tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin H.H. Prinsesse Alexandra ambassadør for brystkræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin www.cancer.dk H.H. Prinsesse Alexandra ambassadør for brystkræft"

Transkript

1 Nr. 2, Juni 2005, 3. årgang tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin H.K.H. Kronprinsesse Mary hjælper Kræftens Bekæmpelse 7 og 30 Professor Marja Jäättelä i nyt forskningscenter 8 H.H. Prinsesse Alexandra ambassadør for brystkræft Kalenderen og 30

2 information HER KAN DU FÅ HJÆLP Kræftlinien Tlf Åbningstider: Mandag-fredag kl Lørdag og søndag kl Lukket på helligdage i København og Frederiksberg Strandboulevarden København Ø Tlf Fax på Frederiksberg Magnoliavej Frederiksberg Åben onsdage i ulige uger kl i Københavns Amt Nørgaardsvej Lyngby Tlf Fax i Frederiksborg Amt Møllestræde 6 Baghuset 3400 Hillerød Tlf Fax i Roskilde Amt Jernbanegade Roskilde Tlf Fax Åben mandag til torsdag kl fredag efter aftale i Køge Torvet 11, Køge Tlf Åben hver torsdag kl i Holbæk Lægerne i Kirkestræde Kirkestræde 2, 2. tv Holbæk Tlf Åben hver onsdag kl i Storstrøms Amt Dania 5, Næstved Tlf Fax i Maribo Maribo Sygehus Sdr. Boulevard Maribo Tlf Åben torsdage i ulige uger kl i Bornholms Regionskommune Medicinsk sekretariat Bornholms Centralsygehus 3700 Rønne Tlf i Fyns Amt Vesterbro Odense C Tlf Fax i Nordjyllands Amt Vesterå Aalborg Tlf Fax i Viborg Amt Rådgivningscentret Banegårdspladsen Viborg Tlf i Thisted Thisted Sygehus Højtoftevej Thisted Tlf Tlf. træffetid onsdage kl i Århus Amt M. P. Bruuns Gade Århus C Tlf Fax i Ribe Amt Jyllandsgade Esbjerg Tlf Fax i Sønderjyllands Amt Nørreport 4, Aabenraa Tlf Fax i Ringkøbing Amt Codanhus Fredensgade Herning Tlf Fax i Holstebro Netværks Cafeen De frivilliges Hus Danmarksgade 13 A, Holstebro Tlf Åben hver torsdag kl og kl efter aftale Hvor intet andet er nævnt, er åbningstiden mandag til torsdag kl. 9-16, fredag kl RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej Søndersø Tlf Fax dallund.dk Her kan du få hjælp - cancer.dk/raadgivning tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø tlf Giro: Tryk: Franzen Offset A/S Oplag ISNN: Redaktør: Kurt Damsgaard, kommunikationschef DJ (ansvarshavende) tlf , I redaktionen: Julie Herdal tlf , Otto Bühring, journalist DJ tlf , Lasse Foghsgaard tlf , Jytte Dreier tlf , Tor Øyan tlf , Kalenderredaktør Lena Møller tlf Billedredaktør og fotograf Tomas Bertelsen tlf Produktion Lisbeth Faarkrog Eg Grafisk tilrettelæggelse Esben Bregninge Design tætpåkræft sendes til Kræftens Bekæmpelses medlemmer fire gange om året Gratis abonnement på Kræftens Bekæmpelses elektroniske nyhedsbrev på cancer.dk/cancernyt 2 tætpåkræft

3 vi mener FORSKNING I VERDENSKLASSE Det er med stolthed, vi kan notere, at Danmark har forskere på Nobelpris-niveau. Forskere i Kræftens Bekæmpelse har netop været med til at vise, at alle celler har et indbygget alarmberedskab mod kræft. En ny viden, der er så revolutionerende, at den kom på forsiden af verdens mest ansete videnskabelige tidsskrift, Nature. Det viser bl.a. to ting:at forskerne Jiri Bartek og Jiri Lukas, som har arbejdet i Kræftens Bekæmpelse i mere end ti år, er verdens førende inden for deres område. Og at det nytter at støtte forskningen, selvom den ikke fra dag til dag ændrer situationen for kræftpatienten. Kræftens Bekæmpelse betaler ca. halvdelen af kræftforskningen i Danmark. I maj delte vi 52 mio. kr. ud til 38 forskellige forskningsprojekter inden for kræftområdet. Men der var søgt støtte for i alt 260 mio. kr., og mange af de projekter, som ikke slap igennem nåleøjet ved Det Læge- og Naturvidenskabelige Udvalgs uddeling, var kvalificerede. Det kan i sidste ende betyde, at forskning, som kunne komme kræftpatienter til gode, muligvis ikke bliver til noget. Derfor er der stadig brug for penge til forskning. Mange penge. Resultater, som dem Jiri Bartek og Jiri Lukas har præsteret sammen med overlæge Torben Ørntoft fra Skejby Sygehus, kommer, fordi offentlige og private fonde - og foreninger som Kræftens Bekæmpelse - støtter grundforskning. Grundforskningen stiller basale spørgsmål til tingenes sammenhæng og forfølger ikke kun resultater, man med det samme kan tjene penge på. Grundforskning tager lang tid, men erkendelsernes vigtighed og mulighederne, der følger af dem, er uvurderlige. Kræftens Bekæmpelse har netop åbnet Center for Gentoksisk Stress. I spidsen for det står Jiri Bartek og Jiri Lukas sammen med en anden sværvægter i kræftforskningen, professor Marja Jäättelä, som har forsket hos Kræftens Bekæmpelse i 16 år. Centeret har, som det første private center nogensinde, fået næsten 40 mio. kr. i støtte fra Danmarks Grundforskningsfond, - et bevis på, at Danmark kan skabe de miljøer, som forskning i verdensklasse kræver. Kræftens Bekæmpelse er stolt af at kunne rydde Natures forside, men vi må samtidig erkende, at vi ikke har penge nok til at støtte al den kvalificerede kræftforskning, der kunne udføres i Danmark.Vi så gerne, at det offentlige tog et større ansvar for kræftforskningen herhjemme. Og et møde med forskningsminister Helge Sander peger da også i den rigtige retning. Kræft er den sygdom, flest danskere dør af. Stadig flere danskere får sygdommen hvert eneste år, og forskerne er stadig befolkningen svar skyldig på helt basale områder. Det går med små skridt i den rigtige retning, men en håndsrækning fra det offentlige er nødvendig. For forskningens skyld. Og i sidste ende for patienternes skyld. Anne Thomassen Formand Kræftens Bekæmpelse indhold FORSKNING: Ny opdagelse Forskere finder cellers alarmberedskab mod kræft 4 Nyt forskningscenter H.K.H. Mary åbnede Forskningscenter for Gentoksisk Stress 7 Jeg tænkte bare 'what'? Tre unge i 20'erne fortæller om at få kræft og livet bagefter 10 Børn skal undgå røgen - ikke rygerne Passiv rygning gør børn syge 14 Collage Alt det der ikke bliver sagt 16 Det bedste for Amanda Da Amanda fik kræft som niårig, fik hun også alternativ behandling 18 Kræftens Bekæmpelse uddeler 52 mio. kr. til kræftforskning 21 Kalenderen: H.H. Alexandra åbner brystkræftkampagne i Operaen 1 Testamente til fordel for Kræftens Bekæmpelse 6 Kræft rammer hele familien i Århus tilbyder hjemmerådgivning til familier 22 Ny hjemmeside samler viden om alternativ behandling 21 Mad: 6 om dagen - hele dagen Brug mellemmåltiderne, hvis du vil nå op på 600 g frugt og grønt om dagen 28 tætpåkræft 3

4 ny opdagelse ALARMBEREDSKAB MOD KRÆFT Forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Skejby Sygehus har som de første i verden opdaget, at alle mennesker har et alarmberedskab, der fjerner meget tidlige forstadier til kræft. Hvis alarmberedskabet fejler, kan det være kimen til, at kræft opstår. Den ny erkendelse fik verdens førende videnskabelige tidsskrift Nature til at rydde forsiden til fordel for forskernes arbejde. Opdagelsen bliver en central nerve i nyt forskningscenter Af Lasse Foghsgaard Forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Skejby Sygehus har i et tæt samarbejde fundet ud af, at alle mennesker har et indre alarmberedskab, der kan bremse celler, der har fået en evne til at dele sig ukontrolleret. Det betyder med andre ord, at en normal celle ikke bliver til en kræftcelle uden sværdslag. Den reagerer prompte, når den mærker det første tegn på en kræftudvikling, og det er en helt ny erkendelse. Det er en af forklaringerne på, at kræft er en relativ sjælden sygdom taget i betragtning, at alle kroppens ca celler er potentielle kræftceller. -Hvis en normal celle af stadig Opdagelsen blev offentliggjort d. 14. april med stor appetitvækker på forsiden af verdens førende videnskabelig tidsskrift Nature. uklare årsager har fået evnen til at dele sig igen og igen, så har vi fundet ud af, at cellerne på grund af det høje tempo får nogle skader på deres arvemasse, og det går altså ikke ubemærket hen. Cellerne sætter hurtigt gang i et indre alarmberedskab, der standser de heftige delinger og om nødvendigt udsletter de syge celler, så de ikke bliver en trussel for kroppen. Det vil sige, at cellerne meget hurtigt erkender, at de er på vej ud på en farlig glidebane, allerede før det bliver til rigtig sygdom, siger professor, ledende overlæge Torben Ørntoft fra Skejby Sygehus, som er en af forskerne bag opdagelsen. Tændt eller slukket Forskerne har under deres arbejde udviklet teknikker, der kan afsløre, hvornår alarmberedskabet er tændt eller slukket. Her har de fundet ud af, at mens alarmberedskabet er slukket på normalt væv, så ser man hos patienter med meget tidlige stadier af kræft, at alarmberedskabet er tændt. Det fortæller, at cellerne 4 tætpåkræft

5 En normal celledeling. Den grønne farve er cellens arvemasse (DNA), som kopieres og ender i to nye celler. Jiri Bartek og Jiri Lukas kan som de første i verden se ind i levende celler, mens de deler sig. Opdagelsen bliver en central nerve i Kræftens Bekæmpelses nye center, som H.K.H. Kronprinsesse Mary åbnede d. 13. april. Centerets direktør, Jiri Lukas præsenterede cellernes indre alarmberedskab. tætpåkræft 5

6 ny opdagelse Her går det galt for en kræftcelle, der deler sig. En pludselig opstået bro mellem de to klumper grøn arvemasse gør celledelingen besværlig, og vigtigt genmateriale kan gå tabt. gør alt for at stoppe kræftudviklingen, før de bliver til svulster og får evnen til at sprede sig i kroppen. Rygning kan ødelægge forsvar Men det er ikke altid, at cellens alarmberedskab vinder, for så ville kræft ikke være en sygdom, som rammer ca. hver tredje dansker. Det skyldes ifølge lederen af undersøgelsen professor Jiri Bartek fra Kræftens Bekæmpelse, at én af de mange celler, som pludselig har fået en evne til at dele sig ukontrolleret, får en skade på et af de gener, der ellers sørger for, at alarmberedskabet virker. Så vil den celle overleve, og det kan under uheldige omstændigheder være starten på en kræftudvikling. -Skaderne på cellernes alarmberedskab kan opstå tilfældigt, men man øger risikoen for skader, hvis man udsætter sig selv for kræftfremkaldende stoffer som f.eks. rygning. Det kan ødelægge menneskers første forsvar mod kræft, siger Jiri Bartek. 6 tætpåkræft

7 REJSEN TIL CELLENS INDRE På en forårsdag åbnede H.K.H. Kronprinsesse Mary Kræftens Bekæmpelses ny Forskningscenter for Gentoksisk Stress. Det var startskuddet til, at forskertrioen Marja Jäättelä, Jiri Bartek og Jiri Lukas kan begynde rejsen ind i cellernes indre. Danmarks Grundforskningsfond støtter centeret med over 39 mio. kr. Af Lasse Foghsgaard Klokken d. 13. april kørte en mørkeblå Audi med den kongelige nummerplade Krone 8 ind foran Kræftens Bekæmpelse, og ud trådte Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary til lyden af viftende flag og hujen fra lokale børnehavebørn. Med langsomme skridt på den røde løber i selskab med Kræftens Bekæmpelses formand, præsident og direktør, trådte hun ind ad døren for at åbne det nye center foran 145 særligt inviterede gæster. Før H.K.H. Kronprinsesse Mary erklærede Forskningscenter for Gentoksisk Stress for endeligt åben, tog centerets direktør Jiri Lukas tilhørerne med indenfor i cellens indre. Her viste han det alarmberedskab, der gør sit bedste for, at menneskets gener forbliver intakte og bliver repareret, når de lider skade fra det konstante bombardement af påvirkninger som f.eks. sollys, tobaksrøg og forurening. Påvirkningerne går samlet set under navnet gentoksisk stress. Det nye forskningscenters hovedopgave bliver at finde ud af, hvordan cellernes beredskab virker helt ned til den mindste molekylære detalje. Hvornår virker beredskabet, og hvornår går det galt og fører til sygdomme som f.eks. kræft? Med en kort tale erklærede H.K.H. Kronprinsesse Mary centret for åbent. Rejsen til cellens indre kan for alvor begynde. fakta FORSKNINGSCENTER FOR GENTOKSISK STRESS Det nye forskningscenter bliver placeret som et selvstændigt center i Institut for Biologisk Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse. Centeret kombinerer ekspertise fra tre internationalt anerkendte forskningsgrupper, der supplerer hinanden inden for områderne cellecyklus, mikroskopi af levende celler, DNA-skader og celledødsmekanismer. Danmarks Grundforskningsfond har støttet centret med over 39 mio. kr., og nu afdøde Mogens E. Andersen har i sit testamente bestemt, at mere end en halv mio. kr. må anvendes til forskningen i hans og hustruen Naja Andersens navn. I øjeblikket består centeret af 40 medarbejdere, og med den store pengeindsprøjtning regner man med at øge antallet med ca. otte nye medarbejdere. Jiri Lukas blev som en overraskelse udnævnt til professor ved Århus Universitet. tætpåkræft 7

8 nyt center FORSKERTRIOEN Med Center for Gentoksisk stress forener de tre forskere Marja Jäättelä, Jiri Lukas og Jiri Bartek deres kompetencer i et tæt samarbejde. Vi går tæt på de tre forskere og deres arbejde hidtil Af Lasse Foghsgaard Jiri Lukas og Jiri Bartek Når man først har sagt Lukas, kan man ikke lade være med at sige Bartek og omvendt. For 13 år siden tog de to tjekkiske navnebrødre en rask beslutning og forlod deres hjemland, da de havde fået to stillinger, som Kræftens Bekæmpelse havde slået op internationalt. I dag driver de Afdelingen for Cellevækst og Kræft, som er verdens førende inden for sit felt. De offentliggør deres opdagelser i en lind strøm, og det er en undtagelse, når det ikke er verdens førende tidsskrifter som Nature og Science, der står som afsender af nyhederne. Den gør dem til det stof, som nobelpristagere er lavet af. Jiri Bartek og Jiri Lukas har længe forsket i, hvad der er kræftcellernes svar på speeder og bremse. Hvilke gener får kræftcellerne til at dele sig ukontrolleret, og hvilke gener kan genskabe kontrollen. Med den viden er det lykkedes dem i laboratoriets kunstige verden at erstatte en defekt bremse (gen) med en ny, og på den måde har de stoppet kræftcellernes ukontrollable vækst. Det åbner muligheder for at udvikle ny kræftmedicin. Deres nye speciale er, at de som de første i verden har udviklet en teknik, hvor de kan følge cellernes indre arbejde, mens de er i live. Her undersøger de, hvordan celler reagerer, når de får skader på deres gener, som kan være kimen til at sygdomme som kræft opstår. Marja Jäättelä Marja Jättelä er finne og kom til Kræftens Bekæmpelse for 16 år siden i en alder af 26 år. Her har hun etableret sin egen afdeling, Apoptose Laboratoriet, der har speciale i cellers selvmord. Det er en evne, som alle celler er udstyret med, og som sørger for, at skadede eller syge celler bliver tilintetgjort, så kroppen ikke lider skade. En af de store udfordringer for hende og hendes medarbejdere er at få genskabt kræftcellers evne til at begå selvmord. Og det går rigtig godt i laboratoriet. Her kan de ved at fjerne ét af kræftcellens mange tusinde proteiner få kræftcellerne til at begå selvmord. Kunsten bliver at overføre det samme princip til mennesker. Marja Jäättelä blev professor i en alder af 41 år og sætter den internationale dagsorden inden for feltet cellers selvmord. Hun bliver tit opfordret af verdens førende videnskabelige tidsskrifter til at fortælle om, hvad hun nu forventer bliver den nye tendens. Centeret ledes af de tre professorer Marja Jättelää, Jiri Bartek og centerdirektør, Jiri Lukas (th.). 8 tætpåkræft

9 kort nyt FORSKERE SENDER KRÆFTCELLER PÅ PENSION Forskere i Kræftens Bekæmpelse har opdaget et protein, Hsp70-2, der sørger for, at kræftceller overlever på trods af, at de er skadede og syge. Hvis forskerne fjerner proteinet, ældes kræftcellerne pludselig og holder op med at dele sig eller dør. Det næste skridt bliver at udvikle en medicin, der også virker i mennesker. En undersøgelse af vævsprøver fra brystkræftpatienter viser også, at alle kvindernes kræftceller indeholder proteinet. Men forskerparret Mikkel Rohde og Mads Daugaard fra Kræftens Bekæmpelse understreger, at vejen til en ny kræftmedicin stadig er lang. -Den behandling, vi udsætter kræftcellerne for i laboratoriet, kan vi ikke bruge i mennesker, som den er nu. I laboratoriet ligger kræftcellerne i et fint enkelt lag, og her er det nemt at fordele vores medicin til alle kræftcellerne. Men hos mennesker ligger kræftcellerne kompakt og i flere lag, og her er vores laboratoriemedicin ikke velegnet. Derfor arbejder vi nu på at forstå, hvad stressproteinet gør for, at kræftcellerne overlever. Når vi ved det, kan vi i samarbejde med et medicinalfirma udvikle et lille molekyle, en ny medicin, der rammer stressproteinet meget præcist og får det til at svigte, siger Mikkel Rohde. Kilde: Genes & Development, vol. 19, side , 2005 De to forskere Mikkel Rohde og Mads Daugaard har sendt kræftcellerne på tidlig pension i Kræftens Bekæmpelses Apoptoselaboratorium, der ledes af professor Marja Jäättelä. LANDSINDSAMLINGEN 2005 Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling var en succes. På en strålende solskinsdag i starten af april samlede ca frivillige 26,6 mio. kr. ind til bekæmpelsen af kræft.temaet for indsamlingen var: "Flere overvinder kræft" danskere rammes hvert år af kræft, men stadig flere vinder over sygdommen. I dag er der over mennesker, som har vundet over kræften eller lever med den. Hvis du vil læse mere om landsindsamlingen og resultatet, kan du klikke dig ind på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk/landsindsamling SÆT OGSÅ FOKUS PÅ DE RASKE SØSKENDE Når et barn får kræft, rammer det hele familien. Ofte fokuserer alle på det kræftsyge barn og overser ubevidst det raske barn. Dette kan få nogle konsekvenser for det raske barn, der ikke har de fornødne redskaber og psykisk overskud til at tackle alvorlig sygdom. En ny pjece Det raske Barn skrevet af psykolog Charlotte Jensen skitserer de reaktionsmønstre og problemstillinger, man ofte møder hos søskende til kræftsyge børn. Du kan læse uddrag fra eller downloade pjecen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk/soskende tætpåkræft 9

10 unge og kræft 10 tætpåkræft

11 JEG TÆNKTE BARE WHAT? Marlene, Tukan og Michael er alle i 20 erne og har haft kræft. Alle gik de til læge med nogle symptomer, som ikke i første omgang blev taget alvorligt. Her fortæller de om at være unge med kræft Af Christina Maria Christophersen Foto Heidi Lundsgaard For Tukan, Marlene og Michael kom diagnosen kræft som et chok. Oplevelser som dødsangst og vrede mod sygdommen fyldte meget. Marlene fortæller, at hun allerede halvandet år før diagnosen var til læge med symptomer. Lægen fandt bare ikke noget dengang... -Da jeg så fik diagnosen, følte jeg bogstaveligt talt, at jeg blev vendt på vrangen. Jeg var vred over, at min læge ikke havde opdaget det ved de tidligere undersøgelser. Jeg nægtede simpelthen, at det var sandt, siger Marlene Pedersen. Michael og Tukan nikker. -Lægerne sagde til mig, at hvis jeg var kommet to dage senere, så var jeg død, så alvorlig var min sygdom. Jeg tænkte bare what det kan ikke være rigtigt. Det groteske var, at jeg ugen forinden havde været hos lægen, fordi jeg var følelsesløs rundt om munden og havde feber. Men han sagde, at det var influenza, og at jeg skulle give det en uge, fortæller Tukan Latifi. Der bliver lidt stille i lokalet. -Jeg syntes, det var en surrealistisk diagnose. Jeg husker, at jeg blev irriteret og tosset. Bare ordet kræft det er jo det rene skræmmebillede. Man ved jo slet ikke, hvad man skal Tukan Latifi er 20 år og går på HTX i Odense. I foråret 2004 fik han konstateret Burkitts lymfom, som er en af de aggressive og dermed alvorlige typer af non-hodgkin lymfom. Tukan kom øjeblikkelig i behandling med højdosis kemoterapi. I dag er han mod alle odds rask. Marlene Pedersen er 26 år og arbejder hos en slagter i Odense. Som 23-årig fik hun konstateret kræft i livmoderen. Men efter 27 strålebehandlinger var kræften væk og Marlene rask. Michael Christensen er 26 år og har sin egen handelsvirksomhed. Michael var 24 år, da han fik konstateret testikelkræft. Den ene testikel blev fjernet, og han kom i kemoterapi pga. spredning til blodbanerne. Michael er i dag rask. tætpåkræft 11

12 unge og kræft forvente.tre måneder inden diagnosen hævede min testikel op efter et uheld til fodbold. Jeg blev åbnet, men lægerne fandt ingenting og mente blot, at det havde været en snoet testikel. Efterfølgende har jeg da tænkt på, om det allerede var kræft på daværende tidspunkt, fortæller Michael Christensen stille. Syg og indlagt På spørgsmål om behandling og det at være indlagt er Marlene og Michael enige om, at det ikke altid er positivt at være eneste ung på stuen. -Det eneste, jeg tænkte på, var, hvorfor jeg lå her blandt ældre og syge mennesker? Vi havde ikke så meget til fælles, og det var til tider lidt hårdt, fortæller Marlene. Michael nikker. -Jeg startede med at ligge på stue med en ældre herre, som kun ventede på at dø. Jeg bad om at blive flyttet sammen med en mand på min egen alder. Det var fedt og langt mere motiverende, siger Michael. Senere lå Michael sammen med en mand på 50 år. De to havde noget til fælles og kunne sagtens snakke sammen. Michael synes, det er vigtigt, at plejepersonalet tænker over, hvordan de placerer patienterne. -Det er vigtigt, at man har noget til fælles med hinanden, mener Michael. Tukan var tilfreds med de stuer, han kom til at ligge på. -Det var hyggeligt at snakke med dem, jeg lå på afdeling med også selvom de var ældre end mig. Jeg tror også bare, at jeg tænke, at jeg ville have det bedste ud af det og snakkede derfor med alle, fortæller Tukan. Jeg spilder ikke min tid... Tiden efter behandlingen har givet dem forskellige ting i bagagen.tukan kommer oprindeligt fra Iran og er muslim. For ham er religion blevet vigtigere. Men det er også blevet vigtigere at leve i nuet og gøre det, man har lyst til. Marlene fortæller, at hun nok også er blevet bedre til at sige til folk, at hun holder af dem. -Jeg spilder heller ikke min tid. Jeg skal f.eks. giftes til sommer, og når jeg er færdig med kontrol, vil vi forsøge at adoptere et barn, siger Marlene Michael nikker: -Jeg kan da også godt mærke, at jeg er blevet bedre til at sætte grænser og fokusere på de ting, jeg er god til. Men hvis man tror, at man bliver stærkere på grund af en alvorlig sygdom som kræft, så tager man fejl. Man er da angst for, at den skal komme igen, men det må man jo leve med. INSISTER OVER FOR LÆGEN -Nogle unge oplever, at gå til læge med symptomer, som ikke tages alvorligt. Det er naturligvis frustrerende. Men det er vigtigt, at man prøver at se problemstillingen fra to vinkler, siger psykolog og rådgiver Rita Poulsen. Rita Poulsen mener, at lægen automatisk forholder sig til statistikken, når han kigger på en ung patient. Dvs., at han forholder sig til den lille risiko, der er for, at det er kræft. Blandt de 20 til 29-årige i Danmark i 2000 fik 208 mænd og 205 kvinder stillet diagnosen kræft. Det svarer til, at ca. en halv promille om året af 20 til 29-årige får konstateret sygdommen. Kræft er en sjælden sygdom blandt unge, og derfor må lægen også være varsom med at antyde muligheden for, at det er kræft, før han er sikker i sin sag. -Man bør jo ikke skræmme de unge fra vid og sans ved at tro, at det er det værste, de fejler. Det kan skade mere, end det gavner. Men samtidig skal symptomer ikke negligeres, og nogle læger kunne måske blive bedre til tackle den unges tvivl og frustration. Så det er en hårfin balance. Det er også vigtigt, at man som ung lytter til sin krop og insisterer på at bliver undersøgt grundigt, hvis man oplever forandringer i kroppen eller uvante symptomer, siger Rita Poulsen. Unge, der er bange for, at de har kræft, men som måske ikke tør tale med lægen om den angst, kan altid kontakte en kræftrådgivning og finde støtte til, hvordan man får taget hånd om angsten. Marlene og Tukan har begge benyttet sig af rådgivningstilbud og samtalegrupper hos i Odense. Find din rådgivning på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: cancer.dk/raadgivning Marlene kan sagtens sætte sig ind i, hvordan Tukan havde det, da han fik diagnosen kræft. Hun har selv haft kræft i livmoderen. Læs mere om unge og kræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: cancer.dk/ung 12 tætpåkræft

13 PAS PÅ SOLEN Lys og varme gør os i godt humør. Men solens UVstråler kan give forbrændinger og skade arveanlæggene i cellerne, og det kan resultere i hudkræft og modermærkekræft. Derfor er det vigtigt at beskytte sig mod solen. De almindelige solråd til alle danskere lyder i prioriteret rækkefølge: Undgå middagssolen Ophold dig i skyggen Tag let tøj på Brug solcreme. Kræftens Bekæmpelse og Matas har i år indledt et fire-årigt samarbejde om solbeskyttelse. Faktor 15 til alle -Al solcreme over solfaktor 15 er spild af penge. F.eks. beskytter faktor 30 slet ikke dobbelt så godt som en faktor 15.Vi anbefaler faktor 15 til så godt som alle danskere, siger projektchef Morten Strunge Meyer, Kræftens Bekæmpelse. Solbeskyttelse i daginstitutioner Et andet samarbejdsprojekt er at få børnehaver over hele landet til at udarbejde en egentlig solbeskyttelsespolitik for institutionen. Denne skal sikre, at børnene i de timer, de opholder sig i institutionen, udsættes mindst muligt for solens stråler. Læs mere på solen.dk ORIGINAL SPONSOR Kort før julen 2004 tilbød firmaet Cadbury i Danmark at donere en arbejdsdag i Kræftens Bekæmpelses tjeneste. Målet var at skaffe penge til den nye kræftrådgivning i Vejle. Cadbury arrangerede en dag, hvor de afholdt bazar og solgte gaver, som var doneret af forskellige firmaer. Man kunne bl.a. købe sprinklervæske, sko, blomster og tøj. De bedste varer blev solgt på en auktion, hvor også en ældre Stimorol-bil blev afsat. Om aftenen var der buffet og foredrag med tidligere jægersoldat Carsten Mørch. Billetterne var sat til salg i dagspressen. Cadbury rejste mere end kr. til i Vejle. Se hvordan din virksomhed kan støtte på cancer.dk/foreningen kort nyt GENNEMBRUD I BEHANDLING AF HJERNEKRÆFT En ny form for kemoterapi kan forlænge livet hos en stor del af de patienter, der lider af glioblastom. Det viser en stor international undersøgelse. -Det er en sejr for patienter med glioblastom og en sejr for den kliniske forskning, siger overlæge Hans Skovgaard Poulsen, Rigshospitalet og medlem af EOR- TCs hjernetumorgruppe. Den nye behandlingsform er allerede taget i brug på danske hospitaler. Undersøgelsen, hvor 573 patienter med glioblastom har deltaget, viser, at hvis man kombinerer den Hans Skovgaard traditionelle Poulsen behandling, som er operation og strålebehandling, med en ny form for kemoterapi (Temozolomide), kan man øge den toårige overlevelse fra ca. 10 pct. til ca. 27 pct. Det vil sige, at chancen for at være i live to år efter, man har fået diagnosen, næsten bliver tredoblet med den nye kemoterapi. Kilde: New England Journal of Medicine (2005; vol. 352 side ). Undersøgelsen blev til i samarbejde mellem den europæiske kræftorganisation EOR- TC og Canadas nationale kræftinstitut og involverede omkring 85 hospitaler. SÆDTEST AFSLØRER TESTIKELKRÆFT Danmark har den højeste hyppighed af testikelkræft i verden. Men nu har en gruppe læger på Rigshospitalet måske fundet en ny testmetode, hvor man kan fange testikelkræften på så tidligt et tidspunkt, at der endnu ikke er dannet en kræftsvulst. -Der er mange fordele ved metoden. For det første er det en test af en sædprøve, hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt med en kirurgisk vævsprøve. For det andet kan metoden sandsynligvis fange forstadierne til testikelkræft, og dermed kan man undgå, at sygdommen når at sprede sig, siger læge, ph.d. studerende Christina Høi-Hansen fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, der har stået i spidsen for undersøgelsen. I dag bliver de fleste patienter kureret for fremskreden testikelkræft med kemoterapi og strålebehandling. Men behandlingen har desværre også nogle kedelige bivirkninger, som f.eks. kan betyde, at manden mister sin fertilitet. Med den nye metode, hvor man fanger kræften på et tidligere tidspunkt, kan man måske helt undgå brug af kemoterapi og strålebehandling og dermed også undgå bivirkningerne. Undersøgelsen har involveret 100 mænd. Metoden er stadig på forskningsplan og kræver yderligere afprøvning, før den kan tilbydes mænd som screening. Kræftens Bekæmpelse har støttet forskningen med kr. Kilde: Human Reproduction, vol. 20, no. 3, side , 2005 tætpåkræft 13

14 passiv rygning BØRN SKAL UNDGÅ RØGEN IKKE RYGERNE Børn kan ikke tåle at blive udsat for passiv rygning. De bliver syge, og opgørelser viser, at hvert 12. barn, som indlægges på hospitalet, har fået sin lidelse ved passiv rygning. Det gør stor forskel at fjerne røgen Af Mette Ebdrup -Der kommer hele tiden ny viden om passiv rygning, og vi bliver dagligt ringet op af forældre, der har brug for både den faktuelle viden, men også gerne vil vide, hvordan de så bedst kan handle. Børn kan ikke selv sige fra over for røg, og børn bestemmer ikke selv, hvor de vil opholde sig. Det er de voksnes ansvar at beskytte børn mod passiv rygning uanset om man selv er ryger, eller der på anden måde er røg i barnets omgivelser. Men det er vigtigt at huske, at det er røgen, børnene ikke kan tåle rygerne kan børnene have stor glæde af at omgås, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse. Kunne undgå indlæggelser Passiv rygning er sundhedsskadeligt for os alle, men børn, der udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge og rammes hårdere af en lang række sygdomme end andre børn. Børn, der udsættes for tobaksrøg, har en øget risiko for bl.a. astmatisk bronkitis, luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse og vuggedød. Man regner med, at mindst hospitalsindlæggelser af børn i Danmark skyldes røg. Det svarer til, at cirka 10 pct. af alle de indlagte børn kunne undgå at komme på sygehuset, hvis de blev beskyttet mod tobaksrøg. Der er også en risiko for nedsat intellektuel udvikling hos børn i skolealderen udsat for passiv rygning. En amerikansk undersøgelse har vist, at der ikke var nogen nedre grænse for, hvor meget røg børn skal udsættes for, før det spiller ind på deres intellektuelle funktioner. Øget kræftrisiko som voksne Hos børn sættes visse kræfttyper som svulster i hjernen og leukæmi i forbindelse med passiv rygning. En stor europæisk undersøgelse har for nylig vist, at børn, der hyppigt 14 tætpåkræft

15 REN LUFT TIL UNGERNE fakta TOBAKSRØG I tobaksrøg er der over kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter, at der er blevet røget, kan man se og lugte det. Men selv efter udluftning bliver der usynlige og lugtfri partikler tilbage. Man kan ikke fjerne helbredsrisikoen ved ventilation eller ved at lufte ud. Partiklerne spreder sig også fra rum til rum gennem sprækker, og når døre åbnes og lukkes. Bagefter ligger partiklerne i støvet på gulvet og på møbler. Derfra hvirvles de op og spredes fra rum til rum. De indåndes med støvet og bevæger sig fra luftvejene ned i lungerne. Herfra føres de med blodet videre ud i hele kroppen, hvor de kan gøre skade. Passiv rygning er kræftfremkaldende, forårsager til hjerte-karsygdomme, luftvejssygdomme og skader det ufødte barn. fakta MOD PASSIV RYGNING Kræftens Bekæmpelse deltager i netværket "Nej til passiv rygning" sammen med 14 andre organisationer i Danmark. Se netværkets annonce s. 7 i kalenderen. udsættes for passiv rygning, har en næsten fire gange øget risiko for at udvikle lungekræft, når de bliver voksne. Der skal dog flere undersøgelser til for at fastslå en endelig sammenhæng mellem passiv rygning og andre kræftsygdomme. Forbud hjælper børn -Vi bliver nødt til have et forbud på offentlige steder og arbejdspladser især på de arbejdspladser, hvor der er børn som daginstitutioner og skoler haster det.vi tror ikke på skræmmekampagner, selvom en stor del af den nye viden er meget skræmmende. Det eneste, der forhindrer børn i at blive udsat for partiklerne fra røgen, er et forbud mod at ryge indendørs.vi må også ud med viden og information, så alle kan se det fornuftige i det, siger Inge Haunstrup Clemmensen. En ny pegebog for de allermindste med navnet Ren luft til ungerne tager hul på den ny viden om passiv rygning, og hvordan vi tackler den. Der er konkret viden og hjælp til at håndtere beskyttelse af børn, selvom forældre, venner og bedsteforældre ryger Af Mette Ebdrup -Alle forældre kender dilemmaet: Hvordan sikrer man børnene mod skaderne ved passiv røg samtidig med, at de omgås rygende bedsteforældre og venner? Hvordan er det lige, jeg får sagt, at jeg ikke tør udsætte børnene for sundhedsskaderne ved passiv rygning uden, at det bliver opfattet som en kritik af mormors levevis? Siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen. Det er svært at fortælle om sin bekymring, men Kræftens Bekæmpelse håber, at bogen kan hjælpe til at forstå, at passiv rygning ikke er en unødig bekymring, men en reel fare, man som forældre er nødt til at handle på. -Med den nye pegebog er det muligt på en stilfærdig måde og uden de store konflikter at få meldt ud, at børn ikke må udsættes for passiv rygning, siger Inge Haunstrup Clemmensen. Pegebogen er skrevet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. På den ene side er bogen forsynet med søde tegninger af et lille barn, som sover, bor, leger og spiser i ren luft. På den anden side findes en lang række fakta om passiv rygning, og hvordan vi bedst tackler omgangen med de kræftfremkaldende stoffer i social sammenhæng. Den sidste side er skrevet til bedsteforældre. Den kan afrives og afleveres til dem. Pegebogen kan bestilles på Kræftens Bekæmpelse hjemmeside cancer.dk/materialer og hos Sundhedsstyrelsen på tlf eller bestilling af mange eksemplarer er det billigst at bestille hos Sundhedsstyrelsen. tætpåkræft 15

16 collage Alt det der ikke bliver sagt Tekst og foto: Esben Vognsen-Jensen 3. marts 2003 er jeg bloddonor. De måler min blodprocent til 7,9 da jeg går. Hmn, tænker jeg, men heller ikke mere. Det var en hård tid på arbejde og privat, så det var naturligt, jeg var træt. Tænkte jeg. 14. maj. Går jeg til lægen. Jeg har fået en lille bule ved brystbenet. Jeg spørger: "Hvad er det?". Og med et skævt smil: "Er jeg ved at dø?". Jeg får et klart svar: "Nej, du er ikke ved at dø, det sidder i knoglen". Han nævner gigt som en mulig årsag. 17. juni. Må jeg gå hjem fra arbejde. Jeg er sgu for træt; kan ligesom ikke mere. 18. juni. Går jeg til lægen. Blodprocenten er sølle 5, juni. Daghospitalet i Herlev. Endetarmen bliver endevendt, lungerne får røntgen, lægen lytter og banker og spørger, og jeg fortæller om vægttab, bule og blod og hoste. 27. juni. Jeg er til samtale på dag-hospitalet. Damen er uforberedt, fremstår mekanisk og hård. Resultaterne er ikke entydige; jeg har ingen allergi, ingen infektion, men måske en bindevævs-sygdom? Noget er galt, det står klart, men hvad ved ingen! 1. juli. Jeg kommer, men det er ikke til den varslede ctscanning. Den er lavet om til ultralyds-scanning af brystet. Det forstår jeg ikke. Men jeg forstår, at de nu har opdaget noget, som ikke er "bare 16 tætpåkræft

17 lige". Og jeg forstår af alt det, der ikke bliver sagt (fordi det ikke kan siges, før de er helt sikre), at det her kan være vise sig at være ganske slemt. Jeg har ikke lyst til selv at opsøge viden. Jeg læser ikke, ringer ikke til lægerne i familien. Jeg beskytter min sjæl, forbereder mig på et chok ved at gå i dvale. De ringer. NU skal jeg ctscannes. Og have en biopsi i mave og bryst. Og. Og. te komme til akut indlæggelse på 21. sal med det samme. På godt 30 timer har jeg talt 14 minutter med en kompetent nærværende læge. At 14 minutter kræver indlæggelse er gådefuldt, men jeg skal sådan set ikke brokke mig, for jeg lærte afdelingen at kende. Det er ikke nogen sjov afdeling. Og jeg havde ikke lyst at komme igen! 30. juli starter behandlingerne. 30. januar får jeg en ct-scanning. 10. februar 2004 kl : Lægen smiler. Fruen og jeg klemmer hinanden i hænderne. Smiler. Undres. Og smiler igen. Livet er med et et andet. Oktober. Anden kontrol. Ugen før kom smerterne. I lysken, i armhulen, i brystet. Pudsigt nok alle de steder, jeg ved, der er lymfer. Kontrollen gik fint. Min fornuft bekæmpede angsten, og jeg gik derfra og var rolig. Det varede lige nøjagtig 20 minutter, så væltede uroen frem igen. Det har jeg prøvet før, og det kommer jeg til at prøve igen. 2. juli. En sjæl fyldt med usikkerhed, ja måske snarere fyldt med ingenting? for alt er fortrængt en sådan sjæl har brug for holdepunkter. Jeg har lymfekræft, malignt lymfom. Der er mange undertyper af malignt lymfom, men jeg har altså fået besøg af Hr. Hodgkin. Jeg ringer til min praktiserende læge. Hun mener, jeg kan være allergisk over for mig selv. Det er måske sandt på et andet plan? Det udvikler sig til et mærkeligt bekendtskab. Han har taget bolig i min krop, u-inviteret og uvelkommen. Han skal gasses ud, skal han. 9. juli. Hun havde de dejligste klare øjne. "Kræft?". Hun behøvede jo ikke svare, for hele situationen havde svaret for hende. Det blev en rædselsfuld uge. Jeg vidste, at jeg havde kræft, bare ikke hvilken. Derfor vidste jeg heller ikke, hvad jeg måtte have lov at håbe. Status var egentlig ganske enkel: Jeg kunne dø, hurtigt eller langsomt, lidende eller mindeligt. Men der ville gå en stund inden da, og al den stund måtte nødvendigvis bruges til at forberede tiden efter. For mig og for andre. Børn, frue, kæreste, kone og de andre. Men nok mest for mig for jeg havde ikke tænkt mig at give mig uden kamp! Humor er svær, men nødvendig. Et halvt år med kemo. Men tiden er ingen faktor alt er kogt ind til to opgaver: For det første, gang på gang at stille med den mest parate krop til behandling, så lægekundskaben får det bedste grundlag at arbejde på. For det andet at pleje psyken, at have det bedst mulige liv, for psyken styrker kroppen, giver energi og modstandskraft og hurtigere restituering. Forløbet kan lemlæste enhver. Og det gælder familien mindst lige så meget som patienten. 14. juli ringer telefonen. Jeg er hjemme, og lægen i den anden ende vil lige sige, at det er Hodgkin. Og at jeg gerne måt- 13. januar får jeg sidste portion kemo. Læs hele Esben Vognsen-Jensens beretning på Kræftens Bekæmpelses hjemmside: cancer.dk/collage tætpåkræft 17

18 alternativ DET BEDSTE FOR AMANDA Da Amanda fik kræft som niårig, var hendes forældre ikke i tvivl om at søge alternativ behandling og fortælle om det på sygehuset Af Tor Øyan fakta OVERVEJELSER OM ALTERNATIV BEHANDLING Hvad er formålet med at søge den? Hvor kan du få oplysninger om den? Hvor ofte og hvor længe vil du bruge den? Hvem skal vurdere, om den virker? Hvis der bruges flere præparater og behandlinger samtidig, hvordan ved du så, hvad der virker? Kan der være bivirkninger ved den, og kan den tages samtidig med kræftbehandlingen på sygehuset? Kan du tale med lægen om overvejelserne? Hvor megen tid og penge kan og vil du bruge på alternativ behandling? Kan du få en uforbindende samtale med den alternative behandler? Hvordan finder du en alternativ behandler, og hvad er vedkommendes faglige baggrund og erfaringer med kræft? "Ambulancen står klar til at køre jer til Rigshospitalet med det samme", var den besked, Judi og Carsten Lund fik på Roskilde Sygehus, efter at en blodprøve havde vist, at deres ni-årige datter Amanda havde leukæmi (blodkræft). -Nej tak, vi kører selv, svarede Judi og Carsten. De ville først hjem og fortælle det til sønnen, Mads på 14, og søge råd hos deres alternative behandler i Karlslunde, der har arbejdet med emnet i over 40 år. Hun gav straks Amanda en behandling for at forberede hendes krop på det, hun nu skulle igennem. Så gik turen til Rigshospitalets børneafdeling og i alt 24 måneder med kemobehandling og også en omgang strålebehandling. Judi fik orlov og blev indlagt sammen med Amanda. Carsten og storebror Mads rykkede sammen for at klare skærene derhjemme. Og heldigvis havde Carsten en meget forstående arbejdsgiver, som gav ham den frihed, der var behov for. En sådan sygdom rammer hele familien. Det var i april 2002,Amanda blev indlagt. Hun havde haft noget influenzalignende i et par uger. Det viste sig at være akut lymfatisk leukæmi (ALL), blodkræft. Nu tre år efter sidder familien sammen i sofaen i rækkehuset i Greve og fortæller om, hvad de har været igennem. Amandas kræft ramte hele familien, som alle benyttede alternativ behandling. Amanda i midten og fra venstre storebror Mads, far Carsten og mor Judi. Alternativ behandling som supplement -At søge alternativ behandling var helt naturligt for os, siger Carsten og fortsætter: -Efter at jeg havde fået hjælp mod migræne i 1983, havde 18 tætpåkræft

19 tætpåkræft 19

20 alternativ vi alle i perioder gået hos den samme alternative behandler. Hun var ikke i tvivl om, at Amanda skulle have den behandling, som blev tilbudt på sygehuset, så målet med den alternative behandling var at supplere.at styrke Amandas immunforsvar og få giftstofferne ud af kroppen.at holde gang i kredsløb og fordøjelse og at løsne op for spændinger og angst.teknikkerne var kinesisk kiropraktik, hvor man arbejder med organerne ved at massere og trykke samt zoneterapi og healing. Selv om der ikke kan føres videnskabelige beviser for effekten af den alternative behandling,amanda har fået, er familien Lund ikke i tvivl om, at den har hjulpet hende. -F.eks. da Amanda på sygehuset fik indopereret et venekateter. Det bruges til at give medicin og sidder på brystet. Hun var bange for, at nogen skulle komme til at røre ved det. Derfor krummede hun overkroppen som for at beskytte det. Det gav nogle spændinger, som den alternative behandler fik løst op for, så hun igen kunne gå normalt. Derudover stillede Rigshospitalet også en god fysioterapeut til rådighed, fortæller Judi. -Faktisk fik hele familien hjælp hos den alternative behandler til at løse op for angsten for, hvordan det skulle gå med Amanda.Vi har selv betalt behandlingerne, og Amanda har været af sted ca. en gang om måneden gennem de seneste tre år. Det har været hver en krone værd, siger Carsten. Det er tre år siden, Amanda fik kræft og mistede håret som følge af behandlingen. Dengang gik hun med tørklæde. Amanda er i dag 12 år, og hendes eget hår er ved at få længde igen. fakta ALTERNATIV BEHANDLING Alternativ behandling er behandling, lægerne ikke tilbyder på sygehuset. Det kaldes også supplerende behandling eller komplementær behandling. Alternativ behandling kan være: - Ændring af den daglige kost - Præparater, man skal spise, drikke eller smøre på huden - Kropsbehandlinger som massage og akupunktur - Mentale eller spirituelle teknikker og behandlinger Meget af vores viden om alternativ behandling er baseret på erfaringer og ikke på et videnskabeligt grundlag. Det betyder, at det ikke er bevist, at behandlingen virker Kræftens Bekæmpelse mener ikke, at alternativ behandling skal bruges i stedet for behandlingen på sygehuset. Man kan bruge alternativ behandling som et supplement, som f.eks. en hjælp til bedre livskvalitet Inden man starter en alternativ behandling, bør man bede om en uforpligtende samtale med behandleren, hvor man kan stille spørgsmål og bagefter vurdere, om man vil bruge behandlingen Det er vigtigt at fortælle sin læge, at man bruger alternativ behandling. Visse alternative behandlinger kan påvirke den behandling, man får på sygehuset Læs mere om behandlingsformer, overvejelser, rettigheder og forskning på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk/alternativ Åbenhed på sygehuset -Vi har spillet med åbne kort overfor sygehuset. Børn fortæller jo, hvad de oplever, og vi ville ikke sætte Amanda i en situation, hvor der skulle være noget, hun ikke måtte fortælle. Lægen på Rigshospitalet sagde: "Hvis I ønsker det, og tror det kan hjælpe, så gør det". Og de var ikke imod vores brug af alternativ behandling. Faktisk tog de hensyn, så Amandas program kunne tilpasses aftalerne med vores alternative behandler, siger Carsten. I det hele taget er familien Lund fulde af lovord overfor lægerne og personalet på børneafdelingen. At dele erfaringer og oplevelser På børneafdelingen møder man også andre forældre i samme situation som en selv. -Man kommer helt ind under huden på hinanden. Det er ingen facader, siger Judi og fortæller om foreningen Cancerramte børn, som både danner netværk for forældrene og sørger for en masse gode oplevelser for børnene. Så når Amanda skal fortælle, hvad hun bedst husker fra sit sygdomsforløb, fortæller hun om motorcykeltur til Bakken, tivoliture, teaterbesøg og ikke at glemme de trofaste underholdere på børneafdelingen: Frederico, Pjerrot og SpilleTom. Og sidst men ikke mindst gaven fra Ønskefonden, som i efteråret 2004 sendte hele familien til Key Largo i Florida, hvor de kom ud at svømme med delfiner og en søløve! I dag er Amanda i skole igen. Judi er tilbage på sin arbejdsplads, og hun og Carsten er enige om, at de har gjort det bedste, de kunne gøre for Amanda. 20 tætpåkræft

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kræft og sorg. Til efterladte

Kræft og sorg. Til efterladte Kræft og sorg Til efterladte Denne pjece handler om sorgen, når et familiemedlem eller en god ven er død af kræft. Den giver råd om, hvad man selv kan gøre for at komme gennem den svære tid bagefter, og

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet.

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet. Kvinde, som er født i 1975. Sygdom: Hodgkin i 2002. Jeg er uddannet socialpædagog i 2001. Og i samme år blev jeg gift og købte hus med min mand. Der skete rigtig mange gode ting som desværre ikke varede

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere