Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal"

Transkript

1 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25, Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25, Favrskov Kommune 25,20 25,70 25, Randers Kommune 25,60 25,60 25, Ringkøbing-Skjern Kommune 24,30 24,70 24, Mariagerfjord Kommune 25,70 25,70 25,70 Kommuner i Region Midtjylland (2) 25,04 25,09 25,10 Gennemsnit 25,17 25,32 25,37 Grundskyldpromille 706 Syddjurs Kommune 34,00 34,00 34, Norddjurs Kommune 33,23 33,23 34, Favrskov Kommune 24,32 24,32 24, Randers Kommune 27,93 27,93 27, Ringkøbing-Skjern Kommune 29,86 29,56 29, Mariagerfjord Kommune 26,00 26,00 26,00 Kommuner i Region Midtjylland (2) 24,963 25,305 25,255 Gennemsnit 29,34 29,26 29,33 Beskatningsniveau (pct.) 706 Syddjurs Kommune 25,87 25,88 25, Norddjurs Kommune 24,78 24,78 25, Favrskov Kommune 24,89 25,34 25, Randers Kommune 25,55 25,55 25, Ringkøbing-Skjern Kommune 24,37 24,71 24, Mariagerfjord Kommune 25,49 25,48 25,45 Kommuner i Region Midtjylland (2) 24,88 24,94 24,93 Gennemsnit 25,17 25,31 25,32 Beskatningsgrundlag pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit

2 BESKATNING OG UDLIGNING Udskrivningsprocent Definition: Den primærkommunale udskrivningsprocent. Kommentar: For Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, der varetager både primær- og amtskommunale opgaver, er anført den samlede udskrivningsprocent. Ved udregningen af den gennemsnitlige udskrivningsprocent for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes udskrivningsprocent vægtet ift. kommunens andel af udskrivningsgrundlaget. Grundskyldpromille Definition: Den primærkommunale grundskyldpromille. Kommentar: Grundskyldspromillen fastsættes til mindst 16 promille og højest 34 promille. Før kommunalreformen i 2007 kunne de daværende amter opkræve grundskyld med 10 promille, og primærkommunerne mellem 6 og højst 24 promille. I forbindelse med kommunalreformen er kommunernes maksimale afgiftspromille forøget med amternes promille. Der kan derfor forekomme et spring i dækningsafgiftspromillen fra 2006 til Som følge af 'Lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet' skal grundskyldpromillen for med mindre kommunen har fået tilladelse til andet - være uændret ift for alle kommuner, der er en del af en kommunesammenlægning i forbindelse med kommunalreformen, mens grundskyldpromillen for de øvrige kommuner ikke kan hæves. Ved udregningen af den gennemsnitlige grundskyldpromille for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes grundskyldpromille vægtet ift. kommunens andel af grundværdierne. Beskatningsniveau (pct.) Definition: Kommunens indtægter fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i procent af kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier samt for et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for ,5 pct., for ,5 pct., for pct., for ,4 pct., for ,6 pct. og for ,7 pct. Frem til 2003 beregnes beskatningsniveauet på grundlag af endelige tal. Fra 2004 og frem beregnes beskatningsniveauet på grundlag af foreløbige opgørelser. For så vidt angår ejendomsværdiskatten foreligger der kun én opgørelse. Kommentar: Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat ift. kommunens beskatningsgrundlag. For årene 1993 til 1999 vedrører beskatningsniveauet indtægter fra indkomstskat og grundskyld, mens nøgletallet fra tillige indeholder provenu fra ejendomsværdiskat. Ved udregningen af det gennemsnitlige beskatningsniveau for to eller flere kommuner er den enkelte kommune vægtet ift. kommunens andel af beskatningsgrundlaget. Beskatningsgrundlag pr. indb. Definition: Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag, inkl. ligningsprovenu, tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat i kr. pr. indb. 1. januar. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for ,5 pct., for ,5 pct., for pct., for ,4 pct. og for ,6 pct. Kommentar: Udskrivningsgrundlaget er udregnet som anført i nøgletallet ovenfor, dvs. som kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat inkl. skat af udlændinge med begrænset skattepligt. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Det kommunale budget' og Danmarks Statistiks 2

3 Økonomi - udgifter Bruttodriftsudgifter pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttoanlægsudgifter pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttodriftsudg. til serviceydelser og adm. pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttodriftsudg. til teknisk service pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttodriftsudg. til folkeskoleområdet pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttodriftsudg. til uddannelse i øvrigt pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit

4 Økonomi - udgifter Bruttodriftsudg. til bibl./kultur/folkeopl. pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttodriftsudg. til sundhedsydelser pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttodriftsudg. til børnepasning pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttodriftsudg. til ældreomsorg pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttodriftsudg. til anden social service pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttodriftsudg. til administration pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit

5 Økonomi - udgifter Bruttodriftsudg. til lønpuljer pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Bruttodriftsudg. til overførsler pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Udgifter i alt pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit

6 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudgifter pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-6 * : Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. Beskrivelse: Hovedkonto 0-6 i Budget- og regnskabssystem for kommuner vedrører både de brugerfinansierede og de skattefinansierede serviceydelser, som kommunerne varetager. Det drejer sig om byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, forsyningsvirksomheder m.v., transport og infrastruktur, undervisning og kultur, sundhedsområdet, sociale opgaver og beskæftigelse samt administration. Kommentar: Udgifterne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er i perioden korrigeret for amtskommunale udgifter. Den primærkommunale andel er fastsat til 60 pct., og den amtskommunale andel udgør 40 pct. af udgifterne. Se i øvrigt det indledende afsnit til ØKONOMI. I perioden fra 1996 til 2005 er der desuden foretaget korrektion for København og Frederiksberg kommuners indbetaling til Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS). Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttoanlægsudgifter pr. indb. Definition: Bruttoanlægsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-6 * : Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. Beskrivelse: Bruttoanlægsudgifter er kommunens udgifter til anlægsarbejder på hele et kommunale område. Hovedkonto 0-6 i Budget- og regnskabssystem for kommuner vedrører både de brugerfinansierede og de skattefinansierede serviceydelser, som kommunerne varetager. Det ddrejer sig om byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, forsyningsvirksomheder m.v., transport og infrastruktur, undervisning og kultur, sundhedsområdet, sociale opgaver og beskæftigelse samt administration. Kommentar: Udgifterne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er i perioden korrigeret for amtskommunale udgifter. Den primærkommunale andel er fastsat til 60 pct., og den amtskommunale andel udgør 40 pct. af udgifterne. Se i øvrigt det indledende afsnit til ØKONOMI. Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttodriftsudgifter til serviceydelser og administration pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , 5.01, 5.04, , , , 5.98 * 1994: Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , 5.01, 5.04, 5.05, , , , 5.98 * : Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , , 5.01, , , , 5.98 * 1998: Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , , , , , 5.98 * : Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , , , , , 5.98 * : Hkt. 0 og 2-6, ekskl. funktionerne , , , 5.98 * : Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne , , , , , , (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), 6

7 , og * : Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne , , , , , , (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), og * Fra 2012: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne , , , , , , , (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), (grp ), og Beskrivelse: Hovedkonto 0-6 omfatter de samlede kommunale bruttodriftsudgifter. Bruttodriftsudgifter til serviceydelser og administration angives ved at undtage udgifter til forsyningsområdet og indkomstoverførsler. Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Funktionerne , , og vedrørende 2007 er specifikke for Bornholms Kommune og er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttodriftsudgifter til teknisk service pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0 og 2 i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-2 ekskl. funktionerne og * Fra 2001: Hkt. 0 og 2 ekskl. funktion , som er specifik for Bornholms Kommune. Beskrivelse: Hovedkonto 0 og 2 dækker områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturbeskyttelse, vandløbsvæsen, miljøbeskyttelse m.v, redningsberedskab, kommunale veje, kollektiv trafik samt havne. Kommentar: Hovedkonto 0 og 2 dækker områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturfredning, vandløbsvæsen, øvrige miljøforanstaltninger, naturbeskyttelse m.v., redningsberedskab, kollektiv trafik, havne samt vejvæsen. Kommunalreformen: Bemærk, at der på natur og miljøområdet flyttes en række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne, der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til folkeskoleområdet pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktionerne og * Fra 2007: Funktionerne , , samt (grp. 001 og 004). Beskrivelse: Funktionerne dækker folkeskoleområdet inkl. Pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunale specialskoler, kommunernes betaling for specialundervisning i regionale tilbud samt statslige og private skoler. Nøgletallet er eksklusive udgifter til skolefritidsordninger. Kommunalreformen: Bemærk, at der på specialundervisningsområdet flyttes en række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne. Ligeledes skal det bemærkes at "Amtscentralerne", som indgår i nøgletallet i perioden , pr. 1. januar 2007 er blevet selvejende institutioner i regi af CVU. Der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. 7

8 Bruttodriftsudgifter til uddannelse i øvrigt pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion og * 1999: Funktion og * : Funktion og * fra 2007: Funktion , (ekskl. grp. 001 og 004), , og Beskrivelse: Funktionerne vedrører alle udgifter på uddannelsesområdet med undtagelse af folkeskoleområdet. Disse inkluderer befordring af elever, sprogstimuleirng af tosprogede børn, efterskoler og ungdomskostskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, specialpædagogisk bistand, produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser, daghøjskoler samt tilskud til selvejende uddannelsesinstitution (for Bornholms Kommune tillige regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet). Bruttodriftsudgifter til folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning m.v. pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : * Fra 2007: Beskrivelse: Funktionerne dækker folkebiblioteker, kulturel virksomhed såsom museer, biografer, teatre og musikarrangementer samt folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Kommunalreformen: Bemærk, at der på kulturområdet flyttes en mindre række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne, der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion , * 1995: Funktion * : Funktion * Fra 2007: Hkt. 4 Beskrivelse: Funktionerne vedrører de kommunale udgifter til sundhedsområdet. Kommunalreformen: Bemærk, at der, som følge af kommunalreformen og ændringen i både opgaverne og finansieringen på sundhedsområdet, er databrud fra 2006 til Bruttodriftsudgifter til børnepasning pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 3.05 og funktionerne * : Funktion , og * Fra 2012: Funktion , (grp. 004) samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører udgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber samt særlige dagtilbud og åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. 8

9 Bruttodriftsudgifter til ældreomsorg pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), , , 5.80, 5.93 * 1994: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), , , 5.80 * : Funktion 5.02, 5.29, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), * 1997: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), * : Funktion 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), * Fra 2007: Funktion Beskrivelse: Funktionerne vedrører ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede samt plejehjem og beskyttede boliger. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Bruttodriftsudgifter til anden social service pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.03, , 5.33, , , 5.99 * 1994: Funktion 5.03, 5.09, , 5.33, , , 5.99 * 1995: Funktion 5.03, 5.09, , , , 5.99 * : Funktion 5.03, 5.09, , , , 5.99 * : Funktion , , , , 5.99 * : Funktion , , , , 5.99 * : Funktion , , , , 5.99 * : Funktion , , , , , , , , , , (grp. 004, 005 og 007), , samt * : Funktion , , , , , , , , , , (grp. 004, 005 og 007), , samt * Fra 2012: Funktion , , , , , , , , , , (grp. 004, 005 og 007), , (grp. 001, 002, 005, 006, 009 og 010), samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge; div. hjælpemidler til ældre og handicappede; vederlag og hjælp til pasning af døende i eget hjem; rådgivning; tilbud til voksne med særlige behov; revalidering, jobcentre og løntilskud til fleksjob, servicejob, seniorjob og andre løntilskudsstillinger samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål. Kommentar: Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem har kommunerne overtager ansvaret for finansieringen af udgifter til forsikrede ledige pr. 1. januar Dette medfører databrud mellem 2009 og Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til administration pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Hkt. 6 * : Hkt. 6 ekskl. funktion 6.70 * : Hkt. 6 ekskl. funktionerne , og * Fra 2010: Hkt. 6 ekskl. funktionerne og Beskrivelse: Funktionerne vedrører udgifter til politisk og administrativ organisation (f.eks. kommunalbestyrelsen, sekretariat og forvaltninger) samt erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. 9

10 Budgetterede bruttodriftsudgifter til lønpuljer pr. indb. Definition: Budgetterede bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 6.70 * Fra 2007: Funktion Bemærk,at data for alle år er budgettal. Beskrivelse: Funktionen vedrører lønpuljer. Lønpuljer omfatter lønudgifter, som det ikke ved budgettets vedtagelse har været muligt at fordele på anvendelsesområde. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.01, 5.04, , , , 5.98 * 1994: Funktion 5.01, 5.04, 5.05, , , , 5.98 * : Funktion 5.01, , , , 5.98 * 1998: Funktion , , , 5.98 * : Funktion , , , 5.98 * : Funktion , , , 5.98 * : Funktion , , , , (ekskl. grp. 004 og 005), , samt * Fra 2012: Funktion , , , , (ekskl. grp. 004 og 005), , (grp ), samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører tilbud til udlændinge, førtidspensioner og personlige tillæg, kontante ydelser, revalidering samt beskæftigelsesordninger. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Udgifter i alt pr. indb. Definition: Samlede bruttodrifts- og bruttoanlægsudgifter (vedrørende både skattefinansieret virksomhed og forsyningsvirksomhed) i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-6 * : Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. 10

11 Økonomi Indtægter Indtægter fra indkomstskat pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Indtægter fra ejendomsskat pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Indtægter fra selskabsskat pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Indtægter fra tilskud og udlign. pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Indtægter fra refusioner mv. pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit

12 ØKONOMI - Indtægter Indtægter fra indkomstskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 8.90, 8.93 og 8.96, dranst 7, hovedart 7 og 8 * : Funktion 7.90, 7.93 og 7.96, dranst 7, hovedart 7 og 8 * Fra 2007: Funktion , og , dranst 7, hovedart 7 og 8 Kommentar: Indtægter fra indkomstskat vedrører kommunal indkomstskat, skat pålignet visse indkomster samt øvrige skatter og afgifter. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Indtægter fra ejendomsskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion * : Funktion 8.91, * : Funktion 7.91, , dranst 7 alle arter * Fra 2007: Funktion , dranst 7 Beskrivelse: Indtægter fra ejendomsskat på funktionerne omfatter ejendomsværdiskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom. Kommentar: Fra år (begge inkl.) indeholder nøgletallet provenu fra ejendomsværdiskat. Fra 2007 overgår ejendomsværdiskat til staten og udgår derfor igen af nøgletallet. Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenligne nøgletallet for 2000 med de tidligere år, ligesom det heller ikke umiddlebart er muligt at sammenlige nøgletallet for 2007 med tidligere år. Funktion 7.91 Ejendomsværdiskat er overtaget af staten fra 2007, og udgår derfor af dette nøgletal. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Indtægter fra selskabsskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 8.92, dranst 7, alle arter * : Funktion 7.92, dranst 7, alle arter * Fra 2007: , dranst 7 Beskrivelse: Indtægter fra selskabsskat er indtægter fra beskatning af aktieselskaber m.v. samt fonde. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. 12

13 Indtægter fra tilskud og udligning pr. indb. Definition: Nettobeløb i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion , dranst 7, alle arter * : Funktion , dranst 7, alle arter * Fra 2007: , dranst 7 Beskrivelse: Nettoindtægter/udgifter fra udligningsordningerne dækker bl.a. udligning af forskelle i beskatningsgrundlag, udgiftsbehov, udlændinge, andre tilskud og udligningsordninger samt det generelle statstilskud. Reguleringer vedrørende tidligere år er også medregnet. Et negativt tal betyder, at kommunen er nettobidragyder til udligningen, mens et positivt tal betyder, at kommunen modtager penge i den mellemkommunale udligningsordning. Kommunalreformen: I forbindelse med kommunalreformen er der også vedtaget en ny udligningsreform, hvor grundlaget for beregning af udligning kommunerne imellem er ændret. Idet selve beregningsmetoden er ændret i udligningssystemet, er der tale om et databrud fra 2006 til Bemærk at Bornholms Kommune varetager en række udviklingsopgaver i regionalt regi. Som følge heraf modtager kommunen en del af statens tilskud til regionerne vedr. udviklingsopgaver. Varetagelsen af de regionale opgaver betyder ligeledes, at Bornholms Kommune er fritaget for at betale en væsentlig del af udviklingsbidraget fra kommune til region. Begge dele har en positiv effekt på nøgletallet for Bornholms Kommune. Indtægter fra refusioner mv. pr. indb. Definition: Indtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hovedkonto 0-6 (ekskl. funktionerne og ), dranst 1 og 2, hovedart 8 * Fra 2001: Hovedkonto 0 og 2-6, dranst 1 og 2, hovedart 8 Beskrivelse: Refusionsindtægter mv. på hovedkonto 0 og 2-6 vedrører statsrefusioner og statslige tilskud. Refusioner mv. er afgrænset ved hovedart 8, og ikke ved dranst 2. Herved opnås, at udover kommunens indtægter i form af statens bidrag til indkomstoverførsler og visse serviceområder, så indgår også en række statslige tilskud i nøgletallet. Statslige tilskud omfatter f.eks. grundtilskud for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet. Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. 13

14 Gæld og likviditet Langfristet gæld pr. 1/1 pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Likvide aktiver pr. 1/1 pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Likviditet efter kassekreditreglen pr. indb. 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Serviceniveau (gns=1,00) 706 Syddjurs Kommune 0,99 1,02 1, Norddjurs Kommune 0,99 0, Favrskov Kommune 1,01 0, Randers Kommune 1,01 1, Ringkøbing-Skjern Kommune 0,98 0,97 0, Mariagerfjord Kommune 0,98 1 0,99 Kommuner i Region Midtjylland (2) 0,99 0,98 0,99 Gennemsnit 0,99 1 0,99 Skat/service-forhold (gns 1,00) 706 Syddjurs Kommune 1,04 1,02 1, Norddjurs Kommune 1,02 1 1, Favrskov Kommune 1,01 1,02 1, Randers Kommune 1,03 1,01 1, Ringkøbing-Skjern Kommune 1,02 1,02 1, Mariagerfjord Kommune 1,04 1,03 1,03 Kommuner i Region Midtjylland (2) 1,01 1,01 1,01 Gennemsnit 1,03 1,02 1,02 14

15 GÆLD OG LIKVIDITET Langfristet gæld pr. 1/1 pr. indb. Definition: Status ultimo året før i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion * : Funktion * : Funktion * Fra 2007: Funktion For 2007 bemærkes, at status er opgjort primo Beskrivelse: Den finansielle status ultimo året før vedrører kommunens gæld til banker, realkreditforeninger, forsikringsselskaber m.v. Nøgletallet omfatter desuden gæld til henholdsvis staten, kommuner og regioner som følge af delingsaftalen i forbindelse med kommunalreformen. Kommentar: Eftersom gældsposten er opgjort ultimo året før, er nøgletallet ved kommunesammenlægninger på Bornholm i 2003 og Ærø i 2006 dannet ved at addere de oprindelige kommuners gældsposter ultimo året, hvor de ophørte, og dividere med indbyggertallet pr. 1. januar i den sammenlagte kommune året efter. For 2007 er status opgjort primo 2007 på baggrund af kommunernes åbningsbalancer. Kommunalreformen: Udover den nævnte opgørelsesmetode for 2007 er der ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Kilde: Kommunernes indberetning af den finansielle status til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Likvide aktiver pr. 1/1 pr. indb. Definition: Status ultimo året før i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion * : Funktion * Fra 2007: Funktion For 2007 bemærkes, at status er opgjort primo Beskrivelse: Den finansielle status vedrører kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter, værdien af obligationsbeholdningen samt likvide aktiver udstedt i øvrige EU/EØS-lande. Kommentar: Eftersom de likvide aktiver er opgjort ultimo året før, er nøgletallet ved kommunesammenlægninger på Bornholm i 2003 og Ærø i 2006 dannet ved at addere de oprindelige kommuners likvide aktiver ultimo året, hvor de ophørte, og dividere med indbyggertallet pr. 1. januar i den sammenlagte kommune året efter. For 2007 er status opgjort primo 2007 på baggrund af kommunernes åbningsbalancer. Eftersom der er tale om en opgørelse af de likvide aktiver den 31. december kan kommunens ind- og udbetalingspraksis bevirke, at saldi på funktionerne udviser negative beløb netop denne dag. Kommunalreformen: Udover den nævnte opgørelsesmetode for 2007 er der ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Kilde: Kommunernes indberetning af den finansielle status til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Likviditet opgjort efter kassekreditreglen pr. indb. Definition: Likviditeten i kr. pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen ultimo 4. kvartal - dog er 2012-tallet opgjort ultimo 1. kvt. Beskrivelse: Over årets 12 måneder må den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter, ikke overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktionerne Likvide aktiver. Denne regel kaldes kassekreditreglen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Kilde: Kommunernes indberetning af likviditeten opgjort efter kassekreditreglen for 4. kvartal i året til Økonomi- og Indenrigsministeriet - dog er 2012-tallet opgjort ultimo 1. kvt. 15

16 SERVICE, PERS.FORBRUG OG UDLICITERING Serviceniveau (gns=1,00) Definition: Kommunens nettodriftsudgifter, korrigeret for regionale lønvariationer, i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov (landsudligningen) i kr. pr. indbygger 1. januar. Med vedtagelsen af L191 (Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner) bliver beregningen af udgiftsbehovet ændret med virkning fra Bemærk, at nøgletallet her tager udgangspunkt i udgiftsbehovet, som det er defineret før vedtagelsen af L191. Beskrivelse: Serviceniveauet angiver forholdet imellem kommunens udgifter pr. indbygger og de udgifter, som kan henføres til udgiftsbehov som følge af den aldersmæssige og sociale sammensætning i kommunen pr. indbygger. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, idet udgifter, udover udgiftsbehov grundet den befolkningsmæssige sammensætning, er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet. I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser. Kommentar: Serviceniveauet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et serviceniveau over, under eller lig med 1, afhængigt af om nettodriftsudgifterne overstiger udgiftsbehovene eller omvendt. Et serviceniveau med en værdi større end 1 angiver at kommunen tilbyder en service der ligger over det gennemsnitlige niveau, mens et niveau under 1 indikerer at kommunen har valgt et serviceniveau lavere end gennemsnittet for landet. Bemærk, at ved beregning af serviceniveau før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område. Det skal endvidere bemærkes, at beregningen af serviceniveauet er foretaget ved en modelkørsel, der omfatter samtlige kommuner, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at udregne serviceniveauet for den enkelte kommune ved hjælp af de angivne kilder. Korrektionen af nettodriftsudgifterne for regionale lønforskelle sker, fordi et højt udgiftsniveau til dels kan forklares ved høje regionale lønudgifter og ikke blot som et resultat af højt serviceniveau. Korrektionen betyder derfor generelt et lavere serviceniveau for kommuner, som er beliggende i geografiske højtlønsområder. Bemærk, at nøgletallet udgiftsbehov indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I nøgletallet serviceniveau er der anvendt et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter. Kommunalreformen: Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i serviceniveauet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år. Bemærk især, at et fald eller en stigning i 2007 ikke nødvendigvis er udtryk for en ændring i det faktiske serviceniveau. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1. Skat/service-forhold (gns=1,00) Definition: Kommunens budgetterede beskatningsniveau normeret ift. det landsgennemsnitlige beskatningsniveau divideret med serviceniveauet. Beskrivelse: Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, set i forhold til den service, som kommunen tilbyder. Beskatningsniveauet er et beregnet udtryk for kommunens beskatning af borgerne (jf. nøgletallet 'Beskatningsniveau'), mens serviceniveauet er udregnet ud fra kommunens nettodriftsudgifter ift. udgiftsbehovene, jf. nøgletallet 'Serviceniveau' ovenfor. Skat/service-forholdet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et skat/service-forhold over, under eller lig med 1. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver at kommunen tilbyder en relativ høj service ift. den beskatning som borgerne oplever, mens et niveau større end 1 betyder, at borgerne i kommunen betaler en relativ høj skat set ift. den service som kommunen tilbyder. Kommentar: Skat/service-forholdet er et udtryk for kommunernes forskellige økonomiske vilkår. Skat/service-forholdets niveau kan således henføres til to faktorer - kommunens beskatningsgrundlag og/eller kommunens udgiftsbehov. Et lavt beskatningsgrundlag i kommunen vil have tendens til at give et højt beskatningsniveau som medfører et skat/service-forhold større end 1. Det skyldes, at kommuner med lavt beskatningsgrundlag er nødt til at fastsætte højere skatteprocenter for at opnå det tilstrækkelige provenu. Høje udgiftsbehov vil ligeledes trække i retning af et skat/service-forhold større 16

17 end 1, eftersom større behov med de samme udgifter vil udtrykke et lavere serviceniveau. Et lavt beskatningsgrundlag og høje udgiftsbehov vil således alt andet lige medføre et højt niveau for skat/service-forholdet. Et lavt niveau for skat/service-forholdet skyldes omvendt et højt beskatningsgrundlag og/eller lave udgiftsbehov. Korrektionen af nettodriftsudgifterne for regionale lønforskelle sker, fordi et højt udgiftsniveau til dels kan forklares ved høje regionale lønudgifter og ikke blot som et resultat af højt serviceniveau. Korrektionen betyder derfor generelt et højere skat/service-forhold for kommuner, som er beliggende i geografiske højtlønsområder. Bemærk, at nøgletallet udgiftsbehov indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I skat/service-forholdet indgår der via serviceniveauet et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter. Bemærk desuden, at ved beregning af skat/service-forhold før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område. Kommunalreformen: Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i skat/service-forholdet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1. Det beregnede skat/service-forhold (gns=1,00) Definition: Dette nøgletal adskiller sig fra det almindelige skat/service-forhold ved, at den budgetterede skatteudskrivning er erstattet af et beregnet mål for skatteudskrivning. Derudover er definitionen den samme. Det beregnede mål for skatteudskrivning er et estimat på den skatteudskrivning, der er nødvendig for, at kommunen kan finansiere sine driftsudgifter (ikke anlæg) samt afdrag på lån/nettorenteudgifter. Beregningen tager højde for, at kommunen finansierer en del af driftsudgifterne vha. andre kilder i form af udligning og tilskud, øvrige skatter og momsudligning (før 2007). Beskrivelse: Nøgletallet måler forholdet imellem beskatningsniveau og serviceniveau i lighed med det alm. skat/service-forhold. Forskellen på de to nøgletal er, at det beregnede skat/service-forhold er upåvirket af anlægsudgifter. Anlægsudgifter, for så vidt som disse ville påvirke skatteudskrivningen efter fradrag af finansiering fra eventuel låneoptagelse og kasseforbrug, er således holdt ude af den beregnede skatteudskrivning. Anlægsudgifter kan skævvride forholdet imellem beskatningsniveau og serviceniveau. Antag f.eks. 100% skattefinansiering af et anlægsprojekt. Dette vil øge beskatningsniveauet, selvom serviceniveauet er uændret, da serviceniveauet udelukkende er baseret på driftsudgifter. Det almindelige skat/service-forhold er dermed følsomt overfor udsving i anlægsbudgetterne i det enkelte år. Ved i stedet at bruge et mål for den nødvendige skatteudskrivning til finansiering af driften alene, opnås det, at såvel beskatningsniveau som serviceniveau i det beregnede skat/service-forhold er uafhængigt af udsving i anlægsudgifter. Kommentar: Bemærk, at ved beregning af skat/service-forhold før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område. Se i øvrigt beskrivelser og kommentarer til nøgletallene 'Skat/service-forhold' og 'Serviceniveau'. Bemærk vedrørende Herning at særlige konteringsforhold gør, at det viste tal for 2005 hverken kan sammenlignes med øvrige år eller andre kommuner. Kommunalreformen: Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i skat/service-forholdet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1. 17

18 Børnepasning - Udgifter tilskud Samlede pasningsudg. (brutto) pr årig 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Udg. til søskenderabat og fripladser pr årig 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2-årige 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) U U U Månedlig takst for vuggestueplads for 0-2-årige 706 Syddjurs Kommune U U U 707 Norddjurs Kommune Favrskov Kommune U U U 730 Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune U U U 846 Mariagerfjord Kommune U U U Kommuner i Region Midtjylland (2) U U U Månedlig takst for børnehaveplads for 3-5-årige 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland U U U Månedl. takst for SFO for 6-9-årige 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) U U U 18

19 BØRNEPASNING UDGIFTER OG TILSKUD Samlede pasningsudgifter (brutto) pr årig Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr årig på flg. funktioner: * : Funktionerne 3.05, 3.10 grp. 04, 5.10 (ekskl. grp. 06), , 5.18 og * : Funktionerne , , (grp. 004), , samt * Fra 2012: Funktionerne , (grp. 004), (grp. 004), , samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogsike tilbud og legesteder. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens samlede udgifter til børnepasning, inklusiv fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn. Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Udgifter til søskenderabat og fripladser pr årig Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr årig på flg. funktioner: * : Funktionerne 3.05 (grp ), 5.10 (grp , og 17) * : Funktionerne (grp. 002 og 003), (grp. 017), (grp. 002), (grp. 002) samt (grp. 007). * Fra 2009: Funktionerne (grp. 002 og 003), (grp. 017), (grp. 002) samt (grp. 007). Beskrivelse: Nøgletallet viser udgifter til søskenderabat og fripladser i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, puljeordninger og åbne pædagogiske tilbud. Kommentar: De omfattede bruttodriftsudgifter i dette nøgletal udgør en delmængde af bruttodiftsudgifterne i nøgletallet "Samlede pasningsudgifter (brutto) pr årig" Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. 19

20 BØRNEPASNING TAKSTER Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2-årige Definition: Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i dagpleje for børn i aldersgruppen 0-2 år. Kommentar: Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling. Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner. Kilde: For : Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen RES8 og fra 2000: Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Månedlig takst for vuggestueplads for 0-2-årige Definition: Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i vuggestue for børn i aldersgruppen 0-2 år. Kommentar: Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling. Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner. Kilde: For : Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen RES8 og fra 2000: Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Månedlig takst for børnehaveplads for 3-5-årige Definition: Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i børnehave for børn i aldersgruppen 3-5 år. Kommentar: Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling. Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner. Kilde: For : Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen RES8 og fra 2000: Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Månedlig takst for SFO for 6-9-årige Definition: Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i skolefritidsordninger for børn i aldersgruppen 6-9 år. Kommentar: Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst og antallet af betalingsfri måneder. En heltidstakst dækker over mulighed for pasning i morgen- og eftermiddagstimerne eller hele dagen. Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner. Kilde: Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. 20

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag 2018-21 Budgetsammendrag 0022 Jordforsyning 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 0025 Faste ejendomme 20.240-27.862 20.240-27.871 20.240-27.871 20.240-27.871 0028 Fritidsområder 5.503-912 5.503-912

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 2-29 2-29 2-29 2-29 25 Faste ejendomme 6.473-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 28 Fritidsområder

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 07.22 Renter af likvide aktiver -3.734-3.427-3.107-3.201 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Forventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt

Forventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt UDDANNELSES-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET Uddannelse incl. SFO 142.521 36.443 141.321-1.200 Musik- og ungdomsskole 4.671 1.235 4.671 Børn og unge 99.209 21.521 97.745-1.464 Idrætshaller 1.010 267 1.010 Kultur

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016 soversigt til halvårsregnskab Drift 2.045.695 6.995 2.052.690 976.038 2.022.849 01 Teknik- og Miljøudvalget 140.701 1.745 142.445 58.914 140.567 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 17.983 776

Læs mere

Nøgletal på økonomiområdet

Nøgletal på økonomiområdet 1-2 3-4 5 6 7-8 9-10 11-12 13-14 15 16 17 18 Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område pr. indbygger (opgøres både inkl. og ekskl. jordforsyning) Gns. Skattefinansieret bruttoanlægsniveau over

Læs mere

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015 Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedoversigt til regnskab 1-2. Regnskabssammendrag.. 3-14. Generelle bemærkninger 1-20. Sektorområderne kort fortalt..

Indholdsfortegnelse. Hovedoversigt til regnskab 1-2. Regnskabssammendrag.. 3-14. Generelle bemærkninger 1-20. Sektorområderne kort fortalt.. Indholdsfortegnelse Regnskab Bemærkning Hovedoversigt til regnskab 1-2 Regnskabssammendrag.. 3-14 Generelle bemærkninger 1-20 Sektorområderne kort fortalt.. 21-36 Regnskabsoversigt: 00 Byudvikling, bolig-

Læs mere

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30.

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. Region Syddanmark Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. september 2007 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 3 2 Forventet årsresultat

Læs mere

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v.

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v. 9.103 Faaborg-Midtfyn Kommune Udgifter i løbende og faste priser Løbende priser 2016-priser Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region Syddanmark Hele landet Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region

Læs mere

Udskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på 0,68 pct.

Udskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på 0,68 pct. ,1'7 *7(5),1$16,(5,1* I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 (IKIRIVIPPIindtægtskilder Y Generelle

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal ØIMs Kommunale Nøgletal. Intro/kontakt FAQ ToDo Nyt Definitioner Vælg data Tabelvisning Visualisering Tabelvisning Udvikling Pris- og lønregulering (PL) Sortering (tabelvisning 1) Datamatricens dimensioner

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Bilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler 2015 til 2016 pr. udvalg

Bilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler 2015 til 2016 pr. udvalg Bilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler til 2016 pr. udvalg 08-04-2016 budget Regnskab Mindreforbrug (+ til 2016 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 300.374 311.156 275.864 35.292

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 139 140 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering B2017 BO2018 BO2019 BO2020 07.22 Renter af likvide aktiver -3.464-2.567-2.297-2.583 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

NØGLETAL 2009 NØGLETAL 2009

NØGLETAL 2009 NØGLETAL 2009 NØGLETAL 29 NØGLETAL 29 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 29 Nøgletal 29 Forord For anden gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg kommuner

Læs mere

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet

Næstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2013 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 4043 4414 5206 3730 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Bevillingsoversigt til Budget 2017

Bevillingsoversigt til Budget 2017 Funktion Bevillingsoversigt til Budget 2017 I 1.000 kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration 156.413 131.286 B 128.129 002513 Andre faste ejendomme 1.224 053230 Ældreboliger

Læs mere

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Finansiering 1.000 kr., for indtægter Vedtaget budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i kr. Afvigelse i % drift 28.871 18.996 9.875 4.698 5.177 52,43 Folkeskoler 1.835 1.835 0 0

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Forventet regnskab kr.

Forventet regnskab kr. BUDGETOPFØLGNING 21 PR. 31.3.1 UDDANNELSE-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET 31.3.1 Politikområde 15 Uddannelse incl. SFO 145.678 37.937 149.74 3.396 16 Musik- og ungdomsskole 4.594 1.95 4.594 17 Børn og unge

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Afsnit 11 Udvalgte nøgletal

Afsnit 11 Udvalgte nøgletal Afsnit 11 Udvalgte nøgletal Afsnit 11 - side 1 Afsnit 11 - side 2 er på trafiklysnøgletal 2018 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2018 Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2016 til teknisk

Læs mere

Budgetsammendrag i Hovedsekvens

Budgetsammendrag i Hovedsekvens 1 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 01 Fælles formål 1.456.800 0 1.447.800 0 2.143.900 0 2.143.900 0 02 Boligformål 0 0 0 0 25.000 0 25.000 0 03 Erhvervsformål 0 0

Læs mere

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: SILKEBORG 52,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

STRUER ~- KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af januar måned var der en kassebeholdning på 97,6 mio. kr.

STRUER ~- KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af januar måned var der en kassebeholdning på 97,6 mio. kr. STRUER ~- KOMMUNE Likviditet og resultater 31. januar 2013 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2012 5 Forventet regnskab

Læs mere

Budget 2016 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2016 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune Budget2016 Budget ov er s l ags år2017-2019 Indholdsfortegnelse Borgmesterens forord... 5 Hovedoversigt... 7 Resultatopgørelse... 9 Bevillingsoversigt... 11 Investeringsoversigt... 13 Artsoversigt... 15

Læs mere

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 De kommunale og regionale budgetter 2013 Indhold Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 1.1.2 Oversigt over regionernes

Læs mere

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 56.918 56.809 56.786 56.960 10 Byudvikling 269 269 269 269 Byfornyelse 247 247 247 247 Fælles formål 2 2 2 2 Kommissioner, råd og nævn 20 20

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.01.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 19. februar 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold

Læs mere

Bevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling

Bevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling Bevillingsoversigt Budgetforslag 2017-2020, 1. behandling 1.000 kr. (- for indtægt) 2017 2018 2019 2020 Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 59.346 59.520 59.497 59.473 10 Byudvikling

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 30.04.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 30.04.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 30.04.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 18. maj 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold til

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Budget og Analyse 16.8.2010. Budgetopfølgning II pr. 30.6.2010 - Renter og finansiering

Budget og Analyse 16.8.2010. Budgetopfølgning II pr. 30.6.2010 - Renter og finansiering Budget og Analyse 16.8.2010 Budgetopfølgning II pr. 30.6.2010 - Renter og finansiering (1.000 kr.) Renter -11.004 Balanceforskydninger 4.079 Langfristet gæld Afdrag 541 Låneoptagelse 6.900 Finansiering

Læs mere

5.2 Formkrav til budgettet

5.2 Formkrav til budgettet Budget- og regnskabssystem for kommuner 5.2 - side 1 Dato: Oktober 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2008 5.2 Formkrav til budgettet Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de kommunale budgetter

Læs mere

Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018

Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018 Bilag 1B. Økonomiske nøgletal budgetforslag 2015-2018 24. april 2014 Sagsbeh: LFM Økonomiafdelingen Beregning af økonomiske nøgletal til budgetforslag 2015 2018 I dette bilag gennemgås de økonomiske nøgletal

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 130 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 07.22 Renter af likvide aktiver -4.785-4.028-3.743-4.037 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Budgettemamøde Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Kr. pr. 0-5-årig Dagtilbud 90.000 Udgift pr. 0-5-årig i Greve Kommune, regioner og på landsplan 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 2011 2012

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: AARHUS 235,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HØRSHOLM 7,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018

NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018 Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 260931 Brevid. 1930239 Ref. KASH Dir. tlf. 4631 3066 katrinesh@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018 20. august 2014 Sammenlignet

Læs mere

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VEJLE 75,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2013

FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2013 FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2013 Grafik 08-426.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk FREDERIKSHAVN KOMMUNE Budget

Læs mere

Hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse

Hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.0 - side 1 Dato: December 2014 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 Hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: NYBORG 26,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2014 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 3875 4785 5123 3770 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HOLBÆK 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: NÆSTVED 64,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Vedtaget budget 2011-14

Vedtaget budget 2011-14 Budget 2011-2014 Vedtaget budget 2011-14 Side 1 DRIFT Serviceområder i alt 1.443.052 1.446.680 1.455.622 1.464.662 1. Overførselsområder i alt 420.300 414.586 408.968 404.112 2. DUT-områder iflg. aktstykket

Læs mere

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT.

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT. FANØ 2,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Økonomisk Politik 2008-11

Økonomisk Politik 2008-11 DRAGØR KOMMUNE ØKONOMI December 2007 Økonomisk Politik 2008-11 Godkendt udgave Forord Denne politik afløser Økonomisk Politik 2006-09. Kommunalbestyrelsens formål med politikken er at 1. Fastlægge principperne

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.22.05-07 Renteindtægter af likvide aktiver. -285.000 Der er forudsat en forrentning på 0,8 % af en gennemsnitlige Kassebeholdning

Læs mere