HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15"

Transkript

1 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D E Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret I de seneste år har vi fokuseret på at gøre skolerne endnu bedre. I foråret 2012 besluttede vi, at visionen Suveræne skoler i Lejre Kommune, skulle angive retningen for de kommende års skoleudvikling i kommunen. I kommunens skoler skaber berigende fællesskaber grundlaget for læring og overskud. Alle børn skal erfare, at deres potentialer stimuleres, så de oplever anerkendelse og kan mestre faglige, sociale og personlige udfordringer. I det følgende beskrives, hvordan Kommunalbestyrelsen tager ansvar for at sætte mål og rammer for udviklingen af folkeskolerne i kommunen, og hvordan vi forventer at følge op på skolernes resultater. Dette materiale er opdelt i følgende afsnit: Indledning Styring og opfølgning på målene for elevernes læring Lejre Kommunes indsatser, der skal føre til, at eleverne kan nå målene Lejre Kommunes rammekrav til skolernes virksomhed. Indledning Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen blev besluttet af et bredt flertal af folketingets partier i juni 2013 og loven blev vedtaget i december. Folkeskolereformen skal fastholde og udvikle folkeskolens styrker og har tre hovedformål: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater At tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis I Lejre Kommune er folkeskolereformens nye rammer og de intentioner, der udtrykkes, en meget velkommen mulighed for at fortsætte udviklingen af suveræne skoler. Skoler der hver for sig er en suveræn skole, og som i det kommunale fællesskab, er endnu mere suveræne ved at være sammen i et fælles skolevæsen. Et skolevæsen, hvor de berigende læringsfællesskaber mærkes og sætter spor for alle elever, forældre og medarbejdere lige nu og i fremtiden. Folkeskolereformen sætter nye rammer for skolen: Skoledagen skal være længere, den skal være mere varieret og den skal indeholde og kombinere nye og kendte elementer på andre måder, end vi tidligere har gjort. Reformen dækker hele skoleforløbet fra klasse. Der er mange

2 muligheder for den fremtidige folkeskole. Den 1. august 2014 er den nye lov gældende og udviklingen sættes for alvor i gang. Lovgrundlagets mange muligheder skal i spil. I Lejre Kommune vil vi meget gerne se og mærke, at reformens krav om forandringer og indsatser udnyttes fra starten og bedst muligt. Vi vil prioritere hvilke muligheder, der skal i spil først, fordi vi vurderer, at netop de tiltag, vi nu prioriterer, vil fremme alle børns læring bedst. Elementerne i reformen er mange og forskellige og rummer både kompetenceudvikling af medarbejderne, nye fag og nye rammer på centralt plan og på den enkelte skole. I undervisningsministeriet har man blandt andet opstillet elementerne i følgende figur: EN LÆNGERE OG MERE VARIERET SKOLEDAG o Organisering og samarbejde o Undervisning i fagene o Understøttende undervisning o Bevægelse o Lektiehjælp og faglig fordybelse o Udskoling o Den åbne skole o Trivsel og undervisningsmiljø KOMPETENCER OG VIDEN o Læringskonsulenter og Ressourcecenter for Folkeskolen o Kompetenceudvikling af pædagogisk personale o Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere UDVIKLING AF UNDERVISNING OG LÆRING o Målstyret undervisning og læring o Ro og klasseledelse o Varieret og anvendelsesorienteret undervisning o Inklusion og undervisningsdifferentiering o Forældresamarbejde og elevinddragelse SKOLELEDELSE OG STYRING o Den daglige skoleledelse o Nationale mål og enklere regler Kilde: I Lejre Kommune vil vi i særligt fokusere på de elementer, som vi vurderer bedst vil fremme opbygningen af berigende læringsmiljøer, hvor eleverne når deres læringsmål. Side 2 af 11

3 Kommunalbestyrelsen vil, at alle børn i Lejre Kommune går i skoler, hvor de kan være sammen i de bedste rammer, hvor der er fokus på læring og trivsel, således at de hver især udfordres passende igennem hele skoleforløbet, og bedst muligt når til at kunne mestre faglige, sociale og personlige udfordringer. Kommunalbestyrelsen tager ansvar for, at skolerne i Lejre Kommune på bedste vis lever op til folkeskolens formål og reformens tre overordnede mål. Kommunalbestyrelsen vil udforme systemer og miljøer, der løbende vil følge op på, om vi i kommunen når målene, og løbende revidere indsatser og rammer. På den måde vil eleverne opleve berigende læringsmiljøer, hvor de hver især og i fælleskabet udvikler sig og lærer mest muligt. Kommunalbestyrelsen Lejre Kommune Side 3 af 11

4 Styring og opfølgning på målene for elevernes læring Folkeskolereformens hovedformål er At folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan At folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater At tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Skolerne i Lejre Kommune skal være suveræne skoler som beskrevet i visionen Suveræne skoler i Lejre Kommune. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammer for skolerne virksomhed samt effektmål for skolernes forventede resultater. Målstyring og resultatopfølgning Undervisningen i skolen skal tage udgangspunkt i udviklings- og læringsmål for de enkelte elever beskrevet i en revideret elevplan. Den nye elevplan 2.0 er et digitalt værktøj, der understøtter en systematisk løbende evaluering og opfølgning på elevens udbytte af skolegangen og fastlægger fremadrettede udviklings- og læringsmål frem for kun at være bagudrettet. Elevplan 2.0 skal kunne understøtte en professionel og åben dialog om elevernes faglige niveau og alsidige udvikling mellem elev, lærer og forældre. Kommunalbestyrelsens effekt- og rammemål Skoleområdets kvalitetsrapport 2.0 Skolernes udviklingsrapporter 2.0 Undervisningsplaner Elevplaner 2.0 De lærere og pædagoger, der samarbejder om de enkelte elevgruppers undervisning, planlægger og gennemfører undervisningen, således at den er varieret og lærerig, og er kendt for eleverne og deres forældre f.eks. i form af undervisningsplaner. På den enkelte skole følges op på den systematiske evaluering på en række centrale punkter. Den systematiske evaluering indgår i den enkelte skoles udviklingsrapport. Der redegøres for de enkelte skolers resultater i kvalitetsrapporten for Lejre Kommunes skoler. Side 4 af 11

5 Mål og opfølgning på effekten af undervisningen Der er overordnet sat tre nationale mål for folkeskolens udvikling, som Undervisningsministeriet vil understøtte opfølgningen af ved etableringen af et webbaseret ledelsesinformationssystem: Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige som de kan o Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i nationale test o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. o Elevernes trivsel skal øges. I Lejre Kommune fastsættes effektmål for følgende: Forøgelse af andel af elever der er gode til at læse og regne Forøgelse af andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Formindskelse af andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Forøgelse af elevernes trivsel Forbedring af forældrenes oplevelse af skolen. Chefen for Center for Skoletilbud fremlægger forslag til progression i effektmålene i Lejre Kommune til godkendelse i Kommunalbestyrelsen, så snart der foreligger præcise nationale definitioner på de fem nationale effektmål. Skoleåret vil blive et år 0, der danner udgangspunkt for den fremadrettede udvikling samlet i Lejre Kommune. Effektmålene aftales endeligt, når arbejdet med kvalitetsrapporten for 2015 igangsættes. Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune vurderer, at elevernes evne til samarbejde og innovation er kompetencer, som er afgørende for at få et godt afsæt for at kunne håndtere uddannelses- og jobmæssige udfordringer senere i livet. Lejre Kommune vil udnytte tilgængelig viden og i samarbejde med eksterne parter udvikle et redskab, der kan bruges til at gennemføre systematiske opfølgninger på at identificere tegn på elevernes fremskridt i netop disse kompetencer. Dette arbejde skal danne baggrund for, at tegn på samarbejdskompetence og innovation kan indgå i kommende års målopfølgninger på skolerne. Side 5 af 11

6 MODEL: Effektmål for Lejre Kommune for perioden Forøgelse af andel af elever der er gode til at læse og regne (nationale test) Forøgelse af andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik (nationale test) Formindskelse af andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik (nationale test) Forøgelse af elevernes trivsel (Termometeret) År 0 Forbedring af forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet Ønske om måling af øgede kompetencer i samarbejde og innovation Ud over at følge op på skolernes resultater, vil kommunalbestyrelsen følge op på skolernes måde at tilrettelægge skoledagen og undervisningen på. Undervisningsministeriet vil udvikle nye krav til Kvalitetsrapporten. Den skal første gang foreligge for I efteråret 2014 vil Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune blive forelagt skolernes udviklingsplaner for efter en særlig tidsplan for i år. I disse planer vil der blive fulgt op på, hvordan skolerne har tilrettelagt skolen under hensyntagen til folkeskolereformens nye muligheder særligt med fokus på de elementer, der i det følgende er beskrevet som kommunale indsatsområder. Side 6 af 11

7 Lejre Kommunes udvalgte indsatsområder der skal føre til, at eleverne kan nå målene Når folkeskolereformen den 1. august 2014 træder i kraft, skal skolens elever opleve en række konkrete ændringer. Ændringerne iværksættes for, at eleverne får de bedste betingelser for at blive så dygtige som muligt. Helt overordnet, skal der arbejdes meget målrettet på udviklingen af børnenes læring i folkeskolens fag og på at nå folkeskolens overordnede formål. Derfor fokuserer vi i Lejre Kommune først og fremmest på: Ambitiøs og meningsfuld læring Digitale frontløbere - IT i undervisningen Sammenhængen og helheden i den længere og varierede skoledag Faglig fordybelse og lektiehjælp Bevægelse Den åbne skole Ambitiøs og meningsfuld læring I Lejre Kommune gennemføres i skoleåret en særlig indsats for at opnå, at undervisningen styres af udviklings- og læringsmål for den enkelte elev. Dette er et overordnet mål for reformen og skal ses i tæt sammenhæng med, at der nationalt udvikles nye forenklede mål for undervisningen, og at samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i skolen skal styrke elevernes muligheder for at nå deres læringsmål. I Lejre Kommunes skoler opbygges berigende læringsfællesskaber, der både udvikler eleverne indenfor folkeskolens fag og bidrager til at udvikle deres kompetencer i samarbejde og innovation. AMBITIØS OG MENINGSFULD LÆRING At de kender deres læringsmål, og at de i skolen løbende drøfter, hvad der skal til for at de nås At den nye elevplan er et vigtigt redskab i samarbejdet på og med skolen for at følge op på målene At de voksne i skolen er meget tydelige med, hvordan planerne for skoledagen og over længere forløb er tilrettelagt for at give sammenhæng og øge elevernes læring. Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At blive støttet i forandringsprocesserne ved at indgå i fælles kompetenceudvikling om, hvordan de i et tværfagligt samarbejde kan tilrettelægge undervisningen, så den bedst muligt understøtter og leder elevernes læringsprocesser. Folkeskolereformens mange elementer understøtter dette overordnede indsatsområde. I Lejre Kommune vil skolerne tilrettelægge undervisningen og rammerne herfor på forskellig måde. De enkelte skolebestyrelser vil vægte forskellige principper for tilrettelæggelsen og medarbejderne vil folde lovens - og de lokale - muligheder forskelligt ud. Fælles for alle skolerne i Lejre Kommu- Side 7 af 11

8 ne vil dog være, at de skal have fokus på tiltag indenfor fem elementer i reformen. Kommunalbestyrelsen prioriterer her, at elever og forældre oplever forandringen og de nye begreber, som et bidrag til et fagligt løft af folkeskolen. 1. Digitale frontløbere - IT i undervisningen Skolerne skal i skoleåret inddrage IT, så der opleves mærkbare ændringer for eleverne så de kan udvikle faglig viden og færdigheder i både undervisning og fritid. Der vil fremover være mulighed for, at undervisningen i højere grad understøttes af digitale enheder. IT og digitale læremidler styrker en række kompetencer, som i stigende grad efterspørges fra samfundet. Det kan være tværfagligt projektarbejde, kreativitet og innovation, problemløsning samt informations- og kommunikationskompetencer DIGITALE FRONTLØBERE At brugen af de digitale læringsformer er med til at skabe en varieret dag, som er tilpasset elevernes læringsprocesser At relevant brug af IT er helt naturlig i den daglige undervisning At mulighederne for at bruge IT udnyttes meget mere, og det er med til at skabe relevant og brugbar fornyelse i undervisningen At møde lærere, som har fokus på de nye digitale grundvilkår. Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At de i igangsatte uddannelsesforløb i brug af digitale lærermidler videreudvikles, og sammentænkes med udviklingen af berigende læringsmiljøer. 2. Sammenhængen og helheden i den længere og varierede skoledag Timetallet til fagene øges, og da den samlede undervisningstid desuden er længere end tiden til den faglige undervisning, får skolerne udvidede og mere fleksible rammer for tilrettelæggelsen af en varieret og læringsrig skoledag. SAMMENHÆNGEN OG HELHEDEN I DEN LÆNGERE OG VARIEREDE SKOLEDAG At skoledagens mange forskellige elementer er forberedt til at hænge relevant sammen At eleverne selv og deres forældre kender til de intentioner, der ligger bag planlægningen af forløb og enkeltelementer i skolen, således at de kan se mening i undervisningen og indgå i den på en god måde. Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At være opmærksomme på, hvordan elevernes oplevelser og bidrag kan udnyttes til en optimal planlægning af undervisningen i skolen. Side 8 af 11

9 3. Faglig fordybelse og lektiehjælp Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP At de udnytter den samlede tid i skolen, så de kan nå at fordybe sig i emner, der enten interesserer dem meget, eller som de har brug for ekstra træning i At de mærker, at den længere skoledag bidrager til, at der er mulighed for, at de i fagene, sammen med underviserne kan nå at fordybe sig og træne, når det er relevant Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At tiden i skolen altid kan udnyttes enten til fordybelse ud fra elevens interesser eller til nødvendig træning. 4. Bevægelse På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. BEVÆGELSE At bevægelse indgår i hele skoledagen og for alle elever At leg og bevægelse bidrager til en god og varieret skoledag, som er motiverende At bevægelse, hvor pulsen kommer op, er sjovt og giver energi til at kunne håndtere andre udfordringer i løbet af dagen At man kan lære på mange måder. Emner, der er svære at forstå, kan nogle gange læres bedre, når man bevæger sig imens man lærer. Side 9 af 11

10 5. Den åbne skole I visionen Suveræne Skoler i Lejre Kommune står, at skolen er en del af det hele tilbud, hvor børnene bor. Ungdomsskolen, foreningslivet og kulturlivet går med i arbejdet for at løse skolens opgave, hvor det er naturligt. Folkeskolereformens krav om at inddrage det omgivende samfund i skolen og indgå i forpligtende samarbejder med foreningsliv, musikskole, kulturliv og erhvervsliv er således en klar fortsættelse af de intentioner, der er en del af visionen for skolerne i Lejre Kommune. Den åbne skole skal også skabe et større kendskab til de muligheder, som det danske samfund byder på. DEN ÅBNE SKOLE At de i undervisningen møder voksne, der ikke normalt er undervisere i skolen, men som i perioder kan varetage undervisningen At de møder de foreningsaktiviteter, som de også møder i fritiden. I skolen kan de selv og sammen med andre elever, mærke hvordan foreningslivet skaber værdi for fællesskabet og den enkelte At de oplever, hvilke fantastiske naturlige rammer og kulturelle seværdigheder, der er i kommunen At de bor i en kommune, hvor det lokale erhvervsliv indgår i et samarbejde med skolen for at give den enkelte elev det bedst mulige afsæt for uddannelses- og erhvervsvalg. Lokale partnere i Lejre Kommune vil opleve At blive indbudt til samarbejde med de enkelte skoler, hvor de lokale aktører kan tilbyde forløb og enkeltaktiviteter, der fremmer elevernes læring, og bidrager til, at eleverne lærer de lokale aktørers aktiviteter og værdier at kende. Musikskolen og ungdomsskolen i Lejre Kommune vil opleve At skulle tage del i samarbejde med de enkelte skoler og med Center for Skoletilbud for dels at samarbejde om tilrettelæggelsen af undervisningens placering på dagen, så eleverne kan deltage i henholdsvis musikskole, ungdomsskole og folkeskolen på en hensigtsmæssig måde, og dels for at gennemføre konkrete projekter på skolerne. Projekterne kan enten dække alle skoler i kommunen eller kun enkelte skoler. Medarbejderne på skolerne i Lejre Kommune vil opleve At initiativer, der tilrettelægges med eksterne parter som en del af den åbne skole, vil blive tilrettelagt i samarbejde med skolens lærerteam og bidrage til at nå elevernes læringsmål. Side 10 af 11

11 Lejre Kommunes rammekrav til skolernes virksomhed De enkelte skoler (skolebestyrelser og skoleledere) skal i skoleåret prioritere skolens samlede ressourcer indenfor rammerne af det tildelte budget og herunder tilgodese følgende krav: At undervisningstiden tilrettelægges således at den samlede årlige undervisning er mindst årlige klokketimer i klasse, mindst årlige klokketimer i klasse samt årlige klokketimer i klasse, samt at folkeskolelovens krav om minimum timetal overholdes og efterleves. At eleverne tilbydes undervisning i henhold til loven. Skolerne kan udnytte lovens muligheder for at tilpasse timetallet i de enkelte fag, som det er intentionen i loven. Der tages hensyn til elevernes læringsmål således, at alle elever skal have mulighed for at udnytte deres potentialer fuldt ud. Der skal dog undervises i fagene på de klassetrin, som ministeriets vejledende plan angiver. Minimumstimetallene skal overholdes. At de elever, der har brug for støtte, tilbydes den fornødne hjælp i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse og/eller supplerende undervisning og faglig støtte. At der etableres 2-voksen ordninger i alle klasser, hvor pædagogisk personale fra skolens SFO samarbejder med lærerne i undervisningen i et omfang svarende til gennemsnitligt mindst 200 årlige lektioner pr. klasse. At skolen udarbejder en udviklingsplan og følger den. Planen udarbejdes i henhold til kommunens overordnede beslutninger om vision, mål og indsatsområder. At SFOéns ugentlige åbningstid som minimum er 28,5 time i klasse, 18,5 time i klasse og 10 timer for klasse. Åbningstiden udregnes som et gennemsnit af åbningstiden i uger, hvor der er undervisning, og uger, hvor der i henhold til skolernes ferieplan ikke undervises. I løbet af skoleåret følges udviklingen af SFO i kommunen tæt, og der iværksættes initiativer, der løbende udvikler og tilpasser SFO-tilbuddene relevant i forhold til børnenes og forældrenes behov og de ressourcer, der er til rådighed i SFO erne. At der tilbydes vederlagsfri pasning i skolen eller SFOén for de elever, der ikke ønsker at modtage lektiehjælp de 2 ugentlige lektioner hvor der tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse. At SFO på dage, hvor der er undervisning, er åbent om morgenen inden undervisningen starter. At indskrive og undervise alle de elever til børnehaveklasserne, der har søgt skolen efter reglerne om frit skolevalg. At implementere den understøttende undervisning indenfor skolens budgetrammer med udgangspunkt i den bedst mulige udnyttelse af de eksisterende personalegrupper. Der er ud over dette ikke krav til andelen af de enkelte personalegrupper i den understøttende undervisning. Side 11 af 11

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere