I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår?

Transkript

1 Danmark I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår? Den danske regering ser en vellykket familiepolitik, som en familiepolitik, der giver familierne frihed til selv at tilrettelægge deres liv. Udgangspunktet er, at familierne kan og vil tage ansvar for sig selv og deres nærmeste. Samfundets opgave er at træde til med tilbud, der sikrer familierne valgfrihed og fri udfoldelse og giver tryghed for dem, der har svært ved at klare sig selv. Samfundet skal sikre gode rammer, men det er familiernes eget ansvar at skabe et godt familieliv. På denne baggrund er der fem bærende principper i dansk familiepolitik: Familiepolitikken skal sikre fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge familielivet, som man selv ønsker Familiepolitikken skal være med til at fremme balance mellem familie- og arbejdsliv Familiepolitikken skal sikre gode rammevilkår for familierne på tværs af indsatsområder Familiepolitikken bygger på nødvendigheden af at udnytte de ressourcer som ligger i civilsamfundet Familiepolitikken og socialpolitikken hænger sammen. Sårbare familier skal have den hjælp og støtte, som sætter dem i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe trygge rammer for børns opvækst og familiens trivsel 1. Unge, sårbare mødre Tal fra Danmarks Statistik viser, at der hvert år bliver født ca børn af unge kvinder under 25 år. En del af disse unge mødre er godt rustet til at starte en ny familie, men undersøgelser viser også, at mange unge mødre aldrig får en uddannelse eller varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt enlige mødre, der fik deres første barn før de fyldte 21 år, har blot 25 pct. en erhvervsuddannelse og 60 pct. er på overførselsindkomst som 30-årige 1. De unge mødre er som gruppe blandt andet kendetegnet ved: at der blandt teenagemødrene er en overrepræsentation af mødre, der som børn har været anbragt uden for hjemmet at de sjældent får en egentlig uddannelse at deres tilknytning til arbejdsmarkedet er meget svag at de ofte er på langvarig offentlig forsørgelse at de kun sjældent lever sammen med faderen til deres børn at de ofte er udsat for vold fra partner/ekspartner at deres børn har flere helbreds- og udviklingsmæssige problemer end deres jævnaldrende at deres børn er overrepræsenterede i gruppen af børn, der anbringes uden for hjemmet i løbet af barndommen at deres børn ofte selv bliver unge forældre 2 Undersøgelser viser, at der er behov for helhedsorienterede tilbud, der er tilrettelagt ud fra de unge mødres livsvilkår og behov, og som rummer den særlige socialfaglige og uddannelsesmæssige indsats, som gruppen af unge mødre har behov for. Satspuljepartierne har i forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 afsat i alt 78 mio. kr. over fire år til en målrettet indsats overfor unge, sårbare mødre. Heraf er 30 mio. kr. afsat til at etablere kollegier for unge mødre i hhv. Århus og Aalborg, mens de resterende 48 mio. kr. er afsat til et metodeprojekt i seks kommuner. 1 Tal fra Danmarks Statistik 2 Duus (2007): I gang med udannelse eller arbejde - unge mødre. 1

2 Etablering af kollegier Initiativet til etablering af kollegier for sårbare, unge mødre har til formål at fremme, at målgruppen gennemfører en uddannelse, kommer i beskæftigelse, øger deres forældrekompetencer og etablerer ressourcestærke netværk. Dette sker gennem en række aktiviteter på kollegierne såsom fællesspisning, lektiehjælp, børnepasning, forberedende forældrekurser mv. Initiativet til etablering af kollegier for denne målgruppe sker med inspiration fra Alexandrakollegiet, som blev oprettet af Mødrehjælpen i Familiehuse/Mødrenes Hus Det overordnede formål med Mødrenes Hus er at nedbringe andelen af sårbare unge mødre ved at øge deres personlige, sociale og faglige ressourcer og give dem bedre muligheder for, at de selv og deres børn kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, trivsel og sundhed som andre mødre og børn. Initiativet har fokus på, at de sårbare unge mødre gennemfører en uddannelse, kommer i beskæftigelse, øger deres forældrekompetencer og etablerer ressourcestærke netværk. Der etableres familiehuse i to kommuner, hvor unge, sårbare mødre og deres børn kan deltage i forskellige sociale fællesaktiviteter såsom madklub, mødregrupper, gruppeundervisning mv. og gennemgå individuelle forløb, hvor der er fokus på at påbegynde eller fastholde mødrene i enten uddannelse eller beskæftigelse. Familiehusene fungerer således som en slags dagtilbud, der skal hjælpe de unge, sårbare mødre med at styrke deres sociale netværk, forbedre deres forældreevne og blive selvforsørgende. Formålet med projektet er desuden at afprøve modellen for Mødrenes Hus og måle effekterne af tilbuddet. Modellen er udviklet med inspiration fra praksis, herunder bl.a. familiehuse i de nordiske lande og Holland, samt projekt I gang, der gennemføres i regi af Mødrehjælpen. Modellen er således baseret på aktuel bedste viden om, hvordan et initiativ over for unge sårbare mødre skal skrues sammen, så målene om uddannelse, beskæftigelse, forældrekompetencer, netværk og bolig bedst opnås 3. Det langsigtede formål er dermed at afprøve og udvikle modellen Mødrenes Hus, med henblik på at stille modellen til rådighed for landets øvrige kommuner. Som resultat af initiativet Mødrenes Hus, forventes det, at de unge mødre, opnår følgende: Påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse/får stabil tilknytning til arbejdsmarkedet Bliver selvforsørgende Udvikler og fastholder stabile sociale netværk Udvikler og fastholder gode forældrekompetencer Oplever øget trivsel Som en konsekvens af at de unge mødres situation forbedres, forventes det også, at de unge mødres børn: Opnår en alderssvarende udvikling Opnår god sundhed og trivsel De bærende principper i huset udgør de overordnede grundpiller for organiseringen og implementering af indsatsen samt tilrettelæggelsen af effektmålingen. De fem principper er: 1) en helhedsorienteret indsats, 2) 3 F.eks. viser en cost-benefit analyse af Projekt I gang at indsatsen virker. Således opnår mødre der har deltaget i Projekt I gang i langt højere grad fast tilknytning til uddannelse, beskæftigelse osv., end en sammenligningsgruppe. Jf. Rasmus Højbjerg Jacobsen, 2010: Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats overfor unge mødre. Centre for Economic and Business Research. Copenhagen Business School. 2

3 en ikke-stigmatiserende tilgang, 3) en partnerskabsmodel, 4) ingen myndighedsudøvelse og 5) inddragelse af civilsamfundet. Helhedsorienteret indsats 4 At indsatsen er helhedsorienteret indebærer, at aktiviteterne skal tilrettelægges med afsæt i den enkelte mors samlede livssituation, herunder at indsatsen forholder sig samlet til den enkelte mors vanskeligheder, ressourcer mm. I princippet skal indsatsen støtte og hjælpe moderen i alle de forhold, som vurderes at være nødvendige i forhold til uddannelse, beskæftigelse, netværk, forældrekompetencer, trivsel og boligforhold. At indsatsen er helhedsorienteret indebærer også, at indsatsen er koordineret og fremstår som sådan overfor den enkelte mor. Endelig indebærer princippet om helhedsorientering, at indsatsen både skal målrettes unge mødre, der har aktuelle behov for rådgivning, vejledning osv., og fungere som en forebyggende indsats overfor unge mødre, der er i risiko for at komme i en udsat position. Ikke-stigmatiserende indsats At indsatsen er ikke-stigmatiserende betyder, at huset henvender sig til alle unge mødre under 26 år. Erfaringer tyder på, at det har en positiv effekt på sårbare unge mødre, at indsatsen er åben for alle 5. Formålet er således at undgå at stigmatisere og dermed potentielt afholde sårbare mødre fra at opsøge Mødrenes Hus. Derudover vil huset give mulighed for at der skabes sociale netværk mellem ressourcestærke og ressourcesvage unge mødre. Det skal bemærkes, at erfaringerne fra de svenske familiehuse viser, at der er en tendens til at de ressourcestærke familier i højere grad kommer i husene, end familier i en udsat position. Man kunne også forestille sig den modsatte situation, hvor de ressourcestærke unge mødre, undlader at anvende huset. Det er vigtigt at imødegå dette i den konkrete udformning af indsatsen, som udvikles i forbindelse med den forandringsteori, der udarbejdes i foråret Partnerskabsmodellen Mødrenes hus organiseres som et ligeværdigt partnerskab mellem kommunen og en frivillig organisation. Formålet med partnerskabet er at kombinere de ressourcer, den viden og de kompetencer som henholdsvis den frivillige organisation og kommunen har i forhold til gruppen af unge mødre. Adskilt fra myndighedsafgørelser Mødrenes Hus skal etableres ud fra et princip om, at der ikke kan foretages myndighedsafgørelser i huset. Baggrunden herfor er, at nogle erfaringer tyder på, at adskillelsen fra myndighedsafgørelser er nødvendig for at kunne opbygge en tillidsfuld og åben relation mellem de unge mødre og personalet. Som familiehusmodellen kendes fra de øvrige nordiske lande, er familiehusene forankret i offentligt regi. Erfaringer fra de nordiske familiehuse viser imidlertid, at husene har begrænset kontakt til sårbare og udsatte familier, samt at dette bl.a. tilskrives den snævre myndighedsrolle, familiehusene har. I forbindelse med udviklingen af en dansk model af familiehusene er det derfor afgørende, at der indlægges en præmis om, at familiehusene ikke skal varetage myndighedsopgaver som f.eks. at iværksætte foranstaltninger, 4 At der er perspektiver i en helhedsorienteret indsats påpeges fra flere sider. En rapport fra SFI om perspektivrige indsatser for at undgå social arv peger bl.a. på perspektiverne i en tidlig indsats overfor gravide og småbørnsfamilier i form af a) en tværfaglig, forebyggende og intensiv indsats, og b) at ansvaret for koordinering af indsatsen flyttes fra familiens skuldre til et professionelt forum (Sivertsen, Morten B., 2007: Hvordan virker indsatsen mod negativ social arv, SFI: 07.03). 5 Der er erfaringer med en sådan tilgang fra Sverige, jf. de såkaldte familjecentraler generelt og i særdeleshed Leksand-modellen. Leksand-modellen er udviklet i Leksand Kommune i Midtsverige. Modellen består af en forældreuddannelse, der tilbydes alle førstegangs forældre, således at både ressourcestærke og sårbare forældre gennemfører uddannelsesforløbet. Læs mere om Leksandmodellen på Læs mere om familiecentraler på 3

4 fjerne ydelser mv., således at husene for brugerne fremstår som uafhængige og adskilt fra myndighedsrollen. Husene skal fungere som bindeled til relevante kommunale myndighedspersoner og have en koordinerende funktion i forhold til brugernes eventuelle myndighedssager. Medarbejderne i Mødrenes Hus er underlagt skærpet underretningspligt. Inddragelse af civilsamfundet Et kerneprincip i Mødrenes hus er, at civilsamfundet skal inddrages i aktiviteterne. Et samarbejde mellem frivillige og kommunen kan være med til at nå og fastholde brugerne af Mødrenes hus. De frivillige vil endvidere fagligt kunne bidrage med et kendskab til målgruppen og de problemstillinger, som relaterer sig til målgruppens livssituation. Udviklingsprojekter Initiativet til udviklingsprojekterne søsættes i fire kommuner, hvor kommunerne i samarbejde med private eller frivillige foreninger, udvikler og afprøver relevante og velbeskrevne metoder, der tilsammen udgør helhedsorienterede indsatser målrettet sårbare unge mødre. Med velbeskrevne metoder henvises til, at metoderne skal være vidensbaserede og systematiske samt konkretiseret i en beskrevet indsats. Velbeskrevne metoder dækker også over, at der så vidt muligt skal tages afsæt i eksisterende erfaringer og metoder, som bør afspejle aktuelt bedste viden på området. Med relevante metoder henføres til, at metoden skal begrundes i lokale forhold i den enkelte kommune og med afsæt i en problemanalyse af målgruppen Ambulante tilbud Der eksisterer desuden en række ambulante tilbud, hvor unge, sårbare mødre bor i egen bolig og bruger det ambulante tilbud. De ambulante tilbud er typisk længerevarende helhedsorienterede indsatser, der understøtter, at den enkelte mor gennemfører en uddannelse og opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan f.eks. være praktisk støtte og støtte til sociale og personlige behov. Følgende fire projekter er støttet med i alt 21 mio. kr. over fire år: Studiemødregrupper i Randers: Målgruppen for projektet er enlige sårbare unge mødre under 25 år, som er under uddannelse. Projektet er målrettet 95 mødre. Projektet har til formål, gennem etablering af en række mødregrupper, at støtte de unge mødre både socialt og studiemæssigt, så de opnår bedre sammenhæng mellem studieliv og familieliv, og bliver i stand til at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Hver enkelt mor får tilknyttet en reservebedste/rollemodel. Desuden har projektet en række aktiviteter tilknyttet, såsom undervisning, studievejledning og netværksskabende tiltag, forældrekursus samt studiestøtte/lektiehjælp. Dagkollegiet for unge mødre: Målgruppen for tilbuddet er unge, enlige og sårbare gravide/mødre under 25 år, som er uafklarede omkring uddannelse og arbejde eller er i risiko for ikke at kunne fastholde arbejde eller uddannelse. Projektet er målrettet 48 mødre. Der er tale om et kollegielignende tilbud med en døgndækket indsats. Der indgår socialrådgivning, akut krisehjælp, praktikforløb, lektiehjælp, job- og uddannelsesvejledning, personlig pleje/sundhed, professionelt netværk, børnepasserkorps, tilknyttede mentorer og mulighed for døgnkontakt. Ambulante tilbud til unge enlige og sårbare mødre i Ringsted Kommune: Tilbuddet har fokus på unge enlige (gravide) mødre under 20 år og unge sårbare mødre under 25 år, som er i gang med eller motiveret for en uddannelse. Projektet er målrettet 60 mødre. Projektet består af gruppeforløb og fællesaktiviteter. Mødrene tilknyttes hver en mentor gennem hele projektforløbet. Aktiviteter er hjemmebesøg, vejledning, brobygning til uddannelsesinstitutioner, at støtte børnenes trivsel og 4

5 udvikling og støtte i forhold til uddannelse m.v. Der suppleres med gruppeforløb, forældreforberedende kursus, sund mad, børneopdragelse, lektiehjælp, motion, erhvervsafklaring, kunst og musik m.v. og netværksdannelse. Projektet har endvidere fokus på at udarbejde metoder for mentorordning og brobyggerordning for et tværfagligt arbejde, der senere kan udvikles i samarbejde med kommunen. Bryd den sociale arv. En helhedsløsning for enlige mødre og deres børn i Vordingborg Kommune: Målgruppen for tilbuddet er unge sårbare mødre/gravide i alderen år. Ca. 50 mødre benytter tilbuddet. Projektets mål er, at mødrene får en uddannelse, forbedret forældreevne, positive sociale netværk, trivsel og opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet består af forløb for unge mødre af min. 18 måneders varighed, heraf 6 måneder på et ambulant kursuscenter og min. 12 måneder på en kompetencegivende uddannelse. Der indgår desuden et afklarings- og motivationsforløb af op til 8 ugers varighed. Aktiviteter er indsatser i forhold til børnenes institutioner, tilbud om mødre-praktik, særlige forløb for gravide, fædresamtaler, 12 ugers øvelsespraktik og jobtræning samt gennemførsel af en erhvervsrettet uddannelse, en telefonhotline samt tilbud om udslusningsforløb. 2. Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Men det er ikke tilfældet for alle. Nogle børn har ikke trygge rammer og får ikke den nødvendige støtte hjemmefra. Det er en central samfundsopgave at støtte disse børn og deres familier, så børnene på trods af vanskeligheder og svære vilkår kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. At nå dette mål forudsætter, at rammerne for indsatsen er optimale. Rammerne blev styrket betydeligt med anbringelsesreformen fra 2006, der bl.a. satte fokus på vigtigheden af en grundig udredning af barnets problemer og en handleplan for indsatsen. De politiske parter bag satspuljeaftalen har med aftalen - Barnets Reform fra sat fokus på følgende tre temaer: 1. Nærhed og omsorg - Styrkelse af plejefamilieområdet 2. Børns rettigheder og den tidlige indsats - Udsatte børns retsstilling skal styrkes, så der altid tages udgangspunkt i barnets tarv og forebyggelse og tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn en god opvækst 3. Kvalitet i indsatsen - Der skal sættes ind på en række områder, hvis det skal sikres, at indsatsen gør en positiv forskel for de udsatte børn og på sigt bidrager til at sikre, at de får samme muligheder som andre børn, herunder afbureaukratisering, vidensproduktion og spredning mv. Forældre til udsatte børn spiller en stor rolle for børnene uanset eventuelle svigt eller mangler. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på forældrenes behov for særlig støtte, hvis de skal kunne bidrage til deres børns trivsel og udvikling. I nogle sager er anbringelse en nødvendighed, men det ændrer ikke på, at en anbringelse uden for hjemmet altid er en ulykkelig situation, der i videst muligt omfang skal forebygges. Samtidig spiller forældrene stadig en stor rolle for børnene under en anbringelse. Derfor er det centralt, at der også under anbringelsen arbejdes på at løse familiens problemer. Både for at samværet mellem barn og forældre kan blive så godt som muligt. Men også for at arbejde på at barnet, hvis det er muligt, igen kan komme hjem til forældrene. II Findes der allerede et samarbejde med et eller flere nordiske lande vedrørende familiepolitik eller opvækstvilkår? 5

6 Danmark er en del "Nordic Network": Early Childhood Education and Care (dagtilbud), som er et forum på tværs af alle nordiske lande, hvor lovinitiativer, policyprojekter mv. drøftes og erfaringer udveksles. Vi anvender dette samarbejde løbende efter behov. For så vidt angår udsatte børn er det nordiske samarbejde ikke formaliseres. I stedet anvendes kontakter og netværk ad hoc alt efter problemstillinger og behov. 6