Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse: Indledning 2 1. Sammenfatning af evalueringen: 3 2. Konklusion 4 3. Anbefalinger 4 4. Konsulenternes kommentarer og overvejelser Projektet set i relation til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Projektet set i relation til Skolepolitikken Kommentar vedrørende forholdet imellem modersmål og dansk som andetsprog Det videre projekt forløb 6 5. Organisering og evaluering af projektet Organisering af den somaliske del Evaluering af den somaliske del Organisering af den tyrkiske del 11 1

2 5.4 Evaluering af den tyrkiske del 13 Bilag

3 Indledning Evalueringen er foretaget på baggrund notat af , der redegør for hvordan skolerne i samarbejde med skoleafdelingen har valgt at gribe opgaven an. Evalueringen er udarbejdet af konsulenterne Johny Frederiksen og Dorte Fritzemeier fra Pædagogisk udviklingssektion, Skoleafdelingen og foretaget ud fra lærernes logbøger samt på baggrund af samtaler med forældrerepræsentanter fra de to forældregrupper, der er omfattet af forsøget. Endvidere indgår skoleledelsernes besvarelse af et spørgeskema som en del af evalueringen. Forsøget har baggrund i en lokalt baseret undersøgelse ( Undersøgelse af tosprogede elevers resultater i folkeskolen i Silkeborg Kommune, februar 2006), der konstaterede, at elever med tyrkisk som modersmål klarede sig markant dårligere ved folkeskolens afgangsprøver end de etnisk danske elever. Denne undersøgelse understøttes af adskillige landsbaserede undersøgelser, der har vist, at etniske minoriteter generelt klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøver end danske elever. Et andet element i baggrunden for forsøget har været forholdet imellem elevernes dansk som andetsprog og deres modersmål. Siden forsøget er igangsat har vi fået Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og en ny Skolepolitik. I november 2007 er ligeledes truffet beslutning i Børne- og Ungeudvalget om, at man ønsker forskellige analysetiltag på skoleområdet, bl.a. ønskes analyse af muligheden for at skabe et kommunalt kompetencecenter med fokus på integration (kulturel, sproglig og social integration). I afsnittet Konsulenternes overvejelser og kommentarer vil vi kort prøve at skitsere en mulig tilgang til arbejdet med et sådant fokusområde. 1. 3

4 Sammenfatning af evalueringen: Organisering og opstart. Forsøgsprojektet har haft en vanskelig opstart. Der har været tvivl om ansvarsfordelingen imellem skoler og skoleafdeling. Skolerne og lærerne udtrykker, at inddragelsen af flere skoler i projektet giver store vanskeligheder rent logistisk. Skolerne vurderer, at en sådan opgave burde forankres centralt i Skoleafdelingen, samt at der efter deres mening ikke er resurser nok i projektet til at udbrede det til flere skoler. På Nørrevangskolen har der ikke været taget højde for tid til forældresamarbejde og møder, idet tiden til forsøget udelukkende er udmøntet i undervisningslektioner. I forhold til det aftalte projektforløb er det ikke endnu forsøgt at inddrage flere skoler i projektet. Forældresamarbejdet er igangsat, men der er endnu ikke planlagt forældrekurser. Lektiehjælpsdelen Tilmelding til lektiehjælpen og fremmødet har været tilfredsstillende. Der er enighed om, at man ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere værdien af lektiehjælpen i forhold til elevernes udbytte af skolegangen. Dette vil kræve en længere forsøgsperiode, der ifølge Nordre Skole vil kræve en fortsættelse af forsøget i yderligere mindst et år, gerne to år. Den tyrkiske forældregruppe foretrækker modersmålsundervisning frem for lektiehjælp. Den somaliske forældregruppe udtrykker stor tilfredshed med lektiehjælpen, og at den er nødvendig for deres børn, men at det er lige så nødvendigt, at børnene får mulighed for at modtage modersmålsundervisning. Læreren som resurseperson Den somalisktalende lærer bruges meget af forældrene i forhold til forståelse og kommunikation med skolen, og både skole og forældrene udtrykker stor tilfredshed hermed. Den tyrkisktalende lærer bruges i stor tilfredshed af såvel skolens øvrige lærere samt af elever, men i mindre grad af forældrene. Forældrekurser, udvidet skolehjemsamarbejde Denne del af projektet er i sin startfase. Begge skoler har haft et forældremøde, hvor der er valgt forældrerepræsentanter til en følgegruppe, der bl.a. skal medvirke ved planlægning af forældreaftener/kurser baseret på skolens og forældrenes ønsker omkring et forbedret skolehjemsamarbejde. Nørrevangskolen har haft 3 møder med forældrerepræsentanterne og Nordre Skole et møde. Både forældre og skoleledere udtrykker stor tilfredshed med muligheden for den tættere kontakt til de to forældregrupper. Ansættelse af en lærer med etnisk tyrkisk baggrund Fra Nørrevangskolen udtrykkes stor tilfredshed med ansættelsen af en lærer med tyrkisk baggrund. 4

5 2. Konklusion Skolerne ønsker, at det igangværende projekt i skoleåret 07/08 begrænses til at omfatte Nordre Skole og Nørrevangskolen Der er bred enighed om, at kvaliteten af skolehjemsamarbejdet er øget med ansættelse af den tosprogede lærer som resurseperson Der kan ikke siges noget entydigt om effekten af modersmålsbaseret lektiehjælp i forhold til styrkelse af elevernes danskfærdigheder og øvrigt fagligt niveau Det vurderes positivt at have en tosproget lærer i lærerstaben Forældrene ønsker mulighed for modersmålsundervisning. Den tyrkisktalende forældregruppe foretrækker modersmålsundervisning frem for lektiehjælp, og den somalisktalende forældregruppe ønsker både lektiehjælp og modersmålsundervisning. 3. Anbefalinger Konsulenterne anbefaler: At skolernes ønske om at begrænse forsøget i indeværende skoleår 07/08 til kun at omfatte Nørrevang og Nordre Skole imødekommes. At projektperioden forlænges til at gælde skoleårene 08/09 og 09/10 At der ved forlængelse af projektperioden sikres en tilpasning i forhold til organiseringen, så flere skoler inddrages, og at der fokuseres mere på skolehjemsamarbejdet, samt at den arabisktalende gruppe inddrages i forsøget. At skolevæsenet fremmer ansættelsen af lærere med anden etnisk baggrund. 4. 5

6 Konsulenternes kommentarer og overvejelser 4.1 Projektet set i relation til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik I Silkeborg Kommunes Børne- og Ungepolitik står der blandt andet; Politikken lever op til Salamanca-erklæringen og FN s børnekonvention, som beskriver børns rettigheder til at give udtryk for meninger, følelser og synspunkter i det omfang, det ikke krænker andre, og som også stiller krav om respekt for barnets meninger i overensstemmelse med barnets alder. Børne- og Ungepolitikken forholder sig ikke direkte til etniske minoriteter ud over, at den lever op til FNs børnekonvention, der i artikel 29 pkt. c fastslår, at vi i uddannelsen af barnet bl.a. skal have som mål, at udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, og, i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur. Vedrørende barnet rettigheder siger børnekonventionen omkring etniske minoriteter i artikel 30, at I stater, hvor der er etniske, religiøse eller sproglige mindretal eller personer tilhørende urbefolkninger, skal et barn, der tilhører et sådant mindretal eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe, at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller bruge sit eget sprog. Vi ser således også forsøgsprojektet som et forsøg på at give Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik mening i forhold til etniske minoriteter, hvor vi må arbejde med yderligere en dimension ud over den, der kommer til udtryk i politikken. Respekt og anerkendelse skal f.eks. også indebære respekt og anerkendelse af, at modersmålet kan være et andet end dansk, fællesskabet skal kunne rumme flere kulturer, og fagligheden indebærer også dansk som andetsprog. 4.2 Projektet set i relation til Skolepolitikken Ligesom Den sammenhængende Børne- og Ungepolitikken forholder Skolepolitikken sig heller ikke direkte til etniske minoriteter, og vi ser også forsøgsprojektet som en mulighed for at give de 9 fokuspunkter mening i forhold til etniske minoriteter og deres tilgang til uddannelsessystemet og lokalsamfundet. I projektet arbejdes der især med flg. fokuspunkter: Skolehjemsamarbejde, Rummelighed, Udvikling af faglighed og Organisation. Vedrørende Skolehjemsamarbejdet De første møder med forældrene i de to etniske minoritetsgrupper har vist, at når rammerne for et ligeværdigt møde skabes, så vil forældrene gerne samarbejdet. Vedrørende den somaliske gruppe er det blevet tydeligt, at forældrene uden resurseperson simpelthen ikke kan kommunikere med skolen, og at den ikke forstår de daglige meddelelser fra skole og SFO. Forsøget har således afdækket et stort behov for at arbejde med udvikling af nye former og rammer for skolehjemsamarbejdet, ligesom arbejdet med afstemning af de gensidige forventninger alle omkring skolen har til hinanden vil være meget arbejdskrævende og kræve forskellige tilgange i forhold til forskellige etniske minoriteter. 6

7 4.3 Kommentar vedrørende forholdet imellem modersmål og dansk som andetsprog. Som nævnt i indledningen er en baggrund for forsøget også et udtryk for et forsøg på at løse dilemmaet i forholdet til vægtningen af modersmål og dansk som andetsprog. Eleverne i forsøget er tosprogede i den forstand, at de først møder dansk i forbindelse med, at de kommer i institutionstilbud eller modtager sprogstimuleringstilbuddet i 3-årsalderen. Dette har vi kunnet konstatere, at være gældende for stort set alle elever i forsøget, uanset om forældrene er født i Danmark eller i udlandet og uanset forældrenes danskfærdigheder. Det betyder, at elevernes tilgang til dansk er dansk som andetsprog, og at dette forhold ikke ser ud til at ville ændre sig den nærmeste fremtid. Hvad dansk som andetsprog angår, vil det være skolens opgave at kunne undervise i faget og at kunne håndtere at tage hensyn til elevernes forskellige tilgang til dansk i hele fagrækken. Med hensyn til modersmål forsøger vi i projektet at bruge modersmålet som en resurse. Brugen er dog tvetydig, idet vi ikke påtager os opgaven med at udvikle modersmålet, men giver forældrene ansvaret for dette. Set i forhold til børnekonventionen og tilbuddet til EU-elever mht. modersmålsundervisning mener vi, at det bør overvejes at gentænke politikken vedrørende tilbud om modersmålsundervisning. 4.4 Det videre projekt forløb Konsulenterne anbefaler, at projektet videreføres i de næste 2 skoleår. Vi anbefaler ligeledes, at det udvides til at omfatte den arabisk talende elevgruppe, da denne er forholdsvis ny i det kommunale skolevæsen, og fordi den har en rimelig størrelse. Vi mener, at hele projektet skal medtænkes som en del af Børne- og Ungeudvalgets ønske om at skabe et kommunalt kompetencecenter for integrationsarbejdet i folkeskolen i Silkeborg Kommune. 5. 7

8 Organisering og evaluering af projektet 5.1 Organisering af den somaliske del Lektiehjælpen ( timer): Omfang og organisering: På Nordre Skole ydes der lektiehjælp til 12 elever fra klasse. og på Nørrevang Skolen ydes der lektiehjælp til 13 elever fra klasse, og eleverne i overbygningen tilbydes lektiehjælp sammen med eleverne på Nordre skole en aften ugentlig i forbindelse med Lektiecaféen. Forældrene har tilmeldt eleverne til lektiehjælp, og der er mødepligt for eleverne fra klasse. 2 elever fra Nordre og 4 fra Nørrevang bruger ikke tilbuddet. I alt tilbydes der lektiehjælp i 9 timer pr. uge svarende til 12 lektioner Lektiehjælpen gives på små hold: klasse klasse Overbygning Antal Antal Antal timer timer elever elever elever timer Nordre Nørrevang 8 1, ,5 Indhold: Lektiehjælp til de daglige lektier. Begrebsindlæring på somalisk og dansk Hjælp til hvordan man arbejder med forskellige opgavetyper. Opgaveforståelse på dansk og somalisk Fremmøde: Fremmødet er imellem 90- og 100 % pr. gang. For aftentilbuddets vedkommende er der et fremmøde på imellem 50- og 100 % pr. aften. Forældresamarbejde: Hussein kontakter forældrene ved fravær og forældre har kontaktet Hussein mht. til ønsker om indholdet i lektiehjælpen Samarbejde med lærere og sprogstøtte: Der har ikke været et nævneværdigt samarbejde Resurseperson ( timer): Skolens lærere har henvendt sig vedr. elever, der ikke passer skolen og elever, der har faglige problemer. Der har ikke været mange henvendelser (5-6) fra lærerne, og dette forklares med, at muligheden ikke er kendt på skolerne, og at resursepersonen (Hussein) ikke er en del af skolehverdagen. 8

9 Udvikling af skolehjemsamarbejdet (30 50 timer): Der har været afholdt ét fællesmøde med forældrene, hvor der er valgt forældrerepræsentanter til en følgegruppe, der skal medvirke til at udvikle skolehjemsamarbejdet vedrørende den somaliske forældregruppe. Der er valgt fire somaliske forældrerepræsentanter. De kan ikke dansk nok til at kommunikere uden tolk. To af forældrene har aldrig gået i skole og er således ukendte med uddannelsesverdenen, ligesom de heller ikke kan læse og skrive. Der er afholdt et møde med forældrerepræsentanterne. Udvikling og faglig sparring Der har været afholdt 5 møder med lektiehjælperne og en konsulent fra skoleafdelingen. Indholdet på møderne har været koordinering af tilbuddet og sparring omkring indhold og forældrekontakt. Der har været afholdt 4 møder med skolelederne på de to skoler og repræsentanter fra skoleafdelingen omkring afviklingen af forsøget. Omkring midtvejsevalueringen har der desuden været afholdt et antal møder med såvel ledelse, forældrerepræsentanter og lektiehjælpere. 5.2 Evaluering af den somaliske del Lærervurdering: Lektiehjælp: Det er rent logistisk vanskeligt at få placeret timerne til lektiehjælpen. Eleverne går til mange ting i deres fritid og afslutter skolen på forskellige tidspunkter. Eleverne i klasse er de mest entusiastiske, hvor de lidt ældre elever mere føler, at det er noget de skal, og at hvis de selv kunne bestemme, så ville de måske hellere lave noget andet. Generelt udtrykker både elever og forældre tilfredshed med lektiehjælpen på somalisk. Eleverne føler sig trygge efter at have forstået og lavet opgaverne. Elevernes lærere har udtrykt, at de kan se forskel fra før eleverne fik lektiehjælp. De kan se forskellen på et forbedret fremmøde og på elevernes opførsel. Resurseperson: Som resurseperson har lektiehjælperen indtil nu mest været brugt af forældrene i forhold til forståelse af kommunikationen fra skolen. I mindre grad har lektiehjælperen været brugt af skolens ansatte, der har brugt lektiehjælperen især i forhold til elevernes fremmøde og opførsel. Udvikling af forældresamarbejde: Udviklingen af forældresamarbejdet er på dette tidspunkt i sin begyndelse. Forældrevurdering: 9

10 Lektiehjælp: Overordnet udtrykker forældrene, at modersmålsundervisning er lige vigtigt som lektiehjælp. Nogle forældre har ind imellem svært ved at kommunikere med deres børn i og med at forældrene ikke er gode nok til dansk, og børnene ikke gode nok til somalisk. Forældrene udtrykte stor tilfredshed med, at børnene får lavet lektier på skolen, da de ikke har forudsætninger for at hjælpe dem derhjemme. Resurseperson: Forældrene er meget glade for at have en person, som de kan henvende sig til omkring skoleforhold. For en del af forældrene er det den eneste mulighed for at kunne forstå kommunikationen fra skolen, ligesom det er deres mulighed for at kunne henvende sig til skolen omkring deres børn. Udvikling af forældresamarbejde: Forældrene var meget positive i forhold til at udvikle skolehjemsamarbejdet. Skoleledervurdering: Hvad var din indstilling og forventning til udviklingsprojektet før starten? (her tænkes på projektets formål og indhold, læreransættelsesvilkår, resurser, samarbejdet med skoleafdelingen mm) Positiv indstillet over for at have en lærer ansat med Somalisk baggrund, der samtidig kunne virke som en kulturmedarbejder. Resursen i forhold til at dække flere skoler med lektiehjælp anses for at være for lille. Processen vedr. ansættelser skulle have været præciseret. Jeg betragter den modersmålsbaseret lektiehjælp (skal dække flere skoler) som skoleafdelingens ansvar og den ½ lærerstilling som værende skolens ansvar. Alt så koordineringen af lektiehjælpen var placeret i skoleafdelingen. Hvordan har selve processen i forløbet været på din skole indtil nu? Det har ikke kunne lykkes at ansætte en læreruddannet person, hvorfor det kun er lektiehjælpen, der er sat i gang. Forholdsvis hurtigt har den pågældende person fået skabt kontakt til elever og deres forældre og etableret hold på skolen. 2 eftermiddagshold og et aftenhold. Derudover er der 2 hold på Nørrevangskolen. Ved en ekstern person der dækker lektiehjælpen, er det svært at få kommunikationen mellem faglærer og den ansatte til at fungere, hvorfor det er lektier som eleverne har med til lektiehjælpen, der arbejdes med. Det er kun i få tilfælde det er lykkes med at give eleverne en for forståelse af kommende indhold i undervisningen. Hvordan vurderer du betydningen af den modersmålsbaserede lektiehjælp i forhold til af de deltagende elevers dansktilegnelse? Det kan på nuværende tidspunkt ikke vurderes om elevers dansktilegnelse har fået bedre vilkår end tidligere. Jeg har ikke haft mulighed for at overvære, hvordan lektiehjælpen foregår Hvordan vurderer du betydningen af det udvidede forældresamarbejde med inddragelsen af de tosprogede lærer? 10

11 Her har projektet sin store styrke. Jeg kan tydeligt mærke, at dialogen, kontakten til somaliske forældre er blevet lettere og mere tæt. Hvordan vurderer du betydningen af, at den tosprogede lærer har været brugt som resurseperson på din skole? Se ovenstående spørgsmål Hvordan vurderer du udviklingsprojektet er blevet taget imod blandt de øvrige lærere på skolen? Har der været samarbejdsrelationer? Som tidligere nævnt er det svært at skabe en god dialog mellem den ansatte resurseperson og de øvrige lærere. Resursepersonen fungerer dog som mellemled i forskellige situationer på skolen. Hvordan vurderer du mulighederne har været i forhold projektets mål om, at de to lærere skulle dække tyrkiske og somaliske børn på flere af kommunens skoler? Skal flere skoler dækkes, er resursetildelingen for lille. I Silkeborg Kommune er det minimum 4 skoler, der skal have tilbudt modersmålsbaseret lektiehjælp på Somalisk. Det kan ikke lade sig gøre med en ½ tids stilling. Det er svært nok, at få koordineret med 2. Øvrige bemærkninger Forslag til forbedringer. Med den nuværende erfaring, skal skolen måske i samarbejde med skoleafdelingen udarbejde nogle mere præcise beskrivelser af, hvad den modersmålsbaseret lektiehjælp kan og hvordan den enkelte lærer kan anvende den i undervisningen af de somaliske elever. Anbefalinger for det fortsatte arbejde med modersmålsbaseret lektiehjælp? For at kunne evaluere en sådan ordning, skal den have tid til at virke i. Jeg anbefaler derfor, at ordningen fortsætter minimum et år endnu, men helst 2. Der vil dermed være et bedre grundlag for at kunne lave en evaluering med en hvis validitet. 11

12 5.3 Organisering af den tyrkiske del Lektiehjælpen: ( timer) Omfang og organisering: På Nørrevangskolen ydes der lektiehjælp til 25 elever fra klasse. Timerne ligger udenfor elevernes skema. I overbygningen er det kun elever fra 9.klasse, der er tilmeldt 9 elever i alt. Her ligger timerne i klassens timer, hvor lektiehjælperen er med som resurseperson. Nørrevangskolen har i alt 42 tyrkiske elever. De 34 tilmeldte elever udgør dermed 81 % af de tyrkiske elever. Forældrene har tilmeldt eleverne til lektiehjælp, og der er mødepligt for eleverne. Nordre skole har i alt 10 tyrkiske elever. (6 elever i kl.,1 elev på mellemtrin og 4 elever i overbygningen. Eleverne er i januar tilbudt lektiehjælp, men tilmeldingerne er endnu ikke på plads, og lektiehjælpen ikke gået i gang. Der planlægges med et hold for de mindste elever på Nordre skole, mens de 4 elever i overbygningen tilbydes lektiehjælp sammen med eleverne fra Nørrevangskolen en aften ugentlig i forbindelse med Lektiecaféen på Nordre.. Den tyrkiske lærer er ansat som fast lærer på Nørrevangskolen, med halvdelen af sin tid i forsøget. I planlægningsfasen blev der ikke taget højde for at afsætte tid til forældresamarbejdet, møder mm, men al tiden blev udmøntet til 12 undervisningslektioner, svarende til 9 timer. Til lektiehjælp bruges i alt 8 lektioner. På Nørrevang skolen: 6 lektioner til lektiehjælp (1. 6 kl.), og 2 lektioner bruges på Nordre Skole. Lektiehjælpen gives på små hold: klasse klasse Overbygning Antal Antal Antal lekt lekt elever elever elever lekt. Nordre (endnu ikke igangsat) 1 Nørrevang Indhold: Lektiehjælp til de daglige lektier. Begrebsindlæring på tyrkisk og dansk. Hjælp til hvordan man arbejder med forskellige opgavetyper. Opgaveforståelse på dansk og tyrkisk Fremmøde: I forhold til de nuværende 25 tilmeldte elever på 1.-6 klassetrin møder alle op, på nær 4 elever fra 3. årgang. Forældrene er her kontaktet, og det forventes, at forældrene ønsker at framelde eleverne. 4 af de oprindeligt tilmeldte elever er blevet bedt om at holde, da de ikke talte tyrkisk i et 12

13 omfang, hvor de kunne drage fordel af lektiehjælpstilbuddet på tyrkisk. Eleverne er henvist til lektiehjælp på dansk. Enkelte elever er stoppet, da forældrene ikke mente de havde brug for hjælpen. Forældresamarbejde: Yeliz kontakter forældrene ved fravær, og forældre kontakter Yeliz mht. til ønsker om indholdet i lektiehjælpen. Samarbejde med lærere og sprogstøtte: Der har ikke været et fast etableret samarbejde. Men lærerne taler sammen om eleverne. Mange elever modtager både sprogstøtte i dansk som andetsprog og deltager i lektiehjælpen. Resurseperson : Yeliz er en naturlig del af Nørrevangskolen, pga. sin fastansættelse. Hun oplever, at hun er blevet taget godt imod, Det var lige sådan en som dig, vi manglede, har flere lærere sagt. Hun bliver brugt af de danske lærere, når der opstår situationer, hvor lærerne ikke kan komme igennem til forældrene ved vanskelige samtaler/emner. Yeliz oplever også at blive brugt som resurse person af de unge tyrkiske elever, som en sparringspartner / en hjælpende hånd i hverdagen / en skulder at græde ud ved, når den kulturelle kløft imellem dansk og tyrkiske kultur bliver stor. Som resurselærer bruger Yeliz 2 lektioner i 9.kl, og 2 lektioner til skolehjemsamarbejdet generelt på skolen. Udvikling af skolehjemsamarbejdet: Der har været afholdt et fællesmøde med forældrene, hvor forsøget blev fremlagt for forældrene. (september 07), der er holdt møde igen i december 07, hvor der er valgt forældrerepræsentanter til en følgegruppe, der skal medvirke til at udvikle skolehjemsamarbejdet vedrørende den tyrkiske forældregruppe 4 forældre er valgt. Der er afholdt møde i følgegruppen i januar 08, hvor skolens ledelse var med og emnet Racisme blev taget op. Der er planlagt møde i følgegruppen i februar 08, hvor der planlægges en møderække i foråret for alle tyrkiske forældre om relevante emner. Udvikling og sparring. Der har været afholdt 5 møder med lektiehjælperne og en konsulent fra skoleafdelingen. Indholdet på møderne har været koordinering af tilbuddet og sparring omkring indhold og forældrekontakt. Der har været afholdt 4 møder med skolelederne på de to skoler og repræsentanter fra skoleafdelingen omkring afviklingen af forsøget. Omkring midtvejsevalueringen har der desuden været afholdt et antal møder med såvel ledelse, forældrerepræsentanter og lektiehjælpere. 13

14 5.4 Evaluering af den tyrkiske del Lærervurdering: Lektiehjælp: Det har været rent logistisk vanskeligt at få placeret timerne til lektiehjælpen. Der har været mange været startvanskeligheder, men Yeliz oplever nu at se helheden i forsøget. Begejstringen er størst hos de yngste elever. Eleverne på mellemtrinnet er sværere at fastholde. Eleverne begrunder det selv med, at de har så meget andet at gå til i fritiden. Eleverne i 9. klasse er meget motiverede for at modtage hjælpen. Særligt i forhold til det skriftlige arbejde, der begynder at rette sig mod afgangsprøverne, har de stor gavn af lektiehjælpen. Resurseperson: Som resurseperson har den tyrkiske lektiehjælpslærer været brugt på en konstruktiv måde som Nørrevangskolen. Lektiehjælperen inddrages ofte af skolens lærere i forhold til forståelse af kommunikation fra skolen. I mindre grad har lektiehjælperen været brugt af forældrene. Lektiehjælperen er brugt af de tyrkiske unge som sparringspartner, en hjælpende hånd i hverdagen, en skulder at græde ud ved, når den kulturelle kløft mellem dansk og tyrkisk opdragelse er svær. Lektiehjælperen har fast ugentligt træffetidspunkt på lærerværelset. Udvikling af forældresamarbejdet. Der har været holdt flere møder i med forældrerepræsentanterne og samarbejdet er i udvikling. Forældrevurdering: Lektiehjælpen. Forældrene er glade for tilbuddet. De mener dog ikke det hjælper så meget på forbedringen af børnenes dansktilegnelse. De mener, deres børns dansktilegnelse i langt højere grad vil kunne forbedres igennem at blive undervist i deres modersmål. Forældrene vurderer, at lektiehjælpen er et godt tilbud for de børn, der ikke har mulighed for at få hjælp til lektierne hjemme. Eleverne er glade for tilbuddet, men de giver også udtryk for, at det kan være svært for eleverne at få tid til også at gå til modersmålsbaseret lektiehjælp i en travl hverdag. Resurseperson: Forældrerepræsentanterne er glade for at have en person, de kan henvende sig til omkring skoleforhold, men forældrene føler sig ikke ukendte med skolens hverdag. Forældrerepræsentanterne kender dog ikke den generelle holdning blandt alle forældre. Udvikling af skole/hjemsamarbejdet. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med at der er ansat en lærer på skolen med tyrkisk baggrund. Forældrene oplever det positivt, at der er sat ekstra fokus på det tyrkiske forældresamarbejde, og 14

15 er glade for de aftener, der har været holdt Skoleledervurdering: Hvad var din indstilling og forventning til udviklingsprojektet før starten? (her tænkes på projektets formål og indhold, læreransættelsesvilkår, resurser, samarbejdet med skoleafdelingen mm). Jeg har været konstitueret siden 19. nov. og derfor først kommet ind i forsøget fra dette tidspunkt. Jeg var dog med i ansættelsen i foråret af den tyrkiske lærer. Jeg blev bedt om at holde en halv lærerstilling tilbage, så den tyrkiske lærer kunne få fuld tid. Dette gik problemfrit. Vi fik ansat Fadima Simsek, en kvindelig lærer med erfaring, men hun ringede efter 14 dage for at fortælle, at hun var gravid og allerede skulle på barsel omkring 1. oktober. Ansættelsen stod selvfølgelig ved magt, men da det var et forsøg, valgte vi at ansætte den lærer, der var indstillet som nummer 2. Det var Yeliz Akdogan. I de første 2 måneder lod jeg de to lærere starte op sammen omkring forsøget (dog brugte jeg Fadima som vikar, når dette bød sig). Det var Kim Overbye der styrede samtalerne omkring forsøget, og da Kim blev sygemeldt skulle vi undgå at kontakte ham for derved at undgå yderligere belastninger. Hvordan har selve processen i forløbet været på din skole indtil nu? Processen er begyndt med en opsøgning af samtlige tyrkiske elever i vores klasser (0.-9. klasse.) Der er herefter lavet et skema, hvor så mange som mulig har fået tilbud om at deltage i modersmålbaseret lektiehjælp uden for elevernes skoleskema. Men da Yeliz har haft fuldt skema og et af aftalepunkterne i tjenestetiden er, at læreren ikke må have mellemtimer i skemaet, har vi været nødsaget til at lægge nogle lektioner i elevernes skema. Her har undervisningen foregået på den måde, at Yeliz i samarbejde med klassens lærer har planlagt undervisningen, så udgangspunktet i lektiehjælpen har været i det faglige indhold klassen har arbejdet med. Det har enten været i klassen eller på hold i et holddelingslokale. Løbende har der været kontakt mellem dansklærere og Yeliz om at bruge hende som resurseperson ud fra den indsigt som hun har i den tyrkiske kultur. Dette arbejde mener jeg kan udbygges meget, så man fastlægger en møderække, hvor danske lærere informeres i den tyrkiske kultur (se nedenfor under forældresamarbejdet) Hvordan vurderer du betydningen af den modersmålsbaserede lektiehjælp i forhold til af de deltagende elevers dansktilegnelse? Det er endnu så nyt, at det er svært at sige noget konkret her på skolen. Men vi har talt om et samarbejde med vores sprogstøtte og evt. specialundervisning for at finde en brugbar evalueringsmetode hvor vi kan se et før/efter billede af effekten. Undersøgelser, der har været omtalt i bl.a. bladet Folkeskolen underbygger at i de familier, hvor hjemsproget er tyrkisk, vil en forklaring af begreber på hjemsproget styrke elevens indlæring af begreber. Hvordan vurderer du betydningen af det udvidede forældresamarbejde med inddragelsen af de tosprogede lærer? Den 17. dec havde vi møde med den tyrkiske forældregruppe. Der blev valgt en følgegruppe på 4 forældre som havde deres første møde med Yeliz og mig den 17. januar. Det var et utrolig godt møde. At møde forældre på denne måde, hvor vi som udgangspunkt havde 15

16 den tyrkiske elevgruppe og deres forældre, gav bl.a. mig en utrolig indsigt i den mangfoldighed af positive tanker de havde omkring skolen og deres ønsker for børnenes fremtid. De havde mange input omkring forældresamarbejde (mere tid), de ønskede at vi øgede indsatsen hos de, der ikke så tit mødte op, de ønskede at deres børn gerne måtte få en bedre uddannelse end de selv. Vi fik en frugtbar dialog omkring begrebet racisme. I det hele taget kunne vi pludselig tale om forhold i den danske folkeskole, som vi ellers har svært ved uden en sådan mødeform. Hvordan vurderer du betydningen af, at den tosprogede lærer har været brugt som resurseperson på din skole? Som resurseperson kan den tyrkiske lærer give mange gode og værdifulde oplysninger i relation til den indsigt, som hun har i den tyrkiske kultur. Dette arbejde mener jeg kan udbygges meget, så man fastlægger en møderække, hvor danske lærere informeres i den tyrkiske kultur. En vigtig detalje er også at bruge resursepersonen til at give en pædagogisk indsigt i den måde hvorpå vi tiltaler og formidler læring. Denne læring skal på nogle områder gives på en lidt anderledes måde overfor tyrkiske børn, ikke fordi de er anderledes, men fordi deres kultur er forskellig fra vores, og jeg ser ingen grund til at forandre dette. Sådan skal et multietnisk samfund være. Hvordan vurderer du udviklingsprojektet er blevet taget imod blandt de øvrige lærere på skolen? Har der været samarbejdsrelationer? Modtagelsen af projektet har forløbet udmærket med små ting der har skullet rettes til. Det er vigtigt, at der meldes klart ud hvilke intentioner der ligger i forsøget. Og det gælder alle tre indsatsområder. På skolen har vi haft det på pædagogisk rådsmøde, hvor læreren har forklaret hvad hun ville og hvad hun kunne bruges til, samt at hun gerne så mange henvendelser komme, så vi også fik lærerne på banen som aktive personer. Hvordan vurderer du mulighederne har været i forhold projektets mål om, at de to lærere skulle dække tyrkiske og somaliske børn på flere af kommunens skoler? Det har fungeret, men det vil altid være mere forvirrende at have elever fra flere skoler end der hvor man har sine mange timer. Kendskabet til eleverne er størst der hvor man har flest timer Øvrige bemærkninger. Forslag til forbedringer. Man kunne forestille sig, at man i højere grad udnyttede muligheden for at tilbyde lektiehjælpen differentieret forstået sådan, at de større elever godt kan køre til f.eks. Nørrevang og få hjælpen her, hvorimod de små elever bliver på deres hjemskole og her er det læreren der flytter sig. Ligeledes bør der tages hensyn til elevens andre tilbud: tosprogsundervisning, specialundervisning, frivillig musik mv. Det kan også blive for stor en belastning hvis tilbuddene ikke koordineres. Ligeledes kunne en form for beordret lektiehjælp være til gavn, idet forældrene herved mere kom med som samarbejdspartnere. 16

17 Anbefalinger for det fortsatte arbejde med modersmålsbaseret lektiehjælp? Jeg kan kun anbefale en fortsættelse af dette tiltag. Det kunne så være fornuftigt at holde et møde omkring fortsættelsen så nye tiltag der kommer frem omkring evalueringen kan blive koordineret. Der skal ske en grundig orientering af lærerne/sfo-personalet og forældrene så alle ved, hvad dette går ud på og hvad der kan forventes det kan komme til at betyde for det enkelte barn. Bilag 1 Notat vedr. Iværksættelse af udviklingsprojekt vedr. tosprogede elever med fokus på modersmålsbaseret lektiehjælp og skolehjemsamarbejdet. Ved byrådsbeslutning ( ) omfatter udviklingsprojektet elever med somalisk og tyrkisk som modersmål. Med hensyn til projektets indhold og pædagogisk sigte for hver sproggruppe henvises der til skoleafdelingens notat af 30. januar I det følgende redegøres der kort for hvordan skolerne i samarbejde med skoleafdelingen har valgt at gribe opgaven an: Læreransættelser: Det blev bestemt, at der skulle ansættes en uddannet lærer på henholdsvis Nørrevangskolen og Nordre Skole. På Nørrevangskolen er der ansat en lærer med tyrkisk som modersmål. På Nordre Skole var der trods genopslag ikke læreruddannede blandt ansøgerne, så efter forespørgsel har Nordre Skole fået lov til at ansætte en ikke uddannet lærer. Projektets omfang og indhold: Efter ansættelser af lærere er det aftalt, at der til hver af de to sproggrupper bruges 840 timer (eksklusiv ferie) til forsøg med: Modersmålsbaseret lektiehjælp forældrekurser, udvidet skolehjemsamarbejde, resurselærerfunktion (for en nærmere uddybelse af de enkelte elementer i forsøget se bilag 1.1). Udvikling og evaluering af projektet: Det er bestemt at ledelse og projektlærerne fra de to skoler mødes med en repræsentant fra skoleafdelingen omkring udviklingen og evalueringen af projektet. Eventuelt dannes der en støttegruppe med forældrerepræsentanter. Projektlærerne fører logbog over de forskellige aktiviteter og deltagere ligesom, de skal vurdere de enkelte elevers modersmål i forhold til at kunne have udbytte af modersmålsbaseret lektiehjælp. Februar-evalueringen vil være baseret på forskellige tilfredshedsundersøgelser samt oplysninger fra projektlærernes logbøger. 17

18 Projektforløbet August oktober Fokus på opstart og lektiehjælp Oktober Januar Fokus på forældresamarbejde og forældrekurser, Januar Fokus på evaluering I hele perioden bruges lærerne som resursepersoner efter behov. I perioden august januar foregår projektet hovedsagelig på Nørrevangskolen og på Nordre Skole Efter januar søges elever og forældre fra andre skoler inddraget i projektet. Skoleafdelingen formidler kontakten til andre skoler og planlægger i samarbejde med skoleledelser og involverede lærere indsatsen. Bilag 1.1 Note 1 - Modersmålsbaseret Lektiehjælp Modersmålsbaseret lektiehjælp er ikke undervisning i modersmål; derimod bruges modersmål, hvor det er muligt, til at fremme forståelsen af nye begreber og til at oversætte kendte begreber til dansk. Lektiehjælp, der inddrager elevens modersmål som en resurse, bliver således også en anerkendende tilgang til undervisningen. Det er et supplement til sprogstøtteundervisningen og kan foregå i et samarbejde med denne. Undervisningen er ikke bundet til et klasselokale, men kan som anden undervisning forlægges, hvor underviseren mener det er relevant. Note 2 - Forældrekurser, udvidet skolehjemsamarbejde For at give forældrene forudsætninger og forståelse for at deltage aktivt i deres børns skolegang arrangeres etniske forældreaftener med emner somf.eks.: Rådgivning til forældre om, hvorledes de kan hjælpe deres børn med lektier. Skolens hverdag. Den danske folkeskole, krav og forventninger, også til forældre. Note 3 - Resurseperson Som resurseperson kan læreren medvirke i særlige støttefunktioner (til bedre integration) i normalklasser og i modtagelsesklasser i to-lærerordninger tolk/kulturformidler/konfliktløser deltagelse og tolkning i klasseforældremøder, konsultationer og hjemmebesøg, deltagelse i lejrskoler og andre skole-/ klassearrangementer. 18

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus Indholdsfortegnelse Side 23. Godkendelse af dagsorden 43 24. Til orientering 44 25. Midtvejsevaluering

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin)

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin) 2. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Afbud: Tanja Pejstrup, Kathrine Rækby, Peter Thygesen og Pia Barksdale Referat med kursiv

Afbud: Tanja Pejstrup, Kathrine Rækby, Peter Thygesen og Pia Barksdale Referat med kursiv Referat af skolebestyrelsesmødet torsdag d. 05.03.15 kl. 19.00 21.30 i mødelokalet, Nørre Nissum skole ******************************************************************************** Deltagere: Forældrerepræsentanter:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Mandag d. 22.09.14 kl. 19.00-21.40 I konferencelokalet

Skolebestyrelsesmøde Mandag d. 22.09.14 kl. 19.00-21.40 I konferencelokalet Skolebestyrelsesmøde Mandag d. 22.09.14 kl. 19.00-21.40 I konferencelokalet Fremmødte: Afbud: Bettina Svingaard Afbud: Bilag Referat Skolens drift Godkendelse af referat / beslutning (10 min) Opfølgning

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere