Hvad får piger til at arbejde med it? August Piger med it-kromosom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad får piger til at arbejde med it? August 2013. Piger med it-kromosom"

Transkript

1 Hvad får piger til at arbejde med it? August 2013 Piger med it-kromosom

2 ALT FOR FÅ PIGER vælger it Det er stadig alt for få piger, der vælger en uddannelse og karriere med it selvom der er gode muligheder for kvinder i denne branche. En af de gode muligheder for at få flere piger ind i IT-branchen er via teknisk gymnasium. Det er derfor oplagt, at arbejde på at få flere piger til at vælge denne vej. Her er pigeandelen typisk på mellem %. Projektet <XX-it> ville derfor udvikle mere pigerettede læringsaktiviteter og gøre læringsmiljøet på HTX mere pigevenligt for netop at tiltrække flere piger. Denne lille publikation vil hjælpe uddannelsesledere og undervisere på HTX, når man vil videreudvikle undervisningen og gøre sig attraktiv for piger. Publikationen indeholder konklusioner fra undersøgelser og resultater fra praksisforsøg. På vegne af projektet <XX-it> med HTX-gymnasier i Aarhus Midt, Viborg, Herning, Tønder og Aabenraa, Projektkonsulent Regina Lamscheck Nielsen efterår 2013 har piger et særligt it-kromosom? Ja, nej og ja! Resultaterne fra <XX-it> giver stof til eftertanke og konkrete tips, når HTX-gymnasier og it-branchen vil tiltrække flere piger: Ja piger har en særlig tilgang til it & læring. Nej piger skal ikke behandles lyserødt. Og ja piger både vil, kan og er gode til it på deres måde! 2 3

3 Indhold Det vil piger s. 5 Fokusgruppe-interview med folkeskolepiger s. 6 Hvad siger de professionelle s. 7 Unge piger & it s. 9 Fremtidsdrømme & vejledning s. 11 HTX-profilmaterialer s. 12 Pigers måder at lære på s. 13 Pigers behov for trivsel s. 14 I undervisningen s. 16 Læringsmiljø s. 19 DET VIL PIGER analysen viser sammenlagt Piger vil ikke nødvendigvis fremstå feminine, men som INDIVIDER. Der skal være plads til MANGFOLDIGHED. Piger KENDER IKKE NOK til jobs og karrieremuligheder i it-branchen. Øjensynligt afklarede piger VIL UDFORDRES på deres uddannelsesvalg. Piger UNDERVURDERER deres it-færdigheder og evnen til at beskæftige sig med it. -Men de kan og vil gerne IT & MEDIER! Piger ønsker at GØRE EN FORSKEL med deres karriere og/eller at opnå OPLEVELSER med plads til det menneskelige element. Piger har brug for at kunne SE ET FORMÅL med deres læring. Piger skal inddrages som MEDDESIGNERE af læringsforløb, med plads til SELVSTÆNDIGHED og AKTIVITETER, men også med klare INSTRUKTIONER. Piger arbejder ofte SYSTEMATISK og forsøger at skabe sig et hurtigt OVERBLIK. Piger har stort behov for SOCIAL TRIVSEL og for ANERKENDELSE. 4 5

4 Fokusgruppe-interview med unge folkeskolepiger Hvad siger de professionelle? Indledende dialoger med projektets UU-centre og en række it-professionelle kvinder gav en pejling på problemstillinger. Fra samtaler med UU-vejledningscentre For at finde ud af, hvordan pigerne tænkte og følte, blev der foretaget en forundersøgelse i form af 12 fokusgruppe-interviews af i alt 92 folkeskolepiger i projektbyerne Aarhus, Aabenraa, Tønder, Herning og Viborg. Interviewene omhandlede pigers syn på it og et arbejde med it, deres drømme om det fremtidige arbejdsliv, deres præferencer for at lære på og at kunne trives i uddannelsen. Desuden bedømte pigerne en række profilmaterialer fra HTX. Interviewene blev afholdt i løbet af oktober til december 2012 i klasser. Pigegrupperne var på 4-11 piger i alderen år. Pigerne kom fra både land- og bydistrikter. 10 af de 12 grupper bestod primært af piger med etnisk dansk baggrund. og sådan gjorde man Interviewene varede typisk minutter med struktureret form. Det samme interviewforløb blev gennemført 12 gange inden for nogenlunde samme tidsramme. Pigerne kunne svare med multisvarformer i interviewene. Udover mundtlige refleksioner over åbne spørgsmål blev pigerne bedt om score kvantitativt, at placere sig fysisk i lokalet i forhold til en skala, at give korte skriftlige statements og at associere på mediematerialer. UU-vejledere fra Herning, Viborg, Aarhus og Aabenraa beskrev deres vejledningsprocedurer og videregav deres erfaringer med typiske udfordringer og gode løsninger. Vejledningen kan groft sagt opdeles i en rådgivende / informationsformidlende del og i en indlevende / udfordrende dialogdel. Begge tilgange bør spille sammen og kan ikke undvære hinanden. Samtlige UU-vejledere tilkendegav at måtte yde langt den største indsats i forhold til de unge, der var uafklarede (ca % af de unge). Så snart en ung er registreret som afklaret med sit uddannelsesønske, og skolekaraktererne samtidigt matcher dette ønske, skal vejlederen slippe den unge. Vejlederne tilkendegav at være klar over, at også de øjensynligt afklarede unge havde brug for yderligere vejledning, gerne individuelt. Dog har de seneste års politiske fokus flyttet vejledernes hovedindsats hen til især unge med en svag faglig og udfordrende social eller personlig baggrund. Manglen på ressourcer gør typisk, at vejledningen begrænses til informationsformidling. Dialogbaseret, individuel vejledning bortfalder beklageligvis for de øjensynligt stærke unge. Samtidigt understregede alle vejledere glæden ved deres arbejde og deres bevidsthed om at udføre en væsentlig indsats for både den enkelte unge og for samfundets udvikling. 6 7

5 Fra samtaler med it-professionelle kvinder UNGE PIGER & IT Piger undervurderer konsekvent deres it-kompetencer og giver drenge/mænd fortrinsret i teknisk problemafklaring. Piger arbejder mere systematisk og målrettet end drenge, muligvis derfor også mere effektivt. Derfor får piger/kvinder ofte roller som koordinatorer, organisatorer eller ledere i grupper med mandlige it-teknikere. Piger har behov for at kunne se et formål med deres tekniske indsats man beskæftiger sig generelt ikke med (it-)teknik for teknikkens skyld, men for at kunne levere et bidrag til et slutmål. Her gengives analyseresultaterne og henvisninger til de teoretiske modeller fra analysen. De enkelte resultater og dokumentation kan downloades fra Hvordan er pigerne Pigerne er generelt yderst aktive, både hvad angår fysiske og sociale fritidsaktiviteter og fritidsjobs uden at det vides, hvordan det angivelige aktivitetsniveau udmønter sig i praksis. Men det ser ud til, at en høj aktivitetsgrad med bred variation er vigtigt for pigernes identitet og er en vigtig værdi. Dette passer til pigernes læringsmåder, hvor det selv at være aktiv spiller en stor rolle for dem. Pigernes itkompetencer og kendskab til itbranchen Pigernes it-kompetencer fremstår naturligt med brug af en stor vifte af hardware og software, også af avanceret licensbaseret software og smalt freeware. Pigerne downloader og installerer selv. Over 90 % af pigerne bruger den hurtige og nyeste browser Google Chrome, hvilket langt overgår befolkningsgennemsnittet. De fleste piger så også en stor selvfølgelighed i installation eller fejlfinding af hardware. Men kun 2 piger programmerede eller skabte selv nye it-produkter! Dialoger med it-professionelle kvinder tegnede forskellige vinkler og vægtninger, dog med overensstemmende synspunkter Generelt gives udtryk for, at både kvinder og mænd gerne vil have flere kvinder ind i branchen. Man efterlyser en større mangfoldighed og de kompetencer, som kvinder kan komme med. Men flere gange blev også nævnt, at nogle piger/kvinder foretrækker et miljø uden den åbenbart særligt kvindelige samværsform pigefnidder. 8 9

6 Piger er dygtige til IT Fremtidsdrømme & ønsker til vejledning 2,5% Innovators 13,5% Early Adopters 34% Early Majority 34% Late Majority Rogers Adoption / Innovation Curve Pigernes brug af it indikerer, at de kan klassificeres som early adopters på Rogers innovationskurve. En gruppe, der typisk svarer til ca. 13% af en population. Samtidigt anerkender pigerne ikke deres egne kompetencer! Pigerne hører øjensynligt dog heller ikke til gruppen innovators, og man kan få mistanke om, at pigerne lader drengene overtage pladsen som eksperter - uden at være blevet udfordret på det. 16% Laggards Den allerstørste del af pigerne så deres fremtid i et arbejde med mennesker og gerne at hjælpe andre, fx indenfor sundhed, pædagogik og det sociale område. Et andet stort område var kreative og kommunikerende jobs, fx indenfor design, journalistik og marketing. Oplevelser stod også i høj kurs, typisk rejser og et arbejde med varieret dagligdag. En forsvindende lille andel af pigerne så sig selv i tekniske fag. Brug for vejledning Generelt syntes pigerne at være klar over alvoren i deres uddannelsesvalg. I hver fokusgruppe var der et par piger, der gav udtryk for at føle sig under pres. Stort set alle værdsatte vejledningen, især den individuelle vejledning, og man ville gerne have mere af den. Pigerne syntes, det var vigtigt, at vejlederen kender én og at man har brug for at snakke om tingene og få vendt idéer. Det er altså vejledningsaktiviteter ud fra en mere konstruktivistisk tilgang, som pigerne savner at få mere af. Ud fra en mere rationel tilgang syntes pigerne selv at kunne opsøge information og vurdere dens relevans. Ikke alle piger kendte dog deres lokale muligheder, fx afprøvning af supplerende brobygning el. lign. E-vejledning var relativt ukendt. Alt i alt virkede fremtidsdrømmene overordentligt kønsstereotype. Pigerne havde et ringe kendskab til it-branchen, men formåede at beskrive it-jobscenarier, hvis de blev hjulpet på vej. Derfor kan man spørge, i hvilken grad pigerne er blevet udfordret på deres noget traditionelle karrierevalg? Under og efter fokusgruppe-interviewene udviste pigerne overraskende stor interesse i it-jobs, så snart disse blev knyttet til pigernes egne livsverdener eller til et mål i pigernes liv. Det ser ud til, at de piger, der virker afklarede i deres uddannelsesønske, efterlades til et stereotypt valg, uden at der er blevet sat spørgsmålstegn ved det. Interviews på UU-centrene forklarer, at vejlederne gennem politisk beslutning er nødt til at prioritere de uafklarede unge. Køn i pædagogik Folkeskolens rolle i denne sammenhæng er ikke undersøgt. Det er dog tankevækkende, at lærerne i danske folkeskoler modsat fx i Sverige ikke pr. lovgivning skal forholde sig pædagogisk til betydningen af elevernes køn (Dreyer Alexandersen, 2010)

7 PIGERS MÅDER AT LÆRE PÅ HTX-profilmaterialer gennem pigers øjne Pigerne reagerede med samlet meget varierende holdninger over for en EU-kampagnefilm med noget kønsklichéagtige virkemidler. Derfor kan det ikke konkluderes, hvilke piger der enten vil eller netop ikke vil identificere sig med det typisk feminine. Men alle piger værdsatte, at alle kan være tekniske uanset udseende piger udviste altså en mangfoldighedstilgang. Og pigerne havde klart positive holdninger over for filmens mediemæssige professionalisme. Ved bedømmelse af HTX-gymnasiernes informationsmaterialer var pigerne skarpe i forhold til materialernes professionelle niveau (indhold, opsætning, målgruppe relevans etc.). Et uprofessionelt materiale trak direkte nedad hos pigerne, og så er det bedre slet ikke at få en brochure! I øvrigt bruger pigerne mest internettet, når de selv skal være informationssøgende. Men på opfordring studerer pigerne også brochurer, flyers m.m. I deres egne prioriteringer vægtede pigerne selvstændighed og en praktisk tilgang meget højt. Denne tilgang matcher fint ønsket om gøre aktiv brug af it-medier i en bred vifte, og pigernes foretrukne gruppearbejde. Overraskende vigtigt er også gode instruktioner fra underviserne. Umiddelbart synes dette at være en modsætning. En forklaring kan være pigers evner for systematik og struktur (if. de it-professionelle) og deres præference for mangfoldighed, også i arbejdsmetoder. Mangfoldighed indebærer også en høj aktivitets grad i uddannelsen, hvor pigerne ønsker udflugter, sport, bevægelse, eksperimenter og oplevelser. Resultaterne kunne kun delvist relateres til Dunn/Dunns læringsstilmodel, men skal også ses ud fra undervisernes læringsdesign (didaktik). Intensiv brug af medier sprænger den klassiske behavoristiske læringsforståelse. Pigerrnes vigtigste behov nemlig selvstændigt og praktisk arbejde lægger op til en didaktisk tilgang, hvor eleverne i høj grad er meddesignere af læringsforløb! 12 13

8 Behov for trivsel Indflydelse Spørgsmål til pigernes trivsel blev stillet ud fra de såkaldte 6 guldkorn, som er trivselsdimensioner, der ligger til grundlag for målinger af arbejdsmiljøet, ifølge Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De to mest betydningsfulde dimensioner for pigerne var social støtte og belønning, med sidstnævnte i vores kontekst omsat til anerkendelse. Den sociale støtte blev tolket som at have det godt med andre og at være tryg. For flere piger overgik denne dimension betydningen af den faglige uddannelse! Belønning Forudsigelighed Social støtte Pigerne beskriver anerkendelse som ros, skulderklap, tilbagemeldinger, men også konstruktiv kritik Krav Mening De 6 guldkorn - trivselsdimensioner inspireret af Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø 14 15

9 I undervisningen Hvad kan HTX bruge ny viden til om unge pigers fremtidsdrømme, deres it-kompetencer, deres ønsker til læring og behov for trivsel? På de 5 HTX-gymnasier i <XX-it> ville man videreudvikle undervisningsforløb og læringsmiljøet for at gøre sig mere attraktiv for unge piger. I forår 2013 eksperimenterede man med en række pilotforløb, der hver især tog fat i nogle af hovedkonklusionerne fra fokusgruppe-undersøgelsen. Forløbene i kortform Samtlige forløb indeholdt og relaterede til it, typisk i design af brugergrænseflader eller i forarbejdning til medieprodukter. De fleste forløb foregik i samspil med virksomheder, hvorigennem pigerne direkte kunne opleve anvendelse af it i praksis. Alle forløb tog højde for, at piger med deres læringsprodukter kunne hjælpe andre. Og underviserne dannede kønsopdelte arbejdsgrupper for at kunne konstatere effekter på pigerne. Viral video til en festival Mercantec indgik et samarbejde med Viborgs borgerhus Stationen om deres lokale rockfestival. I kom/it A udarbejdede elevgrupperne á 2-3 elever hver deres videoprodukt. Hyppige pitches af de enkelte projekter muliggjorde løbende feedback fra underviser og klassen. Virksomhedslederen vurderede afslutningsvis elevernes produkter, og de 2 bedste videoer kom i drift. Brobygning med screencast for piger HTX Aabenraa arrangerede i samarbejde med UU Aabenraa et 2-dages ekstraordinært brobygningsforløb for 9. klasses folkeskolepiger. Pigerne medbragte egne bærbare computere, så vidt de havde. I faget programmering lærte pigerne at bruge Screencast og at udarbejde virtuelle brugsanvisninger i selvvalgte emner, fx bagning eller brug af sociale medier. Ved hjælp af Screencast optog pigerne deres brugsanvisninger og publicerede dem. Troen på egne it-evner og fascinationen af metoden gjorde, at flere piger efterfølgende introducerede programmet i deres folkeskoleklasser. Analyse af mediehusets portal Herningsholm indgik et samarbejde med Mediehuset Herning Folkeblad om deres portal. I kom/it C analyserede eleverne i grupper á 4-5 virksomhedens virtuelle kommunikation med brugerne. En kvindelig rollemodel fra virksomheden havde tæt dialog med eleverne og gav tilbagemeldinger på elevernes afsluttende analyser. Udvalgte konklusioner omsættes p.t. til justeringer af portalen. Pigepraktik i it-virksomhed Virksomheden Oracle afholder i samarbejde med Teknisk Gymnasium Århus Midtby et 3-dages praktikforløb for piger fra 1. årgang med kom/it. Piger fra andre af projektets HTX-gymnasier deltager. Virksomheden bidrager til branchens ansvar for at gøre sig synlig og jobindholdene begribelige for unge piger. Oracle afsætter ressourcer i form af kvindelige rollemodeller, der overdrager velegnede it-integrerede arbejdsopgaver til pigerne. Samtidigt svarer opgaverne til faglige læringsmål i kom/it. En underviser følger processen, dokumenterer og evaluerer. Effekter på pigerne Forløbene har bevidnet en høj grad af motivation hos pigerne. Især formålsorienteringen har vakt begejstring. It blev levende igennem samarbejde med virksomheder og anvendelsesorienteret undervisning på HTX. Pigerne arbejdede med stor systematik og i grupper, hvor de sørgede for, at alle var med i alle processer modsat drengegrupperne. Deres slutresultater overbeviste fagligt med solide, reflekterede produkter. Samtlige pigeresultater lå øverst på karakterskalaen, hvilket virksomhederne kunne bekræfte. QR-koder på fysik- og kemiapparater Teknisk Gymnasium Århus Midtby har udarbejdet et forløb for de piger, der ofte står i baggrunden, når der iværksættes gruppearbejde, hvor it indgår. På de tekniske apparater i kemi- og fysiklokalerne er de skriftlige manualer ofte blevet borte. Pigerne udarbejder videoinstruktioner, der uploades til internettet. Derefter genereres QR-koder. Qr-koderne sættes på apparaterne og kan nu ses som videoinstruktioner på smartphones. Dermed hjælper pigerne kommende brugere af apparaterne og har selv afprøvet nye it-færdigheder til praksisbrug. Tænke-højt-test for virksomhed HHX/HTX Tønder har i it A arbejdet med at analysere brugervenlighed af virksomheden Solars hjemmside. Solar, der arbejder med bæredygtig energiproduktion, tog elevernes konklusioner fra testresultaterne til efterretning og overvejer realisering. Forløbet blev gennemført i flere omgange, bl.a. som et tværfagligt forløb med engelskfaget. Dermed var Solars engelske målgruppebeskrivelser yderst velkomne. Eleverne skulle også tilpasse en enkelt side til fx udlændinge, der bosætter sig i området. tøven og usikkerhed begrundede pigerne med, at de ikke var vante til at tage initiativ og bare at kaste sig ud i det. Underviserne konstaterede, at pigerne i højere grad end drengene havde brug for løbende tilbagemeldinger. Forløbene var designet ud fra typiske pigeinteresser. Men uanset, om emnet var sundhed, brugergrænseflader, journalistik eller bæredygtighed, viste det sig, at stort set alle piger værdsatte at kunne gøre en forskel og at hjælpe andre. Sammenlagt har pigerne fået større it-kompetencer og en it-faglig selvbevidsthed hvilket syntes at være nyt for dem: Det er godt at vide, at man kan finde ud af det selv! Den typiske indledningsvise Det er altså muligt at gøre piger it-begejstret og it-fagligt selvbevidst, bare man tilrettelægger læringsforløb pigevenligt! Download flere udførlige forløbsbeskrivelser her

10 I undervisningen Det er ikke ualmindeligt, at gymnasiale undervisere planlægger deres undervisning ud fra individuelle didaktiske præferencer. Nogle foretrækker stor systematik og skarp tidsstyring, imens andre opererer agilt i løbende forhandling med eleverne ud fra deres erfaringer og deres metodiske værktøjskasse. Det er fælles for alle, at man relaterer til fagenes faglige mål, til elevernes forudsætninger og til de rammer, der er til rådighed. Didaktiske dimensioner omhandler desuden indhold af undervisningselementer, evaluering af læringsproces og læringsprodukter. Nyere didaktik inddrager omverdenens teknologiske muligheder og deres indflydelse på undervisningen. Vejledning til bekendtgørelserne kan desuden også indeholde didaktiske retningslinjer. Stilladsering Underviserens didaktiske design Undervisningsloops Læringsaktiviteter elevernes didaktiske design Adgang til viden Didaktik 2.0 HTX-projektdeltagerne i <XX-it> valgte en fælles didaktisk model til planlægning og beskrivelse af de nye undervisningsforløb. Didaktik 2.0 tager højde for Web 2.0 s indflydelse på gennemførelse af undervisning, hvilket især får betydning, når it og medier anvendes i undervisningen. Elever inddrages i høj grad som meddesignere af undervisningen. En anden væsentlig bestanddel af modellen er loops, som skifter mellem fx instruktioner, elevernes selvstændige arbejde og feedback. Kompetencemål Evaluering Læringsprodukter Læringsmiljøet på HTX I <XX-it> blev der foretaget analyser af læringsmiljøerne på de 5 involverede HTX-gymnasier. Det blev belyst, hvor vidt læringsmiljøerne var attraktive for unge piger, der står foran valg af ungdomsuddannelse. Undersøgelsens kriterier bygger på konklusionerne fra fokusgruppe-interview med folkeskolepiger (s. 5). Undersøgelsens resultater er relateret til Skaalvik/Skaalvik (2005). Organisering Fysiske rammer Tværfagligt / flerfagligt samarbejde Samarbejde med virksomheder Samarbejde med UU Samarbejde med videregående uddannelser Profilering Skolens markedsføring Elev-elev Vejledning Underviseres adfærd & forventninger Kendskab til pigers behov og potentialer Udfordring af piger på deres præmisser Skabe plads til mangfoldighed En inkluderende og anderkendende tilgang Læringsmiljøet på HTX Skaalvik / Skaalvik, tilpasset <XX-it>, 2013 Selvopfattelse Holdninger Værdier Forventninger Fortolkninger Eleven Motivation Adfærd Viden Forståelse Færdigheder Kompetence Klassekammeraters adfærd & forventninger En inkluderende tilgang - tryghed, tillid, fejl og rettelse kultur Plads til mangfoldighed Læring og udvikling af unges selvopfattelse og motivation sker i samspil med miljøet: På skolen, i hjemmet, med skolens rammer og i samfundet. I <XX-it> har vi været nødt til at begrænse os og har udvalgt faktorer, som underviserne og ledelsen selv kan tage indflydelse på. Dermed har vi koncentreret os om de faktorer fra modellen, der direkte relaterer til skolen. Modellen er derudover udvidet med flere nye faktorer fra god HTX-praksis på baggrund af undersøgelsesresultaterne. Undervisningsmetoder, arbejds-/læringsopgaver & arbejdsformer Nye pigevenlige, itintegrerede læringsforløb Kønsopdelt gruppearbejde Anvendelsesorienteret undervisning Undervisningsmaterialer Afsæt i mangfoldige interesser Kønsbevidste formuleringer & illustrationer Evaluering Hyppige tilbagemeldinger på pigernes (foreløbige) læringsresultater Hyppige elevpræsentationer af mellemresultater Didaktik 2.0, Gynther m.fl., 2010 Modellen bygger på læreres erfaringer fra folkeskolens udslusningstrin. Gennem xx-it er modellen blevet tilpasset til HTX-gymnasial brug. Andre didaktiske modeller med tilsvarende principper kan tænkes anvendt. Skaalvik / Skaalvik, tilpasset <XX-it>, 2013 Læs mere og se resultater af undersøgelsen her

11 Følgende organisationer har bidraget til resultaterne i <XX-it> HTX Mercantec i Viborg HTX EUC Syd i Aabenraa og Tønder Teknisk Gymnasium Århus Midtby HTX Herningsholm i Herning Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre i Aabenraa, Aarhus, Herning og Viborg Virksomhederne Oracle, Solar, IBM, Monzoom, Herning Folkeblad og borgerhuset Stationen <XX-it> er støttet af Tipsmidler og af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Også tak til Prosa og IT-branchen for faglige bidrag

CO-CREATION VIRKSOMHEDER

CO-CREATION VIRKSOMHEDER CO-CREATION HTX VIRKSOMHEDER om pigevenlige uddannelsesopgaver Oktober 2013 Co-creation Co-creation er en særlig tilgang til at skabe innovation*. Co-creation handler om aktivt at inddrage brugere og interessenter

Læs mere

Et pigevenligt læringsmiljø på HTX

Et pigevenligt læringsmiljø på HTX Det er stadig alt for få piger, der vælger en itkarrierevej selvom der er gode muligheder for kvinder i denne branche. En oplagt vej til at få flere piger ind i IT-branchen er via teknisk gymnasium HTX.

Læs mere

DIDAKTISK BESKRIVELSE AF PIGEPRAKTIK I IT-VIRKSOMHED

DIDAKTISK BESKRIVELSE AF PIGEPRAKTIK I IT-VIRKSOMHED DIDAKTISK BESKRIVELSE AF PIGEPRAKTIK I IT-VIRKSOMHED 13.-15. NOV. 2013, CO-CREATED MELLEM HTX AARHUS MIDT & ORACLE Pigepraktikken blev udviklet med inspiration fra undersøgelser i projektet 1,

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

FORMÅL OG UNDERSØGELSESMETODE

FORMÅL OG UNDERSØGELSESMETODE HTX Aabenraa UNDERSØGELSE AF IT-PÆDAGOGIK I UNDERVISNINGEN, FORÅR 2013 FORMÅL OG UNDERSØGELSESMETODE I anledning af projektet pegede EUC Syd på et behov for at optimere brugen af it i undervisningen,

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY

MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY DIDAKTISK BESKRIVELSE AF BROBYGNINGSPROJEKT: MEDIA SCIENCE CAMP GIRLS ONLY 14.-15. NOV. 2013, HERNINGSHOLMS GYMNASIUM HTX Pilotprojekt, Media Science Camp girls only, tog afsæt i inspiration fra undersøgelser

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand 29. august 2014 Workshop: Elevplan og de nye grundforløb Oplægget viser hvordan ZBC, har organiseret

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende

Mariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende Mariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende Praktikansvarlig: Pernille Poulsen, mail: pernille@mariendalfriskole.dk Anders Blom Salmonsen, mail: anders@mariendalfriskole.dk

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK ISBN 978-87-90386-83-2 Copyright 2016 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere