Bachelorprojekt Resume

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt 2012. Resume"

Transkript

1 Resume Dette bachelorprojekt omhandler kommunikation med en ældre mandlig borger med type 2 diabetes, hvorledes han kan mestre sin kroniske sygdom og dermed opnå velreguleret metabolisme. Sygeplejersken kan gennem sin kommunikation til borgeren støtte borgeren til at mestre sit liv. Metoden anvendt i projektet, er baseret på litteraturstudier på baggrund af udvalgte relevante kilder, som er analyseret og diskuteret ud fra en hermeneutisk tilgang. Dette er med henblik på at nå frem til en ny forståelse af undret og som fremgår af problemformuleringen. Sygeplejersken, har som undersøgelsen som undersøgelsen viste, forskellige muligheder gennem sin kommunikation til at støtte borgeren med type 2 diabetes, som kan hjælpe borgeren til at mestre sin sygdom og opretholde velreguleret blodglukose. Sygeplejerken skal i tillidsfuld relation vise empati, omsorg, bruge sit faglige skøn for at handle til borgerens bedste. Summary This project is about the nurse s communication technique with the aged male citizen suffering from type 2 diabetes, so that the citizen can master his chronic illness and have better regulated metabolism. The nurse through her communication methodology can support the citizen to master his daily life. The methods used in this project are based on literature review from relevant sources. These literatures have been analyzed and discussed from the hermeneutic point of view. The goal is to attain a new level of understanding of the initial concerns and offer useful solutions to the problem. The research shows that the nurse has different communication options to support the aged male citizen to better comply with the treatment of his diabetes, so as to help the citizen master his daily living and get better regulated blood glucose. The nurse, by showing the citizen empathy, care and using her knowledge intuitively will support him to create trust and that way he can better comply with his treatment goal. Conclusively, the nurse can reach the desired goal that is in the best interest of the citizen. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Hvad er type 2 diabetes Patogenese Symptomer op type 2 diabetes Patientens perspektiv Samfundsmæssigt perspektiv Sygeplejerskens perspektiv Problemafgrænsning Problemformulering Formål Metodologi Videnskabsteoretiske overvejelser - hermeneutik Det Humanistisk menneskesyn Valg af teori Omsorgsteorier af Kari Martinsen Tillid i kommunikation ved Travelbee Mestering strategier af Aaron Antonovsky Aktivlytning af Kim Jørgensen Mænd og sundhed af Simon Sjørup Simonsen Diabetes af Hilsted, J., Borch Johnsen K., & Christensen, S. J Litteratursøgning Empiri Praksisbeskrivelse Empiri fremgangsmåde Tre Temaer Metode til tolkning af empiri Analyse og diskussion Tema

3 6.2 Tema Tema Konklusion Metodekritik Perspektivering Forebyggelse aspekter Kildefortegnelse Slutnoter Bilag

4 1.0 Indledning Inspirationen til mit bachelorprojekt er hentet fra mine oplevelser i klinisk praksis i primærsektoren, hvor jeg ofte har mødte ældre borgere med diabetes, især mænd, med manglende sygdomserfaring og som følge deraf dysreguleret type 2 diabetes. Projektet omhandler sygeplejerskens evne til at kommunikere med de ældre mandlige diabetikere således at de bedre kan mestre de ændringer, der skal til for at opnå en velreguleret blodglukose. Jeg ønsker gennem dette projekt at undersøge hvilke tiltag sygeplejersken kan gøre via kommunikative redskaber, for at borgeren bliver bedre til at mestre livet med den kroniske sygdom type 2 diabetes. 2.0 Problembeskrivelse De følgende afsnitter, beskriver og problematiseres min tanke omkring type 2 diabetes, og derefter vil jeg afgrænse problembeskrivelsen, således jeg kan udlede en problemformulering Hvad er type 2 diabetes(t2d)? World health organization (WHO) definere T2D som en Patogenese metabolisk sygdom med multipel ætiologi, kendetegnet ved kronisk hyperglykæmi med forstyrrelse i kulhydrat -, fedt og proteinmetabolisme som følge af defekter i insulinsekretion, i insulinvirkning eller begge. Effekten af diabetes omfatter langsigtede skader på samt dysfunktion og svigt af forskellige organer (Diabetesforeningen 2011a, ). T2D er en kronisk sygdom som er karakteriseret ved et forhøjet indhold af glukose i blodet som følge af et misforhold mellem betacellernes insulinproduktion og den perifere insulinfølsomhed (DSAM 2004, s. 5). Sygdommen T2D skyldes en kombination af arv og miljø. Der stiller krav til sundhedsvæsenet og dermed også til sygeplejersken om sundhedsfremme og forebyggelse (Diabetesforeningen 2011b) Symptomer på T2D Sygdommen udvikler sig over 5 10 år og antallet af mennesker der får diabetes er stigende. Symptomer som tørst, polyuri og træthed er karakteristiske for personer med T2D (Jørgensen og Basset 2011, s. 410). Ofte er det i forbindelse med andre symptomer som f.eks. svampe infektion, der får personer til at søge læge, som konstaterer, at der er tale om diabetes. Personer som 4

5 indlæggelse af andre årsager som apopleksi, iskæmisk hjertesygdom eller myokardieinfarkt, får jævnligt konstateret T2D (Dansk Cardiologisk Selskab 2008 i Jørgensen & Basset 2011, s. 410). Mere end 80 % af personer med T2D er overvægtige, og lige så mange har enten hypertension, dyslipidæmi eller begge. Insulinresistence, hypertension, dyslipdæmi og hyperglydæmi kaldes det metaboliske syndrom (DSAM 2004, s.19). 2.2 Patientens perspektiv Som beskrev i ovenstående definition, er T2D en kompleks og alvorlig sygdom. Personer med diabetes bliver påvirket 24 timer i døgnet (Funnel & Weiss 2007 i Jørgensen & Basset 2011, s. 400). Personer med T2D har 2 4 gange større risiko for at få hjerte- kar sygdomme, og de har dermed større dødelighed end den brede befolkning. Op mod 75 % af alle patienter med T2D dør af hjerte kar-sygdomme, ligesom åreforkalkningssygdomme optræder i en tidligere alder. Cirka 40 % af personer med T2D får mikro eller markro albuminuri mens 4-8 % får nyresvigt (DSAM 2004, s. 38). Mindst 50 % af alle personer med T2D vil med tiden have behov for insulinbehandling hvis et optimalt glykæmisk niveau skal nås. Et størrer psykisk velvære opleves af personer, der på grund af dysreguleret blodglukose, skifter til insulinbehandling (DSAM 2004, s. 29). Mænd med T2D har hyppigt erektion dysfunktion og dermed besvær med at gennemføre et tilfredstillende samleje (DSAM 2004, s. 41). Nogle opfatter sygdommen som en byrde, der giver sig udtryk i angst, chok og håbløshed selv efter lang tid med sygdommen (Jørgensen & Basset 2011, s. 399). Andre ønsker ifølge Gillibrand og Flynn 2001, ikke at vide, hvilke konsekvenser det har, at man er diabetiker, idet de så ikke selv behøver at udøve kontrol, men lader andre tage sig af det (Jørgensen & Basset 2011, s. 399). Personer med diabetes bør have viden om sygdommen, om medicin, kost og motion, hvilket er forudsætningen for at udøve egenomsorg. At leve med en kronisk sygdom kræver en personlig indsats, hvor personlighed, vilkår, erfaringer og netværk vil have indflydelse på, hvordan det lykkes at integrere sygdommen i livet (Jørgensen & Basset 2011, s. 400). Frygten for smertefulde injektioner er en barriere for insulinbehandling hos mange personer med T2D (DSAM 2004, s.29 ). Denne frygt kan imødegås ved at lægen relativt hurtigt efter at 5

6 diagnosen er stillet, først demonstrerer indstik af nålen på sig selv for derefter at lade personen prøve. Patientensfølelser, bekymringer og overvejelser må tages alvorligt, og sygeplejersken må hjælpe med at mestre situationen, herunder at bearbejde en normal krisereaktion 1 (Jørgensen & Basset 2011, s. 400). En rapport om 2800 insulinbehandlede diabetikeres holdninger, følelser og oplevelser i relation til at leve med diabetes, udarbejdet af Diabetesforeningen viser, at kvinderne var mere bekymrede og mere deprimerede over deres diabetes end mændene trods ligeværdig regulering (Sundehesstyrelsen 2010, s.). Undersøgelsen viser også, at deres samliv påvirkes af seksuel dysfunktion eller andre ulemper på grund af insulintilfælde 2. Diabetes kan give anledning til konflikter i parforholdet. Undersøgelsen viste, at de, som er mest tilfredse med deres behandlere, er bedst reguleret. Undersøgelsen er både kvantitativ og kvalitativ (spørgskemaer og interviews) udarbejdet af en arbejdesgruppe bestående af overlæge, praktiserende læge samt konsulentfirmaet Health Care Consulting og Uni C (Diabetesforeningen 2011c). Sygeplejersken bør derfor, observerer unormale reaktioner og sikrer sig, at patienten får hjælp efter behov. Der kan være barrierer i samarbejdet mellem personen med diabetes og behandleren. Personen kan opleve, at hans dagsorden og det, der er vigtigt for ham, ikke accepteres på ligefod med behandlerens faglige viden. Konflikten opstår, fordi der ikke er tilstrækkelige ressourcer til rådighed. ( Jørgensen & Basset 2011, s. 401). Evidensbaseret kommunikative redskaber f.eks. Calgary- Cambridge-metoden kan være understøttende for sygeplejerskens relation ved mødet med personenog kan sikre at både personen med diabetes og behandlerens dagsorden behandles (Jørgensen & basset 2011, s. 401). Calgary cambridge- metoden er en evidensbaserede kommunikative redskaber, som kan være med til at understøtte sygeplejersken i bestræbelserne på at nå målet om empowerment (Jørgensen & Basset 2011, s. 401) 1 Krisereaktion: chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen 0g nyorienteringsfasen (Culberg 2007, s ). Sorg er ofte ledsaget af appetitløshed eller andre former for negligering af egne eller andres behov. Oplevelsen af kaos kan også være stærk med deraf følgende angstfølesen.( ibid., s. 137) 2 Insulintilfælde personen bliver bleg, koldsved, urolig indtil bevidstløshed ved overdosering af insulin og/ eller for lidt føde hos føde hos sukkersyge patienter, som behandleds med insulin (Zetterberg B. & Lindskog B.2002, s. 134). 6

7 2.3 Samfundsmæssigt perspektiv mennesker lider af type 2 diabetes i Danmark, tallet er stigende både i Danmark og på verdensplan (Sundhedsstrelsen 2010) Dertil regner man med, at ligeså mange går rundt med en uopdaget type 2- diabetes (ibid.). Dette problem, stiller krav til sygeplejerskerne i fremtiden. De nyeste tal fra den årlige publikation fra Det Nationale Diabetesregister viser, at der i 2010 var kvinder og mænd, der er diabetikere. I alt havde personer diabetes. 80 % ud af de ovennævnte lider af type 2 diabetes (ibid.). Tallene er stigende hvert år i perioden fra 1996 til 2010 (ibid.). På verdensplan er cirka 366 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes, hvilket svarer til omkring 8 % af verdens befolkning i alderen år (ibid.). Samfundets indsats med henblik på at forebygge det stigende antal diabetikere og senkomplikationer som øjenlidelser, hypertension, hjertekar sygdomme, neuropati kan gøre en forskel, hvis personerne bruger vejledningen. Samfundets forebyggelsesindsats er f.eks. oprettelse af diabetescentre, diabetesskole og KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) projekterne er kommunernes bud på en primær forbyggende indsats (KRAM undersøgelse 2009). Med henblik på at forbygge senkomplikationer hos personer med type 2 er der udarbejdet en behandlingsvejlednings plan, som kaldes Klinisk vejledning for type 2 diabetes i almen praksis. Behandlingensplanen er udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og indeholder anbefaling af individuelle planner og regelmæssige undersøgelser af personer med diabetes. Anbefalingerne er blandt andet livsstilsændringer og vejledninger til målinger af værdierne af blodsukker, blodtryk og kolesterol. DSAM anbefaler desuden årlig kontrol af øjne og fødder, så senkomplikationer kan opdages tidligere. Diabetesforeningen har udarbejdet undervisningmaterialer om diabetes til en række forskellige målgrupper. Der er undervisningmateriale til primærsektoren, som ønsker at højne niveauet i diabetesbehandlingen af deres klienter eller til undervisning af kollegaer om type 2- diabetes og pasningen af sygdommen. Der er undervisningmateriale til etniske minoriteter i Danmark med henblik på at mindske risikoen for følgesygdomme i forhold til forslag til madvaner og der er materiale til kostundervisning også for etniske minioriteter. Det Nationale Indikatorprojekts (NIP) undersøgelse viser at flertallet af diabetikere har store problemer med at få styr på langtidsblodsukkeret og blodtrykket. Diabetesforeningen har sat fokus på behandlingskvalitet, og har udviklet balancekortet som er en del af processen, så personen med diabetes er klædt godt på til lægebesøg. Balancekortet er et lille kort, man har med til sine 7

8 lægebesøg. Kortet fortæller, hvad personen bør tjekkes for og hvor ofte personen bør tjekkes. Ifølge diabetesforeningens forskningsresultater i 2010, er der flere mænd end kvinder der lider af T2D (Sundhedsstyrelsen 2010). Debuten for ældre med T2D er mellem år (Jørgensen & Basset 2011,s.). Senkomplikationer i forbindelse med T2D kan skyldes, at man ikke passer på, og at man ikke ændret livsstil efter sygdommens debut. Det koster samfundet ifølge behandlers blad 13 milliarder at behandle diabetes relaterede sygdomme (Bagger 2008, s. 23). 80 % af diabetikere har T2D, og det vil kræve store resurser at lave sundhedsfremmende foranstaltninger og forebyggelse for at nedbringe de tal, som har været stigende siden Diabetes og eventuelle senkomplikationer er ikke kun en belastning for den enkelte patient med diabetes, men er også en stor samfundsøkonomisk belastning De ovennævnte indsatser har ikke nedsat antallet af diabetikere, tværtimod er det stigende. Man kan undre sig over hvorfor? 2.4 Sygeplejerskens perspektiv Et af de grundlag Sygeplejeetiske Retningslinjer vedtaget på Dansk Sygeplejersråd kongres d. 16. maj 2004 er, at sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv. Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation (DSR 2004). I sammen år, havde enheden for brugerundersøgelse publiceret en dansk spørgeskeamaundersøgelse, som var foretaget blandt indlagte patienter. Et af spørgsmålene angik kommunikationen mellem plejepersonale og patienter. Patienterne skulle tage stilling til, i hvilken grad de oplevede, at plejepersonalet var lydhørt over deres behov. Patienternes besvarelse viste, at 25,6 % oplevede lydhørhed i nogen grad, 6,5 % i mindre grad, og 2,4 % følte slet ikke, at plejepersonalet lyttede til deres behov (Enheden for brugerundersøgelse 2004). Mere end 25 % utilfredse patienter vidner om, hvor vigtigt det er, at skabe mere opmærksomhed på at forbedre kommunikationen mellem sundhedspersonale og patienter. Sundhedspersonalet som sygeplejerskene er en del af, har fokus på det biomedicinske aspekt og dermed på sygdommen og behandling og er den styrende og patienten har rollen som den passive 8

9 (Jørgensen 2010, s. 38). Sygeplejersken opdager ikke de problemer, som patienten har med sin sygdom, og de konflikter, der kan ligge i at følge behandlingsanvisninger hvis kommunikationen mislykkes. F.eks., ønsker patienten at tale om problemer med senkomplikationer ved sin diabetes, men sygeplejersken vil helst tale om blødprøver og medicinjusteringer (Jørgensen 2010, s. 38). Det bliver derved kun den viden, som sygeplejersknen finder vigtig og relevant, der bliver genstand for samtale og undersøgelse. Vanskeligheder, følelser og konflikter forbundet med at følge behandlingsforskrifterne, bliver ikke synlige emner i samtaler og undersøgelser, men bliver holdt på afstand (ibid.s.38). 2.5 Problemafgrænsning Med udgangspunkt af problemlegitimering, er der en sammenhæng mellem dysreguleret type 2 diabetes og udviklingen af senkomplikationer. Dette medfører ikke kun en overdødelighed i forhold til den øvrige befolkning, men også en dårligere livskvalitet for den enkelte samt betydelige samfundsøkonomiske udgiftere. Der er et problem med håndteringen af type 2 diabetes hos ældre mænd, og samfundet bruger flere og flere penge på T2D releterede sygdomme. Plejen til mennesker med en dysreguleret type 2 diabetes er derfor relevant og aktuel i en sygeplejefaglig sammenhæng. Jeg vil i opgaven fokusere på ældre mænd med T2D. Jeg vil have fokus på, hvordan jeg kan kommunikere med dem, så de forstår konsekvenserne af ikke at, ændre deres livstil. Jeg vil undersøge måden, jeg kan formidle budskabet på således, at de forstår det, tager det alvorligt og anvender det til daglig. 2.6 Problemformulering Ud fra min problembeskrivelse og afgrænsning er, jeg nået frem til følgende problemformulering: Hvordan bør sygeplejersken kommunikere med ældre mandlige borgere med type 2 diabetes således, at de mestrer deres dagligdag og dermed opretholder en velreguleret metabolisme 3? 3 Velreguleret metabolisme meta efter-, midt-, mellem-. bolisme, forvandling, specielt fødens omsætning i stofskiftet ved hjælp af de såkaldte metaboliske processer (Zetterberg B. & Lindskog B. 2002, s. 179). Velreguleret metabolisme optimalt omsætning i stofskiftet, optimalt forvandling. 9

10 3. Formål Baggrunden for valget af denne problemformulering er, at ønsker om at udvide min faglige viden og forståelse for, hvordan borgere med T2D mestrer deres hverdag. For at opnå de bedste mulige resultater i vejledningen af borgere med T2D, ønsker jeg at udvide mine kommunikationsevner både i teori og i praksis. De gode kommunikative færdigheder kan jeg anvende på i alle institutioner, både i primær og sekundærsektoren i mødet med personer med T2D samt patienter med andre kroniske lidelser. Min viden kan bruges til at undervise andre f.eks.pårørende, kolleger og andre sundhedsfaglige grupper som har patient/borger relationer. 4.0 Metodologi I det følgende redegøres for metoden til besvarelsen af problemformuleringen, min videnskabsteoretiske tilgang, mit humanistiske menneskesyn og relevante sygeplejefaglige teorier. Ligeledes beskrives artikelsøgningen og begrundelsen for valg af litteratur. 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutik Jeg vil undersøge min problemformulering ved hjælp af den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2005, s. 95). Jeg har valgt at tage udgangspunkt i filosoffen Hans-Georg Gadamer. Gadamer var enig med Martin Heideggers ( ) tilgang og, i hans moderne synspunkter om, at forståelse er en måde for mennekets at være til stede på (ibid., s. 95). Den hermeneutiske pointe er, at vi til enhver tid vil fortolke den verden, vi er en del af. Vi er på den måde aldrig forudsætningsløse, når vi fortolker verden, derfor vil vi ifølge hermeneutikkerne, altid først begynde med den forståelseshorisont, som samtidig er et vigtigt grundlag for den måde vi er, den måde at være menneske på (ibid., s. 98). Ved mødet med de ældre borgere med T2D, har sygeplejersken både en forforståelse i forhold til sygdommen diabetes og en ubevidst fordom i forhold til det, at være en ældre mand med en kronisk sygdom. En sundhedsarbejder vil aldrig kunne møde patienten fordomsfrit (ibid., s. 99). I hermeneutisk optik, vil dialogen opløse modsætningen mellem to forståelseshorisonter. Målet er ikke en absolut forståelse, men snarere bestræbelsen på at nå den andens forståelse (ibid., s.102). Sygeplejersken skaber med sin forforståelse en ny forståelse ved mødet med borgere med diabetes 2, og med åbenhed og ved at sætte forforståelsen i spil vil en mulighedsbetingelse for forforståelsen afkræftes, en metodisk hermeneutiske principper (ibid., s. 103). Ved anvendelsen af den hermeneutiske cirkel, vil 10

11 sygeplejersken skabe en større horisont i kommunikationen med borgerne (ibid., s.99). Det vil sige, der opstår et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt (ibid., s.98). Sygeplejersken bør sætte sig ind i borgerens forståelseshorisont, for at kunne vide hvad han tænker. På den måde kan der opnås en horisontsammensmeltning, som er en fælles forståelse (ibid., s.103). Hermeneutisk paradigme kan bruges i de teorier, jeg vil anvende til belysning af problemformuleringen. 4.2 Det Humanistisk menneskesyn Ved at tage udgangspunkt i den hermeneutisk tanke, bør sygeplejersken med sin forforståelse være åben i forhold til at mødes med borger med et humanistiske menneskesyn. Det humanistiske menneskesyn er et bestemt livssyn, der sætter nogle bestemte normer for, hvad det vil sige at være menneske (Birkler 2006, s. 122). Mennesket bør ses som et individ, og som et uadskilleligt subjekt, det vil sige, mennesker skal betragtes i sin helhed. At betragte et menneske som en helhed kaldes for holisme. Ved holisme forstås, at mennesket ikke er afgrænset ved den fysiske krop, men også er noget i relation til sin fortid, nutid og fremtid (ibid., s. 123). Fortid, nutid og fremtid skaber helhedsperspektivet og en lang række af faktorer, man med et humanistiske menneskesyn tager i betragtning (ibid., s. 123), ifølge Birkler er, konstituerer fortiden en historie. I nutiden vil alle perspektiver blandt andet de forhold, mennesket engagerer sig i, kunne rummes. Med henblik på fremtiden kaster vi os hele tiden ifølge Birkler i form af ønsker, behov og værdier, som vi planlægger vort liv ud fra (ibid.s.123). I forhold til besvarelsen af problemformuleringen, er det vigtigt, at sygeplejersken i kommunikationen med de ældre mandlige borger med type 2 diabetes, tager deres helhed i betragtning. Det vil sige, deres fortid, nutid og fremtid skal indgå i kommunikationen. 4.3 Valg af teori I det følgende beskrives de teorier, som er relevante for at belyse problemformuleringen: Omsorgsteorier af Kari Martinsen i Kari Martinsens teorier om omsorg i relationen mellem patient og hjælper samt det fagligskøn kan anvendes i mødet med borgere med henblik på at nå målet. Martinsen anbefaler, at vi som plejepersonale møde patienten med en åben og sansende holdning. Martinsen lægger vægt på, at mennesket er et skabt væsen, som altid lever i relation til andre. I forhold til 11

12 problemformuleringen er omsorg relevant i kommunikationen med de ældre mandlige borgere, fordi man ved at inddrage omsorg udtrykker åbenhed og menneskelighed. Kari Martinsens bog Fra marx til Løgstrup, om etik og sanselighed i sygeplejen definieres omsorg som har noget at gøre med vort forhold til andre (Martinsen2010, s. 16). Omsorg er ifølge Martinsen noget vi er og gør(ibid., s. 16). Således kan kommunikationen mellem sygeplejersken og de ældre mandlige borger være nemmere, hvis hun (sygeplejersken)inddragger omsorg i mødet. Det faglige skøn af Kari Martinsen Begrebet det faglige skøn, som mener Martinsen er den fagkundskab, som sygeplejersken ved sammenkædningen af sansning og forståelse bør beskæftige sig med. Borgeren gør indtryk på sygeplejersken ved mødet, og sygeplejersken søger at udtrykke dette på en måde, som er til borgerens bedste. Sygeplejerskens sanser det vil sige hørelse, syn, følelser, og berøring er åbne og kombineret med hendes fagkundskaber ved mødet (Martinsen 2010,s ). Det faglige skøn, er en gammel læretradition i de praktiske fag. Det siger noget om den reflekterende praktiker, om den opmærksomme sygeplejerske. Det siger også noget om den gode sygepleje, der kommer til udtryk i handling. Gennem sanserne blikket, hørelsen, berøring kan vi tyder vor tilværelse og give livsytringerne udtryk (Martinsen 2010, s. 151). Sygeplejersken kan med sin åbenhed og stemmen som udtrykker omsorg, hendes søde måde at berøre de ældre borgere, kommunikere med dem på helt speciel måde, som kan skabe tillid og tryghed. Det er en sygepleje, hvor der åbnes op for den naturlige sansning og erfaring gennem blikket, hørelsen, lugten og de følsomme ord (ibid., ). De naturlige sansninger er integreret i sygeplejersken færdigheder, i hændernes følsomme håndelag (ibid., 152). I forhold til problemformuleringen mener jeg, at sygeplejersken ved at anvende det faglige skøn, ved mødet med de ældre mandlige diabetikere, møder dem hvor de er (møde personen på egne præmisser), og kan dermed udføre individuel omsorg og sygepleje Tillid i Kommunikation ved Travelbee ii I forhold til min problemformulering, skal der være tillid mellem de ældre mandlige borgere og sygeplejersken for, at de kan åbne sig overfor sygeplejersken og dele deres bekymringer om f.eks. svingende blodglukoseregulering eller kost. At establere en god og tillidfuld relation i kommunikation med ældre mænd med type 2 diabetes er et godt udgangspunkt for sygeplejersken for at opnå målet, som er, at opretholde en velreguleret metabolisme. 12

13 Den gode og tillidsfulde relation etableres gennem fokuseret opmærksomhed på patienten/borgeren og ved at udvise faglig kompetence. Borgerens relation til sygeplejersken bør være tillidsfuld da dette er udgangspunktet for åbenhed overfor sygeplejersken, med henblik på indsatsen i målet for livsstilsændringen. Borgeren vil ikke føle sig tryg, hvis han ikke har tillid til sygeplejersken. Tillid opstår først efter, at individet har opdaget, at han kan stole på sygeplejersken (Travelbee 2010, s. 229). Tillid i kommunikationen ved mødet med borgeren, er et vigtigt aspekt, som sygeplejersken bør have i betragtning i relationen med de ældre borgere, således at respekt og tryghed er skabt, og kan føres i hele forløbet. Sygeplejersken bør møde den enkelte borger som individ i samtalen om f.eks. standard vejledningen omkring livsstilsændringer. Hvis sygeplejersken, ikke tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation i samtalen, vil hun/han opfatte borgeren som et objekt. Hvis sygeplejersken ikke reflekterer på dette vil det være misbruge af sin magt i relationen og dette kan skabe mistillid. En grundlæggende tanke hos Travelbee er, at sygeplejersken har en vigtig opgave i at skabe en relation til patienten. Ifølge Travelbee, bør sygeplejersken være bevidst om enhver kontakt hun/han har med dem, der modtage plejen. Dette kan være et skridt hen imod etableringen af et menneske til menneske- forhold, og det sker trinvis i en række faser. Travelbee diskuterer i femte del af sin bog mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, fem faser, der fører til estableringen af et menneske til- menneske forhold. I et menneske til menneske- forhold vil sygeplejersken møde borgeren med en åben og sansende holdning svarende til den Martinsen beskriver i teorien om det faglige skøn, og hun vil dermed skabe en god kommunikation Mestering strategier af Aaron Antonovsky iii Aaron Antonovskys teori i forhold til sundhed og sygdom kan være støttende for diabetikerens forståelse med henblik på mestringen af sygdommen. Antonovsky, som er professor i medicinsk sociologi, beskriver begrebet oplevelse af sammenhæng, som en forklaring på, hvorfor nogle mennesker bedre mestrer stressede situationer end andre. Mennesker med T2D er udsat for stressfaktorer dels fordi deres blodglukose kan svinge og dels fordi de skal være opmærksomme på deres livsstil. Antonovskys begreber om oplevelse af sammenhæng (OAS) og hans salutogenese begreb, er mere et fokus på sundhed og udvikling end på sygdom (patogense) (Antonovsky 2002, s ), hvilken kan være støttende for borgeren for at mestre hverdagen. 13

14 4.3.5 Aktivlytning af Kim Jørgensen - kommunikations redskab i sygeplejen iv Kapitelet om aktivlytning er taget fra lærebogen Kommunikation som dækker faget kommunikation på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Bogen er delt i to dele, og har tolv kapitler. Hvert kapitel har en forfatter som beskriver emnet ud fra hvert sit område. Bogen relaterer teori om kommunikation til eksempler fra realistiske situationer, hvor de sundhedsprofessionelle må kunne kommunikere klart og respektfuldt. Aktivlytning af Kim Jørgensen beskriver den verbale og nonverbale kommunikation (Jørgensen 2010, ). Aktivlytning er relevant ved mødet med ikke kun de ældre borgere men også andre borgere og patienter Mænd og sundhed af Simon Sjørup Simonsen v Simonsen har udarbejdet et forskningsprojekt som omhandler Ronkedorfænomenet - konstruktioner af maskulinitet, sygdom og sundhed. Projektet er et humanistisk sundhedsforskningsprojekt delvist baseret på interviews og delvist på en filosofisk, psykologisk og sociologisk metode og analyse. Begrebet ronkedor, ifølge Simonsen i det ovennvænte forskningprojekt dækker over en enlig hanelefant som lever adskilt fra flokken. I det forskningsprojekt, har Simonsen lavet et temahæfte hvor han interviewede nolge mandlig deltagere som et forsøg på at give en større indsigt i forhold mellem maskulinitet, sundhed og sygdom Bogen Diabetes af Hilsted, J., Borch-Johnsen, K. & Christensen, S.J. (red) m.fl. vi er om diabetes sygdom, behandling og organisation. Bogen er skrevet af flere forfattere og redegeret af tre. Bogen er skrevet med vægt på de specielle forhold, der kan gore sig gælgende i dansk diabetologi, og med fokus på de vigtige specielle tværfaglige samarbejdsrelationer i moderne diabetologi. 4.4 Litteratursøgning Litteratursøgningen er foretaget på følgende danske og internationale databaser, tidsskrifter og faglige foreninger: Sundhedsstyrelsens hjemmside Sygeplejersken samt Dansk Sygeplejeråd (DSR), Cinahl, som er hjemmeside for Diabetesforeningen i Danmark og Scandinavian Journal af Caring Sciences. Jeg har begrænset mig til følgende nøglebegreber på dansk og engelsk: kommunikation /communication, diabetes type 2, ældre mænd med type 2 diabetes/ the elderly men with type 2 diabetes, almindelig daglig levevis for type 2 diabetes/ quality of daily living for type 2 diabetes, 14

15 kost til mænd med type 2 diabetiker/ nutrition for men with type 2 diabetik, mestring type 2 diabetes/ managing type 2 diabetes (se bilag 1). 5.0 Empiri 5.1 Praksisbeskrivelse Jeg har valgt som empiri, en praksisbeskrivelse af en borger som jeg har været med til at pleje hjemmesygeplejen. På grund af diskretion, vil jeg kalde borgeren Ib. Borgeren er indforstået og har givet sit samtykke til, at jeg må bruge hans sygehistorie i opgaven. Ib er en 78 år enkemand, som har lidt af T2D i 10år. Han har to døtre som besøger ham på skift to gange om ugen. Ib har tidligere kunnet klare sig med tablet behandling og støtte fra sin kone og egenlæge i forhold ændringen af sin livsstil. Ib har kunnet overholde diabetikker kost regeler tidligere fordi konen har støtte ham ved at holde øje med hvad hans kost og væske indtagelse. Efter kønen død for fem år siden har det gået ned af bakken for Ib. Han blev udlukket, og isoleret. Han har ikke lyst til at snakke om problemet omkring hans livstil. Ibs cigarrette forbrug og alkohol forbrug har efter hånden stiget. Ib er efter flere gange at have været indlagt på Steno Diabetik Center på grund af ureguleret blodglukose og sår som ikke vil hele, er blevet visiteret til hjemmesygeplejen for at få hjælp og vejledninge omkring sårpleje, blodglukose måling, insulingivning og vejledning omkring livsstilsændring. Vurderingen udfra jævnlig kontrol på Steno er, at Ib er bekendt med risikoen for benamputation, da såret på skinnebenenet ikke vil hele. Såret er inficeret og der skal gøres nøget snarest muligt. Ved et besøg sammen med hjemmesygeplejersken, var Ibs blodglukose på 17,5 4, hvilket er forhøjet. Sygeplejersken kunne se, at Ib ikke havde spist andet end slik og dåsemad, at han havde drukket meget alkohol, og ligget i sengen siden hun sidstvar på besøge. Sygeplejersken 4 Symptomerne på forhøjet blodglukose: kraftig øget tørst, hyppig vandladning, træthed, manglende appetit, ubehag, kvalme, mavesmerter, sløj/træt småsur, der ikke vil læges, hudkløe (Pedersen & Borch-Johnsen 2011, s.23). Symptomerne ved for lavt blodglukose: sult, indre uro, svimmelhed, forvirring, tale og synforstyrrelser, balanceproblemer, hjertebanken, hjertekrampe, svedudbrud, evt. bevidstløshed og lammelse. (Pedersen & Borch- Johnsen 2011, s.23). Det normale blodglukseniveau ligger mellem 4-9 mmol/l. (ibid.s.24). 15

16 konfronterede Ib med sine observationer, men blev verbalt skældt ud... gå væk og lad mig være i fred, jeg gider ikke overholde den skide sunde livsstil, som ikke kan gøre en skid forskel for mig. Sygeplejersken prøvede at fortælle Ib, hvor højte hans blodglukose var, men han svarede, Jeg er for træt, jeg har ikke kræfter til at stå og lave alle de skide salater, og skrælle de skide frugter, jeg har det fint med al min slik og dåsemad, det er trøstende og er færdig lavet (ibid). Sygeplejersken prøvede at forklare ham sammenhængen med det forhøje blodglukose og hans tilstand, men han skældte bare ud, og sagde: hvorfor skal jeg overholde den skide sunde livsstil, hvorfor... hvad? jeg har ikke noget at leve for, hverdagen er meningsløs for mig, jeg vil dø (ibid.). 5.2 Empiri fremgangsmåde De følgende tre temaer er udtaget fra af Ibs udsagn, da han skadte sygeplejersken ud ved mødet. Udtagelserne er Ibs udtryk for, hvordan han havde det da hjemmesygeplejerskens var på besøge Tre temaer: Distancering og isolation - gå væk og lad mig være i fred, jeg gider ikke overholde den skide sunde livsstil som ikke kan gøre en skid forskel (praksisbeskrivelsen). Manglende motivation - Jeg er for træt, jeg har ikke kræfter til at stå og lave alle de skide salater og skræller de skide frugter, jeg har det fint med alt mit slik og min dåsemad, det er trøstende og er færdiglavet (ibid). Manglende mestering - Hvorfor skal jeg overholde den skide sunde livsstil, hvofor..., jeg har ikke noget at leve for, hverdagen er meningsløs for mig, jeg vil dø ( ibid.). 5.3 Metode til tolkning af empiri Metode til tolkning af praksisbeskrivelsen er med inspiration udfra Steiner Kvales tre fortolkningsniveauer selvforståelse, commonsense og teoretisk tolkning. 16

17 Selvforståelse er fortolkerens forsøg på at give en kondenseret opfattelse af informatens egen mening af udsagnene. Fortolkningen foregår indenfor informanten forståelseskontekst. Commonsense - forståelsesniveauet er et fortolknigsniveau, som går videre end informantens mening og omfatter en bredere forståelsesramme end personens ege. På dette niveau er det mere almenviden om udsagnets indhold, det handler om. Fortolkeren skal forholde sig kritisk til udsagnet. Der er fokus på både form og indhold. Udsagnets form fortolkes samtidig med det, der siges, samt læses mellem linjerne. Commonsense tolkningen vil være præget af vores personlig tolningsrammer. Det teoretiske niveau, hvor der anlægges en teoretisk ramme til fortolkningen af udsagnenes belysning, er f.eks. anvendelse af sociologiske mesteringsteorier. Det teoretiiske niveau går ud over både selvforståelse og commonsense niveauet i tolkningen af teksten. Kvale mener, at de tre fortolkningskontekster kan overlappe hinanden, men deres formål er blandt andet at stille forskellige spørgsmål til informantens udsagn (Kvale 2009, s ). 6.0 Analyse og diskussion I det følgende afsnit, vil jeg analysere og diskutere hvert tema for sig i forhold til de relevante teorier. 6.1 Tema 1 Distancering og isolation - gå væk og lad mig være i fred, jeg gider ikke overholde den skide sunde livsstil som ikke kan gøre en skid forskel (praksisbeskrivelsen). Da sygeplejersken, efter at have opdaget, at Ib har for højt blodglukose, skulle tage en snak med ham om livsstilsændringer, fik hun verbalt skæld ud. Ib er kendetegnet ved en ronkedor underdrivelse af sin situation benægtelse af sygdom og sygdomsricisi anspændthed og aggression (Simonsen 2004, s.16). Ifølge Simeonsen kan sygeplejersken: 17

18 1. starte med faktuel og markant kommunikation ofte blødere og derefter benytter mere væsentlig kommunikation. Sygeplejersken kan bringe de forhold, der har værdi for Ib, ind i samtalen f.eks. hans to døtre og hvad han har beskæftiget sig med. 2. respektere distanceringen både den negative og usunde, da distancering kan være en fornuftig strategi. 3. Fastholder rollen som sygeplejerske og ikke beslutningstager. ( ibid., s. 16). Distanceringen kan tolkes som en måde at drage omsorg på. Ifølge Simeonsen, vil manden sikre sig, at opretholde et billede af dem selv som stærk og rask (Simeonsen 2004, s. 14). Dette er for ægte-fællen f.eks ikke bliver usikker. Udeover det verbale distancering, udsætte Ib sig selv til social og mental distancering. Ronkedor vil være præget af en modvilje mod at ændre sundhedsvaner og vil ofte korrekt opfatte det som overgreb på sin person, når andre fortæller ham, hvordan han skal leve sit liv (ibid., s. 16). Ibs verbale skæld ud, og distancering kan tolkes som en modvilje, og sygeplejersken bør med forsigtighed indtræde i hans præmisser for at han kan forstå det forkerte i den måde han lever på. Sygeplejersken har en forforståelse af sygdomsfornægtelse, distancering og tristhed som kan skabe angst og kan derfor rumme Ibs frustration ved at vise omsorg og forståelse. Ibs kone er som beskrevet i problembeskrivelsen, gået bort for fem år siden, hvilket kan være en del af grunden til, at han ikke har lyst til noget som helst, da savnet fylder mest. Ibs kone har tidligere støttet ham ved at lave mad til ham, og sørget for, at han overholdt diabetes kost reglerne. Dette er en del af grunden til, at det er svært for ham at håndtere både madlavning, savn og at bo alene, og det kan være med til at skabe angst og kan være en af grundene til, at han distancerer sig fra sygeplejersken ved at skælde hende ud. Sygeplejersken kan med sit humanistiske menneskesyn, skaber en positiv kontakt ved at anvende Travelbees faserteorier. Sygeplejersken bør være opmærksom på, at faserne udvikler sig trinvis, og selv om alle faser er nået, kan forholdet godt bevæge sig lidt tilbage. Travelbees fem faser i kommunikationen med den hjælpetrængende er: - Det første møde (original encounter) som Travelbee kalder for det første indtryk eller den første fornemmelse, er det vigtigste møde, da det danner udgangspunkt for, at sygeplejersken kan skabe tillid og tryghed for Ib. Dette kan ændre sig, men udgangspunktet er, at det lykkes at skabe den første kontakt på en måde, så processen i 18

19 kommunikationen bevæger sig i en positiv retning. Dette er vigtigt fordi, det man ser eller opfatter hos hinanden de tanker og følelser, der udløses, har en tendens til at bestemme ens adfærd eller reaktion over for et andet individ (Travelbee 2010, s ). - Den anden fase er ifølge Travelbee fremvækst af identiteter, som på engelsk betyder emerging personality. Dette er karakteriseret ved evnen til at værdsætte det unikke ved en anden person og evnen til at etablere en tilknytning til et andet individ (ibid., s.171) Når sygeplejersken begynder at opfange det særlige ved Ib, starter fremvækst af identitet. Denne fase er karakteriseret ved evnen til at se den andens individualitet og et ønske om at få en tættere kontakt. Den barriere, der måske kunne opstå i den første fase, kan nedbryders ved, at sygeplejersken med sin forforståelse og med sit humanistiske menneskesyn, tager Ibs helhedssituation i betragtning og med dette via sin fagligekundskaber opnår den tredje fase, som Travelbee kalder for empati (empathy). - Empati er en bevidst proces som adskiller sig fra identifikation og projektion. Empati er ikke nogen kontinuerlig proces, sygeplejersken kan interagere mange gange med Ib og kun have empati med ham en enkelt eller nogle få gange. Når empati har først fundet sted ved mødet og under en interaktion, bliver mønstret for interaktionen uigenkaldeligt ændret (ibid., s. 177). Forholdet mellem Ib og sygeplejersken kan aldrig blive, som det var før empatien fandt sted. Denne fase er vigtig da noget er opnået, som ikke så let kan slettes igen. Sygeplejersken vurderer ikke Ib ud fra hans verbale disrespektløse udsagn ved at sætte sig i Ibs situation(empati). Empati i sig selv og alene fører ikke nødvendigvis til et tættere forhold til Ib, det vil sige, det indebærer, at sygeplejersken ikke skal gøre andet med den viden hun har fået gennem empatiprocessen end at bruge den til at forudsige hans adfærd. Sygeplejersken kan anvende den viden hun har fået gennem empatiprocessen konstruktivt til at hjælpe Ib. Sygeplejerskens evne til at forstå Ib og forudsige hans adfærd er ikke afhængig af, om hun kan lide ham eller ej, men omfanget og arten, men vigtige faktorer er ligheden mellem ham og hende. - Den fjerde fase er sympati (sympathy) sympati er et skridt ud over empati og opstår og udgår fra empatiprocessen. Travelbee definerer sympati som en grundlæggende trang eller et ønske om at lindre distress (ibid., s.182). Ib er ensom og frustration og angst for situationen kan provokere det negativ verbale udtryk. Sympati indebærer ifølge Travelbee, 19

20 ægte deltagelse i en andens distress, kombineret med et ønske om at hjælpe det ramte individ (ibid., s. 182). Livsstilsændring er en stor udfordring, derfor kan små skidt i kommunikationen med Ib gøre vejledningen uoverskuelig for ham. I den tilstand kan Ib ikke håndtere alt for mange informationer i forhold til at ændre sin livsstil, så små skridt ad gangen vil være en god ide. Sympati er varme, venlighed, en kortvarig form for medfølelse, en omsorgskvalitet, der opleves på et følelsesmæssigt plan og kommunikeres til en anden. Det vil, at sygeplejersken bryder sig om Ib, og derved giver følelsesmæssig støtte, som kan holder ham oppe. Ifølge Travelbee, bør sygeplejersken være i stand til at etablere forståelse, fordi hun har viden og de nødvendige færdigheder til, at hjælpe det hjælpetrængend menneske. Kernen i gensidig forståelse er ifølge Travelbee, evnen til virkelig at bryde sig om og tage sig af nogen som har brug for sygepleje at omsætte det at bryde sig om til handling i sygeplejesituationer (ibid., s. 198). - Den sidste fase er gensidig forståelse; dette er en proces, en oplevelse eller en serie oplevelser, som sygeplejersken og modtageren af hendes pleje går igennem på samme tid (ibid., s. 192). Sygeplejersken og Ib har indbyrdes sammenhængende tanker og følelser, og disse tanker, følelser og holdninger bliver tydeligt i interaktionen. Oplevelsen af gensidig forståelse er nødvendigvis noget, både sygeplejersken og Ib har, men det er indlysende, at deres forskeligheder og udgangspunkter gør, at sygeplejersken oplever den gensidige forståelse anderledes end Ib. Ibs oplevelse vil være anderledes, selv om den gensidige forståelse mellem ham og sygeplejersken opleves samtidig. De oplevelser, sygeplejersken og Ib har delt er gensidigt betydningsfulde, og meningsfulde. Når sygeplejersken har opnået positiv kontakt med Ib, er det næste skridt at anvende Martinsens fagligskøn med åbne sanser, som er kontakten med åben hørelse, syn, berøring og smag. Alle sanser, bør være åbne for at modtage det udtryk Ib udtrykker,så sygeplejersken kan aflæse grænserne og vide hvornår hun f.eks.bør holde op med snakke og bare lytter til ham. I kommunikationen, bør sygeplejersken med åbne sanser og verbele støtte Ib i interaktionen. Det må helst ikke lyde som kritik i kommunikationen, da han kan lukke fuldstændig af, og være svær at få kontakt med. Sygeplejersken må møde Ib på hans præmisser. Mimikken ansigtets mange udtryk kan være medhjælpende for sygeplejersken 20

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere