Velfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine"

Transkript

1 university of copenhagen Velfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Christensen, T., Esbjerg, L., & Mørk, T. (2014). Velfærdskyllinger der er til at betale. Frederiksberg. (IFRO Rapport; Nr. 232). Download date: 28. aug

2 Velfærdskyllinger der er til at betale Tove Christensen Lars Esbjerg Trine Mørk 232

3 IFRO Rapport 232 Velfærdskyllinger der er til at betale Forfattere: Tove Christensen 1, Lars Esbjerg 2, Trine Mørk 2 1 IFRO - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet 2 MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector, Aarhus Universitet Udgivet juni 2014 i samarbejde med MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector, Aarhus Universitet Rapporten er udarbejdet i henhold til aftalerne mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og henholdsvis DCA Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet om myndighedsberedskab. IFRO Rapport er en fortsættelse af serien FOI Rapport, som blev udgivet af Fødevareøkonomisk Institut. Se hele rapportserien på ISBN: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C

4 Indhold SAMMENDRAG... 5 KAPITEL 1. BAGGRUND... 9 KAPITEL 2. METODE Litteraturgennemgang mm Interviews Workshop KAPITEL 3. PRODUKTION OG FORBRUG Slagtekyllingeproduktionen Produktions- og forbrugsomfang af standardkyllinger Udbuddet af danske velfærdskyllinger KAPITEL 4. LITTERATURSTUDIE OVER FORBRUGERNES HOLDNING TIL OG BETALINGSVILJE FOR KYLLINGEVELFÆRD Indledning Forbrugeres holdninger til dyrevelfærd som produktegenskab Forbrugeres betalingsviljer for kyllingevelfærd Forskelle på hvad folk siger og hvad de gør Opsamling betalingsviljer for kyllingevelfærd KAPITEL 5. WORKSHOP OM EN VELFÆRDSKYLLING DER ER TIL AT BETALE HVILKE FAKTORER ER I SPIL? Indledning Formiddagens foredrag Eftermiddagens gruppediskussioner Diskussion af faktorer der er i spil for lanceringen af en velfærdskylling Kyllingen og produktionen Marked og markedsføring Øvrige forhold KAPITEL 6. ØKONOMI I KYLLINGEPRODUKTIONEN Økonomi i konventionel slagtekyllingeproduktion Lidt om forskel i økonomi i økologisk og konventionel slagtekyllingeproduktion Afregningspriser og forbrugerpriser KAPITEL 7. OPSUMMERING AF REALISTISKE KRAV TIL EN DANSKPRODUCERET VELFÆRDSKYLLING Hvad har vi lært? Hvad kan vi konkludere ud fra det, vi har lært? Diskussion og perspektivering LITTERATUR BILAG A INTERVIEWGUIDE (anvendt til interviews refereret i 5.3)

5 BILAG B INVITATION TIL WORKSHOP BILAG C DAGSORDEN TIL WORKSHOPPEN BILAG D VURDERING AF DE VELFÆRDSMÆSSIGE KONSEKVENSER VED DE TO BUD PÅ ALTERNATIV PRODUKTION AF KYLLINGER Sammendrag Gennemgang af de enkelte punkter Referencer

6 FORORD Formålet med projektet Velfærdskyllinger der er til at betale er at undersøge mulighederne for at udvikle en danskproduceret kylling, som velfærdsmæssigt reelt adskiller sig fra en standardkylling, og som samtidig er interessant for forbrugerne, detailhandlen og erhvervet. Projektet er gennemført i 2013 i regi af samarbejdsaftalerne mellem Fødevareministeriet og henholdsvis DCA Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet og Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet. Vi vil gerne rette en stor tak til alle deltagere i workshoppen og workshoppens foredragsholdere samt interviewede personer, for deres velvilje til at afsatte den fornødne tid til at bidrage med deres viden. Endvidere tak til Sara Vincentzen Kondrup, IFRO/KU for hjælp til litteraturstudiet og til Katrine Volke Christensen, MAPP/AU for hjælp til at arrangere workshoppen. 15. maj 2014 MAPP Aarhus Universitet Lars Esbjerg Trine Mørk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Tove Christensen 4

7 SAMMENDRAG Formålet med projektet Velfærdskyllinger der er til at betale har været at undersøge mulighederne for at udvikle en danskproduceret kylling, som velfærdsmæssigt reelt adskiller sig fra en standardkylling, og som samtidig er interessant for forbrugerne, detailhandlen og erhvervet. Et væsentligt input til analyserne har været afholdelse af en interessentworkshop for at få en direkte dialog mellem slagtekyllingebranchen, detailleddet, myndighederne, dyrevelfærdsforskere, Dyrenes Beskyttelse og projektdeltagerne om mulighederne for at markedsføre en kylling, som velfærdsmæssigt er bedre end en standardkylling, men som ikke koster så meget som en økologisk kylling. Resultaterne fra workshoppen er blevet tolket og sammenholdt med erfaringerne fra litteraturstudier og interviews med erhvervet og brancheorganisationer. I projektet har der bevidst været fokus på markedsdeltageres opfattelser af, hvad en reel og realistisk velfærdsforbedring indebærer. I rapporten er velfærdskylling defineret noget løst som hvad der kan forventes at kunne markedsføres som en kylling med en reel velfærdsforbedring uden at forbrugerne ville føle sig vildledt, hvis de kendte produktionsforholdene. En dyrevelfærdsforsker fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet har i et bilag til rapporten givet sin vurdering af, hvorvidt de foreslåede velfærdskyllinger kan forventes at have en reelt bedre velfærd ud fra et ekspertperspektiv. En realistisk velfærdsforbedring er i rapporten defineret som en, der har appel hos forbrugere og detailkæder, og samtidig ikke er for omkostningstung. Vi fandt, at dyrevelfærd er vigtig for folk, når de udtaler sig som borgere, men også at andre kvaliteter, såsom at kyllingen er dansk, at spisekvaliteten er i orden, at kødet er sundt og sikkert samt at prisen er rigtig og produktet er nemt tilgængeligt, typisk er vigtigere i sammenhænge, hvor folk optræder i forbrugerrollen. Selvom forbrugerne typisk vurderer andre egenskaber som værende vigtigere end dyrevelfærd i en indkøbssituation, er der i alle studier i litteraturgennemgangen fundet grupper af forbrugere, der udtrykker positive betalingsviljer for dyrevelfærd også hos slagtekyllinger. Netop fordi folks prioriteringer afhænger af, hvilken situation eller rolle de befinder sig i, kan det være nyttigt at skelne mellem om folk optræder som borgere, der udtrykker holdninger, eller som forbrugere, der handler i en indkøbs- eller forbrugssituation. Litteraturstudiet om forbrugerholdninger viser at folk i almindelighed typisk ser udeliv og plads, som de væsentligste faktorer for et godt dyreliv for produktionsdyr. Når der er fokus på slagtekyllinger, synes folk også at tillægge det stor betydning for et godt liv, at kyllingen ikke er en hurtigvoksende kylling med eventuelle benproblemer måske endda større betydning end udeliv og plads. Også på workshoppen samt under interviews med repræsentanter for kyllingebranchen i Danmark, Frankrig og Tyskland, blev der givet udtryk for at udeliv, plads og racevalg samt fravær af benproblemer er de væsentligste faktorer for, hvad forbrugerne ville forventes at kategorisere som et godt dyreliv. 5

8 Det vi har lært, giver os en vis, om end begrænset optimisme i forhold til lancering af en velfærdskylling. Det forventes, at en velfærdskylling har interesse hos alle, der har fokus på ansvarlighed, som gerne vil have en vare med en god og positiv historie, og som ikke går efter en økologisk eller frilandskylling. Analysen tyder på, at der ved lancering af en velfærdskylling skal være fokus på karakteristika, der både reelt giver kyllingen et bedre liv sammenlignet med en standardkylling, og som appellerer til forbrugerens opfattelse af dyrevelfærd og spisekvalitet. Derfor vil interessante fokuspunkter for en velfærdskylling være valg af kyllingetype, som vurderes at være tæt knyttet til smag og kødstruktur og til mulighed for et længere liv uden benproblemer. Ligeledes synes plads, adgang til udendørs arealer, berigelse af kyllingehusene i form af siddepinde eller halmballer og evt. flokstørrelse at være vigtige fokuspunkter. Herudover vurderes det, at særligt foder som fx GMO frit, flerkorns- eller helkornsfoder evt. ville kunne tiltrække forbrugere. Det var opfattelsen på workshoppen, at en kylling, der reelt skal kunne siges at være en udendørs kylling, bør have en levetid på mindst 8 uger så vil den kunne være udendørs i mindst 2 uger. I rapporten peges på to mulige typer velfærdskyllinger. Som Velfærdskylling 1 foreslås en medium voksende kylling. Det er en blanding mellem en hurtigvoksende kylling, som bruges i standardproduktionen, som vokser ca. 60 gram om dagen, og en langsomvoksende kyllingetype, der anvendes i økologisk produktion, som højst må vokse 35 gram om dagen. Det forventes, at en medium voksende kylling har en kødstruktur, der ikke er så forskellig fra den velkendte, dvs. fra en hurtigvoksende kyllingetype. Samtidig forventes, at en medium voksende kylling vil kunne trives med en lidt længere levetid på ca. 7 uger, fordi den ikke vokser helt så hurtigt. Som Velfærdskylling 2 foreslås en langsomvoksende kylling, som kan trives med en levetid på ca. 8 uger, som har udendørsadgang og dermed frisk luft. Adgang til udendørs arealer vurderes at koste relativt meget, blandt andet fordi kyllingen nødvendigvis skal være mindst 8 uger og gerne mere for at kunne kaldes en udendørs kylling, og fordi klimaet i stalden bliver sværere at styre, hvilket bl.a. kan øge risiko for trædepudesvidninger, hvis ikke kyllingerne bevæger sig nok. Anvendelse af verandaer med fast gulv og loft samt net-vægge kunne være et lovende, billigere alternativ til almindelige udendørs arealer, bl.a. fordi aldersgrænsen, for hvornår kyllingerne kan klare sig udenfor, forventes at være lavere. Det forventes at være vigtigt, at man ved lanceringen af en velfærdskylling, ser dyrevelfærd som en blandt mange produktegenskaber, ligesom de fleste forbrugere forventes at ville gøre. Da velfærdskyllingen vil skulle sælges til en højere pris end standard kyllinger, er det vigtigt, at forbrugeren oplever at de sensoriske egenskaber (smag, mørhed, saftighed) og fødevaresikkerhed er på et højt niveau. I den sammenhæng skal man dog være opmærksom på, at en langsom voksende kyllingetype ofte vil være mere mørk i kødet og have en anden smag og tekstur end den standardkylling, som danske forbrugere er vant til og køber i stort omfang. I det omfang de sensoriske egenskaber ved velfærdskyllingerne adskiller sig fra standardkyllingernes, kan der være behov for at uddanne forbrugerne herom. De to forslag til realistiske bud på velfærdskyllinger er præsenteret nedenfor. 6

9 Dansk velfærdskylling 1 ( lev med mere plads ) - medium voksende (mellem 35 g/dag og 60 g/dag) [mod 60 g/dag i standardproduktion] - levetid ca. 7 uger (49 dage) [mod 5 uger i standardproduktion] - belægning 30 kg/m 2 [mod 40 kg/ m 2 i standardproduktion] - særligt foder (evt. hele kerner) - ca. 8 timers mørke [mod 6 timer i standardproduktion] - evt. slats/plastikbakker/siddepinde [ingen krav om berigelse i standardproduktion] -evt. mindre flokke (lavere end kyllinger per flok, men ingen bud på hvor meget lavere) - pris maksimalt 55 kr./kg svarende til maks. 80 kroner for 1500 grams fersk kylling [mod 30 kr. /kg for en standard] Dansk velfærdskylling 2 ( frisk luft er en kyllingeret ) - langsomvoksende (må maks. vokse ca. 35 g/dag som i økologisk produktion) [mod ca. 60 g/dag i standardproduktion] - levetid 8-9 uger (56 63 dage) [mod 5 uger i standardproduktion] - adgang til udendørs arealer evt. veranda de sidste 2-3 uger (så belægningsgrad reelt er lavere end 30 kg/m 2 ) - belægning 30 kg/m 2 indendørs [mod 40 kg/m 2 standardproduktion] - evt. særligt foder [evt. hele kerner] - ca. 8 timers mørke [mod 6 timer i standardproduktion] - evt. slats/plastikbakker/siddepinde [ingen krav om berigelse i standardproduktion ] - evt. mindre flokke (lavere end kyllinger per flok, men ingen brud på hvor meget lavere) - pris maksimalt 70 kr./kg svarende til maks. 100 kroner for 1500 grams kylling [mod 30 kg/m 2 for en standard] Nogle af de nævnte egenskaber er ikke specificeret særlig præcist, hvilket skal ses som et udtryk for at der ikke i analysen er fundet belæg for at være mere præcis. Yderligere præcisering vil være nødvendig for at kunne vurdere, hvilke specifikke velfærdsændringer, specifikke ændringer i produktionsomkostninger og specifikke forbrugerreaktioner, der er knyttet til de to bud på velfærdskyllinger. Disse oplysninger er således nødvendige før det mere præcist kan vurderes om velfærdskylling 1 og 2 opfylder kravene om at være reelle og realistiske. På basis af litteraturstudiet om forbrugerholdninger, samt erfaringer fra både workshoppen og interviews forventes det, at den udendørs kylling (Dansk velfærdskylling 2) appellerer til et mindre segment af forbrugere med betalingsvilje lige under den, der i dag er nødvendige for at købe økologiske kyllinger, mens den indendørs kylling (Dansk velfærdskylling 1) forventes at kunne tiltrække et lidt større segment af forbrugere. Imidlertid må der også tages højde for udenlandske produkter på det danske marked som kan vise sig at blive hårde konkurrenter. På workshoppen blev der nævnt nogle psykologiske sammenhænge mellem pris og størrelse samt forskelle på om en pris er per kg eller per styk, hvilket med fordel kan inddrages i næste fase af en eventuel lancering. Om velfærdsaspekterne relateret til veranda løsningen falder i kyllingernes, forbrugernes og producenternes smag, er ikke tilstrækkeligt undersøgt endnu, da systemet ikke anvendes i Danmark, men erfaringer fra den hollandske produktion vil kunne inddrages i en opfølgende analyse. Samme usikkerhed gør sig gældende i forhold til velfærdsaspekterne af en krydsning af hurtigvoksende og langsomvoksende kylling med en lidt længere levetid på 7 uger (fx 7

10 om der er større dødelighed i slutningen af perioden), ligesom der ikke er kigget på, hvor vigtigt det er for markedsføringen om en velfærdskylling lever mindst 56 dage, så den kan kategoriseres som ekstensivt staldopdræt jf. EU regelsættet. Længere levetid er valgt som et minimum, der samtidig blev vurderet som værende en velfærdsforbedring på workshoppen. Argumentet er at levetid forventes at være en vigtig parameter for produktionsomkostningerne. Det er således ikke vurderet, hvorvidt levetider, der går ud over 8 uger, ville være mere realistiske at markedsføre. En fælles indsats fra erhvervet og detailkæderne samt en blåstempling fra Dyrenes Beskyttelse eller en anden uafhængig dyrevelfærdsorganisation synes at være ekstremt vigtig, hvis der skal satses på fx markedsandele i størrelsesorden 10 % og ikke blot en meget snæver nicheproduktion. For at opbygge og bevare forbrugernes tillid til et sådant produkt skønnes det vigtigt, at der er tale om en reel velfærdsforbedring, og at kyllingen markedsføres som et alternativ til standardvaren, der så vidt muligt ikke konkurrerer med den økologiske kylling eller andre frilandskyllinger, som vurderes at have en højere velfærd. Eksempelvis vurderer Dyrenes Beskyttelse at velfærden hos den franske Label Rouge kylling, som sælges under navnet Løgismose Gourmet i Danmark, er endnu bedre end hos den danske økologiske kylling, men på basis af workshoppens diskussioner samt de gennemførte interviews skønnes det ikke realistisk at overføre denne produktion til danske forhold på nuværende tidspunkt, da Label Rouge produktionen er præget af mange små producenter, der også har anden form for landbrug. Desuden har franskmænd en anden madtradition end danskere. En detaljeret analyse af mulighederne for at producere og afsætte denne type kyllinger har ikke været en del af nærværende projekt. 8

11 KAPITEL 1. BAGGRUND Der er p.t. et voldsomt prishop fra konventionelt til økologisk producerede slagtekyllinger. Men hvordan er mulighederne for at lancere en velfærdskylling, der prismæssigt ligger et sted i mellem? For at kunne svare på dette spørgsmål er der behov for at få afdækket, hvilke barrierer og muligheder forbrugere, detailkæder, forarbejdningsled og primærproducenter ser for en sådan produktion. Der er ligeledes behov for at få indblik i omkostninger og gevinster forbundet med forskellige velfærdsforbedrende ændringer i produktionsprocessen. Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for at udvikle en danskproduceret kylling, som velfærdsmæssigt reelt adskiller sig fra standardkyllingen, og som samtidig er interessant ud fra en markedsmæssig og kommerciel synsvinkel (og dermed har en realistisk mulighed på det danske marked). Projektet er relevant ift. Grøn Omstilling og øget bæredygtighed i landbrugsproduktionen, idet det vil afdække konkrete muligheder for at forbedre dyrevelfærden for slagtekyllinger ved brug af markedsdrevne mekanismer. Slagtekyllingeproduktionen er en produktion kendetegnet ved en høj grad af effektivitet, og hvor der i langt højere grad er fokus på flokke og besætninger end på den enkelte fugl. Når en slagtekyllings produktionsværdi vurderes, er der fokus på det procentvise slagtesvind, procent brystkød og hvor stor en procentdel, der skal fraskæres (skrog, vingespidser, hals og fedt). Nøgletal i produktionen omfatter foderforbrug per kylling, dødelighed og trædepudesundhed. Når folk i deres rolle som borgere vurderer slagtekyllingeproduktionen anvendes ord som store stuvende fulde kyllingehuse, kyllinger der næsten ikke kan bære deres egen vægt og måske et billede af kyllinger med sår på fødder og manglende fjer. Når folk står ved køledisken som forbrugere, så er pris, udskæring og smag vigtige parametre. Men også fødevaresikkerhed, miljøhensyn og evt. også om kyllingen er halalslagtet tages der stilling til. Netop fordi folks prioriteringer afhænger af, hvilken situation man befinder sig i, kan det være nyttigt at skelne mellem om folk optræder som borgere, der udtrykker holdninger, eller som forbrugere, der fx handler i en indkøbssituation. Denne beskrivelse er naturligvis lidt hårdt trukket op, men giver alligevel et vink om, at der er mange forskellige syn på slagtekyllinger, og det kan være svært at gennemskue, om der skulle være fælles interesse i at gå nogle nye veje. I nærværende rapport ses på mulighederne for at identificere velfærdsforbedringer for slagtekyllinger, der både indebærer en reel velfærdsforbedring, har appel hos forbrugere og detailkæden, og samtidig ikke er for omkostningstunge. Men hvad er en velfærdskylling egentlig? Først og fremmest skal kyllingens velfærd reelt adskille sig fra standardkyllingens. Men det gør ikke begrebet meget mere præcist, for det er faktisk ikke helt nemt at definere endsige blive enige om hvad god, bedre, acceptabel velfærd egentlig er, se eksempelvis diskussion af begrebet 9

12 i Sandøe et al. (2011). For at kunne foretage en lidt mere konkret analyse indenfor projektrammerne, er der foretaget en række valg (og dermed uundgåeligt også fravalg). Eksempelvis er der her fokus på hvilke produktionsforhold, som kan forventes at sikre en bedre velfærd, velvidende at driftsledelse også betyder rigtig meget for produktionsdyrs velfærd. Endvidere er der overvejende fokus på, hvad markedsdeltagerne, dvs. producenter, detailhandel og forbrugere, opfatter som værende en reel og realistisk velfærdsforbedring. Der er dermed fokuseret på, hvad markedsdeltagerne forventer, der kunne markedsføres som en reel velfærdsforbedring, uden at forbrugerne vil føle sig vildledt, hvis de kendte produktionsforholdene. Denne afgrænsning har medført, at den biologiske forskning vedrørende kyllingevelfærd har været nedprioriteret i arbejdet, der ligger til grund for rapporten ikke fordi den ikke er vigtig, men fordi en afgrænsning var nødvendig af ressourcemæssige årsager. I rapportens Bilag D findes en selvstændig biologisk velfærdsvurdering af de to foreslåede velfærdskyllinger, mens en mere detaljeret analyse af velfærd hos kyllinger i forskellige produktionssystemer fortjener sit eget projekt. I rapporten er fokus på en velfærdskylling, som prismæssigt ligger lavere end den økologiske, men velfærdsmæssigt over standardkyllingen. I analysen inddrages kun i sparsomt omfang erfaringer fra økologisk kyllingeproduktion. Det skyldes et ønske om, at den nye velfærdskylling skal tiltrække noget større markedsandele end den økologiske i dag (gerne mindst 10 %), og ikke mindst at den skal trække markedsandele fra standardkyllingen ikke fra den økologiske kylling. I nærværende projekt er det derfor opprioriteret at fokusere på, at den konventionelle del af markedet bakker op om de nye velfærdskyllinger, hvilket indebar en nedprioritering af at udnytte erfaringer fra den økologiske produktion. Hermed ikke sagt at velfærden hos kyllinger ikke kan blive bedre end hos danske økologiske kyllinger. De økologiske regler er kendetegnet ved at de forsøger at tilgodese både natur, menneskets sundhed og dyrenes velfærd. Derfor vil der naturligt være nogle produktionsomkostninger som ikke er knyttet til dyrevelfærd og som derfor ikke relevante i en ren dyrevelfærdsanalyse (eksempelvis at foderet skal være økologisk). Således vurderer Dyrenes Beskyttelse, at velfærden hos den franske fritgående Label Rouge kylling er højere end hos den økologiske kylling (se boks 3.2). Den franske kylling er endvidere særlig interessant i en markedsmæssig sammenhæng, idet Label Rouge dækker ca. 50 % af det ferske kyllingemarked i Frankrig. Erfaringer fra det franske marked er derfor søgt inddraget i analysen, om en i begrænset omfang som følge af de ressourcemæssige rammer for projektet. Herudover er en række yderligere afgrænsninger foretaget, bl.a.: Der er ikke foretaget empiriske forsøg, hvor velfærdsforbedringer, omkostninger eller gevinster ved de foreslåede realistiske velfærdsforbedringer er testet. Der er formuleret kvalificerede forslag, som det vil være oplagt at arbejde videre med i en markedsføringssammenhæng. Analysen er afgrænset til danskproducerede kyllinger til det danske marked. 10

13 Kun selve slagtekyllingeproduktionen ikke forældredyr og rugerierne er inddraget En velfærdskylling er her defineret som en kylling, der kan forventes at kunne markedsføres som havende en reelt bedre velfærd uden at forbrugerne ville føle sig vildledt, hvis de kendte produktionsforholdene. Definitionen er således aftagerbaseret. De to typer af velfærdskyllinger, der foreslås på basis af analysen, er vurderet af en forsker i dyrevelfærd ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet (se Bilag D). Et større projekt ville i højere grad kunne integrere de forskellige tilgange til dyrevelfærd ligesom forventede produktions- og markedsføringsomkostninger i højere grad ville kunne inddrages. Rapporten er opbygget kronologisk i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Dataindsamlingsmetoden er beskrevet i kapitel 2. Videnindsamling omkring produktion og forbrug af slagtekyllinger er at finde i kapitel 3, mens et litteraturstudie over forbrugeres interesse for velfærd hos slagtekyllinger findes i kapitel 4. Som et yderligere og meget centralt element i videnindsamlingen blev der afholdt en dansk workshop med titlen Velfærdskyllinger der er til at betale realistiske velfærdsforbedringer. Formålet med workshoppen var at få nogle realistiske bud på en velfærdskylling i en dialog mellem slagtekyllingebranchen, detailleddet, myndighederne, Dyrenes Beskyttelse, velfærdsforskere og projektdeltagerne. Workshoppen er afrapporteret i kapitel 5. Økonomien i den konventionelle slagtekyllingeproduktion samt forskelle i producent- og forbrugerpriser er kort beskrevet i kapitel 6. Resultaterne fra videnindsamlingen opsamles og diskuteres i kapitel 7. 11

14 KAPITEL 2. METODE Der er brugt en række forskellige metoder for at adressere spørgsmålet om det er muligt at lancere en velfærdskylling, der er til at betale. Metoderne er valgt med henblik på, at det var vigtigt for os at nå at komme så langt rundt om de interesserede parter som muligt indenfor projektets budgetmæssige rammer. 2.1 Litteraturgennemgang mm Forbrugerholdninger er alene undersøgt via den hastigt voksende litteratur om forbrugernes holdninger og adfærd i forhold til dyrevelfærd. Søgningen har været rettet mod holdninger til slagtekyllingers velfærd samt mod holdninger mere generelt til dyrevelfærd hos produktionsdyr for at sætte slagtekyllinge-cases i perspektiv. Litteraturstudiet har fokuseret på hypotetisk adfærd (erklærede præferencer). En planlagt vidensyntese om velfærdsproblemer hos slagtekyllinger viste sig at være for svær at gennemføre på det overordnede plan, der var muligt indenfor projektets rammer. Derfor er velfærdsaspekterne af de to foreslåede velfærdskyllinger i stedet vurderet af en forsker i kyllingevelfærd i et bilag til rapporten. Herudover er det markedsdeltagernes holdninger til velfærdsproblemer hos slagtekyllinger, der har været i fokus i diskussionerne om en velfærdskylling under workshoppen, ligesom litteraturstudiet har fokuseret på forbrugernes interesse for velfærd hos slagtekyllinger. Omkostningsoplysninger er hovedsageligt baseret på danske rapporter og årsregnskaber samt på interview med repræsentanter for erhvervet. Det giver et indblik i økonomien i især den konventionelle produktion, mens en detaljeret beregning af omkostningerne knyttet til fremstilling af en velfærdskylling er udeladt af tidsmæssige årsager, og fordi den ville komme til at hvile på et løst grundlag. 2.2 Interviews Det oprindelige mål var at få detailhandlens, producenternes og brancheorganisationernes syn på mulighederne for at lancere en dansk velfærdskylling, der er til at betale, samt at indsamle erfaringer med nuværende og tidligere initiativer til markedsføring af velfærdskyllinger fra Tyskland og Frankrig gennem interviews med nøglepersoner. Udlandets erfaringer er indhentet via kvalitative båndede interviews. Rekrutteringen af informanter foregik vha. en såkaldt sneboldmetode, som tager udgangspunkt i at en eller flere centrale personer indenfor feltet kontaktes. Disse personer fører typisk videre til andre personer, der arbejder indenfor feltet. Til at sætte snebolden i gang lavede personer fra Fødevarestyrelsen og MAPP en liste over mulige kontaktpersoner. Kontakten foregik via mail og/eller telefon og kontakten blev gentaget efter nogen tid, såfremt mail eller telefonopkald ikke blev besvaret. Det oprindelige mål, om både at få detailhandlens, producenternes og 12

15 brancheorganisationernes syn på sagen og viden om emnet afdækket, måtte vi opgive grundet manglende interesse og villighed til at afsætte den nødvendige tid, samt sammenfald med sommerferie. Det lykkedes at etablere kontakt til brancheorganisationer i Danmark, Tyskland og Frankrig og en enkelt producent i Danmark. Frankrig blev valgt pga. succes med kyllinger under varemærket Label Rouge og Tyskland blev valgt pga. den store samhandel med DK. Interviewguide for de semi-strukturerede interviews med de ansvarlige i de tre organisationer kan ses i Bilag A. At det netop blev den pågældende danske producent, der blev interviewet, beror på et først til mølle princip. Hensigten med at interviewe en producent af velfærdskyllinger var ikke at få en repræsentativ afdækning af denne population. Det var derimod hensigten, at det skulle give et indblik, i hvilke typer af argumenter og holdninger der kan være på spil i denne type produktion. Når det er sagt, ville flere interviews have styrket dataindsamlingen, ligesom interviews med konventionelle og økologiske producenter kunne give nyttig information om forskelle, og man kunne overveje at inkorporere et større antal interviews i eventuelle fremtidige projekter. De gennemførte interviews er refereret under gennemgangen af Trine Mørks indlæg på workshoppen i kapitel 5 og omfatter: - Sektorchef for slagtefjerkræ Birthe Steensberg fra Landbrug og Fødevarer - Kontorchef Dr. Günter Zengerling fra den tyske fjerkræbrancheorganisation (ZDG) - Underdirektør Marie Guyot fra den franske organisation Synalaf (Syndicat National des Label Avicoles de France) - Direktør Gunder P. Jensen, Gråsten Fjerkræ, og Thorkil Ambrosen, freelance-konsulent for Gråsten Fjerkræ. Efter workshoppen blev der afholdt et gruppeinterview med Jette Søholm (chefkonsulent, slagtefjerkræ, Videncenter for Landbrug) Brian Eskildsen (fjerkrækonsulent, Videncenter for Landbrug) og Hardy Eskildsen (direktør, TopÆg/Scanlayer). Det skete for at få uddybende informationer om de hollandske erfaringer med anvendelse af verandaer, et emne som blev berørt flere gange på workshoppen. Det var ligeledes hensigten at indsamle flere oplysninger om omkostninger forbundet med specifikke produktionsændringer, men det gled ud af dagsordenen igen på grund af en vurdering af manglende tid til at gennemføre tilfredsstillende beregninger. Endelig har der været gennemført en mailkorrespondance med Thorkil Ambrosen (konsulent for Gråsten Fjerkræ) for at få en uddybning af hans kommentarer på workshoppen, især i forhold til velfærd hos økologiske kyllinger. Viden opnået under disse interviews er refereret som andre input i diskussionen af workshoppen, da det vurderes, at der ikke blev inddraget nye emner frem, men at allerede diskuterede emner blev uddybet (afsnit 5.4). Der er flere gange efterfølgende forsøgt at få uddybende kommentarer fra Dyrenes Beskyttelse per mail og telefon, men det er ikke lykkes. 13

16 2.3 Workshop For at opnå en hurtig og direkte dialog med relevante interessenter blev en del projektressourcer brugt på at planlægge, gennemføre og bearbejde resultater fra en interessentworkshop som blev afholdt i september Formålet med workshoppen var at få en dialog mellem slagtekyllingeproducenter, kyllingeslagterier, detailhandelen, myndighederne, forskere i kyllingevelfærd, Dyrenes Beskyttelse og projektdeltagerne, om mulighederne for at markedsføre en kylling, som pris- og velfærdsmæssigt ligger mellem en standardkylling og en økologisk kylling. Afgrænsningen opadtil i forhold til en økologisk kylling er ikke et udtryk for, at velfærden hos den økologiske kylling vurderes som værende helt uden problemer, men at formålet med hele projektet har været at undersøge mulighederne for at markedsføre en velfærdskylling, der trækker markedsandele fra standardkyllingen ikke fra den økologiske kylling eller andre frilandskyllinger. Om dette kan lade sig gøre afhænger selvfølgelig tæt af forbrugernes præferencer, men ved at sigte efter, at velfærdskyllingen prismæssigt skal ligge tættere på standardkyllingen end på den økologiske, hvilket sandsynligvis betyder at velfærden hos velfærdskyllingen også ligger tættere på en standardkyllings end på en økologisk, er der gjort et forsøg på at undgå konkurrence med den økologiske kylling og frilandskyllingen. Rekrutteringen af deltagere til workshoppen var baseret på, at det var meget vigtigt at få repræsenteret de store slagteri- og forarbejdningsvirksomheder samt de store supermarkeder, idet det vurderes som vigtigt at disse interessenter støtter op hvis en velfærdskylling skal produceres og markedsføres i større skala. Det var på forhånd hensigten, at flere af de producenter, der er nævnt i kapitel 3 som eksempler på velfærdskyllingeproducenter, skulle deltage. Men da de forventede deltagerantal rundede 22, vurderede projektgruppen at workshoppen havde en passende størrelse og yderligere arbejdsindsats for at tiltrække flere deltagere blev derfor indstillet, da dette antal blev nået. Der er derfor et element af tilfældigheder involveret i sammensætningen af workshopdeltagere, og erfaringer herfra vil projektgruppen tage med sig. Netop på grund af den ovennævnte potentielle konkurrence med økologiske og frilandskyllinger, blev det vurderet, at det ikke var hensigtsmæssigt at invitere økologiske producenter eller Økologisk Landsforening med til workshoppen, selvom de objektivt set ville kunne bidrage med meget relevant viden. På workshoppen deltog relevante repræsentanter fra både udbydersiden (primærproducenter og slagterier), aftagersiden (detailkæder) og videninstitutioner. Fødevarestyrelsen og Dyrenes Beskyttelse havde ligeledes tilkendegivet deres deltagelse, men meldte afbud umiddelbart før workshoppen. Indlægget på workshoppen om myndighedernes syn på velfærdskyllinger udgik derfor på workshoppen. Tabel 2.1 giver en oversigt over deltagerne i workshoppen. Invitation til workshoppen kan ses i Bilag B og dagsorden i Bilag C. 14

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet.

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. 9 Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. Takket være moderne avlsmetoder vokser kyllingerne hurtigere og hurtigere

Læs mere

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri. Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info Enterprise Performance Management Teknisk info 3 Teknisk info PRODUKTBESKRIVELSE Opdræt af slagtekyllinger er en produktionsform, som kræver omhyggelig styring og tæt opfølgning. Kyllingerne er meget

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Nye udviklingsveje for afsætning af økologiske kyllinger

Nye udviklingsveje for afsætning af økologiske kyllinger Nye udviklingsveje for afsætning af økologiske kyllinger Martin Thorsøe Egon Noe Klaus Brønd Laursen Institut for Agroøkologi, Økologiske kyllinger fylder under 1 % af kyllingesalget, og samtidig er kyllinger

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Svenska Lantmännens overtagelse af aktier i Spirakoncernen

Svenska Lantmännens overtagelse af aktier i Spirakoncernen Svenska Lantmännens overtagelse af aktier i Spirakoncernen Jornal nr. 3/1120-0401-0070/FI/pr/mah Rådsmødet den 27. april 2005 Resumé 1. Med aftale af 1. marts 2005 har Lantbrukarnas Ekonomiaktiebolag overdraget

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 Indhold Slagtehusmøder Temamøde om mærkning Ny bekendtgørelse om salmonella hos svin Fødevarekædeoplysninger Kontaktoplysninger til kødkontrollen Labels fra zoonoseregisteret Invitation

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande 12. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Vejledning om promotion programmer på det indre

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

Himmerlandskød case story

Himmerlandskød case story Case story Himmerlandskød A/S Himmerlandskød case story Catellae Farm & Food FAKTABOKS Sporbarhed fra ko til køledisk Ligesom vi danskere har et CPR-nummer, har dansk kvæg også et individuelt CKR-nummer.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

FarmOnline. klima for vækst

FarmOnline. klima for vækst FarmOnline klima for vækst Global vækst skaber stor efterspørgsel SKOV er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion og har mere end 40 års

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Frøene til det, vi i dag kender som Isabella A/S, blev sået i 50 erne af den visionære Søren Odgaard. Fra en mindre detailbutik i Vejle lavede

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinærenheden Slotsholmsgade 12

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere