Hvad får piger til at arbejde med it? August Piger med it-kromosom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad får piger til at arbejde med it? August 2013. Piger med it-kromosom"

Transkript

1 Hvad får piger til at arbejde med it? August 2013 Piger med it-kromosom

2 ALT FOR FÅ PIGER vælger it Det er stadig alt for få piger, der vælger en uddannelse og karriere med it selvom der er gode muligheder for kvinder i denne branche. En af de gode muligheder for at få flere piger ind i IT-branchen er via teknisk gymnasium. Det er derfor oplagt, at arbejde på at få flere piger til at vælge denne vej. Her er pigeandelen typisk på mellem %. Projektet <XX-it> ville derfor udvikle mere pigerettede læringsaktiviteter og gøre læringsmiljøet på HTX mere pigevenligt for netop at tiltrække flere piger. Denne lille publikation vil hjælpe uddannelsesledere og undervisere på HTX, når man vil videreudvikle undervisningen og gøre sig attraktiv for piger. Publikationen indeholder konklusioner fra undersøgelser og resultater fra praksisforsøg. På vegne af projektet <XX-it> med HTX-gymnasier i Aarhus Midt, Viborg, Herning, Tønder og Aabenraa, Projektkonsulent Regina Lamscheck Nielsen efterår 2013 har piger et særligt it-kromosom? Ja, nej og ja! Resultaterne fra <XX-it> giver stof til eftertanke og konkrete tips, når HTX-gymnasier og it-branchen vil tiltrække flere piger: Ja piger har en særlig tilgang til it & læring. Nej piger skal ikke behandles lyserødt. Og ja piger både vil, kan og er gode til it på deres måde! 2 3

3 Indhold Det vil piger s. 5 Fokusgruppe-interview med folkeskolepiger s. 6 Hvad siger de professionelle s. 7 Unge piger & it s. 9 Fremtidsdrømme & vejledning s. 11 HTX-profilmaterialer s. 12 Pigers måder at lære på s. 13 Pigers behov for trivsel s. 14 I undervisningen s. 16 Læringsmiljø s. 19 DET VIL PIGER analysen viser sammenlagt Piger vil ikke nødvendigvis fremstå feminine, men som INDIVIDER. Der skal være plads til MANGFOLDIGHED. Piger KENDER IKKE NOK til jobs og karrieremuligheder i it-branchen. Øjensynligt afklarede piger VIL UDFORDRES på deres uddannelsesvalg. Piger UNDERVURDERER deres it-færdigheder og evnen til at beskæftige sig med it. -Men de kan og vil gerne IT & MEDIER! Piger ønsker at GØRE EN FORSKEL med deres karriere og/eller at opnå OPLEVELSER med plads til det menneskelige element. Piger har brug for at kunne SE ET FORMÅL med deres læring. Piger skal inddrages som MEDDESIGNERE af læringsforløb, med plads til SELVSTÆNDIGHED og AKTIVITETER, men også med klare INSTRUKTIONER. Piger arbejder ofte SYSTEMATISK og forsøger at skabe sig et hurtigt OVERBLIK. Piger har stort behov for SOCIAL TRIVSEL og for ANERKENDELSE. 4 5

4 Fokusgruppe-interview med unge folkeskolepiger Hvad siger de professionelle? Indledende dialoger med projektets UU-centre og en række it-professionelle kvinder gav en pejling på problemstillinger. Fra samtaler med UU-vejledningscentre For at finde ud af, hvordan pigerne tænkte og følte, blev der foretaget en forundersøgelse i form af 12 fokusgruppe-interviews af i alt 92 folkeskolepiger i projektbyerne Aarhus, Aabenraa, Tønder, Herning og Viborg. Interviewene omhandlede pigers syn på it og et arbejde med it, deres drømme om det fremtidige arbejdsliv, deres præferencer for at lære på og at kunne trives i uddannelsen. Desuden bedømte pigerne en række profilmaterialer fra HTX. Interviewene blev afholdt i løbet af oktober til december 2012 i klasser. Pigegrupperne var på 4-11 piger i alderen år. Pigerne kom fra både land- og bydistrikter. 10 af de 12 grupper bestod primært af piger med etnisk dansk baggrund. og sådan gjorde man Interviewene varede typisk minutter med struktureret form. Det samme interviewforløb blev gennemført 12 gange inden for nogenlunde samme tidsramme. Pigerne kunne svare med multisvarformer i interviewene. Udover mundtlige refleksioner over åbne spørgsmål blev pigerne bedt om score kvantitativt, at placere sig fysisk i lokalet i forhold til en skala, at give korte skriftlige statements og at associere på mediematerialer. UU-vejledere fra Herning, Viborg, Aarhus og Aabenraa beskrev deres vejledningsprocedurer og videregav deres erfaringer med typiske udfordringer og gode løsninger. Vejledningen kan groft sagt opdeles i en rådgivende / informationsformidlende del og i en indlevende / udfordrende dialogdel. Begge tilgange bør spille sammen og kan ikke undvære hinanden. Samtlige UU-vejledere tilkendegav at måtte yde langt den største indsats i forhold til de unge, der var uafklarede (ca % af de unge). Så snart en ung er registreret som afklaret med sit uddannelsesønske, og skolekaraktererne samtidigt matcher dette ønske, skal vejlederen slippe den unge. Vejlederne tilkendegav at være klar over, at også de øjensynligt afklarede unge havde brug for yderligere vejledning, gerne individuelt. Dog har de seneste års politiske fokus flyttet vejledernes hovedindsats hen til især unge med en svag faglig og udfordrende social eller personlig baggrund. Manglen på ressourcer gør typisk, at vejledningen begrænses til informationsformidling. Dialogbaseret, individuel vejledning bortfalder beklageligvis for de øjensynligt stærke unge. Samtidigt understregede alle vejledere glæden ved deres arbejde og deres bevidsthed om at udføre en væsentlig indsats for både den enkelte unge og for samfundets udvikling. 6 7

5 Fra samtaler med it-professionelle kvinder UNGE PIGER & IT Piger undervurderer konsekvent deres it-kompetencer og giver drenge/mænd fortrinsret i teknisk problemafklaring. Piger arbejder mere systematisk og målrettet end drenge, muligvis derfor også mere effektivt. Derfor får piger/kvinder ofte roller som koordinatorer, organisatorer eller ledere i grupper med mandlige it-teknikere. Piger har behov for at kunne se et formål med deres tekniske indsats man beskæftiger sig generelt ikke med (it-)teknik for teknikkens skyld, men for at kunne levere et bidrag til et slutmål. Her gengives analyseresultaterne og henvisninger til de teoretiske modeller fra analysen. De enkelte resultater og dokumentation kan downloades fra Hvordan er pigerne Pigerne er generelt yderst aktive, både hvad angår fysiske og sociale fritidsaktiviteter og fritidsjobs uden at det vides, hvordan det angivelige aktivitetsniveau udmønter sig i praksis. Men det ser ud til, at en høj aktivitetsgrad med bred variation er vigtigt for pigernes identitet og er en vigtig værdi. Dette passer til pigernes læringsmåder, hvor det selv at være aktiv spiller en stor rolle for dem. Pigernes itkompetencer og kendskab til itbranchen Pigernes it-kompetencer fremstår naturligt med brug af en stor vifte af hardware og software, også af avanceret licensbaseret software og smalt freeware. Pigerne downloader og installerer selv. Over 90 % af pigerne bruger den hurtige og nyeste browser Google Chrome, hvilket langt overgår befolkningsgennemsnittet. De fleste piger så også en stor selvfølgelighed i installation eller fejlfinding af hardware. Men kun 2 piger programmerede eller skabte selv nye it-produkter! Dialoger med it-professionelle kvinder tegnede forskellige vinkler og vægtninger, dog med overensstemmende synspunkter Generelt gives udtryk for, at både kvinder og mænd gerne vil have flere kvinder ind i branchen. Man efterlyser en større mangfoldighed og de kompetencer, som kvinder kan komme med. Men flere gange blev også nævnt, at nogle piger/kvinder foretrækker et miljø uden den åbenbart særligt kvindelige samværsform pigefnidder. 8 9

6 Piger er dygtige til IT Fremtidsdrømme & ønsker til vejledning 2,5% Innovators 13,5% Early Adopters 34% Early Majority 34% Late Majority Rogers Adoption / Innovation Curve Pigernes brug af it indikerer, at de kan klassificeres som early adopters på Rogers innovationskurve. En gruppe, der typisk svarer til ca. 13% af en population. Samtidigt anerkender pigerne ikke deres egne kompetencer! Pigerne hører øjensynligt dog heller ikke til gruppen innovators, og man kan få mistanke om, at pigerne lader drengene overtage pladsen som eksperter - uden at være blevet udfordret på det. 16% Laggards Den allerstørste del af pigerne så deres fremtid i et arbejde med mennesker og gerne at hjælpe andre, fx indenfor sundhed, pædagogik og det sociale område. Et andet stort område var kreative og kommunikerende jobs, fx indenfor design, journalistik og marketing. Oplevelser stod også i høj kurs, typisk rejser og et arbejde med varieret dagligdag. En forsvindende lille andel af pigerne så sig selv i tekniske fag. Brug for vejledning Generelt syntes pigerne at være klar over alvoren i deres uddannelsesvalg. I hver fokusgruppe var der et par piger, der gav udtryk for at føle sig under pres. Stort set alle værdsatte vejledningen, især den individuelle vejledning, og man ville gerne have mere af den. Pigerne syntes, det var vigtigt, at vejlederen kender én og at man har brug for at snakke om tingene og få vendt idéer. Det er altså vejledningsaktiviteter ud fra en mere konstruktivistisk tilgang, som pigerne savner at få mere af. Ud fra en mere rationel tilgang syntes pigerne selv at kunne opsøge information og vurdere dens relevans. Ikke alle piger kendte dog deres lokale muligheder, fx afprøvning af supplerende brobygning el. lign. E-vejledning var relativt ukendt. Alt i alt virkede fremtidsdrømmene overordentligt kønsstereotype. Pigerne havde et ringe kendskab til it-branchen, men formåede at beskrive it-jobscenarier, hvis de blev hjulpet på vej. Derfor kan man spørge, i hvilken grad pigerne er blevet udfordret på deres noget traditionelle karrierevalg? Under og efter fokusgruppe-interviewene udviste pigerne overraskende stor interesse i it-jobs, så snart disse blev knyttet til pigernes egne livsverdener eller til et mål i pigernes liv. Det ser ud til, at de piger, der virker afklarede i deres uddannelsesønske, efterlades til et stereotypt valg, uden at der er blevet sat spørgsmålstegn ved det. Interviews på UU-centrene forklarer, at vejlederne gennem politisk beslutning er nødt til at prioritere de uafklarede unge. Køn i pædagogik Folkeskolens rolle i denne sammenhæng er ikke undersøgt. Det er dog tankevækkende, at lærerne i danske folkeskoler modsat fx i Sverige ikke pr. lovgivning skal forholde sig pædagogisk til betydningen af elevernes køn (Dreyer Alexandersen, 2010)

7 PIGERS MÅDER AT LÆRE PÅ HTX-profilmaterialer gennem pigers øjne Pigerne reagerede med samlet meget varierende holdninger over for en EU-kampagnefilm med noget kønsklichéagtige virkemidler. Derfor kan det ikke konkluderes, hvilke piger der enten vil eller netop ikke vil identificere sig med det typisk feminine. Men alle piger værdsatte, at alle kan være tekniske uanset udseende piger udviste altså en mangfoldighedstilgang. Og pigerne havde klart positive holdninger over for filmens mediemæssige professionalisme. Ved bedømmelse af HTX-gymnasiernes informationsmaterialer var pigerne skarpe i forhold til materialernes professionelle niveau (indhold, opsætning, målgruppe relevans etc.). Et uprofessionelt materiale trak direkte nedad hos pigerne, og så er det bedre slet ikke at få en brochure! I øvrigt bruger pigerne mest internettet, når de selv skal være informationssøgende. Men på opfordring studerer pigerne også brochurer, flyers m.m. I deres egne prioriteringer vægtede pigerne selvstændighed og en praktisk tilgang meget højt. Denne tilgang matcher fint ønsket om gøre aktiv brug af it-medier i en bred vifte, og pigernes foretrukne gruppearbejde. Overraskende vigtigt er også gode instruktioner fra underviserne. Umiddelbart synes dette at være en modsætning. En forklaring kan være pigers evner for systematik og struktur (if. de it-professionelle) og deres præference for mangfoldighed, også i arbejdsmetoder. Mangfoldighed indebærer også en høj aktivitets grad i uddannelsen, hvor pigerne ønsker udflugter, sport, bevægelse, eksperimenter og oplevelser. Resultaterne kunne kun delvist relateres til Dunn/Dunns læringsstilmodel, men skal også ses ud fra undervisernes læringsdesign (didaktik). Intensiv brug af medier sprænger den klassiske behavoristiske læringsforståelse. Pigerrnes vigtigste behov nemlig selvstændigt og praktisk arbejde lægger op til en didaktisk tilgang, hvor eleverne i høj grad er meddesignere af læringsforløb! 12 13

8 Behov for trivsel Indflydelse Spørgsmål til pigernes trivsel blev stillet ud fra de såkaldte 6 guldkorn, som er trivselsdimensioner, der ligger til grundlag for målinger af arbejdsmiljøet, ifølge Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De to mest betydningsfulde dimensioner for pigerne var social støtte og belønning, med sidstnævnte i vores kontekst omsat til anerkendelse. Den sociale støtte blev tolket som at have det godt med andre og at være tryg. For flere piger overgik denne dimension betydningen af den faglige uddannelse! Belønning Forudsigelighed Social støtte Pigerne beskriver anerkendelse som ros, skulderklap, tilbagemeldinger, men også konstruktiv kritik Krav Mening De 6 guldkorn - trivselsdimensioner inspireret af Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø 14 15

9 I undervisningen Hvad kan HTX bruge ny viden til om unge pigers fremtidsdrømme, deres it-kompetencer, deres ønsker til læring og behov for trivsel? På de 5 HTX-gymnasier i <XX-it> ville man videreudvikle undervisningsforløb og læringsmiljøet for at gøre sig mere attraktiv for unge piger. I forår 2013 eksperimenterede man med en række pilotforløb, der hver især tog fat i nogle af hovedkonklusionerne fra fokusgruppe-undersøgelsen. Forløbene i kortform Samtlige forløb indeholdt og relaterede til it, typisk i design af brugergrænseflader eller i forarbejdning til medieprodukter. De fleste forløb foregik i samspil med virksomheder, hvorigennem pigerne direkte kunne opleve anvendelse af it i praksis. Alle forløb tog højde for, at piger med deres læringsprodukter kunne hjælpe andre. Og underviserne dannede kønsopdelte arbejdsgrupper for at kunne konstatere effekter på pigerne. Viral video til en festival Mercantec indgik et samarbejde med Viborgs borgerhus Stationen om deres lokale rockfestival. I kom/it A udarbejdede elevgrupperne á 2-3 elever hver deres videoprodukt. Hyppige pitches af de enkelte projekter muliggjorde løbende feedback fra underviser og klassen. Virksomhedslederen vurderede afslutningsvis elevernes produkter, og de 2 bedste videoer kom i drift. Brobygning med screencast for piger HTX Aabenraa arrangerede i samarbejde med UU Aabenraa et 2-dages ekstraordinært brobygningsforløb for 9. klasses folkeskolepiger. Pigerne medbragte egne bærbare computere, så vidt de havde. I faget programmering lærte pigerne at bruge Screencast og at udarbejde virtuelle brugsanvisninger i selvvalgte emner, fx bagning eller brug af sociale medier. Ved hjælp af Screencast optog pigerne deres brugsanvisninger og publicerede dem. Troen på egne it-evner og fascinationen af metoden gjorde, at flere piger efterfølgende introducerede programmet i deres folkeskoleklasser. Analyse af mediehusets portal Herningsholm indgik et samarbejde med Mediehuset Herning Folkeblad om deres portal. I kom/it C analyserede eleverne i grupper á 4-5 virksomhedens virtuelle kommunikation med brugerne. En kvindelig rollemodel fra virksomheden havde tæt dialog med eleverne og gav tilbagemeldinger på elevernes afsluttende analyser. Udvalgte konklusioner omsættes p.t. til justeringer af portalen. Pigepraktik i it-virksomhed Virksomheden Oracle afholder i samarbejde med Teknisk Gymnasium Århus Midtby et 3-dages praktikforløb for piger fra 1. årgang med kom/it. Piger fra andre af projektets HTX-gymnasier deltager. Virksomheden bidrager til branchens ansvar for at gøre sig synlig og jobindholdene begribelige for unge piger. Oracle afsætter ressourcer i form af kvindelige rollemodeller, der overdrager velegnede it-integrerede arbejdsopgaver til pigerne. Samtidigt svarer opgaverne til faglige læringsmål i kom/it. En underviser følger processen, dokumenterer og evaluerer. Effekter på pigerne Forløbene har bevidnet en høj grad af motivation hos pigerne. Især formålsorienteringen har vakt begejstring. It blev levende igennem samarbejde med virksomheder og anvendelsesorienteret undervisning på HTX. Pigerne arbejdede med stor systematik og i grupper, hvor de sørgede for, at alle var med i alle processer modsat drengegrupperne. Deres slutresultater overbeviste fagligt med solide, reflekterede produkter. Samtlige pigeresultater lå øverst på karakterskalaen, hvilket virksomhederne kunne bekræfte. QR-koder på fysik- og kemiapparater Teknisk Gymnasium Århus Midtby har udarbejdet et forløb for de piger, der ofte står i baggrunden, når der iværksættes gruppearbejde, hvor it indgår. På de tekniske apparater i kemi- og fysiklokalerne er de skriftlige manualer ofte blevet borte. Pigerne udarbejder videoinstruktioner, der uploades til internettet. Derefter genereres QR-koder. Qr-koderne sættes på apparaterne og kan nu ses som videoinstruktioner på smartphones. Dermed hjælper pigerne kommende brugere af apparaterne og har selv afprøvet nye it-færdigheder til praksisbrug. Tænke-højt-test for virksomhed HHX/HTX Tønder har i it A arbejdet med at analysere brugervenlighed af virksomheden Solars hjemmside. Solar, der arbejder med bæredygtig energiproduktion, tog elevernes konklusioner fra testresultaterne til efterretning og overvejer realisering. Forløbet blev gennemført i flere omgange, bl.a. som et tværfagligt forløb med engelskfaget. Dermed var Solars engelske målgruppebeskrivelser yderst velkomne. Eleverne skulle også tilpasse en enkelt side til fx udlændinge, der bosætter sig i området. tøven og usikkerhed begrundede pigerne med, at de ikke var vante til at tage initiativ og bare at kaste sig ud i det. Underviserne konstaterede, at pigerne i højere grad end drengene havde brug for løbende tilbagemeldinger. Forløbene var designet ud fra typiske pigeinteresser. Men uanset, om emnet var sundhed, brugergrænseflader, journalistik eller bæredygtighed, viste det sig, at stort set alle piger værdsatte at kunne gøre en forskel og at hjælpe andre. Sammenlagt har pigerne fået større it-kompetencer og en it-faglig selvbevidsthed hvilket syntes at være nyt for dem: Det er godt at vide, at man kan finde ud af det selv! Den typiske indledningsvise Det er altså muligt at gøre piger it-begejstret og it-fagligt selvbevidst, bare man tilrettelægger læringsforløb pigevenligt! Download flere udførlige forløbsbeskrivelser her

10 I undervisningen Det er ikke ualmindeligt, at gymnasiale undervisere planlægger deres undervisning ud fra individuelle didaktiske præferencer. Nogle foretrækker stor systematik og skarp tidsstyring, imens andre opererer agilt i løbende forhandling med eleverne ud fra deres erfaringer og deres metodiske værktøjskasse. Det er fælles for alle, at man relaterer til fagenes faglige mål, til elevernes forudsætninger og til de rammer, der er til rådighed. Didaktiske dimensioner omhandler desuden indhold af undervisningselementer, evaluering af læringsproces og læringsprodukter. Nyere didaktik inddrager omverdenens teknologiske muligheder og deres indflydelse på undervisningen. Vejledning til bekendtgørelserne kan desuden også indeholde didaktiske retningslinjer. Stilladsering Underviserens didaktiske design Undervisningsloops Læringsaktiviteter elevernes didaktiske design Adgang til viden Didaktik 2.0 HTX-projektdeltagerne i <XX-it> valgte en fælles didaktisk model til planlægning og beskrivelse af de nye undervisningsforløb. Didaktik 2.0 tager højde for Web 2.0 s indflydelse på gennemførelse af undervisning, hvilket især får betydning, når it og medier anvendes i undervisningen. Elever inddrages i høj grad som meddesignere af undervisningen. En anden væsentlig bestanddel af modellen er loops, som skifter mellem fx instruktioner, elevernes selvstændige arbejde og feedback. Kompetencemål Evaluering Læringsprodukter Læringsmiljøet på HTX I <XX-it> blev der foretaget analyser af læringsmiljøerne på de 5 involverede HTX-gymnasier. Det blev belyst, hvor vidt læringsmiljøerne var attraktive for unge piger, der står foran valg af ungdomsuddannelse. Undersøgelsens kriterier bygger på konklusionerne fra fokusgruppe-interview med folkeskolepiger (s. 5). Undersøgelsens resultater er relateret til Skaalvik/Skaalvik (2005). Organisering Fysiske rammer Tværfagligt / flerfagligt samarbejde Samarbejde med virksomheder Samarbejde med UU Samarbejde med videregående uddannelser Profilering Skolens markedsføring Elev-elev Vejledning Underviseres adfærd & forventninger Kendskab til pigers behov og potentialer Udfordring af piger på deres præmisser Skabe plads til mangfoldighed En inkluderende og anderkendende tilgang Læringsmiljøet på HTX Skaalvik / Skaalvik, tilpasset <XX-it>, 2013 Selvopfattelse Holdninger Værdier Forventninger Fortolkninger Eleven Motivation Adfærd Viden Forståelse Færdigheder Kompetence Klassekammeraters adfærd & forventninger En inkluderende tilgang - tryghed, tillid, fejl og rettelse kultur Plads til mangfoldighed Læring og udvikling af unges selvopfattelse og motivation sker i samspil med miljøet: På skolen, i hjemmet, med skolens rammer og i samfundet. I <XX-it> har vi været nødt til at begrænse os og har udvalgt faktorer, som underviserne og ledelsen selv kan tage indflydelse på. Dermed har vi koncentreret os om de faktorer fra modellen, der direkte relaterer til skolen. Modellen er derudover udvidet med flere nye faktorer fra god HTX-praksis på baggrund af undersøgelsesresultaterne. Undervisningsmetoder, arbejds-/læringsopgaver & arbejdsformer Nye pigevenlige, itintegrerede læringsforløb Kønsopdelt gruppearbejde Anvendelsesorienteret undervisning Undervisningsmaterialer Afsæt i mangfoldige interesser Kønsbevidste formuleringer & illustrationer Evaluering Hyppige tilbagemeldinger på pigernes (foreløbige) læringsresultater Hyppige elevpræsentationer af mellemresultater Didaktik 2.0, Gynther m.fl., 2010 Modellen bygger på læreres erfaringer fra folkeskolens udslusningstrin. Gennem xx-it er modellen blevet tilpasset til HTX-gymnasial brug. Andre didaktiske modeller med tilsvarende principper kan tænkes anvendt. Skaalvik / Skaalvik, tilpasset <XX-it>, 2013 Læs mere og se resultater af undersøgelsen her

11 Følgende organisationer har bidraget til resultaterne i <XX-it> HTX Mercantec i Viborg HTX EUC Syd i Aabenraa og Tønder Teknisk Gymnasium Århus Midtby HTX Herningsholm i Herning Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre i Aabenraa, Aarhus, Herning og Viborg Virksomhederne Oracle, Solar, IBM, Monzoom, Herning Folkeblad og borgerhuset Stationen <XX-it> er støttet af Tipsmidler og af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Også tak til Prosa og IT-branchen for faglige bidrag

DIDAKTISK BESKRIVELSE AF PIGEPRAKTIK I IT-VIRKSOMHED

DIDAKTISK BESKRIVELSE AF PIGEPRAKTIK I IT-VIRKSOMHED DIDAKTISK BESKRIVELSE AF PIGEPRAKTIK I IT-VIRKSOMHED 13.-15. NOV. 2013, CO-CREATED MELLEM HTX AARHUS MIDT & ORACLE Pigepraktikken blev udviklet med inspiration fra undersøgelser i projektet 1,

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY DIDAKTISK BESKRIVELSE AF BROBYGNINGSPROJEKT: MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY 14.-15. NOV. 2013, HERNINGSHOLMS GYMNASIUM HTX Pilotprojekt, Media Science Camp girls only, tog afsæt i inspiration fra undersøgelser

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

forløb HTX Aabenraa

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål... 3 1.2 Afgrænsning... 3 2

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere