Bonusordninger til bestyrelse og direktion ved virksomhedsoverdragelser. Corporate Fokus. Tinglysningen bliver digital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bonusordninger til bestyrelse og direktion ved virksomhedsoverdragelser. Corporate Fokus. Tinglysningen bliver digital"

Transkript

1 JURIDISK NyhedsbreV Nr. 03/2008 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Corporate Fokus Erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmer Bonusordninger til bestyrelse og direktion ved virksomhedsoverdragelser Tinglysningen bliver digital Domstolsstyrelsen og finanssektoren introducerer nyt digitalt tinglysningssystem til januar 2009 Lempelse af krav for at opnå ARBEJDS- OG OPHOLDSTILLADELSER Udlændingeloven er ændret pr. 1. juli 2008

2 Indholdsfortegnelse Nicolai Horten Afdelingsleder Side 4 Corporate Fokus: Erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmer Artikelserien sætter denne gang fokus på bestyrelsesmedlemmers ansvar overfor selskabet og dets interessenter. Leder Velkommen til septembernummeret af Corporate Newsletter. Den garvede læser vil forhåbentlig have lagt mærke til, at vi over de 5 år, bladet er udkommet, har ændret format, layout og også dækningsområde. Fra at orientere primært om selskabsretlige forhold orienterer vi nu mere bredt om især nye juridiske regler og afgørelser, der kan være af interesse for kontorets klienter og samarbejdsparter. Format- og layoutmæssigt er der også sket store ændringer vi håber og mener til det bedre. I løbet af sommeren er tiltrådt to nye partnere: Morten Boe Svendsen, der er tilknyttet afdelingen for fast ejendom, og Niels Løber, der er tilknyttet corporateafdelingen. Begge kommer fra advokatfirmaet Lind Cadovius, hvor de har beskæftiget sig med samme sagsområder. Vi har i vores Q1/2008 nummer orienteret om de ændrede regler for jobklausuler. Loven (Lov om arbejdsgiveres brug af jobklausuler) er nu vedtaget og trådt i kraft pr. 1. juli 2008 med virkning for alle nye aftaler og for alle eksisterende aftaler fra og med den 1. juli Dette kan medføre, at eksisterende og lovligt indgåede jobklausulaftaler fra den 1. juli 2009 bortfalder, såfremt aftalen ikke opfylder lovens krav. Læs mere om dette på side 16 i dette nummer. God læselyst og godt efterår. Nicolai Horten, leder af corporateafdelingen Side 6 Større fokus på reglerne for projektkonkurrencer Ny principiel kendelse fra Klagenævnet for Udbud sætter nye retningslinjer for projektkonkurrencer om tjenesteydelser. Side 8 Nye regler for udstedere af aktier på OMX Nyt regelsæt skal harmonisere oplysningsforpligtelserne for selskaber optaget til handel på Den Nordiske Børs i Stockholm. Helsingfors, København og Reykjavik. Reglerne er gældende pr. 1. juli Side 10 Tinglysningen bliver digital Når Domstolsstyrelsen og finanssektoren til januar næste år introducerer digital tinglysning som erstatning for det manuelle system for tingbogen vil det byde på en række muligheder og konsekvenser for aktører på området. Side 12 Bonusordninger til bestyrelse og direktion ved virksomhedsoverdragelse Bonusser til bestyrelse og direktion i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse er langt fra uproblematiske og bør holdes op mod de krav, der stilles fra både selskabs-, værdipapirhandels- og skatteretten. Side 16 Lempelse af krav for at opnå arbejds- og opholdstilladelse En ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2008, skal gøre det nemmere at få kvalificeret arbejdskraft til de områder, der er hårdest ramt af mangel på hænder. Side 18 Korte nyheder om årsrapporter Årsregnskabsloven er ændret på visse områder. Side 19 Udvalgte principielle afgørelser fra Finanstilsynet og Erhvervsankenævnet Corporate Newsletter udgives af: Advokataktieselskabet Horten CVR nr: Ved Stranden København K Tlf.: Fax: Mail: Web: Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, Medredaktør: Sofus Thestrup, Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Corporate Newsletter produceres af Up-Site. Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 1. september Titel: Corporate Newsletter ISSN: (papirform) ISSN: (online) X Side 20 Korte nyheder på skatteområdet To nye lovforslag med ændringer til forskellige skattelove skal sikre overensstemmelse mellem dansk ret og EU-retten. Side 22 Nye partnere og nyansatte jurister SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/LEDER SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/INDHOLDSFORTEGNELSE

3 Jacob Kornerup Louise Borch Advokat CORPORATE FOKUS Erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmer Ethvert bestyrelsesmedlem i et selskab er overfor selskabet og dets interessenter underlagt ansvar for at sørge for en forsvarlig drift. Tilsidesættelse af de pligter, der påhviler et bestyrelsesmedlem, kan føre til såvel erstatningsansvar som bødestraf. Artiklen gennemgår overordnet det ansvar, der gælder. Enhver person, der træffer beslutninger i et aktie- eller anpartsselskab eller handler på vegne af dette, er som udgangspunkt underlagt et erstatningsansvar, såfremt denne forsømmer at varetage selskabets interesser eller på anden vis optræder ansvarspådragende. Dette gælder blandt andet bestyrelsesmedlemmer, som er denne artikels fokus. Aktie- og anpartsselskabsloven fastslår, at et bestyrelsesmedlem ved sine handlinger eller undladelser kan pådrage sig ansvar, hvis bestyrelsesmedlemmet forsætligt eller uagtsomt påfører selskabet skade. Ansvarsgrundlaget er således erstatningsrettens sædvanlige culpabedømmelse. Normen for ansvarspådragende adfærd for bestyrelsesmedlemmer fastsættes i første række af selskabslovgivningen og af det enkelte selskabs retningslinjer, herunder selskabets vedtægter og bestyrelsens forretningsorden. Derudover yder blandt andet de gældende anbefalinger for god selskabsledelse et vist bidrag. Ansvaret er individuelt og påhviler det enkelte bestyrelsesmedlem. Ansvar er således udelukket, hvis det enkelte bestyrelsesmedlem ikke har handlet uforsvarligt. Et bestyrelsesmedlem er underlagt ansvar for selskabets drift i den periode, den pågældende er indvalgt som medlem. Et nytilkommet bestyrelsesmedlem vil dog blive ydet en rimelig tid til at sætte sig ind i selskabets forhold og økonomi, før han må anses for at tage del i ansvaret. Ansvaret vil generelt ophøre fra det tidspunkt, et medlem udtræder, med undtagelse af de beslutninger, medlemmet har været med til at træffe, som først gennemføres efter medlemmets udtræden. Der gælder den samme ansvarsnorm uanset om bestyrelsesmedlemmet er valgt af generalforsamlingen eller medarbejdervalgt, og uanset om bestyrelsesmedlemmet betragtes som professionelt eller ikke-professionelt. Ansvaret er endvidere uafhængigt af, om bestyrelsesmedlemmet aflønnes for hvervet. Det forudsættes, at ethvert bestyrelsesmedlem besidder en grundlæggende forretningsmæssig forståelse. Bestyrelsesmedlemmer er dog ikke underlagt et decideret professionsansvar på linje med advokater og revisorer. Et bestyrelsesmedlem med en særlig sagkundskab vil dog efter omstændighederne kunne underkastes en strengere ansvarsbedømmelse. Er flere bestyrelsesmedlemmer ansvarlige for den samme handling eller undladelse, hæfter disse solidarisk. Ansvaret for det enkelte bestyrelsesmedlem kan dog lempes, når dette under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt findes rimeligt. Manglende erfaring eller viden om ledelse af virksomheder vil dog ikke kunne give anledning til lempelse af ansvaret. Et bestyrelsesmedlem vil i konkrete beslutninger kunne begrænse sit ansvar ved at sørge for, at hans stemme imod et givent forslag tilføres bestyrelsesprotokollen. Notering af en stemme imod et forslag vil dog ikke altid være tilstrækkeligt, hvis beslutningen gennemføres og bestyrelsesmedlemmet ser passivt til. Bestyrelsesmedlemmet må således i nogle situationer gribe yderligere ind eller træde helt ud af bestyrelsen. I visse tilfælde bør der tillige gives orientering til aktionærerne/anpartshaverne om det forhold, der har foranlediget medlemmets udtræden. Til afdækning af det økonomiske ansvar er der mulighed for at tegne en ansvarsforsikring. Et bestyrelsesmedlem skal sammen med den øvrige bestyrelse sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Selskabet skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab, og der skal føres tilfredsstillende kontrol med selskabets bogføring og formueforvaltning. Bestyrelsen skal føre tilsyn med direktionens arbejde og aktivt sørge for at holde sig orienteret om selskabets drift, således at den kan agere derefter. Tilsidesættelse af disse forpligtelser kan efter omstændighederne være ansvarspådragende. Ansvar kan endvidere pådrages ved tilsidesættelse af selskabslovene eller anden lovgivning, herunder for eksempel ved manglende indlevering af årsraport, afregning af moms og skatter, overtrædelse af regler om insiderhandel, konkurrenceretsforhold med videre. En bestyrelse kan ligeledes pådrage sig ansvar overfor selskabets kreditorer. Typeeksemplet er den situation, hvor selskabet er så økonomisk nødlidende, at videreførelse er håbløs, men bestyrelsen alligevel træffer beslutning om optagelse af yderligere kredit. Bestyrelsen er i dette tilfælde forpligtet til at erkende selskabets økonomiske situation og begrænse yderligere tab ved at foretage de handlinger, der måtte være nødvendige, herunder eksempelvis indgivelse af konkursbegæring. En bestyrelse vil dog som udgangspunkt ikke ifalde ansvar, så længe der er rimelig grund til at føre forhandlinger om en løsning på selskabets økonomiske problemer. I forsøg på decideret rekonstruktion af en nødlidende virksomhed vil dispositionsfriheden til at føre sådanne forhandlinger være yderligere udvidet. Generelt har bestyrelsen dog relativt vide rammer for ansvarsfrit at træffe forretningsmæssige beslutninger, uanset om det senere måtte vise sig at være fejlbeslutninger, blot beslutningen træffes med varetagelse af selskabets interesser for øje. Beslutningen om at gøre ansvar gældende på selskabets vegne mod bestyrelsen eller enkelte af dens medlemmer træffes af generalforsamlingen. Derudover vil enkeltpersoner kunne rejse et almindeligt erstatningskrav. Ifaldes ansvar kan det medføre erstatningspligt og bødestraf. Visse overtrædelser er tillige underlagt straffelovens bestemmelser. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jacob Kornerup eller advokat Louise Borch SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/CORPORATE FOKUS SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/CORPORATE FOKUS

4 Andreas Christensen Martin Stæhr Advokatfuldmægtig Større fokus på reglerne for projektkonkurrencer Klagenævnet for Udbud afsagde den 27. juni 2008 kendelse i en principiel sag, der for alvor gør op med ordregivende myndigheders tendens til at se stort på ligebehandling og gennemsigtighed i forbindelse med projektkonkurrencer. Regulering af projektkonkurrencer om tjenesteydelser Udbudsdirektivet (2004/18/EF) indeholder et særskilt afsnit, der regulerer processen i forbindelse med gennemførelse af projektkonkurrencer, der overstiger de gældende tærskelværdier. Derudover er ordregivende myndigheder utvivlsomt underlagt de grundlæggende principper om ligebehandling, gennemsigtighed og effektivitet i forbindelse med gennemførelse af projektkonkurrencer omfattet af udbudsdirektivet. Ikke desto mindre har der vist sig en stigende tendens til, at ordregivende myndigheder ikke i samme grad som i forbindelse med offentlige udbud har følt sig bundet af reglerne. Dette har resulteret i flere projektkonkurrencer, hvor deltagere og brancheorganisationer har haft fornemmelsen af, at de ordregivende myndigheder blot har disponeret efter egne ønsker og behov uden hensyntagen til de gældende spilleregler for projektkonkurrencer. Klagenævnssagen om det nye Handels- og Søfartsmuseum Med henblik på at standse denne uheldige udvikling valgte Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, i april 2008 at indklage den selvejende institution Handels- og Søfartsmuseet for Klagenævnet for Udbud. Klagen vedrørte den projektkonkurrence Handels- og Søfartsmuseet havde gennemført i forbindelse med design, projektering og opførelse af et nyt museum i Helsingør Havn. I klagenævnssagen nedlagde DANSKE ARK syv selvstændige påstande for Klagenævnet. Medhold i alle påstande Klagenævnet for Udbud gav DANSKE ARK medhold i alle nedlagte påstande. Det blev således blandt andet fastslået, at det ikke er muligt at fortsætte en projektkonkurrence, når den ordregivende myndighed har konstateret, at alle indkomne projektforslag afviger væsentligt fra konkurrencebetingelserne på et grundlæggende punkt som eksempelvis budgetrammen. I et sådant tilfælde er den ordregivende myndighed forpligtet til at afvise alle forslag. Endvidere blev det fastslået, at den ordregivende myndighed, når denne i konkurrenceprogrammet har opstillet specifikke krav til byggefeltet, ikke kan se bort fra klare afvigelser fra disse krav i projekterne. Dette gælder også, selv om der er tale om, at projektet byder på en løsning, som den ordregivende myndighed ikke havde forestillet sig på forhånd, og som man utvivlsomt ville have tilladt, hvis man havde været bekendt med muligheden, inden konkurrencebetingelserne blev udarbejdet. Endelig har Klagenævnet med sin kendelse gjort det klart, at muligheden for at klage til Klagenævnet er helt afgørende for, at udbudsreglerne kan virke efter deres formål, og at det derfor ikke uden videre er tilladt at bede projektkonkurrencedeltagere om at fraskrive sig retten til at klage. Konsekvenser af kendelsen Med kendelsen i sagen om Handels- og Søfartsmuseet har Klagenævnet for alvor slået fast, at offentlige myndigheder ikke er mindre bundet af udbudsreglerne, selv om der blot er tale om en projektkonkurrence. Konkurrencebetingelserne skal være gennemsigtige, og den offentlige myndighed skal handle i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet fra start til slut. I lyset af den nye kendelse fra Klagenævnet bør deltagere i projektkonkurrencer være opmærksomme på, at myndighederne må forventes at følge spillereglerne for afvikling af projektkonkurrencer i højere grad end tidligere. Det betyder også, at den frihed, som projektdeltagere tidligere er blevet tilladt i forhold til udarbejdelse af projektforslag, må forventes at blive strammet. Den enkelte konkurrencedeltager bør således på samme måde som i forbindelse med afgivelse af tilbud ved EU-udbud være opmærksom på, om det projektforslag, der udarbejdes og afleveres, til fulde lever op til konkurrencebetingelserne. Særligt bør man som konkurrencedeltager være opmærksom på, at kreative projektforslag, som anviser innovative forslag til opfyldelse af ordregivers behov, ikke nødvendigvis kan rummes inden for de fastlagte konkurrencebetingelser. Er man i tvivl om, hvorvidt et nytænkende forslag kan rummes inden for konkurrencebetingelserne, kan det anbefales at stille et skriftligt spørgsmål til den ordregivende myndighed. Det svar, som den ordregivende myndighed fremkommer med, vil være en egentlig konkurrencebetingelse på linje med bestemmelserne i konkurrenceprogrammet. Man bør naturligvis også som deltager i en projektkonkurrence være opmærksom på, om de dispositioner, som den ordregivende myndighed træffer, er i overensstemmelse med reglerne f.eks. om en konkurrerende deltager, der udpeges som vinder, har opfyldt konkurrencebetingelserne. Konstaterer man, at dette ikke er tilfældet, bør det overvejes, om der skal anlægges klagesag ved Klagenævnet for Udbud. Såfremt en klagesag vindes ved Klagenævnet for Udbud, åbnes der mulighed for at få tildelt negativ kontraktinteresse svarende til de forgæves afholdte omkostninger ved at have deltaget i konkurrencen. Såfremt det er muligt at dokumentere, at man var den deltager, der skulle have været udpeget som vinder, hvis reglerne var blevet fuldt, er der principielt set også mulighed for, at man kan få tildelt positiv opfyldelsesinteresse svarende til den avance, man er gået glip af ved ikke at vinde konkurrencen. Tilbudsgivere ved udbud og deltagere i projektkonkurrencer skal være opmærksomme på, at man ikke kan blive pålagt at betale sagsomkostninger til den ordregivende myndighed i forbindelse med en sag ved Klagenævnet. Klagegebyret er fastsat til kr. uanset sagsgenstandens størrelse, hvorfor omkostningerne ved at føre en sag ved Klagenævnet således er væsentligt lavere end ved domstolene. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen eller advokatfuldmægtig Martin Stæhr SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/Større fokus på reglerne for projektkonkurrencer SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/Større fokus på reglerne for projektkonkurrencerev godkendt

5 Søren Hornbæk Svendsen Sofus Thestrup Advokatfuldmægtig nogle af de væsentligste ændringer heri gennemgås umiddelbart nedenfor. Oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier I forhold til, hvad der tidligere gjaldt på området, er det værd at nævne følgende ændringer: Hjemmeside For at sikre at information om selskabet er til rådighed for markedet, er det i henhold til det nye regelsæt et krav, at alle udstedere har en hjemmeside. Oplysninger offentliggjort af selskabet på baggrund af oplysningsforpligtelserne skal være tilgængelige i mindst tre år på selskabets hjemmeside. Dog gælder for regnskabsmeddelelsers vedkommende, at de skal være tilgængelige i fem år. Årsregnskabsmeddelelser og delårsrapporter Det nye regelsæt giver mulighed for, at selskaberne kan vælge at offentliggøre deres årsregnskabsmeddelelser på baggrund af enten den reviderede eller ureviderede årsrapport. Tidsfristen for offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse er henholdsvis tre eller to måneder efter udløbet af regnskabsperioden afhængig af, om den er revideret eller urevideret. Finanskalender Finanskalenderen skal offentliggøres forud for begyndelsen af hvert regnskabsår og skal også indeholde datoer for periodemeddelelser samt datoen for den ordinære generalforsamling. Herudover skal selskabet offentliggøre den forventede uge for offentliggørelse af årsrapporten. Køb og salg af et selskab eller aktiviteter Som følge af de nye regler skal der fremover offentliggøres betydeligt mere detaljerede oplysninger end hidtil vedrørende køb og salg af selskaber eller aktiviteter. Selskabet skal på tidspunktet for offentliggørelsen af meddelelse om et køb eller salg uddybende oplyse om købet eller salget, herunder blandt andet købspris, betalingsform, relevante oplysninger om det købte eller solgte selskab eller aktivitet, årsagerne til transaktionen, forventede konsekvenser for selskabets drift, tidsplanen for transaktionen, hovedvilkårene eller betingelserne for transaktionen samt øvrige relevante oplysninger. Såfremt selskabet på tidspunktet for offentliggørelsen ikke har kendskab til alle detaljer, skal markedet i givet fald informeres herom, ligesom selskabet hurtigst muligt efterfølgende skal informere markedet. De nuværende skemaer med krav til indhold af årsregnskabsmeddelelse og delårsrapport udgår, og der er generelt færre krav til indholdet af årsregnskabsmeddelelse og delårsrapport end tidligere. Der er endvidere sket ændringer i oplysningsforpligtelserne vedrørende generalforsamlinger, ændringer i ledelsen, transaktioner mellem nærtstående parter, offentlige overtagelsestilbud og ændring i identitet. Nye regler for udstedere af aktier på OMX Den 1. juli 2008 trådte et nyt regelsæt for udstedere af aktier, Regler for udstedere af aktier, i kraft som erstatning for de hidtidige, Regler for udstedere. Regelsættet indeholder de regler, som børsen har fastsat for aktieudstedere optaget til handel på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S. Formålet med udstedelsen af det nye regelsæt har været at harmonisere oplysningsforpligtelserne for selskaber optaget til handel på Den Nordiske Børs i Stockholm, Helsingfors, København og Reykjavik. Harmoniseringen skal gøre det nemmere for investorerne at analysere selskaber noteret på Den Nordiske Børs og bidrage til at skabe et fælles nordisk værdipapirmarked med større mulighed for, at udstederne får tilgang af risikokapital. En række regler vedrørende indhold og offentliggørelse af prospekter er udgået af Reglerne, idet de fremgår af andre regelsæt. Der er primært sket en ændring af oplysningsforpligtelserne, og Årsregnskabsmeddelelser og delårsrapporter, der offentliggøres efter den 1. juli 2008, skal følge de nye oplysningsforpligtelser, uanset om regnskabsperioden ligger før denne dato. Offentliggørelse af forventninger til fremtiden Det er ikke længere et krav i Reglerne at offentliggøre forventninger til fremtiden i selskabernes delårsrapporter og årsregnskabsmeddelelser. Dog skal regnskabslovgivningens regler om offentliggørelse af forventninger i selskabernes års- og delårsrapporter stadig overholdes. Ved siden af Reglernes oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier gælder værdipapirhandelslovens kapitel 7 om oplysningsforpligtelser. Det betyder, at et selskab, som tidligere løbende har offentliggjort forventninger til fremtiden, fortsat vil være forpligtet til at foretage en løbende korrektion heraf og udsende meddelelser, såfremt de tidligere udmeldte forventninger ændres og ikke længere er retvisende. Har et selskab offentliggjort forventninger til indeværende regnskabsår, er selskabet forpligtet til at forholde sig til tidligere udmeldte forventninger, såfremt de ændres. Hvis man overvejer at ændre praksis for offentliggørelse af forventninger til fremtiden, bør man samtidig med ændringen offentliggøre en meddelelse med baggrunden herfor. Forhold og begivenheder, der udløser oplysningsforpligtelse efter 1. juli 2008, skal meddeles markedet i overensstemmelse med de nye oplysningsforpligtelser. De nye regler på området betyder, at udstedere af aktier skal tilpasse deres forretningsgange, så ændringerne implementeres heri. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Søren Hornbæk Svendsen eller advokatfuldmægtig Sofus Thestrup SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/NYe regler for udstedere af aktier på OMX SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/NYe regler for udstedere af aktier på OMX

6 Michael Neumann Louise Krath Advokatfuldmægtig Tinglysningen bliver digital Domstolsstyrelsen har i samarbejde med finanssektoren udarbejdet en implementeringsplan for digital tinglysning. Ifølge planen vil den digitale tinglysning være en realitet i januar Læs her om en række af de nye muligheder, den digitale tinglysning indeholder. Ifølge Domstolsstyrelsens nye implementeringsplan bliver den danske tinglysning digital fra 12. januar Systemet er det første af sin slags på europæisk plan, og forud for lanceringen er omkring 70 millioner sider blevet skannet og lagt i en central database, e-akten. Den digitale tinglysning erstatter fra lanceringen det manuelle system for tingbogen, mens andelsbolig-, bil- og personbogen følger umiddelbart herefter. Den digitale tinglysning indeholder en række nye funktioner og services, som skal forbedre tinglysningssystemets anvendelsesmuligheder og brugervenlighed. Det nærmere omfang af disse nye services er i skrivende stund ikke endeligt meldt ud, men her omtales en række vigtige ændringer. Underskriftsdatabasen Det digitale tinglysningssystem baserer sig (ligesom det nuværende tinglysningssystem) på hovedreglen om, at det er ejeren/debitor selv, der skal underskrive tinglysningsdokumentet. Underskriften vil blot være digital, ligesom anmelders underskrift vil være det. Der findes tre typer af digital signatur: 1. Virksomhedssignatur 2. Medarbejdersignatur 3. Privat signatur Virksomhedssignaturen bruges, når en ansat alene skal skrive under på virksomhedens vegne, således at man ikke kan se, hvilken fysisk person der har underskrevet. Heroverfor står medarbejdersignaturen, som ligeledes bruges til at skrive under på virksomhedens vegne, men således at både medarbejderens og virksomhedens navn fremgår af e- Akten. Endelig findes den private signatur, som bruges, når anmelderen er en privatperson, der skriver under på egne vegne. Når virksomheder anmelder dokumenter under det digitale tinglysningssystem, vil det være muligt enten at anvende virksomhedssignatur eller medarbejdersignatur. Anvendelse af virksomhedssignatur kræver dog tilladelse fra Tinglysningsretten, idet virksomheden skal dokumentere, at virksomhedens tegningsregler ikke er til hinder for anvendelse af virksomhedssignaturen. Prøvetinglysning Med indførelsen af digital tinglysning bliver det som noget nyt muligt at foretage prøvetingslysning. Således kan anmelderen foretage en tinglysning, der ikke registreres i tingbogen, men hvor anmelderen får meddelelse om, hvorledes en egentlig tinglysning forventeligt ville være foretaget. Det kan således testes, hvordan et dokument, man ønsker tinglyst, kan forventes at gå igennem. Den tinglysningsmæssige prøvelse I forbindelse med indarbejdelsen af den digitale tinglysning er der udviklet et edbsystem, den såkaldte tinglysningsmotor, der er programmeret til at foretage en lang række processer og kontroller. Når tinglysningsmotoren modtager et digitalt tinglysningsdokument, sammenstiller den oplysningerne fra anmelderen med tingbogens oplysninger om det pågældende forhold. Samtidig indhentes oplysninger fra en række eksterne edbsystemer, hvorefter der ved prøvelsen indhentes oplysninger om navne og adresser fra CPR og CVR samt eksempelvis oplysninger om visse af ejendommens matrikulære forhold fra Kort- og Matrikelstyrelsens registre. En lang række af tinglysningens professionelle brugere, hvis forretningsområder er at sælge eller pantsætte eksempelvis fast ejendom eller biler, har fået mulighed for at indrette deres egne fagsystemer, således at systemet direkte kan aflevere digitale tinglysningsdokumenter. En medarbejder i et pengeinstitut kan således med det nye system hente alle oplysninger i tingbogen vedrørende en konkret fast ejendom, hvorefter pengeinstituttets egen tinglysningsportal kan oprette en blanket med de relevante oplysninger. Da det herudover er muligt at have egne standardtekster/-vilkår opbevaret i tinglysningssystemet, bliver tinglysningen for alvor hurtig og effektiv. De indhentede oplysninger på blanketten kan nemlig automatisk sammenkobles med pengeinstituttets egne standardvilkår, og på den måde kan man ved digital tinglysning nøjes med at tilføje de eventuelle specifikke forhold for den pågældende tinglysning. Herefter er dokumentet klar til tinglysning. Når tinglysningen er sket, modtager anmelderen, og eventuelle abonnenter jf. nedenfor, en elektronisk meddelelse om tinglysningens regi- strering. Som en væsentlig og særdeles praktisk ændring skal fremhæves, at tinglysningens retsvirkning under det digitale tinglysningssystem ikke som i dag regnes fra anmeldelsesdagen, men derimod fra tinglysningstidspunktet. Tinglysningsdokumentet tidsstemples derfor med det nøjagtige modtagelsestidspunkt. Hvis der er tale om et ejerskiftedokument, vil beliggenhedskommunen og SKAT automatisk få tilsendt oplysninger om handlen og dens parter. Tinglysning under det digitale tinglysningssystem kan således gennemføres langt hurtigere end den nuværende manuelle proces, hvor der i dag ventes op til ti dage, som er lovens maksimum og i praksis ofte væsentligt længere. Herudover kan nævnes, at det digitale tingslysningssystem gør det muligt at opbevare færdige tinglysningsdokumenter, der alene afventer underskrift, i en særlig underskriftsmappe. Herefter kan rette vedkommende finde dokumentet i mappen og underskrive med sin egen signatur. Tinglysningsafgift Det digitale tinglysningssystem beregner tinglysningsafgiften, hvorefter resultatet sammenholdes med det beløb, anmelderen har angivet at ville betale. Er der uoverensstemmelse mellem disse beløb, sendes meddelelse til anmelderen og i sidste ende til afgiftsmyndigheden. Abonnement Det vil fremover være muligt at abonnere på bestemte tinglysningsoplysninger, således at man automatisk modtager elektronisk underretning om de tinglysningsmæssige forhold, man ønsker at være opdateret omkring. Når der eksempelvis er tale om tinglysning på fast ejendom, kan en rettighedshaver i ejendommen vælge at modtage oplysninger om tinglysning af nye lån, servitutter, udlæg m.v. Således vil en rettighedshaver med abonnement altid være opdateret om de tinglysningsmæssige forhold på ejendommen og behøver således ikke selv at bruge ressourcer på at overvåge sine interesser. Sammenfatning Domstolsstyrelsens forventede lancering af det første europæiske digitale tinglysningssystem har været udskudt af flere omgange. Den seneste udskydelse er begrundet med en forlængelse af testperioden, idet Sørup Hansen, projektleder i Domstolsstyrelsen, udtaler, at en sikker kobling mellem systemerne er helt afgørende, for man skal huske på, at der er meget betydelige værdier involveret i tinglysningen. Sammenfattende må det fremhæves, at ovenstående blot er eksempler på områder, hvor det digitale tinglysningssystem markant adskiller sig fra det nuværende manuelle tinglysningssystem. Samlet set rummer det kommende tinglysningssystem mange nye muligheder og konsekvenser, som det absolut må anbefales, at man som aktør på området sætter sig ind i. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Michael Neumann eller advokatfuldmægtig Louise Krath SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Tinglysningen bliver digital SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Tinglysningen bliver digital

7 Jim Øksnebjerg Jonas Hansen Advokatfuldmægtig Bonusordninger til bestyrelse og direktion ved virksomhedsoverdragelse I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse vil selskabets bestyrelse og direktion eller andre ledende medarbejdere ofte blive involveret i processen. Det har sin naturlige årsag i, at bestyrelsen og direktionen typisk kender virksomheden bedst både i forhold til sælger og især køber, og medvirken fra ledelsen kan derfor have stor indflydelse på, hvor succesfuld overdragelsen bliver. Det er derfor ofte forekommende, at bestyrelsen og direktionen ønskes aflønnet med en særlig bonus for deres indsats i forbindelse med overdragelsen. Denne form for bonusser er dog ikke uproblematiske, og både selskabs-, værdipapirhandels- og skatteretten stiller krav til og fastsætter rammer for indholdet af sådanne ordninger. Både sælger og køber af virksomheden vil som oftest søge at sikre sig, at de ledende medarbejdere i virksomheden er positivt stemt over for virksomhedsoverdragelsen, deltager aktivt i processen og har et ønske om at fortsætte som ansatte i virksomheden med ny ejerkreds, det sidste i hvert fald i en overgangsperiode. Et middel til at motivere ledelsen til at medvirke til virksomhedsoverdragelsen kan i den forbindelse være indgåelse af bonusaftaler eller andre incitamentsordninger, der udløser en gevinst til ledelsen, såfremt virksomhedsoverdragelsen gennemføres tilfredsstillende. Etablering af incitamentsordninger i god tid inden salgsprocessen er typisk af væsentlig betydning, når incitamentsordningen baseres på aktieinstrumenter såsom aktieoptioner eller warrants (aktietegningsoptioner), idet gevinsten for ledelsen - udover et favørelement - ved tildelingen består i stigning i aktiernes værdi frem til et salg. Dette gælder også for såkaldte fantomaktier, som reelt dækker over en kontant bonusordning, hvor ledelsen økonomisk stilles, som om den havde ejet aktier i selskabet. Det ses også, at der som led i en salgsproces for ledelsen etableres en kontant bonusordning, hvis størrelse helt eller delvis afhænger af salgsprovenuet. Indgåelse af bonusaftaler og størrelse Grundlæggende kan det siges, at aftaler om selskabets ydelse af honorar for bestyrelsesarbejde kun er gyldige, såfremt de er godkendt af aktionærerne på en generalforsamling i selskabet eller ved anden aktionærbeslutning, som efter aktieselskabsloven kan træde i stedet for generalforsamlingsbeslutninger. Medmindre andet følger af selskabets vedtægter (eller en aktionæroverenskomst for selskabet) kræves simpelt stemmeflertal til en karakter. Spørgsmålet om vederlæggelse af direktionen (i det omfang den enkelte direktør er registreret som sådan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) er derimod et bestyrelsesanliggende og behøver således ikke at blive behandlet på en generalforsamling. Bestyrelsen kan i den forbindelse f.eks. træffe beslutning om en ramme for honoraret, som formandskabet efterfølgende kan udfylde. Aflønning af øvrige ledende medarbejdere vil høre under direktionen eller bestyrelsen afhængig af forholdene i det enkelte selskab. I børsnoterede selskaber gælder dog supplerende regler, se nedenfor. Udover reguleringen af spørgsmålet om beslutningskompetencen indeholder aktieselskabsloven bestemmelser, som begrænser selskabets mulighed for at yde vederlag til bestyrelsen og direktionen. Vederlaget til bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, beslutning af den omhandlede samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold tilselskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling. Tilsvarende udtrykkelige bestemmelser findes ikke i anpartsselskabsloven, men noget tilsvarende må antages at gælde for anpartsselskaber. Selvfinansieringsforbuddet Ved gennemførelse af en selskabsbetalt bonusordning i forbindelse med en aktieoverdragelse vil der kunne opstå en mulig konflikt med aktieselskabslovens 115, stk. 2, det såkaldte selvfinansieringsforbud. Ifølge bestemmelsen må et aktieselskab ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af aktier i selskabet og/eller aktier/anparter i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed for en sådan erhvervelse. Forbuddet gælder i øvrigt tilsvarende for anpartsselskaber. Overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet kan, som beskrevet nedenfor, have alvorlige konsekvenser. En særlig selskabsbetalt bonus for medvirken i processen vedrørende salg af selskabet kan anses for afholdt i aktionærernes interesse, idet aktionærerne får salgsprovenuet. Ved den direkte kobling mellem salget af aktier i selskabet og selskabets betaling af en bonus til selskabets ledelse kan selskabet afhængig af omstændighederne siges at stille midler til rådighed for aktieoverdragelsen, hvilket vil være i strid med selvfinansieringsforbuddet. I den enkelte sag kan der eventuelt argumenteres for, at en ændring i ejerkredsen også er i selskabets interesse, men det er tvivlsomt, om dette konkret vil kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om selvfinansieringsforbuddet er overtrådt. Der foreligger endnu ingen trykt retspraksis vedrørende denne specifikke selskabsretlige problemstilling. Ved en aktivoverdragelse modtager selskabet vederlaget for de overdragne aktiver, og selskabets betaling af bonus til ledelsen vil således ikke i disse tilfælde være i strid med selvfinansieringsforbuddet, da det udførte arbejde (som udgangspunkt) kan karakteriseres som værende i selskabets interesse. I relation til afgrænsning af omkostninger, der kan afholdes i selskabets interesse, har en Vestre Landsrets dom af 28. juni 2007 udtalt sig om den skattemæssige behandling af bonus udbetalt af et selskab. SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/BONUSordninger til bestyrelse og direktion SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/BONUSordninger til bestyrelse og direktion

8 I sagen fandt Vestre Landsret, at en bonus udbetalt til et selskabs to direktører i forbindelse med salg af selskabet ikke kunne fradrages i det solgte selskabs indkomst, da en sådan omkostning ikke efter sit formål tjente til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst. I stedet fandtes det af direktørerne udførte arbejde i forbindelse med salget at have været af stor betydning for selskabets ejer. Bonusaftalen, der i den omtalte sag var indgået i forbindelse med en konkret salgsproces, vedrørte det i forbindelse med salgsprocessen ekstraordinære arbejde for direktørerne og kom kun til udbetaling ved indgåelse af endelig og ubetinget salgsaftale. Selvom selskabs- og skatteretten jævnligt kvalificerer forhold forskelligt, kan det ikke udelukkes, at landsrettens afgrænsning af begrebet selskabets interesse kan have betydning for den selskabsretlige kvalificering af dette begreb i sager af den omhandlede karakter. Et selskab kan generelt set i egen interesse etablere fastholdelses- og resultatbaserede bonusser for ledelsen, som også gælder under en salgsproces gennemført som en aktieoverdragelse. Indgås sådanne aftaler i tilknytning til iværksættelsen af salgsbestræbelser, må der dog udvises særlig forsigtighed grundet det omhandlede selvfinansieringsforbud. Overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet har ganske alvorlige konsekvenser. Anses en udbetaling for at være i strid med forbuddet, vil den ledende medarbejder henholdsvis bestyrelsesmedlemmet være forpligtet til at tilbagebetale bonussen til selskabet med tillæg af renter. Kan tilbagebetaling ikke finde sted, indestår de bestyrelsesmedlemmer og aktionærer, der har truffet eller opretholdt dispositionerne, for selskabets tab. Der er i aktieselskabsloven også hjemmel til at pålægge bødestraf for overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet. Skattemæssig fradragsret Ifølge den nævnte Vestre Landsrets dom af 28. juni 2007 har selskabet ikke fradragsret for bonusser udbetalt til bestyrelse og direktion afholdt i aktionærernes interesse i forbindelse med aktieoverdragelser. Der foreligger endnu ikke en endelig afgørelse af den konkrete sag, da dommen er anket til Højesteret. Situationen med exitbonusser, der afholdes af selskabet i aktionærernes interesse ved en aktieoverdragelse, kan i øvrigt sammenlignes med andre tilfælde af maskerede udlodninger, hvor selskabets midler konkret tilgår eller reelt må siges at tilgå aktionærerne, uden at de formelle betingelser herfor er opfyldt. Sådanne udlodninger har selskabet heller ikke fradrag for. Dertil kommer, at skatteretligt maskerede udlodninger jævnligt også vil være i strid med aktieselskabslovens ganske væsentlige begrænsninger for udlodning af midler til aktionærerne, og i givet fald vil de modtagende aktionærer ubetinget have pligt til tilbagebeta- ling med renter. Kan tilbagebetaling ikke finde sted, indestår typisk de involverede bestyrelsesmedlemmer og aktionærer, der har truffet eller opretholdt dispositionerne, for selskabets tab. Aktionærernes indgåelse af bonusaftale med ledende medarbejdere Det er naturligvis muligt for aktionærerne selv at indgå særlige bonusaftaler med ledelsen eventuelt som supplement til en bonusaftale indgået af selskabet. Dette kan være relevant i den situation, hvor et aktiesalg frem for et salg af aktiver er overvejende sandsynligt, hvor aktionærernes avance ved salget vil være skattefrit, og hvor det ikke er hensigtsmæssigt at indføre aflønningsmetoder baseret på aktieinstrumenter såsom warrants eller aktieoptioner. Uanset incitamentsordningens karakter er det væsentligt at have virksomhedens interesser for øje. Det er årsagen til, at bonusordninger ofte er afhængige af, om ledelsen bliver i virksomheden i en periode efter et eventuelt salg. Særlige regler for børsnoterede selskaber For bonusaftaler i børsnoterede selskaber gælder særlige regler ifølge overtagelsestilbudsbekendtgørelsen. Således må det børsnoterede selskab, dets bestyrelse og tilbudsgiver i forhandlingsfasen ikke indgå aftaler eller foretage ændringer i bestående aftaler om bonusser eller lignende ydelser til det børsnoterede selskabs bestyrelse eller direktion. Baseret på forarbejderne må det nok antages, at forbuddet ikke omfatter almindelige lønforhandlinger, dvs. forhandlinger, som på forhånd var planlagt. Aftaler, som ikke kan have en negativ påvirkning af ledelsens loyalitet overfor aktionærerne, er formentlig heller ikke omfattet. Det er således ikke muligt at indgå bonusaftaler med bestyrelse eller direktion i forbindelse med en konkret virksomhedsoverdragelse, såfremt overdragelsen er omfattet af værdipapirhandelslovens regler om overtagelsestilbud, hvilket blandt andet forudsætter, at den påtænkte overdragelse angår en kontrollerende post aktier i et børsnoteret selskab. Reglerne er dog ikke til hinder for, at de eksisterende aktionærer indgår en bonusaftale med bestyrelsen, eller med bestyrelsens mellemkomst - med direktionen. Forbuddet er netop fastsat med henblik på at sikre ledelsens loyalitet overfor de eksisterende aktionærer i en overtagelsessituation. Forbuddet er heller ikke til hinder for, at en allerede gældende generel bonusaftale udløser en bonus i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. I øvrigt gælder generelt for børsnoterede selskabers anvendelse af incitamentsordninger de forholdsvis nye regler i aktieselskabsloven om krav om fastsættelse af overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning. Retningslinjerne skal i den forbindelse være behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling og omhandler de bestyrelsesmedlemmer og direktører, der er registreret i Erhvervsog Selskabsstyrelsen. Såfremt der er vedtaget retningslinjer, skal der tilsvarende indføres en bestemmelse i selskabets vedtægter, der oplyser om de vedtagne retningslinjer, ligesom disse skal offentliggøres på selskabets hjemmeside. Formålet med reglerne for børsnoterede selskaber er at styrke åbenheden overfor aktionærerne og gøre aflønningen af ledende medarbejdere i selskabet gennemskuelig. Retningslinjerne skal således indeholde klare oplysninger, som kan forstås af den enkelte aktionær. Det skal i den forbindelse tydeligt fremgå af retningslinjerne efter hvilke principper, aftaler om incitamentsaflønning med bestyrelse og direktion kan indgås. Læs mere om reglerne om lovpligtige retningslinjer for incitamentsaflønning i tidligere numre af Horten Corporate Newsletter. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jim Øksnebjerg eller advokatfuldmægtig Jonas Hansen SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/BONUSordninger til bestyrelse og direktion SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/BONUSordninger til bestyrelse og direktion

9 Finn Schwarz Jens Jakob Hartmann Advokat Lempelse af arbejds- og krav for at opnå opholdstilladelser Udlændingeloven blev pr. 1. juli 2008 ændret således, at det nu er blevet væsentligt nemmere for statsborgere fra lande udenfor EU at tage ophold og udføre arbejde i Danmark. Ændringen har til formål at medføre en øget tilgang af kvalificeret arbejdskraft indenfor områder, hvor der er mangel på lønmodtagere. Før en medarbejder fra lande udenfor EU opholder sig i Danmark for at udføre arbejde, skal der indhentes en arbejds- og opholdstilladelse. Med lovændringen er det som beskrevet nedenfor blevet nemmere at opnå en sådan tilladelse. Udvidelse af positivlisten Positivlisten er en fortegnelse over de jobområder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft. Virkningen af positivlisten er, at udlændinge med tilbud om ansættelse i Danmark indenfor disse jobområder vil kunne opnå en opholds- og arbejdstilladelse. Samtidig vil sagsbehandlingstiden være kortere end ved ansøgninger på et andet grundlag. Før lovændringen var det som udgangspunkt kun udlændinge med en kandidatgrad indenfor visse uddannelsesområder, der var omfattet af positivlisten. Med lovændringen udvides listen til også at omfatte udlændinge med en bachelorgrad indenfor de pågældende uddannelsesområder. Der er derved sket en generel udvidelse af positivlistens anvendelsesområde. Nedsættelse af grænsen for årsløn Selvom en udenlandsk medarbejder ikke er omfattet af positivlisten, kan vedkommende fortsat opnå arbejds- og opholdstilladelse, hvis medarbejderen har et konkret jobtilbud med en årsløn af en vis størrelse. Før lovændringen var minimumsgrænsen for årslønnen fastlagt direkte i loven med en fast årlig regulering og var i 2008 på ,00 kr. Efter lovændringen fastsættes den minimale årsløn af integrations- ministeren, og der vil således ikke automatisk ske en regulering af beløbet. Beløbet er pr. 1. juli 2008 fastsat til ,00 kr. Green card-ordning Green card-ordningen indebærer, at udenlandske medarbejdere efter forudgående godkendelse kan rejse til Danmark og søge arbejde indenfor visse områder. Ordningen bygger på et pointsystem, hvor der gives point for særlige kvalifikationer såsom uddannelse, sprogfærdigheder og erhvervserfaring. Før lovændringen kunne udenlandske medarbejdere, der opfyldte pointkravet, meddeles opholdstilladelse i op til seks måneder med henblik på at søge, men dog ikke udføre arbejde i Danmark. Lovændringen vedrørende Green card-ordningen indebærer, at en opholdstilladelse nu ikke alene giver ret til at søge arbejde, men også til at udføre arbejde i Danmark. Efter lovændringen vil den udenlandske medarbejder derfor være fritaget for at søge om arbejdstilladelse, hvis jobsøgningen munder ud i et konkret jobtilbud. Koncernopholdstilladelser For danske virksomheder, der er en del af en international koncern, kan det være en fordel at kunne udveksle ansatte mellem de enkelte selskaber i koncernen på tværs af landegrænser. For at opfylde dette behov indføres som noget nyt koncernopholdstilladelser. Disse giver mulighed for, at udenlandske medarbejdere efter forudgående ansøgning kan udføre arbejde i et dansk selskab i en eller flere perioder indenfor maksimalt tre år ad gangen. Muligheden for at udføre arbejde i Danmark i flere forskellige perioder vedrørende én arbejds- og gælder som opholdstilladelse udgangspunkt kun for For at opnå en koncernopholdstilladelser. koncernopholdstilladelse skal blandt andet følgende betingelser være opfyldt: 1. Den danske virksomhed skal minimum have ti ansatte og indgå i en koncern med mindst én udenlandsk virksomhed. 2. Virksomheden skal være koncerngodkendt af Udlændingeservice, før der kan gives arbejds- og opholdstilladelse 3. Den udenlandske medarbejder skal være ansat i den udenlandske virksomhed før ansættelsen i Danmark, og vedkommende skal fortsat have et vist tilknytningsforhold til den udenlandske virksomhed under udførelsen af arbejdet i Danmark 4. Opholdet og udførelsen af arbejdet i Danmark skal være begrundet i innovative, projektmæssige eller uddannelsesmæssige årsager, og der må ikke være tale om almindeligt driftsmæssigt arbejde 5. Den udenlandske medarbejders løn og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige i forhold til sammenlignelige danske medarbejderes vilkår, og der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af udenlandske og almindelige medarbejdere på virksomheden. Der er som udgangspunkt ikke noget krav om, at den danske virksomhed skal være omfattet af en kollektiv overenskomst, men der skal være sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår generelt på virksomheden. For at gøre sagsbehandlingstiden kortere i forbindelse med behandlinger af konkrete ansøgninger om koncernopholdstilladelser kan danske virksomheder opnå forhåndsgodkendelse som opfyldende kravet om at være en del af en international koncern. Koncernopholdstilladelser forventes at opfylde internationale virksomheders behov for, at udenlandske medarbejdere kan deltage i udviklingsprojekter samt uddannelse indenfor produktion og administration. Samtidig medfører de nye regler om koncernopholdstilladelser, at den udenlandske medarbejder frit kan rejse frem og tilbage mellem den danske virksomhed og virksomheden i udlandet. Seks måneders jobsøgningsperiode ved nyt arbejde eller ledighed For at fastholde særlig kvalificeret arbejdskraft i Danmark er der indført nye regler for udenlandske medarbejdere, der ophører med at være ansat i en dansk virksomhed. Før lovændringen skulle en udenlandsk medarbejder, der mistede sit arbejde, straks rejse ud af Danmark. Dette var som udgangspunkt også gældende i det tilfælde, hvor den udenlandske medarbejder havde fundet nyt arbejde, men hvor en ny ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse i forhold til den nye arbejdsgiver endnu ikke var færdigbehandlet. De nye regler indebærer, at udlændinge, der uforskyldt mister deres arbejde, herunder hvis en tidsbegrænset ansættelseskontrakt udløber, vil kunne opnå opholdstilladelse i op til seks måneder efter ansættelsesforholdets ophør for at søge nyt arbejde. Også udenlandske medarbejdere, der selv ønsker at skifte job, kan efter de nye regler påbegynde et nyt arbejde, mens en ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse i forhold til den nye arbejdsgiver behandles. Nye regler for medarbejdere fra de nye EU-lande Med virkning fra den 1. maj 2008 er reglerne om arbejds- og opholdstilladelser for medarbejdere fra de ti nye EU-lande (Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) også blevet lempet. Tidligere skulle sådanne medarbejdere også have arbejds- og opholdstilladelser, men efter ændringen kan de under visse betingelser udføre arbejde hos en dansk arbejdsgiver, uden at der skal ansøges om og indhentes en arbejds- og opholdstilladelse. Som hovedbetingelse skal den danske arbejdsgiver være omfattet af en kollektiv overenskomst, men ved ansættelse af visse typer af medarbejdere eksempelvis specialister indenfor særlige erhvervsområder skal yderligere betingelser være opfyldt. Det anbefales i denne forbindelse at søge rådgivning, før medarbejderen påbegynder arbejdet i Danmark. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Finn Schwarz eller advokat Jens Jakob Hartmann SIDE 16 CORPORATE NEWSLETTER/Lempelse af krav SIDE 17 CORPORATE NEWSLETTER/Lempelse af krav

10 Lise Lotte Hjerrild Søren Hornbæk Svendsen Peter Skau-Andersen Advokat Jonas Hansen Advokatfuldmægtig Udvalgte principielle afgørelser fra Finanstilsynet og Erhvervsankenævnet Korte nyheder om årsrapporter Folketinget har den 3. juni 2008 vedtaget visse ændringer til årsregnskabsloven, der blandt andet ændrer de grænser, der definerer hvornår en virksomhed er undtaget fra revisionspligt og grænserne for, hvilken regnskabsklasse en given virksomhed hører under og dermed hvilke krav, der stilles til virksomhedens regnskabsaflæggelse. Grænserne forhøjes, således at der stilles færre krav til små og mellemstore virksomheders regnskaber. Revisionspligt I henhold til årsregnskabslovens 4 er en virksomhed undtaget fra revisionspligten, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: - En balancesum på 6 mio. kr., ændres til 7 mio. kr., - en nettoomsætning på 12 mio. kr., ændres til 14 mio. kr. - og - et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på ti. Regnskabsklasse Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende grænser, jf. i det hele årsregnskabslovens 7: 1) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 29 mio. kr., ændres til 36 mio. kr. og b) en nettoomsætning på 58 mio. kr., ændres til 72 mio. kr. c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regn- skabsåret på 50. 2) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 119 mio. kr., ændres til 143 mio. kr. b) en nettoomsætning på 238 mio. kr., ændres til 286 mio. kr. c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regn- skabsåret på 250. Med lovforslagets vedtagelse er det endvidere besluttet, at der ikke længere er pligt til at lade ledelsesberetningen revidere, og at revisor i stedet skal afgive en udtalelse herom. De omtalte lovændringer trådte i kraft den 1. september Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lise Lotte Hjerrild eller advokat Peter Skau-Andersen Undtagelse for krav om registrering som forsikringsagent Efter forsikringsformidlingsloven skal en virksomhed, der formidler et forsikringsprodukt for et forsikringsselskab, som udgangspunkt registreres af Finanstilsynet og opfylde kravene i loven. Undtaget fra registreringskravet er blandt andet formidling af tillægsforsikringer, hvorved forstås forsikringsaftaler, der dækker risiko for driftsfejl ved tab eller beskadigelse af varer leveret af den pågældende virksomhed, hvis formidlingen sker efter aftale med forsikringsselskabet. Finanstilsynet udtalte i afgørelse af 14. maj 2008, at erhvervsvirksomheder kan omfattes af undtagelsen fra kravet om registrering som forsikringsagent i lov om forsikringsformidling 3, stk. 2, om formidling af tillægsforsikringer, selvom forsikringsformidlingsaftalen ikke indgås direkte mellem erhvervsvirksomheden og forsikringsselskabet, men i stedet af et administrationsselskab, der handler på vegne af flere erhvervsvirksomheder. I den konkrete sag var der tale om en kæde af hårde hvidevareforhandlere, der blev administreret af et fælles administrationsselskab. Legitimation af selskaber efter hvidvaskloven Finanstilsynet vurderede i afgørelse af 19. maj 2008, at der ikke efter hvidvasklovens 12, stk. 3, er krav om sammenskrevet resumé til legitimation af selskaber, men at en selskabsrapport (der er billigere og nemmere at anskaffe fra selskabsregistret end det sammenskrevne resumé) kan opfylde kravene i bestemmelsen. Fondsmæglerselskabers aktivitetsområde Finanstilsynet udtalte sig i afgørelse af 19. maj 2008 om afgrænsningen af den tilladte aktivitet for fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber må kun udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 til lov om finansiel virksomhed. Omfattet af lovens bilag 4 er aktiviteter, der er relateret til værdipapirhandel samt aktiviteter, der er accessoriske hertil. Finanstilsynet vurderede, at et fondsmæglerselskab ikke kan rådgive om udøvelse af aktivt ejerskab, herunder rådgive om ledelsesmæssige forbedringer i virksomheder, der indgår i en kundes aktieportefølje. Med ledelsesmæssige forbedringer blev i den konkrete sag forstået rådgivning om eller forslag til ændringer i bestyrelsen eller i direktionen i de selskaber, der vil kunne indgå i en kundes aktieportefølje. Offentliggørelse af meddelelse om købstilbud og tilbudsannonce Finanstilsynet besluttede ved afgørelse af 25. juni 2008 at politianmelde en tilbudsgiver for manglende overholdelse af reglerne om offentliggørelse af en meddelelse om beslutning om fremsættelse af et købstilbud rettet til aktionærerne i et selskab, hvis aktier var optaget til handel på et reguleret marked. Tilbudsgiver havde ikke ved offentliggørelse af meddelelsen indgået aftale om offentliggørelse af meddelelsen eller den pligtige tilbudsannonce. Dette medførte en delvis offentliggørelse. Det var Finanstilsynets vurdering, at kun ved tilbudsgivers indgåelse af aftale med et medie, kunne tilbudsgiver have en berettiget forventning om, at mediet videredistribuerede meddelelsen og tilbudsannoncen til offentligheden. Opbevaring af legitimationsdokumenter efter hvidvaskloven Finanstilsynet udtalte i afgørelse af 11. april 2008, at der efter hvidvaskloven ikke var krav om, at en finansiel virksomhed (den ansvarlige virksomhed), der havde outsourcet kundeidentifikations- og legimitationsproceduren i henhold til hvidvasklovens 17 og 18 til en anden finansiel virksomhed, opbevarede legitimationsdokumenterne efter hvidvasklovens 23, stk. 1, 2. pkt., til brug for de nævnte procedurer. Det var alene et krav, at den ansvarlige virksomhed havde adgang til at få dokumenterne udleveret i henhold til aftalen med den udførende virksomhed. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Søren Hornbæk Svendsen eller advokatfuldmægtig Jonas Hansen SIDE 18 CORPORATE NEWSLETTER/KORTE nyheder Om årsrapporter SIDE 19 CORPORATE NEWSLETTER/Principielle afgørelser

11 Nicolai Thorsted Sanne Camilla Jensen Advokatfuldmægtig Korte nyheder på skatteområdet Folketinget har den 7. maj 2008 vedtaget to lovforslag, der medfører en række ændringer af forskellige skattelove med henblik på blandt andet at sikre overensstemmelse mellem dansk ret og EU-retten. Tilpasning af dansk lovgivning til EU-rettens regulering Ligningsloven Med ændringen ophæves den hidtidige adgang til fuldt fradrag for udgifter, der afholdes med henblik på opnåelse af salg i udlandet. Fra 2009 kan sådanne repræsentationsudgifter alene fratrækkes som andre repræsentationsudgifter, hvilket vil sige med 25 procent. Herved bringes reglen i overensstemmelse med grundlæggende EU-principper om statsstøtte. Endvidere ændres ligningsloven således, at velgørende foreninger m.fl., der er godkendte i andre EU/EØS-lande, fremover skal kunne modtage gaver og løbende ydelser efter de regler, der gælder for danske velgørende foreninger m.fl. Hidtil har en dansk skatteyder alene kunnet opnå ligningsmæssigt fradrag, hvis gaven blev givet til en forening, der var etableret her i landet. Ejendomsværdiskatteloven I ejendomsværdiskatteloven ophæves betingelsen om, at der ved beregningen af nedslaget i ejendomsværdiskatten på fire promille af ejendomsværdien for pensionister alene ses bort fra udbytteindkomst, hvor der er indeholdt endelig udbytteskat. For fremtiden vil der således skulle ses bort fra udbytteindkomst, uanset om der er indeholdt endelig udbytteskat eller ej. Kildeskatteloven Det vedtagne ændringsforslag betyder samtidig en nedsættelse af beskatningen af udbytte-, rente- og royaltybetalinger til modtagere i udlandet. Herefter vil beskatningen ikke være højere, end hvis betalingen var til en modtager her i landet. Andre ændringer af lovgivningen på skatteområdet Udover ovennævnte tilpasning af dansk lovgivning til EU-rettens regulering medfører de vedtagne lovforslag ændringer af lovgivningen på en række andre områder. Selskabsskatteloven Beskatningen på 15 procent af udlodninger, som hidrører fra investeringer i udenlandske aktier, ophæves, når det danske investeringsselskab er skattefrit. Dette skyldes, at 15 procent-beskatningen har til formål at imødegå spekulation ved investering i danske aktier via skattefri investeringsselskaber. Samtidig udvides beskatningen til også at omfatte afståelsessummer, som et investeringsselskab opnår ved afståelse af aktier i et selskab, der investerer i danske aktier. For det andet foretages en justering af fordelingsreglerne for udlodninger fra investeringsforeninger i aktieindkomst og anden indkomst, idet de nuværende regler kan medføre, at aktieafkast beskattes højere som kapitalindkomst. Endvidere afskaffes et overflødigt krav om dispensation, når aktier i et investeringsselskab sælges tilbage til selskabet selv. Herudover medfører lovændringerne en fastlæggelse af nogle detailregler for delsalg af lagerbeskattede aktier og investeringsbeviser mv. i skattefri investeringsselskaber. Ændringerne fastlægger alene fordelingsnormen og berører således ikke opgørelsen af den samlede avance vedrørende solgte og beholdte beviser. Ligningsloven Endelig indføres en regel i ligningsloven om, at en udenlandsk lønmodtager, som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat, kan opnå fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter ved dansk beskatning. Reglen betyder, at en lønmodtager, der bor i Sverige og har hovedbeskæftigelse i Danmark og bibeskæftigelse i Sverige, kan få fradrag for svenske arbejdsgiverafgifter ved dansk beskatning. Det er dog en betingelse, at lønmodtageren i overensstemmelse med EU s socialforordning har indgået en aftale om, at den pågældende overtager den danske arbejdsgivers pligt til at svare svenske arbejdsgiverafgifter. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Thorsted eller advokatfuldmægtig Sanne Camilla Jensen SIDE 20 CORPORATE NEWSLETTER/KORTE nyheder på skatteområdet SIDE 21 CORPORATE NEWSLETTER/KORTE nyheder på skatteområdet

12 To nye partnere styrker Horten på corporate- og fast ejendomsområdet I sidste nummer af Corporate Newsletter informerede vi om integrationen med Advokatfirmaet Westergaard & Alstrøm, som gav Horten en af landets største og mest specialiserede afdelinger for fast ejendom og entreprise. Samtidig udvidede Horten yderligere partnerkredsen med Morten Boe Svendsen og Niels Løber, der begge kommer fra Lind Cadovius og indtrådte som juniorpartnere pr. 1. juli Derudover har vi blandt andre budt velkommen til et nyt hold advokatfuldmægtige, og Horten tæller nu i alt 177 medarbejdere, heraf 91 jurister. Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Advokat Jesper Storm Thygesen Ansættelsesret Advokatfuldmægtig Anne Jacobsen Corporate og skatteret Advokatfuldmægtig Veronica Petersen Offentlig ret Niels Løber Niels Løber styrker Hortens Corporate afdeling med mange års erfaring og ekspertise inden for selskabsret og virksomhedsoverdragelser. Med solide M&A kompetencer og stor forretningsforståelse bidrager Niels Løber til øget specialisering på transaktionsområdet i dansk og international regi og vil lede transaktioner inden for en lang række brancher og sektorer. Siden de første skridt på karrierevejen har Niels specialiseret sig i køb og salg af virksomheder, virksomhedskontrakter og selskabsretlige forhold først som del af Plesners corporate finance afdeling og senest som advokat hos Lind Cadovius med fokus på transaktioner. Niels rådgiver danske og internationale virksomheder ved industrielle og finansielle opkøb, omstruktureringer af koncerner og virksomhedsoverdragelsesaftaler. Udover en stærk faglighed har han som projektleder på en lang række danske og internationale transaktioner opbygget stor international erfaring og et betydeligt branchekendskab. Den internationale erfaring bygger på juridisk bistand til såvel danske virksomheder, der opkøber i udlandet, som udenlandske virksomheder, der erhverver danske selskaber. Niels Løber har været ledende rådgiver på en lang række industrielle opkøb særligt inden for byggesektoren, transport og medicobranchen samt forlystelsessektoren og på det finansielle område har han gennem årene ledet og deltaget i nogle af landets større kapitalfondsdrevne opkøb. Niels Løber har siden 1999 undervist i Obligationsret ved Københavns Universitet og er i dag tilknyttet som ekstern lektor. Privat er 35-årige Niels Løber en aktiv sportsudøver navnlig maratonløb - og far til 3 børn i alderen 1-5 år. Morten Boe Svendsen Med Morten Boe Svendsen har Horten fået endnu en stærk fast ejendomsprofil på holdet. Morten har mere end ti års erfaring som rådgiver for en bred vifte af danske og internationale klienter og indgående kendskab til ejendomsbranchen og byggesektoren. Det primære fokus i Mortens rådgivning er køb/salg af erhvervsejendomme og ejendomsinvestering. På investorområdet rådgiver Morten såvel større som mindre virksomheder om alle former for ejendomsinvestering og juridisk håndtering af virksomhedens ejendomsportefølje. Han har stor erfaring med alle faser af en ejendomshandel og har bistået bygherrer, investorer og byggefirmaer i en lang række projekter i Danmark og Norden. Derudover er Morten Boe Svendsen specialiseret i lejeret med hovedvægt på erhvervslejeret. Udover sin ekspertise på fast ejendomsområdet, har Morten Boe Svendsen stor kompetence inden for agenturvirksomheder og eneforhandling. Gennem årene har han opbygget betydelig erfaring med indgåelse af agenturaftaler og eneforhandlingskontrakter herunder bistand ved retssager og konfliktløsning. Klienterne opererer på alle markeder og tæller såvel danske som udenlandske spillere. Morten Boe Svendsen har møderet for Højesteret og er en erfaren procesadvokat, der har ført et stort antal voldgiftssager og retssager ved domstole på alle niveauer og inden for en lang række retsområder. Morten Boe Svenden har erhvervet en mastergrad, LLM in International Business Law, i England. Han har erfaring fra Kromann Reumert og senest Lind Cadovius og har tidligere undervist i obligationsret ved Københavns Universitet. Mortens fritid går med familien samt løb og kajakroning. Advokatfuldmægtig Jacob Engmose Astrup Commercial Advokatfuldmægtig Jakob Lindholm Olesen Fast ejendom Advokatfuldmægtig Kristine Friis-Møller Ansættelsesret Advokatfuldmægtig Christian Andersen Corporate Advokatfuldmægtig Annelouise Dalgaard Pedersen Commercial SIDE 22 CORPORATE NEWSLETTER/nye partnere SIDE 23 CORPORATE NEWSLETTER/NYANSATTE JURISTER

13 Horten er et full-service advokatfirma med specialeområder, der dækker hele det erhvervsjuridiske og offentlige område, og mange års erfaring som rådgiver for danske og internationale klienter. Horten har et bredt internationalt netværk og samarbejder med det globale advokatfirma DLA Piper. Firmaets kontor er centralt beliggende i København og er blandt de største advokatkontorer i Danmark med 177 medarbejdere, heraf 91 jurister. Du kan også læse Corporate Newsletter på vores hjemmeside. Via får du direkte adgang til at læse nye og gamle udgaver af nyhedsbrevet. Årets fire udgivelser bliver publiceret som nyheder på forsiden af horten.dk, så du ved, hvornår Corporate Newsletter er udkommet. Horten Ved Stranden 18, boks København K Tlf Fax:

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 PANDORA A/S, CVR-nr. 28505116 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INTRODUKTION I henhold til selskabslovens 139 skal det øverste

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod Den 23. april 2010 blev der i sag nr. 56/2008-S Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod statsautoriseret revisor Jens Lars Riise og statsautoriseret revisor Peter Wilhelm Øckenholt Larsen afsagt sålydende K

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse

Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse Udgangspunkt: Ingen personlig hæftelse Fonden/selskabet hæfter alene. Ingen personlig hæftelse for bestyrelsesmedlemmer eller andre. Forudsætning: Fonden/selskabet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen TORM A/S, CVR-nr. 22 46 02 18 Vederlagspolitik, herunder Overordnede

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1 BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014 side 1 Intro samt fokusområder Fokus på bestyrelsens arbejds- og ansvarsområder (regelsæt m.v.) samt god selskabsledelse side 2 Generelle regelsæt - kapitalselskaber Selskabsloven

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Vedtægter April September 2010

Vedtægter April September 2010 J.nr. 039450-0019J.nr. J.nr. 039450-0019 JBS/HJK/MDN Vedtægter April September 2010 for DANTRUCK A/S CVR-nr. 50384012 Holst, Advokater Hans Broges Gade 2 DK-8100 Århus C T, +45 8934 0000 F, +45 8934 0001

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

Generalforsamling. lægning og afholdelse af generalforsamling

Generalforsamling. lægning og afholdelse af generalforsamling Marts 2013 N y t Generalforsamling i børsnoterede selskaber Selskabslovgivningen, NASDAQ OMX Copenhagen A/S Regler for udstedere af aktier ( Udstederreglerne ) og Anbefalingerne for god Selskabsledelse

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Indledning. 1 Bestyrelsen. a) Fremgangsmåde

Indledning. 1 Bestyrelsen. a) Fremgangsmåde Principper for vederlag til Bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere i Affitech A/S (principperne kan ses og downloades fra Affitechs hjemmeside www.affitech.com) Indledning I henhold til 139 i selskabsloven

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Lov om Værdipapirhandel 27, 27a og 37 (bilag 1). Intern viden

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF GENMAB A/S' BE- STYRELSE OG DIREKTION I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INDLEDNING Inden et børsnoteret selskab indgår

Læs mere

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler BEK nr 1185 af 06/12/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring,

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1.1 Formål og anvendelse Formålet med denne lønpolitik er at gennemføre de regler, der er fastsat i 20-22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven")

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for insideres handel med selskabets værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør af Aktieselskabslovens 53 (bilag 1), Lov om Værdipapirhandel 28

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S ORDINÆR GENERALFORSAMLING I ALK DEN 12. MARTS 2015 Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S Bestyrelsen i ALK-Abelló A/S ( Selskabet ) skal inden der indgås konkrete

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Insiderlovgivning i praksis. Computershare. Hanne Råe Larsen 23. november 2010

Insiderlovgivning i praksis. Computershare. Hanne Råe Larsen 23. november 2010 Insiderlovgivning i praksis Computershare Hanne Råe Larsen 23. november 2010 Dagens tema 1. Finanstilsynets rolle på markedsområdet 2. Insiderregler 3. Reglerne om ledende medarbejderes transaktioner 4.

Læs mere

Vedtægter Roskilde Bank A/S

Vedtægter Roskilde Bank A/S Vedtægter Roskilde Bank A/S Side 2 1 Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Roskilde Bank A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under følgende binavne: Benløse Sparekasse A/S Den

Læs mere

Oplæg i Dansk Forening for Udbudsret 24. januar 2008 Klagenævnets praksis i 2007

Oplæg i Dansk Forening for Udbudsret 24. januar 2008 Klagenævnets praksis i 2007 Oplæg i Dansk Forening for Udbudsret 24. januar 2008 Klagenævnets praksis i 2007 Side 1 4 hovedtemaer Erstatning Evalueringsmodeller Opsættende virkning Klagenævnets kompetence Side 2 Erstatning KLFU -

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Dato 25. marts 2015 SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal sider 5

Dato 25. marts 2015 SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal sider 5 NASDAQ OMX Nordic Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K Dr. Tværgade 41, 1. - 2 DK-1302 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00 www.smallcap.dk Dato 25. marts 2015 Udsteder SmallCap Danmark

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Anvendelsesområde Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") gælder for alle ansatte i FIH og fastlægger herudover inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Lønpolitik Opdateret pr. 27. marts 2015 MS/MAS med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Global Transport and Logistics. Vedtægter for DSV A/S

Global Transport and Logistics. Vedtægter for DSV A/S Global Transport and Logistics U D KA ST Navn 1 Formål 2 Kapital 3 Selskabets navn er DSV A/S. Selskabet fører binavnet De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S (DSV A/S). Selskabets formål er at drive

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

1.1 Selskabets navn er STYLEPIT A/S. Selskabets binavn er SmartGuy Group A/S.

1.1 Selskabets navn er STYLEPIT A/S. Selskabets binavn er SmartGuy Group A/S. 30. oktober 2014 V E DTÆ GTE R F O R S TY L E PIT A / S (CVR nr. 27 43 99 77) ( Selskabet ) 1. Navn 1.1 Selskabets navn er STYLEPIT A/S. Selskabets binavn er SmartGuy Group A/S. 2. Formål 2.1 Selskabets

Læs mere

Vedtægter Århus Vand A/S

Vedtægter Århus Vand A/S Vedtægter Århus Vand A/S Version 26. august 2009 Side 1 af 5 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Århus Vand A/S. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemsted er Århus Kommune. 3. Formål 3.1 Selskabets formål er at sikre

Læs mere

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN CODAN A/S Regler for behandling af intern viden m.m. 1. PERSONKREDS OMFATTET AF REGLERNE 1.1 Disse regler er fastsat i medfør af Lov om Værdipapirhandel, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,

Læs mere

FUSIONSPLAN. Aktieselskabet Lollands Bank. Vordingborg Bank A/S FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA

FUSIONSPLAN. Aktieselskabet Lollands Bank. Vordingborg Bank A/S FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 FUSIONSPLAN FOR Aktieselskabet Lollands Bank OG

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er SKAKO A/S 1.2 Selskabets binavne er VT Holding A/S og SKAKO Industries A/S 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er direkte eller gennem besiddelse af aktier/anparter

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Forretningsorden for direktionen. Vestas Wind Systems A/S. Forretningsorden for Vestas Wind Systems A/S direktion 1

Forretningsorden for direktionen. Vestas Wind Systems A/S. Forretningsorden for Vestas Wind Systems A/S direktion 1 Forretningsorden for direktionen Vestas Wind Systems A/S Forretningsorden for Vestas Wind Systems A/S direktion 1 Indholdsfortegnelse Direktionens sammensætning 3 Direktionens opgaver, kompetence og ansvar

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere