Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse: Indledning 2 1. Sammenfatning af evalueringen: 3 2. Konklusion 4 3. Anbefalinger 4 4. Konsulenternes kommentarer og overvejelser Projektet set i relation til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Projektet set i relation til Skolepolitikken Kommentar vedrørende forholdet imellem modersmål og dansk som andetsprog Det videre projekt forløb 6 5. Organisering og evaluering af projektet Organisering af den somaliske del Evaluering af den somaliske del Organisering af den tyrkiske del 11 1

2 5.4 Evaluering af den tyrkiske del 13 Bilag

3 Indledning Evalueringen er foretaget på baggrund notat af , der redegør for hvordan skolerne i samarbejde med skoleafdelingen har valgt at gribe opgaven an. Evalueringen er udarbejdet af konsulenterne Johny Frederiksen og Dorte Fritzemeier fra Pædagogisk udviklingssektion, Skoleafdelingen og foretaget ud fra lærernes logbøger samt på baggrund af samtaler med forældrerepræsentanter fra de to forældregrupper, der er omfattet af forsøget. Endvidere indgår skoleledelsernes besvarelse af et spørgeskema som en del af evalueringen. Forsøget har baggrund i en lokalt baseret undersøgelse ( Undersøgelse af tosprogede elevers resultater i folkeskolen i Silkeborg Kommune, februar 2006), der konstaterede, at elever med tyrkisk som modersmål klarede sig markant dårligere ved folkeskolens afgangsprøver end de etnisk danske elever. Denne undersøgelse understøttes af adskillige landsbaserede undersøgelser, der har vist, at etniske minoriteter generelt klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøver end danske elever. Et andet element i baggrunden for forsøget har været forholdet imellem elevernes dansk som andetsprog og deres modersmål. Siden forsøget er igangsat har vi fået Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og en ny Skolepolitik. I november 2007 er ligeledes truffet beslutning i Børne- og Ungeudvalget om, at man ønsker forskellige analysetiltag på skoleområdet, bl.a. ønskes analyse af muligheden for at skabe et kommunalt kompetencecenter med fokus på integration (kulturel, sproglig og social integration). I afsnittet Konsulenternes overvejelser og kommentarer vil vi kort prøve at skitsere en mulig tilgang til arbejdet med et sådant fokusområde. 1. 3

4 Sammenfatning af evalueringen: Organisering og opstart. Forsøgsprojektet har haft en vanskelig opstart. Der har været tvivl om ansvarsfordelingen imellem skoler og skoleafdeling. Skolerne og lærerne udtrykker, at inddragelsen af flere skoler i projektet giver store vanskeligheder rent logistisk. Skolerne vurderer, at en sådan opgave burde forankres centralt i Skoleafdelingen, samt at der efter deres mening ikke er resurser nok i projektet til at udbrede det til flere skoler. På Nørrevangskolen har der ikke været taget højde for tid til forældresamarbejde og møder, idet tiden til forsøget udelukkende er udmøntet i undervisningslektioner. I forhold til det aftalte projektforløb er det ikke endnu forsøgt at inddrage flere skoler i projektet. Forældresamarbejdet er igangsat, men der er endnu ikke planlagt forældrekurser. Lektiehjælpsdelen Tilmelding til lektiehjælpen og fremmødet har været tilfredsstillende. Der er enighed om, at man ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere værdien af lektiehjælpen i forhold til elevernes udbytte af skolegangen. Dette vil kræve en længere forsøgsperiode, der ifølge Nordre Skole vil kræve en fortsættelse af forsøget i yderligere mindst et år, gerne to år. Den tyrkiske forældregruppe foretrækker modersmålsundervisning frem for lektiehjælp. Den somaliske forældregruppe udtrykker stor tilfredshed med lektiehjælpen, og at den er nødvendig for deres børn, men at det er lige så nødvendigt, at børnene får mulighed for at modtage modersmålsundervisning. Læreren som resurseperson Den somalisktalende lærer bruges meget af forældrene i forhold til forståelse og kommunikation med skolen, og både skole og forældrene udtrykker stor tilfredshed hermed. Den tyrkisktalende lærer bruges i stor tilfredshed af såvel skolens øvrige lærere samt af elever, men i mindre grad af forældrene. Forældrekurser, udvidet skolehjemsamarbejde Denne del af projektet er i sin startfase. Begge skoler har haft et forældremøde, hvor der er valgt forældrerepræsentanter til en følgegruppe, der bl.a. skal medvirke ved planlægning af forældreaftener/kurser baseret på skolens og forældrenes ønsker omkring et forbedret skolehjemsamarbejde. Nørrevangskolen har haft 3 møder med forældrerepræsentanterne og Nordre Skole et møde. Både forældre og skoleledere udtrykker stor tilfredshed med muligheden for den tættere kontakt til de to forældregrupper. Ansættelse af en lærer med etnisk tyrkisk baggrund Fra Nørrevangskolen udtrykkes stor tilfredshed med ansættelsen af en lærer med tyrkisk baggrund. 4

5 2. Konklusion Skolerne ønsker, at det igangværende projekt i skoleåret 07/08 begrænses til at omfatte Nordre Skole og Nørrevangskolen Der er bred enighed om, at kvaliteten af skolehjemsamarbejdet er øget med ansættelse af den tosprogede lærer som resurseperson Der kan ikke siges noget entydigt om effekten af modersmålsbaseret lektiehjælp i forhold til styrkelse af elevernes danskfærdigheder og øvrigt fagligt niveau Det vurderes positivt at have en tosproget lærer i lærerstaben Forældrene ønsker mulighed for modersmålsundervisning. Den tyrkisktalende forældregruppe foretrækker modersmålsundervisning frem for lektiehjælp, og den somalisktalende forældregruppe ønsker både lektiehjælp og modersmålsundervisning. 3. Anbefalinger Konsulenterne anbefaler: At skolernes ønske om at begrænse forsøget i indeværende skoleår 07/08 til kun at omfatte Nørrevang og Nordre Skole imødekommes. At projektperioden forlænges til at gælde skoleårene 08/09 og 09/10 At der ved forlængelse af projektperioden sikres en tilpasning i forhold til organiseringen, så flere skoler inddrages, og at der fokuseres mere på skolehjemsamarbejdet, samt at den arabisktalende gruppe inddrages i forsøget. At skolevæsenet fremmer ansættelsen af lærere med anden etnisk baggrund. 4. 5

6 Konsulenternes kommentarer og overvejelser 4.1 Projektet set i relation til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik I Silkeborg Kommunes Børne- og Ungepolitik står der blandt andet; Politikken lever op til Salamanca-erklæringen og FN s børnekonvention, som beskriver børns rettigheder til at give udtryk for meninger, følelser og synspunkter i det omfang, det ikke krænker andre, og som også stiller krav om respekt for barnets meninger i overensstemmelse med barnets alder. Børne- og Ungepolitikken forholder sig ikke direkte til etniske minoriteter ud over, at den lever op til FNs børnekonvention, der i artikel 29 pkt. c fastslår, at vi i uddannelsen af barnet bl.a. skal have som mål, at udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, og, i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur. Vedrørende barnet rettigheder siger børnekonventionen omkring etniske minoriteter i artikel 30, at I stater, hvor der er etniske, religiøse eller sproglige mindretal eller personer tilhørende urbefolkninger, skal et barn, der tilhører et sådant mindretal eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe, at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller bruge sit eget sprog. Vi ser således også forsøgsprojektet som et forsøg på at give Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik mening i forhold til etniske minoriteter, hvor vi må arbejde med yderligere en dimension ud over den, der kommer til udtryk i politikken. Respekt og anerkendelse skal f.eks. også indebære respekt og anerkendelse af, at modersmålet kan være et andet end dansk, fællesskabet skal kunne rumme flere kulturer, og fagligheden indebærer også dansk som andetsprog. 4.2 Projektet set i relation til Skolepolitikken Ligesom Den sammenhængende Børne- og Ungepolitikken forholder Skolepolitikken sig heller ikke direkte til etniske minoriteter, og vi ser også forsøgsprojektet som en mulighed for at give de 9 fokuspunkter mening i forhold til etniske minoriteter og deres tilgang til uddannelsessystemet og lokalsamfundet. I projektet arbejdes der især med flg. fokuspunkter: Skolehjemsamarbejde, Rummelighed, Udvikling af faglighed og Organisation. Vedrørende Skolehjemsamarbejdet De første møder med forældrene i de to etniske minoritetsgrupper har vist, at når rammerne for et ligeværdigt møde skabes, så vil forældrene gerne samarbejdet. Vedrørende den somaliske gruppe er det blevet tydeligt, at forældrene uden resurseperson simpelthen ikke kan kommunikere med skolen, og at den ikke forstår de daglige meddelelser fra skole og SFO. Forsøget har således afdækket et stort behov for at arbejde med udvikling af nye former og rammer for skolehjemsamarbejdet, ligesom arbejdet med afstemning af de gensidige forventninger alle omkring skolen har til hinanden vil være meget arbejdskrævende og kræve forskellige tilgange i forhold til forskellige etniske minoriteter. 6

7 4.3 Kommentar vedrørende forholdet imellem modersmål og dansk som andetsprog. Som nævnt i indledningen er en baggrund for forsøget også et udtryk for et forsøg på at løse dilemmaet i forholdet til vægtningen af modersmål og dansk som andetsprog. Eleverne i forsøget er tosprogede i den forstand, at de først møder dansk i forbindelse med, at de kommer i institutionstilbud eller modtager sprogstimuleringstilbuddet i 3-årsalderen. Dette har vi kunnet konstatere, at være gældende for stort set alle elever i forsøget, uanset om forældrene er født i Danmark eller i udlandet og uanset forældrenes danskfærdigheder. Det betyder, at elevernes tilgang til dansk er dansk som andetsprog, og at dette forhold ikke ser ud til at ville ændre sig den nærmeste fremtid. Hvad dansk som andetsprog angår, vil det være skolens opgave at kunne undervise i faget og at kunne håndtere at tage hensyn til elevernes forskellige tilgang til dansk i hele fagrækken. Med hensyn til modersmål forsøger vi i projektet at bruge modersmålet som en resurse. Brugen er dog tvetydig, idet vi ikke påtager os opgaven med at udvikle modersmålet, men giver forældrene ansvaret for dette. Set i forhold til børnekonventionen og tilbuddet til EU-elever mht. modersmålsundervisning mener vi, at det bør overvejes at gentænke politikken vedrørende tilbud om modersmålsundervisning. 4.4 Det videre projekt forløb Konsulenterne anbefaler, at projektet videreføres i de næste 2 skoleår. Vi anbefaler ligeledes, at det udvides til at omfatte den arabisk talende elevgruppe, da denne er forholdsvis ny i det kommunale skolevæsen, og fordi den har en rimelig størrelse. Vi mener, at hele projektet skal medtænkes som en del af Børne- og Ungeudvalgets ønske om at skabe et kommunalt kompetencecenter for integrationsarbejdet i folkeskolen i Silkeborg Kommune. 5. 7

8 Organisering og evaluering af projektet 5.1 Organisering af den somaliske del Lektiehjælpen ( timer): Omfang og organisering: På Nordre Skole ydes der lektiehjælp til 12 elever fra klasse. og på Nørrevang Skolen ydes der lektiehjælp til 13 elever fra klasse, og eleverne i overbygningen tilbydes lektiehjælp sammen med eleverne på Nordre skole en aften ugentlig i forbindelse med Lektiecaféen. Forældrene har tilmeldt eleverne til lektiehjælp, og der er mødepligt for eleverne fra klasse. 2 elever fra Nordre og 4 fra Nørrevang bruger ikke tilbuddet. I alt tilbydes der lektiehjælp i 9 timer pr. uge svarende til 12 lektioner Lektiehjælpen gives på små hold: klasse klasse Overbygning Antal Antal Antal timer timer elever elever elever timer Nordre Nørrevang 8 1, ,5 Indhold: Lektiehjælp til de daglige lektier. Begrebsindlæring på somalisk og dansk Hjælp til hvordan man arbejder med forskellige opgavetyper. Opgaveforståelse på dansk og somalisk Fremmøde: Fremmødet er imellem 90- og 100 % pr. gang. For aftentilbuddets vedkommende er der et fremmøde på imellem 50- og 100 % pr. aften. Forældresamarbejde: Hussein kontakter forældrene ved fravær og forældre har kontaktet Hussein mht. til ønsker om indholdet i lektiehjælpen Samarbejde med lærere og sprogstøtte: Der har ikke været et nævneværdigt samarbejde Resurseperson ( timer): Skolens lærere har henvendt sig vedr. elever, der ikke passer skolen og elever, der har faglige problemer. Der har ikke været mange henvendelser (5-6) fra lærerne, og dette forklares med, at muligheden ikke er kendt på skolerne, og at resursepersonen (Hussein) ikke er en del af skolehverdagen. 8

9 Udvikling af skolehjemsamarbejdet (30 50 timer): Der har været afholdt ét fællesmøde med forældrene, hvor der er valgt forældrerepræsentanter til en følgegruppe, der skal medvirke til at udvikle skolehjemsamarbejdet vedrørende den somaliske forældregruppe. Der er valgt fire somaliske forældrerepræsentanter. De kan ikke dansk nok til at kommunikere uden tolk. To af forældrene har aldrig gået i skole og er således ukendte med uddannelsesverdenen, ligesom de heller ikke kan læse og skrive. Der er afholdt et møde med forældrerepræsentanterne. Udvikling og faglig sparring Der har været afholdt 5 møder med lektiehjælperne og en konsulent fra skoleafdelingen. Indholdet på møderne har været koordinering af tilbuddet og sparring omkring indhold og forældrekontakt. Der har været afholdt 4 møder med skolelederne på de to skoler og repræsentanter fra skoleafdelingen omkring afviklingen af forsøget. Omkring midtvejsevalueringen har der desuden været afholdt et antal møder med såvel ledelse, forældrerepræsentanter og lektiehjælpere. 5.2 Evaluering af den somaliske del Lærervurdering: Lektiehjælp: Det er rent logistisk vanskeligt at få placeret timerne til lektiehjælpen. Eleverne går til mange ting i deres fritid og afslutter skolen på forskellige tidspunkter. Eleverne i klasse er de mest entusiastiske, hvor de lidt ældre elever mere føler, at det er noget de skal, og at hvis de selv kunne bestemme, så ville de måske hellere lave noget andet. Generelt udtrykker både elever og forældre tilfredshed med lektiehjælpen på somalisk. Eleverne føler sig trygge efter at have forstået og lavet opgaverne. Elevernes lærere har udtrykt, at de kan se forskel fra før eleverne fik lektiehjælp. De kan se forskellen på et forbedret fremmøde og på elevernes opførsel. Resurseperson: Som resurseperson har lektiehjælperen indtil nu mest været brugt af forældrene i forhold til forståelse af kommunikationen fra skolen. I mindre grad har lektiehjælperen været brugt af skolens ansatte, der har brugt lektiehjælperen især i forhold til elevernes fremmøde og opførsel. Udvikling af forældresamarbejde: Udviklingen af forældresamarbejdet er på dette tidspunkt i sin begyndelse. Forældrevurdering: 9

10 Lektiehjælp: Overordnet udtrykker forældrene, at modersmålsundervisning er lige vigtigt som lektiehjælp. Nogle forældre har ind imellem svært ved at kommunikere med deres børn i og med at forældrene ikke er gode nok til dansk, og børnene ikke gode nok til somalisk. Forældrene udtrykte stor tilfredshed med, at børnene får lavet lektier på skolen, da de ikke har forudsætninger for at hjælpe dem derhjemme. Resurseperson: Forældrene er meget glade for at have en person, som de kan henvende sig til omkring skoleforhold. For en del af forældrene er det den eneste mulighed for at kunne forstå kommunikationen fra skolen, ligesom det er deres mulighed for at kunne henvende sig til skolen omkring deres børn. Udvikling af forældresamarbejde: Forældrene var meget positive i forhold til at udvikle skolehjemsamarbejdet. Skoleledervurdering: Hvad var din indstilling og forventning til udviklingsprojektet før starten? (her tænkes på projektets formål og indhold, læreransættelsesvilkår, resurser, samarbejdet med skoleafdelingen mm) Positiv indstillet over for at have en lærer ansat med Somalisk baggrund, der samtidig kunne virke som en kulturmedarbejder. Resursen i forhold til at dække flere skoler med lektiehjælp anses for at være for lille. Processen vedr. ansættelser skulle have været præciseret. Jeg betragter den modersmålsbaseret lektiehjælp (skal dække flere skoler) som skoleafdelingens ansvar og den ½ lærerstilling som værende skolens ansvar. Alt så koordineringen af lektiehjælpen var placeret i skoleafdelingen. Hvordan har selve processen i forløbet været på din skole indtil nu? Det har ikke kunne lykkes at ansætte en læreruddannet person, hvorfor det kun er lektiehjælpen, der er sat i gang. Forholdsvis hurtigt har den pågældende person fået skabt kontakt til elever og deres forældre og etableret hold på skolen. 2 eftermiddagshold og et aftenhold. Derudover er der 2 hold på Nørrevangskolen. Ved en ekstern person der dækker lektiehjælpen, er det svært at få kommunikationen mellem faglærer og den ansatte til at fungere, hvorfor det er lektier som eleverne har med til lektiehjælpen, der arbejdes med. Det er kun i få tilfælde det er lykkes med at give eleverne en for forståelse af kommende indhold i undervisningen. Hvordan vurderer du betydningen af den modersmålsbaserede lektiehjælp i forhold til af de deltagende elevers dansktilegnelse? Det kan på nuværende tidspunkt ikke vurderes om elevers dansktilegnelse har fået bedre vilkår end tidligere. Jeg har ikke haft mulighed for at overvære, hvordan lektiehjælpen foregår Hvordan vurderer du betydningen af det udvidede forældresamarbejde med inddragelsen af de tosprogede lærer? 10

11 Her har projektet sin store styrke. Jeg kan tydeligt mærke, at dialogen, kontakten til somaliske forældre er blevet lettere og mere tæt. Hvordan vurderer du betydningen af, at den tosprogede lærer har været brugt som resurseperson på din skole? Se ovenstående spørgsmål Hvordan vurderer du udviklingsprojektet er blevet taget imod blandt de øvrige lærere på skolen? Har der været samarbejdsrelationer? Som tidligere nævnt er det svært at skabe en god dialog mellem den ansatte resurseperson og de øvrige lærere. Resursepersonen fungerer dog som mellemled i forskellige situationer på skolen. Hvordan vurderer du mulighederne har været i forhold projektets mål om, at de to lærere skulle dække tyrkiske og somaliske børn på flere af kommunens skoler? Skal flere skoler dækkes, er resursetildelingen for lille. I Silkeborg Kommune er det minimum 4 skoler, der skal have tilbudt modersmålsbaseret lektiehjælp på Somalisk. Det kan ikke lade sig gøre med en ½ tids stilling. Det er svært nok, at få koordineret med 2. Øvrige bemærkninger Forslag til forbedringer. Med den nuværende erfaring, skal skolen måske i samarbejde med skoleafdelingen udarbejde nogle mere præcise beskrivelser af, hvad den modersmålsbaseret lektiehjælp kan og hvordan den enkelte lærer kan anvende den i undervisningen af de somaliske elever. Anbefalinger for det fortsatte arbejde med modersmålsbaseret lektiehjælp? For at kunne evaluere en sådan ordning, skal den have tid til at virke i. Jeg anbefaler derfor, at ordningen fortsætter minimum et år endnu, men helst 2. Der vil dermed være et bedre grundlag for at kunne lave en evaluering med en hvis validitet. 11

12 5.3 Organisering af den tyrkiske del Lektiehjælpen: ( timer) Omfang og organisering: På Nørrevangskolen ydes der lektiehjælp til 25 elever fra klasse. Timerne ligger udenfor elevernes skema. I overbygningen er det kun elever fra 9.klasse, der er tilmeldt 9 elever i alt. Her ligger timerne i klassens timer, hvor lektiehjælperen er med som resurseperson. Nørrevangskolen har i alt 42 tyrkiske elever. De 34 tilmeldte elever udgør dermed 81 % af de tyrkiske elever. Forældrene har tilmeldt eleverne til lektiehjælp, og der er mødepligt for eleverne. Nordre skole har i alt 10 tyrkiske elever. (6 elever i kl.,1 elev på mellemtrin og 4 elever i overbygningen. Eleverne er i januar tilbudt lektiehjælp, men tilmeldingerne er endnu ikke på plads, og lektiehjælpen ikke gået i gang. Der planlægges med et hold for de mindste elever på Nordre skole, mens de 4 elever i overbygningen tilbydes lektiehjælp sammen med eleverne fra Nørrevangskolen en aften ugentlig i forbindelse med Lektiecaféen på Nordre.. Den tyrkiske lærer er ansat som fast lærer på Nørrevangskolen, med halvdelen af sin tid i forsøget. I planlægningsfasen blev der ikke taget højde for at afsætte tid til forældresamarbejdet, møder mm, men al tiden blev udmøntet til 12 undervisningslektioner, svarende til 9 timer. Til lektiehjælp bruges i alt 8 lektioner. På Nørrevang skolen: 6 lektioner til lektiehjælp (1. 6 kl.), og 2 lektioner bruges på Nordre Skole. Lektiehjælpen gives på små hold: klasse klasse Overbygning Antal Antal Antal lekt lekt elever elever elever lekt. Nordre (endnu ikke igangsat) 1 Nørrevang Indhold: Lektiehjælp til de daglige lektier. Begrebsindlæring på tyrkisk og dansk. Hjælp til hvordan man arbejder med forskellige opgavetyper. Opgaveforståelse på dansk og tyrkisk Fremmøde: I forhold til de nuværende 25 tilmeldte elever på 1.-6 klassetrin møder alle op, på nær 4 elever fra 3. årgang. Forældrene er her kontaktet, og det forventes, at forældrene ønsker at framelde eleverne. 4 af de oprindeligt tilmeldte elever er blevet bedt om at holde, da de ikke talte tyrkisk i et 12

13 omfang, hvor de kunne drage fordel af lektiehjælpstilbuddet på tyrkisk. Eleverne er henvist til lektiehjælp på dansk. Enkelte elever er stoppet, da forældrene ikke mente de havde brug for hjælpen. Forældresamarbejde: Yeliz kontakter forældrene ved fravær, og forældre kontakter Yeliz mht. til ønsker om indholdet i lektiehjælpen. Samarbejde med lærere og sprogstøtte: Der har ikke været et fast etableret samarbejde. Men lærerne taler sammen om eleverne. Mange elever modtager både sprogstøtte i dansk som andetsprog og deltager i lektiehjælpen. Resurseperson : Yeliz er en naturlig del af Nørrevangskolen, pga. sin fastansættelse. Hun oplever, at hun er blevet taget godt imod, Det var lige sådan en som dig, vi manglede, har flere lærere sagt. Hun bliver brugt af de danske lærere, når der opstår situationer, hvor lærerne ikke kan komme igennem til forældrene ved vanskelige samtaler/emner. Yeliz oplever også at blive brugt som resurse person af de unge tyrkiske elever, som en sparringspartner / en hjælpende hånd i hverdagen / en skulder at græde ud ved, når den kulturelle kløft imellem dansk og tyrkiske kultur bliver stor. Som resurselærer bruger Yeliz 2 lektioner i 9.kl, og 2 lektioner til skolehjemsamarbejdet generelt på skolen. Udvikling af skolehjemsamarbejdet: Der har været afholdt et fællesmøde med forældrene, hvor forsøget blev fremlagt for forældrene. (september 07), der er holdt møde igen i december 07, hvor der er valgt forældrerepræsentanter til en følgegruppe, der skal medvirke til at udvikle skolehjemsamarbejdet vedrørende den tyrkiske forældregruppe 4 forældre er valgt. Der er afholdt møde i følgegruppen i januar 08, hvor skolens ledelse var med og emnet Racisme blev taget op. Der er planlagt møde i følgegruppen i februar 08, hvor der planlægges en møderække i foråret for alle tyrkiske forældre om relevante emner. Udvikling og sparring. Der har været afholdt 5 møder med lektiehjælperne og en konsulent fra skoleafdelingen. Indholdet på møderne har været koordinering af tilbuddet og sparring omkring indhold og forældrekontakt. Der har været afholdt 4 møder med skolelederne på de to skoler og repræsentanter fra skoleafdelingen omkring afviklingen af forsøget. Omkring midtvejsevalueringen har der desuden været afholdt et antal møder med såvel ledelse, forældrerepræsentanter og lektiehjælpere. 13

14 5.4 Evaluering af den tyrkiske del Lærervurdering: Lektiehjælp: Det har været rent logistisk vanskeligt at få placeret timerne til lektiehjælpen. Der har været mange været startvanskeligheder, men Yeliz oplever nu at se helheden i forsøget. Begejstringen er størst hos de yngste elever. Eleverne på mellemtrinnet er sværere at fastholde. Eleverne begrunder det selv med, at de har så meget andet at gå til i fritiden. Eleverne i 9. klasse er meget motiverede for at modtage hjælpen. Særligt i forhold til det skriftlige arbejde, der begynder at rette sig mod afgangsprøverne, har de stor gavn af lektiehjælpen. Resurseperson: Som resurseperson har den tyrkiske lektiehjælpslærer været brugt på en konstruktiv måde som Nørrevangskolen. Lektiehjælperen inddrages ofte af skolens lærere i forhold til forståelse af kommunikation fra skolen. I mindre grad har lektiehjælperen været brugt af forældrene. Lektiehjælperen er brugt af de tyrkiske unge som sparringspartner, en hjælpende hånd i hverdagen, en skulder at græde ud ved, når den kulturelle kløft mellem dansk og tyrkisk opdragelse er svær. Lektiehjælperen har fast ugentligt træffetidspunkt på lærerværelset. Udvikling af forældresamarbejdet. Der har været holdt flere møder i med forældrerepræsentanterne og samarbejdet er i udvikling. Forældrevurdering: Lektiehjælpen. Forældrene er glade for tilbuddet. De mener dog ikke det hjælper så meget på forbedringen af børnenes dansktilegnelse. De mener, deres børns dansktilegnelse i langt højere grad vil kunne forbedres igennem at blive undervist i deres modersmål. Forældrene vurderer, at lektiehjælpen er et godt tilbud for de børn, der ikke har mulighed for at få hjælp til lektierne hjemme. Eleverne er glade for tilbuddet, men de giver også udtryk for, at det kan være svært for eleverne at få tid til også at gå til modersmålsbaseret lektiehjælp i en travl hverdag. Resurseperson: Forældrerepræsentanterne er glade for at have en person, de kan henvende sig til omkring skoleforhold, men forældrene føler sig ikke ukendte med skolens hverdag. Forældrerepræsentanterne kender dog ikke den generelle holdning blandt alle forældre. Udvikling af skole/hjemsamarbejdet. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med at der er ansat en lærer på skolen med tyrkisk baggrund. Forældrene oplever det positivt, at der er sat ekstra fokus på det tyrkiske forældresamarbejde, og 14

15 er glade for de aftener, der har været holdt Skoleledervurdering: Hvad var din indstilling og forventning til udviklingsprojektet før starten? (her tænkes på projektets formål og indhold, læreransættelsesvilkår, resurser, samarbejdet med skoleafdelingen mm). Jeg har været konstitueret siden 19. nov. og derfor først kommet ind i forsøget fra dette tidspunkt. Jeg var dog med i ansættelsen i foråret af den tyrkiske lærer. Jeg blev bedt om at holde en halv lærerstilling tilbage, så den tyrkiske lærer kunne få fuld tid. Dette gik problemfrit. Vi fik ansat Fadima Simsek, en kvindelig lærer med erfaring, men hun ringede efter 14 dage for at fortælle, at hun var gravid og allerede skulle på barsel omkring 1. oktober. Ansættelsen stod selvfølgelig ved magt, men da det var et forsøg, valgte vi at ansætte den lærer, der var indstillet som nummer 2. Det var Yeliz Akdogan. I de første 2 måneder lod jeg de to lærere starte op sammen omkring forsøget (dog brugte jeg Fadima som vikar, når dette bød sig). Det var Kim Overbye der styrede samtalerne omkring forsøget, og da Kim blev sygemeldt skulle vi undgå at kontakte ham for derved at undgå yderligere belastninger. Hvordan har selve processen i forløbet været på din skole indtil nu? Processen er begyndt med en opsøgning af samtlige tyrkiske elever i vores klasser (0.-9. klasse.) Der er herefter lavet et skema, hvor så mange som mulig har fået tilbud om at deltage i modersmålbaseret lektiehjælp uden for elevernes skoleskema. Men da Yeliz har haft fuldt skema og et af aftalepunkterne i tjenestetiden er, at læreren ikke må have mellemtimer i skemaet, har vi været nødsaget til at lægge nogle lektioner i elevernes skema. Her har undervisningen foregået på den måde, at Yeliz i samarbejde med klassens lærer har planlagt undervisningen, så udgangspunktet i lektiehjælpen har været i det faglige indhold klassen har arbejdet med. Det har enten været i klassen eller på hold i et holddelingslokale. Løbende har der været kontakt mellem dansklærere og Yeliz om at bruge hende som resurseperson ud fra den indsigt som hun har i den tyrkiske kultur. Dette arbejde mener jeg kan udbygges meget, så man fastlægger en møderække, hvor danske lærere informeres i den tyrkiske kultur (se nedenfor under forældresamarbejdet) Hvordan vurderer du betydningen af den modersmålsbaserede lektiehjælp i forhold til af de deltagende elevers dansktilegnelse? Det er endnu så nyt, at det er svært at sige noget konkret her på skolen. Men vi har talt om et samarbejde med vores sprogstøtte og evt. specialundervisning for at finde en brugbar evalueringsmetode hvor vi kan se et før/efter billede af effekten. Undersøgelser, der har været omtalt i bl.a. bladet Folkeskolen underbygger at i de familier, hvor hjemsproget er tyrkisk, vil en forklaring af begreber på hjemsproget styrke elevens indlæring af begreber. Hvordan vurderer du betydningen af det udvidede forældresamarbejde med inddragelsen af de tosprogede lærer? Den 17. dec havde vi møde med den tyrkiske forældregruppe. Der blev valgt en følgegruppe på 4 forældre som havde deres første møde med Yeliz og mig den 17. januar. Det var et utrolig godt møde. At møde forældre på denne måde, hvor vi som udgangspunkt havde 15

16 den tyrkiske elevgruppe og deres forældre, gav bl.a. mig en utrolig indsigt i den mangfoldighed af positive tanker de havde omkring skolen og deres ønsker for børnenes fremtid. De havde mange input omkring forældresamarbejde (mere tid), de ønskede at vi øgede indsatsen hos de, der ikke så tit mødte op, de ønskede at deres børn gerne måtte få en bedre uddannelse end de selv. Vi fik en frugtbar dialog omkring begrebet racisme. I det hele taget kunne vi pludselig tale om forhold i den danske folkeskole, som vi ellers har svært ved uden en sådan mødeform. Hvordan vurderer du betydningen af, at den tosprogede lærer har været brugt som resurseperson på din skole? Som resurseperson kan den tyrkiske lærer give mange gode og værdifulde oplysninger i relation til den indsigt, som hun har i den tyrkiske kultur. Dette arbejde mener jeg kan udbygges meget, så man fastlægger en møderække, hvor danske lærere informeres i den tyrkiske kultur. En vigtig detalje er også at bruge resursepersonen til at give en pædagogisk indsigt i den måde hvorpå vi tiltaler og formidler læring. Denne læring skal på nogle områder gives på en lidt anderledes måde overfor tyrkiske børn, ikke fordi de er anderledes, men fordi deres kultur er forskellig fra vores, og jeg ser ingen grund til at forandre dette. Sådan skal et multietnisk samfund være. Hvordan vurderer du udviklingsprojektet er blevet taget imod blandt de øvrige lærere på skolen? Har der været samarbejdsrelationer? Modtagelsen af projektet har forløbet udmærket med små ting der har skullet rettes til. Det er vigtigt, at der meldes klart ud hvilke intentioner der ligger i forsøget. Og det gælder alle tre indsatsområder. På skolen har vi haft det på pædagogisk rådsmøde, hvor læreren har forklaret hvad hun ville og hvad hun kunne bruges til, samt at hun gerne så mange henvendelser komme, så vi også fik lærerne på banen som aktive personer. Hvordan vurderer du mulighederne har været i forhold projektets mål om, at de to lærere skulle dække tyrkiske og somaliske børn på flere af kommunens skoler? Det har fungeret, men det vil altid være mere forvirrende at have elever fra flere skoler end der hvor man har sine mange timer. Kendskabet til eleverne er størst der hvor man har flest timer Øvrige bemærkninger. Forslag til forbedringer. Man kunne forestille sig, at man i højere grad udnyttede muligheden for at tilbyde lektiehjælpen differentieret forstået sådan, at de større elever godt kan køre til f.eks. Nørrevang og få hjælpen her, hvorimod de små elever bliver på deres hjemskole og her er det læreren der flytter sig. Ligeledes bør der tages hensyn til elevens andre tilbud: tosprogsundervisning, specialundervisning, frivillig musik mv. Det kan også blive for stor en belastning hvis tilbuddene ikke koordineres. Ligeledes kunne en form for beordret lektiehjælp være til gavn, idet forældrene herved mere kom med som samarbejdspartnere. 16

17 Anbefalinger for det fortsatte arbejde med modersmålsbaseret lektiehjælp? Jeg kan kun anbefale en fortsættelse af dette tiltag. Det kunne så være fornuftigt at holde et møde omkring fortsættelsen så nye tiltag der kommer frem omkring evalueringen kan blive koordineret. Der skal ske en grundig orientering af lærerne/sfo-personalet og forældrene så alle ved, hvad dette går ud på og hvad der kan forventes det kan komme til at betyde for det enkelte barn. Bilag 1 Notat vedr. Iværksættelse af udviklingsprojekt vedr. tosprogede elever med fokus på modersmålsbaseret lektiehjælp og skolehjemsamarbejdet. Ved byrådsbeslutning ( ) omfatter udviklingsprojektet elever med somalisk og tyrkisk som modersmål. Med hensyn til projektets indhold og pædagogisk sigte for hver sproggruppe henvises der til skoleafdelingens notat af 30. januar I det følgende redegøres der kort for hvordan skolerne i samarbejde med skoleafdelingen har valgt at gribe opgaven an: Læreransættelser: Det blev bestemt, at der skulle ansættes en uddannet lærer på henholdsvis Nørrevangskolen og Nordre Skole. På Nørrevangskolen er der ansat en lærer med tyrkisk som modersmål. På Nordre Skole var der trods genopslag ikke læreruddannede blandt ansøgerne, så efter forespørgsel har Nordre Skole fået lov til at ansætte en ikke uddannet lærer. Projektets omfang og indhold: Efter ansættelser af lærere er det aftalt, at der til hver af de to sproggrupper bruges 840 timer (eksklusiv ferie) til forsøg med: Modersmålsbaseret lektiehjælp forældrekurser, udvidet skolehjemsamarbejde, resurselærerfunktion (for en nærmere uddybelse af de enkelte elementer i forsøget se bilag 1.1). Udvikling og evaluering af projektet: Det er bestemt at ledelse og projektlærerne fra de to skoler mødes med en repræsentant fra skoleafdelingen omkring udviklingen og evalueringen af projektet. Eventuelt dannes der en støttegruppe med forældrerepræsentanter. Projektlærerne fører logbog over de forskellige aktiviteter og deltagere ligesom, de skal vurdere de enkelte elevers modersmål i forhold til at kunne have udbytte af modersmålsbaseret lektiehjælp. Februar-evalueringen vil være baseret på forskellige tilfredshedsundersøgelser samt oplysninger fra projektlærernes logbøger. 17

18 Projektforløbet August oktober Fokus på opstart og lektiehjælp Oktober Januar Fokus på forældresamarbejde og forældrekurser, Januar Fokus på evaluering I hele perioden bruges lærerne som resursepersoner efter behov. I perioden august januar foregår projektet hovedsagelig på Nørrevangskolen og på Nordre Skole Efter januar søges elever og forældre fra andre skoler inddraget i projektet. Skoleafdelingen formidler kontakten til andre skoler og planlægger i samarbejde med skoleledelser og involverede lærere indsatsen. Bilag 1.1 Note 1 - Modersmålsbaseret Lektiehjælp Modersmålsbaseret lektiehjælp er ikke undervisning i modersmål; derimod bruges modersmål, hvor det er muligt, til at fremme forståelsen af nye begreber og til at oversætte kendte begreber til dansk. Lektiehjælp, der inddrager elevens modersmål som en resurse, bliver således også en anerkendende tilgang til undervisningen. Det er et supplement til sprogstøtteundervisningen og kan foregå i et samarbejde med denne. Undervisningen er ikke bundet til et klasselokale, men kan som anden undervisning forlægges, hvor underviseren mener det er relevant. Note 2 - Forældrekurser, udvidet skolehjemsamarbejde For at give forældrene forudsætninger og forståelse for at deltage aktivt i deres børns skolegang arrangeres etniske forældreaftener med emner somf.eks.: Rådgivning til forældre om, hvorledes de kan hjælpe deres børn med lektier. Skolens hverdag. Den danske folkeskole, krav og forventninger, også til forældre. Note 3 - Resurseperson Som resurseperson kan læreren medvirke i særlige støttefunktioner (til bedre integration) i normalklasser og i modtagelsesklasser i to-lærerordninger tolk/kulturformidler/konfliktløser deltagelse og tolkning i klasseforældremøder, konsultationer og hjemmebesøg, deltagelse i lejrskoler og andre skole-/ klassearrangementer. 18

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus Indholdsfortegnelse Side 23. Godkendelse af dagsorden 43 24. Til orientering 44 25. Midtvejsevaluering

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde - samlet blandt skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Velkommen. Basisundervisning i Rudersdal Kommune

Velkommen. Basisundervisning i Rudersdal Kommune Velkommen Basisundervisning i Rudersdal Kommune Visitering Hvis dit barn har et andet modersmål end dansk, skal tosprogskonsulenten vurdere, hvilken form for støtte i dansk som andetsprog dit barn har

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Humlehaveskolen Skoleår: 2008-09 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Velkommen. Basisundervisning i Rudersdal Kommune

Velkommen. Basisundervisning i Rudersdal Kommune Velkommen Basisundervisning i Rudersdal Kommune Visitering Hvis dit barn har et andet modersmål end dansk, skal tosprogskonsulenten vurdere, hvilken form for støtte i dansk som andetsprog dit barn har

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet JANUAR M ARTS 2012 1. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Hvad vil vi med projektet? - formålet 2 Målet

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012 APRIL JUNI 2012 2. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Aktiviteter april-juni 2012 1 Alkjærskolen i Ringkøbing

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

To sprog én udfordring

To sprog én udfordring To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin)

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin) 2. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning

gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning 1 2 Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning Der tilbydes lektiecafé på alle skoler står der i Skolepolitik 2007-2011 under afsnittet Uddannelse og dannelse.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere