Analyse af klassisk musik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af klassisk musik"

Transkript

1 Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4

2 Analyse af klassisk musik Her er nogle stikord og eksempler til analyse af klassisk musik. Da komponister ikke er bundet af nogle love, findes der et utal at måder at skrue et stykke musik sammen på, så det følgende er kun eksempler på nogle principper og termer. Genre og instrumenter Genre er værktype, det kan fx være opera, symfoni (længere værk i flere satser for stort orkester), kammermusik (mindre besætning, fx strygerkvaret, trio), lied (sange med akkompagnement af et instrument) eller solokoncert (værk for en eller flere solister og et orkester). Med hensyn til instrumenter findes der et hav af muligheder, og det kommer meget an på den musik man beskæftiger sig med. Melodi, tema I de enkelte afsnit inden for en form vil der ofte være et eller flere temaer, som regel af melodisk art (i nyere musik arbejdes oftere med mere klanglige motiver). Til at beskrive temaer (og andre melodier, fx i soloer) kan man se på følgende: Fraser, motiver. Et tema/en melodi er ofte bygget op af nogle afsnit (fraser), som igen er sammensat af nogle mindre dele (motiver). Et eksempel er melodien, der bruges i variationssatsen i Mozarts klaversonate i A-dur. Mozart: Klaversonate i A-dur, KV 331, 1. sats Melodien er i : aa : : ba : -form (hvor slutningen af hvert a-stykke er forskelligt). Ser man nærmere på a-delen (fx de fire første takter), består dette af to dele (på hver to takter), som igen hver består af to dele (på en takt) altså et tema, som er sat sammen af regelmæssige fraser, der kan deles op i mindre enheder, motiver. Et forholdsvist klart opbygget tema. Temaer behøver ikke at være hele, afrundede melodier, det kan være et tema som der spindes videre på. I fx en fuga (hvor et tema på skift kommer i forskellige stemmer) består temaet ofte et par korte motiver som der spindes videre på: Bach: Fuga i C-mol fra Wohltemperiertes Klavier bd. 1 Det gælder også om at beskrive temaernes enkeltdele, motiverne: Hvilke intervaller og rytme der er, hvad det karakteristiske er, hvilken grundidé der arbejdes ud fra mm. Tit vil der være en eller anden linje eller retning i melodien, fx i følgende melodi: Händel, arien»ev ry Valley«fra Messias (1741) Vi er i E-dur, temaet starter på tertsen og går trinvist op til kvinten og springer så med en karakteristisk»spids«rytme op på grundtonen. I anden takt går det så trinvist nedad til grundtonen. Alt i alt en frase i bueform. Ofte vil man støde på melodiske sekvenser, det vil sige en figur der gentages, rykket op eller ned, fx:

3 Vivaldi: 1. sats af Efteråret fra Årstiderne (Violinkoncert opus 8 Nº 3), takt Analyse af klassisk musik s. 2 Læg mærke til at både soloinstrumentet og basgangen hver har et motiv, der sekvenseres nedad. Karakter. Det er vigtigt at sammenfatte sin melodianalyse i en karakteristik af tema/melodi: En melodi kan fx være sangbar, frisk, trist, krigerisk, romantisk, rolig, regelmæssig, uregelmæssig etc. Satsopbygning Der findes følgende hovedtyper for hvordan de enkelte stemmer er skruet sammen i en sats (man kalder det også en stemme når et instrument spiller): Unison. Unison betyder enstemmigt (uni betyder én, son betyder klang): alle instrumenter/stemmer spiller/synger samme melodi, fx: Vivaldi: 3. sats af Sommeren fra Årstiderne (Violinkoncert opus 8 Nº 2), takt 1-5 Homofoni. Homofont betyder at der er én førende melodi med akkompagnement (homo betyder ensartet, fon betyder lyd, stemme). Akkompagnementet kan helt følge melodiens rytme (som i en koral) eller akkorder udlagt i en eller anden rytme/figurering bag melodien. Et eksempel på den koralagtige stil: Boris Ord: Adam lay ybounden. England 15. årh. Polyfoni. Polyfoni er når de forskellige stemmer i satsen har deres egen melodiske profil, så der er flere melodier samtidigt (poly betyder fler/mange), fx: Pierre Passerau: Il est bel et bon (ca. 1530) Læg mærke til at stemmerne afsnittenes slutninger (kadencer) følges homofont ad, så man kan godt blande de forskellige principper. De forskellige stemmers melodier er efterligning af den melodi som

4 Analyse af klassisk musik s. 3 sopranen starter med, dette efterligningsprincip kaldes imitation. Her er det så gennemført, at de forskellige stemmer efter tur starter med samme tema, lidt ligesom en kanon. Det er en kompositionsteknik der kaldes fuga (fuga betyder flugt). Orgelpunkt. Orgelpunkt vil sige, at der ligger en lang (evt. gentagen) tone i bassen som et slags anker, mens de andre stemmer bevæger sig frit og danner forskellige akkorder ovenover. Fx: J. S. Bach: Fuga i C-mol fra Wohltemperiertes Klavier Bd. I, slutningen Orgelpunkt bruges tit til at opbygge en spænding, man træder vande det samme sted og venter spændt på hvor man skal hen (ofte på dominanten). Antifoni (Call and response). Når man har flere instrumenter kan de udnyttes til at svare hinanden, fx: Händel, arien»ev ry Valley«fra Messias (1741) Ordillustrationer. Mange komponister, især i renæssance og barok, arbejdede med at illustrere ord i sangernes toner. Form Generelt er mange musikstykker bygget op af forskellige afsnit ud fra princippet gentagelse og kontrast. I en strofisk form er der kun et afsnit. Mange viser og sange er i strofisk form, hvor afsnittet så gentages alt efter hvor mange vers der er (som man også ser i blues). Man kan også sætte afsnit sammen efter hinanden ligesom byggeklodser, fx i en todelt AB-form. Det gælder fx i ofte i en menuet-sats. Menuet er en dans i 3/4 med to afsnit (hvor man gentager afsnittene hver for sig). Som regel sætter man to menuetter sammen den anden menuet hedder en trio, fordi den oprindeligt blev spillet af tre instrumenter. Og til sidst gentager man første menuet uden at gentage hvert afsnit. Man kan i stedet for at gentage hver del for sige gentage første afsnit efter det andet, man får så en ABA-form. Et eksempel på ABA-form er da capo-arien, som man finder i opera og oratorier (da capo betyder»fra toppen«). Her er afsnittene ofte ikke så skarpt adskilte som i en traditionel menuett. En rondo er en kæde af afsnit, hvor ét afsnit vender tilbage mellem nye afsnit: A B A C A D I variationsform gentages en melodi i forskellige udgaver: A1 A2 A3 A4 A5 Nogle af variationerne kan være i nye tonearter, i andre tempi. Det kan også være at det kun er akkorderne der er tilbage i en variation. A

5 Analyse af klassisk musik s. 4 I nogle musikstykker handler det ikke så meget om stable afsnit sammen i en rækkefølge, men om at udvikle et eller flere temaer. Et eksempel er sonateformen, hvor to temaer først præsenteres, derefter mødes de i et afsnit, hvor de slås/udvikles/varieres, og til sidst gentages de (som regel med det andet tema ændret af mødet mellem de to temaer): Tema 1 Tema 2 Tema 1 og tema 2 varieres, slås Tema 1 Tema 2 Når man har nogenlunde rede på et musikstykkes form kan man gå i dybden med de enkelte afsnit med hensyn til tema/melodiopbygning, satsopbygning, klang, tonalitet og harmonik. Klang En af de primære måder at variere klangen i et musikstykke på er at lade de forskellige instrumenter spille på forskellige tidspunkter (hvis der altså er mere end ét instrument). Man kan fx variere et orkesters akkompagnement bag en solist ved på skift at lade de lyse og de mørke instrumenter spille, lade strygerne spille på ét tidspunkt og blæserne på et andet alt efter besætningen. En anden måde at variere klangen på er dynamik, altså ændringer i lydstyrke. Tonalitet og harmonik De forskellige formled vil ofte være i forskellige tonearter, og der kan også moduleres (skiftes toneart) undervejs i et afsnit. Det gælder så om at finde ud af disse tonearter ved at se på fortegn, de anvendte skalaer og ved akkordanalyse. Hvordan disse forhold er kommer meget an på stilarten. Men meget af den musik man kommer til at beskæftige sig med i hvert fald hvis den ligger inden for perioden er baseret på dur/mol-tonaliteten og funktionsharmonikken (hermed også sagt at der findes andre måder at bruge skalaer og akkorder på). Funktionsharmonik er harmonik, hvor man bruger akkorder til at fastslå og skifte toneart mm. Det gennemgås senere. Perspektivering Musik har altid indgået i en eller anden sammenhæng, det har haft en funktion fx i kirken, ved hoffet eller for komponisten; det har indgået i kulturelle strømninger (som fx romantikken), og det enkelte stykke musik kan have sin egen historie.

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx musik A Lars Petersen

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Vokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4

Vokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin

Læs mere

Klassik. Videnskaben tager et stort opsving i denne periode med nye erkendelser af verdens sammenhæng og med en række

Klassik. Videnskaben tager et stort opsving i denne periode med nye erkendelser af verdens sammenhæng og med en række Klassik Tidsmæssig afgrænsning Den klassiske stilperiode afgrænses til årene 1750-c.1815. Imidlertid er der opbrud fra barokken allerede omkring år 1720. Perioden kulminerer i årene c. 1770-1815 med Haydn,

Læs mere

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Komponisten Poul Ruders Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre orkestret spille et musikværk, der hedder Concerto in

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Musikfagets overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Desuden skal undervisningen give eleverne forudsætninger for aktiv deltagelse i

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Musik B Lotte Vestergaard

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

BASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet

BASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 Htx

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Velkommen til Ensemble Storstrøms sæson

Velkommen til Ensemble Storstrøms sæson Velkommen til Ensemble Storstrøms sæson 2018 2019. Sæsonens fem kammermusikprogrammer viser tilsammen den store bredde i ensemblets musikalske udtryk. Det er programmer med alle farverne på ensemblets

Læs mere

Musik. Formål og perspektiv. Emneområder. Kompetencemål

Musik. Formål og perspektiv. Emneområder. Kompetencemål Musik Formål og perspektiv Vi finder aftryk af menneskets universelle tilknytning til musikken blandt de ældste arkæologiske fund - en udtryksform der bryder gennem adskillelse i tid, kultur og sted. Musikken

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Spil efter mønstre i kendte numre

Spil efter mønstre i kendte numre Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Adgangsprøve til Musikvidenskab

Adgangsprøve til Musikvidenskab Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade

Læs mere

Baroktiden (ca. 1600-1750)

Baroktiden (ca. 1600-1750) Barok klassik - romantik Barok: Klassik og romantik: Continuo-homofori Yderstemmerne er to selvstændige frie melodier, mens understemmerne støtter dem. En fuga polyfoni mellem alle stemmer Homofori Melodien

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen

Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold E15 F16 Favrskov Gymnasium stx Musik C Hanne Kragelund Hjort 1muC1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Lyd, HiFi og Musik. Lyd

Lyd, HiFi og Musik. Lyd Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

Suzukiviolin - suzukibratsch

Suzukiviolin - suzukibratsch Suzukiviolin - suzukibratsch 1 Start/alder 3 7 år. Læs om metoden på www.suzukielev.dk 2. Forældrerolle 1 forælder skal deltage i undervisningen og lære at hjælpe barnet med øvningen derhjemme. 3. Undervisning

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Musik Fælles Mål 2019

Musik Fælles Mål 2019 Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2013 Institution Marie Kruses Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2013 Institution Marie Kruses Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Musik B Lotte Vestergaard

Læs mere

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Én for Alle Alle for Én

Én for Alle Alle for Én Én for Alle Alle for Én 1 Palle spiller guitar Mathias spiller tromme og vibrafon 2 Sille spiller ukulele og guitar Her kan du se de instrumenter de 3 Musikterer spiller på: Vibrafon Ukulele Trommer Guitar

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 -man Bevægelses-, sang og musiklege Birthe Hansen: Vild med fællesdanse + cd Søren

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere