk behandling med fjernelse af hele colon (tyktarmen) vil derimod betyde at sygdommen er helbredt. Kan man behandle colitis ulcerosa? I langt de fleste tilfælde kan symptomerne ved colitis ulcerosa behandles medicinsk med godt resultat. Men nogle patienter må dog opereres med fjernelse af hele tyktarmen til følge. Ved aktiv colitis ulcerosa benyttes i det væsentlige to former for medicinsk behandling, afhængig af sygdommens sværhedsgrad. Salazopyrin (sulfasalazine=sufapyridin + mesalazin) anvendes stadig, selv om præparatet efterhånden er mere end 50 år gammelt. Salazopyrin bruges både ved aktiv colitis ulcerosa og som vedligeholdelsesbehandling for at reducere risikoen for tilbagefald. Visse patienter tåler imidlertid ikke Salazopyrin på grund af bivirkninger. For disse patienter findes der gode alternativer i form af de nyere såkaldte 5-ASA præparater, der indenfor de sidste 20 år er kommet frem. Det drejer sig om Asacol, Dipentum, Mesasal, Pentasa og Premid, som alle indeholder den aktivt virkende del af Salazopyrin, nemlig 5- ASA (5-aminosalicylsyre). Disse præparater er en smule dyrere end det gammelkendte Salazopyrin, men næsten uden bivirkninger. Derfor benyttes de i stadigt og større omfang, både i tabletform og som stikpiller og indhældning. 5-ASA har også på livssigt en vis kræftforebyggende effekt på tyktarmen, som tidligere nævnt. Ved sværere tilfælde af colitis ulcerosa behandles cortikosteroider (binyrebarkhormon, Budesonid og Prednisolon). Dette præparat benyttes i så begrænset omfang som muligt, da det medfører mange og alvorlige bivirkninger. Ved sygdomsudbrud i nederste del af tyktarmen kan gives lokalbehandling (indhældninger) med kortikosteroider, hvorved bivirkningerne begrænses. Sværere tilfælde behandles med Azathioprin, Cyclosporin eller Metotrexat.

10 Nogle patienter, der tidligere har røget, synes at opnå symptomlindring ved at genoptage rygning eller ved at begynde at tygge skrå eller svensk "snus". I øvrigt henvises til publikationen Medicin & Miniklinisk ordbog som Colitis-Crohn Foreningen har udgivet. Alle de medicintyper, der benyttes ved de to sygdomme er omtalt og såvel virkninger som bivirkninger er beskrevet. Er colitis ulcerosa livstruende? Colitis ulcerosa er kun sjældent en livstruende sygdom. Opgørelser i Danmark tyder ikke på overdødelighed i forhold til normalbefolkningen. I de tilfælde, hvor sygdommen bliver livstruende, er der sædvanligvis tale om en meget voldsom, akut opblussen af sygdommen i hele tyktarmen med mange blodige diaréer, en udtalt svækkelse af almentilstanden og feber. Det er vigtigt at komme hurtigt i behandling. Svær akut opblussen kræver indlæggelse på sygehus. Medicinsk behandling - oftest med Prednisolon - forsøges først, da der er gode chancer for at bringe sygdommen i ro (på op til 80%), men operation med fjernelse af hele tyktarmen kan blive nødvendig. Moderne sygehusbehandling har således reduceret risikoen meget betydeligt. Hvilke bivirkninger er der ved de forskellige former for behandling? Der anvendes forskellige typer af medicin, afhængig af om sygdommen fremtræder i lettere eller sværere grad. I de tilfælde, hvor sygdommen er i en rolig eller en relativt rolig fase, kan anvendes Salazopyrin eller et 5-ASA præparat. Da Salazopyrin giver ca. 15 % af patienterne bivirkninger i form af kvalme og madlede, knap 10 % overfølsomhedsreaktioner i form af f.eks. hududslet, anvendes nu til nye patienter de førnævnte 5-ASA præparater, der har færre bivirkninger. Disse præparater kan desuden - om nødvendigt - gives i højere doser end Salazopyrin. 5-ASA præparaterne vil således i nogle tilfælde kunne erstatte brugen af kortikosteroider (prednisolon). Salazopyrin hæmmer tillige spermiernes funktion så længe det tages. Ved opblussen af sygdom, som er lokaliseret til endetarmen og nederste del af tyktarmen, suppleres den nævnte tabletbehandling - i en kortere periode på op til få ugers varighed - med indhældninger i tarmen af enten et 5-ASA præparat (eks. Asacol, Pentasa,), eller som stikpille (Asacol, Mesasal, Pentasa) eller cortikosteroider f.eks. Colifoam (steroidskum), indhældning Pred-clysma eller Entocort. Hvis der er tale om en kraftigere opblussen af sygdommen, kan det blive nødvendigt at give kortikosteroider som tabletter (Prednisolon). Længere tids brug af dette hormonpræparat kan give anledning til forskellige ubehagelige bivirkninger, bl.a. hævelser i ansigtet (måneansigt), væskeansamlinger andre steder på kroppen (strækmærker) og vægtøgning. Derudover kan der optræde humørsvingninger, natlige

11 mareridt, forhøjet blodsukker (kan fremprovokere sukkersyge), forhøjet blodtryk, "blå pletter" i huden og på længere sigt skørhed af knoglerne. Hos børn kan produktet virke væksthæmmende, hvorfor det kun bruges i kortere tid. Har sygdommen forskellige grader? I mange tilfælde vil sygdommen det meste af tiden kun være tilstede i mild grad eller evt. slet ikke vise sig. Men det må understreges, sygdommen har et meget forskelligt forløb. Man kan derfor ikke drage paralleller fra det ene tilfælde til det andet, men må tilpasse behandlingen individuelt. Det er derfor vigtigt at opnå et godt tillidsforhold mellem patient og læge, således at patienten altid kan henvende sig, hvis uventede problemer opstår. Da det drejer sig om en kronisk sygdom er problemet, at man aldrig kan være sikker på, om sygdommen er bragt helt til ro, eller om den vil blusse op igen efter kort tid. Man tilråder derfor en fortsat - evt. livslang kontrol på et hospitalsambulatorium eller hos en specialist, der har særlig erfaring med sygdommen. Endvidere anbefales vedligeholdelses-behandling med Salazopyrin eller 5-ASA, selv om der ikke er symptomer, hvilket mindsker risikoen for tilbagefald betydeligt. Hvilke specielle problemer skaber sygdommen hos børn? Sygdommen er sjælden før 10-års alderen. Den opstår hyppigst i alderen år. Hos børn har sygdommen ofte et sværere forløb og kan såvel før som i puberteten medføre væksthæmning. Ligeledes kan der være tale om dårlig fordøjelse og deraf følgende vægttab. Hvis det er nødvendigt at bruge kortikosteroider (prednisolon) viser undersøgelser, at selve medicinen - givet gennem længere tid - også kan hæmme barnets vækst. Det vil ofte være nødvendigt at foretage kirurgisk behandling (operation) på et tidligere tidspunkt end hos voksne. Det er vigtigt at tage beslutning om operation inden puberteten, da muligheden for at genvinde legemshøjden hurtigt aftager herefter. Børn og unge har ofte psykiske problemer i forbindelse med sygdommen, fordi de føler sig anderledes end andre jævnaldrende og har mere sygefravær end normalt i skolen. Colitis ulcerosa hos børn er altid en opgave for specialister. Hvilke former for operationer findes der? I de tilfælde, hvor sygdommen er af svær grad og har angrebet en større del af tyktarmen - og hvor patienten ikke reagerer på medicinsk behandling er operation nødvendig. Se i øvrigt Colitis-Crohn Foreningens specialhæfte: Kirurgisk behandling ved colitis ulcerosa og Crohn s sygdom. Ved operation fjernes hele tyktarmen, og i de fleste tilfælde tillige endetarmen. Tyndtarmen kan syes ned til endetarmsåbningen, idet der samtidigt - af det nederste stykke tyndtarm - laves et reservoir (pouch). Afføringen samles i dette reservoir og kommer ud den "normale" vej, men er hyppigere (6-8 gange i døgnet) og tyndere end normalt.

12 Ofte er det nødvendigt at dele denne operation op i to eller tre deloperationer, således at tyktarmen fjernes i første omgang og tyndtarmen føres ud gennem bugvæggen (ileostomi) for en periode (ca. 3-4 måneder). Herefter laves så en reservoir-operation. Reservoiret må oftest beskyttes mod afføring ved at tyndtarmen ovenfor indgangen til reservoiret føres ud som en stomi (loop-ileostomi). Denne stomi lukkes så efter yderligere 2-3 måneder ved en mindre operation. Efter den fuldendte reservoiroperation vil afføringen være tynd til lind med en afføringshyppighed på gennemsnitlig 6-8 gange i døgnet. Det er sjældent, at der kommer problemer med at kunne holde på afføringen, og der er ingen øvre aldersgrænse for at gennemgå denne operation, hvis man ellers er sund og rask. Hos ældre kan lukkemusklen dog være svækket, hvor man vil anbefale at lade den kunstige tarmåbning blive permanent. I andre situationer, hvor sygdommen i endetarmen er begrænset kan tyndtarmen sys til endetarmen. Det er en mindre operation end reservoir-operationen, men også med tendens til tynd afføring og afføringshyppighed på 4-5 gange i døgnet. Der er således mange variationer i den kirurgiske behandling, som patienten og kirurgen må diskutere i den konkrete situation. Hvilke fordele og ulemper er der ved operation? Ved operation for colitis ulcerosa fjerner man altid hele tyktarmen, hvilket betegner, at være "rask". Ganske få patienter får betændelse i galdegangene (skleroserende colangit), som ikke svinder, selv om tyktarmen fjernes. Ulemperne ved operationen er, at nogle patienter - især ældre - permanent vil få en kunstig tarmåbning på bugvæggen (Ileostomi). Problemerne for patienterne er dog blevet mindre i de senere år, fordi der er fabrikeret særdeles gode poser til at sætte over tarmåbningen. For de yngre patienter, der kan få foretaget en pouch-operation, vil ulempen begrænse sig til at skulle leve med altid at have "tynd mave", og i bedste fald at skulle tømme reservoiret 4-5 gange dagligt. Det kræver tilvænning og kan give irritation omkring endetarmsåbningen. Pouch-operationen er en specialopgave, der kun udføres på få sygehuse i Danmark. Der kan opstå kronisk betændelse i reservoiret i form af såkaldt "pouchitis", som oftest kan behandles med antibiotika (Metronidazol eller Ciproxin). Hos den enkelte patient kan der imidlertid være en række individuelle forhold, der gør sig gældende, hvorfor det er afgørende, at patient og kirurg grundigt diskuterer mulighederne i hvert enkelt tilfælde.

13 Har colitis ulcerosa betydning for gennemførelse af graviditet? Store opgørelser har vist, at det ægteskabelige samliv ikke berøres af sygdommen, og heller ikke af en evt. operation. Da kronisk tarmbetændelse er en sygdom, der ofte angriber yngre i alderen år, stilles man ofte overfor spørgsmålet, om det er muligt at blive gravid og gennemføre en graviditet på normal måde. I almindelighed er der ikke grund til at undlade at blive gravid. Har man fået en Pouch operation anbefales kejsersnit. Hvis der ikke er andre obstetriske grunde kan kvinde føde normalt. Pouch operationen kan nedsætte kvindens fertilitet, hvorfor ileorektalanastomose (IRA ) kan anbefales i særlige tilfælde. En senere pouch kan anlægges. Tal med speciallægen herom. For mænds vedkommende kan der være problemer med forplantningsevnen under behandling med Salazopyrin. Ophører man med denne behandling eller skifter til 5-ASA behandling, vil normal forplantningsevne genvindes i løbet af 3 måneder. Der er ingen øget risiko for mor eller barn under graviditeten, heller ikke hvis man fortsætter med Salazopyrin eller 5-ASA. Der kan være behov for tilskud af folinsyre og jern, fordi Salazopyrin nedsætter disse stoffers optagelse fra tarmen. Under amning kan mælken blive lettere gulfarvet af Salazopyrin, men dette er uden risiko. Hvis man skifter til et 5-ASA præparat (Asacol, Dipentum, Mesasal, Pentasa), som ikke indeholder sulfa, bliver der ingen misfarvning af mælken, selv om også disse præparater udskilles med mælken. Så vidt muligt bør graviditeten planlægges, når sygdommen er i en rolig fase. Mange undersøgelser har bekræftet, at sygdommen i de fleste tilfælde vil forblive i rolig fase under graviditeten. Colitis ulcerosa er således ingen hindring for graviditet. Sygdommens forløb påvirkes ikke på nogen bestemt måde under graviditet, og fostret er upåvirket af sygdommen hvis moderen er velbehandlet. Ved graviditet skal gives samme medicinske behandling som til ikke-gravide. Skulle der komme et tilbagefald kan man behandle med steroid i graviditeten, hvis andre muligheder er prøvet.. Skal jeg ændre mit daglige livsmønster? Nej. Colitis ulcerosa synes ikke at være afhængig af aktivitetsniveauet i det daglige. Undertiden er hospitalsindlæggelse nødvendig ved opblussen af sygdommen, da almen aflastning kan give overskud til, at kroppens eget forsvar bringer sygdommen i ro. De fleste patienter med colitis ulcerosa kan udføre deres normale arbejde og deltage i sociale aktiviteter, inklusiv sport. Der er ingen grund til at sætte sig ud over normalt socialt og familiært samvær.

14 Findes der en diæt, der hjælper? Skønt der er gennemført mange forsøg og undersøgelser, er det ikke lykkedes at finde nogen speciel sammensætning af fødemidler, som har nogen positiv virkning på colitis ulcerosa. Der kan derfor ikke anbefales nogen diæt, som vil virke positivt på sygdommen. Hvorledes vil colitis ulcerosa indvirke på min fremtid? Flertallet af patienter har sygdommen i lettere grad med kun få symptomer i form af diaré og smerter og de kan deltage i alle sociale og familiære forpligtelser på normal vis. Ganske få har sygdommen i svær grad, hvilket kræver intensiv medicinsk og eventuelt kirurgisk behandling. Moderne behandling har fjernet de fleste risikomomenter og har gjort det muligt for patienten at vende tilbage til en normal livsførelse uden tab af arbejdsevne. Foregår der forskning inden for colitis ulcerosa? Over hele verden udføres et stort arbejde for at belyse sygdomsmekanismen og opnå en bedre behandling af colitis ulcerosa. Danmark har hidtil hævdet sig flot i international sammenhæng. Til forskning af sygdommen kræves deltagelse af mange patienter. I Danmark har vi satset på et samarbejde med mange hospitalsafdelinger ved afprøvning af ny medicin, vurdering af risikofaktorer for sygdommen og årsagssammenhænge. Mange danske afdelinger deltager i internationalt samarbejde. Kan jeg få nogen støtte fra det offentlige under min sygdom? Der henvises til foreningens socialrådgiver. Om Colitis-Crohn Foreningen Hvad er Det Lægelige Råd? Det Lægelige Råd er sammensat af en gruppe af eksperter, der praktisk og videnskabeligt har beskæftiget sig med inflammatoriske tarmsygdomme. Det Lægelige Råd modtager intet vederlag for sin medvirken i CCF s aktiviteter.

15 Kan jeg få kontakt med andre Colitis-Crohn ramte? Ja. Du kan benytte dig af CCF's korps af KIT-rådgivere. KIT= Kronisk Inflammatorisk Tarmbetændelse KIT-rådgiverne er selv patienter eller forældre til børn med sygdommene, der har deltaget på CCF's egne kurser for rådgivere. KIT-rådgivningen er en telefonrådgivning. Vi vil være behjælpelige med at finde netop den rådgiver der bedst passer til dig og dine forhold. Du kan kontakte KIT-Rådgivningen på tlf mellem kl fra mandag til torsdag samt i sekretariatets åbningstid. Foregår der noget lokalt? Der er oprettet lokalafdelinger under Colitis-Crohn Foreningen i hele landet, hvor der regelmæssigt holdes møder af faglig og social karakter. Kontakt landsforeningen og få opgivet én eller flere kontaktpersoner i dit område. Eller besøg CCF s hjemmside på Kan jeg få yderligere oplysninger om min sygdom? Ja. Colitis-Crohn Foreningen udgiver medlemsblade 4 gange årligt, hvor de nyeste forskningsresultater meddeles og kommenteres. Artikler om sygdommene og behandlingen. Lokalafdelingerne har deres egne sider med nyt fra dit lokalområde, "Det Lægelige Råd," "Det Ernæringsfaglige Råd" samt artikler fra socialrådgiveren, der også besvarer spørgsmål med almen interesse. Hvad er CC-kontoen? CC-kontoen administreres af hovedbestyrelsen for Colitis-Crohn Foreningen. De beløb, som tilgår kontoen benyttes ubeskåret til: Forskning indenfor inflammatoriske tarmsygdomme. Uddeling af midler fra kontoen foregår efter indstilling fra CCF's Lægelige Råd. Beløb fra kontoen går selvfølgelig udelukkende til forskning indenfor colitis ulcerosa og morbus Crohn. Patientlegater Legater til colitis/crohn ramte medlemmer. I øjeblikket uddeles højst 2500 kr. pr. ansøgning. Tidspunkt for ansøgning annonceres i CC-Bladet samt på CCF s hjemmeside;

16 Hvordan kan jeg hjælpe med til at støtte forskningen? Du kan støtte forskningen ved at indbetale et gavebeløb på girokonto der ubeskåret vil tilgå forskningen indenfor morbus Crohn og colitis ulcerosa. Hvad er EFCCA? European Federation of Crohn s and ulcerative Colitis Associations - EFCCA - er en europæisk sammenslutning af landsforeninger for Colitis/Crohn-ramte. Den danske Colitis-Crohn Forening er medlem og har derfor indflydelse på målene for forskning og vilkår for Colitis Crohn-ramte på internationalt plan. Samarbejde er nødvendigt både videnskabeligt og socialt. Hvorledes finansieres Colitis-Crohn Foreningen? Landsforeningen for Colitis-Crohn-ramte er selvfinansierende. Foruden medlemskontingenter (p.t. 150 kr. om året i 2004), modtager foreningen gavebeløb fra medlemmerne. CCF modtager desuden støtte fra Tips- og Lottopuljen og Socialministeriets Handicappulje (kursus for forældre, børn og unge). Det er foreningen magtpåliggende, at de midler der indkommer til foreningens arbejde, uddeles snarest efter foreningens regler.

Colitis-Crohn Foreningen informerer. Colitis ulcerosa

Colitis-Crohn Foreningen informerer. Colitis ulcerosa Colitis-Crohn Foreningen informerer Colitis ulcerosa Forord Colitis ulcerosa er en sygdom, der viser sig hos ca. 750 nye palienter hvert år her i landet. Vi har brug for at vide mere om årsagen til sygdommen,

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Informationshæfte Morbus Crohn

Informationshæfte Morbus Crohn Informationshæfte Morbus Crohn Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Crohn's sygdom (morbus Crohn)...4 Hvad er Crohn's sygdom?...5 Hvor sidder sygdommen?...5 Hvad gør tyndtarmen?...5 Hvad

Læs mere

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa Patientvejledning Colitis Ulcerosa Hvad er Colitis Ulcerosa? Colitis Ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelses reaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver

Læs mere

Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis Ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme

Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis Ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme 3 Forord Crohns sygdom (Morbus Crohn) er en sygdom, der viser sig hos ca. 600 nye patienter hvert år eller 11 nye tilfælde pr. uge her i landet. I alt lever der ca. 15.000 med Crohn i Danmark. Vi kender

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,

Læs mere

Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis Ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme

Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis Ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme 2 Forord Crohns sygdom (Morbus Crohn) er en sygdom, der viser sig hos ca. 600 nye patienter hvert år eller 11 nye tilfælde pr. uge her i landet. I alt lever der ca. 15.000 med Crohn i Danmark. Vi kender

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Patientvejledning. Low FODMAP

Patientvejledning. Low FODMAP Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men

Læs mere

Mikroskopisk kolit. Jørgen Rask Madsen. Mikroskopi billeder af henholdsvis kollagen kolit & lymfocytær kolit

Mikroskopisk kolit. Jørgen Rask Madsen. Mikroskopi billeder af henholdsvis kollagen kolit & lymfocytær kolit Mikroskopisk kolit Jørgen Rask Madsen Mikroskopi billeder af henholdsvis kollagen kolit & lymfocytær kolit 4 Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns sygdom

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Information om pouch

Information om pouch Information om pouch 2 Forord Denne pjece henvender sig til dig som på grund af Colitis Ulcerosa (CU) eller Familiær Adeno Polypose (FAP) overvejer at få en pouch. Denne pjece er tænkt som et supplement

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Det lægelige Råd. Indhold. Colitis-Crohn Foreningen. Aktivitetspuljen

Det lægelige Råd. Indhold. Colitis-Crohn Foreningen. Aktivitetspuljen Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis ulcerosa, Crohns Sygdom og andre relaterede tarmsygdomme Det lægelige Råd Overlæge dr. med., Pia Munkholm Overlæge dr. med., Jan Fallingborg

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep.

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep. DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Moviprep www.koldingsygehus.dk Koloskopi Vi har planlagt at lave koloskopi. Det er en undersøgelse af endetarm og

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

SIDE 1 FORSIDE. Værd at vide om IBD

SIDE 1 FORSIDE. Værd at vide om IBD SIDE 1 FORSIDE Værd at vide om IBD SIDE 2 SIDE 3 FORORD Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme. Colitis-Crohn

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er

Læs mere

Irritabel tyktarm (IBS)

Irritabel tyktarm (IBS) SIDE 1 FORSIDE Irritabel tyktarm (IBS) SIDE 2 SIDE 4 INDHOLD Om irritabel tyktarm...5 Hvad er irritabel tyktarm?...5 Hvad er symptomerne på irritabel tyktarm?...5 Hvor almindeligt er irritabel tyktarm?...6

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tyktarm Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Information om gastroskopi og koloskopi

Information om gastroskopi og koloskopi Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om gastroskopi og koloskopi Hvad er gastroskopi? Gastroskopi

Læs mere

Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns Sygdom.

Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns Sygdom. Forord Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns Sygdom. Den er skrevet og udarbejdet af foreningens Lægelige Råd, som har forfattet den ud fra det behov

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen

kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling 2 Hvad er en sigmoideoskopi? Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Anlæggelse af J-Pouch

Anlæggelse af J-Pouch Anlæggelse af J-Pouch Århus Universitetshospital Kirurgisk afdeling P Afsnit P260 Tlf. +45 7846 7537 Tage-Hansens Gade DK-8000 Århus C www.afdp.auh.dk J-pouch anlæggelse og forløb Formålet med denne patientinformation

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Picoprep www.koldingsygehus.dk Du bedes møde til undersøgelse dag, den kl på DagKlinikken. Skulle du være forhindret

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans Patientvejledning Cøliaki Glutenintolerans Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling Patientinformation - om Koloskopi Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den udføres

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Sigmoideoskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen

Sigmoideoskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen Til patienter og pårørende Sigmoideoskopi - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Forberedelse

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Patientvejledning. Mavesår

Patientvejledning. Mavesår Patientvejledning Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår. Hvis slimhindens modstands kraft svækkes, kan mavesyren ødelægge slimhinden

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af galdeblæren

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af galdeblæren Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af galdeblæren Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative

Læs mere

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning. kan tilbydes og med fordel anvendes ved uhensigtsmæssigt lokaliserede fedtdepoter, det kan være sig på hofter, lår, mave, knæ, bryster, ankler, læg og under hagen. En fedtsugning er ikke en erstatning

Læs mere

Ileostomi - og hvad så?

Ileostomi - og hvad så? Ileostomi - og hvad så? Ileostomi - og hvad så? Stomiforeningen COPA, 2002. Illustrationer: Ruth Rasmussen. 3.oplag (revideret udgave), 2002. Oplag: 20.000 stk. Udgivet med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi Patientinformation Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi - Ekstirpatio recti Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

COLITIS-CROHN FORENINGEN INFORMERER. Vores barn har fået tarmbetændelse

COLITIS-CROHN FORENINGEN INFORMERER. Vores barn har fået tarmbetændelse COLITIS-CROHN FORENINGEN INFORMERER Vores barn har fået tarmbetændelse COLITIS-CROHN FORENINGEN Klingenberg 15, 2. th, 5000 Odense C Tlf. 35 35 48 82 CVR 21314307 Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen

Læs mere

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med dødt foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi)

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) Hellerup 3977 7070 Lyngby 45 933 933 Odense 6548 7070 Skørping 9839 2244 info@cfrhospitaler.dk - www.cfrhospitaler.dk Hvad er en koloskopi? En koloskopi

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere