L o k a l A g e n d a 2 1 UDKAST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L o k a l A g e n d a 2 1 UDKAST"

Transkript

1 L o k a l A g e n d a 2 1 S t r a t e g i o g H a n d l i n g s p l a n f o r e n b æ r e d y g t i g u d v i k l i n g a f H v i d o v r e UDKAST

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Bæredygtighed og Lokal Agenda Evaluering af Lokal Agenda 21-strategi Mål for Lokal Agenda 21-strategi Om de valgte mål 5 6. Sammenhæng med Planstrategi Projektgennemførelse 7 8. Projekter 7 9. Klimaprojekter Projekt 1: Klimakommune, kommunale bygninger Projekt 2: ESCO-projekter på kommunale bygninger Projekt 3: Solceller på kommunale bygninger Projekt 4: Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset Projekt 5: Udviklingsplan for fjernvarme Projekt 6: Klimatilpasningsplaner og -indsatser Projekt 7: Virksomheders CO2-reduktion Projekt 8: CO2 og energi for skoleelever Projekt 9: Hvidovres energiforsyning for skoleelever Projekt 10: Cyklisme i Hvidovre Projekt 11: Klima- og miljøvenligere asfalt Miljø- affalds- og naturprojekter Projekt 12: Ny genbrugsordning for haveboliger Lokal Agenda 21-strategi Projekt 13: Udarbejdelse af Lokal Agenda 21-strategi Evaluering af Lokal Agenda 21 projekter Side 2 af 24 sider

3 1. Resumé Kommunen skal ifølge planloven hvert 4. år udarbejde en strategi for et bæredygtigt Hvidovre. Det kaldes også en Lokal Agenda 21strategi. En bæredygtig udvikling betyder kort fortalt, at vi ikke bruger mere af de begrænsede ressourcer eller forurener mere, end at fremtidige generationer har samme muligheder som vi. En bæredygtig udvikling omfatter os alle; det er vores daglige handlinger, der er bestemmende for, om vi når frem til en harmonisk sameksistens med det omgivende miljø. Så trods det fremmedartede navn drejer Lokal Agenda 21 sig ganske enkelt om at alle bidrager til en bæredygtig udvikling lokalt hvor man bor. Borgere, virksomheder og kommune skal samarbejde om at gøre Hvidovre bæredygtigt. Strategien tager udgangspunkt i kommunens miljø- og naturpolitik med følgende mål: 1. Klima: Vi vil modvirke de menneskeskabte klimaforandringer ved at reducere CO2 udslippet og afhjælpe klimaeffekterne ved tilpasninger 2. Miljø, Affald og Natur: Vi vil beskytte miljø og natur ved at reducere miljøbelastning, begrænse affaldsmængderne, øge genbrug og genanvendelse og fremme biologisk og landskabelig mangfoldighed Strategien omfatter de nedenfor oplistede projekter. Nr Projekt Langsigtet målsætning: Klima Miljø, Affald & Natur 1 Klimakommune, kommunale bygninger X 2 ESCO-projekter på kommunale bygninger X 3 Solceller på kommunale bygninger X 4 Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset X 5 Fjernvarmekommunen på Vestegnen X 6 Klimatilpasningsplaner og indsatser X 7 Virksomheders CO2-reduktion X 8 CO2 og energi for skoleelever X 9 Hvidovres energiforsyning for skoleelever X 10 Cykelprojekter X X 11 Klima- og miljøvenlig asfalt X X 12 Ny genbrugsordning for haveboliger X X 13 Udarbejdelse af Lokal Agenda 21-strategi Ansvar for projektgennemførelse ligger hos kommunale forvaltninger, virksomheder, organisationer, foreninger, enkeltborgere mm. Strategien bliver gennemført indenfor de i budget 2012 afsatte kr. årligt. Strategien har været behandlet i kommunens Grønne Råd, har været i høring og blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Side 3 af 24 sider

4 2. Bæredygtighed og Lokal Agenda 21 Hvad er bæredygtighed? FN s såkaldte Brundtland-kommission definerede i 1987 en bæredygtig udvikling som en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. På FNs første bæredygtighedskonference i Rio de Janeiro i 1992, forpligtede 181 stater sig til et handlingsprogram for bæredygtig udvikling. Heri opfordres lokale myndigheder til at nedsætte ressourceforbruget og mindske miljøbelastningen, bl.a. ved at inddrage verdens kommuner og lokalsamfundene i arbejdet. Tænk globalt og handl lokalt er det velkendte Lokal Agenda 21 slogan, der peger på, at selv små lokale tiltag betyder rigtigt meget, hvis der er mange nok, der gør det. Man kan således gøre en forskel globalt ved at gøre en indsats lokalt. Mange bække små er grundprincippet i Lokal Agenda 21-arbejdet. Hvad er dansk bæredygtighed? Agenda 21 er indføjet i det danske plansystem. Danske kommuner skal hver fjerde år lave en strategi for kommunens Lokal Agenda 21-arbejde. Planlovens stk. 3 siger at Lokal Agenda strategien skal indeholde følgende elementer: Lokal Agenda 21-strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: mindskelse af miljøbelastningen fremme af bæredygtig byudvikling og by-omdannelse fremme af biologisk mangfoldighed inddrage befolkning og erhvervsliv i Lokal Agenda 21-arbejdet fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Hvad er bæredygtighed i Hvidovre Kommune? I Hvidovre kommune skal de internationale fokusområder og planlovens rammer oversættes til projekter, der giver mening i en Hvidovre-sammenhæng. Dvs. at strategien skal pege på mål og projekter, der er i overensstemmelse med Planlovens og Lokal Agenda 21 principper. Samtidig skal det være projekter, der er Hvidovre-relevante, der rettes mod konkrete udfordringer og som samtidig giver mening og merværdi for borgerne. 3. Evaluering af Lokal Agenda 21-strategi Bilag 1 indeholder en evaluering af Lokal Agenda 21-projekterne Side 4 af 24 sider

5 4. Mål for Lokal Agenda 21-strategi Langsigtede mål Hvidovre vil med sin Lokale Agenda 21-strategi gennemføre projekter, der hver på sin måde bidrager til at o modvirke klimaforandringer o tilpasse kommunen til klimaforandringer o reducere miljøbelastning o begrænse affald og øge genbrug o fremme biologisk mangfoldighed Struktur Lokal Agenda 21 strategi s struktur lægger sig tæt op af den foregående strategi og tager som tidligere udgangspunkt i Planlovens krav og Hvidovre Kommunes miljøpolitik. Projekterne er opdelt på temaer efter følgende langsigtede mål: 1. Klima: De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2 udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger. 2. Miljø, Affald og Natur: Miljø og natur beskyttes ved at reducere miljøbelastning, begrænse affaldsmængderne, øge genbrug og fremme biologisk og landskabelig mangfoldighed. Under hvert tema og mål er defineret en række projekter med en tilhørende handlingsplan, konkrete resultater, aktiviteter og indikatorer for gennemførelse. Hvert projekt vil på sin måde bidrage til på sigt at nå de opstillede mål. 5. Om de valgte mål Klima Klimaet er på dagsordenen overalt og er en af tidens mest markante udfordringer. Der har under stor mediebevågenhed været COP15 klimatopmøde i København i 2009 og Klimaproblemerne var også et væsentligt tema på Rio+20 bæredygtighedskonferencen for verdens ledere i Rio de Jainero i Den pragmatiske konklusion fra disse topmøder er imidlertid, at det går endog meget langsomt med at opnå global enighed om reduktionsmål og -midler, hvis det overhovedet kan opnås. Som reaktion på dette er der etableret en stærk lokalt baseret CO2-ansvarlighed, hvor kommuner, virksomheder og borgere over hele verden går foran i deres lokalområde og tager ansvar for CO2-reduktion. Bevægelsen startede i USA under sloganet Cool Cities, solving global warming one city at a time. Den danske version af Cool Cities er Klimakommune -konceptet, som blev startet af Danmarks Naturfredningsforening. I 2008 bandt Hvidovre sig som Klimakommune til en CO2 reduktion på 2 % årligt indtil Hvidovre var dengang den fjerde Klimakommune i landet. Side 5 af 24 sider

6 I forrige Lokal Agenda 21-strategi var Hvidovres CO2-projekter næsten udelukkende feje-for-egen-dør -projekter. Kommunens arbejdspladser reducerede i energiforbruget med fine resultater og de kommunale medarbejdere har bidraget flot til at Hvidovre kommune har opfyldt 2 % kravet. Feje-for-egen-dør aktiviteter på kommunale arbejdspladser fylder fremdeles meget i Lokal Agenda 21-strategi Men klimaproblemerne er også rykket ind i den almindelige hvidovreborgers bevidsthed. Vejret er under forandring og blevet mere ekstremt. Ud over at borgerne oplever vand i kældrene står vigtige samfundsmæssige værdier og funktioner på spil. Der er eksempelvis afgørende at livsvigtige funktioner som Hvidovre Hospital og kommunens el-vand- og varmeforsyning beskyttes mod skybrud og oversvømmelser. Derfor omfatter projekterne både klimatilpasningsprojekter og CO2-reduktions projekter. Miljø, Affald og Natur De seneste års økonomiske krise har som positiv sidegevinst resulteret i et lavere forbrug og dermed mindre miljøbelastning og affaldsmængder. Men kriser får en ende og væksten vil igen øges. Vækst står højt på den politiske dagsorden og man taler meget om fremtidens grønne og bæredygtige vækst. Et både globalt og dansk mål er at afkoble sammenhængen mellem den økonomiske vækst og miljøbelastningen. Der skal satses på grøn økonomi, hvor vækst og velfærd ikke giver øget belastning af miljø og natur. For Hvidovres Lokal Agenda 21-strategi betyder det prioritering af projekter, hvor miljøbelastning og affaldsmængder reduceres, hvilket også gavner naturen. Affald er en ressource, så Hvidovre ønsker at arbejde med en intelligent tilgang til de ressourcer, der findes i affaldsstrømmen. 6. Sammenhæng med Planstrategi 2011 Både Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21-strategi handler om Hvidovre Kommunens fremtidige udvikling. Planstrategien har et bredt perspektiv, hvorimod Lokal Agenda 21-strategien handler om kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Planstrategi 2011 omfatter fem fokusområder for kommunens udvikling: Bosætning og boligpolitik Sundhed og bevægelse Service- og kulturtilbud Trafik- og bymiljø Klima, energi og miljø Især for det femte punkt Klima, energi og miljø findes snitflader med Lokal Agenda 21- strategien. Her beskriver Planstrategien visionerne for kommunens bæredygtige udvikling. Til forskel er Lokal Agenda 21-strategien konkret og handlingsorienteret. I lighed med de tidligere strategier anvender og understøtter Lokal Agenda 21 for forskellige temaer og handlinger i Planstrategi Fra 2015 vil Lokal Agenda 21 og Planstrategien blive tidsmæssigt synkroniseret. Side 6 af 24 sider

7 7. Projektgennemførelse Projekterne skal i perioden gennemføres af forskellige samarbejdsparter de næste år. Strategien har været behandlet i Det Grønne Råd, der er kommet med forslag og kommentarer. Disse er hvor muligt blevet indarbejdet. Strategien er endvidere sendt til offentlig høring og kommentering via Hvidovre kommunes hjemmeside. Teknisk Forvaltning er initiativtager og koordinator for en række projekter, der gennemføres på tværs af kommunens forvaltninger og eksternt. Endvidere vil borgere, virksomheder, foreninger mm. involvere sig i konkrete projekter. Det betyder, at initiativ og ansvar for gennemførelse af en række projekter ikke ligger hos kommunen, men hos borgergrupper, organisationer og virksomheder. 8. Projekter Tabellen oplister projekter for med angivelse af hvilken målsætning projekterne primært bidrager til at opfylde. Langsigtet målsætning: Nr Projekt Klima Miljø, Affald & Natur 1 Klimakommune, kommunale bygninger X 2 ESCO-projekter kommunale bygninger X 3 Solceller på kommunale bygninger X 4 Innovative energirenoveringer på Medborgerhuset X 5 Fjernvarmekommunen på Vestegnen X 6 Klimatilpasningsplaner og indsatser X 7 Virksomheders CO2-reduktion X 8 CO2 og energi for skoleelever X 9 Hvidovres energiforsyning for skoleelever X 10 Cykelprojekter X 11 Klima- og miljøvenlig asfalt X X 12 Ny genbrugsordning for haveboliger X X 13 Udarbejdelse af Lokal Agenda 21-strategi Tabellen giver et overblik over Lokal Agenda 21-projekter Side 7 af 24 sider

8 9. Klimaprojekter 9.1 Projekt 1: Klimakommune, kommunale bygninger Hvidovre kommune har siden 2008 været Klimakommune, hvilket betyder et krav om 2 % årlig CO2-reduktion indtil Det er Danmarks Naturfredningsforening der står bag Klimakommune-konceptet. Hvidovre var i 2008 landets fjerde Klimakommune. Idag er der 73 Klimakommuner. Som klimakommune skal man udarbejde og gennemføre en handlingsplan for CO2 reduktion ligesom man skal måle og publicere resultaterne årligt. Resultaterne har Hvidovre kommune publiceret gennem sit årlige grønne regnskab. Hvidovres resultater kan ses på DNs hjemmside: Endvidere har Hvidovre kommune fra 2008 også været Kurveknækker-kommune, hvilket betyder et yderligere krav om 2 % årlig reduktion af elforbruget. Hvidovre kommune har opfyldt disse krav vha. en stor indsats både i form af tekniske opgraderinger og klimarigtig adfærd fra medarbejdernes side. Klimakommune-projektet fortsætter i de kommende år. Fokusområder for kommunens egne bygninger vil fortsat være: 1. tekniske forbedringer og opgraderinger generelt 2. klimarigtig adfærd blandt medarbejderne og brugere Projekt 1 Mål Resultater Klimakommune, kommunale bygninger De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Hvidovre Kommune reducerer som forpligtet CO2- udledningen med 2% årligt i perioden Hovedaktiviteter I udarbejdes handlingsplan for 2 % målet, der omfatter 1. Tekniske opgraderinger generelt 2. Klimarigtig adfærd hos ansatte og brugere Fra 2013 gennemføres planen En gang årligt offentliggøres resultaterne i Grønt Regnskab og til Danmarks Naturfredningsforening Indikator CO2-data på Hvidovre kommunes og på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside Side 8 af 24 sider

9 9.2 Projekt 2: ESCO-projekter på kommunale bygninger For så vidt angår projekt 2 henvises til mødesag med beslutning fra Kommunalbestyrelsesmødet 18. december 2012, punkt 6: 2f2012%2fKB%2fREF121218web.htm Side 9 af 24 sider

10 9.3 Projekt 3: Solceller på kommunale bygninger Stigende elpriser og faldende priser på solceller har gjort det attraktivt for både private og kommuner at opsætte solceller på bygningerne. Hvidovre kommune har mange bygninger på hvilke, det giver god mening at opsætte solceller. Solceller vil bidrage til en mere klimarigtig kommune og det vil bidrage til en lavere el-udgift for kommunen. Kommunen vil over de næste år undersøge markedet for de mest velegnede anlæg, iværksætte pilotprojekter og vil med den øgede viden opsætte solcelleanlæg på en række udvalgte kommunale bygninger. Projekt 3 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Solceller på kommunale bygninger De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Hvidovre Kommune reducerer elforbruget på udvalgte bygninger ved opsætning af solceller Markedet undersøges for velegnede cost-effektive anlæg Der iværksættes pilotprojekter for at opnå viden og teste solcelleanlæg Der opsættes anlæg på en række velegnede bygninger Antal kvadratmeter solceller opsat, reduktion i elforbruget som planlagt 9.4 Projekt 4: Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset En række hovedstadskommuner, virksomheder og universiteter indenfor energi-, cleantech og byggeri- og rådgivningsbranchen samarbejder omkring innovative energirenoveringsprojekter. Projekterne, der kaldes Plan C-projekter, er finansieret af kommunerne, erhvervsfremmemidler og EU s regionalfond. Formålet er at udvikle, afprøve og demonstrere løsninger inden for energirigtig renovering af offentlige bygninger og boligselskaber i hovedstadsområdet. Hvidovre har stillet Medborgerhuset til rådighed som test-case for innovative energirenoveringer. Hvidovre får energirenoveret Medborgerhuset, kommunens deltagende medarbejdere får opbygget viden og samtidig har Hvidovre førstehånds adgang til viden og erfaringer projektets øvrige energirenoveringsprojekter i samarbejdskommunerne. I Hvidovre Medborgerhus skal ventilations- og køleanlæg udskiftes til en vandbåren løsning og der sker forberedelse til lavtemperatur-fjernvarme. Forud for renoveringen laves endvidere forsøg med forskellige kombinationer af vinduesløsninger og solafskærmning med bygningsintegrerede solceller. Side 10 af 24 sider

11 Gate 21 konceptet kan ses på Detaljer om medborgerhuset kan ses på Hvidovre-projektets hjemmeside: Projekt 4 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Det energirenoverede Medborgerhus har et lavere energiforbrug Projektafklaring forsøg med vinduesløsninger, solafskærmning med integrerede solceller og ventilationsanlæg evaluering af forsøg og valg af løsninger Indsamlet viden formidles videre til medborgerhusets gæster Fald i Medborgerhusets energiforbrug som beregnet, information formidles til husets gæster 9.5 Projekt 5: Udviklingsplan for fjernvarme Fremtidens miljøvenlige energisystem vil være uafhængigt af fossilt brændsel og vil være omstillet til 100% vedvarende energi. I denne mangeårige proces spiller kommunernes fjernvarmesystemer en afgørende rolle, fordi fjernvarmen kan udnytte spildvarme og indpasse store mængder vedvarende energi. Fjernvarme er en flexibel, miljøvenlig, billig og meget komfortabel opvarmningsform. Omlægning af landets varmeforsyning til fjernvarme, er derfor også helt centrale anbefalinger i Klimakommissions rapport fra 2010, Varmeplan Danmark fra 2010 og Hovedstadens Klimastrategi fra Hvidovre Kommunes varmeforsyning er baseret på de kollektive opvarmningsformer naturgas og fjernvarme, men der er også individuelle opvarmningsformer som oliefyr. Hvis Hvidovre omlægger varmeforsyningen til fjernvarme, vil Hvidovre bidrage til en væsentlig reduktion af CO2 udslippet. På denne baggrund har Hvidovre Fjernvarmeselskab i 2012 udarbejdet en udbygningsplan for fjernvarme i samarbejde med Hvidovre kommune. Planens mål er, at alle områder i Hvidovre kommune skal have mulighed for at tilslutte sig fjernvarmesystemet inden Ifølge beregningerne vil det give en CO2-reduktion på over tons årligt, hvis alle de resterende områder tilslutter sig. Side 11 af 24 sider

12 Projekt 5 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Udviklingsplan for fjernvarme De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger I 2020 vil alle områder i Hvidovre Kommune have mulighed for at tilslutte sig fjernvarmesystemet Politisk godkendelse af udbygningsplan for fjernvarmesystemet Fjernvarme etableres i de enkelte områder efter en faseopdelt plan, der er gennemført i 2020 Godkendt helhedsplan foreligger, etableringen af fjernvarme gennemført i Projekt 6: Klimatilpasningsplaner og -indsatser Konsekvenser af klimaforandringerne er bl.a. ændrede nedbørsforhold med hyppigere og mere ekstreme skybrud, øget vandstand i havene og stigende temperaturer. Hvidovre kommune må derfor tilpasse sig den nye situation. Det stiller kommune overfor store tekniske, forvaltningsmæssige, lovgivningsmæssige og økonomiske udfordringer i de kommende år. Klimatilpasning er en langsigtet proces. For at løse udfordringerne, er det helt centralt at tage udgangspunkt i en langsigtet og sammenhængende vandplanlægning. En tværgående og sammenhængende vandplanlægning vil muliggøre overordnede prioriteringer og innovative, hensigtsmæssige løsninger, der kan implementeres på tværs af kommunegrænser, forvaltninger, tekniske afdelinger, lovgivning mm. Hvidovre kommunes spildevandsplan og vandforsyningsplan står for revision og skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen. Både spildevandsplanen og vandforsyningsplanen er lovpligtige opgaver. Endvidere forventes det jfr. regeringsgrundlaget, at udarbejdelsen af en kommunal klimatilpasningsplan inden for ganske kort tid bliver lovpligtig. Det er hensigtsmæssigt, at Spildevandsplan, Vandforsyningsplan og Klimatilpasningsplan formuleres i samme proces og derved skaber en sammenhængende vandplanlægning og indsatsplan, der kan imødegå klimaforandringernes effekt i Hvidovre kommune. Efter vandsektorens selskabsgørelse og etableringen af et fælles vandselskab i Københavnsområdet og regeringens nylige aftale med KL om finansiering af klimatilpasningstiltag, skal den praktiske implementering af klimatilpasningstiltag, der berører spildevands- og vandforsyning, finansieres og gennemføres af vandselskabet i tæt samspil med Hvidovre Kommune og koordineres med kommuneplanen. Side 12 af 24 sider

13 Med en klimatilpasningsplan vil Hvidovre kommune over de næste mange år kunne tilpasse Hvidovre kommune og dermed imødegå de alvorligste effekter af klimaforandringerne. Projekt 6 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Klimatilpasningsplaner og -indsatser De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Etablere et grundlag til at foretage velinformerede politisk beslutninger vedr. fremtidens klimatilpasninger i Hvidovre kommune. Udarbejde sammenhængende og tværgående planer for Spildevand, Vandforsyning og Klimatilpasning, der bedst muligt fastlægger rammene for at klimatilpasse Hvidovre Kommune. Politisk godkendelse af plan Implementering af plan i prioriteret rækkefølge Politisk godkendt plan foreligger Prioriterede projekter påbegyndt 9.7 Projekt 7: Virksomheders CO2-reduktion Erfaringerne viser, at mange virksomheder kan reducere deres energiforbrug væsentligt ved mindre investeringer og adfærdsændringer. Det handler om energibesparelser som mange virksomheder typisk overser og som med en mindre indsats nemt kunne realiseres. Selv om der findes meget information om virksomheders muligheder for energibesparelser, viser erfaringerne også, at det tit er selve beslutningen og opstarten, der er vanskelig for virksomhederne. Hvidovre kommune vil over de næste år, i forbindelse med sit virksomhedstilsyn, opfordre virksomhederne til energibesparelser, give information og vejledning hvor muligt og anvise relevant materiale. Ud over til at skabe besparelser og øget bæredygtigheden, vil virksomhedernes energiindsats også kunne bruges profileringsmæssigt. Projekt 7 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Virksomheders CO2-reduktion De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger. Kommunens virksomhedstilsyn har i forbindelse med miljøtilsynsbesøg informeret og vejledt kommunens virksomheder i muligheder for energibesparelser I perioden informerer og vejleder kommunens virksomhedstilsyn under deres besøg virksomheder om energibesparelser Det planlagte antal virksomheder har modtaget information og vejledning Side 13 af 24 sider

14 9.8 Projekt 8: CO2 og energi for skoleelever Hvis eleverne skal kunne begribe klima problematikken, og dens utrolig mange energi overførsler, er det vigtigt, at eleverne til fulde forstår de til grundliggende processer. Her har grønne planter en central rolle, da de binder, tilbageholder og frigiver CO2 til atmosfæren. De fossile brændsler vi anvender i dag er millioner af år gamle planter, der ved forbrænding bliver til CO2. Quark tilbyder Hvidovres skoleklasser en aktivitet, der fortæller om fossile brændslers oprindelse, om hvordan grønne planter binder CO2 og om hvordan CO2 igen frigives ved planter og dyrs respiration. Der vil være mange elevforsøg. Eleverne skal opsamle data ved brug af Pasco dataloggere med forskellige sensorer. De skal undersøge, forklare og stille spørgsmål. Projekt 8 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator CO2 og energi for skoleelever De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Min. 10 skoleklasser fra folkeskolens overbygning får en bedre forståelse for vigtigheden af, at alle energi overførelser er i en klimarigtig balance, herunder dyr, planters og fossile brændslers betydning for CO2- problematikken Samtidig opfylder emnet også Undervisnings Ministeriets Fælles Mål omkring fotosyntesen og respirationsprocessen samt energioverførelser Udvikling af aktiviteten 10 aktiviteter gennemføres årligt i Mindst 250 elever/år har deltaget 9.9 Projekt 9: Hvidovres energiforsyning for skoleelever Hvidovre har placeret to store energivartegn i kommunen: Avedøreværket, samt Dongs og Hvidovre Vindmøllelaugs vindmøller. Når Hvidovre er Klimakommune, skal alle elever selvfølgelig have indsigt i, hvordan disse to meget forskellige energiforsynings anlæg fungerer. Derfor skal Hvidovre skolelever fra skoleåret 2012 og fremover kunne komme på Quark og arbejde med dampturbiner og minimøller. Alle elever skal få indblik i forskelle, konsekvenser og fordele som kraftværker og vindmøller har på klimaet og miljøet. Ingen elever i Hvidovre skal være i tvivl om, hvordan en generator, turbine eller nacelle fungerer. Side 14 af 24 sider

15 Projekt 9 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Hvidovres energiforsyning for skoleelever De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger Min. 10 skoleklasser får indsigt i og forståelse for hvordan vindmøller og et kraftværk fungerer, og hvilke fordele og konsekvenser det har på klimaet og miljøet. Emnet bidrager samtidig med at opfylde Undervisnings Ministeriets Fælles Mål omkring energiforsyning, alternative energiformer og klimaundervisning Udvikling af aktiviteten: Klimarigtig indretning på Quark 10 aktiviteter gennemføres årligt i Mindst 250 elever/år har deltaget i Quarks aktivitet omkring Hvidovres energiforsyning Projekt 10: Cyklisme i Hvidovre Cyklen er et bæredygtigt, CO2-neutralt trafikmiddel, velegnet til bytrafik, støjsvag, billig, pladsbesparende, ikke forurenende og hurtig over korte afstande. Dertil kommer, at den er betydeligt sundhedsfremmende. Derfor er der stor miljø- og sundhedsmæssig fornuft i, at kommunen prioriterer cykling højt. Ved at gøre det mere attraktivt at bruge cyklen, kan man flytte forurenende trafik til ikke-forurenende trafik. I denne Agendaperiode vil Hvidovre Kommune fortsat understøtte Dansk Cyklistforbunds eksisterende kampagner i kommunen og fortsætte de succesfulde cykelkampagner Store Cykeldag, Vi Cykler Til Arbejde, Alle Børn Cykler og Trafiklegedag. Endvidere vil kommunen arbejde med at forbedre trafiksikkerhed for skolebørn og vurdere cykelparkeringsmulighederne i kommunen..projekt 10 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Cykelkampagner De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger. Prioriterede projekter påbegyndt eller gennemført I samarbejde med Dansk Cyklist Forbund gennemføre kampagnerne Alle Børn Cykler, Store Cykeldag, Vi cykler til arbejde og Trafiklegedag Under projektet Bedre Skoleveje gennemgå cykelruterne mhp. en forbedring og optimering af trafiksikkerheden for cyklister. Udarbejde en anbefaling til indretning af cykelparkering i Hvidovre Kommune. Årlige cykelkampagner med klimafokus gennemført og evalueret af Dansk Cyklistforbund. Trafiksikkerheden på skoleveje forbedret Side 15 af 24 sider

16 Kommunal anbefaling til indretning af cykelparkering i kommunen foreligger 9.11 Projekt 11: Klima- og miljøvenligere asfalt Hvidovre Kommune skal løbende vedligeholde kommunens veje. Nogle gange foregår retableringen ved at asfalten brydes op, køres til fabrikken, opblandes med yderligere materialer under høj temperatur, transporteres tilbage til vejen og udlægges atter på vejen under høj temperatur. Asfalttransporterne og -opvarmningerne på fabrik og ved genudlægning belaster miljøet og klimaet og er samtidig til gene for borgeren i retableringsperioden. Kommunens Vej- og Park afdelingen har testet nye metoder, der er billigere og mindre belastende for miljø og klima. Man har således testet en metode med lavtemperaturasfalt, der er tilpasset en væsentligt lavere opvarmningstemperatur. Man har også testet en metode, hvor asfalt på stedet opbrydes, opvarmes med nyt materiale og udlægges som en arbejdsgang. På større veje sker det ved hjælp af et langt asfalt-tog med forskellige sammenkoblede maskiner, der klarer opgaven på kort tid. Klima- og miljømæssigt er det en forbedring ligesom borgerens gener er reduceret til tiden, hvor toget arbejder på strækningen. Metoden er også økonomisk fornuftig. De næste år vil vise om de nye metoder også driftmæssig er fornuftig og om slidlag mv. er holdbart. Er det tilfældet, vil Vej og Park afdelingen i deres udbud af asfaltarbejder prioritere mere klima- og miljøvenlige metoder, såfremt prisen i udbuddene er fornuftig. Projekt 11 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Klima- og miljøvenligere asfalt De menneskeskabte klimaforandringer modvirkes ved at reducere CO2-udslippet og klimaeffekterne afhjælpes ved tilpasninger. Vejstrækninger i Hvidovre belægges via nye, testede miljø- og klimavenligere metoder, der har god økonomi og holdbarhed Nye klima- og miljøvenligere asfaltfornyelsesmetoder testes og vurderes Mere klima- og miljøvenlige metoder prioriteres på egnede veje, såfremt økonomien er fornuftig Evaluering og visuel kontrol af navngivne vejstrækninger belagt via nye metoder Side 16 af 24 sider

17 10. Miljø- affalds- og naturprojekter 10.1 Projekt 12: Ny genbrugsordning for haveboliger Hvidovre kommune arbejder på at finde fremtidens affaldssystem, der skal kunne øge genanvendelsen af glas, papir, metal, plast og batterier. Genanvendelse af affald vil gavne miljøet og formindske forbruget af ressourcer. Kommunen har i 2012 afsluttet en forsøgsordningen, hvor 400 haveboligejere fik opstillet rum-opdelte affaldscontainere, i hvilke haveboligejerne over en længere periode sorterede deres affald i glas, papir, metal, plast og batterier. Forsøgsordningen været en succes. På baggrund af forsøgsordningen er det besluttet, at en nærmere defineret flerkammermodel skal udrulles til alle haveboligejere i Hvidovre Kommune. Indførelsen af det nye affaldssystem i kommunen vil betyde en væsentlig større sorteringsgrad end i dag. Det mindsker både presset på jordens ressource og reducerer affaldsbortskaffelsesomkostningerne, da de sorterede fraktioner kan sælges til genbrug. Projekt 12 Mål Resultater Hovedaktiviteter Indikator Ny genbrugsordning for haveboliger Miljø og natur beskyttes ved at reducere miljøbelastning, begrænse affaldsmængderne, øge genbrug og fremme biologisk og landskabelig mangfoldighed Genbrugsordningen er udbredt til alle haveboliger i kommunen 2014 Borgermøde, udarbejdelse af forslag til ordning og offentlig høring 2012 Udbud af beholdere og indsamling 2013 Idriftsættelse i hele kommunen 2014 Antal tilmeldte husstande 11. Lokal Agenda 21-strategi Projekt 13: Udarbejdelse af Lokal Agenda 21-strategi Hvidovre kommunes Lokal Agenda 21-strategi har hidtil været udarbejdet af Teknisk Forvaltning i samarbejde med projektinteressenter i kommunen. Kommunens Grønne Råd har deltaget i processen og strategien har været i høring hos borgerne før politisk fremlæggelse og godkendelse. Imidlertid ønsker Teknisk Forvaltning en endnu bredere involvering fra borgere, erhvervslivet og kommunale forvaltninger i designfasen for at opnå større bevidsthed og øget forankring af Lokal Agenda 21 principper og projekter, som beskrevet i Planloven. Side 17 af 24 sider

18 Endvidere ønsker kommunen en tidsmæssig synkronisering af Planstrategi og Lokal Agenda 21-strategi. Det er hensigtsmæssigt, at de udarbejdes samtidigt, hvilket giver bedre mulighed for samspil mellem Planstrategiens overordnede visioner og mål for kommuneudvikling og Lokal Agenda 21-strategiens bæredygtighedsmål og heraf afledte projekter. Der skal derfor formuleres et proces-projekt for udarbejdelsen af Lokal Agenda 21- strategi Resultatet vil være en færdig, bredt forankret strategi, der har god sammenhæng med Planstrategien. Der er i sagens natur ikke er taget stilling til strategiens indhold, men alene fokuseret på at sikre en tilstrækkelig tidsmæssig proces og inddragelse af relevante aktører. Projekt 13 Udarbejdelse Lokal Agenda 21-strategi Mål Miljø og natur beskyttes ved at reducere miljøbelastning, begrænse affaldsmængderne, øge genbrug og fremme biologisk og landskabelig mangfoldighed Resultater En ny Lokal Agenda 21-strategi, der er bredt forankret i forvaltninger hos borgere, erhvervsliv og andre aktører, er udarbejdet og politisk godkendt Hovedaktiviteter Udarbejde kommissorium for ny strategi med forslag til aktører samt tidsplan for proces og produkt i et synkront forløb med Planstrategi-arbejdet Etablering af styregruppe Gennemførelse af proces til diskussion og definering af visioner, mål, økonomi og mekanismer til forankring af projekter hos interessenter. Gennemførelse af proces for definering af relevante projekter til gennemførelse inkl. projektforankring hos relevant aktør Udarbejdelse af 1. udkast til ny Lokal Agendastrategi Ekstern høring og udarbejdelse af 2. udkast Politisk fremlæggelse, evt. justering og endelig godkendelse Indikator Politisk godkendelse af en bredt forankret Lokal Agenda 21-strategi Side 18 af 24 sider

19 12. Evaluering af Lokal Agenda 21 projekter Lokal Agenda 21-strategi omfattede 23 klima-, miljø-, affalds- og naturprojekter. Af disse 14 projekter gennemført, 2 projekter er stadig under gennemførelse, 6 mindre projekter er ikke gennemført og 1 projekt var ikke relevant at gennemføre. De 3 projekter der har fyldt mest og givet flotte resultater er: o o o Genbrugshallen. Hallen åbnede i 2010 efter at kommunen og interesserede foreninger havde lavet vedtægter, fordelt arbejdsopgaver, lejet hal mm. Foreningerne og borgerne bidrager nu til øget bæredygtighed ved at ting, der ellers skulle smides væk, genanvendes. Borgeren, der køber genbrug, køber ikke en ny ting, så der spares råstoffer og energi til vareproduktion. I 2011 solgte foreningerne over 23 ton genbrug til kr.. Hvidovre Kommune blev Klimakommune i 2008 og forpligtede sig samtidig til at reducere CO2-udslippet med mindst 2 % hvert år. Fokus var på kommunens eget CO2-udslip og alle medarbejdere blev inddraget. Ved ændret adfærd og tekniske forbedringer, har kommunen opfyldt 2 %-kravet årligt til gavn for miljø og klima. Avedøre Stationsby har med assistance fra Hvidovre kommune fået nye nedgravede affaldsbeholdere. Det har betydet en væsentlig forbedret affaldssortering ligesom kvaliteten af sorteret affald til genbrug er øget væsentligt. Samtidig er sorteringen lettere for borgerne og de nye beholdere forskønner området. Når projekter planlægges over en 4-årig horisont, laves der nogle forudsætninger og antagelser om fremtiden, der kan eller ikke kan holde. Projekter har deres eget liv og eksterne faktorer er ofte styrende for tid og indhold. Eksempelvis var Klimadebatten ikke rigtig begyndt, da projekterne blev planlagt i Imidlertid betød klimaudviklingen og medieinteressen i de efterfølgende år, at Hvidovres klimakommune-aktiviteter blev væsentlig mere omfattende end planlagt. Det resulterede i flere og bedre resultater, men medførte også et større ressourceforbrug end planlagt. Hvidovre blev i 2008 Danmarks 4. klimakommune og var dermed frontløber. I dag er 73 kommuner Klimakommuner. Omvendt fyldte dræbersnegle alle medier i 2007 og affødte mange haveejerhenvendelser til kommunen. Der planlagdes et projekt med deltagelse af interesserede skoler og borgere, men da projektet skulle starte op, var antallet af dræbersnegle reduceret af frostvintre og tørre forår. Folk havde måske vænnet sig til dem og der var ingen deltagerinteresse, da projektet skulle starte. Projektet blev derfor ikke gennemført. Endelig er der projekter, som løber længere end 4 år og derfor rulles over i næste 4-års periode. Det er eksempelvis projektet om Genbrugsordning for Haveboliger og Klimakommune-aktiviterne. Samlet set er kommunen godt tilfreds med de gennemførte projekter og resultater. Side 19 af 24 sider

20 Planlagt resultat Klimakommune: I 2008 bliver Hvidovre Kommune Klimakommune med en forpligtelse på 2% CO2- reduktion årligt fremover Indikatorer: Underskrevet Klimakommune aftale, godkendt klimahandlingsplan, publicering af årlig besparelsesopgørelse, 2% årlig reduktion af CO2 udledning Delebiler: 2 delebilsordninger etableret inden 2011 hvilket reducerer CO2-udslippet med 2 ton årligt ( km) Indikator: Antal biler i Hvidovre delebilsordning Lavenergibyggeri: Kommunalbestyrelsen vedtager et forslag til nærmere retningslinjer for anvendelsen af kravet om lav-energihuse i forvaltningens udarbejdelse af lokalplaner for nye byområder og byomdannelse af eksisterende byområder Indikator: Optælling af nye lokalplaner med et estimat over muliggjort ny bebyggelse til opførelse som lavenergibebyggelse Soldrevet Spildevandspumpestation: To spildevandspumpestationer har fået etableret soldreven rumopvarmning og affugtning og har hver reduceret energiforbruget med 5% i forhold til 2007 Indikator: Årlig registrering af energibesparelse i forhold til 2007 Folkeejede vindmøller: Hvidovre Vindmøllelaug I/S har i 2009 etableret og idriftsat 3 stk. 150 meters vindmøller udfor Avedøre Holme med en effekt på 3-5 Opnået resultat og kommentarer Gennemført projekt. Klimakommune-projektet har været et af Agendastrategiens store projekter i perioden Borgmesteren underskrev i 2008 klimakommuneaftalen og efterfølgende blev der udarbejdet en CO2-status og en handlingsplan, som blev gennemført på tværs af forvaltningerne(se Der er lavet årlige grønne regnskaber og der er indberettet CO2-reduktioner til Danmarks Naturfredningsforening, der står for Klimakommunekonceptet. Kommunen har opfyldt sin forpligtelse om 2 %s CO2-reduktion. Klimakommune-aktiviteterne har været en højt prioriteret tværgående opgave gennem alle 4 år af kommunen og vil fortsætte fremover. Indikatorer: opfyldt Projekt gennemført men uden ønsket resultat. Kommunen etablerede en foreløbig aftale med et delebilsfirma og reserverede standpladser i første omgang i Avedøre Stationsby. Imidlertid viste der sig ringe borgerinteresse for delebilsprojektet trods ihærdig markedsføring fra såvel kommunen som fra en borger, der uddelte brochurer i forskellige ejendomme. Kommunen måtte desværre konstatere, at der i perioden ikke var interesse blandt borgerne for at deltage i en delebilsordning. Indikator: ikke opfyldt Gennemført projekt men med ændret resultat. Der blev i marts 2009 afholdt et temamøde i Kommunalbestyrelsen om energibesparelser, herunder om krav og muligheder i bygge- og planlovgivningen. I sidstnævnte del var der blandt andet fokus på mulighederne i planloven for at indføre bestemmelser i nye lokalplaner om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. Det overvejedes herefter, om kommunalbestyrelsen stille krav om at alle nye lokalplaner skulle indeholde krav om, at al ny bebyggelse skulle opføres som lavenergibebyggelse. I stedet valgte man at indføre en retningslinie i Kommuneplan 2009 (2.3.11) med følgende ordlyd: Alt nyt boligbyggeri skal opføres som lavenergibyggeri. Ved støttet boligbyggeri kan der efter begrundet ansøgning herom meddeles dispensation fra kravet om lavenergibebyggelse, hvis det kan godtgøres, at byggeriet ikke kan overholde rammebeløbet pga. kravet om lavenergibebyggelse. Der er ikke angivet en bestemt lavenergiklasse, da lavenergiklasserne skærpes med jævne mellemrum i bygningsreglementerne. Det skal til dette tilføjes, at de nugældende lavenergiklasser jf. Bygningsreglement 2010 forventes at blive kravet til alt nyt byggeri i 2015 uanset om dette fremgår af en lokalplan eller ej. Indikator: projekt opfyldt, men med ændret resultat og indikator Ikke gennemført projekt. Pga. selskabsgørelse af Hvidovre Forsyning har det ikke været muligt at gennemføre projektet Indikator: ikke opfyldt Gennemført projekt. Der er opsat 2 møller i 2009 og Den sidste på 3,6 MW blev opsat ultimo Hvidovre Vindmøllelaug købte den ene af møllerne eller 1/3 af projektet. Detaljer om projektet kan ses på Side 20 af 24 sider

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Bemærkninger til udkast til CO 2 -handlingsplan for Gladsaxe Kommune:

Bemærkninger til udkast til CO 2 -handlingsplan for Gladsaxe Kommune: Foren. Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Side 1 af 6 Gladsaxe 28. marts 2010 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg e-mail: klima@gladsaxe.dk Bemærkninger til udkast til CO 2 -handlingsplan

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden fællesmøde Ejendoms- og Arealudvalget og Teknik- og Miljøudvalget onsdag den 6. maj 2009, kl. 17.30 i mødelokalet Kystagerparken, lokal 3667, Teknisk Forvaltning, Multihuset.

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN UDKAST Virksomhedsplan 2015 Forord Nærværende virksomhedsplan er nr. 3 i rækken, der er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016. Virksomhedsplanen dækker selskaberne;

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

GLADSAXE MILJØ- OG ENERGIRÅD

GLADSAXE MILJØ- OG ENERGIRÅD GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Referat for GLADSAXE MILJØ- OG ENERGIRÅD Onsdag den 25.11.2009, kl. 17.00-19.00 i grønt IDÈcenter Medlemmer Trine Henriksen - MB Mette Marie Schmidt MB Trine

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere