L o k a l A g e n d a 2 1 UDKAST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L o k a l A g e n d a 2 1 UDKAST"

Transkript

1 L o k a l A g e n d a 2 1 S t r a t e g i o g H a n d l i n g s p l a n f o r e n b æ r e d y g t i g u d v i k l i n g a f H v i d o v r e UDKAST

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Bæredygtighed og Lokal Agenda Evaluering af Lokal Agenda 21-strategi Mål for Lokal Agenda 21-strategi Om de valgte mål 5 6. Sammenhæng med Planstrategi Projektgennemførelse 7 8. Projekter 7 9. Klimaprojekter Projekt 1: Klimakommune, kommunale bygninger Projekt 2: ESCO-projekter på kommunale bygninger Projekt 3: Solceller på kommunale bygninger Projekt 4: Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset Projekt 5: Udviklingsplan for fjernvarme Projekt 6: Klimatilpasningsplaner og -indsatser Projekt 7: Virksomheders CO2-reduktion Projekt 8: CO2 og energi for skoleelever Projekt 9: Hvidovres energiforsyning for skoleelever Projekt 10: Cyklisme i Hvidovre Projekt 11: Klima- og miljøvenligere asfalt Miljø- affalds- og naturprojekter Projekt 12: Ny genbrugsordning for haveboliger Lokal Agenda 21-strategi Projekt 13: Udarbejdelse af Lokal Agenda 21-strategi Evaluering af Lokal Agenda 21 projekter Side 2 af 24 sider

3 1. Resumé Kommunen skal ifølge planloven hvert 4. år udarbejde en strategi for et bæredygtigt Hvidovre. Det kaldes også en Lokal Agenda 21strategi. En bæredygtig udvikling betyder kort fortalt, at vi ikke bruger mere af de begrænsede ressourcer eller forurener mere, end at fremtidige generationer har samme muligheder som vi. En bæredygtig udvikling omfatter os alle; det er vores daglige handlinger, der er bestemmende for, om vi når frem til en harmonisk sameksistens med det omgivende miljø. Så trods det fremmedartede navn drejer Lokal Agenda 21 sig ganske enkelt om at alle bidrager til en bæredygtig udvikling lokalt hvor man bor. Borgere, virksomheder og kommune skal samarbejde om at gøre Hvidovre bæredygtigt. Strategien tager udgangspunkt i kommunens miljø- og naturpolitik med følgende mål: 1. Klima: Vi vil modvirke de menneskeskabte klimaforandringer ved at reducere CO2 udslippet og afhjælpe klimaeffekterne ved tilpasninger 2. Miljø, Affald og Natur: Vi vil beskytte miljø og natur ved at reducere miljøbelastning, begrænse affaldsmængderne, øge genbrug og genanvendelse og fremme biologisk og landskabelig mangfoldighed Strategien omfatter de nedenfor oplistede projekter. Nr Projekt Langsigtet målsætning: Klima Miljø, Affald & Natur 1 Klimakommune, kommunale bygninger X 2 ESCO-projekter på kommunale bygninger X 3 Solceller på kommunale bygninger X 4 Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset X 5 Fjernvarmekommunen på Vestegnen X 6 Klimatilpasningsplaner og indsatser X 7 Virksomheders CO2-reduktion X 8 CO2 og energi for skoleelever X 9 Hvidovres energiforsyning for skoleelever X 10 Cykelprojekter X X 11 Klima- og miljøvenlig asfalt X X 12 Ny genbrugsordning for haveboliger X X 13 Udarbejdelse af Lokal Agenda 21-strategi Ansvar for projektgennemførelse ligger hos kommunale forvaltninger, virksomheder, organisationer, foreninger, enkeltborgere mm. Strategien bliver gennemført indenfor de i budget 2012 afsatte kr. årligt. Strategien har været behandlet i kommunens Grønne Råd, har været i høring og blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Side 3 af 24 sider

4 2. Bæredygtighed og Lokal Agenda 21 Hvad er bæredygtighed? FN s såkaldte Brundtland-kommission definerede i 1987 en bæredygtig udvikling som en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. På FNs første bæredygtighedskonference i Rio de Janeiro i 1992, forpligtede 181 stater sig til et handlingsprogram for bæredygtig udvikling. Heri opfordres lokale myndigheder til at nedsætte ressourceforbruget og mindske miljøbelastningen, bl.a. ved at inddrage verdens kommuner og lokalsamfundene i arbejdet. Tænk globalt og handl lokalt er det velkendte Lokal Agenda 21 slogan, der peger på, at selv små lokale tiltag betyder rigtigt meget, hvis der er mange nok, der gør det. Man kan således gøre en forskel globalt ved at gøre en indsats lokalt. Mange bække små er grundprincippet i Lokal Agenda 21-arbejdet. Hvad er dansk bæredygtighed? Agenda 21 er indføjet i det danske plansystem. Danske kommuner skal hver fjerde år lave en strategi for kommunens Lokal Agenda 21-arbejde. Planlovens stk. 3 siger at Lokal Agenda strategien skal indeholde følgende elementer: Lokal Agenda 21-strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: mindskelse af miljøbelastningen fremme af bæredygtig byudvikling og by-omdannelse fremme af biologisk mangfoldighed inddrage befolkning og erhvervsliv i Lokal Agenda 21-arbejdet fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Hvad er bæredygtighed i Hvidovre Kommune? I Hvidovre kommune skal de internationale fokusområder og planlovens rammer oversættes til projekter, der giver mening i en Hvidovre-sammenhæng. Dvs. at strategien skal pege på mål og projekter, der er i overensstemmelse med Planlovens og Lokal Agenda 21 principper. Samtidig skal det være projekter, der er Hvidovre-relevante, der rettes mod konkrete udfordringer og som samtidig giver mening og merværdi for borgerne. 3. Evaluering af Lokal Agenda 21-strategi Bilag 1 indeholder en evaluering af Lokal Agenda 21-projekterne Side 4 af 24 sider

5 4. Mål for Lokal Agenda 21-strategi Langsigtede mål Hvidovre vil med sin Lokale Agenda 21-strategi gennemføre projekter, der hver på sin måde bidrager til at o modvirke klimaforandringer o tilpasse kommunen til klimaforandringer o reducere miljøbelastning o begrænse affald og øge genbrug o fremme biologisk mangfoldighed Struktur Lokal Agenda 21 strategi s struktur lægger sig tæt op af den foregående strategi og tager som tidligere udgangspunkt i Planlovens krav og Hvidovre Kommunes miljøpolitik. Projekterne er opdelt på temaer efter følgende langsigtede mål: 1. Klima: De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2 udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger. 2. Miljø, Affald og Natur: Miljø og natur beskyttes ved at reducere miljøbelastning, begrænse affaldsmængderne, øge genbrug og fremme biologisk og landskabelig mangfoldighed. Under hvert tema og mål er defineret en række projekter med en tilhørende handlingsplan, konkrete resultater, aktiviteter og indikatorer for gennemførelse. Hvert projekt vil på sin måde bidrage til på sigt at nå de opstillede mål. 5. Om de valgte mål Klima Klimaet er på dagsordenen overalt og er en af tidens mest markante udfordringer. Der har under stor mediebevågenhed været COP15 klimatopmøde i København i 2009 og Klimaproblemerne var også et væsentligt tema på Rio+20 bæredygtighedskonferencen for verdens ledere i Rio de Jainero i Den pragmatiske konklusion fra disse topmøder er imidlertid, at det går endog meget langsomt med at opnå global enighed om reduktionsmål og -midler, hvis det overhovedet kan opnås. Som reaktion på dette er der etableret en stærk lokalt baseret CO2-ansvarlighed, hvor kommuner, virksomheder og borgere over hele verden går foran i deres lokalområde og tager ansvar for CO2-reduktion. Bevægelsen startede i USA under sloganet Cool Cities, solving global warming one city at a time. Den danske version af Cool Cities er Klimakommune -konceptet, som blev startet af Danmarks Naturfredningsforening. I 2008 bandt Hvidovre sig som Klimakommune til en CO2 reduktion på 2 % årligt indtil Hvidovre var dengang den fjerde Klimakommune i landet. Side 5 af 24 sider

6 I forrige Lokal Agenda 21-strategi var Hvidovres CO2-projekter næsten udelukkende feje-for-egen-dør -projekter. Kommunens arbejdspladser reducerede i energiforbruget med fine resultater og de kommunale medarbejdere har bidraget flot til at Hvidovre kommune har opfyldt 2 % kravet. Feje-for-egen-dør aktiviteter på kommunale arbejdspladser fylder fremdeles meget i Lokal Agenda 21-strategi Men klimaproblemerne er også rykket ind i den almindelige hvidovreborgers bevidsthed. Vejret er under forandring og blevet mere ekstremt. Ud over at borgerne oplever vand i kældrene står vigtige samfundsmæssige værdier og funktioner på spil. Der er eksempelvis afgørende at livsvigtige funktioner som Hvidovre Hospital og kommunens el-vand- og varmeforsyning beskyttes mod skybrud og oversvømmelser. Derfor omfatter projekterne både klimatilpasningsprojekter og CO2-reduktions projekter. Miljø, Affald og Natur De seneste års økonomiske krise har som positiv sidegevinst resulteret i et lavere forbrug og dermed mindre miljøbelastning og affaldsmængder. Men kriser får en ende og væksten vil igen øges. Vækst står højt på den politiske dagsorden og man taler meget om fremtidens grønne og bæredygtige vækst. Et både globalt og dansk mål er at afkoble sammenhængen mellem den økonomiske vækst og miljøbelastningen. Der skal satses på grøn økonomi, hvor vækst og velfærd ikke giver øget belastning af miljø og natur. For Hvidovres Lokal Agenda 21-strategi betyder det prioritering af projekter, hvor miljøbelastning og affaldsmængder reduceres, hvilket også gavner naturen. Affald er en ressource, så Hvidovre ønsker at arbejde med en intelligent tilgang til de ressourcer, der findes i affaldsstrømmen. 6. Sammenhæng med Planstrategi 2011 Både Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21-strategi handler om Hvidovre Kommunens fremtidige udvikling. Planstrategien har et bredt perspektiv, hvorimod Lokal Agenda 21-strategien handler om kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Planstrategi 2011 omfatter fem fokusområder for kommunens udvikling: Bosætning og boligpolitik Sundhed og bevægelse Service- og kulturtilbud Trafik- og bymiljø Klima, energi og miljø Især for det femte punkt Klima, energi og miljø findes snitflader med Lokal Agenda 21- strategien. Her beskriver Planstrategien visionerne for kommunens bæredygtige udvikling. Til forskel er Lokal Agenda 21-strategien konkret og handlingsorienteret. I lighed med de tidligere strategier anvender og understøtter Lokal Agenda 21 for forskellige temaer og handlinger i Planstrategi Fra 2015 vil Lokal Agenda 21 og Planstrategien blive tidsmæssigt synkroniseret. Side 6 af 24 sider

7 7. Projektgennemførelse Projekterne skal i perioden gennemføres af forskellige samarbejdsparter de næste år. Strategien har været behandlet i Det Grønne Råd, der er kommet med forslag og kommentarer. Disse er hvor muligt blevet indarbejdet. Strategien er endvidere sendt til offentlig høring og kommentering via Hvidovre kommunes hjemmeside. Teknisk Forvaltning er initiativtager og koordinator for en række projekter, der gennemføres på tværs af kommunens forvaltninger og eksternt. Endvidere vil borgere, virksomheder, foreninger mm. involvere sig i konkrete projekter. Det betyder, at initiativ og ansvar for gennemførelse af en række projekter ikke ligger hos kommunen, men hos borgergrupper, organisationer og virksomheder. 8. Projekter Tabellen oplister projekter for med angivelse af hvilken målsætning projekterne primært bidrager til at opfylde. Langsigtet målsætning: Nr Projekt Klima Miljø, Affald & Natur 1 Klimakommune, kommunale bygninger X 2 ESCO-projekter kommunale bygninger X 3 Solceller på kommunale bygninger X 4 Innovative energirenoveringer på Medborgerhuset X 5 Fjernvarmekommunen på Vestegnen X 6 Klimatilpasningsplaner og indsatser X 7 Virksomheders CO2-reduktion X 8 CO2 og energi for skoleelever X 9 Hvidovres energiforsyning for skoleelever X 10 Cykelprojekter X 11 Klima- og miljøvenlig asfalt X X 12 Ny genbrugsordning for haveboliger X X 13 Udarbejdelse af Lokal Agenda 21-strategi Tabellen giver et overblik over Lokal Agenda 21-projekter Side 7 af 24 sider

8 9. Klimaprojekter 9.1 Projekt 1: Klimakommune, kommunale bygninger Hvidovre kommune har siden 2008 været Klimakommune, hvilket betyder et krav om 2 % årlig CO2-reduktion indtil Det er Danmarks Naturfredningsforening der står bag Klimakommune-konceptet. Hvidovre var i 2008 landets fjerde Klimakommune. Idag er der 73 Klimakommuner. Som klimakommune skal man udarbejde og gennemføre en handlingsplan for CO2 reduktion ligesom man skal måle og publicere resultaterne årligt. Resultaterne har Hvidovre kommune publiceret gennem sit årlige grønne regnskab. Hvidovres resultater kan ses på DNs hjemmside: Endvidere har Hvidovre kommune fra 2008 også været Kurveknækker-kommune, hvilket betyder et yderligere krav om 2 % årlig reduktion af elforbruget. Hvidovre kommune har opfyldt disse krav vha. en stor indsats både i form af tekniske opgraderinger og klimarigtig adfærd fra medarbejdernes side. Klimakommune-projektet fortsætter i de kommende år. Fokusområder for kommunens egne bygninger vil fortsat være: 1. tekniske forbedringer og opgraderinger generelt 2. klimarigtig adfærd blandt medarbejderne og brugere Projekt 1 Mål Resultater Klimakommune, kommunale bygninger De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Hvidovre Kommune reducerer som forpligtet CO2- udledningen med 2% årligt i perioden Hovedaktiviteter I udarbejdes handlingsplan for 2 % målet, der omfatter 1. Tekniske opgraderinger generelt 2. Klimarigtig adfærd hos ansatte og brugere Fra 2013 gennemføres planen En gang årligt offentliggøres resultaterne i Grønt Regnskab og til Danmarks Naturfredningsforening Indikator CO2-data på Hvidovre kommunes og på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside Side 8 af 24 sider

9 9.2 Projekt 2: ESCO-projekter på kommunale bygninger For så vidt angår projekt 2 henvises til mødesag med beslutning fra Kommunalbestyrelsesmødet 18. december 2012, punkt 6: 2f2012%2fKB%2fREF121218web.htm Side 9 af 24 sider

10 9.3 Projekt 3: Solceller på kommunale bygninger Stigende elpriser og faldende priser på solceller har gjort det attraktivt for både private og kommuner at opsætte solceller på bygningerne. Hvidovre kommune har mange bygninger på hvilke, det giver god mening at opsætte solceller. Solceller vil bidrage til en mere klimarigtig kommune og det vil bidrage til en lavere el-udgift for kommunen. Kommunen vil over de næste år undersøge markedet for de mest velegnede anlæg, iværksætte pilotprojekter og vil med den øgede viden opsætte solcelleanlæg på en række udvalgte kommunale bygninger. Projekt 3 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Solceller på kommunale bygninger De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Hvidovre Kommune reducerer elforbruget på udvalgte bygninger ved opsætning af solceller Markedet undersøges for velegnede cost-effektive anlæg Der iværksættes pilotprojekter for at opnå viden og teste solcelleanlæg Der opsættes anlæg på en række velegnede bygninger Antal kvadratmeter solceller opsat, reduktion i elforbruget som planlagt 9.4 Projekt 4: Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset En række hovedstadskommuner, virksomheder og universiteter indenfor energi-, cleantech og byggeri- og rådgivningsbranchen samarbejder omkring innovative energirenoveringsprojekter. Projekterne, der kaldes Plan C-projekter, er finansieret af kommunerne, erhvervsfremmemidler og EU s regionalfond. Formålet er at udvikle, afprøve og demonstrere løsninger inden for energirigtig renovering af offentlige bygninger og boligselskaber i hovedstadsområdet. Hvidovre har stillet Medborgerhuset til rådighed som test-case for innovative energirenoveringer. Hvidovre får energirenoveret Medborgerhuset, kommunens deltagende medarbejdere får opbygget viden og samtidig har Hvidovre førstehånds adgang til viden og erfaringer projektets øvrige energirenoveringsprojekter i samarbejdskommunerne. I Hvidovre Medborgerhus skal ventilations- og køleanlæg udskiftes til en vandbåren løsning og der sker forberedelse til lavtemperatur-fjernvarme. Forud for renoveringen laves endvidere forsøg med forskellige kombinationer af vinduesløsninger og solafskærmning med bygningsintegrerede solceller. Side 10 af 24 sider

11 Gate 21 konceptet kan ses på Detaljer om medborgerhuset kan ses på Hvidovre-projektets hjemmeside: Projekt 4 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Det energirenoverede Medborgerhus har et lavere energiforbrug Projektafklaring forsøg med vinduesløsninger, solafskærmning med integrerede solceller og ventilationsanlæg evaluering af forsøg og valg af løsninger Indsamlet viden formidles videre til medborgerhusets gæster Fald i Medborgerhusets energiforbrug som beregnet, information formidles til husets gæster 9.5 Projekt 5: Udviklingsplan for fjernvarme Fremtidens miljøvenlige energisystem vil være uafhængigt af fossilt brændsel og vil være omstillet til 100% vedvarende energi. I denne mangeårige proces spiller kommunernes fjernvarmesystemer en afgørende rolle, fordi fjernvarmen kan udnytte spildvarme og indpasse store mængder vedvarende energi. Fjernvarme er en flexibel, miljøvenlig, billig og meget komfortabel opvarmningsform. Omlægning af landets varmeforsyning til fjernvarme, er derfor også helt centrale anbefalinger i Klimakommissions rapport fra 2010, Varmeplan Danmark fra 2010 og Hovedstadens Klimastrategi fra Hvidovre Kommunes varmeforsyning er baseret på de kollektive opvarmningsformer naturgas og fjernvarme, men der er også individuelle opvarmningsformer som oliefyr. Hvis Hvidovre omlægger varmeforsyningen til fjernvarme, vil Hvidovre bidrage til en væsentlig reduktion af CO2 udslippet. På denne baggrund har Hvidovre Fjernvarmeselskab i 2012 udarbejdet en udbygningsplan for fjernvarme i samarbejde med Hvidovre kommune. Planens mål er, at alle områder i Hvidovre kommune skal have mulighed for at tilslutte sig fjernvarmesystemet inden Ifølge beregningerne vil det give en CO2-reduktion på over tons årligt, hvis alle de resterende områder tilslutter sig. Side 11 af 24 sider

12 Projekt 5 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Udviklingsplan for fjernvarme De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger I 2020 vil alle områder i Hvidovre Kommune have mulighed for at tilslutte sig fjernvarmesystemet Politisk godkendelse af udbygningsplan for fjernvarmesystemet Fjernvarme etableres i de enkelte områder efter en faseopdelt plan, der er gennemført i 2020 Godkendt helhedsplan foreligger, etableringen af fjernvarme gennemført i Projekt 6: Klimatilpasningsplaner og -indsatser Konsekvenser af klimaforandringerne er bl.a. ændrede nedbørsforhold med hyppigere og mere ekstreme skybrud, øget vandstand i havene og stigende temperaturer. Hvidovre kommune må derfor tilpasse sig den nye situation. Det stiller kommune overfor store tekniske, forvaltningsmæssige, lovgivningsmæssige og økonomiske udfordringer i de kommende år. Klimatilpasning er en langsigtet proces. For at løse udfordringerne, er det helt centralt at tage udgangspunkt i en langsigtet og sammenhængende vandplanlægning. En tværgående og sammenhængende vandplanlægning vil muliggøre overordnede prioriteringer og innovative, hensigtsmæssige løsninger, der kan implementeres på tværs af kommunegrænser, forvaltninger, tekniske afdelinger, lovgivning mm. Hvidovre kommunes spildevandsplan og vandforsyningsplan står for revision og skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen. Både spildevandsplanen og vandforsyningsplanen er lovpligtige opgaver. Endvidere forventes det jfr. regeringsgrundlaget, at udarbejdelsen af en kommunal klimatilpasningsplan inden for ganske kort tid bliver lovpligtig. Det er hensigtsmæssigt, at Spildevandsplan, Vandforsyningsplan og Klimatilpasningsplan formuleres i samme proces og derved skaber en sammenhængende vandplanlægning og indsatsplan, der kan imødegå klimaforandringernes effekt i Hvidovre kommune. Efter vandsektorens selskabsgørelse og etableringen af et fælles vandselskab i Københavnsområdet og regeringens nylige aftale med KL om finansiering af klimatilpasningstiltag, skal den praktiske implementering af klimatilpasningstiltag, der berører spildevands- og vandforsyning, finansieres og gennemføres af vandselskabet i tæt samspil med Hvidovre Kommune og koordineres med kommuneplanen. Side 12 af 24 sider

13 Med en klimatilpasningsplan vil Hvidovre kommune over de næste mange år kunne tilpasse Hvidovre kommune og dermed imødegå de alvorligste effekter af klimaforandringerne. Projekt 6 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Klimatilpasningsplaner og -indsatser De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Etablere et grundlag til at foretage velinformerede politisk beslutninger vedr. fremtidens klimatilpasninger i Hvidovre kommune. Udarbejde sammenhængende og tværgående planer for Spildevand, Vandforsyning og Klimatilpasning, der bedst muligt fastlægger rammene for at klimatilpasse Hvidovre Kommune. Politisk godkendelse af plan Implementering af plan i prioriteret rækkefølge Politisk godkendt plan foreligger Prioriterede projekter påbegyndt 9.7 Projekt 7: Virksomheders CO2-reduktion Erfaringerne viser, at mange virksomheder kan reducere deres energiforbrug væsentligt ved mindre investeringer og adfærdsændringer. Det handler om energibesparelser som mange virksomheder typisk overser og som med en mindre indsats nemt kunne realiseres. Selv om der findes meget information om virksomheders muligheder for energibesparelser, viser erfaringerne også, at det tit er selve beslutningen og opstarten, der er vanskelig for virksomhederne. Hvidovre kommune vil over de næste år, i forbindelse med sit virksomhedstilsyn, opfordre virksomhederne til energibesparelser, give information og vejledning hvor muligt og anvise relevant materiale. Ud over til at skabe besparelser og øget bæredygtigheden, vil virksomhedernes energiindsats også kunne bruges profileringsmæssigt. Projekt 7 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Virksomheders CO2-reduktion De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger. Kommunens virksomhedstilsyn har i forbindelse med miljøtilsynsbesøg informeret og vejledt kommunens virksomheder i muligheder for energibesparelser I perioden informerer og vejleder kommunens virksomhedstilsyn under deres besøg virksomheder om energibesparelser Det planlagte antal virksomheder har modtaget information og vejledning Side 13 af 24 sider

14 9.8 Projekt 8: CO2 og energi for skoleelever Hvis eleverne skal kunne begribe klima problematikken, og dens utrolig mange energi overførsler, er det vigtigt, at eleverne til fulde forstår de til grundliggende processer. Her har grønne planter en central rolle, da de binder, tilbageholder og frigiver CO2 til atmosfæren. De fossile brændsler vi anvender i dag er millioner af år gamle planter, der ved forbrænding bliver til CO2. Quark tilbyder Hvidovres skoleklasser en aktivitet, der fortæller om fossile brændslers oprindelse, om hvordan grønne planter binder CO2 og om hvordan CO2 igen frigives ved planter og dyrs respiration. Der vil være mange elevforsøg. Eleverne skal opsamle data ved brug af Pasco dataloggere med forskellige sensorer. De skal undersøge, forklare og stille spørgsmål. Projekt 8 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator CO2 og energi for skoleelever De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Min. 10 skoleklasser fra folkeskolens overbygning får en bedre forståelse for vigtigheden af, at alle energi overførelser er i en klimarigtig balance, herunder dyr, planters og fossile brændslers betydning for CO2- problematikken Samtidig opfylder emnet også Undervisnings Ministeriets Fælles Mål omkring fotosyntesen og respirationsprocessen samt energioverførelser Udvikling af aktiviteten 10 aktiviteter gennemføres årligt i Mindst 250 elever/år har deltaget 9.9 Projekt 9: Hvidovres energiforsyning for skoleelever Hvidovre har placeret to store energivartegn i kommunen: Avedøreværket, samt Dongs og Hvidovre Vindmøllelaugs vindmøller. Når Hvidovre er Klimakommune, skal alle elever selvfølgelig have indsigt i, hvordan disse to meget forskellige energiforsynings anlæg fungerer. Derfor skal Hvidovre skolelever fra skoleåret 2012 og fremover kunne komme på Quark og arbejde med dampturbiner og minimøller. Alle elever skal få indblik i forskelle, konsekvenser og fordele som kraftværker og vindmøller har på klimaet og miljøet. Ingen elever i Hvidovre skal være i tvivl om, hvordan en generator, turbine eller nacelle fungerer. Side 14 af 24 sider

15 Projekt 9 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Hvidovres energiforsyning for skoleelever De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Min. 10 skoleklasser får indsigt i og forståelse for hvordan vindmøller og et kraftværk fungerer, og hvilke fordele og konsekvenser det har på klimaet og miljøet. Emnet bidrager samtidig med at opfylde Undervisnings Ministeriets Fælles Mål omkring energiforsyning, alternative energiformer og klimaundervisning Udvikling af aktiviteten: Klimarigtig indretning på Quark 10 aktiviteter gennemføres årligt i Mindst 250 elever/år har deltaget i Quarks aktivitet omkring Hvidovres energiforsyning Projekt 10: Cyklisme i Hvidovre Cyklen er et bæredygtigt, CO2-neutralt trafikmiddel, velegnet til bytrafik, støjsvag, billig, pladsbesparende, ikke forurenende og hurtig over korte afstande. Dertil kommer, at den er betydeligt sundhedsfremmende. Derfor er der stor miljø- og sundhedsmæssig fornuft i, at kommunen prioriterer cykling højt. Ved at gøre det mere attraktivt at bruge cyklen, kan man flytte forurenende trafik til ikke-forurenende trafik. I denne Agendaperiode vil Hvidovre Kommune fortsat understøtte Dansk Cyklistforbunds eksisterende kampagner i kommunen og fortsætte de succesfulde cykelkampagner Store Cykeldag, Vi Cykler Til Arbejde, Alle Børn Cykler og Trafiklegedag. Endvidere vil kommunen arbejde med at forbedre trafiksikkerhed for skolebørn og vurdere cykelparkeringsmulighederne i kommunen..projekt 10 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Cykelkampagner De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger. Prioriterede projekter påbegyndt eller gennemført I samarbejde med Dansk Cyklist Forbund gennemføre kampagnerne Alle Børn Cykler, Store Cykeldag, Vi cykler til arbejde og Trafiklegedag Under projektet Bedre Skoleveje gennemgå cykelruterne mhp. en forbedring og optimering af trafiksikkerheden for cyklister. Udarbejde en anbefaling til indretning af cykelparkering i Hvidovre Kommune. Årlige cykelkampagner med klimafokus gennemført og evalueret af Dansk Cyklistforbund. Trafiksikkerheden på skoleveje forbedret Side 15 af 24 sider

16 Kommunal anbefaling til indretning af cykelparkering i kommunen foreligger 9.11 Projekt 11: Klima- og miljøvenligere asfalt Hvidovre Kommune skal løbende vedligeholde kommunens veje. Nogle gange foregår retableringen ved at asfalten brydes op, køres til fabrikken, opblandes med yderligere materialer under høj temperatur, transporteres tilbage til vejen og udlægges atter på vejen under høj temperatur. Asfalttransporterne og -opvarmningerne på fabrik og ved genudlægning belaster miljøet og klimaet og er samtidig til gene for borgeren i retableringsperioden. Kommunens Vej- og Park afdelingen har testet nye metoder, der er billigere og mindre belastende for miljø og klima. Man har således testet en metode med lavtemperaturasfalt, der er tilpasset en væsentligt lavere opvarmningstemperatur. Man har også testet en metode, hvor asfalt på stedet opbrydes, opvarmes med nyt materiale og udlægges som en arbejdsgang. På større veje sker det ved hjælp af et langt asfalt-tog med forskellige sammenkoblede maskiner, der klarer opgaven på kort tid. Klima- og miljømæssigt er det en forbedring ligesom borgerens gener er reduceret til tiden, hvor toget arbejder på strækningen. Metoden er også økonomisk fornuftig. De næste år vil vise om de nye metoder også driftmæssig er fornuftig og om slidlag mv. er holdbart. Er det tilfældet, vil Vej og Park afdelingen i deres udbud af asfaltarbejder prioritere mere klima- og miljøvenlige metoder, såfremt prisen i udbuddene er fornuftig. Projekt 11 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Klima- og miljøvenligere asfalt De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger. Vejstrækninger i Hvidovre belægges via nye, testede miljø- og klimavenligere metoder, der har god økonomi og holdbarhed Nye klima- og miljøvenligere asfaltfornyelsesmetoder testes og vurderes Mere klima- og miljøvenlige metoder prioriteres på egnede veje, såfremt økonomien er fornuftig Evaluering og visuel kontrol af navngivne vejstrækninger belagt via nye metoder Side 16 af 24 sider

17 10. Miljø- affalds- og naturprojekter 10.1 Projekt 12: Ny genbrugsordning for haveboliger Hvidovre kommune arbejder på at finde fremtidens affaldssystem, der skal kunne øge genanvendelsen af glas, papir, metal, plast og batterier. Genanvendelse af affald vil gavne miljøet og formindske forbruget af ressourcer. Kommunen har i 2012 afsluttet en forsøgsordningen, hvor 400 haveboligejere fik opstillet rum-opdelte affaldscontainere, i hvilke haveboligejerne over en længere periode sorterede deres affald i glas, papir, metal, plast og batterier. Forsøgsordningen været en succes. På baggrund af forsøgsordningen er det besluttet, at en nærmere defineret flerkammermodel skal udrulles til alle haveboligejere i Hvidovre Kommune. Indførelsen af det nye affaldssystem i kommunen vil betyde en væsentlig større sorteringsgrad end i dag. Det mindsker både presset på jordens ressource og reducerer affaldsbortskaffelsesomkostningerne, da de sorterede fraktioner kan sælges til genbrug. Projekt 12 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Ny genbrugsordning for haveboliger Miljø og natur beskyttes ved at reducere miljøbelastning, begrænse affaldsmængderne, øge genbrug og fremme biologisk og landskabelig mangfoldighed Genbrugsordningen er udbredt til alle haveboliger i kommunen 2014 Borgermøde, udarbejdelse af forslag til ordning og offentlig høring 2012 Udbud af beholdere og indsamling 2013 Idriftsættelse i hele kommunen 2014 Antal tilmeldte husstande 11. Lokal Agenda 21-strategi Projekt 13: Udarbejdelse af Lokal Agenda 21-strategi Hvidovre kommunes Lokal Agenda 21-strategi har hidtil været udarbejdet af Teknisk Forvaltning i samarbejde med projektinteressenter i kommunen. Kommunens Grønne Råd har deltaget i processen og strategien har været i høring hos borgerne før politisk fremlæggelse og godkendelse. Imidlertid ønsker Teknisk Forvaltning en endnu bredere involvering fra borgere, erhvervslivet og kommunale forvaltninger i designfasen for at opnå større bevidsthed og øget forankring af Lokal Agenda 21 principper og projekter, som beskrevet i Planloven. Side 17 af 24 sider

18 Endvidere ønsker kommunen en tidsmæssig synkronisering af Planstrategi og Lokal Agenda 21-strategi. Det er hensigtsmæssigt, at de udarbejdes samtidigt, hvilket giver bedre mulighed for samspil mellem Planstrategiens overordnede visioner og mål for kommuneudvikling og Lokal Agenda 21-strategiens bæredygtighedsmål og heraf afledte projekter. Der skal derfor formuleres et proces-projekt for udarbejdelsen af Lokal Agenda 21- strategi Resultatet vil være en færdig, bredt forankret strategi, der har god sammenhæng med Planstrategien. Der er i sagens natur ikke er taget stilling til strategiens indhold, men alene fokuseret på at sikre en tilstrækkelig tidsmæssig proces og inddragelse af relevante aktører. Projekt 13 Udarbejdelse Lokal Agenda 21-strategi Mål Miljø og natur beskyttes ved at reducere miljøbelastning, begrænse affaldsmængderne, øge genbrug og fremme biologisk og landskabelig mangfoldighed Resultater En ny Lokal Agenda 21-strategi, der er bredt forankret i forvaltninger hos borgere, erhvervsliv og andre aktører, er udarbejdet og politisk godkendt Hovedaktiviteter Udarbejde kommissorium for ny strategi med forslag til aktører samt tidsplan for proces og produkt i et synkront forløb med Planstrategi-arbejdet Etablering af styregruppe Gennemførelse af proces til diskussion og definering af visioner, mål, økonomi og mekanismer til forankring af projekter hos interessenter. Gennemførelse af proces for definering af relevante projekter til gennemførelse inkl. projektforankring hos relevant aktør Udarbejdelse af 1. udkast til ny Lokal Agendastrategi Ekstern høring og udarbejdelse af 2. udkast Politisk fremlæggelse, evt. justering og endelig godkendelse Indikator Politisk godkendelse af en bredt forankret Lokal Agenda 21-strategi Side 18 af 24 sider

19 12. Evaluering af Lokal Agenda 21 projekter Lokal Agenda 21-strategi omfattede 23 klima-, miljø-, affalds- og naturprojekter. Af disse 14 projekter gennemført, 2 projekter er stadig under gennemførelse, 6 mindre projekter er ikke gennemført og 1 projekt var ikke relevant at gennemføre. De 3 projekter der har fyldt mest og givet flotte resultater er: o o o Genbrugshallen. Hallen åbnede i 2010 efter at kommunen og interesserede foreninger havde lavet vedtægter, fordelt arbejdsopgaver, lejet hal mm. Foreningerne og borgerne bidrager nu til øget bæredygtighed ved at ting, der ellers skulle smides væk, genanvendes. Borgeren, der køber genbrug, køber ikke en ny ting, så der spares råstoffer og energi til vareproduktion. I 2011 solgte foreningerne over 23 ton genbrug til kr.. Hvidovre Kommune blev Klimakommune i 2008 og forpligtede sig samtidig til at reducere CO2-udslippet med mindst 2 % hvert år. Fokus var på kommunens eget CO2-udslip og alle medarbejdere blev inddraget. Ved ændret adfærd og tekniske forbedringer, har kommunen opfyldt 2 %-kravet årligt til gavn for miljø og klima. Avedøre Stationsby har med assistance fra Hvidovre kommune fået nye nedgravede affaldsbeholdere. Det har betydet en væsentlig forbedret affaldssortering ligesom kvaliteten af sorteret affald til genbrug er øget væsentligt. Samtidig er sorteringen lettere for borgerne og de nye beholdere forskønner området. Når projekter planlægges over en 4-årig horisont, laves der nogle forudsætninger og antagelser om fremtiden, der kan eller ikke kan holde. Projekter har deres eget liv og eksterne faktorer er ofte styrende for tid og indhold. Eksempelvis var Klimadebatten ikke rigtig begyndt, da projekterne blev planlagt i Imidlertid betød klimaudviklingen og medieinteressen i de efterfølgende år, at Hvidovres klimakommune-aktiviteter blev væsentlig mere omfattende end planlagt. Det resulterede i flere og bedre resultater, men medførte også et større ressourceforbrug end planlagt. Hvidovre blev i 2008 Danmarks 4. klimakommune og var dermed frontløber. I dag er 73 kommuner Klimakommuner. Omvendt fyldte dræbersnegle alle medier i 2007 og affødte mange haveejerhenvendelser til kommunen. Der planlagdes et projekt med deltagelse af interesserede skoler og borgere, men da projektet skulle starte op, var antallet af dræbersnegle reduceret af frostvintre og tørre forår. Folk havde måske vænnet sig til dem og der var ingen deltagerinteresse, da projektet skulle starte. Projektet blev derfor ikke gennemført. Endelig er der projekter, som løber længere end 4 år og derfor rulles over i næste 4-års periode. Det er eksempelvis projektet om Genbrugsordning for Haveboliger og Klimakommune-aktiviterne. Samlet set er kommunen godt tilfreds med de gennemførte projekter og resultater. Side 19 af 24 sider

20 Planlagt resultat Klimakommune: I 2008 bliver Hvidovre Kommune Klimakommune med en forpligtelse på 2% CO2- reduktion årligt fremover Indikatorer: Underskrevet Klimakommune aftale, godkendt klimahandlingsplan, publicering af årlig besparelsesopgørelse, 2% årlig reduktion af CO2 udledning Delebiler: 2 delebilsordninger etableret inden 2011 hvilket reducerer CO2-udslippet med 2 ton årligt ( km) Indikator: Antal biler i Hvidovre delebilsordning Lavenergibyggeri: Kommunalbestyrelsen vedtager et forslag til nærmere retningslinjer for anvendelsen af kravet om lav-energihuse i forvaltningens udarbejdelse af lokalplaner for nye byområder og byomdannelse af eksisterende byområder Indikator: Optælling af nye lokalplaner med et estimat over muliggjort ny bebyggelse til opførelse som lavenergibebyggelse Soldrevet Spildevandspumpestation: To spildevandspumpestationer har fået etableret soldreven rumopvarmning og affugtning og har hver reduceret energiforbruget med 5% i forhold til 2007 Indikator: Årlig registrering af energibesparelse i forhold til 2007 Folkeejede vindmøller: Hvidovre Vindmøllelaug I/S har i 2009 etableret og idriftsat 3 stk. 150 meters vindmøller udfor Avedøre Holme med en effekt på 3-5 Opnået resultat og kommentarer Gennemført projekt. Klimakommune-projektet har været et af Agendastrategiens store projekter i perioden Borgmesteren underskrev i 2008 klimakommuneaftalen og efterfølgende blev der udarbejdet en CO2-status og en handlingsplan, som blev gennemført på tværs af forvaltningerne(se Der er lavet årlige grønne regnskaber og der er indberettet CO2-reduktioner til Danmarks Naturfredningsforening, der står for Klimakommunekonceptet. Kommunen har opfyldt sin forpligtelse om 2 %s CO2-reduktion. Klimakommune-aktiviteterne har været en højt prioriteret tværgående opgave gennem alle 4 år af kommunen og vil fortsætte fremover. Indikatorer: opfyldt Projekt gennemført men uden ønsket resultat. Kommunen etablerede en foreløbig aftale med et delebilsfirma og reserverede standpladser i første omgang i Avedøre Stationsby. Imidlertid viste der sig ringe borgerinteresse for delebilsprojektet trods ihærdig markedsføring fra såvel kommunen som fra en borger, der uddelte brochurer i forskellige ejendomme. Kommunen måtte desværre konstatere, at der i perioden ikke var interesse blandt borgerne for at deltage i en delebilsordning. Indikator: ikke opfyldt Gennemført projekt men med ændret resultat. Der blev i marts 2009 afholdt et temamøde i Kommunalbestyrelsen om energibesparelser, herunder om krav og muligheder i bygge- og planlovgivningen. I sidstnævnte del var der blandt andet fokus på mulighederne i planloven for at indføre bestemmelser i nye lokalplaner om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. Det overvejedes herefter, om kommunalbestyrelsen stille krav om at alle nye lokalplaner skulle indeholde krav om, at al ny bebyggelse skulle opføres som lavenergibebyggelse. I stedet valgte man at indføre en retningslinie i Kommuneplan 2009 (2.3.11) med følgende ordlyd: Alt nyt boligbyggeri skal opføres som lavenergibyggeri. Ved støttet boligbyggeri kan der efter begrundet ansøgning herom meddeles dispensation fra kravet om lavenergibebyggelse, hvis det kan godtgøres, at byggeriet ikke kan overholde rammebeløbet pga. kravet om lavenergibebyggelse. Der er ikke angivet en bestemt lavenergiklasse, da lavenergiklasserne skærpes med jævne mellemrum i bygningsreglementerne. Det skal til dette tilføjes, at de nugældende lavenergiklasser jf. Bygningsreglement 2010 forventes at blive kravet til alt nyt byggeri i 2015 uanset om dette fremgår af en lokalplan eller ej. Indikator: projekt opfyldt, men med ændret resultat og indikator Ikke gennemført projekt. Pga. selskabsgørelse af Hvidovre Forsyning har det ikke været muligt at gennemføre projektet Indikator: ikke opfyldt Gennemført projekt. Der er opsat 2 møller i 2009 og Den sidste på 3,6 MW blev opsat ultimo Hvidovre Vindmøllelaug købte den ene af møllerne eller 1/3 af projektet. Detaljer om projektet kan ses på Side 20 af 24 sider

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Udviklingsplan 2011-2013

Udviklingsplan 2011-2013 Udviklingsplan 2011-2013 Teknik og Miljøforvaltningen Indhold Forord... 2 Indsatsområder Udviklingsplan 2011-2013... 3 1. Klima og energi... 3 2. Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt... 4 3. Trafiksikkerhed...

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Albertslund Forsyning

Albertslund Forsyning Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2013 Forord Dato: 18. marts 2014 Sags nr.: 14/797 Sagsbehandler: lip Med udskillelsen af vand- og spildevandsforsyningen til selskaber, og dannelsen af HOFOR,

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Status på forandringer i Budget

Status på forandringer i Budget Status på forandringer i Budget 2014-2017. 1. Miljø- og Planudvalget Politikområde 4: Klima og energi 1.1. Vedvarende energi: Skanderborg Kommune er selvforsynende med vedvarende energi til strøm og opvarmning

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i:

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i: 04-02-2015 Side 1 TM - Fokus 2014-2015 og årsplan for 2015 Sagsnr.: 15/972 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Notat. Effekt-mål Indsats 2016-19 Indikator Affald Rigdom og vækst uden affald. Implementering af indsamlingen af organisk affald.

Notat. Effekt-mål Indsats 2016-19 Indikator Affald Rigdom og vækst uden affald. Implementering af indsamlingen af organisk affald. Notat Vedrørende: Forslag til effektmål 2017-20 - MTU Sagsnavn: MT Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.30.00-G01-1-16 Skrevet af: Rikke Gilling E-mail: Rikke.Gilling@Randers.dk Forvaltning: Sekretariat Dato:

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Forslag. Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune. Indledning

Forslag. Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune. Indledning Forslag Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune Indledning Dette forslag til handlingsplan og disponering af de afsatte midler til klimaindsatsen i Furesø Kommune i 2011 er udarbejdet med

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere