Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng"

Transkript

1 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det. Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, og det skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat. For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handlingsplaner. Det skal være synligt for enhver, om principperne er fulgt eller ej. Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af. Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis. Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed. Det er vigtigt, at skoleledelsen får mulighed for at vælge mellem flere konkrete tiltag for at omsætte skolebestyrelsens principper til handling. Sammen med sine medarbejdere skal skolelederen have mulighed for at afgøre, hvordan principperne bedst omsættes til handling. Skolens leder og ansatte skal have sikkerhed for, at skolens daglige administration og drift kan foregå sammenhængende, roligt og sikkert. Samtidig har skolelederen pligt til at orientere bestyrelsen om, hvordan arbejdet skrider frem. Skolebestyrelsen afgør løbende, om der er behov for at ændre og/eller stramme principperne for at sikre, at hensigten med principperne kommer til udtryk i skolens dagligdag. 1. Undervisningens organisering Skolestart og klasse- og holddannelse Store Heddinge Skole har rullende skolestart med optag 4 gange om året. Der arbejdes med aldersintegrerede grupper på årgang. Når der i det efterfølgende refereres til klassebegrebet, dækker det både den traditionelle opfattelse af en klasse og den holddeling, der arbejdes efter i de aldersintegrerede grupper i indskolingen. Elever, der starter i den rullende skolestart, indplaceres, så det tilstræbes, at der dannes homogene klasser og hold ved en ligelig fordeling af: aldersintegration piger og drenge elever fra hele skoledistriktet elever, så de har mulighed for tilknytning til andre fra lokalområdet elever med kendte vanskeligheder tosprogede elever I øvrigt kan medarbejdere og ledelse pædagogisk overveje grundlaget for klassedannelse. Underviserne på en årgang eller i en afdeling tages med på råd i forbindelse med klasseplacering, inden forældrene orienteres.

2 2 Ved skolestart forsøger vi at imødekomme ønsker fra forældrene i den udstrækning, at det ikke strider mod ovennævnte principper. Indplacering af ny elev følger ovenstående hensyn. Underviserne på en årgang eller i en afdeling tages med på råd i forbindelse med klasseplacering, inden forældre orienteres. Klassesammenlægning og klassedannelse i igangværende skoleforløb Når skoleledelsen finder, at elevtallet på et klassetrin eller særlige forhold nødvendiggør klassesammenlægning, er det vigtigt at skabe en elevsammensætning, som medvirker til, at de nye klasser bliver så velfungerende som muligt. Se ovenstående. Skolebestyrelsen orienteres og høres så tidligt som muligt om planerne for klassesammenlægning, herunder aftales informationsstrategi for sammenlægningsprocessen. Klassens lærere informeres om påtænkt klassesammenlægning. Klassernes forældre informeres på et møde, hvor både skolens ledelse og relevante undervisere er til stede, om planerne for klassedannelse og begrundelserne herfor. Ledelsen udarbejder nye klassedannelser i dialog med klassernes lærere og elever ud fra skolens retningslinjer for klassesammenlægning og ovenstående kriterier for klasse- og holddannelse. Hjemmene orienteres skriftligt om den endelige klassedannelse. Der skal afsættes resurser til tiltag i forbindelse med sammenføring. For eksempel sociale tiltag og ture. Timefordelingsplanen Skolens ledelse udarbejder, forud for planlægningen af kommende skoleår, en timefordelingsplan. Den skal anvende de af kommunen udmeldte ressourcer således, at skolen herefter kan opfylde de centralt fastsatte krav. Skolens ledelse kan vælge at prioritere særlige fag, for eksempel temalinjer, for derigennem at give skolen en særlig profil eller indsatsområde. Timefordelingsplanen behandles og vedtages af skolens bestyrelse i perioden 1. januar 1. maj. Samtidigt forestår en dialog mellem skolens ledelse og personalet om planen og om eventuelle ændringer. Timefordelingsplanen skal være færdig forud for den videre planlægning af det kommende skoleår. Udbud af valgfag Indholdet i de enkelte valgfag besluttes i forbindelse med skoleårets planlægning og skal ligge i tråd med eller ligge i forlængelse af indholdet på linjerne i udskolingen. Skolebestyrelsen godkender valgfagene i forbindelse med behandlingen af timefordelingsplanen. Supplerende undervisning Skolen anvender ressourcer til tre områder inden for den supplerende undervisning: Test og kontakt, faglig og social supplerende undervisning og adfærdsrelateret undervisning (AKT). Skolen søger dels at anvende ressourcerne til området dynamisk, dels at give mest mulig direkte kompetence til de medarbejdere, der arbejder inden for området. Skolen anvender det fælles besluttede testforløb for de stevnske folkeskoler. Dette sikrer transparens og sammenhæng skolerne i mellem. Test og kontakt samt den faglige og social supplerende undervisning søges i videst mulig omfang at blive løst af fagligt specialiseret personale i skolens enkelte afdelinger. Tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning foregår i samarbejde mellem personale og skolens ledelse. For indskolingen anvendes en særlig del af skolens ressourcer til læseløft og på mellemtrinnet på VAKS.

3 3 Adfærdsrelateret supplerende undervisning (AKT) varetages af fagligt specialiseret personale, der arbejder på tværs af alle skolens afdelinger. Anvendelse af områdets ressourcer foregår i dialog mellem personale og skolens ledelse og under hensyn til den akutte karakter, området kan have. Skolen har udarbejdet en særlig funktions- og indholdsbeskrivelse for området. Vikardækning Det er skolens mål at sikre skolens elever en så god og kontinuerlig skolegang som muligt. Skolen søger derfor altid at give den bedste vikardækning ved lærerforfald under hensyntagen til fraværets årsag, skolens økonomiske ressourcer og elevforudsætningerne i den givne situation. Skolens bestyrelse ser gerne, at vikardækningen udføres såvel af skolens lærere som af faste tilkaldevikarer. Skolens personale læser faste vikartimer eller forestår vikardækningen, når skolens ledelse finder dette hensigtsmæssigt. Denne vikardækning planlægges under hensyntagen til fagfordeling, skemalægning samt overenskomst og arbejdstidsaftale. For skolens faste tilkaldevikarer udarbejder skolens ledelse retningslinjer for vikardækningen samt introduktion for nye vikarer. Ledelsen tilstræber, at der ved planlagt fravær foreligger en forberedelse af undervisningen. Ligeledes tilstræbes det, at den enkelte underviser i et givent fag, i en given klasse altid har fagligt materiale til rådighed, så vikaren altid har noget at falde tilbage på. Ved en lærers længerevarende fravær søges en vedvarende og sammenhængende vikardækning specielt i tilfælde, hvor pågældende lærer er en af kontaktpersonerne. Som udgangspunkt for skolens vikardækning gælder følgende: Lektionerne på klassetrin aflyses kun i særlige tilfælde og kun efter forudgående information til hjemmene. Når det gælder klasser, er der dog altid tilsyn med eleverne, hvis forældrene ønsker det. Lektionerne på udskolingstrin vikardækkes, når det af faglige hensyn skønnes rigtigt. 9. klasses forestående prøver medtænkes i overvejelserne. Lektionerne på udskolingstrin kan aflyses. I ydertimer sendes eleverne hjem. I mellemtimer arbejder de alene. Lektioner med to lærere læses af den tilbageblivende lærer. Lektioner anvendt til suppleringsundervisning og støttefunktioner aflyses så vidt muligt ikke. Skemalægning Elevernes skoledag bliver tilrettelagt således, at der gives mulighed for sammenhæng og fordybelse. De enkelte klassetrin og hold får mulighed for at arbejde på tværs af klasserne. Et fags årsnorm fordeles ikke nødvendigvis ligeligt på hele skoleåret. Det betyder bl.a. at skemalægningen tager udgangspunkt i: Modulordning. 2 moduler om formiddagen og 1 modul om eftermiddagen I indskolingen og på mellemtrinnet skal skemalægningen tage højde for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Det tilstræbes, at der er faglokaler til rådighed, hvor der stilles krav om et specielt faglokale. Det tilstræbes at de praktisk-musiske fag fordeles jævnt på alle ugens fem dage. Det tilstræbes at idræt og motion & bevægelse fordeles jævnt på alle ugens fem dage.

4 4 De enkelte klasser og klassetrin kan i perioder lave deres egne skemaer, som understøtter deres forskellige projekter og undervisningsforløb. Al undervisning starter kl og slutter som udgangspunkt senest kl Skoledagen kan dog i særlige tilfælde planlægges til kl , f.eks. i forbindelse med konfirmandundervisning. Det tilstræbes, at samme lærer tilknyttet en specialklasse minimum er i klassen ét modul på en dag. Det tilstræbes, at faglærer på tværs af årgange, hold i indskolingen og linjer i udskolingen har mulighed for at lave holddeling. 2. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse til samarbejde. Skole/hjem samarbejdet skal give hjemmene en mulighed for bedst muligt at understøtte elevernes skolegang og samtidigt sikre rimelige rammer for skolens ansatte. Samarbejdet bør derfor fremme et tillidsfuldt forhold mellem elever, lærere og forældre og foregå med en rimelig vægtning mellem hensynet til skolen, klassen og den enkelte. Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) For at understøtte skole/hjem samarbejdet (forslag: kan der) etableres på alle Stamhold et stamholdsforældreråd, der (forslag kan have) har til opgave at: Fungere som lærerens sparringspartnere i forhold til stamholdets og forældregruppens fælles forhold. Bidrage til en stærk forældreinvolvering i stamholdets liv. Understøtte stamholdets sociale og faglige virke. Repræsentere stemholdets forældregruppe overfor skolebestyrelsen. Stamholdsforældrerådet består af 2-4 forældre og vælges for et skoleår ad gangen. Forældrebesøg i klassen/stamholdet samt forældres evt. deltagelse i undervisningen sker efter aftale med den enkelte lærer. Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin) For at understøtte skole/hjem samarbejdet (forslag: kan der) etableres i alle klasser et klasseforældreråd der (forslag: kan der) har til opgave at: Fungere som lærerens sparringspartnere i forhold til klassens og forældregruppens fælles forhold. Bidrage til en stærk forældreinvolvering i klassens liv. Understøtte klassens sociale og faglige virke. Repræsentere klassens forældregruppe overfor skolebestyrelsen. Klasseforældrerådet består af 2-4 forældre og vælges for et skoleår ad gangen. Forældrebesøg i klassen samt forældres evt. deltagelse i undervisningen sker efter aftale med den enkelte lærer. Skole/hjemsamtaler Skole/hjemsamtaler tilbydes 2 gange årligt (første skole-hjemsamtale ca. 2-3 mdr. efter skolestart og anden skolehjemsamtale inden udgangen af april). Skole-hjemsamtalen tager udgangspunkt i elevplanen for den enkelte elev og gennemføres som minimum af kontaktlæreren: - For børn i SFO tilstræbes at skole/hjemsamtalen også omfatter SFO. - I 9. klasse tilbydes én skole/hjemsamtale i starten af skoleåret, idet der i foråret i stedet gennemføres uddannelsesvejledning. Medmindre andet aftales, deltager eleven altid i skole/hjemsamtalen. Såfremt der er behov herfor, kan yderligere skole/hjemsamtaler gennemføres efter aftale mellem skolen og det enkelte hjem.

5 5 Forældremøder Der afholdes mindst et forældremøde pr. skoleår. Den enkelte afdeling afgør selv, om den vil have fælles forældremøde for afdelingen/årgangen - og efterfølgende klasseforældremøde, eller rene klasseforældremøder. Skoleledelsen og skolebestyrelsens kontaktperson til klasserne inviteres til møderne, hvor det er relevant. Forældremøder kan blandt andet indeholde følgende punkter: Præsentation af nye lærere og nye fag. Orientering om informationsniveau og -metode herunder anvendelse af Forældreintra. Præsentation af skolebestyrelsens kontaktperson til klassen/stamholdet. Valg af klasse/stamholdsforældreråd. Fælles oplæg - evt. med ekstern(e) oplægsholder(e). Struktureret debat i mindre grupper/klassevis. Nedskrevne fælles aftaler. Klasseforældrerådene er ansvarlige for, at disse aftaler udformes og udgives til hele forældregruppen. Emner hvor der kræves fælles holdning bland forældre og lærere. Klassearrangementer Klassearrangementer arrangeres af klasseforældrerådet og/eller stamholdforældrerådet og evt. i sammenhæng med temaer i undervisningen efter koordination med lærerne. Anden kontakt mellem skole og hjem Individuel kontakt mellem skole og hjem kan ske gennem følgende medier: Forældreintra anvendes fortrinsvis til fællesbeskeder, ugeplaner, nyhedsbreve og individuel kontakt/beskeder. Kontaktbøger kan anvendes, når dette findes hensigtsmæssigt efter nærmere aftale mellem lærer og forældre. Papirmeddelelser kan anvendes efter behov. Forældre uden adgang til Internet kan anmode skolen om, at meddelelser på Forældreintra også modtages på papir. Den enkelte lærer kan kontaktes på dennes arbejdstelefon. For forældre og elever med særlige behov, tilbyder skolen udvidet skole/hjemsamarbejde. Eventuelle problemer omkring en elevs skolegang bør altid søges løst på det lavest mulige niveau. Første kontakt til faglærer eller kontaktlærer og derefter eventuelt til skolens ledelse. Såfremt et hjem føler, at et problem ikke kan løses tilfredsstillende efter kontakt til skolelederen, bør skolebestyrelsen altid kontaktes inden, der foretages yderligere aktioner. 3. Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Principper for udfærdigelse af elevplaner Alle elever skal have en skriftlig elevplan. Elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. Fag med få timer anvender afkrydsning til evaluering. Elevplanen skal være en vigtig del af skole/hjem samarbejdet og så vidt muligt udtrykke elevens udnyttelse af sit faglige potentiale samt adfærdsmæssige og sociale styrkesider. Elevplanen skal indeholde indsatsområder med et forventeligt positivt resultat og skal beskrive, hvorledes forældrene/hjemmet kan bidrage til, at eleven får en god skolegang.

6 6 Elevplanen skal indeholde resultatet af og opfølgningen på test, herunder seneste nationale tests, hvor disse indgår i skoleåret. Elevplanerne skal standardiseres således, at de er sammenlignelige på indskolings-, mellemtrins- og udskolingsniveau. For klasse sker underretningen endvidere gennem standpunktskarakterer, der gives i henhold til Folkeskolelovens bestemmelser herom. Elevplaner skal udleveres i passende tid forud for skoleårets første tilbud om skole/hjem samtale. Hjemmet opfordres til at kommentere på elevplanen. 4. Arbejdets fordeling mellem lærerne Fagfordeling Fagfordelingen hviler på følgende styringsværktøjer og hensyn: Skolens organisation Skolens pædagogiske målsætning Skolens indsatsområder Samarbejds-, team- og afdelingsstruktur Organisering af den supplerende undervisning Ressourcegrundlag Faglige hensyn Køn Gældende overenskomster og aftaler Principper for arbejdsfordelingen Det bærende princip for arbejdsfordelingen er, at hensynet til helheden tæller mere end hensynet til den enkelte samt, at det sker i åbenhed og inddragelse i en løbende dialog. Udgangspunktet er at skabe det bedst mulige samarbejde omkring den enkelte klasse og hold, med henblik på at skabe helhed og optimale muligheder for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Alle lærere er tilknyttet og forpligtet overfor ét eller flere team, således kan suppleringsfunktioner betragtes som et teamtilhørsforhold. Det tilstræbes at lærersammensætningen i teamet tilgodeser: Fagligheden således at fagrækken dækkes, i videst muligt omfang af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag Nye fag medtænkes i få-lærerprincippet At både mandlige og kvindelige lærere er repræsenteret At der lægges vægt på kontinuiteten i påbegyndte undervisningsforløb Ved nye fag ønsker alle på lige vilkår i åbenhed. Ønske om at undervise i en anden afdeling drøftes mellem medarbejder og ledelse forud for teamdannelse og fagfordeling

7 7 Ved nye fag forstås fag, der optræder på timefordelingsplanen første gang, eller fag den enkelte underviser ikke har undervist i, i indeværende år Lærere, der underviser i teamet prioriteres højt indenfor den enkelte afdeling Arbejdet med arbejdsfordelingen gøres åbent og synligt gennem løbende dialog. Den foreløbige arbejdsfordeling forelægges MED-udvalget til udtalelse inden skemalægningen påbegyndes. Politik for understøttende undervisning - lektiehjælp/faglig fordybelse Lektiehjælp/faglig fordybelse foregår på hold på tværs af klasser og årgange i afdelingen. Lektiehjælp/faglig fordybelse organiseres, så eleverne kan modtage hjælp inden for fagrækker. Lektiehjælp/faglig fordybelse tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Lektiehjælp/faglig fordybelse efterstræbes at gøre til et rart sted at være og et fagligt stimulerende miljø. Det tilstræbes, at elever er aktive i at kunne hjælpe hinanden. Ved lektiehjælpslektioner der er på 45 minutter eller der over, kan elever vælge at gå efter 30 minutter. Hvis en elev forstyrrer de andre elever kan den ansvarlige underviser bede eleven om at forlade lektiehjælp/faglig fordybelse. Det er som udgangspunkt eleven, der har ansvaret for, hvad der skal arbejdes med. Det er elevens og forældrenes ansvar, om en elev går til lektiehjælp/faglig fordybelse. Der vil ske en registrering af de børn, som møder op. 5. Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Store Heddinge Skoles elever skal gennem deres skoleforløb tilbydes forskellige fælles arrangementer i skoletiden dels i deres klasse og dels i et fællesskab mellem flere klasser på årgangs-, afdelingsniveau og for alle klasser på skolen. Disse arrangementer skal understøtte den enkeltes personlige udvikling, bidrage til en fælles social ansvarlighed og udvikle den enkeltes kulturelle forståelse. Skolens ledelse udarbejder i forbindelse med skoleårets planlægning og i samarbejde med lærerne en indholdsramme for fællesarrangementer med tilhørende økonomi til forelæggelse for skolens bestyrelse. Lærerteams udfylder i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner disse rammer under hensyntagen til den afsatte økonomi. Ledelsen udarbejder et konkret vejledende katalog, som er en del af skolens samlede fordeling af undervisningsmiddelbudgettet. Følgende elementer er indeholdt: Fælles undervisningsaktiviteter i afdelingen Kulturarrangementer Skolekoncerter to gange årligt, afdelingsopdelt Motionsdag Juleafslutning Nye traditioner Lejrskoler, 7. klasse og specialklasser Praktik

8 8 Elementerne i kataloget er ikke udtømmende, men de nævnte elementer skal være indeholdt i skolens årsplaner. 6. Skolefritidsordningen (SFO) Store Heddinge Skole har en SFO 1 og 2, som er en integreret del af skolens samlede skoletilbud. Således arbejder skole og SFO sammen om at give det enkelte barn et så godt, trygt og samlet skoletilbud som muligt. SFO 1 og 2 arbejder hen imod, at fællesskabet styrker det enkelte barns sociale og faglige udvikling. Dette fordrer, at personalet fra SFO og skole har et stort kendskab til hinandens arbejde. SFO 1 og 2 skal sikre et så bredt udvalg af aktiviteter som muligt således, at det enkelte barn bliver udfordret i deres egen interesser for derved at skabe en naturlig undren og nysgerrighed. SFO 1 og 2 udarbejder en årsplan/semesterplan for aktiviteterne. Den enkelte SFO kan etablere et forældreråd for ad den vej at udbygge en særlig dimension af skole/hjem samarbejdet og fælles arrangementer. Alle fælles arrangementer anses som undervisning. De forskellige tilbud og aktiviteter, som SFO erne tilbyder, er for børn, som er tilmeldt SFO. 7. Motion og bevægelse - understøttende undervisning På Store Heddinge Skole er motion og bevægelse medvirkende til at fremme sundhed, trivsel og koncentration hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse bør som udgangspunkt være sjovt og motiverende for eleverne. Aktiviteterne har karakter af leg, spil eller anden færdig tillært aktivitet for alderstrinnet. Motion og bevægelse kan opfyldes: som idrætsundervisning i form af grund- eller valgfag (idræt og idrætslinje). som afbræk fra den almindelige undervisning som brainbreaks og lignende (understøttende undervisning). som en del af den almindelige faglige undervisning, hvor motion og bevægelse integreres i den pågældende læringssituation. Undervisningen kan i et samarbejde med det lokale foreningsliv supplere og styrke idrætsundervisningen og inspirere til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi efter skoledagens ophør. 8. Den åbne skole Store Heddinge Skole kan i højere grad gennem samarbejde med det omgivende samfund højne trivsel, motivation, den faglige kvalitet og livsduelighed for eleverne. Samarbejdet kan i øvrigt bidrage til, at eleverne lærer mere om og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Skolen kan søge samarbejde omkring læringsforløb og særlige aktiviteter med det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, andre skoler, museer, kommunale institutioner/afdelinger og øvrige kultur- og foreningsliv, erhvervsliv samt enkelte borgere. Inspiration kan også hentes fra Stevns Kommunes Skolepolitik Lejrskole i kalkland Stevnsfortet, den kolde krig i mørket Kulturlandskabet: Klintekongen og Elverhøj Udeskole og grønne miljøer: Naturcenter og Tryggevælde Å

9 9 Tidligere og nulevende kunstnere på Stevns Stevns Klint Dinosaurussernes udryddelse og Vandrefalkens overlevelse Trampestien og Stevns Fyr Vandkanten den oprindelse, overlevelse og leg

1. Det tilstræbes, at der arbejdes på en koordineret indsats med skolevæsnet og egnens største idrætsforeninger.

1. Det tilstræbes, at der arbejdes på en koordineret indsats med skolevæsnet og egnens største idrætsforeninger. 1 Den åbne skole Erhvervsliv. 1. Der arbejdes hen imod en kanon på alle skoler omkring uddannelse, job, gæstelærere og virksomhedsbesøg på Stevns. Heri inddrages de største virksomheder i lokalområdet.

Læs mere

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin)

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin) 2. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper Eksempel på et klasseskema (1. halvår): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-8:10 Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a 8:10-8:30 Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Undervisningens organisering

Undervisningens organisering Store Heddinge Skole: Undervisningens organisering Skolestart og klasse- og holddannelse Store Heddinge Skole har rullende skolestart med optag 4 gange om året. Der arbejdes med aldersintegrerede grupper

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Arbejdsgang ved udarbejdelse af. principper for Hillerød Vest Skolen.

Arbejdsgang ved udarbejdelse af. principper for Hillerød Vest Skolen. Arbejdsgang ved udarbejdelse af per for Hillerød Vest Skolen. Dette dokument beskriver den arbejdsgang eller proces der gennemføres i arbejdet med at udarbejde per på Hillerød Vest Skolen. Det er pet om

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Åløkkeskolen. Skolebestyrelsens principper pr. 13. april 2010 Revideret pr. 30. september 2011 fsv. angår afsnittet om samarbejde med Vestre Skole.

Åløkkeskolen. Skolebestyrelsens principper pr. 13. april 2010 Revideret pr. 30. september 2011 fsv. angår afsnittet om samarbejde med Vestre Skole. Åløkkeskolen Skolebestyrelsens principper pr. 13. april 2010 Revideret pr. 30. september 2011 fsv. angår afsnittet om samarbejde med Vestre Skole. Helle Potter, skolebestyrelsesformand Søren Lohmann, skoleleder

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015

Nyhedsbrev juni 2015 Nyhedsbrev juni 2015 Skolebestyrelsens nyhedsbrev vil denne gang omhandle nyt fra bestyrelsesmøderne i april og maj. Sidst, men ikke mindst, vil I kunne læse skolebestyrelsens behandling af evalueringen

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Princip 0 - Model for Søndersøskolens principper

Princip 0 - Model for Søndersøskolens principper Princip 0 - Model for Søndersøskolens principper Formål Formålet med dette princip er at angive grundlaget for principper og retningslinier for, hvorledes principper bliver revideret eller afskaffet, samt

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Et princip må ikke formuleres som et diktat.

Et princip må ikke formuleres som et diktat. Til Skolebestyrelsen for Skolen ved Sundet. Fra Jan Mørk Christensen Forælder til Danielle i 7u 2007-09-28 Angående de vedtagne principper for betaling ved skolerejser og lejrskoler. Jeg har tidligere

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen Sdr. Vang Skole Dato: 28. januar 2015 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere