ARTER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARTER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. 805 2010 AU AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 ARTER 2009 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 ARTER 2009 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr Bjarne Søgaard Stefan Phil Peter Wind Preben Clausen Poul Nygaard Andersen Thomas Bregnballe Peter Wiberg-Larsen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 805 Titel: Arter 2009 Undertitel: NOVANA Forfattere: Afdelinger: Bjarne Søgaard 1, Stefan Phil 1, Peter Wind 1, Preben Clausen 1, Poul Nygaard Andersen 1, Thomas Bregnballe 1 & Peter Wiberg-Larsen 2 1 Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, 2 Afdeling for Ferskvandsøkologi Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: December 2010 Redaktion afsluttet: November 2010 Redaktører: Bjarne Søgaard & Tommy Asferg Faglig kommentering: By- og Landskabsstyrelsen, Thomas Eske Holm, Jesper Stentoft Bladt Finansiel støtte: Ingen ekstern finansiering Bedes citeret: Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe, T. & Wiberg-Larsen, P. 2010: Arter NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 114 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Kort: Forsidefoto: Overvågningen af arter i NOVANA for perioden omfatter primært udvalgte plante- og dyrearter omfattet af Habitatdirektivet og fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. I rapporten fremlægges resultaterne af overvågningen af arter i Suppleret med resultaterne af de kommende års systematiske overvågning forventes artsovervågning i NOVANA at bidrage til en mere konkret viden om ændringer i arternes udbredelse og bestandsstørrelse og dermed et bedre fagligt grundlag for at vurdere deres bevaringsstatus. NOVANA, overvågning, artsovervågning, bevaringsstatus, habitatarter, Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet. Grafisk værksted, DMU Silkeborg Poul Nygaard Andersen Larve af natsommerfuglen Cucullia praecana. Foto: Flemming Helsing. ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 114 Internetversion: Supplerende oplysninger: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere overvågningsprogram NOVA- 2003, som alene omfattede vandmiljøet.

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 English summary 8 1 Indledning Baggrund og status Delprogram for arter Overordnet strategi for overvågning af naturtyper og arter 11 2 Datagrundlag og databehandling Overvågning Data 12 3 Overvågning af arter Delprogram for arter Strategi Overvågning af arter Overvågning af arter i Konklusioner 60 4 Overvågning af fugle Delprogram for fugle Strategi Overvågning af fugle Resultater: Overvågning af ynglefugle i Overvågning af trækfugle Konklusioner Referencer 110 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

6 [Tom side]

7 Forord Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet som et led i den landsdækkende rapportering af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), som fra 2004 har afløst NOVA-2003, det tidligere overvågningsprogram. NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram, iværksat efteråret Formålet med Vandmiljøplanens Overvågningsprogram var at undersøge effekten af de reguleringer og investeringer, som blev gennemført i forbindelse med Vandmiljøplan I (1987). Systematisk indsamling af data gør det muligt at opgøre udledninger af kvælstof og fosfor til vandmiljøet samt at registrere de økologiske effekter, der følger af ændringer i belastningen af vandmiljøet med næringssalte. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbehovene og omfatter dels overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og naturen, herunder den terrestriske natur og luften, dels udvalgte påvirkninger, miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet har som en væsentlig opgave for Miljøministeriet at bidrage til at forbedre og styrke det faglige grundlag for de miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår Danmarks Miljøundersøgelser den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for områderne ferske vande, marine områder, landovervågning og atmosfæren samt arter og naturtyper. I overvågningsprogrammet er der en klar arbejdsdeling og ansvarsdeling mellem fagdatacentrene og Miljøministeriets miljøcentre. Fagdatacentret for grundvand er placeret hos Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, for punktkilder hos By- og Landskabsstyrelsen, mens fagdatacentrene for ferske vande, marine områder, landovervågning, atmosfæren samt arter og naturtyper er placeret hos Danmarks Miljøundersøgelser. Rapporten er baseret på data indsamlet af de statslige miljøcentre samt Danmarks Miljøundersøgelser. Dele af konklusionerne i denne rapport sammenfattes med konklusionerne fra de øvrige fagdatacenterrapporter i Vandmiljø og natur, 2009, som udgives af Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og By- og Landskabsstyrelsen. 5

8 Sammenfatning Med igangsættelse af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af naturtyper og arter omfattet af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Delprogrammet for overvågning af arter i NOVANA har det primære formål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bevaringsstatus og styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der vurderes at ville kunne forbedre den enkelte arts bevaringsstatus. Overvågningen af arter er foreløbig fastlagt for perioden og omfatter udvalgte plante- og dyrearter omfattet af Habitatdirektivet og fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet (ynglefugle og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle) samt arter, hvor mere end 20% af den samlede bestand findes i Danmark (ansvarsarter). Resultaterne af overvågningen af arter i vil - suppleret med de kommende års systematiske overvågning i NOVANA - bidrage til en vidensopbygning, som vil styrke det faglige grundlag for at sammenligne ændringer i arternes udbredelse og bestandsstørrelse. Dermed styrkes også det faglige grundlag for dels at vurdere arternes bevaringsstatus, dels for at fastsætte målsætninger for bevaringsstatus. I kapitel 3 fremlægges resultaterne af overvågningen i 2009 af arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag II og IV med en vurdering af udviklingen i arternes udbredelse og bestandsforhold. Miljøcentrenes overvågning har omfattet en padde (klokkefrø), natsommerfugle (10 arter), en musling (tykskallet malermusling) og fire karplanter (enkelt månerude, gul stenbræk, fruesko, mygblomst). Klokkefrø blev i 2009 fundet i 87 vandhuller med kvækkende hanner og en skønnet bestand på 3458 frøer. Ved overvågningen i 2007 og 2004 blev der fundet henholdsvis 84 og 94 vandhuller med kvækkende hanner og en skønnet bestand på henholdsvis 3506 og 3103 individer. Bestanden på Enø i Sydsjælland er tæt på at uddø pga. ulovlig bortfjernelse af næsten hele bestanden. Udsætning af klokkefrø på en ny lokalitet i Sydsjælland har været resultatløs, formentlig pga. prædation fra fiskehejre. Ti arter af natsommerfugle er blevet overvåget i perioden Alle arterne er udpeget som nationale ansvarsarter, og de har dermed en væsentlig del eller størstedelen af deres totale bestand her i landet. Danmark har derfor en særlig forpligtelse til at sikre disse arters bevarelse. Kortlægningen af arternes udbredelse vil indgå som baseline i forhold til eventuelle ændringer, næste gang arterne overvåges. Tykskallet malermusling blev i perioden registreret på 14 lokaliteter fordelt på 12 lokaliteter på Fyn, beliggende i Odense Å og Stavis Å-systemerne, og to lokaliteter på Sydsjælland i Suså-systemet. Arten forekommer nu kun i tre vandsystemer, og kun i ét vandløb, Hågerup Å, 6

9 forekommer der med sikkerhed rekruttering af unge muslinger. I Odense Å, som huser landets største bestand, er individerne meget gamle og bestanden tilsyneladende i betydelig tilbagegang. Enkelt månerude blev ikke genfundet på nogle af de kendte lokaliteter for arten i 2009, mens gul stenbræk blev fundet på seks lokaliteter, idet arten i forhold til de foregående år ikke blev genfundet på den klassiske lokalitet Kielstrup. Det samlede antal blomstrende skud var det højeste i tre år. Fruesko forekommer fortsat på to kendte lokaliteter, og i 2009 med det højeste antal blomstrende og vegetative skud i den tid, de to bestande har været overvåget. Mygblomst blev registreret på 13 lokaliteter med et lavere antal blomstrende og vegetative skud end i I kapitel 4 præsenteres dels miljøcentrenes overvågning af ynglefugle på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og dels Danmarks Miljøundersøgelsers overvågning af trækkende og rastende vandfugle samt ynglebestanden af skarv i Overvågningen af ynglefugle omfattede i 2009 trane, klyde, hvidbrystet præstekrave, hjejle, tinksmed, sandterne, splitterne, dværgterne, sortterne, mosehornugle og markpiber. Hjejle, sandterne og markpiber er under forsvinden som danske ynglefugle, men vil formentlig lejlighedsvis også fremover yngle i Danmark. Trane og tinksmed er inde i en periode med bestandsstigninger, og mosehornugle blev registreret i meget højt antal. Denne sidste art er dog stærkt fluktuerende i antal ynglepar i Danmark. Skarv synes fortsat i tilbagegang efter en årrække med stigning. Overvågningen af trækfugle bestod i 2009 af internationalt koordinerede vandfugletællinger i januar, marts, maj og september samt nationale tællinger i maj, august, oktober og november. Der er udarbejdet et nyt system til indeksering af data fra de reducerede midvintertællinger, og de første resultater præsenteret. De fleste arter viser stabile eller stigende bestande ved vandfugletællingerne. Pibesvane synes ikke længere at anvende de danske lokaliteter i nogen videre udstrækning, og antallet af hjejle var meget lille, muligvis fordi tællingen ligger for sent på foråret. 7

10 Summary Denmark has achieved systematic monitoring of habitats and species included in the Habitats Directive and the Wild Birds Directive through the launch of the National Programme for Monitoring of Aquatic Environment and Nature (NOVANA). The monitoring programme for species within NOVANA has as its primary target the monitoring of population size and distribution of the relevant species. This will in time provide the scientific background to assess conservation status for each species and strengthen the basis for deciding on any measures that might be able to improve conservation status for one or more species. The monitoring programme for species was first planned and implemented for the period It covers selected plant and animal species included in the Habitats Directive and birds protected by the Wild Birds Directive (breeding birds and regularly occurring migratory birds). In addition the monitoring programme includes species for which more than 20% of the total population occur in Denmark (species of special national responsibility). In chapter 3 the results of the monitoring in 2009 of species included in Annex II and Annex IV of the Habitats Directive and species of national responsibility are presented with an evaluation of the status of the species. The monitoring programme includes one amphibian (Bombina bombina), ten moths (species of national responsibility), one mussel (Unio crassus) and four vascular plants on the Annex II of the Habitats Directive (Botrychium simplex, Cypripedium calceolus, Liparis loeselii and Saxifraga hirculus). For most of the species the results of the monitoring constitutes a baseline for comparisons with future monitoring results. Time series of data already exist for some of the monitored species making assessment of changes in distribution or population size possible. For instance vascular plant species on the Annex II of the Habitats Directive have been monitored yearly since the onset of the NOVANAprogramme in Bombina bombina was recorded on its well-known localities on the islands of Funen and Zealand in similar numbers compared with 2007, though the population on one locality (Enø) is approaching extinction due to illegal removal of individuals. A systematic surveillance of ten moths of national responsibility was carried out for the first time in Denmark, forming a baseline of their distribution and abundance for future comparisons. Back in 2000 the mussel Unio crassus was believed to be extinct in Denmark but has in been found in three watercourses, albeit as a breeding population in only one of these. The vascular plant species Botrychium siplex was not recorded in 2009 on any of the localities where the species had previously been found. Saxifraga hirculus was recorded on six localities with the species not found in 2009 on one of the classical sites where it had been recorded in previous years. The number of flowering shoots was highest in the last three 8

11 years. Cypripedium calceolus was still present on the two previously known localities, with the number of flowering and vegetative shoots recorded in 2009 the highest for the entire period that the two populations have been monitored. A lower number of flowering and vegetative shoots of Liparis loeselii was recorded on thirteen localities compared to In chapter 4 the results of the monitoring in 2009 of breeding birds on Annex I on the Wild Birds Directive and Cormorant are presented together with the results of the monitoring of staging and wintering waterbirds. The monitoring of breeding birds was undertaken by the environmental centres and included 11 species in 2009: Crane (Grus grus), Avocet (Recurvirostra avosetta), Kentish Plover (Charadrius alexandrinus), Golden Plover (Pluvialis apricaria), Wood Sandpiper (Tringa glareola), Gull-billed Tern (Gelochelidon nilotica), Sandwich Tern (Sterna sandvicensis), Little Tern (Sterna albifrons), Black Tern (Chlidonias niger), Short-eared Owl (Asio flammeus) and Tawny Pipit (Anthus campestris). Golden Plover, Gull-billed Tern and Tawny Pipit are disappearing from Denmark but breed occasionally. Crane and Wood Sandpiper are both undergoing population increases, while the fluctuating Short-eared Owl population in Denmark was recorded in comparatively high numbers. The status of the Danish breeding birds is generally well known and data sets for comparisons of distribution and population size of the species already exist. In 2009 the monitoring of staging and wintering waterbirds was carried out by the National Environmental Research Institute, University of Aarhus. The purpose of this monitoring scheme is to obtain the scientific background to evaluate the status of the migratory waterbird species mentioned in the designation document for one or more Special Protection Areas designated according to the Wild Birds Directive. A number of surveys are international and are carried out simultaneously all over Europe. In 2009 a reduced mid-winter survey of waterbirds was completed. An international survey of Barnacle Goose (Branta leucopsis) in March was supplemented with a count of Pink-footed Goose (Anser brachyrhynchus). In May Dark-bellied Brent Goose (Branta b. bernicla) and Light-bellied Brent Goose (Branta b. hrota) were monitored together with Golden Plover (Pluvialis apricaria). In August Avocet, Curlew (Numenius arquata), Grey Plover (Pluvialis squatarola), Redshank (Tringa totanus) and Greenshank (Tringa nebularia) were monitored in the Wadden Sea. Greylag Goose (Anser anser) was monitored in September, and dabbling ducks together with Light-bellied Brent Goose and Pochard (Aythya ferina) in October. Finally, Bewicks Swan (Cygnus columbianus bewickii) was monitored in November. 9

12 1 Indledning Med beslutningen om at implementere det Nationale program for Overvågning af Vandmiljø og NAtur (NOVANA) er der fra 2004 indledt en overvågning af Danmarks terrestriske natur i tilknytning til og integreret med vandmiljøovervågningen. Overvågningen er i gennemført i et samarbejde mellem stat og amter og fra 2007udført i samarbejde mellem Miljøministeriet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 1.1 Baggrund og status Den hidtidige mangel på et egentligt nationalt naturovervågningsprogram præger delprogrammet for terrestrisk natur i den første 6-årige periode af NOVANA. Der er ikke nogen baseline, dvs. der foreligger kun i ringe grad et grundlag for sammenligninger med tilstanden umiddelbart før Dele af programmet for perioden må derfor nødvendigvis have til formål at tilvejebringe manglende basalviden. Den europæiske lovgivning, som har betydning for naturbeskyttelse, er EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-Habitatdirektivet. Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet dækker en lang række naturtyper og arter, som er truede, sårbare eller sjældne og har behov for beskyttelse inden for Den Europæiske Union. EU s medlemslande er forpligtede til at iværksætte tiltag, der sikrer arter og habitater såkaldt gunstig bevaringsstatus nationalt. Tilsammen udgør de udpegede Fuglebeskyttelsesog Habitatområder det europæiske Natura 2000-netværk. I Danmark rummer netværket desuden områder udpeget efter Ramsarkonventionen. 1.2 Delprogram for arter Det overordnede formål med overvågningsprogrammet er at følge tilstand og påvirkninger af vandmiljø og natur og udviklingen heri. Overvågningen gennemføres i forhold til behovene ud fra følgende kriterier: opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning dokumentere effekten af vandmiljøplanerne og anden landbrugsregulering opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler bidrage til at styrke det faglige grundlag for forvaltning og for fremtidige nationale og internationale initiativer. Habitatdirektivet pålægger medlemslandene at udpege habitatområder for dyre- og plantearter på Habitatdirektivets Bilag II og generelt overvåge bevaringsstatus for arterne på Habitatdirektivets Bilag II, IV og V. Medlemslandene pålægges tilsvarende at udpege beskyttelsesområder for fuglearter på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og for regelmæssigt tilbagevendende trækfugle. 10

13 Delprogrammet er tilrettelagt i forhold til By- og Landskabsstyrelsens behovsopgørelse. Såvel nationalt som internationalt er behovene omfattende, og der er følgelig sket en prioritering, hvor EU-retlige forpligtelser og danske ansvarsarter har fået høj prioritet. Delprogrammet er tilrettelagt, så det indeholder følgende elementer: 1. Overvågning af tilstand og udvikling for udvalgte arter i Habitatdirektivets Bilag II, IV, og V 2. Overvågning af karplanter og natsommerfugle, der i den nationale gulliste har status som danske ansvarsarter 3. Overvågning af fugle iht. fuglebeskyttelsesdirektivet (direktivets Bilag I for ynglefugle og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle) 4. Overvågning af ynglebestanden af skarv 5. Overvågning af fugle i Vadehavet i et internationalt samarbejde med Tyskland og Holland i det trilaterale Vadehavsprogram (TMAP) 6. Overvågning af Tøndermarsken med hovedvægten på ynglefugle. I denne rapport præsenteres resultaterne af overvågningen af delprogrammets pkt. 1-2 i kapitel 3 og pkt. 3-4 i kapitlerne 3 og 4. Overvågningen af ynglefuglene i Tøndermarsken er ikke medtaget i denne rapport, men afrapporteres separat hvert andet år (senest Clausen & Kahlert 2010). 1.3 Overordnet strategi for overvågning af naturtyper og arter I DMU's strategi for overvågning er fastslået, at overvågningen i NO- VANA skal modsvares af konkrete målsætninger. Der skal på den ene side ikke være målsætninger, uden at opfyldelsen overvåges, mens der på den anden ikke skal være overvågning, hvor der ikke findes konkrete målsætninger. På baggrund af EF-Habitatdirektivets definitioner af begrebet gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter har Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdet kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på henholdsvis Bilag I og II og tilsvarende for fugle omfattet af EF- Fuglebeskyttelsesdirektivet (Søgaard m.fl. 2005a, Elmeros m.fl. 2010). Overvågningen vil derfor blandt andet sigte mod at tilvejebringe de fornødne data til at vurdere bevaringsstatus for naturtyper og arter og opfyldelsen af de opstillede målsætninger og derigennem dokumentere effekten af evt. forvaltningstiltag til forbedring af bevaringstilstande. 11

14 2 Datagrundlag og databehandling 2.1 Overvågning Overvågningen af naturtyper og arter i NOVANA er i perioden udført i samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser og landets amter. Overvågningen koordineres i DMU af Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC), som blev oprettet i Fagdatacentret består af medarbejdere fra Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet (Kalø) og Afdeling for Terrestrisk Økologi (Silkeborg). Til Fagdatacentret er knyttet en styregruppe, som i perioden var med deltagelse af amterne og Miljøministeriet; i 2007 er amterne blevet erstattet af By- og Landskabsstyrelsen, herunder de syv regionale miljøcentre samt Skov- og Naturstyrelsen. Overvågningen baserer sig på tekniske anvisninger, som findes på fagdatacentrets hjemmside: Der er udarbejdet en samlet teknisk anvisning for overvågning af naturtyper og en tilsvarende anvisning for ynglefugle. For habitatarter er der udarbejdet særskilte anvisninger for de enkelte arter eller artsgrupper. De tekniske anvisninger skal sikre en ensartet og reproducerbar overvågning, som kan danne grundlag for en vurdering af bevaringsstatus af naturtyper og arter. Anvisningerne er udarbejdet af B-FDC og godkendt af styregruppen. Miljøcentrene er ansvarlige for den praktiske del af overvågning og kortlægning af naturtyper og arter i henhold til de tekniske anvisninger. Danmarks Miljøundersøgelsers overvågning af trækkende vandfugle (ænder, gæs, svaner og vadefugle) udføres i henhold til internationalt standardiserede metoder (Gilissen 2002), mens overvågningen af vandfugle i det trilaterale overvågningsprogram sker i henhold til et særligt program (CWSS 1997). 2.2 Data Afrapportering sker i henhold til basisparadigma for afrapportering af overvågning af naturtyper og arter. Formålet med basisparadigmet er at tilvejebringe entydige anvisninger for overførsel og rapportering af de data og informationer, der indsamles i overvågningsprogrammet. Paradigmet skal sikre, at de indsamlede data bliver overført, lagret og kvalitetssikret, og at dataoverførsler og omfang heraf er entydigt beskrevet. Endvidere at data og afrapporteringsformater er dokumenterede, og krav til rapportering er beskrevet med henblik på at sikre, at overvågningsresultaterne bliver fyldestgørende analyseret. 12

15 Omfanget af de data, der skal indsamles i NOVANA , fremgår af programbeskrivelsen for NOVANA (Bijl m.fl. 2007) samt de tekniske anvisninger. Miljøministeriets miljøcentre er ansvarlige for dataindsamling (for regelmæssigt tilbagevendende trækfugle er det dog DMU) og en række databeregninger samt for en kvalitetssikring af de data, der afrapporteres til B-FDC. Miljøcentrene indtaster overvågningsdata i Danmarks Miljøportals naturdatabase 13

16 3 Overvågning af arter 3.1 Delprogram for arter Delprogrammet for arter i NOVANA omfatter arter på Habitatdirektivets bilag og arter, hvor mere end 20% af den samlede bestand på et eller andet tidspunkt (livscyklus) findes i Danmark (danske ansvarsarter). Fugle behandles særskilt. Delprogrammet for arter indeholder følgende elementer: Overvågning af tilstand og udvikling for udvalgte plante- og dyrearter på Habitatdirektivets Bilag II og IV Udvalgte ansvarsarter, der kan overvåges inden for rammerne af den øvrige ekstensive artsovervågning (karplanter, natsommerfugle). Formålet med overvågningen er at tilvejebringe en viden om de enkelte arters bevaringsstatus og dermed et grundlag for at vurdere, om der skal iværksættes forvaltningsmæssige tiltag, der kan forbedre den enkelte arts udbredelse og talrighed. Habitatdirektivet er blandt andet implementeret i dansk lovgivning i miljømålsloven (Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder) og relaterede love og bekendtgørelser, hvori Danmark er forpligtiget til at sikre arter omfattet af direktivet en gunstig bevaringsstatus. 3.2 Strategi En arts forekomst kan beskrives ved henholdsvis udbredelse og bestandsstørrelse. Begge parametre udgør centrale elementer i Habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus. Overvågning af bestandsstørrelser er i mange tilfælde meget ressourcekrævende, mens overvågning af udbredelse kan gennemføres for færre ressourcer og på mere ekstensivt niveau Intensiv overvågning Intensiv overvågning er overvågning af bestandsstørrelser. Metoderne afhænger af, hvilken art der er tale om. I mange tilfælde kan overvågning af bestandsstørrelser udføres ved simpel optælling; i andre, hvor der enten er tale om store bestande eller arter, der lever skjult, kan anvendelse af metoder som fx transekttællinger eller fangst-genfangst være nødvendige. Intensiv overvågning omfatter også registrering af relevante baggrundsoplysninger i det omgivende miljø på et forholdsvis overordnet niveau til brug for vurderingen af bestandens status og levestedsforhold. Dele af de nødvendige data forventes tilvejebragt gennem NOVANAs delprogram for overvågning af naturtyper. Intensiv overvågning gennemføres 14

17 som udgangspunkt årligt, men vil som en tilpasning til forvaltningsmæssige og ressourcemæssige behov kunne gennemføres hvert 2., 3. eller 6. år efter nærmere drøftelse i styringsgruppen for biodiversitet og terrestrisk natur Ekstensiv overvågning Ekstensiv overvågning er overvågning af arternes udbredelse. Denne overvågning retter sig direkte mod parameteren 'udbredelsesområde' i Habitatdirektivets definitioner af gunstig bevaringsstatus og tilsigter at tilvejebringe et datagrundlag, som kan vise, hvorvidt en arts udbredelse i Danmark fx er aftagende, stabil eller voksende. Ekstensiv overvågning gennemføres som udgangspunkt hvert 6. år, men frekvensen kan øges i fornødent omfang. Ved ekstensiv overvågning er udgangspunktet for dataindsamlingen UTM-kvadratnettet på 10x10 km. For de arter og bestande, der overvåges ekstensivt, vil der kun indgå registrering af baggrundsoplysninger på et helt overordnet niveau. 3.3 Overvågning af arter Artsovervågningen i NOVANA omfatter i alt ca. 85 arter af dyr og planter omfattet af Habitatdirektivets Bilag II og IV samt ansvarsarter defineret på den danske gulliste (Stoltze og Pihl 1998), hvor mere end 20% af den samlede bestand befinder sig i Danmark (Tabel 3.3.1). I gruppen af karplanter overvåges fire arter (Bilag II) hvert år, to arter (Bilag II) hvert 3. år og 27 ansvarsarter hvert sjette år. To arter af mosser (Bilag II) overvåges hvert tredje år. Tre arter af vindelsnegle (Bilag II), 10 arter af natsommerfugle (ansvarsarter) og sortplettet blåfugl (Bilag IV) overvåges hvert sjette år, mens tre arter af biller og tre arter af guldsmede (Bilag II og IV) og én spindler (Bilag II) overvåges hvert tredje år. Hedepletvinge (Bilag II) overvåges hvert andet år. I gruppen af krybdyr og padder overvåges klokkefrø hvert andet år, mens otte andre arter af padder (Bilag II, IV og V) samt markfirben overvåges hvert sjette år. I gruppen af pattedyr overvåges odder (Bilag II), hasselmus og birkemus (Bilag IV) samt 15 arter af flagermus alle hvert sjette år, mens spættet sæl og gråsæl overvåges årligt. Tykskallet malermusling (Bilag II) overvåges hvert sjette år. Den ekstensive overvågning foretages rullende over flere år for en række arter (vindelsnegle, natsommerfugle, padder, flagermus og ansvarskarplanter). Den rullende overvågning skyldes dels hensynet til, at der ikke pålægges de enkelte miljøcentre/aktører overvågningsopgaver, der væsentligt overstiger den årlige økonomi, dels at der ikke opstår flaskehalse i forbindelse med, at opgaverne udliciteres til eksterne konsulenter. 15

18 Tabel Arter og artsgrupper (habitatarter og ansvarsarter), der overvåges i NOVANA i perioden Mørke felter markerer, at arten overvåges landsdækkende det pågældende år, enten hvert år (6/6), hvert andet år (3/6) eller hvert tredje år (2/6). For nogle arter strækker den landsdækkende overvågning sig over flere år (1/6). ART Start Frekvens Mygblomst /6 Gul stenbræk /6 Enkelt månerude /6 Fruesko /6 Vandranke /6 Liden najade /6 "Ansvarsarter" /6 Grøn buxbaumia /6 Blank seglmos /6 Kildevældsvindelsnegl /6 Sumpvindelsnegl /6 Skæv vindelsnegl /6 Hedepletvinge /6 Eremit/mosskorpion /6 Grøn kølleguldsmed /6 Grøn mosaikguldsmed /6 Stor kærguldsmed /6 Vandkalve /6 Sortplettet blåfugl /6 Natsommerfugle /6 Markfirben /6 Klokkefrø /6 Padder øvrige /6 Flagermus /6 Hasselmus /6 Birkemus /6 Odder /6 Tykskallet malermusling /6 Sæler /6 Den ekstensive overvågning har for de fleste arters vedkommende et stort element af kortlægning i sig, og det kan ikke med bestemthed forudsiges, over hvor lang en årrække overvågningen skal løbe, før kortlægningen er afsluttet. Det gælder således udpræget for karplanter (ansvarsarter), natsommerfugle og vindelsnegle. Når kortlægningsfasen er overstået, vil de tekniske anvisninger for de pågældende arter blive justeret i overensstemmelse hermed. Overvågningen vil herefter blive mere fokuseret på de recente udbredelsesområder og inkludere potentielle levesteder og omgivende områder, som vil blive defineret og fastlagt ud fra de enkelte arters spredningspotentiale. 3.4 Overvågning af arter i 2009 Miljøcentrenes overvågning af arter i NOVANA har i 2009 omfattet i alt 16 arter, som er afrapporteret i denne rapport, fordelt på artsgrupperne padder, natsommerfugle, muslinger og karplanter (Bilag II) (Tabel 3.4.1). 16

19 Herudover har overvågningen omfattet yderligere en række arter af karplanter (ansvarsarter), mos (blank seglmos) padder og flagermus samt markfirben (Tabel 3.3.1). For disse arter er overvågningen blevet forlænget til også at omfatte Resultaterne herfra vil blive præsenteret i rapporten for Tabel Arter på Habitatdirektivets Bilag II og IV samt ansvarsarter, der er overvåget af miljøcentrene i 2009, og som afrapporteres i denne rapport (se forklaring for de anvendte forkortelser for miljøcentre i Tabel 3.4.2). ART MILJØCENTER ÅLB ÅRH RIN RIB ODE ROS NYK Klokkefrø X X X Natsommerfugle X X X X X X X T. malermusling X X X Gul stenbræk X X Enkelt månerude X X Fruesko X Mygblomst X X X X X For de fleste arter vil overvågningen i 2009 sammen med overvågningen i udgøre en baseline, som resultaterne af overvågningen i de kommende år kan sammenlignes med. For disse arter vil det ikke i første omgang være muligt med sikkerhed at vurdere trends i bestandsstørrelser og udbredelse. Tidsserier For nogle af de overvågede arter foreligger der data i tidsserier, som gør det muligt at sammenligne bestandsstørrelser og udbredelser og eventuelle ændringer i disse. Det gælder for fire arter af karplanter på EF- Habitatdirektivets Bilag II (mygblomst, gul stenbræk, fruesko og enkelt månerude) og også i et vist omfang hedepletvinge og eremit. Artsgennemgang Arterne på Habitatdirektivets bilag, der fremgår af Tabel 3.4.1, vil i det følgende blive gennemgået på en ensartet måde, som indledningsvis omfatter oplysninger om levested, bevaringsstatus og kriterier for gunstig bevaringsstatus samt om overvågningsmetoden. Resultaterne af overvågningen vises som standard i en tabel og en figur, og de vigtigste resultater kommenteres efterfølgende, og der afsluttes med en samlet vurdering af udviklingen af artens udbredelse og bestandsforhold. I tabeller med angivelse af lokaliteter og UTM-kvadrater har der tidligere været skelnet geografisk mellem amterne. I denne rapport skelnes der mellem geografiske regioner, som sammen med de overvågningsansvarlige miljøcentre i disse regioner fremgår af Tabel

20 Tabel Geografiske regioner og tilhørende miljøcentre (overvågningsansvarlig). MILJØCENTER Geografisk overvågningsområde Aalborg (ÅLB) Nordjylland Århus (ÅRH) Østjylland Ringkøbing (RIN) Midt- og Vestjylland Ribe (RIB) Sydjylland Odense (ODE) Fyn Roskilde (ROS) Nordsjælland Nykøbing Falster (NYK) Sydsjælland m. øer (Lolland, Falster og Møn) Roskilde (ROS) Bornholm Fordelingen af geografiske overvågningsområder på miljøcentre i Miljøministeriets By- og Landskabsstyrelse fremgår af Figur Figur Overvågningsområder fordelt på miljøcentre (By- og Landskabsstyrelsen). Miljøcenter Ringkøbing Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Århus Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Ribe Miljøcenter Odense Miljøcenter Nykøbing F Miljøcentrenes overvågning/kortlægning af enkelte arter er for nogle arters vedkommende suppleret med løsfund, som kan stamme fra andre overvågningsaktiviteter i Miljøcentrene (fx overvågning af naturtyper) og indtastet som artsfund i eller fra ekspertvaliderede indberetninger til hjemmesiden: 18

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

OVERVÅGNING AF ARTER

OVERVÅGNING AF ARTER AARHUS UNIVERSITET AFDELING FOR VILDTBIOLOGI OG BIODIVERSITET TEMADAG: REGISTRERING OG VURDERING AF NATURENS TILSTAND 15. DECEMBER 2009 OVERVÅGNING AF ARTER OGLEVESTEDSVURDERINGER Afd. for Vildtbiologi

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 644, 2007. Arter 2006 NOVANA

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 644, 2007. Arter 2006 NOVANA Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 644, 2007 Arter 2006 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 644, 2007 Arter

Læs mere

ARTER 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. 766 2010 AU AARHUS UNIVERSITET

ARTER 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. 766 2010 AU AARHUS UNIVERSITET ARTER 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 766 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ARTER 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 766 2010 Bjarne Søgaard Stefan Phil1 Peter

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Arter 2004-2005. Faglig rapport fra DMU, nr. 582

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Arter 2004-2005. Faglig rapport fra DMU, nr. 582 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Arter 2004-2005 Faglig rapport fra DMU, nr. 582 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Arter 2004-2005 Faglig rapport fra DMU,

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Sortplettet blåfugl Maculinea arion teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Sortplettet blåfugl Maculinea arion teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Per Stadel, Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A10 Version: 1.0

Læs mere

Fruesko Cypripedium calceolus teknisk anvisning til intensiv overvågning

Fruesko Cypripedium calceolus teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A32 Version: 1.0 Oprettet: 29-01-2004 Titel: Overvågning af fruesko Gyldig

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af natsommerfugle. Version: 1

0 Indhold. Titel: Overvågning af natsommerfugle. Version: 1 Titel: Overvågning af natsommerfugle Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Flemming Helsing² ¹ Aarhus Universitet ² Flemming Helsing Naturconsult Henvisning

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Markfirben Lacerta agilis teknisk anvisning til ekstensiv overvågning og kortlægning

Markfirben Lacerta agilis teknisk anvisning til ekstensiv overvågning og kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Lars Christian Adrados, Bjarke Huus Jensen Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl

0 Indhold. Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A132 Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Danmarks Naturdata. Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø

Danmarks Naturdata. Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø Danmarks Naturdata Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø Danmarks Naturdata Danmarks Naturdata er en del af det fællesoffentlige partnerskab om Miljøportalen mellem Miljøministeriet,

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

ARTER. Deltagerliste vedlagt.

ARTER. Deltagerliste vedlagt. Beslutningsreferat af møde om høringssvar vedrørende overvågning af arter og terrestriske naturtyper den 27. februar 2003 afholdt på Botanisk Institut, Københavns Universitet Deltagerliste vedlagt. Hans

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

ARTER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

ARTER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr ARTER 2014 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 168 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ARTER 2014 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Maltrup Skov Natura 2000-område nr. 174 Habitatområde H 153 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Maltrup Skov nr. 174. Habitatområde H153 Guldborgsund

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Maglebjerg. Kalvebakke. Kongshøj. Kyversmosegård. Bakkelygård. Bjergene. Råby Sandlodder. Kobbelgård. Kobbelgårdshuse. Borgbjerg

Maglebjerg. Kalvebakke. Kongshøj. Kyversmosegård. Bakkelygård. Bjergene. Råby Sandlodder. Kobbelgård. Kobbelgårdshuse. Borgbjerg Basisanalyse for Natura 2000 område 183, Busemarke Mose og Råby Sø Storstrøms Amt 2006 Flynderbanke hersly Vosgård Torstenbanke Råby Oved Bushøj Harebanke Bobjerg Harebankegård Store Stættebanke Bobjerggård

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

FUGLE 2004-2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49 2013

FUGLE 2004-2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49 2013 FUGLE 2004-2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE 2004-2011 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder.

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder. Kvækkende strandtudse Udarbejdet af Amphi-Consult/Rana-Consult v. Peer Ravn December, 2012 Naturplejeprojektet har understøttet bestanden af Stor Kobbersneppe. Baggrund for Naturprojekt for Agersøs strandenge,

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen, Bombina bombina, var

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult e-mail: lb@amphi.dk Indhold: Grundregler for nyanlæg Grundregler for oprensning Anlæg og Pleje Nødvendige undersøgelser

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Natura 2000-planproces ( ) Dialog med lodsejere Naturstyrelsen Storstrøm Nykøbing F den 9. april 2014

Natura 2000-planproces ( ) Dialog med lodsejere Naturstyrelsen Storstrøm Nykøbing F den 9. april 2014 Natura 2000-planproces (2016-21) Dialog med lodsejere Naturstyrelsen Storstrøm Nykøbing F den 9. april 2014 Tamosen, Tystrup Sø, Suså (N163) Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/ Claus Jespersen 2. Det

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139, Habitatområde H123, Fuglebeskyttelsesområde F109 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere