LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

Transkript

1 MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge

2 Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, oplever det som en stor udfordring at lære det danske sprog. De danske udtaleregler, den danske grammatik og sætningskonstruktionerne adskiller sig ofte meget fra det modersmål, de kender og fra de øvrige sprog, de behersker. Dertil kommer, at flygtninge og indvandrere har meget forskellige forudsætninger for at lære et nyt sprog. Både alder, modersmål og uddannelsesniveau er afgørende for, hvor let eller svært det er for den enkelte at lære dansk. GODT DANSK GIVER MULIGHEDER OG BEDRE RETTIGHEDER Det er vigtigt at lære dansk. Jo mere dansk man behersker, des bedre forudsætninger har man for at blive en del af det danske samfund: få netværk, venner, arbejde og være aktiv i samfunds- og foreningsliv. Derudover er flygtninge og indvandreres danskkundskaber og del tagelse i danskundervisningen afgørende for de rettigheder, de har i Danmark. Udlændinge, som modtager kontanthjælp, risikerer at miste retten til deres ydelse, hvis de forsømmer danskundervisningen, og udlændinge, der ansøger om permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab, skal have et vist niveau i dansk. 1) LEKTIEHJÆLP OG SAMTALE TRÆNING I FRIVILLIGNET For at støtte flygtninge og indvandrere i at blive bedre til dansk, har Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp siden 2000 drevet en række frivillige tilbud om lektiehjælp og samtaletræning til voksne udlændinge. Tilbuddene er af forskellig karakter og finder sted over hele landet. Nogle har til huse på sprogskoler, andre på biblioteker og i frivillighuse, og nogle helt tredje foregår i netværksfamilierelationer. Fælles for alle tilbud er, at de er baseret på et frivilligt møde, hvor danske medborgere hjælper flygtninge og indvandrere med at blive bedre til dansk. På kan du finde information om, hvilke tilbud om lektiehjælp og samtaletræning vi driver i dit lokalområde. VÆRDI FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG FRIVILLIGE Lektiehjælp og samtaletræning har stor værdi for både flygtninge, indvandrere og frivillige. Flygtninge og indvandrere giver blandt andet udtryk for, at de bliver bedre til dansk og øger deres faglige kompetencer ved at deltage i lektiehjælp og samtaletræning. Samtidig får de gennem kontakten med frivillige adgang til netværk og social kontakt samt viden om det danske samfund og hjælp til f.eks. kommunikation med myndigheder. Også for frivillige har det stor værdi at yde lektiehjælp og samtaletræning. Det at gøre en forskel i det daglige, at hjælpe andre og have kontakt med mennesker, der ofte kommer fra en helt anden del af verden, beskriver frivillige igen og igen som berigende, oplysende og meningsfyldt. 1) Ved redaktionens afslutning i 2014 skulle udlændinge ifølge integrationsloven bestå dansk 1 for at få permanent opholdstilladelse og dansk 2 for at få statsborgerskab. Reglerne for opholdstilladelser i Danmark ændrer sig løbende, og du kan altid få oplyst de aktuelle hos Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger. Se kontaktoplysninger bagerst i hæftet. 2

3 3

4 4 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING TIL VOKSNE UDLÆNDINGE

5 Målgruppen MÅLGRUPPEN ER MANGFOLDIG Frivillignets tilbud om lektiehjælp og samtaletræning henvender sig til flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund, der har opholdt sig kortere eller længere tid i Danmark. Motiverne for at benytte tilbuddene varierer også hos de forskellige målgrupper. Nogle har brug for hjælp til lektierne, andre vil gerne træne dansk, og nogle har brug for social kontakt med frivillige. LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING Mange af de udlændinge, der benytter sig af tilbuddene om lektiehjælp og samtaletræning, går i skole eller er under uddannelse. De efterspørger både hjælp til lektier og vil også gerne have samtaletræning, dvs. mulighed for at bruge sproget i praksis. Derudover er der en gruppe af udlændinge, som ikke længere går i skole. De kan have behov for at blive bedre til at bruge det danske sprog i hverdagen, og de kan have stor glæde af den sociale kontakt med frivillige, som de oplever i samtaletræningen. Bagerst i dette hæfte finder du en liste over ideer til, hvordan du kan arbejde med samtaletræning. DANSKUNDERVISNING Alle flygtninge og indvandrere, der opholder sig i Danmark, har ret til at tage en gratis danskuddannelse på et af de 52 sprogcentre rundt om i landet, som staten har godkendt på området. En stor del af de lektiehjælpssøgende, du vil møde i lektiehjælpen, går på en af de tre danskuddannelser, sprogcentrene udbyder: Dansk 1, Dansk 2 eller Dansk 3. De tre uddannelser har hver seks forskellige niveauer, og eleverne indplaceres på et af disse, når de starter i sprogcentret. Ud over sprogcentrene er der en række private sprogskoler, firmaer og enkeltpersoner, som tilbyder danskundervisning, men det er kun de sprogcentre med ministeriel godkendelse, som må undervise og afholde afgangsprøver i de tre officielle danskuddannelser. Du kan læse mere om danskuddannelserne og de danske sprogcentre på FLYGTNINGE MED PTSD Mange af de personer, der opsøger lektiehjælp og samtaletræning, er flygtninge. De kan have haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og/eller under flugten, som kan føre til diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse, i daglig tale PTSD. Det kan du læse mere om hos Center For Udsatte Flygtninge på Hvis du får indtryk af, at du er i kontakt med en flygtning, som lider af PTSD og ikke er i behandling, kan du spørge til vedkommendes tilstand og råde ham/hende til at gå til lægen. DET ER EN STOR HJÆLP. DET BETYDER, AT JEG SELV KAN SIDDE MED OLE ELLER ANDRE OG ØVE MIG PÅ LIGE PRÆCIS DET, SOM JEG HAR SVÆRT VED. Nihad Alo 5

6 LEKTIEHJÆLPEN DIN OPGAVE SOM LEKTIE HJÆLPER OG SPROGTRÆNER Som lektiehjælper og sprogtræner er det din opgave at støtte flygtninge og indvandrere i at lære det danske sprog enten ved at hjælpe dem til selv at løse deres opgaver eller ved at tale med dem om det, der giver mening for jer begge. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at din opgave består i at støtte lektielæsning og yde samtaletræning og ikke i at undervise. Det kræver særlige forudsætninger at undervise i dansk som andetsprog, og det kan skabe forvirring, hvis du som frivillig begynder at lære flygtninge og indvandrere dansk efter andre metoder end dem, de arbejder med i sprogundervisningen. Hvis du er i tvivl om, hvor grænsen for din indsats går, eller du føler dig presset ind i opgaver, som du mener, en underviser bør tage sig af, skal du kontakte din regionskonsulent, som kan hjælpe med at afklare sagen. MAN HJÆLPER MED SÅ MEGET ANDET Som lektiehjælper og sprogtræner vil du højst sandsynligt opleve, at de flygtninge og indvandrere, du er i kontakt med, beder dig om hjælp til andet end lektiehjælp og samtaletræning. Breve fra myndigheder, regninger fra elselskabet og kommunikation på skolens forældrenet kan være vanskelige at håndtere, når man har få danskkundskaber og meget lidt kendskab til det danske samfund. Hvis du helst vil undgå at yde hjælp på andre områder end lektiehjælp og samtaletræning eller ikke føler dig kompetent til det, så undersøg, om der er andre frivillige, der kan træde til, eller om der er en gratis rådgivning i nærheden, du kan henvise til. Hvis det drejer sig om juridiske eller psykosociale problemstillinger, kan du altid henvise til Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger. Se kontaktinformationer bagerst i hæftet. Er du i tvivl, kan du altid spørge din regionskonsulent til råds. SKRU OP FOR TÅLMODIGHEDEN OG NED FOR AMBITIONERNE Det er en god idé at ruste sig med stor tålmodighed og lægge en dæmper på sine egne ambitioner, når man yder lektiehjælp og samtaletræning til voksne. De flygtninge og indvandrere, der kommer i lektiehjælpen, befinder sig på meget forskellige dansksproglige niveauer. Nogle er hurtige til at lære dansk, mens andre må kæmpe længe for fremgang. I forhold til den sidste gruppe er det vigtigt, at du som lektiehjælper og sprogtræner udviser tålmodighed og bevarer realistiske forventninger. Sæt pris på de små ryk, du oplever, og accepter, at der er perioder, hvor tingene ikke flytter sig. Mind dig selv om, at du er der for at støtte den pågældende flygtning eller indvandrer på det niveau, han/hun befinder sig. MODERSMÅLETS ROLLE Modersmålet spiller en stor rolle i alle menneskers liv. Det er det sprog, man bedst kan udtrykke sine følelser og holdninger på, og derfor det sprog, man føler sig mest kompetent med. Modersmålet er en vigtig del af et menneskes identitet, fordi det er gennem sproget, at man viser, hvem man er. Når man ikke kan anvende sit modersmål i kommunikation med andre mennesker, kan man nemt komme til at føle sig dum, netop fordi man ikke kan udtrykke sig så præcist og nuanceret, som man kan på modersmålet. Du kan som frivillig afhjælpe denne følelse hos flygtninge og indvandrere ved at anerkende deres modersmål, f.eks. ved at anerkende at der tales andre sprog end dansk i samtaletræningen/lektiehjælpen. Modersmålet kan være med til at understøtte det at lære dansk. Hvis du yder samtaletræning eller lektiehjælp til en gruppe flygtninge/indvandrere, der har samme modersmål eller kan det samme fremmedsprog, kan det lette deres forståelse af det danske stof, hvis de taler om det på det respektive sprog. Modersmålet er altså en ressource og ikke en hindring for det at lære dansk. 6

7 7

8 8 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING TIL VOKSNE UDLÆNDINGE

9 DIN ROLLE SOM FRIVILLIG DIN ROLLE SOM FRIVILLIG Målet med Dansk Flygtningehjælps frivillige indsatser er at skabe ligeværdige relationer mellem flygtninge/indvandrere og danske medborgere. Som frivillig forpligter du dig derfor til at lade en række etiske retningslinjer være styrende for dit frivillige engagement. Retningslinjerne, som du bliver præsenteret for, når du melder dig som frivillig, sikrer demokrati i den frivillige indsats og ligeværdighed i mødet mellem dig og den flygtning/indvandrer, du hjælper. Som frivillig kan du komme i en situation, hvor du oplever det som meget dilemma fyldt at respektere retningslinjerne, f.eks. fordi du har knyttet et tæt bånd til en bestemt person. I de tilfælde har du altid mulighed for at drøfte sagen med din regionskonsulent, så du handler på en måde, som er hensigtsmæssig for relationen på lang sigt. TAVSHEDSPLIGT OG UNDERRETNINGSPLIGT Samværet mellem frivillige og flygtninge/ indvandrere bygger på tillid. Som frivillig er du derfor underlagt tavshedspligt. Det betyder, at du skal behandle oplysninger om private og personlige forhold fortroligt. Private og personlige oplysninger er f.eks. oplysninger om etnicitet, religion, familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer, privatøkonomiske forhold og lignende. Man er undtaget fra tavshedspligt, hvis man kommer i besiddelse af oplysninger, der kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord. Hvis det er tilfældet, har man pligt til at give dem videre til politiet men kun til politiet. Som frivillig kan du få oplysninger om private forhold, som du har behov for at drøfte med andre. Men da andre frivillige i din gruppe med stor sandsynlighed vil kunne identificere den person eller familie, informationerne omhandler, vil det i de fleste tilfælde også være brud på reglerne om tavshedspligt at betro sig til dem også selvom du anonymiserer oplysningerne. Du skal derfor kontakte din regionskonsulent, hvis du oplever dette behov. Alle borgere i Danmark er underlagt en ubetinget underretningspligt. Det betyder, at du som både frivillig og privat person har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Vi anbefaler, at du kontakter din regionskonsulent og i anonymiseret form drøfter forholdet, hvis du kommer i den situation. SPROGSKOLEN ER SLET IKKE NOK. DER ER MANGE ELEVER I KLASSEN OG KUN EN LÆRER. HERNEDE HAR JEG NANNA FOR MIG SELV, OG DET LÆRER JEG MEGET AF. Abdirahman Mahmud Elmi 9

10 BLIV FRIVILLIG LEKTIEHJÆLPER/SPROGTRÆNER HVORDAN VIL DU HJÆLPE? Tilbuddene om lektiehjælp og samtaletræning er som sagt vidt forskellige. Nogle foregår privat, andre på et bibliotek eller i kultur- eller frivillighuse. Inden du melder dig som frivillig lektiehjælper og sprogtræner, kan det være en god idé, at du tager stilling til, hvordan du gerne vil hjælpe. Vil du åbne dit hjem for flygtninge/indvandrere? Eller foretrækker du, at det foregår på mere neutral grund? På kan du læse mere om mulighederne for at blive lektiehjælper og sprogtræner i dit lokalområde. Du kan også kontakte din regionskonsulent og drøfte mulighederne med ham/hende. SÅDAN BLIVER DU FRIVILLIG Du kan tilmelde dig på eller henvende dig til din regionskonsulent eller en lokal frivilliggruppe. Vi stiller ingen formelle uddannelseskrav til frivillige, der gerne vil beskæftige sig med samtaletræning og lektiehjælp til voksne. Men vi stiller krav om, at du underskriver en samarbejdsaftale, der blandt andet definerer de etiske retningslinjer for Dansk Flygtningehjælps frivillige indsats, og den lovpligtige børneattest, som skal beskytte børn mod overgreb. Gode råd om lektiehjælp til voksne Skab tryghed og tillid. Hvis du ikke kender den lektiehjælpssøgende på forhånd, så spørg om navn, familie og interesser. Du kan så fortælle det samme om dig selv. Vær forsigtig med at spørge til etnisk herkomst. Det kan opleves som marginaliserende. Når I sidder med den enkelte opgave, så bed den lektiehjælpssøgende forklare dig, hvad opgaven går ud på. Dermed kan du tjekke, om han/hun har forstået opgaven. Før samtaler om opgaven. Det udvider ordforråd og forhåndsviden. Hvis I sidder med en tekst, så spørg grundigt ind til de enkelte ord i teksten, så du er sikker på, at den lektiehjælpssøgende forstår ordene. Vær opmærksom på ordsprog og talemåder i tekster. De kan ofte skabe misforståelser og forvirring. Vær rosende og støttende undervejs. Når den lektiehjælpssøgende føler sig tryg, vil han/hun automatisk turde mere, og det skaber den bedste grobund for læring. Pas på med for mange rettelser ad gangen. Hvis man bliver afbrudt og irettesat for meget, kan man miste modet. Hvis den lektiehjælpssøgende laver mange fejl, så fokuser på de fejl, der skaber forståelsesmæssige problemer eller de fejl, som han/hun begår igen og igen. Giv ikke efter, hvis den lektiehjælpsøgende beder dig om at løse opgaverne. Støt ham/hende i selv at løse dem. Hvis der ikke er tid til, at I kommer igennem alle lektierne, så fokuser på nogle enkelte opgaver og arbejd med dem, til den lektiehjælpssøgende forstår dem og selv kan løse dem. Det er bedre at have forstået og løst nogle enkelte opgaver end at have løst dem alle uden at have forstået dem. Hvis du er usikker på, hvordan en opgave løses, så spørg nogle af de andre frivillige, eller prøv at hente hjælp på nettet. Det kan også være, at der er en person i dit eget netværk, som kan hjælpe. Hold dig til undervisningsmaterialernes metoder, ellers risikerer du at skabe forvirring. 10

11 Gode råd om samtaletræning med voksne Skab tryghed og tillid. Hvis du ikke kender den samtaletræningssøgende på forhånd, så spørg om navn, familie og interesser. Du kan så fortælle det samme om dig selv. Vær forsigtig med at spørge til etnisk herkomst. Det kan opleves som marginaliserende. Undgå at rette for meget. Fokuser evt. på bestemte områder af sprogbrugen, f.eks. verbernes bøjning i datid, og ikke på alting på én gang. Det kan virke demotiverende, hvis det hele er forkert. Tal meget enkelt. Det hjælper ikke at tale langsomt, hvis du samtidig anvender lange, svære ord. Tal i korte sætninger. Brug dit kropssprog med tegn og fagter, hvis det er nødvendigt. Ros den pågældende flygtning/indvandrer for det, han/hun gør rigtigt. Der er altid noget at rose, og det giver selvtillid og dermed mere motivation for læring. Materialer til samtaletræning Gå på biblioteket og find bøger om det land, som den, du samtaletræner med, kommer fra. Det gør det lettere for ham/hende at forstå det danske, fordi stoffet er kendt på forhånd, Hvor var vi, da vi var ti år gamle? Fortæl hinanden om jeres barndom. Medbring private fotoalbum og snak om billederne. Brug nettet. Der er masser af sider med materialer til at lære dansk. Krydsogtværs kan være en sjov måde at lære nye ord på eller træne stavning. Tag en bunke aviser med og kig på overskrifter og billeder. Lad den pågældende flygtning/indvandrer selv vælge nogle artikler ud, som han/hun er interesseret i. 11

12 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS REGIONSKONSULENTER ØVRIGE OPLYSNINGER FRIVILLIG I FRIVILLIGNET EN DEL AF DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Hvis du melder dig som frivillig i Frivillignet, bliver du en del af et landsdækkende netværk af frivillige, som støtter flygtninge og indvandrere med lektiehjælp, rådgivning, sociale aktiviteter og meget mere. Du kan læse mere om den frivillige integrationsindsats på Du kan altid kontakte din regionskonsulent, hvis du oplever situationer eller udfordringer, som du FRIVILLIGNET OG FRIVILLIGNET INTRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRIVILLIGE RÅDGIVNINGER Her yder frivillige jurister, psykologer og socialrådgivere gratis og uvildig rådgivning inden for blandt andet udlændingeloven og integrationsloven samt psykosociale forhold. Flygtninge, indvandrere og deres familie kan få hjælp, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Rådgivningerne har ikke mulighed for at hjælpe med at finde en bolig og kan normalt ikke stille en tolk til rådighed. HOLSTEBRO Kulturhuset Nygade Holstebro Kulturhuset tlf Åben tirsdag kl i lige uger AARHUS Paludan-Müllers Vej 82-90, lokale P Århus N. Tlf dfh.aarhus@gmail.com Åben mandag kl NYKØBING FALSTER Voldgade Nykøbing F Tlf Åben mandag i lige uger kl Der skal bestilles tid samme dag inden kl. 12 ODENSE Buchwaldsgade Odense C. Tlf Åben mandag fra kl VEJLE Borgvold 12 B, Vejle Tlf dfh.vejle@drc.dk Åben torsdag kl KØBENHAVN Frivillighuset Nørre Voldgade 82, 2. sal 1358 København K Tlf Åben mandag-onsdag kl , torsdag kl selv er i tvivl om, hvordan du skal håndtere. Find adressen på Som frivillig i Frivillignet har du mulighed for at deltage i de kurser, som bliver udbudt på Frivillignets hjemmeside Du vil hvert kvartal modtage bladet Frivillig, hvor du kan læse om andre frivilliges aktiviteter og få viden om flygtninge, indvandrere og integration. Og du vil hver 14. dag modtage en nyhedsmail fra Frivillignet. Du kan læse mere om dine muligheder som frivillig i Frivillignet på På Frivillignet Intra har du også adgang til din egen side og mulighed for at kontakte de frivillige, der hører til din gruppe. NÆSTVED Futuracentret Farimagsgade Næstved Åben mandag i ulige uger fra HJØRRING Forsamlingsbygningen Østergade Hjørring Tlf Åben mandage i lige uger kl Ingen rådgivning i uge 8, juli måned og i uge 42 HOVEDSTADEN: Anne-Cathrine Lausten Konsulent i Region Hovedstaden T: / E: ac@drc.dk A: Nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Jon Jackson Konsulent i Region Hovedstaden T: E: jon.jackson@drc.dk A: Nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Julie Bachmann Stockmarr Konsulent i Region Hovedstaden T: E: julie.stockmarr@drc.dk A: Nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Lise Hauge Regionskonsulent i Region Hovedstaden T: E: lise.hauge@drc.dk A: Nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Kristian Krogh Hansen Konsulent i Region Hovedstaden T: E: kristian.krogh@drc.dk A: Nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K SJÆLLAND: Kristine Bjerre Konsulent i Region Sjælland T: E: kristine.bjerre@drc.dk A: Næbvej 19, 4720 Præstø SYDDANMARK: Else Tersgov Konsulent i Region Syddanmark T: E: else.tersgov@drc.dk A: Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding AARHUS: Line Miller Sukrow Konsulent i Aarhus og omegn T: E: line.miller.sukrow@drc.dk A: Integrationsnet, Vester Allé 26, 8000 Aarhus MIDT- OG NORDJYLLAND: Hans Bo Pedersen Konsulent i Region Midtjylland T: E: hans.bo.pedersen@drc.dk A: Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens