STERNOTHERUS ODORATUS

Transkript

1 STERNOTHERUS ODORATUS 1 udgave 2011 Billederne i denne udgave er taget med mit Canon 180mm Makro. Alle billederne er fra mit eget aquaterrarium og det er mine Odoratus, som er indkøbt hos den lokale dyrehandel, kun få mdr. gamle og de var ca. 2-3 cm. Nu nærmer den største sig ca. 6-9 cm og de vokser hurtigt til. Det er først nu man kan begynde at kønsbestemme dem, hvor hannen har en kraftigere hale end hunnen, så har hannen også gatåbningen placeret længere ud mod enden af halen, hvor ved hunnen er gatåbningen tættere op mod skjoldet. Endelig kan man se at der er forstørrede skæl på indersiden af hannens bagben. 1 Sumpskildpadder som hobby Forord af Michael Westermann Ofte ser jeg spørgsmålet, hvilken sumpskildpadde skal jeg vælge til mit 60 liters akvarium. Det er jo et meget almindeligt stillet spørgsmål når man er nybegynder, men de der har haft sumpskildpadder i flere år, ved jo godt hvad det betyder, der er en som har brug for hjælp til at starte ordentligt op. Det er bl.a. derfor jeg er gået i gang med at skrive denne lille vejledning eller måske mere korrekt, min oplevelse med moskusskildpadder og så håber jeg selvfølgelig, at det vil være en hjælp til andre, så de får en god opstart. Der er rigtig mange bud på hvordan man kan holde denne art og det er meget forvirrende når man læser på nettet og ofte vil man jo gerne finde det der passer til ens egen overbevisning. Min endelige søgen, der gav mig en tro på, hvordan man skal holde S. Odoratus, fandt jeg i en bog, skrevet af Maik Schilde, som udelukkende handler om de fire Sternotherus arter. Det var den bog der samlede de løse ender, som jeg stadig manglede at få et svar på. Nu lyder det jo som om, det var data jeg ikke vidste noget om, men det skal mere forstås sådan, at de forskellige meldinger jeg har fået fra andre der har haft disse dyr i mange år, kunne være lidt modstridende og hvem havde så ret. Min egen oplevelse holdt op mod bogen, gav den endelige tro på at nu var det tid til at sætte sig ned og skrive. At valget faldt på S. Odoratus, var lidt af et tilfælde, som min kone havde lidt skyld i. Hun synes vores fisk var blevet lidt kedelige og det kunne være rart med noget andet. Det betød at vi tog et par af de små med hjem og for ikke at gøre skade på dem, så måtte jeg jo i gang med research, og ret hurtigt fandt jeg ud af, at det akvarium jeg havde tænkt skulle være deres nye hjem, det var alt for småt. Hurtigt fik vi indkøbt et stort aquaterrarium, som i starten havde en lav vandstand, som med tiden er blevet forøget og i dag, hvor de er vokset rigtig meget, ligger det på 20 cm. Om du skal holde en mindre eller større vanddybde, det finder du bl.a. ud af ved at læse videre.

2 Lidt bemærkninger til biologien De fire arter Der findes fire Sternotherus arter, hvor Odoratus helt klart er den letteste af holde. De fire arter omhandler: S. Carinatus (7-17 cm.) S. Depressus (7-11 cm) S. Minor (7-13 cm) S. Odoratus (7-12 cm) Man finder de fire arter rundt i USA og hvor Odoratus bl.a. kommer fra det nordlige og centrale USA, så findes de andre arter også i det sydlige- og sydøstlige USA. Sternotherus-arterne er ikke udpræget sociale dyr i naturen og de kan være problematiske at sætte sammen, når de bliver kønsmodne. Det kan tage tid at finde en god gruppe og selvom det kan gå godt i lang tid, så kan det komme til stress af hunnerne og bidskader. Kønsmodne hanner skal man ikke sætte sammen, men en gruppe med en han og to hunner kan af og til fungere alt efter størrelse på akvariet og de antal skjulesteder der er til rådighed. Den almindelige moskusskildpadde Sternotherus Odoratus er en utrolig robust skildpadde og betegnes ofte som en begynder skildpadde. Den vil forsøge at fange og spise hvad den kommer i nærheden af og har man små fisk gående i akvariet, så vil der smutte en af dem i ny og næ. Trods det at man kalder den for robust og begynderskildpadde, så skal man være varsom med tilvænningen, især hvis det handler om importerede dyr. De kan være stresset og dehydrerede, så her kommer et karantæneakvarium til sin ret. Her kan man give den, ro og lade den komme til hægterne igen. Efter et par uger, hvor den ser rask og sund ud, så kan den komme over i et lidt større aquaterrarium. Vildfangede eksemplarer kan bære forskellige infektioner, som f.eks svamp eller bakterier og med det nedsatte immunforsvar, kan der kræves en behandling. Jeg har ikke selv prøvet at have syge dyr, men er da meget opmærksom på hvordan de ser ud og foretager af og til et visuelt tjek, når jeg flytter dem over i et mindre aquaterrarium, ved en større rengøring. Ellers er jeg opmærksom på om de spiser og bevæger sig normalt, hvilket vil sige at de nysgerrigt kravler rundt og tjekker om der er noget at spise. De kan også ligge og hvile sig i længere tid, men kommer der mad ned til dem, så er de alle aktive. De andre arter der her nævnes, har jeg ikke erfaring med og vil derfor ikke sige en masse om dem, men har stor lyst til at prøve disse arter og specielt er S. Minor og S. Carinatus på ønskesedlen. Turtleworld Når man har fået indrettet et ordentligt hjem til dem, så er det en sand fornøjelse at betragte dem i deres konstante søgen efter føde og ikke mindst den måde de kravler rundt på. De kan gå lidt i panik og gemme sig, men lærer ellers ret hurtigt når det er fodermesteren der kommer forbi. 2

3 De går fint sammen med mine maller, men andre småfisk spiser de og det kan ikke udelukkes, at nogle arter også vil gå efter mallerne, hvis de kan fange dem. Det er herligt at se når de får pudset deres skjold af en algeæder, så er de helt salige og bevæger sig stort set ikke, før algeæderen stopper. Om det er derfor mine har så flotte skjolde eller det er fordi de selv gnubber sig op af trærødderne, skal jeg ikke kunne sige, men de har åbenbart behov for at gnubbe sig. Fangeskab kontra naturen Har du givet dem et ordentligt hjem 3 I naturen finder man dem i søer og vandløb, med meget forskellige forhold. Det kan være stille strømmende vandløb eller hurtigt strømmende vandløb og med meget forskelligt bundmateriale. Ofte er det en sandet eller mudret bund, som de kravler rundt i og med hensyn til vanddybden, så varierer den meget. De kan fint gå i små vandløb med en vandhøjde på cm, hvor de oftes ses, men der er også eksempler på meget større vanddybder 60 cm og derover. Da de sjældent forlader vandet, så ses de heller ikke tit solbade, som man ser det med andre arter. Hunnen forlader dog vandet, når der skal lægges æg og de er ganske gode til at klatre, så det sker at man finder en hun mellem planter og små buske. De foretager også større vandringer over land, i regnfulde perioder, så på den måde spreder de sig og vores dyr i fangeskab, har jo naturligvis ikke de muligheder, men ofte ser man dem forsøge. Mine dyr har flere gange forsøgt at kravle op i de træer eller planter jeg har i mit aquaterrarium og det er ikke for at sole sig, men det er mit indtryk at de vil videre til et andet sted. Når det så ikke kan lade sig gøre, så finder de hurtigt tilbage til vandet og falder til ro. At man ikke ser dem så tit på træstammer og sten, liggende for at sole sig, betyder ikke at man så helt kan undgå en landdel i sit aquaterrarium/akvarium, for i naturen vil de ligge og sole sig i et lavtvandet område og mine tre Odoratus, de søger op på platformen lige før landdelen, hvor de så hurtigt kan komme i vandet, hvis de føler sig truet. At jeg har lavet en landdel i mit aquaterrarium, skyldes udelukkende at hunnen skal kunne komme af med sine æg. Når du vælger at lave en landdel, så tænk på at hunnen graver sine æg ned og man bør efterstræbe en dybde, der svare til længden på hendes skjold. Jeg har valgt en blanding af sand og havejord, som holdes lidt fugtigt. Der er plantet et par planter som gror i den ene side af landdelen og der er mos og sten, men også en plet med jord, som jeg holder meget løs. Det kan være en god ide at lave en markering, så man kan se om der har været gravet i jorden, for det er vigtigt at få æggene op og over i en rugemaskine, men mere om det senere.

4 Denne art er ikke nogen særlig god svømmer, det hører man ofte i forbindelse med Sternotherus-arterne. Det betyder ikke at de vil drukne i et akvarium, med fuld vandstand, men det vil helt sikkert lette deres ophold, hvis der var nogle platforme i forskellige højder og sluttelig en platform over vandet, så de trods alt kan komme på land. Mange holder disse dyr udelukkende i et akvarium på lige fod med deres fisk. Det betyder at dyrene lever mellem planter og rødder og lyset er fra det lysarmatur der er over akvariet. Det ville være skønt om man blot kunne holde dyrene på den måde, så skulle der jo ikke ændres noget, om man ville holde fisk eller skildpadder. Det svar er ikke et enten eller, men en blanding og der er mange varianter. Jeg har talt med folk der har haft disse dyr gående i flere år på den måde, hvor de blot går i et almindeligt akvarium, og det er der ikke nogen bog eller på anden måde en beskrivelse, som kunne ændre noget på deres måde at holde disse dyr. Så kunne jeg jo i denne lille beskrivelse erklære mig enig, at sådan holder man dem, men det ville aldrig ske, for jeg vil altid prøve at nærme mig det optimale for mine dyr. Så kan man diskuterer, hvad min opfattelse af hvad der er naturligt er, men at holde dem blot som fisk, det vil jeg simpelthen ikke accepterer. Hvordan forsøger jeg så at finde en løsning der efter min påstand er mere naturlig for dyrene. Jeg har for det første skippet ideen om et akvarium i første omgang, hvilket jo ikke udelukker at et sådant også kan ombygges til et ordentlig levested for vores sumpskildpadder. Så der er indkøbt et aquaterrarium, som er en åben glas tank, der er udstyret med en landdel og ønsker man planter, så kan de stort set gro vildt ud over det hele. Det er selvfølgelig en overdrivelse, men det er et mere åbent miljø end det lukkede akvarium. Nogle har spurgt til hvordan jeg undgik at det lugtede fra mit aquaterrarie, hvortil jeg svarede...det gør jeg ikke noget ekstra for. Man kunne sagtens forestille sig at luften står stille i et akvarium og har man så ovenikøbet dækglas over, så er der ikke noget at sige til at det lugter når man stikker næsen ned i baljen. Det åbne miljø jeg holder ved mine dyr, gør at der ikke er stillestående luft, men det skiftes ud på en naturlig måde og så er har det også den fordel at jeg meget let kan komme til at rengøre osv. Jeg vil kort beskrive hvordan det er opbygget og med hvilke hjælpemidler jeg driver det. Det hele er 110 cm i længden og med en bredde på 55 cm. Vandhøjen er 20 cm og her er der tænkt den lave vandstand i den lille bæk, men den kunne sagtens være cm. når dyrene er fuldt udvokset, så vil jeg formodentlig indkøbe et større anlæg. Filterteknikken er meget vigtigt, hvis man skal holde det rent og det ikke skal lugte, så her er en løsning med en spandpumpe en rigtig god ting. Hvilket mærke man vælger er op til pris og hvilket mærke man har tiltro til. Jeg har selv i mange år brugt Eheim-pumper og Fluval, men der er rigtig mange andre mærker. Der skal være en vis størrelse på filtervolumen, så der kan dannes en god bakteriekultur til nedbrydelse af affaldsstofferne og dem er der nok af, når man holder sumpskildpadder. Hvordan filteret fungerer, vil jeg ikke gå i dybden med, men lad os i stedet kigge på hvordan mine filtre virker og hvor store de er. Nu hvor jeg har nævnt den gode allround løsning med en god kraftig spandpumpe, så kan det jo være lidt modsigende, at fortælle om min filterløsning. Jeg har i den ene landdel i mit aquaterrarium et indbygget filter, som ganske enkelt består af en fluvalpumpe, hvor filtersvampene er fjernet og kun kernen som er et keramisk filtermateriale er tilbage, så derfor stopper den ikke sådan lige til. Den er så omviklet med ganske almindeligt filtervat, det fylder hele landdelen ud, så den rummer en af de større pakker filtervat. Det er aldrig blevet renset og burde jo egentligt være temmelig tilstoppet, men dette er endnu ikke tilfældet og det kan køre i flere år og det bliver bare bedre og bedre (sagde jeg virkelig det). Det længst kørende filter jeg kender til, som kører nogenlunde på samme måde, har nu kørt i ca. 5 år og det er nærmest sort, men det kører et større akvarium uden problemer. Dette lyder jo temmelig gammeldavs og fra noget vi praktiserede tilbage i 80 erne, men det er ikke sagt som om det er den bedste løsning, men mere en konstatering omkring at også alternativer har plads i vores stræben efter en god løsning. Ud over landdelens filter, så er der også et powerhead monteret på en stor filtersvamp, som står i selve aquaterrariet. Det vil sige at her er ikke nogen plastik kasse omkring, men alt det som filteret suger til sig, kan dyrene få adgang til. Vi kender sikkert til det problem at noget foder bliver suget ind i filteret og så ligger det derinde og rådner. Her i min løsning, kan dyrene og maller stadig få fat i de rester der hænger på svampen. Den er også flittigt besøgt af de rejer vi har sammen med skildpadderne, og de lever også inde i landdelens filtervat, hvor de formerer sig og kravler ud til skildpadderne, som sikkert får en lille snack af og til. Der er stadig et pænt overskud af rejer, så det bliver til nogen stykker. De lever sikkert også fint af de foderrester der lander i dette filter. Som sagt er jeg ikke gået ind i det tekniske omkring hvordan et filter fungerer, og det er egentlig også for mig lidt ligemeget, når bare det virker og det gør det. Det hele er på en eller anden måde blevet et naturligt velfungerende lille biotop, som trives rigtig godt. Det skal også med at jeg har et ugentligt vandskift og der fyldes en del ekstra vand på systemet, da der er en ret massiv fordampning i det åbne miljø. Så har jeg en del planter i mit anlæg og de er også med til at give det et naturlig look, men her skal så nævnes at de vil gå og nippe til planterne, men det er ikke deres hovedmåltid, da de er til kød, som sagt tidligere. Planterne graves let op og der skal nogle andre løsninger til, så jeg har en anubias moderplante i en slangehule, som er fyldt med rald og her gror den fint under som over vandet. De nyder at ligge ved planten og den giver dem en naturlig beskyttelse, som de søger i læ under. Den specielle udformning af skålen med lidt alge på, ser meget naturlig ud, i stedet for en orange urtepotte, som også kan bruges. Jeg har desuden moskugler og flydeplanter, som dækker lidt af overfladen og det har jo også nogle vandrensende egenskaber. Varmen i mit anlæg er fra lamperne og varmelegemet, som er sat til en vandtemperatur på 24 grader. og det er vigtigt, hvis man bruger et varmelegeme, så skal det være af den type som er pakket ind i plastik, så dyrene ikke kan 4

5 brænde sig når de ligger på det. Har man sit aquaterrarie / akvarium, stående i stuen, og ellers holder sig en normal god stuetemperatur, så er det ikke nødvendigt at tilfører ekstra varme via et varmelegeme, men det vil så betyde at der skal være en landdel med en varmelampe over. Da dyrene ikke går meget på land, så har jeg valgt at bruge et varmelegeme, men også fordi at det rum jeg har til mine skildpadder ikke er specielt varmt. Her skal man dog være opmærksom på, at hvis vandtemperaturen er 25 grader og lufttemperaturen er meget lavere, så kan de få problemer, så man siger det er bedre at vandet har samme temperatur som rummet, men hvad taler vi så om. Jeg har mine ved grader og i mit rum er der en temperatur på 22 grader og det giver ikke anledning til problemer. Tænker man på hvordan det er i naturen, så skifter det jo med årstiderne og når det er koldt, vil de gå i dvale, hvilket nogle mener er meget vigtigt for dyrene, så vi bør efterligne den del af naturen også. Jeg har valgt ikke at ligge dem i dvale, så på det punkt er jeg langt fra naturen, kan man vist roligt sige, men det er så mit valg og andre ser det ganske anderledes, så her må du søge andre steder for den slags informationer, jeg kommer ikke mere ind på det. Lyset er for mig et emne jeg har brugt en del tid på, for hvad er mere naturligt end at efterligne det lys man finder i naturen. Her er mange muligheder og med de nye led-lys, så er det heller ikke den store udskrivning til strømregningen. Når jeg nævner led-lys, så bruger jeg det ikke selv endnu, men har ved flere set det vinde indpas og om det faktisk kan lade sig gøre at opnå en ordentlig kvalitet vil jeg nu først se lidt mere til, for endnu er der ikke en som har overbevist mig endeligt. Jeg har set led-lys anvendt ved saltvandsakvarier, hvor man dyrkede koraller, så et eller andet kan de uden tvivl, men er det også godt nok til at erstatte UV-B lyset, som jeg er stor fortaler for til vores sumpskildpadder. Her bølger talen lidt frem og tilbage, da man ikke ser vores Odoratus gå ret meget på land, så hvor meget har de så glæde af UV-B lyset, vil nogle påstå. Mine tre skildpadder er faktisk begyndt at gå op under UV-B-lampen og ligger så og soler sig, og her er varmelampe og UV-B-lampe, så hvad det er der gør at de vælger denne løsning, kan jeg ikke være helt sikker på, men de har mulighed for det og de bruger den. Hvis du nu er helt ny i at holde sumpskildpadder og det er jo sandsynligt, ellers ville du formodentligt ikke læse denne vejledning, så skal du forstå at lyset er en vigtig faktor for deres velbefindne. Kort fortalt har man fundet ud af at vi mennesker opfatter synligt lys i området nm og krybdyrs opfattelse af UV-lys har vist, at de er i stand til at se dette lys og det påvirker dem i positiv retning. Det er meget indviklet og når man læser at UV-lyset frigiver hormonet melatonin, så skal man vist være biolog, for at få mere ud af den forståelse, så hvis vi siger at dyrene skal helst gå under lys der indeholder UV-A og UV-B lys, så er det hvad vi bør bruge til vores dyr. UV-A lyset stimulerer trivslen og gør dem mere aktive og UV-B lyset spiller en vigtig rolle i forbindelse med vitamin D3 og kalkoptagelsen, så det er ikke bare pjat når man påpeger brugen af det korrekte lys. Jeg bruger en lille halogenlampe som varmelampe og har en 26 Watt Repti Glo 5.0 over deres landdel og derudover har jeg et par lysstofrør T5 henover mit aquaterrarium. Det hele kører i 12 timer om dagen og varmelampe og UV-B lyset kører lidt længere og det er da også sidst på aftenen at jeg ser dem gå på land og ligge under lamperne. Dette er naturligvis langt fra det du fik at vide ved dyrehandleren (gætter jeg på), men du bestemmer jo selv hvilket råd du vil følge og der er mange svar derude. Som det også fremgår af denne lille pamflet, så er jeg ikke den store forfatter og der er helt sikkert en masse stavefejl og osv. men trods min dårlige grammatik og diverse kommafejl, så har jeg valgt at bruge en masse fritid på at skrive og her går det videre med mit aquaterrarium. Vi har været gennem opbygning, filter, varme og lys, så nu vil jeg gerne skrive lidt omkring den absolutte nederste del i vores aquaterrarium, nemlig bunden. Hvis man ser filmklip af Odoratus i naturen, så er det tydeligt at den lever i områder hvor der er sand/mudder som bundmateriale og der vil naturligvis også være en del planter, som man har fundet i deres maver, så de spiser lidt grønt af og til og det er faktisk vallisneria, den slags vi holder som en akvarieplante. Jeg var meget i tvivl omkring valg af bundlag, for de forfærdelige historier om at de åd det rald (småsten) vi havde i vores akvarier, havde afskrækket mig, så skulle jeg vælge sand eller lidt større sten til bundmateriale. Mit valg faldt på det bundlag som jeg også brugte i mine akvarier, til maller og det var en blanding af afrundede småsten i 3-5 mm. Der har endnu ikke været problemer, med det bundlag og der ligger da også kun et meget tyndt lag. Når jeg ved vandskift suger bundlaget med en støvsuger som vi kender det fra de typer, hvor der er en slange med en lille håndpumpe og en klokke til at stikke ned i bundlaget, så vil der komme en del smuller og skidt med ud og evt. foderrester. Man kan også bruge sand eller helt droppe bundlaget og blot lade dem gå på en glasbund. Et godt tip er at lime en af de baggrundsplader man kan købe til akvarier, ned i bunden, så ser det stadig rimeligt naturligt ud og man kan let rengøre bunden. Hvis man bruger sand, så vil det være uundgåeligt at de får lidt ned i maven, når de spiser, men det kan jeg ikke forestille mig bliver et stort problem, hvis man ellers har noget ordentligt akvariesand, men jeg har kun kendskab til få der bruger sand som bundlag til deres sumpskildpadder, og de siger at de ikke oplever det som et problem, men dyrene har det fint med dette som bundmateriale. 5

6 Opdræt af Sternotherus Odoratus Som jeg har fået det fortalt Den lidt mærkelige overskrift på dette kapitel er fordi jeg ikke selv har oplevet opdræt af mine egne endnu, men har været meget i tvivl omkring hvad jeg skulle skrive eller om jeg helt skulle lade det være. Nu har jeg så besluttet mig at fortælle det jeg har samlet af viden fra flere forskellige der har haft opdræt af disse dyr. Så denne sides data, er altså et sammenkog og det bedes du være opmærksom på. Et stort tak til alle jer der har skrevet omkring opdræt af Sternotherus og som man siger ingen nævnt ingen glemt, men vil da lige fremhæve en artikel i NHF 47 årgang Marts/April 2004 nr. 2, hvor Henrik Graff skriver om opdræt af Sternotherus Odoratus. Når dine sumpskildpadder er blevet kønsmodne ( 7-8 cm ) og der ellers er kemi mellem din han og hun, så vil det være typisk skildpadde sex, hvor hannen kan være lidt hård ved hunnen og giver hun lov, så vil du se ham hænge og holde hende fast bagfra. Nogle uger efter parringen, lægger hun 2 til 3 æg, som graves ned i ca. 8 til 10 centimeters dybde, hvis ellers hun finder den landdels, sand/jord-blandingen fugtig nok. Husk på at det kan være for tørt og så vil hun ikke lægge sine æg der og omvendt skal det jo heller ikke sejle i vand. Hvis hun ikke kan komme af med dem og hun holder dem, kan der ske hende noget og ellers hvis hun så lægger dem senere, så oplever man at skallen er blevet tykkere og det kan få den konsekvens at ungerne ikke selv kan komme ud af ægget. Æggene bliver typisk lagt om natten, og du kan let se der er gravet i landdelen, men ellers kan du hjælpe ved at lave et kryds i sandet, så kan du hurtig spotte om hunnen har været der. Æggene måler ca mm i længden og mm i tykkelsen. Det må formodes at der kan være forskel i størrelsen alt efter hvor mange æg der lægges. Du kan så forsigtigt grave æggene frem og placerer dem i en rugekasse halvt nedgravet i fugtig vermiculite. Denne rugekasse kan du selv fremstille ved at tjekke ude på internettet. Temperaturen ligger anbefalet på 29 grader C. og luftfugtigheden holdes omkring 95 til 98%. Efter ca. 60 dage, vil de små unger forsøge at bryde ud gennem skallen. De er omkring 20 mm og har stadig en lille rest af deres blommesæk. Det sker at nogle hjælper lidt til, med at få dem ud af ægget, men man skal være yderst forsigtig og husk på at de har en lille blommesæk, som de tærer på og kommer de for hurtigt ud, så kan den briste eller der kan opstå infektioner. Blommesækken forsvinder efter nogle dage og så kan man forsigtigt begynde at fodre de små. De anbringes i et lille kar eller akvarium, med 3-4 cm vandstand og her er det en god ide at der er en masse planter i bunden, som gør at de kan kravle rundt og holde fast, når de ligger og hviler sig. Det siger sig selv at de skal fodres med småt foder og det kunne være levende myggelarver, så de lærer at fange levende føde og ellers kan man bruge røde myggelarver og andet småt foder. Jeg vil ikke anbefale at du udelukkende bruger disse små foderpiller, men som supplement kan det måske bruges. Som en lille ubåd Det er ganske sjovt at se de små sumpskildpadder, når de nysgerrigt stikker hovedet op over vandet, som var det et periskop. 6

7 Foder til dine Sumpskildpadder Naturligt foder frem for alt I dette kapitel som omhandler fodring af sumpskildpadder, har jeg været hele vejen rundt. For mange år siden da jeg holdte andre arter af sumpskildpadder, fodrede jeg efter bedste anbefalinger fra dyrehandleren, med piller og de små tørrede insekter, man kunne købe på dåse og det var jo direkte sølle foder til vores dyr. I dag hvor jeg ved bedre, bliver jeg direkte vred, når nye ejere har fået samme historie fra den lokale dyrehandler, om at de blot skal have lidt foderpiller og det er alt. Retfærdigt skal det siges at man kan få foderpiller i høj kvalitet og når man tænker på at vi fodre vores hunde og katte udelukkende med piller, så kan det lade sig gøre, men det er stadig ikke godt nok efter min overbevisning. Hvis man vælger at bruge foderpiller som supplement, så kig efter mærket Mazuri, som jeg har fået anbefalet flere gange, men jeg har stadig ikke kunne finde det i danske dyrehandlere, og ellers Rep-Cal og ReptoMin, kunne være nogle gode bud på tilskudsfoder. Når det er sagt, så er der kun en vej og det er levende eller frosne foder emner, som orm, rejer, smelt (små fisk), insekter fra haven, snegle og ellers alt der kan krybe og gå af smådyr. De æder det hele og på den måde fodre du varieret og de giver sunde og raske skildpadder. Det er også meget sjovere at se dem fange levende foder. Mine fodres med store rå tigerrejer, som de er rigtig glade for og så har jeg en masse mosesnegle ude i vores koi-sø og de er også på menukortet. Jeg har også fået indkøbt en del frosne små fisk, som kaldes (smelt) og de er helt vilde med disse fisk, men det betyder jo ikke at jeg så kun fodre med dem. Jeg bruger også skildpadder-foder i små frosne terninger, og de består af alt muligt i en pærevælling af små indsekter, kødstykker og plantedele. Igen er det let at bruge, men det betyder ikke at jeg kun fodre med denne slags foder. Du kan også indkøbe levende fisk, som guppyer der er flotte at se på, og de vil så stille og roligt forsvinde som levende foder. Et andet godt foder er levende rejer, som i dag kan købes i alle størrelser og udgaver, hos de fleste dyrehandlere. De rejer jeg holder i mit aquaterrarium, kaldes vist nok amano-rejer og de formerer sig flittigt. Der er stadig overskud på kontoen selvom de snupper en af og til. Undersøgelser fra dyr man har fundet i naturen, viser at hannerne foretrak vandinsekter, hvor ved hunnerne var der en overvægt af snegle. Andre studier viser at der er følgende i deres kost. Insekter 34% - Snegle 28 % og naturligvis fandt man også plantedele, men det kan varierer fra sted til sted. Jeg har fundet disse tal i bogen Die Moschus-schildkröte - von Maik Schilde - Altid sulten De er på en evig jagt efter mad og som små skal du fodre hver dag, men når de er blevet ældre, så vil det være passende med 3-4 gange om ugen. 7

8 Held og lykke med din nye Hobby Afsluttende bemærkning Af Michael Westermann Jeg håber for fremtidige ejere af denne skønne begynder sumpskildpadde, at min lille indsats vil gøre en forskel på hvordan du holder dine dyr. Du kan sikkert finde mange andre der skriver og på samme måde, forsøger at give deres mening med på vejen, og det er nøjagtig hvad jeg gør med disse sider, så husk på at, dette er ikke den eneste sande skildpadde-bibel ;-) Hvis du vil se mit aquaterrarium, så kig nærmere på YOUTUBE, hvor du blot søger efter MIWESMOVIE. Disse små videoklip er i den grad dogmefilm, for de er total u-redigeret og dårlige optagelser, men skulle du holde ved, så kan der være lidt inspiration at hente. Det var alt for denne gang og et stort HEJ MED JER MWE@PROFIBERMAIL.DK