Kapitalfonde i 2014/15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitalfonde i 2014/15"

Transkript

1 Kapitalfonde i 2014/15 Årsskrift om god selskabsledelse i kapitalfonde Færch Plast Nets Tema om Dansk Vækstkapital II Post-exit study Generationsskifter Louis Poulsen Løgismose+ Meyers DONG Energy dvca.dk 1

2 Indhold Begivenheder i Fremdrift med krusninger på overfladen 4 Tilbage på sporet 6 Aktivt ejerskab giver ekstra skatteprovenu 10 Opkøb og exits 2014/ Fakta om dansk og international beskatning af aktieindkomst 12 Tema Hvordan sikres finansieringen af danske vækstvirksomheder? 14 Tema Post-exit study: Hvad sker der med kapitalfondsejede virksomheder under nyt ejerskab? 20 Tema Familieejede virksomheder kan øge væksten i Danmark 26 Tema DVCA s retningslinjer Rapport fra komiteen for god selskabsledelse i kapitalfonde 30 Kapitalfonde omfattet af retningslinjerne 35 Redaktion: Joachim Sperling og Kenneth Praefke Dataindsamling og bearbejdning: Bill Haudal og Christina Blak, Deloitte Design og illustrationer: Klaus Wilhardt Foto: Pernille Ringsing m.fl. Korrektur: Borella projects Tryk: Formegon 2 dvca Årsskrift 2014

3 Begivenheder i 2014 JANUAR JUNI DONG Folketingets finansudvalg godkender kapitaludvidelsen i DONG Energy, hvor Goldman Sachs, ATP og PFA skyder i alt 11 mia. kr. ind i den danske energikæmpe og overtager en ejerandel på ca. 26 pct. Årsskrift DVCA s årsskrift viser, at de kapitalfondsejede virksomheder i 2013 havde en organisk vækst på 6 pct. i forhold til året før. MARTS ISS Den danske servicegigant ISS børsnoteres den 13. marts af Goldman Sachs og EQT. SEPTEMBER Topmøde DVCA afholder det årlige topmøde med besøg af bl.a. præsident George Bushs tidligere rådgiver og strateg, Karl Rove. MARTS SEPTEMBER mia. kr. DVCA afholder Nordic Fundraising Summit for sjette gang. Internationale forvaltere af mere end mia. kr. mødes med godt 50 venture- og kapitalfonde. MAJ Erhvervsbeskatningsudvalget Regeringen nedsætter et erhvervsbeskatningsudvalg, der skal undersøge mulighederne for at gøre det lettere at etablere og drive virksomhed. DVCA får foretræde for udvalget og fremfører sine synspunkter om beskatning af kapitalindkomster og iværksætterskatten. MAJ/JUNI Vækstpakke Regeringen lancerer vækstpakken Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst, som et flertal i Folketinget indgår forlig om i juni. Vækstpakken indeholder bl.a. planer om at etablere Dansk Vækstkapital II og et straksfradrag på kr. for investering i nye virksomheder, som desværre ikke blev til noget. Rundspørge En rundspørge fra DVCA viser, at et flertal af de danske kapitalfonde forventer flere investeringer, stigende priser og vækst i indtjening og omsætning i porteføljevirksomhederne. DECEMBER Pandora Axcel sælger sine resterende aktier i smykkevirksomheden Pandora. DECEMBER GRO Capital og Polaris Danica Pension investerer 1 mia. kr. i den nyoprettede kapitalfond GRO Capital, der skal investere i små og mellemstore danske virksomheder. Kort efter nytår annoncerer Polaris, at kapitalfonden foreløbig har rejst 2,2 mia. kr. til sin fjerde fond, hvor målet er at rejse 3 mia. kr. i alt. Dette nås i juni dvca.dk 3

4 Fremdrift med krusninger på overfladen Der var stor fremdrift i kapitalfondsindustrien i løbet af 2014 globalt set. Der strømmer kapital til fondene fra investorer overalt i verden, og navnlig har det været et godt tidspunkt at sælge virksomheder, mens det har været noget mere udfordrende at købe op. Kombinationen af en kraftig stigning i den globale likviditet og renter, der har nærmet sig nulpunktet, har gjort aktiverne mere værd, hvilket også har løftet multiplerne i PEbranchen. Fremtidens vækst og aktivitet i branchen vil dog også afhænge af, om der bliver løsnet op for de strukturelle problemer i euroområdet, om den langsommere BNP-vækst i Asien og Stillehavsområdet fastholdes, og om der for alvor kan komme yderligere gang i amerikansk økonomi. For kapitalfondene specifikt skal der holdes øje med, om renterne forbliver lave, og om der fortsat vil være adgang til rigelig kapital, så transaktionerne kan finansieres. Det samlede billede er imidlertid positivt, hvilket tydeligt kan aflæses blandt de kapitalfonde, der er aktive på det danske marked. DVCA s rundspørger viser, at der er mere gang i markedet end på noget andet tidspunkt efter finanskrisen. Virksomhedsmæglerne tror på, at antallet af kapitalfondshandler vil stige i løbet af 2015, og at priserne vil følge med op. Og samtidig har fondene tørt krudt til nye investeringer, hvilket forstærkes af, at der nu også er kommet ro om Dansk Vækstkapital via etableringen af DVK II. Når økonomien igen er begyndt at bevæge sig frem, gælder det om at udnytte de gode vilkår. Der er stadig behov for at tiltrække flere investeringer til Danmark og forbedre betingelserne for vækstvirksomheder, hvis vi skal have mest muligt ud af fremgangen. Det politiske arbejde fortsætter hos DVCA også når den økonomiske krise så småt bliver afløst af et opsving. Regulering og omkostninger Vi er som branche i fuld gang med at blive reguleret via det såkaldte AIFM-direktiv (på dansk FAIF, Forvaltere af Alternative InvesteringsFonde), som netop nu omsættes til dansk lovgivning. Man skal nu have a licence to operate i ordets bogstaveligste forstand, hvis man gerne vil rejse en ny fond, og vi kommer til at åbne vores bøger for Finanstilsynet på samme måde som vi hele tiden har gjort det over for vores investorer. AIFM vil nok medføre højere omkostninger og mere bureaukrati for fondene, hvilket strider mod den entreprenørånd, der er en del af dna et i vores industri, men på den positive side tæller, at det måske kan hjælpe til yderligere at afmystificere ideen om aktivt ejerskab. Vi accepterer da også, at vi med den betydning, vi har for samfundsudviklingen, må gøre vores for at leve op til omverdenens krav og forventninger, naturligvis inden for rimelighedens grænser. Der er også kommet fokus på vores omkostninger; det koster jo noget at udøve aktivt ejerskab. Presset kommer fra flere sider. Forbrugerrådet har ganske fornuftigt stillet krav om, at man skal kunne gennemskue omkostningerne ved sin pensionsopsparing og som I ved, leverer pensionskasser normalt op til halvdelen af vores kapitaltilsagn. Men ved kun at fokusere på omkostninger kan der opstå risiko for, at pensionskasser må reducere deres tilsagn til kapitalfonde, da vi jo har forholdsvis høje omkostninger, navnlig i starten af vores femårige investeringsperiode, hvor vi kun investerer, og normalt ikke sælger, vores virksomheder. Det er en udvikling, man bl.a. har set i Australien for nogle år tilbage, da pensionskasserne kom under pres af samme årsag. Men da de ikke længere kunne få et ordentligt afkast, varede det ikke længe, før de kom tilbage i folden igen. For sagen er jo, at kapitalfonde løbende slår aktiemarkedet med en pæn margin, også når man tager højde for omkostninger. Konklusionen er derfor, at man ikke kan skille omkostninger fra afkast man får, hvad man betaler for! OW Bunker er en ulykkelig sag I efteråret 2014 gik brændstofleverandøren OW Bunker konkurs efter at have været børsnoteret i syv måneder. Konkursen i OW Bunker er en sag, som rettelig optager mange i dansk erhvervsliv, men der arbejdes fortsat på at trænge til bunds i forløbet, og hvorfor det gik galt. OW Bunker blev børsnoteret af kapitalfonden Altor, som ved konkursen fortsat ejede en betydelig aktiepost i selskabet. Hos DVCA ser vi frem til, at årsagerne til konkursen bliver belyst, så vi undgår, at noget lignende sker igen. Det giver på nuværende tidspunkt ikke mening for DVCA at tage stilling til OW Bunker-konkursen og til, hvad der er gjort rigtigt eller forkert. Sagen skal finde sin afgørelse ved de relevante instanser, og først når denne proces er tilendebragt, er det muligt at sige noget mere håndfast. 4 dvca Årsskrift 2014

5 Opdaterede retningslinjer Siden 2008 har DVCA haft retningslinjer for kapitalfonde og deres porteføljevirksomheder over en vis størrelse. Retningslinjerne bidrager til at skabe åbenhed og transparens over for omverdenen. Retningslinjerne bliver opdateret hvert tredje eller fjerde år. Den seneste opdatering af retningslinjerne skete med virkning fra 1. januar Nu var tiden igen kommet til en opdatering, og efter et grundigt forarbejde ligger de opdaterede retningslinjer nu klar. Opdateringen afspejler først og fremmest de ændringer, der er sket i perioden siden sidste gennemgang. Opdateringen tager udgangspunkt i de sidste nye Corporate Governance-retningslinjer, der gælder for danske børsnoterede virksomheder. Der er også skelet til lignende retningslinjer i Tyskland, Storbritannien og Sverige. I de opdaterede retningslinjer fastholdes fokus på risikostyring i porteføljevirksomhederne. De opdaterede retningslinjer kan findes i deres helhed på DVCA s hjemmeside. Længere henne i dette årsskrift er der også mere baggrund om de opdaterede retningslinjer. God læselyst. Ole Steen Andersen, formand, DVCA Christian Frigast, næstformand, DVCA Jannick Nytoft, adm. direktør, DVCA dvca.dk 5

6 Tilbage på sporet I Danmark foretog kapitalfonde fem større opkøb og otte exits i 2014, som var omfattet af DVCA s retningslinjer. Hertil kommer en række mindre transaktioner, som vidner om, at aktiviteten også i 2014 var stigende i forhold til året før. Et tilsvarende billede ses globalt, hvor kapitalfondstransaktioner satte rekord, både hvad angår antal og værdi, i Globale investorer øgede endvidere deres tilsagn, hvilket gjorde 2014 til endnu et solidt år med hensyn til at rejse nye fonde. For øjeblikket leverer kapitalfonde i høj grad afkast til deres investorer, bl.a. fordi industrielle opkøbere nu melder sig på banen. Håbet er, at virksomhederne er på vej ind på et vækstspor, hvor de vil vedblive med at investere frem for at returnere deres overskud til ejerne. Mens det således har været et godt tidspunkt at sælge virksomheder i den nuværende cyklus, er det mere udfordrende at købe virksomheder. De positive udsigter kombineret med de lave renter har nemlig fået aktiekurserne til at skyde i vejret. Det påvirker også prisen på unoterede aktier, som dog reagerer mindre volatilt end det børsnoterede marked. Spørgsmålet er, om de høje aktiekurser dækker over en aktieboble? Det ville være tilfældet, hvis indtjeningen i selskaberne ikke fulgte med aktiekurserne, men som følge af de lidt lysere makroøkonomiske udsigter peger meget på bedre bundlinjer. Det er dog fortsat afgørende at være disciplineret i sin opkøbsstrategi, for uanset hvor godt man arbejder med sine virksomheder, er det vanskeligt at opnå et tilfredsstillende afkast, hvis virksomhederne for alvor er købt for dyrt. Konkurrencen om de bedste virksomheder er hård. Der er mange industrielle købere, og de har som fondene gode FIGUR 1. ANTAL OPKØB OG EXITS FORETAGET AF KAPITALFONDE I DANMARK FIGUR 2. TILSAGT KAPITAL TIL KAPITALFONDE I DANMARK Opkøb Exits Danske fonde Internationale fonde Antal Mia. kr Note: Baseret på tal fra DVCA. I opgørelsen medtages samtlige opkøb og ikke kun opkøb og exits af virksomheder, der er omfattet af retningslinjerne. Listen over opkøb og exits af virksomheder, der er omfattet af retningslinjerne, findes på side 11. Note: I 2009 ændrede DVCA sin metode til opgørelse af den udenlandske tilsagte kapital. Frem for at angive skøn over, hvor meget udenlandske fonde kunne tænkes at investere i Danmark, har vi målt den investerede kapital ud fra fondenes angivelser til Deloitte. 6 dvca Årsskrift 2014

7 muligheder for at opnå finansiering. Industrielle opkøbere leder efter vækst, da det fortsat er svært at skabe organisk vækst i mange brancher som følge af en fortsat afdæmpet efterspørgsel. Derfor har de fleste store virksomheder skabt værdi til aktionærerne ved at effektivisere. Omvendt har mange virksomheder relativt begrænset erfaring med opkøb og er desuden forsigtige med at indregne synergier og endnu mere med at betale for dem. De skal arbejde hårdt for at implementere en ny akkvisition i deres egen kultur, og det kan påvirke performance på kort sigt i negativ retning. Det betyder, at de industrielle købere i en række tilfælde ikke vil betale for synergipotentialet og dermed heller ikke vil betale en pris på niveau med deres egne multipler. Dermed overlades en hel del virksomheder til kapitalfondene, hvilket er baggrunden for, at der ses en tendens til flere handler med kapitalfonde involveret. Opkøb og exits i 2014 Ser vi på de fem større opkøb, hvor selskaberne er omfattet af DVCA s retningslinjer, skal fremhæves Advent Internationals og Bain Capitals køb af Nets, EQT s køb af Færch Plast og Polaris køb af Louis Poulsen. At markedet er ved at løsne op understreges af, at der allerede i første halvdel af 2015 er foretaget yderligere fire opkøb, hvor FSN har stået for de to (EET Europarts og Fitness World). Værdien af opkøbene i 2014 ligger på 32 mia. kr. I 2014 var der som nævnt otte betydelige exits, hvoraf skal fremhæves Nordic Capitals salg af Kompan til en kreds af investorer med CP Dyvig & Co. i spidsen, Axcels salg af den resterende del af aktieposten i Pandora, Altors salg af Pulse Medtech Group til Novo A/S, men ulykkeligvis også konkursen i OW Bunker, hvor Altor var største aktionær. Igen i 2014 var kapitalfondene storleverandør til fondsbørsen med to børsnoteringer (OW Bunker og ISS), Sammenlignes det danske marked med det svenske, viser det sig, at der i Sverige i 2014 blev gennemført i alt 38 transaktioner ifølge den svenske brancheforening, SVCA, til en equityværdi på 8,2 mia. danske kroner. I Danmark blev der på trods af lidt færre handler samlet set indskudt betydeligt mere egenkapital, og det betyder, at når man tager højde for, at den svenske økonomi er større end den danske, og at flere kapitalfonde opererer i Sverige end i Danmark, er det danske marked i øjeblikket større end det svenske. Flere investorer til kapitalfonde Der er en stigende interesse blandt internationale investorer for at investere i private equity, og det bekræftes i analysehuset Preqins seneste undersøgelse blandt næsten 100 internationale investorer (Limited Partners). Mere end halvdelen af investorerne havde i løbet af 2014 givet nye tilsagn til kapital- eller venturefonde i 2014, og undersøgelsen viste desuden, at interessen blandt investorerne er voksende. Interessen bunder i, at tre ud af fire investorer oplever, at deres investeringer lever op til forventningerne, og at yderligere 17 pct. rent faktisk overskrider forventningerne. Og andelen af tilfredse investorer er stigende. Interessen for kapitalfonde afspejlede sig også på det danske marked. I Danmark lykkedes det Industriudvikling at rejse 500 mio. kr., mens Gro Capital rejste 1 mia. kr., SE Blue Equty 625 mio. kr., og endelig har Polaris haft first closing på sin fond, der foreløbig er på 3 mia. kr. Det gav en samlet fundraising på 5,2 mia. kr., hvilket er væsentligt over sidste års niveau på godt 1 mia. kr. Det skal dog også ses i lyset af, at niveauet for fundraising varierer meget fra år til år, da fondene ikke er lige store og normalt kun rejser en ny fond hvert femte år. Set over en længere periode ligger den gennemsnitlige fundraising blandt danske kapitalfonde på 2,5 mia. kr. om året. Præstationer i de kapitalfondsejede selskaber Omsætningen i de kapitalfondsejede selskaber blev i 2014 på 208 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til året før på ca. 4 mia. kr. Hovedparten af faldet i omsætningen skyldes, at DONG Energy blev ramt af faldet i oliepriserne, og at ISS har gennemført en række frasalg. Så man bort fra disse to forhold, ville der have været en betydelig stigning i omsætningen. Den organiske vækst (dvs. væksten i omsætningen fraregnet tilkøb og tillagt frasalg) i underskoven af de kapitalfondsejede selskaber lå i 2014 på 13,7 pct. og dermed betydeligt over såvel væksten i de børsnoterede midcapselskaber på -0,3 pct. som i den private sektor set under ét. Omvendt var der hos ISS meget lav organisk vækst, og hos DONG Energy var den endog negativ. Dermed blev den samlede organiske vækst for alle kapitalfondsejede selskaber i 2014 på 7,3 pct. Virksomhederne har set under ét fastholdt deres beskæftigelse, og det gælder, uanset om man ser på beskæftigelsen globalt eller kun i Danmark. Mens beskæftigelsen samlet set ligger på ca. 561 tusind, er den i Danmark på godt 30 tusind personer, hvilket svarer til knap 2,3 pct. af beskæftigelsen i den private sektor. Ser vi bort fra ISS og Wrist og dermed fokuserer på underskoven af kapitalfondsejede virksomheder, er beskæftigelsen steget med ca. 5 pct. På grund af de bedre konjunkturer er den generelle beskæftigelse steget noget, men væksten i de kapitalfondsejede virksomheder har været langt højere, og det understreger, at kapitalfondsejede virksomheder er gode til at skabe arbejdspladser. Udviklingen i den gennemsnitlige EBIT-margin lå højere end året før og var på 8,5 pct. Fraregner man de store selskaber, ligger indtjeningen dog en del højere, idet underskoven af kapitalfondsejede selskaber samlet set havde en EBIT-margin på 12 pct., mens den var på 5,7 pct. i sammenlignelige midcap-selskaber 1. Dermed klarer kapitalfondsejede selskaber sig fortsat flot i sammenligning med deres peers rent indtjeningsmæssigt, hvilket afspejler værdien af det aktive ejerskab. Det skal dog tilføjes, at midcapselskabernes markedsværdi er steget med over 10 pct., hvilket er en udvikling, der før eller siden også vil slå igennem på prisen på de unoterede aktier i større eller mindre omfang. I 2014 betalte kapitalfondsejede selskaber 2,1 mia. kr. i skat, svarende til en skatteprocent på 32,9, hvilket er klart over selskabsskatteprocenten på 24,5. Kapitalfondsejede selskabers skattebetalinger ligger generelt i den høje ende på grund af bestemmelserne i skattelovgivningen om tynd kapitalisering og andre tiltag, der i de senere år har begrænset deres rentefradragsret. Antages det, at fondenes skattebetalinger i Danmark udgør ca. 60 pct. 2 af de samlede skattebetalinger, bliver der betalt ca. 1,3 mia. kr. i selskabsskat i Danmark. Skattebetalin- dvca.dk 7

8 TABEL 1. NETTOOMSÆTNING I KAPITALFONDSEJEDE SELSKABER Inkl. ISS og DONG Energy Ekskl. ISS og DONG Energy Mia. kr Nettoomsætning Heraf i DK Organisk vækst ,2 7,7 1,4 3,2 7,9 Organisk vækst i % 1,9% 8,8% 10,9% 14,7% 15,3% 13,7% 14,8% 3,1% 6,8% 26,5% Omsætningsvækst i midcap-selskaber -0,3% 3,2% -1,3% 6,7% 1,7% Omsætningsvækst i den private sektor 1,2% 0,3% 2,6% 7,5% 2,3% Note: Der indgår i alt 48 virksomheder i undersøgelsen. TABEL 2. INDTJENING I KAPITALFONDSEJEDE SELSKABER Inkl. ISS og DONG Energy Ekskl. ISS og DONG Energy EBIT i mia. kr. 10,8 12,15 8,8 9,5 13,3 8,0 5,9 4,1 4,9 5,1 EBIT-margin 5,2% 5,7% 4,2% 5,0% 6,9% 12,0% 9,8% 9,3% 10,3% 10,6% EBIT-margin i midcap-selskaber 5,7% 6,8% 7,4% 6,9% 5,7% Note: EBIT-marginen er beregnet på baggrund af udviklingen i de selskaber, som både har indrapporteret regnskabsoplysninger for indeværende og forrige regnskabsår. TABEL 3. SAMLET KØBSPRIS FOR KAPITALFONDSEJEDE SELSKABER Mia. kr Før 2004 Købspris 32,0 8,7 10,9 2,0 2,5 4,1 5,2 15 6,3 131,7 19,9 gerne fra kapitalfondsejede selskaber modsvarer dermed 2,8 pct. af det samlede selskabsskatteprovenu på ca. 45 mia. kr., hvilket er lidt over beskæftigelsesandelen i den private sektor i Danmark på 2,3 pct. Afkast i kapitalfondsejede selskaber Afkastanalysen i Tabel 7 er foretaget af ATP-PEP på baggrund af rapportering fra de enkelte kapitalfonde (DVCAmedlemmer), som er blevet bedt om at levere afkastdata (cash flow) for alle de investeringer, der er fuldt realiseret efter 31. december Datasættet antages at indeholde langt størstedelen af den samlede volumen på det danske marked inden for analysens fokusområde: investeringer realiseret efter 31. december Datasættet indeholder ikke ventureinvesteringer, men det har været op til de enkelte kapitalfonde at vurdere, hvilke transaktioner der på denne baggrund ikke blev medtaget i analysen. DVCA har imidlertid været i dialog med de enkelte fonde om, hvilke udvælgelseskriterier der skulle anvendes. IRR er beregnet ved hjælp af to forskellige metoder: 1. En lang pengestrøm, som følger de faktiske tidspunkter. Investeringstidspunkterne er dermed forskellige og varierer fra 1990 til 2006 (jf. ovenstående). 2. Alle investeringer antages at være foretaget på samme tidspunkt, år 0. Der er realiseret seks investeringer i 2014, som vægter væsentligt, herunder Pandora, og hvor afkastet samlet set har været højere end det historiske afkast. Det er baggrunden for, at afkastet stiger i 2014, uanset om man ser på metode 1 eller metode 2. 1 Indtjeningen i de mindre selskaber er navnlig påvirket af Pandora. 2 Der er normalt god overensstemmelse mellem andelen af beskæftigede i Danmark og den andel af selskabsskatten, der bliver betalt i Danmark. Arbejder halvdelen af de beskæftigede i en virksomhed i Danmark, betales halvdelen af selskabsskatten normalt også i Danmark. Fraset ISS arbejder ca. 60 pct. af de beskæftigede i kapitalfondsejede virksomheder i Danmark. 8 dvca Årsskrift 2014

9 TABEL 4. BESKÆFTIGELSE I KAPITALFONDSEJEDE SELSKABER Inkl. ISS og DONG Energy Ekskl. ISS og DONG Energy Mia. kr Antal ansatte globalt (1.000) ,2 29, Gns. antal ansatte i DK (1.000) Gns. vækst i kapitalfondsejede selskaber -3,1% 0,5% 0,5% 3% 5,2% 10,8% 11,1% 6% Beskæftigelsesvækst i DK 0,9% 0% 0% 0% -2% Beskæftigelsesvækst, privat sektor i DK 1,0% 0% -1% 1% -3% Note: Beskæftigelsestal kan kun sammenlignes ét år tilbage, da der løbende købes og sælges virksomheder. For at kunne beregne væksten er beskæftigelsestallene beregnet med udgangspunkt i de samme virksomheder, således at nye og frasolgte virksomheder ikke tæller med. TABEL 5. SKATTEBETALINGER I KAPITALFONDSEJEDE SELSKABER Inkl. ISS og DONG Energy Ekskl. ISS og DONG Energy Resultat før skat i mia. kr. 6,5 6,4 4,0 5,0 5,9 6,7 5,6 3,7 4,5 3,1 Aktuel skat i mia. kr. 2,2 2 1,5 1,6 1,5 1,6 1,2 0,8 0,8 0,7 Skatteprocent 32,9 30,6 37,0 31,1 52,6 23,9 21,6 22,0 17,8 30,5 Samlet selskabsskatteprovenu i mia. kr. 45,3 44,9 39,9 31,2 33,3 Kilde: Selskabsskatteprovenuet er baseret på oplysninger fra Skatteministeriet. Note: Efter store goodwillnedskrivninger i 2008 og 2009 er skatteprocenten i 2010 ved at være normaliseret. Goodwillnedskrivninger påvirker skatteprocenten i opadgående retning, idet de reducerer det regnskabsmæssige resultat, men ikke giver et skattemæssigt fradrag. TABEL 6. EGENKAPITALANDEL I KAPITALFONDSEJEDE SELSKABER PÅ KØBSTIDSPUNKT Før 2004 Egenkapitalandel 53% 44% 45% 48% 64% 51% 43% 33% 37% 30% 43% TABEL 7. AFKAST I KAPITALFONDSEJEDE SELSKABER Metode 1 30,2% 29,8% 28,6% 29,5% 28,4% Metode 2 38,2% 35,7% 30,4% 36,0% 32,6% Note: Der indgår i alt 48 virksomheder i undersøgelsen. dvca.dk 9

10 Aktivt ejerskab giver ekstra skatteprovenu Der bliver ofte fokuseret på, hvad kapitalfondsejede selskaber betaler i selskabsskat. År efter år har DVCA dokumenteret, at der betales en høj selskabsskat, men for yderligere at nuancere billedet har vi gennemført en beregning af, hvad kapitalfondsejede selskaber skaber af samlede skatteindtægter. Ud fra disse beregninger viser det sig, at aktivt ejerskab bidrager med over 570 mio. kr. ekstra i statskassen årligt. Der tages udgangspunkt i følgende skattekilder: Selskabsskat A-skat fra ansatte i de kapitalfondsejede selskaber Moms genereret fra salg fra de kapitalfondsejede selskaber Energiafgifter og andre afgifter Lægges disse poster sammen, viser det sig, at kapitalfondsejede selskaber i 2014 samlet betalte knap 10 mia. kr. i skat. Det beregnes nedenfor, at kapitalfondsejede selskaber i 2014 bidrog positivt til statskassen med 160 mio. kr., alene på grund af mervæksten i forhold til midcap-selskaberne. Havde man taget udgangspunkt i 2013, var effekten på 373 mio. kr., i mio. kr., i mio. kr. og i ,5 mia. kr. Set over en femårig periode kan det derfor konkluderes, at kapitalfonde i gennemsnit bidrager med ca. 570 mio. kr. til statskassen som følge af det aktive ejerskab. TABEL 8. SKATTEPROVENU FRA KAPITALFONDSEJEDE SELSKABER Skattepost Beregningsmetode Provenu i kr. Selskabsskat A-skat Indberettet fra Deloitte Online. Samlet beløb er 2,2 mia. kr. Det antages, at 60 pct. heraf betales i Danmark De ansatte modtager ca. 250 kr. i timen i gennemsnit, hvilket giver en gennemsnitlig årsløn på kr. Det giver en samlet lønsum på 12,5 mia. kr. Der betales 43 pct. 1 heraf i personskat 1,3 mia. 5,2 mia. Moms Det samlede momsprovenu er 175 mia. kr. Der beregnes 1,4 pct. heraf 2,5 mia. Energiafgifter Andre afgifter I alt De samlede energiafgifter, der betales af det private erhvervsliv, er vurderet til ca. 17 mia. kr. (kilde: DI). For at finde ud af, hvor stor en andel der betales af kapitalfondsejede selskaber, sættes det i forhold til beskæftigelsesandelen på 2,3 pct. Det vurderes konservativt, at erhvervslivet betaler 3 mia. kr. i øvrige afgifter. Der tages 2,3 pct. heraf, da disse afgifter hovedsageligt betales af det private erhvervsliv 390 mio. 79 mio. 10,2 mia. Organisk vækst Den organiske vækst er den vækst, der fremkommer i de kapitalfondsejede selskaber uden tilkøb 7,3% 2 Vækst i midcap Nettovækst Væksten i midcap-selskabernes omsætning er beregnet. Det antages, at det er den vækst, der alligevel ville have været i selskaberne, hvis ikke de var blevet overtaget af en kapitalfond 5,7% Nettovæksten er den mervækst, der skabes af kapitalfondsejede selskaber i forhold til sammenlignelige selskaber i det børsnoterede midcap-indeks (altså 7,3 pct. minus 5,7 pct.) 1,6% Kapitalfondsbidrag Kapitalfondsbidraget fremkommer ved at gange nettovæksten på det skatteprovenu, som betales af til skat i 2014 de kapitalfondsejede selskaber (1,6 pct. af 10 mia. kr.) 160 mio. Note: Som gennemgået i forrige afsnit indberetter de kapitalfondsejede selskaber en lang række oplysninger til Deloitte Online. Af disse opgørelser fremgår det, at der i 2014 arbejdede personer i de kapitalfondsejede selskaber. Da der i alt er 2,16 mio. fuldtidsbeskæftigede personer, svarer det til, at 1,4 pct. af arbejdsstyrken arbejder i et kapitalfondsejet selskab. Da der er 1,33 mio. fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, svarer det til, at 2,3 pct. af de privatansatte arbejder i et kapitalfondsejet selskab. 1 Den gennemsnitlige personskatteprocent for lønmodtagere i Danmark er 43, inkl. AM. 2 Den organiske vækst er beregnet eksklusive DONG Energy. Det skyldes et ekstraordinært omsætningsfald i DONG Energy som følge af de lavere oliepriser. DONG Energys omsætning udgør næsten 1/3 af den samlede omsætning i kapitalfondsejede selskaber. 10 dvca Årsskrift 2014

11 Opkøb og exits 2014/2015 SELSKAB BRANCHE INVOLVERET OMSÆTNING KAPITALFOND (MIO. KR.) OPKØB 2014 Nets IT-infrastruktur Advent International/ Bain Capital Synsam Nordic Detailsalg af briller CVC 2.045* (Profil Optik) Færch Plast Plastproduktion EQT DONG Energy Produktion af energi Goldman Sachs International Louis Poulsen Lighting Lampeproduktion Polaris Private Equity 402* EXITS 2014 OW Bunker Skibsforsyning Altor * Sonion Elektronik Altor 869 (nu Pulse Medtech Group) Pandora Smykker Axcel Vital Petfood Group Dyrefoder Axcel 283* KP Komponenter Metalkomponenter Capidea 326 ISS Facility services EQT SFK Leblanch Højteknologiske Maj Invest 501* produktionsanlæg Kompan Legeredskaber Nordic Capital 1.293* SFK Foods Krydderiblandinger Odin 339 OPKØB 2015 Norican Group Produktionsmaskiner Altor Pitzner Materiel/ Materialeudlejning CataCap 258** GSV Materieludlejning til byggesektoren EET Europarts Salg af IT-tilbehør FSN Capital Fitness World Fitnesscentre FSN Capital 956 Bach Composite Industri Produktion af Odin 357 glasfiberkomponenter til vindmølleindustrien EXITS 2015 Noa Noa Detailsalg af tøj Axcel 304* Kommunekemi Indsamling og EQT 407 (nu NORD Group) behandling af kemisk affald *2013-regnskab. ** Bruttofortjeneste. Overstående liste viser opkøb og exits af virksomheder omfattet af DVCA s retningslinjer. Download den fulde liste på DVCA s analyseunivers på Note: For virksomheder med skævt regnskabsår er der brugt årsregnskabet 2012/13. dvca.dk 11

12 Fakta om dansk og international beskatning af aktieindkomst Hvordan sikrer man på den ene side, at kapitalgevinster beskattes i tilstrækkeligt omfang, og på den anden side, at lokale skatteregler ikke udmønter sig i en kamp mellem forskellige lande om skatteprovenu, som potentielt set kan reducere investeringerne på tværs af landegrænser? Svaret herpå er ikke enkelt, men det afgørende er, at de enkelte lande følger anerkendte principper i international skatteret og arbejder ud fra et koordineret regelsæt som eksempelvis OECD s modeloverenskomst. Normalt fordeles beskatningsretten mellem lande ved, at aktieavancer beskattes efter lokale skatteregler i det land, hvor investoren er hjemmehørende. Det gælder investeringer i både børsnoterede og unoterede aktier. Udbytter i det omfang, det enkelte land benytter denne skat beskattes derimod normalt i kildelandet, altså i det land, hvorfra udbytterne betales. Et aktieudbytte er en løbende udbetaling af en andel af et selskabs resultat, hvorimod en aktieavance er en værdistigning i en virksomhed, som eksempelvis kan henføres til bedre ledelse eller strategi, der øger virksomhedens langsigtede indtjeningsevne, eller som tilfører mulige synergier, en køber kan udnytte. Udbyttebeskatning er beskatning af overskud, der allerede er blevet beskattet én gang tidligere med almindelig selskabsskat. Dansk udbytteskat stiller således større krav til afkastet hos det underliggende danske selskab i forhold til en tilsvarende investering i et andet land, hvor der ikke finder en sådan dobbeltbeskatning sted. Vores nabolande i Nordeuropa har i reglen langt lempeligere eller slet ingen udbyttebeskatning. I Danmark gælder den særlige regel, at udbytter er skattefrie, såfremt selskabsaktionæren ejer over 10 pct. af aktiekapitalen, mens aktieavancer på unoterede aktier er helt skattefrie. Men i langt de fleste tilfælde ejer en investor i en kapitalfondsstruktur under 10 pct. af aktierne, hvorved udbytter i praksis bliver skattepligtige. En yderligere forskel mellem udbyttebeskatning og avancebeskatning er, at hele udbyttet beskattes, mens der er fradrag for anskaffelsessummen ved opgørelse af aktieavancer. Det er langtfra alle aktionærer, der er interesseret i, at et selskab udlodder udbytter. Det gælder navnlig for kapitalfondsejede selskaber, da fondens aktionærer ofte har en meget lang tidshorisont og et meget begrænset likviditetsbehov. Udbytter kan dog være relevante for de aktionærer, der af likviditetsmæssige årsager har brug for et løbende afkast af deres investering. I øjeblikket er udbyttedefinitionen i de danske skatteregler unaturligt bred, hvorved mange aktiesalg skattemæssigt defineres som udbytter. Herved beskattes udenlandske investorer i Danmark af deres udbytte, hvilket krænker internationalt anerkendte skatteparadigmer. Ydermere får ikke lagerbeskattede danske investorer ikke fradrag for anskaffelsessummen. Det betyder, at aktieindkomstbeskatningen i Danmark bliver langt hårdere end i alle andre lande. I Danmark gælder den særlige regel, at udbytter er skattefrie, såfremt aktionæren ejer over 10 pct. af aktiekapitalen, mens aktieavancer på unoterede aktier er helt skattefrie. På grund af denne forskel i beskatningen af aktieavancer og udbytter er det vigtigt, at der gælder rimelige principper for, hvad SKAT klassificerer som henholdsvis udbytte og aktieavance. En for bred definition af udbytter giver en for høj beskatning i kildelandet og vice versa. 12 dvca Årsskrift 2014

13 TABEL 9. INVESTORERNES SKATTEBETALING ER I PRINCIPPET UAFHÆNGIG AF FONDENS HJEMSTED Dansk struktur Udenlandsk struktur Skat (%) Dansk Dansk Udenlandsk Dansk Dansk Udenlandsk Dansk Udenlandsk institutionel selskab investor institutionel selskab investor struktur struktur LP1 LP2 LP3 LP1 LP2 LP3 LP1 LP2 LP3 LP1 LP2 LP3 Avance ,3 0 0 skat 15,3 PAL Udbytte- 15, ,3 15,4 15,4 skat K/S Luxembourg transparent struktur Holding Luxembourg Ingen beskatning Holding- Holding- Holding- Holding- Holding- Holding- Rentefradrag Sam- selskab 1 selskab 2 selskab 3 selskab 1 selskab 2 selskab 3 på gæld beskatning af gæld og Drift- Drift- Drift- Drift- Drift- Drift- Indkomstskat selskabsskat selskab selskab selskab selskab selskab selskab Afgifter Selskabsskat Moms Note: PAL-skatten er 15,3 pct. (vedr. LP1). Hvis det er et dansk selskab, der modtager udbytter, er beskatningen fra og med ,4 pct. (nemlig 70 pct., der beskattes med 22 pct.). Udbyttebeskatningen for udenlandske investorer er 15 pct., jf. Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler (forudsat at der er en sådan aftale). For investor er skattebetaling uafhængig af, hvor kapitalfonden er placeret I forbindelse med diskussionen om Goldman Sachs, ATP s og PFA s investering i DONG Energy har det endvidere været diskuteret, om det forhold, at investorerne investerer gennem en Luxembourg-struktur, skulle være en form for skattely. Som modellen ovenfor viser, gør det principielt ikke nogen forskel for investorernes beskatning, om de investerer igennem danske eller udenlandske kapitalfonde, dvs. en dansk K/S-struktur eller eksempelvis en offshorestruktur gennem en konstruktion i Luxembourg eller de engelske kanaløer. Derimod kan der være forskel i beskatningen, afhængigt af om kapitalfonden investerer i danske eller udenlandske selskaber. Som det fremgår, gør det for en udenlandsk investor ingen forskel for beskatningen, om kapitalfonden har hjemsted i et såkaldt skattely a la Luxembourg eller er placeret i Danmark som et dansk K/S. Derfor er kritikken af, at fonde placerer sig i skattely, forkert. Udenlandske kapitalfonde vælger normalt at placere sig offshore, da det giver investorerne skattetransparens og en velkendt investeringsstruktur med høj grad af sikkerhed mod ændrede skatteregler, således at der ikke aflejres skat der, hvor kapitalfonden er hjemmehørende, men at investorerne kun bliver beskattet i landet, hvorfra udbytterne betales (kildelandet), og i deres hjemland efter de regler, der nu gælder der. Hvordan beskattes aktieindkomst i Danmark? Beskatningen af aktieindkomst er, som ovenstående oversigt viser, ikke helt enkel. Oversigten viser skattesatser for kapitalfondes danske og internationale investorer, der gennem kapitalfonde investerer i danske selskaber for henholdsvis danske og udenlandske strukturer. dvca.dk 13

14 TEMA Hvordan sikres finansieringen af danske vækstvirksomheder? Danske institutionelle investorer har de senere år nedbragt deres andel af danske aktier betydeligt, og samme tendens ser man på det unoterede marked, hvor investorerne tilsvarende tænker globalt. Det betyder, at danske kapitalfonde i stigende grad må rette blikket mod udlandet, hvis de skal opretholde deres investorbase. Men hvad betyder det for de mindre danske fonde, som har sværere ved at udnytte den mulighed? Og hvordan sikrer man alligevel finansieringen af danske vækstvirksomheder? Det danske kapitalfondsmarked er udfordret af internationaliseringen Udfordringen for danske kapitalfonde er, at hovedparten har en tilsagt kapital på under 2 mia. kr. og mange endda under 1 mia. kr. Det skyldes den særlige danske erhvervsstruktur med forholdsvis mange små og mellemstore virksomheder. Hvis en fond ønsker at have mellem 10 og 20 investorer, betyder det, at hver investor skal indskyde mellem 50 og 100 mio. kr. Men mange danske investorer eksempelvis pensionskasser administrerer ganske betydelige beløb. Således har Danica en formue på 380 mia. kr., ATP mere end 600 mia. kr. og PKA ca. 220 mia. kr. For disse investorer er 50 mio. kr. et forholdsvis lille kapitalindskud, og det er baggrunden for, at mindre danske kapitalfonde i stigende grad oplever, at det er blevet svært at fundraise og opnå tilsagn fra danske pensionskasser, som hellere søger til større udenlandske kapitalfonde, når de skal investere. Og da disse mindre kapitalfonde kun i begrænset omfang har mulighed for at tiltrække kapital fra udlandet, er de havnet i en vanskelig position. Det er baggrunden for, at regeringen i 2011 besluttede at etablere Dansk Vækstkapital i samarbejde med pensionsbranchen. TABEL 10. DANSK VÆKSTKAPITAL Regeringen, Forsikring & Pension, ATP og LD blev i 2011 enige om at stille knap 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Dansk Vækstkapital (DVK I) blev etableret til formålet på baggrund af en investeringsmodel, som skal sikre pensionsopsparerne et ordentligt afkast og en omkostningseffektiv forvaltning af investeringerne. Dansk Vækstkapital er en privat investeringsfond, der foretager kommercielle investeringer i smallcap-, midcap-, venture- og mezzaninkapitalfonde. Kapitalen kommer fra danske pensionsselskaber. Heraf er 75 pct. ydet som lån, der investeres gennem Vækstfonden. DANSK VÆKSTKAPITALS INVESTERINGER I DANSKE KAPITALFONDE Fond Tilsagn (mio. kr.) Ejerandel Investeringsår Maj Invest Equity IV % 2011 Capidea Kapital II % 2012 CataCap % 2012 Erhvervsinvest III % 2013 Industri Udvikling IV % 2014 Polaris Private Equity IV % 2014 Ialt dvca Årsskrift 2014

15 NY AFTALE OM DANSK VÆKSTKAPITAL II SIKRER KAPITAL TIL FONDE FREMOVER For at sikre den langsigtede finansiering for danske kapitalog venturefonde har regeringen, med Vækstpakken fra 2014, besluttet at videreføre Dansk Vækstkapital og etablere DVK II. Der er tale om en frivillig aftale, og det betyder, at det er op til pensionsselskaberne selv, om de ønsker at deltage. Det forventes, at DVK II får en tilsagt kapital på op til 3,5 mia. kr., hvilket er noget mindre end DVK I. DVK II får endvidere lidt mere vægt på venture og mindre fonde i forhold til DVK I. Der vil som med DVK I være tale om en kombination af lån og egenkapitalindskud. Med DVK II sikres finansieringen af vækstvirksomheder i Danmark Hos Vækstfonden, der administrerer DVK, er der stor tilfredshed med, at der er indgået en aftale med pensionsbranchen om etablering af DVK II. Christian Motzfeldt og Susanne Kure fra Dansk Vækstkapital siger: Med DVK II har vi sikret den langsigtede finansiering af de mindre danske kapital- og venturefonde. Det er tydeligt, at mange fonde har fået sværere ved at rejse de nødvendige midler, og samtidig er det praktisk for pensionsbranchen, at den kan samarbejde med os i forbindelse med vurderingen af kvaliteten af de mange mindre danske fonade. Det kan være en forholdsvis omfattende proces, og det er jo bedre, at vi gør det én gang og deler vores due diligence-resultater med pensionskasserne, frem for at forskellige pensionskasser gennemfører hver deres proces. Det kræver også en del ressourcer at følge med i markedet. Den opgave har vi påtaget os, og vi deler vores viden på det felt med de pensionskasser, der gerne vil være med. I den forbindelse har vi høstet bred anerkendelse for, at vi faktisk foretager et kritisk eftersyn, inden vi investerer, og det tror vi også er baggrunden for, at DVK I ser fornuftig ud med hensyn til det fremtidige afkast selvom det naturligvis endnu er for tidligt at sige noget håndfast. Det har været et diskussionsemne, om DVK I i virkeligheden fratager danske pensionskasser lysten til at investere i danske fonde, men det afviser Christian Motzfeldt og Susanne Kure. Danske pensionskasser har øget deres tilsagn til kapitalfonde betydeligt siden Dels er den relative andel steget i forhold til andre aktivtyper, og dels er pensionsformuen også steget betydeligt, hvilket giver et øget placeringsbehov. Stigningen er imidlertid kun kommet udenlandske kapitalfonde til gode. Siden 2005 har væksten i tilsagnene været på ca. 12 pct. om året (CAGR), mens pensionskasserne ikke har øget deres tilsagn til danske kapitalfonde overhovedet. Det er baggrunden for, at danske kapitalfonde kun udgør ca. 20 pct. af pensionskassernes samlede tilsagn til kapitalfonde mod næsten 40 pct. i Dermed følger pensionskasserne tendensen fra det børsnoterede marked til at blive mere internationale i deres investeringsstrategi. FIGUR 3. FORDELINGEN AF DANSKE PENSIONS- KASSERS INVESTERINGER I DANSKE OG UDEN- LANDSKE KAPITALFONDE Aktiver i unoterede danske kapitalandele Aktiver i unoterede udenlandske kapitalandele 50% 40% 30% 20% 10% 0% dvca.dk 15

16 Vi tror på, at den stordriftsfordel, vi leverer gennem DVK I, samlet set øger tilsagnene til danske kapitalfonde. Christian Motzfeldt og Susanne Kure Dansk Vækstkapital Vi tror på, at den stordriftsfordel, vi leverer gennem DVK I, samlet set øger tilsagnene til danske kapitalfonde. Mange mindre danske fonde ville formentlig have haft svært ved at klare en fundraising på grund af dels placeringsbehovet og dels ressourceallokeringen blandt institutionelle investorer. Men ved at de får et tilsagn fra os, har de også nemmere ved at rejse penge hos andre, fordi vi samarbejder og deler vores due diligence-resultater med investorerne i DVK I. Samtidig kan vi se, at fondene i vores portefølje typisk investerer i virksomheder med under mio. kr. i omsætning, og det er der, hvor udfordringerne med hensyn til adgang til ansvarlig og risikovillig kapital er klart størst. Dermed er DVK med til at holde hånden under danske vækstvirksomheder, som qua den kapital, vi leverer, får nemmere ved at fortsætte deres vækstspor, siger de. DVK I er blevet kritiseret for at investere i udenlandske fonde, men det preller også af på Christian Motzfeldt og Susanne Kure. Det er rigtigt, at vi har investeret i fonde, der kunne klare sig uden vores penge, som eksempelvis IK VII og FSN Capital IV. Men der er to grunde til, at vi er gået ind i disse fonde. For det første viser både historien og investeringsstrategien, at de har fokus på at investere i danske virksomheder. Og det har jo vist sig at holde stik både med IK, der har gennemført en stor investering i L+M Holding, nemlig sammenlægningen af gourmetvirksomhederne Meyers og Løgismose, og med FSN, der har investeret i både EET Europarts og Fitness World. Derudover tror vi på, at disse fonde vil bidrage til at skabe et godt afkast i DVK I samlet set, og det er også nødvendigt at skele til. Med den grøde, der er i det danske venturemiljø, er vi overbevist om, at vi med DVK II kan finde en god balance mellem modne, vækstorienterede virksomheder og nye, spændende teknologibaserede virksomheder, som kan være med til at løfte innovationskraften i Danmark. Derfor er vi meget tilfredse med, at så stor en del af branchen nu bakker op om vores model, slutter Christian Motzfeldt og Susanne Kure. PKA investerer i danske kapitalfonde PKA er blandt de største pensionskasser i Danmark med en formue på ca. 220 mia. kr. og ca medlemmer typisk blandt offentligt ansatte inden for social- og sundhedssektoren. Michael Nellemann har været hos PKA siden 1989 og er i dag investeringsdirektør. Når vi ser på, hvad der giver det bedste afkast, skiller private equity sig tydeligvis ud, siger Michael Nellemann. Tager vi de lange briller på, har private equity typisk givet 200 basispunkter mere end det børsnoterede marked, og samlet set ligger vi på omkring 10 pct. i afkast om året. Det er vi godt tilfredse med, og det er også årsagen til, at vi har fulgt ATP s strategi med at lægge vores alternative investeringer i en særlig enhed, PKA AIP. Det er et udtryk for den professionalisering, som præger alle større investorer, og som bl.a. indebærer langt større krav til ressourcer og kompetencer, når investeringerne foretages. 16 dvca Årsskrift 2014

17 Når vi ser på, hvad der giver det bedste afkast, skiller private equity sig tydeligvis ud. Michael Nellemann Investeringsdirektør, PKA Vi har omkring 10 pct. af den samlede formue placeret i private equity og lignende, hvilket efter danske forhold er højt. En forholdsvis stor andel er placeret i danske fonde, og det er ikke, fordi vi tror, de giver et højere afkast end udenlandske, men da vi kender det danske marked bedre end andre markeder og møder folk lokalt, opnår vi også et personligt tillidsforhold. Når det er sagt, vil vi nok på længere sigt reducere vores andel i Danmark, fuldstændig på samme måde som vi har nedbragt vores andel af danske noterede aktier. Vores erfaring med det danske marked er godt. Det er klart, at vi i enkelte tilfælde har været mindre tilfredse med vores afkast, men vores vurdering er, at danske fonde igennem de sidste 10 år har klaret sig på niveau med udenlandske fonde. PKA er positiv over for DVK II, navnlig fordi afkastet i DVK I umiddelbart tegner fint. Vi vil gerne investere i mindre danske fonde, men må også erkende, at vi foretrækker et kapitaltilsagn på mellem 300 og 500 mio. kr. ad gangen for ikke at få for mange investeringer, som er ressourcekrævende at følge op på. Og det kan man kun hos enten Axcel eller Polaris i Danmark. Det gør DVK II til et godt alternativ for os, fordi vi så også kan få adgang til at investere i mindre og mellemstore danske virksomheder gennem fonde som Capidea, CataCap, Erhvervsinvest og Industri Udvikling. Bagsiden af medaljen i forhold til at investere i private equity er de forholdsvis høje omkostninger, som navnlig tynger i starten af investeringsperioden. Det er blevet en stadigt vigtigere parameter, fordi vi i regi af vores brancheforening F&P har forpligtet os til at offentliggøre sammenlignelige opgørelser over vores omkostninger. Og så bliver det tydeligt for enhver, at kapitalfonde repræsenterer op imod 50 pct. af vores omkostninger, selvom de kun udgør 10 pct. af vores investeringer. Med dette niveau for omkostninger har vi naturligvis særligt fokus på, at omkostningerne modsvares af en værdiskabelse i fondene, slutter Michael Nellemann. Danica på jagt efter afkast I 2015 blev Anders Svennesen ansat i Danica som ny investeringsdirektør. Den 40-årige Svennesen er sammen med finansdirektør Jacob Aarup Andersen på jagt efter højere afkast, efter at Danica gennem en årrække er blevet overhalet af bl.a. PFA. Danica er en af Danmarks største private pensionskasser med en pengetank på omkring 380 mia. kr. Vi er i øjeblikket ved at flytte en supertanker, og det går bl.a. ud på at få vores afkast i vejret ved i højere grad at fokusere på bl.a. alternative investeringer, herunder kapitalfonde og lånefonde, siger Anders Svennesen. Markedet for banklån fungerer godt i Danmark, men vi ser nogle udfordringer for den mere langsigtede finansiering af ansvarlige lån, som tidligere lå i regi af eksempelvis FIH. Derfor tilbyder vi via vores nye SME-fond, som vi har etableret sammen med ATP og PensionDanmark, en langsigtet finansering, som vi forventer vil give os et afkast, der dvca.dk 17

18 Vi vil gerne investere i DVK II, da det er vigtigt at støtte op om dansk erhvervsliv, specielt de små og mellemstore virksomheder. Anders Svennesen Investeringsdirektør, Danica vil ligge væsentligt højere end de likvide markeder. I den nye fond kan virksomhederne låne mellem 10 og 100 mio. kr., til eksempelvis nyinvesteringer, til en rente på 8-15 pct., afhængigt af risikovurderingen på den enkelte virksomhed. Et andet initiativ, vi har taget, er at etablere GRO Capital, som vi har skudt ca. 1 mia. kr. ind i. GRO Capital skal investere i danske vækstvirksomheder, så de har musklerne til at foretage vækstinvesteringer. Som udgangspunkt vil GRO Capital fokusere på minoritetsinvesteringer, hvor den oprindelige ejer kan beholde kontrollen over sin virksomhed. Det stiller store krav til due diligence og kræver også, at der er et solidt tillidsforhold til ledelsen. Der skal være en god kemi og dialog med øvrige aktionærer, når vi ikke kontrollerer virksomheden alene. Målet er at skabe et tocifret afkast, som svarer til, hvad kapitalfonde historisk har leveret. Vi tror på modellen, fordi vi har haft mulighed for at hyre et flyvefærdigt team, som allerede har udvist resultater i regi af Dansk Kapitalanlæg. Anders Svennesen er positiv over for DVK II og anerkender, at der er et behov, men Danica har også sine forbehold. Vi vil gerne investere i DVK II, da det er vigtigt at støtte op om dansk erhvervsliv, specielt de små og mellemstore virksomheder. Vores samlede kapitaltilsagn til DVK II skal ses i sammenhæng med vores eksponering i det danske SME-miljø, herunder Lånefonden, GRO Capital og vores egne direkte investeringer. Jeg vil også gerne understrege, at selvom jeg generelt er positiv over for kapitalfonde, så mener jeg ikke, at de set over en bred kam leverer et tilstrækkeligt højt afkast, når man tager højde for, at deres investeringer typisk er gearet betydeligt mere, end hvad man ser på det børsnoterede marked. Tager man højde for denne gearing og for, at investeringen er forholdsvis illikvid, er det ikke alle fonde, der leverer et tilstrækkeligt højt afkast. Omvendt anerkender jeg også, at kapitalfonde er mindre følsomme over for eksterne chok i økonomien, og det bevirker, at de ikke oplever en tilsvarende reduktion i deres værdi, når det børsnotede marked falder. Det er absolut en positiv egenskab, som mange investorer sætter pris på, slutter Anders Svennesen. Sampension er glad for aktier Henrik Olejasz Larsen har arbejdet i ledende stillinger i den finansielle sektor og investeringsverdenen i over 20 år og har de sidste otte år været investeringsdirektør i Sampension, der administrerer pensionsordninger for knap danskere. Her har han ansvaret for en pensionsformue på ca. 195 mia. kr., hvoraf ca. halvdelen er omfattet af garantier eller tilsvarende hensigtserklæringer. Men andelen af markedsrenteprodukter er voksende, og disse ordningers højere risikokapacitet giver frihedsgrader til at skabe et større afkast til kunderne eksempelvis via investeringer i kapitalfonde. Samlet set har vi godt 3 pct. af vores formue bundet i kapitalfonde, hvilket nok er lavt i forhold til en række af vores 18 dvca Årsskrift 2014

19 Samlet set har vi godt 3 pct. af vores formue bundet i kapitalfonde, hvilket nok er lavt i forhold til en række af vores peers. Henrik Olejasz Larsen Investeringsdirektør, Sampension peers som f.eks. Pensam, PKA og PFA. Selvom vi kan se, at de kapitalfonde, vi har investeret i, har givet ca. 100 basispunkter mere i afkast end det børsnoterede marked, har vi som et led i vores investeringsstrategi haft en klart større eksponering mod børsnoterede aktier. Men i takt med at vi forventer højere vækst i den globale økonomi, tror jeg også på, at man med fordel kan øge sin risikoappetit. Det er klart, at kapitalfondes omkostninger er blevet et stigende opmærksomhedspunkt, i takt med at branchen skal offentliggøre sine omkostninger. Vi har da også været i dialog med en række fonde herom og har i første omgang forsøgt at løse problemet ved at deltage i co-investeringer, hvor man oftest helt slipper for at betale management fee. Men det er en forhandling, og vi må anerkende, at nogle fonde leverer varen på trods af høje omkostninger. Vi føler ikke nogen særlig forpligtelse over for det danske marked, da vores primære opgave jo er at skaffe vores kunder et konkurrencedygtigt afkast og det mener vi da også, at vi har gjort hen over årene. Omvendt har vi som så mange andre en naturlig home bias i vores investeringsstrategi, fordi vi har et solidt netværk og følger det danske marked tættere end andre markeder. Det er baggrunden for, at vi holder en andel på ca. 10 pct. danske børsnoterede aktier, og det samme gør sig i nogen grad gældende på det unoterede marked, selvom hovedparten af de danske fonde er for små til os. Vi tror måske også, at mindre danske fonde kan have svært ved at udvikle virksomheder ud over en vis størrelse, hvis der eksempelvis er brug for konsolidering på tværs af landegrænser, og det gør dem ikke nødvendigvis til bedste ejer. Vi har derfor i stort omfang gået efter amerikanske fonde og i nogen grad også de større europæiske og nordiske fonde, og det har vi været yderst tilfredse med. Vi ser også en interessant trend inden for mere specialiserede fonde, hvor man opbygger særlige kompetencer på bestemte områder. Det kan bidrage til at styrke værdien af det aktive ejerskab, omend det kræver fonde af en betydelig størrelse, før det giver mening nok også større, end hvad der kan lade sig gøre i eksempelvis Danmark. Men vi har tiltro til det danske marked, og på den baggrund passer DVK II fint ind i vores strategi, fordi vi får adgang til et interessant segment af virksomheder, som vi ellers ville være afskåret fra. Vi har i det store hele været tilfredse med vores engagement i DVK I, men havde nok foretrukket, at man ikke havde investeret i større fonde som FSN, Polaris og IK. Det er nemlig emner, som ligger inden for vores egne investeringskriterier, og på den måde får vi en dobbelteksponering, som vi finder uhensigtsmæssig. Vi er derfor tilfredse med, at DVK II vil være mindre eksponeret mod større fonde, og så må vi acceptere den øgede risiko, der ligger i, at fonden skal investere i mindre danske kapitalfonde og venturefonde, slutter Henrik Olejasz Larsen. dvca.dk 19

20 TEMA Post-exit study: Hvad sker der med kapitalfondsejede virksomheder under nyt ejerskab? Der er mange myter om kapitalfonde, og en af de mest sejlivede er, at en virksomhed bliver dårligere af at være ejet af en kapitalfond. Det kunne eksempelvis være, fordi virksomheden blev udsultet af kapitalfonden for derved at skabe et afkast. Men er det virkelig muligt at skabe et afkast ved at udsulte en virksomhed? Det kan vi naturligvis ikke uden videre afvise, men ser man på, hvordan kapitalfonde skaber værdi, kan vi slå fast, at forretningsmodellen er at gøre virksomheder sunde og stærke på langt sigt. Det betyder, at virksomhederne også skal kunne skabe et afkast og trives, når de skifter ejer eksempelvis fordi de går på fondsbørsen, bliver solgt industrielt eller bliver solgt til en anden kapitalfond. Men hvad sker der med kapitalfondsejede virksomheder, når de skifter ejer? Hvordan er det gået med salg, EBITDA og personaleomkostninger tre år efter exit? Har virksomhederne fortsat deres vækst, eller er det gået, som myterne forudsiger? Det er almindeligt kendt, at virksomheder får det bedre af at blive ejet af en kapitalfond, og kapitalfonde skaber et højere afkast, end det eksempelvis er muligt at gøre på det børsnoterede marked. Men det har ikke ud fra danske data været undersøgt, hvad der sker med kapitalfondenes virksomheder, efter at de er solgt videre til en ny ejer. Baggrund for studiet Baggrunden for DVCA s treårs post-exit study er en hypotese om, at virksomheder fortsat trives også efter kapitalfondsejerskab hvad angår omsætning, indtjening (EBITDA) og antal ansatte (FTE). 27 virksomheder med en omsætning på over 100 mio. kr. i opkøbsåret er blevet analyseret ved at gennemgå virksomhedernes årsrapporter. Investeringer foretaget før 2000 er ikke medtaget. Seneste exit-år er 2011, således at det er muligt at finde regnskabsdata tre år efter exit. Virksomhederne skal have været under kapitalfondsejerskab i mindst tre år og have tilgængelige regnskabsdata tre år efter exit for at kunne indgå i analysen. Som det fremgår, fortsætter virksomhederne med at vokse betydeligt hvad angår omsætning efter kapitalfondsejerskabet, ligesom væksten i antallet af ansatte stort set også er ens, når man sammenligner under og efter kapitalfondsejerskab. Forskellen opstår, når vi sammenligner EBITDA, for her viser det sig, at det falder marginalt efter kapitalfondsejerskabet. Det fortæller dog ikke andet, end at fokus på indtjening falder en anelse, når man ikke længere er kapitalfondsejet. Men faldet er langtfra alarmerende, og på den baggrund kan det konkluderes, at kapitalfondsejede selskaber vedbliver med at være sunde og stærke, også efter at de er solgt. TABEL 11. VÆKST I OMSÆTNING, EBITDA OG FULDTIDSANSATTE UNDER OG EFTER KAPITALFONDSEJERSKAB Under kapitalfondsejerskab Efter kapitalfondsejerskab Omsætning EBITDA Antal ansatte Omsætning EBITDA Antal ansatte Gennemsnitlig 8,9 10,5 5 8,5 7,8 4,5 vækst (%) 20 dvca Årsskrift 2014

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Kapitalfonde i 2012/13 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde

Kapitalfonde i 2012/13 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde i 2012/13 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde TEMA Afkast i kapitalfonde DVCA-begivenheder i 2012 Januar De såkaldte

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

2013/14. Kapitalfonde i TEMA OM. Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde dvca.dk 1

2013/14. Kapitalfonde i TEMA OM. Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde dvca.dk 1 Danish Venture Capital and Private Equity Association TEMA OM Kapitalfonde i Virksomhedssalg Udenlandske investorer Kapital til underskoven 2013/14 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

"Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt afkast til Axcels investorer"

Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt afkast til Axcels investorer Axcel som en del af oplevelsesøkonomien? Joachim Sperling CKO, 7. juni 2011 Axcels grundidé "Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Kapitalfonde i 2011/12 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde

Kapitalfonde i 2011/12 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde i 2011/12 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde TEMA Danmark som investeringsland Væsentlige begivenheder for DVCA

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010

HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010 JEPPE JESSEN, CEO / JRJ@CORVENAS.COM / +45 22 93 25 96 HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010 CORVENAS 1 DAGENS EMNER Er der interesse

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen Ansvarlig lån - initieret af Danske koncernen Risikovillig kapital V/Direktør Erhverv Søren Jan Nielsen 08-06-2015 Nogle Fortsat virksomheder lav vækst har - SMV erne behov for mere vigtige kapital for

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Tirsdag 24. november 2015, Tivoli Congress Center, København På Børsen Mergers & Acquisitionskonference

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Juni 2015

FAIF nyhedsservice. Juni 2015 FAIF nyhedsservice Juni 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de regler der gælder, når en fond (AIF) foretager nye investeringer, herunder kravet om obligatorisk due diligence, opbevaring

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder DECEMBER 2013 Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske ventureinvestorer har de seneste 10-15 år investeret milliarder af kroner i danske it-virksomheder.

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kapitalfonde i 2010/11

Kapitalfonde i 2010/11 Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde i 2010/11 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde DVCA-begivenheder i 2010 Februar 2010 Regeringen offentliggør arbejdsprogrammet

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt 11 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt 13 Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013 Fremtidens penge Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013 PensionDanmark den korte version 633.000 medlemmer 27.700 virksomheder 10,7 mia. kr. er indbetalt i 2012 4 mia. kr. er udbetalt i 2012 Formue 2012:

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi.

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi. NASDAQ OMX Copenhagen A/S nr. 94 / 2012 Birkerød, 27. april 2012 CVR. nr. 29 24 64 91 www.berlin3.dk Berlin III A/S Selskabets nye strategi. Som nævnt i tidligere selskabsmeddelelser skal bestyrelsen herved

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 09 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 17 Indhold Indledning Danske obligationsafdelinger Dannebrog, Fonde, Indeksobligationer, Korte

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work Guide til selvangivelsen 12 Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt Knowledge at work 2 DANSKE INVEST Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen

Læs mere

En ulykke kommer sjældent alene

En ulykke kommer sjældent alene En ulykke kommer sjældent alene - Risikoen ved det faste driftssted for udenlandske investorer Af Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte og Jesper Anker Hansen, Deloitte. 1. Indledning Det siges, at ulykker

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Krav og forventninger fra eksterne investorer

Krav og forventninger fra eksterne investorer Krav og forventninger fra eksterne investorer 1 Dagsorden Værdiskabelse Struktur Ledelse Hvem Gode erfaringer 2 Hvem er vi? Greystone Capital A/S Privatejet investeringsselskab etableret 2007 Langsigtet

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

Fremgang i Sampension

Fremgang i Sampension PRESSEMEDDELELSE, 17. august 2015 Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2015 Fremgang i Sampension Adm. direktør i Sampension, Hasse Jørgensen: 2015 har på mange måder været godt for Sampension og kunderne. Øgede

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere