Bachelorprojekt Resume

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt 2012. Resume"

Transkript

1 Resume Dette bachelorprojekt omhandler kommunikation med en ældre mandlig borger med type 2 diabetes, hvorledes han kan mestre sin kroniske sygdom og dermed opnå velreguleret metabolisme. Sygeplejersken kan gennem sin kommunikation til borgeren støtte borgeren til at mestre sit liv. Metoden anvendt i projektet, er baseret på litteraturstudier på baggrund af udvalgte relevante kilder, som er analyseret og diskuteret ud fra en hermeneutisk tilgang. Dette er med henblik på at nå frem til en ny forståelse af undret og som fremgår af problemformuleringen. Sygeplejersken, har som undersøgelsen som undersøgelsen viste, forskellige muligheder gennem sin kommunikation til at støtte borgeren med type 2 diabetes, som kan hjælpe borgeren til at mestre sin sygdom og opretholde velreguleret blodglukose. Sygeplejerken skal i tillidsfuld relation vise empati, omsorg, bruge sit faglige skøn for at handle til borgerens bedste. Summary This project is about the nurse s communication technique with the aged male citizen suffering from type 2 diabetes, so that the citizen can master his chronic illness and have better regulated metabolism. The nurse through her communication methodology can support the citizen to master his daily life. The methods used in this project are based on literature review from relevant sources. These literatures have been analyzed and discussed from the hermeneutic point of view. The goal is to attain a new level of understanding of the initial concerns and offer useful solutions to the problem. The research shows that the nurse has different communication options to support the aged male citizen to better comply with the treatment of his diabetes, so as to help the citizen master his daily living and get better regulated blood glucose. The nurse, by showing the citizen empathy, care and using her knowledge intuitively will support him to create trust and that way he can better comply with his treatment goal. Conclusively, the nurse can reach the desired goal that is in the best interest of the citizen. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Hvad er type 2 diabetes Patogenese Symptomer op type 2 diabetes Patientens perspektiv Samfundsmæssigt perspektiv Sygeplejerskens perspektiv Problemafgrænsning Problemformulering Formål Metodologi Videnskabsteoretiske overvejelser - hermeneutik Det Humanistisk menneskesyn Valg af teori Omsorgsteorier af Kari Martinsen Tillid i kommunikation ved Travelbee Mestering strategier af Aaron Antonovsky Aktivlytning af Kim Jørgensen Mænd og sundhed af Simon Sjørup Simonsen Diabetes af Hilsted, J., Borch Johnsen K., & Christensen, S. J Litteratursøgning Empiri Praksisbeskrivelse Empiri fremgangsmåde Tre Temaer Metode til tolkning af empiri Analyse og diskussion Tema

3 6.2 Tema Tema Konklusion Metodekritik Perspektivering Forebyggelse aspekter Kildefortegnelse Slutnoter Bilag

4 1.0 Indledning Inspirationen til mit bachelorprojekt er hentet fra mine oplevelser i klinisk praksis i primærsektoren, hvor jeg ofte har mødte ældre borgere med diabetes, især mænd, med manglende sygdomserfaring og som følge deraf dysreguleret type 2 diabetes. Projektet omhandler sygeplejerskens evne til at kommunikere med de ældre mandlige diabetikere således at de bedre kan mestre de ændringer, der skal til for at opnå en velreguleret blodglukose. Jeg ønsker gennem dette projekt at undersøge hvilke tiltag sygeplejersken kan gøre via kommunikative redskaber, for at borgeren bliver bedre til at mestre livet med den kroniske sygdom type 2 diabetes. 2.0 Problembeskrivelse De følgende afsnitter, beskriver og problematiseres min tanke omkring type 2 diabetes, og derefter vil jeg afgrænse problembeskrivelsen, således jeg kan udlede en problemformulering Hvad er type 2 diabetes(t2d)? World health organization (WHO) definere T2D som en Patogenese metabolisk sygdom med multipel ætiologi, kendetegnet ved kronisk hyperglykæmi med forstyrrelse i kulhydrat -, fedt og proteinmetabolisme som følge af defekter i insulinsekretion, i insulinvirkning eller begge. Effekten af diabetes omfatter langsigtede skader på samt dysfunktion og svigt af forskellige organer (Diabetesforeningen 2011a, ). T2D er en kronisk sygdom som er karakteriseret ved et forhøjet indhold af glukose i blodet som følge af et misforhold mellem betacellernes insulinproduktion og den perifere insulinfølsomhed (DSAM 2004, s. 5). Sygdommen T2D skyldes en kombination af arv og miljø. Der stiller krav til sundhedsvæsenet og dermed også til sygeplejersken om sundhedsfremme og forebyggelse (Diabetesforeningen 2011b) Symptomer på T2D Sygdommen udvikler sig over 5 10 år og antallet af mennesker der får diabetes er stigende. Symptomer som tørst, polyuri og træthed er karakteristiske for personer med T2D (Jørgensen og Basset 2011, s. 410). Ofte er det i forbindelse med andre symptomer som f.eks. svampe infektion, der får personer til at søge læge, som konstaterer, at der er tale om diabetes. Personer som 4

5 indlæggelse af andre årsager som apopleksi, iskæmisk hjertesygdom eller myokardieinfarkt, får jævnligt konstateret T2D (Dansk Cardiologisk Selskab 2008 i Jørgensen & Basset 2011, s. 410). Mere end 80 % af personer med T2D er overvægtige, og lige så mange har enten hypertension, dyslipidæmi eller begge. Insulinresistence, hypertension, dyslipdæmi og hyperglydæmi kaldes det metaboliske syndrom (DSAM 2004, s.19). 2.2 Patientens perspektiv Som beskrev i ovenstående definition, er T2D en kompleks og alvorlig sygdom. Personer med diabetes bliver påvirket 24 timer i døgnet (Funnel & Weiss 2007 i Jørgensen & Basset 2011, s. 400). Personer med T2D har 2 4 gange større risiko for at få hjerte- kar sygdomme, og de har dermed større dødelighed end den brede befolkning. Op mod 75 % af alle patienter med T2D dør af hjerte kar-sygdomme, ligesom åreforkalkningssygdomme optræder i en tidligere alder. Cirka 40 % af personer med T2D får mikro eller markro albuminuri mens 4-8 % får nyresvigt (DSAM 2004, s. 38). Mindst 50 % af alle personer med T2D vil med tiden have behov for insulinbehandling hvis et optimalt glykæmisk niveau skal nås. Et størrer psykisk velvære opleves af personer, der på grund af dysreguleret blodglukose, skifter til insulinbehandling (DSAM 2004, s. 29). Mænd med T2D har hyppigt erektion dysfunktion og dermed besvær med at gennemføre et tilfredstillende samleje (DSAM 2004, s. 41). Nogle opfatter sygdommen som en byrde, der giver sig udtryk i angst, chok og håbløshed selv efter lang tid med sygdommen (Jørgensen & Basset 2011, s. 399). Andre ønsker ifølge Gillibrand og Flynn 2001, ikke at vide, hvilke konsekvenser det har, at man er diabetiker, idet de så ikke selv behøver at udøve kontrol, men lader andre tage sig af det (Jørgensen & Basset 2011, s. 399). Personer med diabetes bør have viden om sygdommen, om medicin, kost og motion, hvilket er forudsætningen for at udøve egenomsorg. At leve med en kronisk sygdom kræver en personlig indsats, hvor personlighed, vilkår, erfaringer og netværk vil have indflydelse på, hvordan det lykkes at integrere sygdommen i livet (Jørgensen & Basset 2011, s. 400). Frygten for smertefulde injektioner er en barriere for insulinbehandling hos mange personer med T2D (DSAM 2004, s.29 ). Denne frygt kan imødegås ved at lægen relativt hurtigt efter at 5

6 diagnosen er stillet, først demonstrerer indstik af nålen på sig selv for derefter at lade personen prøve. Patientensfølelser, bekymringer og overvejelser må tages alvorligt, og sygeplejersken må hjælpe med at mestre situationen, herunder at bearbejde en normal krisereaktion 1 (Jørgensen & Basset 2011, s. 400). En rapport om 2800 insulinbehandlede diabetikeres holdninger, følelser og oplevelser i relation til at leve med diabetes, udarbejdet af Diabetesforeningen viser, at kvinderne var mere bekymrede og mere deprimerede over deres diabetes end mændene trods ligeværdig regulering (Sundehesstyrelsen 2010, s.). Undersøgelsen viser også, at deres samliv påvirkes af seksuel dysfunktion eller andre ulemper på grund af insulintilfælde 2. Diabetes kan give anledning til konflikter i parforholdet. Undersøgelsen viste, at de, som er mest tilfredse med deres behandlere, er bedst reguleret. Undersøgelsen er både kvantitativ og kvalitativ (spørgskemaer og interviews) udarbejdet af en arbejdesgruppe bestående af overlæge, praktiserende læge samt konsulentfirmaet Health Care Consulting og Uni C (Diabetesforeningen 2011c). Sygeplejersken bør derfor, observerer unormale reaktioner og sikrer sig, at patienten får hjælp efter behov. Der kan være barrierer i samarbejdet mellem personen med diabetes og behandleren. Personen kan opleve, at hans dagsorden og det, der er vigtigt for ham, ikke accepteres på ligefod med behandlerens faglige viden. Konflikten opstår, fordi der ikke er tilstrækkelige ressourcer til rådighed. ( Jørgensen & Basset 2011, s. 401). Evidensbaseret kommunikative redskaber f.eks. Calgary- Cambridge-metoden kan være understøttende for sygeplejerskens relation ved mødet med personenog kan sikre at både personen med diabetes og behandlerens dagsorden behandles (Jørgensen & basset 2011, s. 401). Calgary cambridge- metoden er en evidensbaserede kommunikative redskaber, som kan være med til at understøtte sygeplejersken i bestræbelserne på at nå målet om empowerment (Jørgensen & Basset 2011, s. 401) 1 Krisereaktion: chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen 0g nyorienteringsfasen (Culberg 2007, s ). Sorg er ofte ledsaget af appetitløshed eller andre former for negligering af egne eller andres behov. Oplevelsen af kaos kan også være stærk med deraf følgende angstfølesen.( ibid., s. 137) 2 Insulintilfælde personen bliver bleg, koldsved, urolig indtil bevidstløshed ved overdosering af insulin og/ eller for lidt føde hos føde hos sukkersyge patienter, som behandleds med insulin (Zetterberg B. & Lindskog B.2002, s. 134). 6

7 2.3 Samfundsmæssigt perspektiv mennesker lider af type 2 diabetes i Danmark, tallet er stigende både i Danmark og på verdensplan (Sundhedsstrelsen 2010) Dertil regner man med, at ligeså mange går rundt med en uopdaget type 2- diabetes (ibid.). Dette problem, stiller krav til sygeplejerskerne i fremtiden. De nyeste tal fra den årlige publikation fra Det Nationale Diabetesregister viser, at der i 2010 var kvinder og mænd, der er diabetikere. I alt havde personer diabetes. 80 % ud af de ovennævnte lider af type 2 diabetes (ibid.). Tallene er stigende hvert år i perioden fra 1996 til 2010 (ibid.). På verdensplan er cirka 366 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes, hvilket svarer til omkring 8 % af verdens befolkning i alderen år (ibid.). Samfundets indsats med henblik på at forebygge det stigende antal diabetikere og senkomplikationer som øjenlidelser, hypertension, hjertekar sygdomme, neuropati kan gøre en forskel, hvis personerne bruger vejledningen. Samfundets forebyggelsesindsats er f.eks. oprettelse af diabetescentre, diabetesskole og KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) projekterne er kommunernes bud på en primær forbyggende indsats (KRAM undersøgelse 2009). Med henblik på at forbygge senkomplikationer hos personer med type 2 er der udarbejdet en behandlingsvejlednings plan, som kaldes Klinisk vejledning for type 2 diabetes i almen praksis. Behandlingensplanen er udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og indeholder anbefaling af individuelle planner og regelmæssige undersøgelser af personer med diabetes. Anbefalingerne er blandt andet livsstilsændringer og vejledninger til målinger af værdierne af blodsukker, blodtryk og kolesterol. DSAM anbefaler desuden årlig kontrol af øjne og fødder, så senkomplikationer kan opdages tidligere. Diabetesforeningen har udarbejdet undervisningmaterialer om diabetes til en række forskellige målgrupper. Der er undervisningmateriale til primærsektoren, som ønsker at højne niveauet i diabetesbehandlingen af deres klienter eller til undervisning af kollegaer om type 2- diabetes og pasningen af sygdommen. Der er undervisningmateriale til etniske minoriteter i Danmark med henblik på at mindske risikoen for følgesygdomme i forhold til forslag til madvaner og der er materiale til kostundervisning også for etniske minioriteter. Det Nationale Indikatorprojekts (NIP) undersøgelse viser at flertallet af diabetikere har store problemer med at få styr på langtidsblodsukkeret og blodtrykket. Diabetesforeningen har sat fokus på behandlingskvalitet, og har udviklet balancekortet som er en del af processen, så personen med diabetes er klædt godt på til lægebesøg. Balancekortet er et lille kort, man har med til sine 7

8 lægebesøg. Kortet fortæller, hvad personen bør tjekkes for og hvor ofte personen bør tjekkes. Ifølge diabetesforeningens forskningsresultater i 2010, er der flere mænd end kvinder der lider af T2D (Sundhedsstyrelsen 2010). Debuten for ældre med T2D er mellem år (Jørgensen & Basset 2011,s.). Senkomplikationer i forbindelse med T2D kan skyldes, at man ikke passer på, og at man ikke ændret livsstil efter sygdommens debut. Det koster samfundet ifølge behandlers blad 13 milliarder at behandle diabetes relaterede sygdomme (Bagger 2008, s. 23). 80 % af diabetikere har T2D, og det vil kræve store resurser at lave sundhedsfremmende foranstaltninger og forebyggelse for at nedbringe de tal, som har været stigende siden Diabetes og eventuelle senkomplikationer er ikke kun en belastning for den enkelte patient med diabetes, men er også en stor samfundsøkonomisk belastning De ovennævnte indsatser har ikke nedsat antallet af diabetikere, tværtimod er det stigende. Man kan undre sig over hvorfor? 2.4 Sygeplejerskens perspektiv Et af de grundlag Sygeplejeetiske Retningslinjer vedtaget på Dansk Sygeplejersråd kongres d. 16. maj 2004 er, at sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv. Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation (DSR 2004). I sammen år, havde enheden for brugerundersøgelse publiceret en dansk spørgeskeamaundersøgelse, som var foretaget blandt indlagte patienter. Et af spørgsmålene angik kommunikationen mellem plejepersonale og patienter. Patienterne skulle tage stilling til, i hvilken grad de oplevede, at plejepersonalet var lydhørt over deres behov. Patienternes besvarelse viste, at 25,6 % oplevede lydhørhed i nogen grad, 6,5 % i mindre grad, og 2,4 % følte slet ikke, at plejepersonalet lyttede til deres behov (Enheden for brugerundersøgelse 2004). Mere end 25 % utilfredse patienter vidner om, hvor vigtigt det er, at skabe mere opmærksomhed på at forbedre kommunikationen mellem sundhedspersonale og patienter. Sundhedspersonalet som sygeplejerskene er en del af, har fokus på det biomedicinske aspekt og dermed på sygdommen og behandling og er den styrende og patienten har rollen som den passive 8

9 (Jørgensen 2010, s. 38). Sygeplejersken opdager ikke de problemer, som patienten har med sin sygdom, og de konflikter, der kan ligge i at følge behandlingsanvisninger hvis kommunikationen mislykkes. F.eks., ønsker patienten at tale om problemer med senkomplikationer ved sin diabetes, men sygeplejersken vil helst tale om blødprøver og medicinjusteringer (Jørgensen 2010, s. 38). Det bliver derved kun den viden, som sygeplejersknen finder vigtig og relevant, der bliver genstand for samtale og undersøgelse. Vanskeligheder, følelser og konflikter forbundet med at følge behandlingsforskrifterne, bliver ikke synlige emner i samtaler og undersøgelser, men bliver holdt på afstand (ibid.s.38). 2.5 Problemafgrænsning Med udgangspunkt af problemlegitimering, er der en sammenhæng mellem dysreguleret type 2 diabetes og udviklingen af senkomplikationer. Dette medfører ikke kun en overdødelighed i forhold til den øvrige befolkning, men også en dårligere livskvalitet for den enkelte samt betydelige samfundsøkonomiske udgiftere. Der er et problem med håndteringen af type 2 diabetes hos ældre mænd, og samfundet bruger flere og flere penge på T2D releterede sygdomme. Plejen til mennesker med en dysreguleret type 2 diabetes er derfor relevant og aktuel i en sygeplejefaglig sammenhæng. Jeg vil i opgaven fokusere på ældre mænd med T2D. Jeg vil have fokus på, hvordan jeg kan kommunikere med dem, så de forstår konsekvenserne af ikke at, ændre deres livstil. Jeg vil undersøge måden, jeg kan formidle budskabet på således, at de forstår det, tager det alvorligt og anvender det til daglig. 2.6 Problemformulering Ud fra min problembeskrivelse og afgrænsning er, jeg nået frem til følgende problemformulering: Hvordan bør sygeplejersken kommunikere med ældre mandlige borgere med type 2 diabetes således, at de mestrer deres dagligdag og dermed opretholder en velreguleret metabolisme 3? 3 Velreguleret metabolisme meta efter-, midt-, mellem-. bolisme, forvandling, specielt fødens omsætning i stofskiftet ved hjælp af de såkaldte metaboliske processer (Zetterberg B. & Lindskog B. 2002, s. 179). Velreguleret metabolisme optimalt omsætning i stofskiftet, optimalt forvandling. 9

10 3. Formål Baggrunden for valget af denne problemformulering er, at ønsker om at udvide min faglige viden og forståelse for, hvordan borgere med T2D mestrer deres hverdag. For at opnå de bedste mulige resultater i vejledningen af borgere med T2D, ønsker jeg at udvide mine kommunikationsevner både i teori og i praksis. De gode kommunikative færdigheder kan jeg anvende på i alle institutioner, både i primær og sekundærsektoren i mødet med personer med T2D samt patienter med andre kroniske lidelser. Min viden kan bruges til at undervise andre f.eks.pårørende, kolleger og andre sundhedsfaglige grupper som har patient/borger relationer. 4.0 Metodologi I det følgende redegøres for metoden til besvarelsen af problemformuleringen, min videnskabsteoretiske tilgang, mit humanistiske menneskesyn og relevante sygeplejefaglige teorier. Ligeledes beskrives artikelsøgningen og begrundelsen for valg af litteratur. 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutik Jeg vil undersøge min problemformulering ved hjælp af den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2005, s. 95). Jeg har valgt at tage udgangspunkt i filosoffen Hans-Georg Gadamer. Gadamer var enig med Martin Heideggers ( ) tilgang og, i hans moderne synspunkter om, at forståelse er en måde for mennekets at være til stede på (ibid., s. 95). Den hermeneutiske pointe er, at vi til enhver tid vil fortolke den verden, vi er en del af. Vi er på den måde aldrig forudsætningsløse, når vi fortolker verden, derfor vil vi ifølge hermeneutikkerne, altid først begynde med den forståelseshorisont, som samtidig er et vigtigt grundlag for den måde vi er, den måde at være menneske på (ibid., s. 98). Ved mødet med de ældre borgere med T2D, har sygeplejersken både en forforståelse i forhold til sygdommen diabetes og en ubevidst fordom i forhold til det, at være en ældre mand med en kronisk sygdom. En sundhedsarbejder vil aldrig kunne møde patienten fordomsfrit (ibid., s. 99). I hermeneutisk optik, vil dialogen opløse modsætningen mellem to forståelseshorisonter. Målet er ikke en absolut forståelse, men snarere bestræbelsen på at nå den andens forståelse (ibid., s.102). Sygeplejersken skaber med sin forforståelse en ny forståelse ved mødet med borgere med diabetes 2, og med åbenhed og ved at sætte forforståelsen i spil vil en mulighedsbetingelse for forforståelsen afkræftes, en metodisk hermeneutiske principper (ibid., s. 103). Ved anvendelsen af den hermeneutiske cirkel, vil 10

11 sygeplejersken skabe en større horisont i kommunikationen med borgerne (ibid., s.99). Det vil sige, der opstår et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt (ibid., s.98). Sygeplejersken bør sætte sig ind i borgerens forståelseshorisont, for at kunne vide hvad han tænker. På den måde kan der opnås en horisontsammensmeltning, som er en fælles forståelse (ibid., s.103). Hermeneutisk paradigme kan bruges i de teorier, jeg vil anvende til belysning af problemformuleringen. 4.2 Det Humanistisk menneskesyn Ved at tage udgangspunkt i den hermeneutisk tanke, bør sygeplejersken med sin forforståelse være åben i forhold til at mødes med borger med et humanistiske menneskesyn. Det humanistiske menneskesyn er et bestemt livssyn, der sætter nogle bestemte normer for, hvad det vil sige at være menneske (Birkler 2006, s. 122). Mennesket bør ses som et individ, og som et uadskilleligt subjekt, det vil sige, mennesker skal betragtes i sin helhed. At betragte et menneske som en helhed kaldes for holisme. Ved holisme forstås, at mennesket ikke er afgrænset ved den fysiske krop, men også er noget i relation til sin fortid, nutid og fremtid (ibid., s. 123). Fortid, nutid og fremtid skaber helhedsperspektivet og en lang række af faktorer, man med et humanistiske menneskesyn tager i betragtning (ibid., s. 123), ifølge Birkler er, konstituerer fortiden en historie. I nutiden vil alle perspektiver blandt andet de forhold, mennesket engagerer sig i, kunne rummes. Med henblik på fremtiden kaster vi os hele tiden ifølge Birkler i form af ønsker, behov og værdier, som vi planlægger vort liv ud fra (ibid.s.123). I forhold til besvarelsen af problemformuleringen, er det vigtigt, at sygeplejersken i kommunikationen med de ældre mandlige borger med type 2 diabetes, tager deres helhed i betragtning. Det vil sige, deres fortid, nutid og fremtid skal indgå i kommunikationen. 4.3 Valg af teori I det følgende beskrives de teorier, som er relevante for at belyse problemformuleringen: Omsorgsteorier af Kari Martinsen i Kari Martinsens teorier om omsorg i relationen mellem patient og hjælper samt det fagligskøn kan anvendes i mødet med borgere med henblik på at nå målet. Martinsen anbefaler, at vi som plejepersonale møde patienten med en åben og sansende holdning. Martinsen lægger vægt på, at mennesket er et skabt væsen, som altid lever i relation til andre. I forhold til 11

12 problemformuleringen er omsorg relevant i kommunikationen med de ældre mandlige borgere, fordi man ved at inddrage omsorg udtrykker åbenhed og menneskelighed. Kari Martinsens bog Fra marx til Løgstrup, om etik og sanselighed i sygeplejen definieres omsorg som har noget at gøre med vort forhold til andre (Martinsen2010, s. 16). Omsorg er ifølge Martinsen noget vi er og gør(ibid., s. 16). Således kan kommunikationen mellem sygeplejersken og de ældre mandlige borger være nemmere, hvis hun (sygeplejersken)inddragger omsorg i mødet. Det faglige skøn af Kari Martinsen Begrebet det faglige skøn, som mener Martinsen er den fagkundskab, som sygeplejersken ved sammenkædningen af sansning og forståelse bør beskæftige sig med. Borgeren gør indtryk på sygeplejersken ved mødet, og sygeplejersken søger at udtrykke dette på en måde, som er til borgerens bedste. Sygeplejerskens sanser det vil sige hørelse, syn, følelser, og berøring er åbne og kombineret med hendes fagkundskaber ved mødet (Martinsen 2010,s ). Det faglige skøn, er en gammel læretradition i de praktiske fag. Det siger noget om den reflekterende praktiker, om den opmærksomme sygeplejerske. Det siger også noget om den gode sygepleje, der kommer til udtryk i handling. Gennem sanserne blikket, hørelsen, berøring kan vi tyder vor tilværelse og give livsytringerne udtryk (Martinsen 2010, s. 151). Sygeplejersken kan med sin åbenhed og stemmen som udtrykker omsorg, hendes søde måde at berøre de ældre borgere, kommunikere med dem på helt speciel måde, som kan skabe tillid og tryghed. Det er en sygepleje, hvor der åbnes op for den naturlige sansning og erfaring gennem blikket, hørelsen, lugten og de følsomme ord (ibid., ). De naturlige sansninger er integreret i sygeplejersken færdigheder, i hændernes følsomme håndelag (ibid., 152). I forhold til problemformuleringen mener jeg, at sygeplejersken ved at anvende det faglige skøn, ved mødet med de ældre mandlige diabetikere, møder dem hvor de er (møde personen på egne præmisser), og kan dermed udføre individuel omsorg og sygepleje Tillid i Kommunikation ved Travelbee ii I forhold til min problemformulering, skal der være tillid mellem de ældre mandlige borgere og sygeplejersken for, at de kan åbne sig overfor sygeplejersken og dele deres bekymringer om f.eks. svingende blodglukoseregulering eller kost. At establere en god og tillidfuld relation i kommunikation med ældre mænd med type 2 diabetes er et godt udgangspunkt for sygeplejersken for at opnå målet, som er, at opretholde en velreguleret metabolisme. 12

13 Den gode og tillidsfulde relation etableres gennem fokuseret opmærksomhed på patienten/borgeren og ved at udvise faglig kompetence. Borgerens relation til sygeplejersken bør være tillidsfuld da dette er udgangspunktet for åbenhed overfor sygeplejersken, med henblik på indsatsen i målet for livsstilsændringen. Borgeren vil ikke føle sig tryg, hvis han ikke har tillid til sygeplejersken. Tillid opstår først efter, at individet har opdaget, at han kan stole på sygeplejersken (Travelbee 2010, s. 229). Tillid i kommunikationen ved mødet med borgeren, er et vigtigt aspekt, som sygeplejersken bør have i betragtning i relationen med de ældre borgere, således at respekt og tryghed er skabt, og kan føres i hele forløbet. Sygeplejersken bør møde den enkelte borger som individ i samtalen om f.eks. standard vejledningen omkring livsstilsændringer. Hvis sygeplejersken, ikke tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation i samtalen, vil hun/han opfatte borgeren som et objekt. Hvis sygeplejersken ikke reflekterer på dette vil det være misbruge af sin magt i relationen og dette kan skabe mistillid. En grundlæggende tanke hos Travelbee er, at sygeplejersken har en vigtig opgave i at skabe en relation til patienten. Ifølge Travelbee, bør sygeplejersken være bevidst om enhver kontakt hun/han har med dem, der modtage plejen. Dette kan være et skridt hen imod etableringen af et menneske til menneske- forhold, og det sker trinvis i en række faser. Travelbee diskuterer i femte del af sin bog mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, fem faser, der fører til estableringen af et menneske til- menneske forhold. I et menneske til menneske- forhold vil sygeplejersken møde borgeren med en åben og sansende holdning svarende til den Martinsen beskriver i teorien om det faglige skøn, og hun vil dermed skabe en god kommunikation Mestering strategier af Aaron Antonovsky iii Aaron Antonovskys teori i forhold til sundhed og sygdom kan være støttende for diabetikerens forståelse med henblik på mestringen af sygdommen. Antonovsky, som er professor i medicinsk sociologi, beskriver begrebet oplevelse af sammenhæng, som en forklaring på, hvorfor nogle mennesker bedre mestrer stressede situationer end andre. Mennesker med T2D er udsat for stressfaktorer dels fordi deres blodglukose kan svinge og dels fordi de skal være opmærksomme på deres livsstil. Antonovskys begreber om oplevelse af sammenhæng (OAS) og hans salutogenese begreb, er mere et fokus på sundhed og udvikling end på sygdom (patogense) (Antonovsky 2002, s ), hvilken kan være støttende for borgeren for at mestre hverdagen. 13

14 4.3.5 Aktivlytning af Kim Jørgensen - kommunikations redskab i sygeplejen iv Kapitelet om aktivlytning er taget fra lærebogen Kommunikation som dækker faget kommunikation på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Bogen er delt i to dele, og har tolv kapitler. Hvert kapitel har en forfatter som beskriver emnet ud fra hvert sit område. Bogen relaterer teori om kommunikation til eksempler fra realistiske situationer, hvor de sundhedsprofessionelle må kunne kommunikere klart og respektfuldt. Aktivlytning af Kim Jørgensen beskriver den verbale og nonverbale kommunikation (Jørgensen 2010, ). Aktivlytning er relevant ved mødet med ikke kun de ældre borgere men også andre borgere og patienter Mænd og sundhed af Simon Sjørup Simonsen v Simonsen har udarbejdet et forskningsprojekt som omhandler Ronkedorfænomenet - konstruktioner af maskulinitet, sygdom og sundhed. Projektet er et humanistisk sundhedsforskningsprojekt delvist baseret på interviews og delvist på en filosofisk, psykologisk og sociologisk metode og analyse. Begrebet ronkedor, ifølge Simonsen i det ovennvænte forskningprojekt dækker over en enlig hanelefant som lever adskilt fra flokken. I det forskningsprojekt, har Simonsen lavet et temahæfte hvor han interviewede nolge mandlig deltagere som et forsøg på at give en større indsigt i forhold mellem maskulinitet, sundhed og sygdom Bogen Diabetes af Hilsted, J., Borch-Johnsen, K. & Christensen, S.J. (red) m.fl. vi er om diabetes sygdom, behandling og organisation. Bogen er skrevet af flere forfattere og redegeret af tre. Bogen er skrevet med vægt på de specielle forhold, der kan gore sig gælgende i dansk diabetologi, og med fokus på de vigtige specielle tværfaglige samarbejdsrelationer i moderne diabetologi. 4.4 Litteratursøgning Litteratursøgningen er foretaget på følgende danske og internationale databaser, tidsskrifter og faglige foreninger: Sundhedsstyrelsens hjemmside Sygeplejersken samt Dansk Sygeplejeråd (DSR), Cinahl, som er hjemmeside for Diabetesforeningen i Danmark og Scandinavian Journal af Caring Sciences. Jeg har begrænset mig til følgende nøglebegreber på dansk og engelsk: kommunikation /communication, diabetes type 2, ældre mænd med type 2 diabetes/ the elderly men with type 2 diabetes, almindelig daglig levevis for type 2 diabetes/ quality of daily living for type 2 diabetes, 14

15 kost til mænd med type 2 diabetiker/ nutrition for men with type 2 diabetik, mestring type 2 diabetes/ managing type 2 diabetes (se bilag 1). 5.0 Empiri 5.1 Praksisbeskrivelse Jeg har valgt som empiri, en praksisbeskrivelse af en borger som jeg har været med til at pleje hjemmesygeplejen. På grund af diskretion, vil jeg kalde borgeren Ib. Borgeren er indforstået og har givet sit samtykke til, at jeg må bruge hans sygehistorie i opgaven. Ib er en 78 år enkemand, som har lidt af T2D i 10år. Han har to døtre som besøger ham på skift to gange om ugen. Ib har tidligere kunnet klare sig med tablet behandling og støtte fra sin kone og egenlæge i forhold ændringen af sin livsstil. Ib har kunnet overholde diabetikker kost regeler tidligere fordi konen har støtte ham ved at holde øje med hvad hans kost og væske indtagelse. Efter kønen død for fem år siden har det gået ned af bakken for Ib. Han blev udlukket, og isoleret. Han har ikke lyst til at snakke om problemet omkring hans livstil. Ibs cigarrette forbrug og alkohol forbrug har efter hånden stiget. Ib er efter flere gange at have været indlagt på Steno Diabetik Center på grund af ureguleret blodglukose og sår som ikke vil hele, er blevet visiteret til hjemmesygeplejen for at få hjælp og vejledninge omkring sårpleje, blodglukose måling, insulingivning og vejledning omkring livsstilsændring. Vurderingen udfra jævnlig kontrol på Steno er, at Ib er bekendt med risikoen for benamputation, da såret på skinnebenenet ikke vil hele. Såret er inficeret og der skal gøres nøget snarest muligt. Ved et besøg sammen med hjemmesygeplejersken, var Ibs blodglukose på 17,5 4, hvilket er forhøjet. Sygeplejersken kunne se, at Ib ikke havde spist andet end slik og dåsemad, at han havde drukket meget alkohol, og ligget i sengen siden hun sidstvar på besøge. Sygeplejersken 4 Symptomerne på forhøjet blodglukose: kraftig øget tørst, hyppig vandladning, træthed, manglende appetit, ubehag, kvalme, mavesmerter, sløj/træt småsur, der ikke vil læges, hudkløe (Pedersen & Borch-Johnsen 2011, s.23). Symptomerne ved for lavt blodglukose: sult, indre uro, svimmelhed, forvirring, tale og synforstyrrelser, balanceproblemer, hjertebanken, hjertekrampe, svedudbrud, evt. bevidstløshed og lammelse. (Pedersen & Borch- Johnsen 2011, s.23). Det normale blodglukseniveau ligger mellem 4-9 mmol/l. (ibid.s.24). 15

16 konfronterede Ib med sine observationer, men blev verbalt skældt ud... gå væk og lad mig være i fred, jeg gider ikke overholde den skide sunde livsstil, som ikke kan gøre en skid forskel for mig. Sygeplejersken prøvede at fortælle Ib, hvor højte hans blodglukose var, men han svarede, Jeg er for træt, jeg har ikke kræfter til at stå og lave alle de skide salater, og skrælle de skide frugter, jeg har det fint med al min slik og dåsemad, det er trøstende og er færdig lavet (ibid). Sygeplejersken prøvede at forklare ham sammenhængen med det forhøje blodglukose og hans tilstand, men han skældte bare ud, og sagde: hvorfor skal jeg overholde den skide sunde livsstil, hvorfor... hvad? jeg har ikke noget at leve for, hverdagen er meningsløs for mig, jeg vil dø (ibid.). 5.2 Empiri fremgangsmåde De følgende tre temaer er udtaget fra af Ibs udsagn, da han skadte sygeplejersken ud ved mødet. Udtagelserne er Ibs udtryk for, hvordan han havde det da hjemmesygeplejerskens var på besøge Tre temaer: Distancering og isolation - gå væk og lad mig være i fred, jeg gider ikke overholde den skide sunde livsstil som ikke kan gøre en skid forskel (praksisbeskrivelsen). Manglende motivation - Jeg er for træt, jeg har ikke kræfter til at stå og lave alle de skide salater og skræller de skide frugter, jeg har det fint med alt mit slik og min dåsemad, det er trøstende og er færdiglavet (ibid). Manglende mestering - Hvorfor skal jeg overholde den skide sunde livsstil, hvofor..., jeg har ikke noget at leve for, hverdagen er meningsløs for mig, jeg vil dø ( ibid.). 5.3 Metode til tolkning af empiri Metode til tolkning af praksisbeskrivelsen er med inspiration udfra Steiner Kvales tre fortolkningsniveauer selvforståelse, commonsense og teoretisk tolkning. 16

17 Selvforståelse er fortolkerens forsøg på at give en kondenseret opfattelse af informatens egen mening af udsagnene. Fortolkningen foregår indenfor informanten forståelseskontekst. Commonsense - forståelsesniveauet er et fortolknigsniveau, som går videre end informantens mening og omfatter en bredere forståelsesramme end personens ege. På dette niveau er det mere almenviden om udsagnets indhold, det handler om. Fortolkeren skal forholde sig kritisk til udsagnet. Der er fokus på både form og indhold. Udsagnets form fortolkes samtidig med det, der siges, samt læses mellem linjerne. Commonsense tolkningen vil være præget af vores personlig tolningsrammer. Det teoretiske niveau, hvor der anlægges en teoretisk ramme til fortolkningen af udsagnenes belysning, er f.eks. anvendelse af sociologiske mesteringsteorier. Det teoretiiske niveau går ud over både selvforståelse og commonsense niveauet i tolkningen af teksten. Kvale mener, at de tre fortolkningskontekster kan overlappe hinanden, men deres formål er blandt andet at stille forskellige spørgsmål til informantens udsagn (Kvale 2009, s ). 6.0 Analyse og diskussion I det følgende afsnit, vil jeg analysere og diskutere hvert tema for sig i forhold til de relevante teorier. 6.1 Tema 1 Distancering og isolation - gå væk og lad mig være i fred, jeg gider ikke overholde den skide sunde livsstil som ikke kan gøre en skid forskel (praksisbeskrivelsen). Da sygeplejersken, efter at have opdaget, at Ib har for højt blodglukose, skulle tage en snak med ham om livsstilsændringer, fik hun verbalt skæld ud. Ib er kendetegnet ved en ronkedor underdrivelse af sin situation benægtelse af sygdom og sygdomsricisi anspændthed og aggression (Simonsen 2004, s.16). Ifølge Simeonsen kan sygeplejersken: 17

18 1. starte med faktuel og markant kommunikation ofte blødere og derefter benytter mere væsentlig kommunikation. Sygeplejersken kan bringe de forhold, der har værdi for Ib, ind i samtalen f.eks. hans to døtre og hvad han har beskæftiget sig med. 2. respektere distanceringen både den negative og usunde, da distancering kan være en fornuftig strategi. 3. Fastholder rollen som sygeplejerske og ikke beslutningstager. ( ibid., s. 16). Distanceringen kan tolkes som en måde at drage omsorg på. Ifølge Simeonsen, vil manden sikre sig, at opretholde et billede af dem selv som stærk og rask (Simeonsen 2004, s. 14). Dette er for ægte-fællen f.eks ikke bliver usikker. Udeover det verbale distancering, udsætte Ib sig selv til social og mental distancering. Ronkedor vil være præget af en modvilje mod at ændre sundhedsvaner og vil ofte korrekt opfatte det som overgreb på sin person, når andre fortæller ham, hvordan han skal leve sit liv (ibid., s. 16). Ibs verbale skæld ud, og distancering kan tolkes som en modvilje, og sygeplejersken bør med forsigtighed indtræde i hans præmisser for at han kan forstå det forkerte i den måde han lever på. Sygeplejersken har en forforståelse af sygdomsfornægtelse, distancering og tristhed som kan skabe angst og kan derfor rumme Ibs frustration ved at vise omsorg og forståelse. Ibs kone er som beskrevet i problembeskrivelsen, gået bort for fem år siden, hvilket kan være en del af grunden til, at han ikke har lyst til noget som helst, da savnet fylder mest. Ibs kone har tidligere støttet ham ved at lave mad til ham, og sørget for, at han overholdt diabetes kost reglerne. Dette er en del af grunden til, at det er svært for ham at håndtere både madlavning, savn og at bo alene, og det kan være med til at skabe angst og kan være en af grundene til, at han distancerer sig fra sygeplejersken ved at skælde hende ud. Sygeplejersken kan med sit humanistiske menneskesyn, skaber en positiv kontakt ved at anvende Travelbees faserteorier. Sygeplejersken bør være opmærksom på, at faserne udvikler sig trinvis, og selv om alle faser er nået, kan forholdet godt bevæge sig lidt tilbage. Travelbees fem faser i kommunikationen med den hjælpetrængende er: - Det første møde (original encounter) som Travelbee kalder for det første indtryk eller den første fornemmelse, er det vigtigste møde, da det danner udgangspunkt for, at sygeplejersken kan skabe tillid og tryghed for Ib. Dette kan ændre sig, men udgangspunktet er, at det lykkes at skabe den første kontakt på en måde, så processen i 18

19 kommunikationen bevæger sig i en positiv retning. Dette er vigtigt fordi, det man ser eller opfatter hos hinanden de tanker og følelser, der udløses, har en tendens til at bestemme ens adfærd eller reaktion over for et andet individ (Travelbee 2010, s ). - Den anden fase er ifølge Travelbee fremvækst af identiteter, som på engelsk betyder emerging personality. Dette er karakteriseret ved evnen til at værdsætte det unikke ved en anden person og evnen til at etablere en tilknytning til et andet individ (ibid., s.171) Når sygeplejersken begynder at opfange det særlige ved Ib, starter fremvækst af identitet. Denne fase er karakteriseret ved evnen til at se den andens individualitet og et ønske om at få en tættere kontakt. Den barriere, der måske kunne opstå i den første fase, kan nedbryders ved, at sygeplejersken med sin forforståelse og med sit humanistiske menneskesyn, tager Ibs helhedssituation i betragtning og med dette via sin fagligekundskaber opnår den tredje fase, som Travelbee kalder for empati (empathy). - Empati er en bevidst proces som adskiller sig fra identifikation og projektion. Empati er ikke nogen kontinuerlig proces, sygeplejersken kan interagere mange gange med Ib og kun have empati med ham en enkelt eller nogle få gange. Når empati har først fundet sted ved mødet og under en interaktion, bliver mønstret for interaktionen uigenkaldeligt ændret (ibid., s. 177). Forholdet mellem Ib og sygeplejersken kan aldrig blive, som det var før empatien fandt sted. Denne fase er vigtig da noget er opnået, som ikke så let kan slettes igen. Sygeplejersken vurderer ikke Ib ud fra hans verbale disrespektløse udsagn ved at sætte sig i Ibs situation(empati). Empati i sig selv og alene fører ikke nødvendigvis til et tættere forhold til Ib, det vil sige, det indebærer, at sygeplejersken ikke skal gøre andet med den viden hun har fået gennem empatiprocessen end at bruge den til at forudsige hans adfærd. Sygeplejersken kan anvende den viden hun har fået gennem empatiprocessen konstruktivt til at hjælpe Ib. Sygeplejerskens evne til at forstå Ib og forudsige hans adfærd er ikke afhængig af, om hun kan lide ham eller ej, men omfanget og arten, men vigtige faktorer er ligheden mellem ham og hende. - Den fjerde fase er sympati (sympathy) sympati er et skridt ud over empati og opstår og udgår fra empatiprocessen. Travelbee definerer sympati som en grundlæggende trang eller et ønske om at lindre distress (ibid., s.182). Ib er ensom og frustration og angst for situationen kan provokere det negativ verbale udtryk. Sympati indebærer ifølge Travelbee, 19

20 ægte deltagelse i en andens distress, kombineret med et ønske om at hjælpe det ramte individ (ibid., s. 182). Livsstilsændring er en stor udfordring, derfor kan små skidt i kommunikationen med Ib gøre vejledningen uoverskuelig for ham. I den tilstand kan Ib ikke håndtere alt for mange informationer i forhold til at ændre sin livsstil, så små skridt ad gangen vil være en god ide. Sympati er varme, venlighed, en kortvarig form for medfølelse, en omsorgskvalitet, der opleves på et følelsesmæssigt plan og kommunikeres til en anden. Det vil, at sygeplejersken bryder sig om Ib, og derved giver følelsesmæssig støtte, som kan holder ham oppe. Ifølge Travelbee, bør sygeplejersken være i stand til at etablere forståelse, fordi hun har viden og de nødvendige færdigheder til, at hjælpe det hjælpetrængend menneske. Kernen i gensidig forståelse er ifølge Travelbee, evnen til virkelig at bryde sig om og tage sig af nogen som har brug for sygepleje at omsætte det at bryde sig om til handling i sygeplejesituationer (ibid., s. 198). - Den sidste fase er gensidig forståelse; dette er en proces, en oplevelse eller en serie oplevelser, som sygeplejersken og modtageren af hendes pleje går igennem på samme tid (ibid., s. 192). Sygeplejersken og Ib har indbyrdes sammenhængende tanker og følelser, og disse tanker, følelser og holdninger bliver tydeligt i interaktionen. Oplevelsen af gensidig forståelse er nødvendigvis noget, både sygeplejersken og Ib har, men det er indlysende, at deres forskeligheder og udgangspunkter gør, at sygeplejersken oplever den gensidige forståelse anderledes end Ib. Ibs oplevelse vil være anderledes, selv om den gensidige forståelse mellem ham og sygeplejersken opleves samtidig. De oplevelser, sygeplejersken og Ib har delt er gensidigt betydningsfulde, og meningsfulde. Når sygeplejersken har opnået positiv kontakt med Ib, er det næste skridt at anvende Martinsens fagligskøn med åbne sanser, som er kontakten med åben hørelse, syn, berøring og smag. Alle sanser, bør være åbne for at modtage det udtryk Ib udtrykker,så sygeplejersken kan aflæse grænserne og vide hvornår hun f.eks.bør holde op med snakke og bare lytter til ham. I kommunikationen, bør sygeplejersken med åbne sanser og verbele støtte Ib i interaktionen. Det må helst ikke lyde som kritik i kommunikationen, da han kan lukke fuldstændig af, og være svær at få kontakt med. Sygeplejersken må møde Ib på hans præmisser. Mimikken ansigtets mange udtryk kan være medhjælpende for sygeplejersken 20

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes The communication of the nurse to the patient with type 2 diabetes

Sygeplejerskens kommunikation til patienten med type 2 diabetes The communication of the nurse to the patient with type 2 diabetes University College Nordjylland Lotte Staal Jessen Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Liana Lepp Rasmussen Hold: s06s Dennis Møller Andersen 7. semester Pia Buus Pinstrup Bachelorprojekt Dato: 6/1-2010 Vejleder:

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer Den 26. november 2014 Ved chefkonsulent og partner: Birgitte Kurup bk@u-k.dk tlf. nr. 29437572 Silkeborgvej 781, 8220 Brabrand De to niveauer

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi Neuro. pædagogik I et sundhedsfremmeperspektiv Hjertet og hjernen. Psykisk - socialt Manglende følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Usund Megen følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Sund

Læs mere

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere