Derfor er målet med pjecen at give gode råd om, hvordan arbejdsgivernes målsætninger kan forfølges i koordinationsudvalgene.

Transkript

1 Forord I det daglige arbejde i koordinationsudvalgene er det ofte vanskeligt som arbejdsgiverrepræsentant at afgøre, hvordan arbejdsgivernes interesser og målsætninger helt konkret kan fremmes i forhold til den kommunale beskæftigelsesindsats. Overordnede mål om større udbud af arbejdskraft og færre offentligt forsørgede kan virke langt fra arbejdet i koordinationsudvalgene. Derfor er målet med pjecen at give gode råd om, hvordan arbejdsgivernes målsætninger kan forfølges i koordinationsudvalgene. Pjecen er en ny version af pjecen Arbejdsgivernes mål i koordinationsudvalgene fra Den nye arbejdsmarkedsreform Flere i arbejde, som træder i kraft 1. juli 2003, giver nye og spændende udfordringer for beskæftigelsesindsatsen ikke mindst for den kommunale beskæftigelsesindsats og koordinationsudvalgene. Pjecen giver bud på, hvordan koordinationsudvalgene kan være med til at sætte de nye tanker, udfordringer og redskaber, som Flere i arbejde har fastlagt, på dagsordenen i kommunerne. Integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet er et nyt ansvarsområde for koordinationsudvalgene. Pjecen giver indspark til, hvordan koordinationsudvalgene kan give kommunerne input til integrationsindsatsen. Vi håber, at pjecen kan blive et nyttigt redskab for arbejdsgiverrepræsentanterne i koordinationsudvalgene. God arbejdslyst Tina Voldby Arbejdskraftchef, Dansk Arbejdsgiverforening Juni 2003

2

3 Indhold Arbejdsgivernes målsætninger Redskaber i beskæftigelsesindsatsen Kontanthjælpsmodtagere en potentiel arbejdskraft Integration af flygtninge og indvandrere.. 20 Arbejdsfastholdelse og sygefravær Revalidering Job til personer med nedsat arbejdsevne.. 32 Førtidspension Samarbejde mellem virksomheder og kommuner Kontaktpersoner centralt og lokalt Regeloversigt Arbejdsgivernes fokuspunkter og pejlemærker i koordinationsudvalgene / 3

4 Arbejdsgivernes målsætninger Behov for at øge arbejdsstyrken Tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og mindre ungdomsårgange vil i de kommende år betyde færre personer i arbejdsstyrken og trække i retning af mangel på arbejdskraft. Aktiv kommunal beskæftigelsesindsats, en af vejene Samtidig befinder der sig i dag ca. ½ mio. mennesker i sociale ordninger et tal, som har været næsten konstant trods de senere års højkonjunktur. Derfor ønsker arbejdsgiverne en mere aktiv kommunal beskæftigelsesindsats, der i højere grad tilskynder offentligt forsørgede til at søge beskæftigelse. Den kommunale beskæftigelsesindsats skal indrettes, så den enkelte og kommunen tilskyndes til at vælge løsninger, der sikrer hurtigere tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked. En mere arbejdsmarkedsrettet beskæftigelsesindsats skabes ikke alene via lovgivningen. Det er kommunerne, som har ansvaret for administrationen af beskæftigelsespolitikken lokalt. Der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner griber opgaven an, og hvor stor effekten af indsatsen er. Udvalg giver indflydelse Koordinationsudvalgene giver arbejdsgiverne mulighed for at øve indflydelse på den kommunale beskæftigelsesindsats. Her har arbejdsgiverne mulighed for at arbejde for, at indsatsen indrettes på en sådan måde, at flere fastholdes på arbejdsmarkedet, og færre ender på offentlig forsørgelse. Sådan bruger du pjecen / 4 Pjecen - et godt redskab Pjecen her har til formål at give arbejdsgiverne et godt redskab til, hvordan arbejdet i koordinationsudvalgsudvalgene kan gribes an, så der kan opnås større indflydelse på den kommunale beskæftigelsesindsats.

5 Arbejdsprocessen i koordinationsudvalget illusteres i nedenstående figur 1. Figur 1 Analyse Pejlemærker Initiativer Opfølgning Kortlæg lokale udfordringer Opstil mål Beslut initiativer og følg op målene Udgangspunktet for koordinationsudvalgets arbejde er således en afdækning af de udfordringer og problemer, som findes i kommunen. Koordinationsudvalget kan bede kommunen om analyser m.v., som kan belyse de beskæftigelsesmæssige udfordringer. På baggrund af det billede, som analyserne tegner, kan kommune og koordinationsudvalg i samarbejde opstille mål for den fremtidige indsats. Koordinationsudvalget kan herefter diskutere og beslutte, hvilke initiativer der bør sættes i værk for at nå målene, og hvilke anbefalinger udvalget i den forbindelse bør give kommunalbestyrelsen. Endelig er det naturligvis også vigtigt, at koordinationsudvalget sikrer, at der foretages en evaluering af de initiativer, der sættes i gang. Under de forskellige afsnit i pjecen er eksempler på pejlemærker/mål, som arbejdsgiverne bør forfølge. Bagest ipjecenfindesensamletoversigtoverpejlemærkeri forhold til de enkelte indsatsområder. Flere i arbejde nye opgaver og udfordringer Ny reform nye opgaver Arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde, som trådte i kraft 1. juli 2003, medfører nye arbejdsopgaver og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i kommuner og AF. / 5

6 De nye tanker og opgaver i Flere i arbejde adskiller sig en del fra den eksisterende kommunale beskæftigelsesindsats. Derfor vil koordinationsudvalgenes arbejde i de kommende år blive præget af opgaven med at øve indflydelse på kommunernes udmøntning af reformen. Reformens vigtigste målsætninger præsenteres kort her. Du finder mere information om, hvordan reformens mål kan fremmes af koordinationsudvalgene, i LO-DA-aftalen Udmøntning af Flere i arbejde i kommunerne fra maj Aftalen findes på eller rekvireres på telefon På vej mod en enstrenget beskæftigelsesindsats Målet med arbejdsmarkedsreformen er, at flere skal i arbejde og færre modtage offentlig forsørgelse. En af vejene til øget beskæftigelse er, at alle ledige bliver omfattet af den samme beskæftigelsesindsats. En indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige og ikke i, om personen modtager kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge. Ledige omfattet af samme indsats Derfor gør arbejdsmarkedsreformen nu regler, redskaber, visitation, kontaktforløb, formidling, aktivering, rettigheder og pligter samt rådigheds- og sanktionsregler ens for alle ledige. Det fælles lovgrundlag for indsatsen i kommuner og AF samles i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Én indgang for ledige og virksomheder Dermed er det første skridt på vej mod et enstrenget arbejdsmarkedssystem taget. Visionen er en beskæftigelsesindsats med kun én indgang til beskæftigelsesmyndighederne for virksomheder og ledige. / 6 Samarbejde mellem kommuner og AF For at styrke sammentænkningen af beskæftigelsesindsatsen lægges der med reformen op til, at kommuner og AF udvider samarbejdet. Målet er at afprøve forskellige samarbejdsmodeller, som kan give det bedst

7 mulige grundlag for etableringen af en sammentænkt beskæftigelsesindsats. Arbejdsgiverne kan fremme dette mål via koordinationsudvalgene ved at tage initiativ til, at der etableres samarbejdsprojekter mellem kommunerne og AF om f.eks. etableres samarbejde om etablering af koordineret virksomhedskontakt, én fælles indgang for ledige, kontaktforløb for ledige, osv. Formidling og jobsøgning frem for aktivering Hurtigere og direkte i arbejde En anden målsætning i Flere i arbejde er, at vejen tilbage til arbejdsmarkedet bliver den kortest mulige for alle ledige. Derfor skal jobsøgning og formidling i højere grad anvendes end aktivering. Målet er at hjælpe den enkelte ledige hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet gennem hjælp til jobsøgning, formidling og opkvalificering til konkrete job. Færre beskæftigelsesprojekter Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere må ikke længere aktiveres i kommunale beskæftigelsesprojekter uden jobperspektiv, men skal tilbydes aktiv hjælp til at blive selvforsørgende. For kontanthjælpsmodtagere med betydelige sociale problemer vil målet i første omgang være at komme tættere på arbejdsmarkedet. Her kan deltagelse i et beskæftigelsesprojekt være vejen til dette. På den baggrund bør arbejdsgiverne i koordinationsudvalgeneopfordrekommunernetilatgenovervejederes hidtidige aktiveringsindsats. En del af de eksisterende beskæftigelsesprojekter bør nedlægges eller nytænkes, så der skabes mere arbejdsmarkedsrettet indhold i projekterne. Landsdækkende CV-bank For at synliggøre arbejdsudbudet for arbejdsgiverne og sikre ledige en mere effektiv jobsøgning er der også etableret en landsdækkende CV-bank, hvor kommu- / 7

8 nerne og AF skal sikre, at alle ledige lægger deres CV ind. Der er også etableret en jobbank, hvor virksomheder kan slå ledige job op. Koordinationsudvalgene har i den forbindelse en vigtig opgave i at medvirke til at kvalitetssikre CV erne. Det kan ske ved at bede kommunen redegøre for, om hårde kvalifikationer som uddannelse og tidligere erhvervserfaring registreres. Jobplaner for alle ledige For at målrette indsatsen for den enkelte skal kommunerne som noget nyt udarbejde en såkaldt jobplan for alle kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og indvandrere på af introduktionsydelse og revalidender, når der iværksættes en aktivitet. Koordinationsudvalgene kan sætte fokus på, at jobplanerne skal have jobmål inden for brancher, hvor der er arbejdskraftmangel eller stor jobomsætning. Individuelt kontaktforløb Flere i arbejde giver også kommuner og AF pligt til en tættere og mere individuel indsats for at bringe personer i job. Kommunerne skal tage personlig kontakt til den enkelte mindst hver 3. måned og i den forbindelse støtte den enkeltes afklaring, jobsøgning og formidling samt sikre, at den pågældende fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet. For personer med svage jobforudsætninger skal der følges op oftere. Koordinationsudvalgene kan her bede kommunen redegøre for, i hvilket omfang der etableres kontaktforløb hver 3. måned, hvilket indhold forløbene har, og om der følges hyppigere op ved tvivl om rådighed. / 8 Kun 3 redskaber for alle ledige Den nye redskabsvifte Beskæftigelsesindsatsens nuværende redskaber erstattes af 3 nye redskaber: Opkvalificering/vejledning, virksomhedspraktik og løntilskud. Redskaberne skal anvendelse i forhold til alle ledige uanset forsørgelsesgrundlag.

9 De redskaber og ordninger, som anvendes i forhold til at bringe personer med nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet, eksisterer dog fortsat og vil blive beskrevet i pjecen. Læs mere under afsnittet Redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Øget effekt via andre aktører Udlicitering af opgaver til andre aktører Flere i arbejde åbner også op for, at opgaverne i beskæftigelsesindsatsen i højere grad skal varetages af andre aktører end kommuner og AF, f.eks. vikarbureauer, konsulentfirmaer mv. Målet med inddragelse af andre aktører er at opnå bedre kvalitet og effekt af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne skal opstille mål for inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. For at give aktører et bedre udgangspunkt for at byde på opgaver skal kommunerne offentliggøre omkostningerne ved beskæftigelsesindsatsen. Koordinationsudvalgene bør gå i dialog med kommunen om fastlæggelse af strategi for, hvad målet med inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsats er. Pejlemærker Her er pejlemærkerne, som arbejdsgiverne i koordinationsudvalgene bør arbejde for i forbindelse med udmøntningen af Flere i arbejde : Tag initiativ til samarbejdsprojekter mellem AF og kommuner, hvor medarbejderne fra AF og kommuner løser opgaverne i fællesskab, eventuelt under fælles tag. Opfordre kommunerne til at genoverveje aktiveringsindsatsen herunder brugen af beskæftigelsesprojekter. Sæt fokus på kvalitetssikring af lediges CV er - bed kommunen redegøre for, om hårde kvalifikationer som uddannelse og tidligere erhvervserfaring registreres. / 9

10 / 10 Sæt fokus på, at jobplanerne skal have jobmål inden for brancher med mangel på arbejdskraft eller stor jobomsætning. Bed kommunen redegøre for, hvilket indhold kontaktforløbene hver 3. måned har, og om der følges hyppigere op ved tvivl om rådighed. Gå i dialog med kommunen om strategi for inddragelse og fastsættelse af mål for brugen af andre aktører i indsatsen.

11 Redskaber i beskæftigelsesindsatsen 3 redskaber for alle ledige Med Flere i arbejde erstattes de nuværende ordninger og redskaber af 3 nye redskaber: Vejledning/opkvalificering, Virksomhedspraktik og Løntilskud. Redskaberne skal anvendes i forhold til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og indvandrere på introduktionsydelse, revalidender, og personer med nedsat arbejdsevne. De ydelser og ordninger, som anvendes i forhold til at bringe personer med nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet, eksisterer dog fortsat. Se også regeloversigten. Trappemodel til integration Redskabsviften kaldes også trappemodellen jf. figur 4. Ledige skal ikke gennemgå hver eneste fase. Redskaberne kan kombineres, så de passer til den enkelte lediges og virksomhedens behov. Figur 4 Arbejdsmarkedsintegration Job på normale vilkår Vejledning og opkvalificering Tid - opkvalificering - kompetenceafklaring - jobsøgning - danskundervisning Virksomheds praktik Løntilskud - introduktion til - arbejdspladsen - afdækning af jobmål - sociale kompetencer - rekruttering - fastholdelse - optræning / 11

12 Fokus på korrekt brug af redskaber Koordinationsudvalgene får en vigtig opgave i at sikre, at kommunerne bruger redskabsviften, så ledige kommer hurtigere i arbejde. Derfor præsenteres her de 3 redskaber, og hvilke mål koordinationsudvalgene bør arbejde foridenforbindelse.læsmereifolderne Integration på arbejdspladsen og Redskaber i beskæftigelsesindsatsen trappemodellen. Vejledning og opkvalificering Vejledning/opkvalificering har til formål at sikre opkvalificering til arbejdsmarkedet og udvikling af faglige, sproglige og sociale kompetencer. Jobsøgningskurser og kompetenceafklaring Jobsøgningskurser, vejledningsforløb, korte jobrettede uddannelsesforløb, kompetenceafklaring og danskundervisning er nogle af de aktiviteter, som indgår under redskabet. Redskabet vil typisk finde anvendelse før eller i kombination med virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. F.eks. vil kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere ofte være relevant inden etablering af virksomhedspraktik. Tilbud om vejledning og opkvalificering kan have en varighed på op til 6 uger. Der er dog ingen varighedsbegrænsning på danskundervisning, medmindre den kombineres med forløb på virksomheder. Her kan varigheden ikke overstiger 26 uger. Kun 6 uger i beskæftigelsesprojekter Varighedsbegrænsningen betyder, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og indvandrere på introduktionsydelse kun må aktiveres i beskæftigelsesprojekter i 6 uger. Herefter skal der tilbydes job, virksomhedspraktik eller løntilskud. Det gælder dog ikke unge og ikke arbejdsmarkedsparate. / 12 Produktionen i beskæftigelsesprojekter må ikke være konkurrenceforvridende. Klager over konkurrencefor-

13 vridende produktion i beskæftigelsesprojekter kan indbringes for de regionale arbejdsmarkedsråd. Koordinationsudvalgene bør sætte fokus på, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og indvandrere på introduktionsydelse ikke fastholdes i beskæftigelsesprojekter uden jobperspektiv. Virksomhedspraktik Formålet med virksomhedspraktik er at give en introduktion til arbejdspladsen og afdække den hurtigste vej til job. F.eks. ved afdækning, oplæring eller optræning af faglige kompetencer eller tilegnelse af sociale og sproglige kompetencer. Ikke ansatte i virksomhedspraktik Forløb på 4-26 uger I virksomhedspraktik er den enkelte ikke ansat på virksomheden, men modtager sin ydelse fra kommunen, f.eks. kontanthjælp eller introduktionsydelse. Den enkelte må udføre alle former for arbejde under virksomhedspraktik. Virksomhedspraktik kan afhængig af den enkeltes kompetencer have en varighed på 4 til 26 uger, men kan i særligetilfældeforlængesudoverde26uger. Da brugen af virksomhedspraktik ikke må være konkurrenceforvridende, skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte på ordinære vilkår og personer i virksomhedspraktik. Kommunen etablerer forsikring Kommunen har pligt til at etablere en forsikring, der dækker den enkelte i virksomhedspraktik ved eventuel tilskadekomst eller skader, som den enkelte måtte forårsage. Kommunen har nu også pligt til at dække de tab, som en virksomhed kan få, hvis der etableres forløb for en person, som ikke opfylder betingelserne for at være i virksomhedspraktik, og hvor virksomheden efterfølgende bliver mødt med et krav om efterbetaling af løn. / 13

14 Underretning om virksomhedspraktik Koordinationsudvalg underrettes om virksomhedspraktik Kommunerne har fra 1. juli 2003 pligt til hver måned at underrette koordinationsudvalgene om brugen af virksomhedspraktik. Underretningen skal indeholde oplysninger om antallet og varigheden af virksomhedspraktikforløb,fordelingenmellemoffentligogprivatsektor, samt inden for hvilke brancher der er givet tilbud om virksomhedsforløb. Koordinationsudvalgene får hermed en central rolle i forhold til at sikre, at kommunernes brug af virksomhedspraktik ikke fører til konkurrenceforvridning. Koordinationsudvalgene behandler ikke klager om konkurrenceforvridning, men kan anvende underretningen til at gå i dialog med kommunen om brugen af virksomhedspraktik. Klager over konkurrenceforvridende brug af virksomhedspraktik, løntilskud og kommunale beskæftigelsesprojekter, kan til gengæld indbringes for de regionale arbejdsmarkedsråd. Kun underretning hver måned Lønmodtagersiden vil eventuelt ønske, at koordinationsudvalgene underrettes hver uge. Arbejdsgiverne bør i den forbindelse arbejde for, at underretningen af koordinationsudvalget, som udgangspunkt, som loven foreskriver, kun sker en gang om måneden. Løntilskud Ledige kan også ansættes med løntilskud. Den enkelte er her ansat på almindelige løn- og ansættelsesvilkår i virksomheden, og virksomheden skal udstede et ansættelsesbevis. Formålet er hurtigst mulig opkvalificering til at yde det samme som øvrige ansatte. Løntilskud kan gives i op til 1 år. / 14 Forskellige løntilskudssatser Der er 4 satser for løntilskud: 20 kr., 35 kr., 55,77 kr. eller 100 kr. pr. time (2003). Virksomheden og kommunen aftaler tilskuddets størrelse og varighed, som bl.a. afhænger af den enkeltes forudsætninger for at

15 deltage i arbejdet i samme omfang som øvrige ansatte. Brugen af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende. For at få belyst brugen af de forskellige løntilskudssatser bør arbejdsgiverne bede kommunen redegøre for, i hvilket omfang de forskellige satser vil blive anvendt. Særlige løn i stedet for løntilskud Kun løn for reel arbejdstid Særlig løn og ansættelsesvilkår for flygtninge og indvandrere I stedet for at benytte løntilskud er der mulighed for at anvende særlige løn- og ansættelsesvilkår, som de forhandlingsberettigede organisationer på centralt niveau har aftalt, ved integration af flygtninge og indvandrere og kontanthjælpsmodtagere, der har mangelfulde sproglige og faglige kompetencer. Redskabet kan dog kun anvendes på et fagligt område, hvis der centralt er indgået aftaler om dette. Brugen af de særlige vilkår kan være en fordel for virksomhederne. Ordningen giver i højere grad mulighed for at kombinere danskundervisning og faglig opkvalificering med oplæring på arbejdspladsen. Der betales kun løn for den tid, der reelt arbejdes, mens det offentlige står for forsørgelsen, når den ledige deltager i danskundervisning eller faglig opkvalificering. Kommunen skal finansiere relevant faglig og sproglig opkvalificering efter aftale med virksomheden. Derfor bør arbejdsgiverne opfordre kommunerne til at sikre, at særlige løn og ansættelsesvilkår anvendes, hvor det er muligt. Læs mere i folderen Integration på arbejdsmarkedet. / 15

16 Pejlemærker Her er de væsentligste pejlemærker, som arbejdsgiverne i koordinationsudvalgene bør fremme i forhold til brugen af den nye redskabsvifte: Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og flygtninge og indvandrere på introduktionsydelse må ikke fastholdes i projekter uden jobperspektiv. Kommunen skal etablere en forsikring, der dækker den enkelte i virksomhedspraktik ved eventuel tilskadekomst og skader, som den enkelte måtte forårsage. Kommunen er erstatningsansvarlig over for virksomhederne såfremt disse som følge af forkert visitation pådrages et tab. Kommunen skal finansiere relevant faglig og sproglig opkvalificering efter aftale med virksomheden. Underretningen af koordinationsudvalget bør højest ske en gang om måneden. Underretningen skal redegøre for antallet og varigheden af virksomhedspraktikforløb, fordelingen mellem offentlig og privat sektor og branchefordelt. / 16

17 Kontanthjælpsmodtagere en potentiel arbejdskraft To grupper af kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere er en af de grupper på offentlige overførsler, som ved en aktiv indsats fra kommunens side kan bidrage til at skabe et større udbud af arbejdskraft. Kontanthjælpsmodtagere kan opdeles i: personer, som er arbejdsmarkedsparate. personer, som ikke er arbejdsmarkedsparate pga. sociale eller sproglige problemer. Arbejdsmarkedsparate skal stå til rådighed Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal i lighed med ledige dagpengemodtagere stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at den enkelte aktivt skal søge arbejde, skal tilmelde sig AF samt, aktiveres og tage imod job, hvis det tilbydes. Hvis den enkelte undlader det skal kommunen bruge sanktioner som f.eks. at stoppe kontanthjælpen. Mange kommuner anvender imidlertid ikke sanktioner, selvom loven kræver det. Stor forskel på visitation Derermegetstorforskelpå,hvordankommunernevurderer, hvilke personer der hører til i de to nævnte grupper. Nogle kommuner vurderers under 10 pct. af kontanthjælpsmodtagerne som arbejdsmarkedsparate, mens andre vurderer, at over 50 pct. er arbejdsmarkedsparate, jf. figur 2. For arbejdsgiverne er det et problem, at kommunernes praksis på dette område er så forskellig. Det betyder nemlig,atderikkeerklartoverblikover,udbuddetaf arbejdskraft blandt ledige. / 17

18 Figur 2 Kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF Antal kommuner efter andel kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF under ANM.: Andelen af kontanthjælpsmodtagere til AF er udtryk for, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være arbejdsmarkedsparate. KILDE: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesminiteriet Pct. For lidt aktivering rettes mod arbejdmarkedet Den kommunale indsats er i dag ofte ikke tilstrækkelig effektiv til at bringe kontanthjælpsmodtagere tilbage til arbejdsmarkedet. Alt for mange aktiveres ikke eller kommer i kommunale beskæftigelsesprojekter uden jobperspektiv. Formidling og jobsøgning Arbejdsmarkedsreformen stiller nye krav til indholdet af kommunernes indsats for at bringe kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse, jf. side 6-8. Kontanthjælpsmodtagere skal tilbydes aktiv hjælp til at blive selvforsørgende via hjælp til formidling og jobsøgning frem for aktivering. Kontanthjælpsmodtagere skal have en jobplan med et præcist beskæftigelsesmål, og kommunen skal tage personlig kontakt til den enkelte mindst hver 3. måned og i den forbindelse støtte den enkeltes afklaring, jobsøgning og formidling samt vurdere, om den enkelte står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagere i CV-bank Kommunen skal sikre, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere lægger deres CV ind i CV-banken, så deres arbejdskraft er synlig for arbejdsgiverne. / 18

19 Flere skal gøres arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere For at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere er det afgørende, at der gøres en mere målrettet indsats for, at flere bliver arbejdsmarkedsparate. For ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er der ofte en række andre problemer af social karakter, som skal løses før den enkelte kan blive selvforsørgende. Social aktivering i et beskæftigelsesprojekt kan være et skridt på vejen til at blive arbejdsmarkedsparat. Det er også vigtigt, at der udvikles særlige tilbud skræddersyet til at løse de problemer, som denne gruppe ofte har. Bedre samspil med AF om jobformidling Samtidig bør samarbejdet med AF forbedres markant. Det bør sikres, at AF spiller med og prioriterer formidlingen af job til kontanthjælpsmodtagere. Her bør kommunerne sikrer, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er tilmeldt AF. Pejlemærker Kontanthjælpsmodtagere skal have en jobplan og omfattes af kontaktforløbet hver 3. måned. Sanktioner skal anvendes ved afslag på job eller aktivering. Kontaktforløbet skal sikre, at den enkelte er aktivt jobsøgende og får hjælp til jobsøgning. Kommunen skal sikre, at den enkelte søger job inden for et bredt fagligt og geografisk område. Ressourceprofilen skal anvendes ved vurdering af den enkeltes arbejdsmarkedsparathed. Der skal gøres en aktiv indsats for, at kontanthjælpsmodtagere bliver arbejdsmarkedsparate. Kommunen skal sikre, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere lægger deres CV i CV-banken, og tilmeldes AF. Samarbejdet med AF om formidling af kontanthjælpsmodtagere skal øges. Beskæftigelseseffekten af aktivering skal øges. / 19

20 Integration af flygtninge og indvandrere Integration kan bidrage til arbejdsstyrken Flygtninge og indvandrere kan ved en mere effektiv integrationsindsats bidrage til at skabe et større udbud af arbejdskraft. Dobbelt forsørgerbyrde en risiko Flygtninge og indvandrere har i de seneste 20 år bidraget med en vækst i arbejdsstyrken på personer. I samme periode er erhvervsfrekvensen for flygtninge og indvandrere faldet fra ca. 73 pct. til 50 pct. Et fald, der blandt andet er betinget af, at flygtninge og indvandrere, der i dag kommer til landet er ringe fagligt og sprogligt funderet. Hvis ikke kommunernes integrationsindsats bliver mere effektiv og sikrer, at flere flygtninge og indvandrere deltager på arbejdsmarkedet, vil udgifterne til offentlig forsørgelse stige. Udgifter, som ikke kan opveje de skatteindtægter, der følger af, at flere flygtninge og indvandrere får arbejde. Udvalg rådgiver om integration Koordinationsudvalgene fik 1. juli 2003 ansvaret for at rådgive kommunerne om den arbejdsmarkedsrettede del af integrationsindsatsen. Her beskrives en række af de udfordringer i integrationsindsatsen, som koordinationsudvalgene fremover skal rådgive kommunerne om. Du finder mere information i LO-DA-aftalen Bedre integration af flygtninge og indvandrere på det regionale arbejdsmarked fra maj Aftalen findes på eller kan rekvireres på telefon Kommunernes integrationsindsats Hver anden flygtning og indvandrer i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet. Langt de fleste / 20

21 Århus Esbjerg Odense Køge Frederiksberg København Helsingør Roskilde Greve Albertslund Brøndby Hvidovre Ishøj Farum Ledøje-Smørum befinder sig på offentlig forsørgelse og ordninger, som kommunerne har ansvaret for. Flygtninge og indvandrere i det kommunale system er: Flygtninge og indvandrere i kontanthjælpssystemet. Nyankomne flygtninge og indvandrere omfattet af det 3-årige introduktionsprogram (danskundervisning, kursus i samfundsforståelse og aktivering). Udgør 1/3 af kontanthjælpsmodtagerne Næsten 1/3 af alle kontanthjælpsmodtagere er flygtninge og indvandrere, og de er omfattet af de samme regler som øvrige danskere på kontanthjælp. En stor del af denne gruppe har imidlertid ikke været omfattet af en tilstrækkelig integrationsindsats. 38 pct. af ledige flygtninge og indvandrere taler således dårligt eller meget dårligt dansk. Kommunale forskelle i beskæftigelse Der er stor forskel på, hvor effektive kommunerne er til bringe indvandrere i arbejde. I 2002 var 62 pct. af indvandrerne fra Tyrkiet i Ledøje-Smørum i beskæftigelse mod kun 38 pct. i Århus, jf. figur 3. Figur 3 Tyrkiske indvandreres arbejdsmarkedsstatus 2002, pct. Beskæftigede Ledige Udenfor ANM.: Andel af indvandrere i den erhvervsaktive alder, år. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. / 21

22 Kommunalt ansvar for integration Hjælp til familiesammenførte Siden 1. januar 1999 har kommunerne også haft ansvaret for integrationen af nyankomne flygtninge og indvandrere. Alle flygtninge og indvandrere, der kommer til landet, tilbydes et særligt 3-årigt introduktionsforløb bestående af danskundervisning, kursus i samfundsforståelse og aktivering. En stor gruppe indvandrere er familiesammenførte til indvandrere og til danskere. Mange familiesammenførte får opholdstilladelse på betingelse af, at de kan forsørge sig selv, og modtager derfor ikke introduktionsydelse. Selvom familiesammenførte ikke modtager introduktionsydelse, har kommunerne alligevel pligt til at gøre en indsats for at integrere dem. Kommunerne skal dog kun tilbyde selvforsørgende familiesammenførte et introduktionsprogram, der omfatter danskundervisning og kursus i samfundsforståelse i normalt 18 timer om ugen. Et ansvar, som ikke alle kommuner lever op til i dag. Integration skal foregå på arbejdspladserne Erfaringerne viser, at der kan opnås en hurtigere integration af flygtninge og indvandrere, hvis integrationsindsatsen og den faglige og sproglige opkvalificering sker på arbejdspladserne. Hurtig kompetenceafklaring vigtigt Forudsætningen for en succesfuld integrationsindsats er, at der sker en hurtig og reel afdækning af den enkeltes medbragte kvalifikationer. Herved bliver det muligt at tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i de medbragte kompetencer, som efterspørges på det danske arbejdsmarked, hvilket øger den enkeltes muligheder for selvforsørgelse. / 22 Arbejdsmarkedsparate tilmeldes AF For at kunne iværksætte den rigtige indsats fra første dag er det også vigtigt, at kommunen foretager en tidlig og korrekt vurdering af, om den enkelte flygtning og indvandrer rent faktisk er arbejdsmarkedsparat

23 dvs. i stand til umiddelbart at indtræde på arbejdsmarkedet i et konkret job. Arbejdsmarkedsparate flygtninge og indvandrere, der taler dansk på et basalt niveau, skal tilmeldes AF. En korrekt kommunal vurdering af den enkeltes arbejdsmarkedsparathed er således afgørende for, at arbejdsgiverne kan få et samlet overblik over udbuddet af arbejdskraft. Kontrakt med hver flygtning og indvandrer Senest 1 måned efter ankomst til kommunen skal der indgås en kontrakt med den enkelte flygtning og indvandrer, som fastlægger, hvilke faglige og sproglige mål den enkelte forpligter sig til at at arbejde henimod, og som beskriver, hvilke aktiviteter kommunen skal iværksætte for at støtte den enkeltes integration. Dansk afgørende for jobmuligheder Kombineret dansk og praktik giver pote Danskundervisning Danskkundskaber har stor betydning for flygtninge og indvandreres mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkedet. For at kunne begå sig på en arbejdsplads skal man kunne så meget dansk, at man bl.a. kan forstå sikkerhedsinstruktionerne. Derfor bør danskundervisningen iværksættes hurtigt efter ankomst til kommunen. Erfaringerne viser, at danskundervisning kombineret med praktikforløb på en arbejdsplads ofte er den mest effektivemådeatforbedrebådedenenkeltesdanskkundskaber og jobmuligheder. Fleksibel undervisning vigtig Forudsætningen for, at arbejdspladserne kan bidrage mere aktivt i integrationsindsatsen er, at danskundervisningen tilrettelægges så fleksibelt, at den imødekommer arbejdspladsens behov. F.eks. at undervisningen kan foregå på arbejdspladsen. Et krav, som ikke alle sprogcentre kan honorere i dag. Brug af andre udbydere end sprogcentrene kan være vejen til øget fleksibilitet. / 23

24 Pejlemærker Her er de væsentlige pejlemærker på integrationsområdet, som arbejdsgiverne bør arbejde for: Erhvervsfrekvensen for kommunens flygtninge og indvandrere skal øges. Reel kompetenceafklaring og vurdering af arbejdsmarkedsparathed skal ske hurtigt. Integrationen bør styrkes ved at foregå på arbejdspladserne, hvor optræning af færdigheder kombineres med, at den enkelte lære dansk. Danskundervisning skal iværksættes senest 1 måned efter ankomst og skal fortsætte, indtil et tilstrækkeligt niveau i dansk er opnået. Kontrakter (jobplaner) med faglige og sproglige mål skal være indgået senest 1 måned efter ankomst til kommunen. Der skal opnås en stor kvalitet og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af danskundervisningen, som støtter integrationsindsatsen på arbejdspladserne. Eventuelt ved inddragelse af andre aktører. Fravær fra danskundervisning skal reduceres. / 24

25 Arbejdsfastholdelse og sygefravær Erfaringerne viser, at der er størst chance for at hjælpe personer med nedsat arbejdsevne med at forblive på arbejdsmarkedet, mens de stadig er tilknyttet en arbejdsplads. Der er således ingen tvivl om, at arbejdsfastholdelse er det mest effektive redskab til at forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet. For den enkelte virksomhed kan arbejdsfastholdelse være en god forretning. De positive effekter kan f.eks. være nedbringelse af sygefraværet og dermed højere produktivitet og færre udgifter til vikarer. Ved i højere grad at fastholde medarbejdere kan den enkelte virksomhed bibeholde viden og erfaring og samtidig reducere omkostninger til rekruttering og oplæring. I en tid, hvor mange virksomheder har sværere ved at få folk til ledige stillinger, kan fraværspolitik, som tager hånd om sygemeldte medarbejdere, være med til at tiltrække nye medarbejdere. Fastholdelse 1. prioritet Derfor er arbejdsfastholdelse et af arbejdsgivernes vigtigste indsatsområder i koordinationsudvalgene. Det er en indsats, der på længere sigt kan mindske tilgangen til varig offentlig forsørgelse og dermed øge udbuddet af arbejdskraft. Arbejdsfastholdelse er imidlertid ofte en kompliceret opgave, som virksomhederne ikke kan løfte alene. Her er de afhængige af kommunernes aktive medvirken. Sygedagpenge Tidlig opfølgning afgørende Sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet bliver mindre, jo længere tid en person er sygemeldt. Efter et mere end 1 års sygefravær vender kun 20 pct. tilbage til arbejdsmarkedet. / 25

26 Riskoen for, at sygefraværet bliver af mere end 1 års varighed, vokser til det dobbelte, hvis der ikke er foretaget opfølgning en inden 8 uger. Derfor er en tidlig kommunal opfølgning i sager om sygedagpenge altafgørende for at begrænse tilgangen til offentlig forsørgelse. Kommunen har pligt til at foretage en så tidlig opfølgning i sygedagpengesager som muligt, senest efter 8 ugers sygefravær, og herefter hver 8. uge. For personer med et forudsigeligt sygdomsforløb, f.eks. et brækket ben, har kommunen ikke pligt til at foretage så tæt en opfølgning. Det vil dog ofte netop være i den slags sager, at der er gode muligheder for at forkorte fraværet gennem f.eks. omplacering, delvis raskmelding el.lign. Virksomheden skal inddrages Fokus på lægerne Kommunen skal inddrage virksomheden i sygedagpengeopfølgningen. Kommunen kan på den måde være med til at understøtte virksomhedens egne initiativer i forhold til at fastholde langvarigt syge ansatte. Opfølgningen skal også ske i samarbejde med den sygemeldtes praktiserende læge og faglige organisation. Den praktiserende læge er ofte nøglen til at få løst problemerne i en sygedagpengesag. Mange læger er imidlertid ikke opmærksomme på deres rolle og på, at en lægeerklæring ikke altid er den bedste måde at tilgodese patientens og samfundets interesser på. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet med lægerne prioriteres højt. Der kan afholdes møder med lægerne i kommunen eller i amtet eller etableres en målrettet dialog med læger, som udskriver særlig mange lægeerklæringer, eller hvis lægeerklæringer ser ud til at bygge på ufuldstændige informationer. / 26 Mangelfuld kommunal opfølgning Det er dog langt fra alle kommuner, som lever op til deres forpligtelser i sygedagpengesager, jf. figur 5. Kun i

27 68 pct. af sagerne sker opfølgningen inden 8 uger. Tidligere undersøgelser har vist, at virksomhederne blot inddrages i 7 pct. af sygedagpengesagerne. Der er normalt ikke mulighed for at få sygedagpenge i mere end 1 år. Kommunerne har imidlertid mulighed for at forlænge sygedagpengesager, og den mulighed benytter de i stigende omfang. Forlængelserne er problematiske, fordi de øger risikoen for, at den enkelte ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet. Figur 5 Kommunernes opfølgningsindsats Sager, pct Første opfølgning inden for 8 ugers fristen Lovpligtig opfølgning hver 8.uge Udarbejdelse af skriftlig opfølgningsplan Udarbejdelse af skriftlig opfølgningsplan inden for lovpligtig frist KILDE: Den Sociale Ankestyrelse (2000) Fokus på sygemeldte ledige I de seneste år er antallet af sygemeldte dagpengemodtagere vokset markant. Det er væsentligt at få afdækket problemets omfang, da langtidsledige har særlig stor risiko for at falde helt ud af arbejdsmarkedet efter en langvarig sygdomsperiode. Her er det afgørende, at der etableres et tæt samarbejde mellem kommunen og AF om at forbedre indsatsen for at hjælpe sygemeldte ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Misbrug af regresmulighed Loven giver kommunerne adgang til at kræve, at en virksomhed betaler sygedagpenge tilbage, hvis virksomheden er skyld i den ansattes sygefravær. For at mindske udgifterne til sygedagpenge er kommunerne i stigende omfang begyndt at gøre regreskrav gældende / 27

28 over for virksomheder, selvom virksomhedernes skyld ikke er dokumenteret. Derfor bør arbejdsgiverne via koordinationsudvalgene sætte fokus på kommunernes brug af regres. Kommunerne nægter også i stigende omfang at udbetale refusion til arbejdsgivere med henvisning til, at sygemeldte lønmodtagere kan arbejde alle andre steder end hos deres nuværende arbejdsgiver. Derved er der ikke grundlag for at udbetale refusion til arbejdsgiveren, fordi den sygemeldte ikke generelt er uarbejdsdygtig. Hjælp til virksomheder med sygemeldte ansatte Kommunen kan hjælpe virksomhederne med rådgivning og vejledning, så der er mulighed for at nå til løsninger, derertilgavnforbådevirksomhedogmedarbejder.der findes en række aktive redskaber i lovgivningen, som kan anvendes i den forbindelse. Boks 1 beskriver de forskellige muligheder. Boks 1 Aktive redskaber tsil arbejdsfastholdelse Delvis raskmelding En mulighed for at fastholde flere på arbejdsmarkedet er i højere grad end i dag at benytte delvise raskmeldinger, hvis det vel at mærke kan fungere i praksis på virksomheden. En delvis raskmelding giver en sygemeldt medarbejder mulighed for gradvist at genoptage arbejdet med delvis sygedagpengedækning. Særlige arbejdsredskaber mv. Kommunen kan give virksomhederne støtte til særlige arbejdsredskaber eller til en særlig indretning af arbejdspladsen for en medarbejder med nedsat arbejdsevne. 28-aftaler ved kronisk eller langvarig sygdom Lovgivningen giver mulighed for at hjælpe virksomheder til at fastholde medarbejdere, der har fravær som følge af kronisk eller langvarig sygdom. / 28

29 Medarbejder og virksomhed kan indgå en 28-aftale, hvis medarbejderen forventes at have mere end 10 sygedage årligt på grund af en kronisk sygdom eller lidelse. Her får virksomheden refunderet sygedagpengebeløbet fra første fraværsdag af kommunen. Arbejdsprøvning (vejledning/opkvalificering) Er der tale om en medarbejder, der ikke længere er i stand til at varetage sin hidtidige jobfunktion, kan kommunen give tilladelse til, at medarbejderen bliver arbejdsprøvet i andre jobfunktioner på viksomheden, mens vedkommende er på sygedagpenge, eller kommunen giver et løntilskud. Pejlemærker Der skal udarbejdes en sygedagpengeprofil (hvor mange modtager sygedagpenge og hvor længe?). Der skal sker opfølgning i alle sygedagpengesager inden 8 uger. Kommunen skal inddrage virksomheden i alle opfølgningsskridt. Øget brug af aktive redskaber til arbejdsfastholdelse anvendes (delvis raskmelding, 28-aftaler mv.). Kommunen skal tilbyde virksomheder hjælp til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere med bopæl i andre kommuner. Sæt fokus på, at kommunen ikke gør uberettigede regreskrav gældende over for virksomheder. Sæt fokus på, at kommunen ikke stopper refusion til virksomheder med henvisning til, at sygemeldte lønmodtagere ikke er uarbejdsdygtige. Kommunen skal gå i dialog med de praktiserende læger, f.eks. gennem ansættelse af en lægekonsulent. / 29

30 Revalidering Revalidering omskoling eller genoptræning Revalidering er omskoling eller genoptræning af personer, der på grund af nedsat arbejdsevne ikke længere kan varetage et arbejde inden for det faglige område, som vedkommende har arbejdet indenfor. For virksomhederne kan revalidering være et effektivt redskab til at sikre, at medarbejdere med en nedsat arbejdsevne, f.eks. efter en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, vender tilbage til arbejdsmarkedet i stedet for til offentlig forsørgelse. Revalidering bruges som aktivering Revalidering kan alene anvendes, hvis den enkelte ikke kan hjælpes til selvforsørgelse via aktivering eller det ordinære uddannelsessystem. Meget tyder imidlertid på, at kommunerne anvender revalidering til at aktivere kontanthjælpsmodtagere. Af nyledige kontanthjælpsmodtagere deltog 535 i den efterfølgende 3-årsperiode i et revalideringsforløb, mens dette kun var tilfældet for 61 dagpengemodtagere, jf. tabel 1. Således revalideres ledige kontanthjælpsmodtagere 10 gange så ofte som ledige i dagpengesystemet. Tabel 1 Revalidering - varighed og omfang Varighed i måneder Dagpengemodtager Ledige kontanthjælpsmodtagere < > I alt / 30 Kilde: DA, Arbejdsmarkedsrapport 2000

31 Mange unge og enlige forsørgere Større fokus på beskæftigede Revalidering mod offentlige job Revalidering anvendes også i stort omfang som forsørgelsesgrundlag for unge under uddannelse, selvom det ordinære uddannelsessystem burde være anvendt. Således er 44 pct. af revalidenderne under 30 år Enlige forsørgere udgør en særlig stor gruppe blandt revalidenderne, i det hver 10. enlige forsørger på år er i revalidering. Derimod udgør kernemålgruppen for revalidering personer, der har været udsat for en arbejdsulykker eller med en erhvervssygdom kun 7 pct. af revalidenderne. Der går også ofte lang tid, fra en person sygemeldes, og til en revalidering iværksættes. Det giver en øget risiko for, at sygemeldte, der stadig er i beskæftigelse, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her er der behov for, at kommunerne foretager en hurtigere visitation. Selvom den private sektor er dobbelt så stor som den offentlige, er halvdelen af revalideringsforløbene er rettet mod offentlige job som arbejde med børn og unge, uddannelse, skoler og sundhedsområdet. Pejlemærker Der bør arbejdes for følgende pejlemærker: Sæt fokus på, at revalidering ikke skal bruges som aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Sæt fokus på, at unge kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt bør henvises til det ordinære uddannelsessystem og SU frem for uddannelsesrevalidering. Sagsbehandlingstiden ved visitering til revalidering af personer, der har arbejde, skal reduceres. Sæt fokus på beskæftigelseseffekten af indsatsen. Revalidender skal ikke alene revalideres til offentlige job, men også inden for jobområder med flaskehalse/stor jobomsætning. / 31

32 Job til personer med nedsat arbejdsevne To slags job på særlige vilkår For nogle personer med en betydeligt nedsat arbejdsevne er det ikke muligt at varetage et job på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Her kan et job på særlige vilkår være en mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er to typer job på særlige vilkår: Job med offentligt løntilskud (fleksjob og skånejob). Job uden løntilskud (job via de sociale kapitler i overenskomster). Sociale kapitler Stort set alle overenskomster på DA/LO-området har i dag indføjet såkaldte sociale kapitler, hvor arbejdsmarkedets parter forpligter hinanden til at bidrage til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Kapitlerne varierer i form og indhold. Nogle sociale kapitler opfordrer virksomhederne på det pågældende område til at formulere en politik i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Der er også sociale kapitler, hvor arbejdsgiver- og arbejdstagerside forpligter hinanden til at arbejde med konkrete projekter for at fremme det sociale engagement på det pågældende overenskomstområde. Job via de sociale kapitler Flere sociale kapitler giver mulighed for at fravige de gældende løn- og arbejdsvilkår for medarbejdere med nedsat arbejdsevne i form af kortere arbejdstid og/eller lavere løn end den overenskomstmæssige. / 32

33 For den enkelte virksomhed vil job via overenskomsternes sociale kapitler ofte være en god mulighed for at fastholde en erfaren medarbejder, der på grund af nedsat arbejdsevne ikke længere kan varetage sit hidtidige arbejde eller andet arbejde på ordinære vilkår. De sociale kapitler på de forskellige overenskomstområder kan rekvireres ved henvendelse til DA s medlemsorganisationer. Fleksjob Job med tilskud ved varigt nedsat arbejdsevne Private ansætter flest i fleksjob Figur 6 Personer, som har en betydeligt nedsat arbejdsevne, vil ofte ikke kunne oppebære et rimeligt eksistensgrundlag, hvis de fik en løn, der afspejlede deres arbejdsindsats. Derfor giver det offentlige et løntilskud, som kompenserer for den manglende arbejdsevne. Fleksjob er et sådant tilskudsjob til personer med varigt nedsat arbejdsevne. Der er en voksende vilje til at skabe plads til personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Mere end halvdelen af fleksjobbene er skabt inden for det private område, jf. figur 6. Ansættelsessted for personer i fleksjob deltagere kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kommune Privat 2. kvt kvt kvt Uoplyst Anden off. Amt Stat 1. kvt kvt kvt KILDE: Danmarks Statistik / 33

34 Dererdogenrisikofor,attilskudtilpersonerifleksjob medvirker til at fortrænge ordinære job og job efter de sociale kapitler. Derfor er det vigtigt, at kommunernes praksis ved godkendelse af personer til fleksjob ikke er for lempelig. Fleksjob kun et alternativ til førtidspension Det må ikke blive et mål i sig selv at oprette så mange fleksjob som muligt. Fleksjob skal være sidste mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og skal kun være et alternativ til førtidspension. Målet er først og fremmest at fastholde personer med nedsat arbejdsevne i job på ordinære vilkår. Hvis det ikkeermuligterdetoplagtatforsøgeatetablerejobpå særlige vilkår efter overenskomsternes sociale kapitler. Først hvor dette heller ikke er muligt, kan fleksjob komme på tale. Faglige organisationers rolle Kun mindste overenskomstmæssige løn Ledighed blandt fleksjobbere Ved fleksjob skal løn og ansættelsesvilkår aftales mellem arbejdstager og arbejdsgiver i samarbejde med den relevante faglige organisation. Faglige organisationer skal dog ikke inddrages i alle faser ved etableringen af et fleksjob. De faglige organisationer arbejder for, at fleksjobbere som minimum får begyndelseslønnen på virksomheden. Arbejdsgiveren er dog kun forpligtet til at betale den mindste overenskomstsmæssige løn på ansættelsesområdet og kommunen må kun beregne løntilskudet på baggrund af den mindste overenskomstmæssige løn. Ledighedsydelse Ledighedsydelse er en form for dagpenge, som gives til personer, der er visiteret til et fleksjob, men som endnu ikke har fået et fleksjob og til personer, som har mistet deres fleksjob. Personer på ledighedsydelse skal være aktivt jobsøgende, tage arbejde med 1 dags varsel, søge job bredt fagligt og geografisk osv. / 34 Hver 5. fleksjobber modtager i dag ledighedsydelse pga. ledighed. En del af forklaringen på dette er, at kommu-

35 Formidling og jobsøgning i focus nerne ikke gør en særlig effektiv indsats for at formidle fleksjob og at ledighedsydelsesmodtagere ofte ikke aktivt søger job. Koordinationsudvalgene har en vigtig opgave i at sikre, at kommunerne gør en mere aktiv indsats for at formidle job til ledige fleksjobbere og sikre, at ledige fleksjobbere aktivt søger job. Pejlemærker Arbejdsgiverne bør arbejde for dissepejlemærker: Job efter de sociale kapitler forsøges etableret før visitation til fleksjob. Alle aktiverings- og revalideringsmuligheder skal være udtømt inden visitation til fleksjob. Kommunen skal forestå papirarbejdet ved ansættelse ifleksjob. Kommunen skal gøre en aktiv indsats for at formidle fleksjob og sikre, at ledige fleksjobbere søger job. Ventetiden på fleksjob for visiterede personer skal nedbringes. Ledighed blandt fleksjobbere skal nedbringes. / 35

36 Førtidspension Aktiv indsats før førtidspension men ikke alle kommuner lever op til kravet Førtidspension er forbeholdt personer, som har en varigt nedsat arbejdsevne, der forhindrer dem i at opnå beskæftigelse på enten ordinære eller særlige vilkår. Kommunen har pligt til at sikre, at mulighederne for at forbedre arbejdsevnen ved revalidering, omskoling eller andet arbejde, f.eks. på særlige vilkår, er afprøvede og udtømte i hver enkelt pensionssag. Langt fra alle kommuner lever op til lovens krav på dette punkt, jf. figur 7. Kun halvdelen af nye førtidspensionister har deltaget i aktivering, revalidering, behandling e.l. før tilkendelsen. Derfor vil antallet af førtidspensionstilkendelser og dermed personer, som permanent offentligt forsørges, formentlig kunne reduceres via en mere aktiv indsats. Figur 7 Forudgående aktiv indsats? Forudgående aktiv indsats for nye ansøgere i 2001, pct Ingen foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger 00 Højeste Mellemste Stk. 3.1 Stk. 3.2 Stk. 3.3 Alle der fik pension Afslag ANM.: Aktive tilbud omfatter arbejdsprøvning, uddannelser mv. Stk refererer til tilkendelse af almindelig og forhøjet førtidspension på baggrund af helbredsmæssige og behovsbestemte kriterier KILDE: Den Sociale Ankestyrelse, Årsstatistik 2001 / 36

37 Førtidspensionsreformen Ny førtidspensionsreform Hovedsigtet med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2003, er at sikre, at der i fremtiden ikke tilkendes førtidspension til personer, som via ordinært arbejde eller arbejde på særlige vilkår kan forsørge sig selv. Reformen indebærer, at der bliver lagt endnu større vægt på, at alle muligheder er afprøvet, inden der gives førtidspension. Arbejdsevne i stedet for erhvervsevne Ressourceprofilen skal anvendes Det sker ved at indføre arbejdsevnekriteriet. Arbejdsevnekriteriet vurderer den enkeltes ressourcer i forhold til det samlede arbejdsmarked, i modsætning til det hiditidige erhvervsevnekriterium, som vurderede den enkeltes begrænsninger i forhold til at varetage et hidtidigt erhverv. Ved tildeling af førtidspension skal den nye sagsbehandlingsmetode arbejdsevnemetoden anvendes. Metoden indebærer, at borgerens ressourcer og eventuelle barrierer i forhold til at kunne udføre et arbejde skal beskrives ved hjælp af ressourceprofilen. Pejlemærker Arbejdsgiverne kan arbejde for disse pejlemærker: Sæt fokus på udviklingen i tilkendelser af førtidspension i forhold til nabokommuner. Sæt fokus på, i hvor stort omfang kommunen revurderer sager om førtidspension. Revalideringsmuligheder til ordinær beskæftigelse og fleksjob skal være udtømt inden om førtidspension. Der iværksættes arbejdsfastholdelsesinitiativer inden for områder, der har højt sygefravær. / 37