Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng"

Transkript

1 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det. Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, og det skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat. For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handlingsplaner. Det skal være synligt for enhver, om principperne er fulgt eller ej. Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af. Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis. Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed. Det er vigtigt, at skoleledelsen får mulighed for at vælge mellem flere konkrete tiltag for at omsætte skolebestyrelsens principper til handling. Sammen med sine medarbejdere skal skolelederen have mulighed for at afgøre, hvordan principperne bedst omsættes til handling. Skolens leder og ansatte skal have sikkerhed for, at skolens daglige administration og drift kan foregå sammenhængende, roligt og sikkert. Samtidig har skolelederen pligt til at orientere bestyrelsen om, hvordan arbejdet skrider frem. Skolebestyrelsen afgør løbende, om der er behov for at ændre og/eller stramme principperne for at sikre, at hensigten med principperne kommer til udtryk i skolens dagligdag. 1. Undervisningens organisering Skolestart og klasse- og holddannelse Store Heddinge Skole har rullende skolestart med optag 4 gange om året. Der arbejdes med aldersintegrerede grupper på årgang. Når der i det efterfølgende refereres til klassebegrebet, dækker det både den traditionelle opfattelse af en klasse og den holddeling, der arbejdes efter i de aldersintegrerede grupper i indskolingen. Elever, der starter i den rullende skolestart, indplaceres, så det tilstræbes, at der dannes homogene klasser og hold ved en ligelig fordeling af: aldersintegration piger og drenge elever fra hele skoledistriktet elever, så de har mulighed for tilknytning til andre fra lokalområdet elever med kendte vanskeligheder tosprogede elever I øvrigt kan medarbejdere og ledelse pædagogisk overveje grundlaget for klassedannelse. Underviserne på en årgang eller i en afdeling tages med på råd i forbindelse med klasseplacering, inden forældrene orienteres.

2 2 Ved skolestart forsøger vi at imødekomme ønsker fra forældrene i den udstrækning, at det ikke strider mod ovennævnte principper. Indplacering af ny elev følger ovenstående hensyn. Underviserne på en årgang eller i en afdeling tages med på råd i forbindelse med klasseplacering, inden forældre orienteres. Klassesammenlægning og klassedannelse i igangværende skoleforløb Når skoleledelsen finder, at elevtallet på et klassetrin eller særlige forhold nødvendiggør klassesammenlægning, er det vigtigt at skabe en elevsammensætning, som medvirker til, at de nye klasser bliver så velfungerende som muligt. Se ovenstående. Skolebestyrelsen orienteres og høres så tidligt som muligt om planerne for klassesammenlægning, herunder aftales informationsstrategi for sammenlægningsprocessen. Klassens lærere informeres om påtænkt klassesammenlægning. Klassernes forældre informeres på et møde, hvor både skolens ledelse og relevante undervisere er til stede, om planerne for klassedannelse og begrundelserne herfor. Ledelsen udarbejder nye klassedannelser i dialog med klassernes lærere og elever ud fra skolens retningslinjer for klassesammenlægning og ovenstående kriterier for klasse- og holddannelse. Hjemmene orienteres skriftligt om den endelige klassedannelse. Der skal afsættes resurser til tiltag i forbindelse med sammenføring. For eksempel sociale tiltag og ture. Timefordelingsplanen Skolens ledelse udarbejder, forud for planlægningen af kommende skoleår, en timefordelingsplan. Den skal anvende de af kommunen udmeldte ressourcer således, at skolen herefter kan opfylde de centralt fastsatte krav. Skolens ledelse kan vælge at prioritere særlige fag, for eksempel temalinjer, for derigennem at give skolen en særlig profil eller indsatsområde. Timefordelingsplanen behandles og vedtages af skolens bestyrelse i perioden 1. januar 1. maj. Samtidigt forestår en dialog mellem skolens ledelse og personalet om planen og om eventuelle ændringer. Timefordelingsplanen skal være færdig forud for den videre planlægning af det kommende skoleår. Udbud af valgfag Indholdet i de enkelte valgfag besluttes i forbindelse med skoleårets planlægning og skal ligge i tråd med eller ligge i forlængelse af indholdet på linjerne i udskolingen. Skolebestyrelsen godkender valgfagene i forbindelse med behandlingen af timefordelingsplanen. Supplerende undervisning Skolen anvender ressourcer til tre områder inden for den supplerende undervisning: Test og kontakt, faglig og social supplerende undervisning og adfærdsrelateret undervisning (AKT). Skolen søger dels at anvende ressourcerne til området dynamisk, dels at give mest mulig direkte kompetence til de medarbejdere, der arbejder inden for området. Skolen anvender det fælles besluttede testforløb for de stevnske folkeskoler. Dette sikrer transparens og sammenhæng skolerne i mellem. Test og kontakt samt den faglige og social supplerende undervisning søges i videst mulig omfang at blive løst af fagligt specialiseret personale i skolens enkelte afdelinger. Tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning foregår i samarbejde mellem personale og skolens ledelse. For indskolingen anvendes en særlig del af skolens ressourcer til læseløft og på mellemtrinnet på VAKS.

3 3 Adfærdsrelateret supplerende undervisning (AKT) varetages af fagligt specialiseret personale, der arbejder på tværs af alle skolens afdelinger. Anvendelse af områdets ressourcer foregår i dialog mellem personale og skolens ledelse og under hensyn til den akutte karakter, området kan have. Skolen har udarbejdet en særlig funktions- og indholdsbeskrivelse for området. Vikardækning Det er skolens mål at sikre skolens elever en så god og kontinuerlig skolegang som muligt. Skolen søger derfor altid at give den bedste vikardækning ved lærerforfald under hensyntagen til fraværets årsag, skolens økonomiske ressourcer og elevforudsætningerne i den givne situation. Skolens bestyrelse ser gerne, at vikardækningen udføres såvel af skolens lærere som af faste tilkaldevikarer. Skolens personale læser faste vikartimer eller forestår vikardækningen, når skolens ledelse finder dette hensigtsmæssigt. Denne vikardækning planlægges under hensyntagen til fagfordeling, skemalægning samt overenskomst og arbejdstidsaftale. For skolens faste tilkaldevikarer udarbejder skolens ledelse retningslinjer for vikardækningen samt introduktion for nye vikarer. Ledelsen tilstræber, at der ved planlagt fravær foreligger en forberedelse af undervisningen. Ligeledes tilstræbes det, at den enkelte underviser i et givent fag, i en given klasse altid har fagligt materiale til rådighed, så vikaren altid har noget at falde tilbage på. Ved en lærers længerevarende fravær søges en vedvarende og sammenhængende vikardækning specielt i tilfælde, hvor pågældende lærer er en af kontaktpersonerne. Som udgangspunkt for skolens vikardækning gælder følgende: Lektionerne på klassetrin aflyses kun i særlige tilfælde og kun efter forudgående information til hjemmene. Når det gælder klasser, er der dog altid tilsyn med eleverne, hvis forældrene ønsker det. Lektionerne på udskolingstrin vikardækkes, når det af faglige hensyn skønnes rigtigt. 9. klasses forestående prøver medtænkes i overvejelserne. Lektionerne på udskolingstrin kan aflyses. I ydertimer sendes eleverne hjem. I mellemtimer arbejder de alene. Lektioner med to lærere læses af den tilbageblivende lærer. Lektioner anvendt til suppleringsundervisning og støttefunktioner aflyses så vidt muligt ikke. Skemalægning Elevernes skoledag bliver tilrettelagt således, at der gives mulighed for sammenhæng og fordybelse. De enkelte klassetrin og hold får mulighed for at arbejde på tværs af klasserne. Et fags årsnorm fordeles ikke nødvendigvis ligeligt på hele skoleåret. Det betyder bl.a. at skemalægningen tager udgangspunkt i: Modulordning. 2 moduler om formiddagen og 1 modul om eftermiddagen I indskolingen og på mellemtrinnet skal skemalægningen tage højde for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Det tilstræbes, at der er faglokaler til rådighed, hvor der stilles krav om et specielt faglokale. Det tilstræbes at de praktisk-musiske fag fordeles jævnt på alle ugens fem dage. Det tilstræbes at idræt og motion & bevægelse fordeles jævnt på alle ugens fem dage.

4 4 De enkelte klasser og klassetrin kan i perioder lave deres egne skemaer, som understøtter deres forskellige projekter og undervisningsforløb. Al undervisning starter kl og slutter som udgangspunkt senest kl Skoledagen kan dog i særlige tilfælde planlægges til kl , f.eks. i forbindelse med konfirmandundervisning. Det tilstræbes, at samme lærer tilknyttet en specialklasse minimum er i klassen ét modul på en dag. Det tilstræbes, at faglærer på tværs af årgange, hold i indskolingen og linjer i udskolingen har mulighed for at lave holddeling. 2. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse til samarbejde. Skole/hjem samarbejdet skal give hjemmene en mulighed for bedst muligt at understøtte elevernes skolegang og samtidigt sikre rimelige rammer for skolens ansatte. Samarbejdet bør derfor fremme et tillidsfuldt forhold mellem elever, lærere og forældre og foregå med en rimelig vægtning mellem hensynet til skolen, klassen og den enkelte. Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) For at understøtte skole/hjem samarbejdet (forslag: kan der) etableres på alle Stamhold et stamholdsforældreråd, der (forslag kan have) har til opgave at: Fungere som lærerens sparringspartnere i forhold til stamholdets og forældregruppens fælles forhold. Bidrage til en stærk forældreinvolvering i stamholdets liv. Understøtte stamholdets sociale og faglige virke. Repræsentere stemholdets forældregruppe overfor skolebestyrelsen. Stamholdsforældrerådet består af 2-4 forældre og vælges for et skoleår ad gangen. Forældrebesøg i klassen/stamholdet samt forældres evt. deltagelse i undervisningen sker efter aftale med den enkelte lærer. Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin) For at understøtte skole/hjem samarbejdet (forslag: kan der) etableres i alle klasser et klasseforældreråd der (forslag: kan der) har til opgave at: Fungere som lærerens sparringspartnere i forhold til klassens og forældregruppens fælles forhold. Bidrage til en stærk forældreinvolvering i klassens liv. Understøtte klassens sociale og faglige virke. Repræsentere klassens forældregruppe overfor skolebestyrelsen. Klasseforældrerådet består af 2-4 forældre og vælges for et skoleår ad gangen. Forældrebesøg i klassen samt forældres evt. deltagelse i undervisningen sker efter aftale med den enkelte lærer. Skole/hjemsamtaler Skole/hjemsamtaler tilbydes 2 gange årligt (første skole-hjemsamtale ca. 2-3 mdr. efter skolestart og anden skolehjemsamtale inden udgangen af april). Skole-hjemsamtalen tager udgangspunkt i elevplanen for den enkelte elev og gennemføres som minimum af kontaktlæreren: - For børn i SFO tilstræbes at skole/hjemsamtalen også omfatter SFO. - I 9. klasse tilbydes én skole/hjemsamtale i starten af skoleåret, idet der i foråret i stedet gennemføres uddannelsesvejledning. Medmindre andet aftales, deltager eleven altid i skole/hjemsamtalen. Såfremt der er behov herfor, kan yderligere skole/hjemsamtaler gennemføres efter aftale mellem skolen og det enkelte hjem.

5 5 Forældremøder Der afholdes mindst et forældremøde pr. skoleår. Den enkelte afdeling afgør selv, om den vil have fælles forældremøde for afdelingen/årgangen - og efterfølgende klasseforældremøde, eller rene klasseforældremøder. Skoleledelsen og skolebestyrelsens kontaktperson til klasserne inviteres til møderne, hvor det er relevant. Forældremøder kan blandt andet indeholde følgende punkter: Præsentation af nye lærere og nye fag. Orientering om informationsniveau og -metode herunder anvendelse af Forældreintra. Præsentation af skolebestyrelsens kontaktperson til klassen/stamholdet. Valg af klasse/stamholdsforældreråd. Fælles oplæg - evt. med ekstern(e) oplægsholder(e). Struktureret debat i mindre grupper/klassevis. Nedskrevne fælles aftaler. Klasseforældrerådene er ansvarlige for, at disse aftaler udformes og udgives til hele forældregruppen. Emner hvor der kræves fælles holdning bland forældre og lærere. Klassearrangementer Klassearrangementer arrangeres af klasseforældrerådet og/eller stamholdforældrerådet og evt. i sammenhæng med temaer i undervisningen efter koordination med lærerne. Anden kontakt mellem skole og hjem Individuel kontakt mellem skole og hjem kan ske gennem følgende medier: Forældreintra anvendes fortrinsvis til fællesbeskeder, ugeplaner, nyhedsbreve og individuel kontakt/beskeder. Kontaktbøger kan anvendes, når dette findes hensigtsmæssigt efter nærmere aftale mellem lærer og forældre. Papirmeddelelser kan anvendes efter behov. Forældre uden adgang til Internet kan anmode skolen om, at meddelelser på Forældreintra også modtages på papir. Den enkelte lærer kan kontaktes på dennes arbejdstelefon. For forældre og elever med særlige behov, tilbyder skolen udvidet skole/hjemsamarbejde. Eventuelle problemer omkring en elevs skolegang bør altid søges løst på det lavest mulige niveau. Første kontakt til faglærer eller kontaktlærer og derefter eventuelt til skolens ledelse. Såfremt et hjem føler, at et problem ikke kan løses tilfredsstillende efter kontakt til skolelederen, bør skolebestyrelsen altid kontaktes inden, der foretages yderligere aktioner. 3. Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Principper for udfærdigelse af elevplaner Alle elever skal have en skriftlig elevplan. Elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. Fag med få timer anvender afkrydsning til evaluering. Elevplanen skal være en vigtig del af skole/hjem samarbejdet og så vidt muligt udtrykke elevens udnyttelse af sit faglige potentiale samt adfærdsmæssige og sociale styrkesider. Elevplanen skal indeholde indsatsområder med et forventeligt positivt resultat og skal beskrive, hvorledes forældrene/hjemmet kan bidrage til, at eleven får en god skolegang.

6 6 Elevplanen skal indeholde resultatet af og opfølgningen på test, herunder seneste nationale tests, hvor disse indgår i skoleåret. Elevplanerne skal standardiseres således, at de er sammenlignelige på indskolings-, mellemtrins- og udskolingsniveau. For klasse sker underretningen endvidere gennem standpunktskarakterer, der gives i henhold til Folkeskolelovens bestemmelser herom. Elevplaner skal udleveres i passende tid forud for skoleårets første tilbud om skole/hjem samtale. Hjemmet opfordres til at kommentere på elevplanen. 4. Arbejdets fordeling mellem lærerne Fagfordeling Fagfordelingen hviler på følgende styringsværktøjer og hensyn: Skolens organisation Skolens pædagogiske målsætning Skolens indsatsområder Samarbejds-, team- og afdelingsstruktur Organisering af den supplerende undervisning Ressourcegrundlag Faglige hensyn Køn Gældende overenskomster og aftaler Principper for arbejdsfordelingen Det bærende princip for arbejdsfordelingen er, at hensynet til helheden tæller mere end hensynet til den enkelte samt, at det sker i åbenhed og inddragelse i en løbende dialog. Udgangspunktet er at skabe det bedst mulige samarbejde omkring den enkelte klasse og hold, med henblik på at skabe helhed og optimale muligheder for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Alle lærere er tilknyttet og forpligtet overfor ét eller flere team, således kan suppleringsfunktioner betragtes som et teamtilhørsforhold. Det tilstræbes at lærersammensætningen i teamet tilgodeser: Fagligheden således at fagrækken dækkes, i videst muligt omfang af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag Nye fag medtænkes i få-lærerprincippet At både mandlige og kvindelige lærere er repræsenteret At der lægges vægt på kontinuiteten i påbegyndte undervisningsforløb Ved nye fag ønsker alle på lige vilkår i åbenhed. Ønske om at undervise i en anden afdeling drøftes mellem medarbejder og ledelse forud for teamdannelse og fagfordeling

7 7 Ved nye fag forstås fag, der optræder på timefordelingsplanen første gang, eller fag den enkelte underviser ikke har undervist i, i indeværende år Lærere, der underviser i teamet prioriteres højt indenfor den enkelte afdeling Arbejdet med arbejdsfordelingen gøres åbent og synligt gennem løbende dialog. Den foreløbige arbejdsfordeling forelægges MED-udvalget til udtalelse inden skemalægningen påbegyndes. Politik for understøttende undervisning - lektiehjælp/faglig fordybelse Lektiehjælp/faglig fordybelse foregår på hold på tværs af klasser og årgange i afdelingen. Lektiehjælp/faglig fordybelse organiseres, så eleverne kan modtage hjælp inden for fagrækker. Lektiehjælp/faglig fordybelse tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Lektiehjælp/faglig fordybelse efterstræbes at gøre til et rart sted at være og et fagligt stimulerende miljø. Det tilstræbes, at elever er aktive i at kunne hjælpe hinanden. Ved lektiehjælpslektioner der er på 45 minutter eller der over, kan elever vælge at gå efter 30 minutter. Hvis en elev forstyrrer de andre elever kan den ansvarlige underviser bede eleven om at forlade lektiehjælp/faglig fordybelse. Det er som udgangspunkt eleven, der har ansvaret for, hvad der skal arbejdes med. Det er elevens og forældrenes ansvar, om en elev går til lektiehjælp/faglig fordybelse. Der vil ske en registrering af de børn, som møder op. 5. Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Store Heddinge Skoles elever skal gennem deres skoleforløb tilbydes forskellige fælles arrangementer i skoletiden dels i deres klasse og dels i et fællesskab mellem flere klasser på årgangs-, afdelingsniveau og for alle klasser på skolen. Disse arrangementer skal understøtte den enkeltes personlige udvikling, bidrage til en fælles social ansvarlighed og udvikle den enkeltes kulturelle forståelse. Skolens ledelse udarbejder i forbindelse med skoleårets planlægning og i samarbejde med lærerne en indholdsramme for fællesarrangementer med tilhørende økonomi til forelæggelse for skolens bestyrelse. Lærerteams udfylder i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner disse rammer under hensyntagen til den afsatte økonomi. Ledelsen udarbejder et konkret vejledende katalog, som er en del af skolens samlede fordeling af undervisningsmiddelbudgettet. Følgende elementer er indeholdt: Fælles undervisningsaktiviteter i afdelingen Kulturarrangementer Skolekoncerter to gange årligt, afdelingsopdelt Motionsdag Juleafslutning Nye traditioner Lejrskoler, 7. klasse og specialklasser Praktik

8 8 Elementerne i kataloget er ikke udtømmende, men de nævnte elementer skal være indeholdt i skolens årsplaner. 6. Skolefritidsordningen (SFO) Store Heddinge Skole har en SFO 1 og 2, som er en integreret del af skolens samlede skoletilbud. Således arbejder skole og SFO sammen om at give det enkelte barn et så godt, trygt og samlet skoletilbud som muligt. SFO 1 og 2 arbejder hen imod, at fællesskabet styrker det enkelte barns sociale og faglige udvikling. Dette fordrer, at personalet fra SFO og skole har et stort kendskab til hinandens arbejde. SFO 1 og 2 skal sikre et så bredt udvalg af aktiviteter som muligt således, at det enkelte barn bliver udfordret i deres egen interesser for derved at skabe en naturlig undren og nysgerrighed. SFO 1 og 2 udarbejder en årsplan/semesterplan for aktiviteterne. Den enkelte SFO kan etablere et forældreråd for ad den vej at udbygge en særlig dimension af skole/hjem samarbejdet og fælles arrangementer. Alle fælles arrangementer anses som undervisning. De forskellige tilbud og aktiviteter, som SFO erne tilbyder, er for børn, som er tilmeldt SFO. 7. Motion og bevægelse - understøttende undervisning På Store Heddinge Skole er motion og bevægelse medvirkende til at fremme sundhed, trivsel og koncentration hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse bør som udgangspunkt være sjovt og motiverende for eleverne. Aktiviteterne har karakter af leg, spil eller anden færdig tillært aktivitet for alderstrinnet. Motion og bevægelse kan opfyldes: som idrætsundervisning i form af grund- eller valgfag (idræt og idrætslinje). som afbræk fra den almindelige undervisning som brainbreaks og lignende (understøttende undervisning). som en del af den almindelige faglige undervisning, hvor motion og bevægelse integreres i den pågældende læringssituation. Undervisningen kan i et samarbejde med det lokale foreningsliv supplere og styrke idrætsundervisningen og inspirere til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi efter skoledagens ophør. 8. Den åbne skole Store Heddinge Skole kan i højere grad gennem samarbejde med det omgivende samfund højne trivsel, motivation, den faglige kvalitet og livsduelighed for eleverne. Samarbejdet kan i øvrigt bidrage til, at eleverne lærer mere om og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Skolen kan søge samarbejde omkring læringsforløb og særlige aktiviteter med det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, andre skoler, museer, kommunale institutioner/afdelinger og øvrige kultur- og foreningsliv, erhvervsliv samt enkelte borgere. Inspiration kan også hentes fra Stevns Kommunes Skolepolitik Lejrskole i kalkland Stevnsfortet, den kolde krig i mørket Kulturlandskabet: Klintekongen og Elverhøj Udeskole og grønne miljøer: Naturcenter og Tryggevælde Å

9 9 Tidligere og nulevende kunstnere på Stevns Stevns Klint Dinosaurussernes udryddelse og Vandrefalkens overlevelse Trampestien og Stevns Fyr Vandkanten den oprindelse, overlevelse og leg

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin)

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin) 2. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER

AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER Aalykkeskolen AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Værdigrundlag 2. Skolens rammer 2.1 Skolens organisering 2.2 Undervisningsmidler 2.3 Fagfordeling 2.4 Klassedannelse 2.5 Skemalægning 2.6

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Elevråd (LC dagsorden) 3. Opfølgning fra sidste

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Principkatalog Korskildeskolen

Principkatalog Korskildeskolen Principkatalog Korskildeskolen 1 VÆRDIGRUNDLAG KORSKILDESKOLEN Respekt: For Korskildeskolen betyder det, at respekten er bærende i samarbejdet mellem elever, forældre og personale. Vi anerkender hinandens

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg,

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg, Skolebestyrelsesmøde mandag den 9.03.2015 kl. 19.00 21.30 Mødested: Ørstedskolen lokale 4.0.34 Referat: Deltagere: Solveig Stürup, Heidi Kaae Meyer, Jan Steendorph Petersen, John Petersen, Søren Sørensen,

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere