Rapport om. praksis på tilgængelighedsområdet, jf. arkivlovens 39, stk. 3, for perioden. 1. januar december 2009

Transkript

1 Rapport om praksis på tilgængelighedsområdet, jf. arkivlovens 39, stk. 3, for perioden 1. januar december 2009 Rapport XVII

2 Indhold: Indledning... 3 Aflevering af arkivalier... 4 Fastlæggelse af længere tilgængelighedsfrist, jf Pet-kommissionens retsbøger... 5 Nationalbanken... 5 Miljøstyrelsen... 6 Praksis vedrørende dispensationer Sagsbehandlingstider i Statens Arkiver og hos myndigheder... 7 Hovedtal for 2009: Tilladelser og afslag... 7 Afslag, partshøring og remonstration... 9 Kommuner og kommunale offentlige arkiver A. Kommuner B. Kommunale offentlige arkiver Betingelser for størst mulig åbenhed Bilag Bilag 1: Sagsbehandlingstider Statens Arkiver (Hele 2009) Bilag 2: Tilgængelighedsstatistik for Statens Arkiver Bilag 3: Regester af afslag

3 Indledning I henhold til 39, stk. 1, i arkivloven nedsætter kulturministeren et udvalg, som skal vurdere de offentlige arkivers og myndighedernes praksis på tilgængelighedsområdet. I arkivlovens 39, stk. 3, fastsættes, at udvalget udøver sin virksomhed på grundlag af en årlig rapport om tilgængelighedspraksis. Rapporten udarbejdes af rigsarkivaren, der kan indhente oplysninger om tilgængelighedspraksis fra de myndigheder, der er omfattet af arkivloven. Rigsarkivarens rapport skal således omhandle tilgængelighedspraksis såvel hos de offentlige arkiver, dvs. Statens Arkiver og kommunale arkiver, jf. arkivlovens 2, som hos de myndigheder, der er omfattet af arkivloven. 3

4 Aflevering af arkivalier I henhold til arkivlovgivningen skal statslige arkivalier afleveres til Statens Arkiver inden de er 30 år gamle, med mindre modstående hensyn gør sig gældende. Den almindelige tilgængelighedsfrist blev sænket til 20 år i 2002, og en reduktion af det herved opståede spænd mellem tilgængelighedsfrist og afleveringstidspunkt indgik som resultatktrav i resultatkontrakten for I Statens Arkivers aktivitetsplan for årene , cirkulære nr. 8 af 19. januar 2006, hvor den hidtidige 10-års turnus for myndighedernes aflevering af arkivalier blev erstattet af en 5-års turnus, fastsattes som hovedregel, at alle arkivalier, der nærmer sig 20 års alder, omfattes af aflevering. Herved tilvejebringes der planmæssig sikkerhed for, at alle arkivalier fremover er afleveret, når de er mellem 20 og 25 år gamle. Herudover tilstræber Statens Arkiver aftale med myndighederne om aflevering af alle papirarkivalier, som er ca. 15 år gamle på afleveringstidspunktet, forudsat afleveringen kun omfatter arkivalier, som skal bevares, arkivalierne ikke er i hyppig administrativ brug, og Statens Arkivers magasinplads er tilstrækkelig. Som nævnt i rapporten for 2008, vil der i 2010 være nået overensstemmelse mellem den almindelige tilgængelighedsfrist på 20 år og afleveringstidspunktet, således at statslige myndigheders arkivalier som altovervejende hovedregel vil være afleveret til Statens Arkiver, før de har opnået 20 års alder, med de undtagelser i form af udskudt aflevering der besluttes i medfør af bestemmelserne herom. 4

5 Fastlæggelse af længere tilgængelighedsfrist, jf. 27. Pet-kommissionens retsbøger Justitsministeriet anmodede i brev af 30. september 2009 om, at der for PET-Kommissionens retsbøger fastsættes en særlig længere tilgængelighedsfrist på 60 år. Anmodningen begrundedes med, at retsbøgerne i meget vidt omfang indeholder oplysninger om enkeltpersoners private/personfølsomme forhold og oplysninger, som det er nødvendigt at beskytte af hensyn til statens sikkerhed og PET s fremtidige arbejdsmuligheder, herunder samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester. Statens Arkiver tiltrådte den 9. oktober 2009 på baggrund af de ovennævnte forhold en 60 års tilgængelighedsfrist, jf. arkivlovens 27, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, for retsbogen Den særlige tilgængelighedsfrist medfører, at Statens Arkiver inden for fristen vil forelægge spørgsmål om imødekommelse af konkrete anmodninger om adgang til nævnte retsbøger for Justitsministeriet med henblik på samtykke. Der vil således indtil 2069 ikke kunne meddeles adgang til benyttelse af PET-kommissionens retsbøger, uden at Justitsministeriets samtykke foreligger. Nationalbanken Nationalbanken har i forbindelse med aflevering af bankens arkiv anmodet om fastsættelse af en en række særlige tilgængelighedsfrister på 30 til 60 år for dele af bankens arkivalier. De enkelte frister fremgår af nedenstående skema. Arkivskaber Arkivserie Pakke Tilgængelighedsfrist Den Kongelige Mønt Working Group Mint Directors år Nationalbanken, Korrespondance med 1-27 Pengepolitisk kontor pengeinstititter Nationalbanken, Torben Valutafonden og Verdensbankens møde 17 Friis embedsarkiv i København 1970 Den Kongelige Mønt Journalsager og 60 år Hovedkassen Journalsager år Hovedkassen Journalsager og 7 60 år Personale- og Gagereglementer år Organisationskontoret Personale- og Journalsager, Organisationskontoret 7 og år Organisationskontoret Seddelfaget Politirapporter år Seddelfaget Journal år Seddelfaget Bilag til journalen år Sekretariatet Færøernes Realkreditinstitut år 1977 Århus Filial Sagsarkiv, ikke-principielle sager år 5

6 Rigsarkivaren godkendte ved breve af 23. marts 2009 og 23. oktober 2009 fastsættelsen af de nævnte frister. Nationalbanken anmodede i brev af 6.oktober 2009 om forlængelse af tilgængelighedsfristen til 60 år for arkiveringsversionen af bankens elektroniske arkiv , begrundet med de hensyn, der nævnes i arkivlovens 27, stk. 2, nr. 2 og 4, op henset til bankens særlige status nr. 6 sammenholdt med nr. 5, idet der i arkiveringsversionen indgår dokumenter af højst fortrolig karakter. Det er på grund af den facetplan, som er anvendt til arkivets opbygning, ikke muligt at udskille eller identificere de fortrolige dokumenter nærmere. Det drejer sig bl.a. om dokumenter vedrørende bankens internationale forpligtelser, dokumenter vedrørende valutakurspolitik, seddelmateriale, bygningssikkerhed mv. Den eneste måede, hvorpå den enkelte dokumenters fortrolighed vil kunne konstateresm vil være ved gennemsyn af hele arkiveringsversionen. I forhold til behandling af konkrete spørgsmål om tilgængelighed til bankens arkiv vil et sådant gennemsyn kræve et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Rigsarkivaren tiltrådte på baggrund af de ovennævnte forhold den 7. oktober 2009, at der fastsættes en 60 år tilgængelighedsfrist for den arkiveringsversion af Nationalbankens elektroniske arkiv , der afleveres til Rigsarkivet. Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen anmodede den 18. august 2009 om fastsættelse af en særlig tilgængelighedsfrist på 60 år, jf. arkivlovens 27, stk. 1, nr. 5, for en række saggrupper i styrelsens journalarkiver , , , , og 2006ff. Det drejer sig om godkendelsessager, der indeholder oplysninger om stofsammensætninger i plantebeskyttelsesmidler. Rigsarkivaren tiltrådte med brev af 25. august 2009 forlængelsen af tilgængelighedsfristen. 6

7 Praksis vedrørende dispensationer. Sagsbehandlingstider i Statens Arkiver og hos myndigheder For de tilfælde, hvor Statens Arkiver selv træffer afgørelse om dispensation fra tilgængelighedsfristerne, fastsætter arkivlovens 36 en svarfrist på 15 dage. I de tilfælde, hvor der kræves samtykke fra den afleverende myndighed, skal der senest ekspederes inden for 50 dage, idet Statens Arkiver kan have brug for indtil 15 dage til arkivundersøgelser, myndigheden derefter 30 dage, hvorefter Statens Arkiver har indtil 5 dage til ekspedition af afgørelsen. Går den hørte myndigheds afgørelse ud på et afslag, foretager Statens Arkiver partshøring af ansøgeren, før der meddeles en endelig afgørelse. Statens Arkiver anmoder i den forbindelse ansøgeren om at afgive sin eventuelle udtalelse inden for en frist på 30 dage. Sagsbehandlingstiderne er beregnet på grundlag af oplysninger i Statens Arkiver elektroniske journalsystem. Den største del af ansøgningerne er behandlet inden for de fastsatte tidsfrister. En oversigt over sagsbehandlingstiderne bringes som bilag 1. Det fremgår her, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for adgangssager, der afgøres af Statens Arkiver alene, i 2009 har været 8,6 dage, en væsentlig forøgelse i forhold til Den ovennævnte frist på 15 dage er noteret som overskredet i 197 ud af de 2390 sager, beregningen bygger på. I forhold til 2008 er der tale om væsentlige stigninger, såvel i selve antallet af sager som i det antal tilfælde, hvor 15-dagsfristen ikke er overholdt. Hvor behandlingen af sagen har krævet indhentning af samtykke fra andre myndigheder, har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for Statens Arkiver og myndighederne tilsammen i 2009 været 22,3 dage mod 43,7 dage i I 44 sager, som samtlige er behandlet ved Rigsarkivet, har sagsbehandlingstiden ligget over 45 dage. Det skal understreges, at der er tale om en opgørelse af sagsbehandlingtidens længde. Der er således ikke i denne forbindelse skelnet mellem de tilfælde, hvor en myndighed før udløbet af 30 dages fristen har givet Rigsarkivet meddelelse om en forventet længere sagsbehandlingstid og således overholdt bestemmelsen i arkivlovens 37, og tilfælde, hvor Rigsarkivet ikke har modtaget en sådan meddelelse inden 30 dages fristens udløb. Rigsarkivets erindrer myndigheder, der efter 30 dage ikke har svaret på en anmodning om samtykke, jf. arkivlovens samt 37, om anmodningen. For så vidt angår sager, der rejses som en tilgængelighedssag, men som ikke fører til behandling af et konkret adgangsspørgsmål, var Statens Arkivers sagsbehandlingstid i gennemsnit 13,7 dage i 2009 mod 4,7 dage i Overskridelse af 15 dages fristen forekom i 137 af 1660 tilfælde. Der er her tale om en væsentlig stigning i antallet af overskridelser af sagsbehandlingsfristen i forhold til 2008, men tillige om knap en fordobling i antallet af sager. Hovedtal for 2009: Tilladelser og afslag I lighed med de foregående år har sagsbehandlerne i Statens Arkiver i 2009 ført særskilt statistik over modtagne ansøgninger og disses behandling. Statistikken er opbygget på samme måde som i de tidligere rapporter. Optællingerne baserer sig på oplysninger fra sagsbehandlerne. Den omfatter 7

8 de afgørelser, der er truffet over for den enkelte ansøger, uanset at der i visse tilfælde, f.eks. i forbindelse med større forskningsprojekter, kan være tale om det samme arkivmateriale. For offentlige arkivaliers vedkommende blev i Statens Arkiver givet 3294 tilladelser (2008: 2931) og 65 afslag (2008: 46), i alt 3359 afgørelser (2008: 2977). Regnes private arkivalier med, er der i 2009 givet i alt 3562 adgangstilladelser og 86 afslag, hvilket vil sige, at 3648 ansøgninger er blevet realitetsbehandlet (2008: 3301). Til de i alt 3648 afgørelser, der er truffet i 2009, føjer sig 1546 henvendelser om dispensationer, der ikke har givet anledning til afgørelser om tilgængelighed, f.eks. hvor arkivalierne har været umiddelbart tilgængelige, hvor eftersøgte arkivalier ikke eksisterer m.v. I de tilfælde, hvor et afslag er blevet omgjort, tælles såvel det oprindelige afslag som den senere imødekommelse med som separate afgørelser. Statens Arkiver behandlede i alt 95 sager om arkivadgang, der drejede sig om offentlige arkivalier, yngre end 20 år. 94 ansøgninger blev imødekommet, 1 afslået. I 2009 behandledes i alt 23 ansøgninger om adgang til arkivenheder, der indeholder sager inden for strafferetsplejen, og som var over 20, men under 50 år gamle. 22 ansøgninger blev imødekommet og 1 afslået. Der blev af Statens Arkiver givet 3087 dispensationer fra 75 års fristen efter arkivlovens 23, stk. 1, mens 45 ansøgninger blev afslået. For så vidt angår arkivalier, for hvilke der er fastsat en særlig tilgængelighedsfrist, jf. arkivlovens 27, stk. 1, blev der af 84 ansøgninger afslået 18 og imødekommet 66. Der henvises til bilag 2. Udviklingen i tilladelser og afslag for offentlige arkivalier : Tilladelser i alt Afslag i alt Afslag i % 3,3 3,7 3,2 3,2 3,2 3,5 2,8 2,0 3,3 1,5 1,9 Kilde: Sagsbehandlerindberetninger I forhold til det samlede antal afgørelser er andelen af afslag således faldet til niveauet for Som det fremgår af nedenstående tabel, er faldet jævnt fordelt mellem de forskellige kategorier. Om der er tale om statistisk signifikans er imidlertid, da tallene er for små til at være repræsentative, anledning til at nære tvivl om. Derimod synes den nærmest traditionelle fordeling at vise, at de skøn, der udøves i forbindelse med sagsbehandlingen, stadig er i overensstemmelse med den politiske målsætning med arkivlovens tilgængelighedsbestemmelser. 8

9 Specifikation af tilladelser og afslag for udvalgte kategorier: Statens sikkerhed m.v. ( 27) Tilladelser Afslag Strafferetspleje ( 24) Tilladelser Afslag * 8* Enkeltpersoners private forhold Tilladelser Afslag Kilde: Sagsbehandlerindberetninger * Tallene gælder hele I første halvår 2007 behandledes 128 ansøgninger om adgang til arkivenheder, som indeholder sagen inden for strafferetsplejen. Af disse blev 114 imødekommet og 8 afslået. I andet halvår 2007, dvs. efter ikrafttrædelse af den ændrede 24 behandledes 37 ansøgninger, der drejede sig om under 50 år gamle sager indenfor strafferetsplejen, og som alle blev imødekommet. Afslag, partshøring og remonstration Alle afslag er givet med anvisning af ankemulighed. Hvor et afslag er meddelt af et landsarkiv, kan afgørelsen indbringes for rigsarkivaren. I tilfælde, hvor en ansøgning ikke har kunnet imødekommes ved, at en myndighed ikke har fundet at kunne meddele samtykke hertil, jf. 33 i arkivloven, har Statens Arkiver forelagt ansøgeren myndighedens begrundelse og opfordret ansøgeren til at fremkomme med sine eventuelle supplerende eller korrigerende bemærkninger. Har denne partshøring ikke efter 30 dage givet anledning til reaktion fra ansøgeren, er der meddelt ansøgeren endeligt afslag. Hvor ansøgeren i partshøringen er fremkommet med udtalelse, er udtalelsen forelagt for den pågældende myndighed med anmodning om genovervejelse på baggrund af ansøgerens udtalelse. Afslag, som er blevet omgjort som følge af anke eller remonstration, er i regesterne over afslag (bilag 3) mærket med *. 9

10 Kommuner og kommunale offentlige arkiver A. Kommuner Statens Arkiver har udsendt spørgeskema til samtlige kommuner med anmodning om oplysning om, hvorvidt kommunen i løbet af 2009 har modtaget henvendelser om arkivadgang, og i givet fald hvormange anmodninger om arkivadgang efter arkivloven er blevet imødekommet, og hvor mange afslået. I det sidste tilfælde er kommunen anmodet om at angive begrundelsen for afslaget. I nedenstående skema er anført de 18 kommuner, som ikke driver eget offentligt arkiv, og som har angivet at have modtaget anmodninger om arkivadgang efter arkivloven i De 70 kommuner, der har angivet ikke at have modtaget sådanne henvendelser, er ikke anført i skemaet. Kommune Antal Imødekommet Bemærkning Brøndby 2 2 Fanø 1 1 Favrskov 4 4 Fredericia 1 1 Glostrup Greve 2 2 Ikke imødekommet, da Guldborgssund 1 0 materialet lå til tørring Hedensted 3 3 Helsingør 1 0 Materialet fandtes ikke Holstebro 2 2 Horsens 1 1 Høje-Taastrup Årsag ikke angivet Lemvig 4 4 Middelfart 5 5 Randers 4 4 Solrød 1 1 Vordingborg 1 0 Materialet fandtes ikke Århus I alt Kilde: Indberetninger fra kommunerne Ingen af de anmodninger, der er behandlet af de kommunale forvaltninger i 2008, har ført til egentligt afslag. En række kommuner har oplyst, at visse anmodninger ikke har kunnet behandles, da kommunen ikke var i besiddelse af det materiale, anmodningen gjaldt. I et enkelt tilfælde var materialet ikke tilgængeligt p.g. af en vandskade. 10

11 B. Kommunale offentlige arkiver For så vidt angår de kommunale offentlige arkiver er der for 2009 tale om et fald i det samlede antal af anmodninger om adgang til ikke umiddelbart tilgængelige offentlige arkivalier. Stadsarkiv Antal ansøgninger Tilladelser Afslag Tilladelser Afslag Tilladelser Afslag Ballerup Bornholm 0 Egedal 2 2 Esbjerg 6 6 Frederiksberg Frederikshavn 0 Frederikssund 0 Furesø 1 1 Gladsaxe Haderslev 4 4 Hjørring 5 5 Holbæk 0 Kolding 1 1 København Lyngby- Taarbæk 0 Næstved 0 Odense 5 5 Roskilde Rudersdal 0 Silkeborg 4 4 Slagelse 1 1 Skive 0 Taarnby 0 Vejle Aalborg I alt Kilde: Indberetning fra de kommunale offentlige arkiver Kun to anmodninger, behandlet af Vejle Byarkiv, er blevet mødt med afslag. Det drejede sig to anmodninger om adgang til folkeregisterkort med det formål at identificere eventuelle halvsøskende. Samtlige stadsarkiver har angivet, at alle anmodninger er behandlet inden for 15 dages fristen, jf. arkivlovens

12 Betingelser for størst mulig åbenhed Der er ikke i 2009 været forekommet drøftelser af principiel karakter om bestemmelserne om tilgængelighd i arkivloven. Det kan nævnes, at Offentlighedskommissionen i sin betænkning 1510/2009 foreslog, at der indføres en egentlig pligt til journalisering hos statslige forvaltningsmyndigheder samt hos kommunale og regionale enheder, der kan henregnes til den kommunale og regionale centralforvaltning (Betænkningen, s. 869). Efter kommissionens opfattelse vil det overblik, der skabes med journaliseringen over en forvaltningsmyndigheds sager og dokumenter, formindske.. risikoen for, at sagerne og dokumenterne går tabt, navnlig efter at de ikke længere tjener et administrativt formål. Dette har særlig betydning i forhold til de sager og dokumenter, der i overensstemmelse med arkivreglerne, skal afleveres til arkivmyndighederne med henblik på arkivering. Journaliseringen tjener således også arkivmæssige (bevaringsmæssige) hensyn. (Betænkningen, s. 866). Statens Arkiver har gjort Justitsministeriet opmærksom på de bestemmelser om statslige myndigheders journalisering, der er fastsat i medfør af arkivloven, og henstillet, om ikke et eventuets tilsyn med overholdelsen af den foreslåede pligt til journalisering bør henlægges til Statens Arkiver. Justitsministeriet og Kulturministeriet har efter overvejelse ikke fundet anledning til at henlægge en sådan kontrol til Statens Arkiver. 12

13 Bilag Bilag 1: Sagsbehandlingstider Statens Arkiver (Hele 2009) Tilgængelighed - arkivbesluttet: RA-b&k RA- pub.afd Landsarkivet for Landsarkivet for Landsarkivet for Landsarkivet for Erhvervsarkivet Dansk Data Statens Arkiver Sjælland mm. Fyn Nørrejylland Sønderjylland Arkiv I alt Antal sager heraf med overholdt tidsfrist heraf med overskreden tidsfrist Antal overskredne i pct - 9,63 15,02 2,24 0,29 6,35 0,00-8,24 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid. 0,00 9,48 10,28 5,04 6,52 5,11 2,56 0,00 8,65 Tilgængelighed - med høring: Antal sager heraf med overholdt tidsfrist heraf med overskreden tidsfrist Antal overskredne i pct - 14,43 0,00-0, ,64 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid. 0,00 24,33 11,50 0,00 7,71 0,00 0,00 0,00 22,30 Tilgængelighed - med afvisningssvar: Antal sager heraf med overholdt tidsfrist heraf med overskreden tidsfrist Antal overskredne i pct - 5,14 14,31 1,25 2,05 48, ,25 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid. 0,00 11,72 17,77 6,44 8,84 50,66 0,00 0,00 13,72 Kilde: Statens Arkivers journalsystem 13

14 Bilag 2: Tilgængelighedsstatistik for Statens Arkiver 2009 TILGÆNGELIGHEDSSTATISTIK Hele Statens Arkiver Periode: Hele året 1. Antal tilladelser 1a Antal ikke Tilladelse Heraf på Antal behand- Dispensationstype meddeles af: RA LAK LAO LAV LAÅ EA DDA Samlet dokumentniveau afslag lede ansøgninger A: 22, stk. 1 (yngre end 20 år) B: 23, stk. 1 (yngre end 75 år) Afleverende myndighed/ Rigsarkivaren Rigsarkivaren C: 27 (særlig fastsat frist) D: 23, jf. 33 (rent private forhold) E: 24 (strafferetspleje, yngre end 50 år) F: 25 (yngre end 50 år) G1: 23 (folketællinger under 75 år) Afleverende myndighed/ Rigsarkivaren Datatilsynet / Rigsarkivaren Afleverende myndighed/ Rigsarkivaren Afleverende myndighed/ Rigsarkivaren Rigsarkivaren H: 20 stk. 2 (materiale ældre end 30 år, Afleverende myndighed/ som endnu ikke er afleeret til Statens Arkiver) Rigsarkivaren Offentlige arkiver i alt Donator P1: Privatarkiver P2: Privatarkiver Rigsarkivaren Offentlige og private arkiver tilsammen

15 Bilag 3: Regester af afslag 2009 Kategori A (arkivalier : A (RA , 7. maj 2009) Til brug for udarbejdelse af fremstilling i form af universitetsspeciale i historie ønskede ansøger at benytte mødereferaterne fra Udenrigspolitisk Nævn Dette materiale er fristforlænget til 30 år, og Udenrigsministeriet giver ikke samtykke til adgang en bloc, men kun til oplysninger om veldefinerede temaer. Ansøger udpegede aldrig sådanne velafgrænsede temaer. Kategori B: B (RA , 21. januar 2009) Til brug for personlig oplysning om nærmeste familie blev der ansøgt om adgang til to faderskabssager vedr. henholdsvis ansøgerens farmor og mormor. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred. B (RA og , 10. februar 2009) Til brug for en biografi om to nulevende personer ønskedes adgang til kort i Centralkartoteket med tilhørende kildemateriale vedr. de pågældende personer. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred. Rigsarkivet begrundede yderligere, at det for benyttelsen af materialet til det angivne formål ikke ville være muligt at opstille vilkår, der i passende omfang ville kunne yde en adækvat beskyttelse af privatlivets fred hos de pågældende personer. B (RA , 2. marts 2009) Til brug for personlig oplysning om nærmeste familie ønskedes adgang til kort i Centralkartoteket vedr. en onkel og til oplysninger om retssagen imod ham. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til privatlivets fred vedr. de personer, der er nævnt i materialet, og disses nærmere pårørende. Rigsarkivet gjorde ansøgeren opmærksom på, at da onklen var død, ville der kunne opnås adgang, hvis onklens eventuelle efterkommere ville give samtykke. B (RA , , , , , , 4. marts 2009) Med henblik på eftersøgning af biologisk far ønskedes adgang til sager i Udenrigsministeriets og Rigsadvokatens arkiver om danske i tysk krigstjeneste Da det ikke kunne oplyses, hvorvidt faderen var afgået ved døden, blev ansøgningen afslået. Afslaget begrundedes med beskyttelse af privatlivets fred hos den eftersøgte fader samt dennes eventuelle andre pårørerende. B (RA , 4. marts 2009) Der ønskedes adgang til eventuelt materiale i Forsvarets Arkivers Besættelsestidssamling om Frikorps Danmark om ansøgers farmors bror. Samlingen består af materiale om personel i forsvaret, der gjorde tjeneste i bl. a. Frikorps Danmark. Da den pågældende tilsyneladende ikke havde gjort tjeneste i det danske forsvar, ansås det for usandsynligt, at han ville kunne findes i det nævnte materiale. Rigsarkivet gav afslag og begrundede det med hensynet til privatlivets fred hos de personer, der er nævnt i materialet, og disses nærmeste pårørende. Rigsarkivet gjorde ansøgeren opmærksom på, at der kunne søges om adgang til et eventuelt kort på den pågældende i 15

16 Centralkartoteket, men at adgang ville forudsætte, at frikorpsmandens eventuelle efterkommere gav samtykke dertil. B (RA , 5. marts 2009)* Der ønskedes adgang til Rigshospitalets Fødeafdeling A s fødejournal for 1945 i relation til ansøgers mors adoption. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til privatlivets fred vedr. moderen og dennes mor. Rigsarkivet gjorde ansøgeren opmærksom på, at der ville kunne opnås adgang, hvis moderen ville give samtykke dertil. Da moderen efterfølgende gav samtykke, fik ansøgeren adgang. B (RA , 18. marts 2009) Til brug for oplysning om nærmeste familie ønskedes adgang til fem dødsattester vedr. fjernere familiemedlemmer som mors fætter og mormors brors kone o.l. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred. B (RA , 25. marts 2009) Der ønskedes adgang til domsudskrifter i sager vedr. Waffen-SS, Regiment Danmark, SS-Division Wiking m. m. i Rigsadvokatens P-sag om ansøgers farfar. Det fremgår ikke af P-sagen, at den pågældende blev dømt. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred hos de personer, der er nævnt i materialet, og disses nærmeste pårørende. Rigsarkivet gjorde ansøgeren opmærksom på, at der kunne søges om adgang igen, hvis vedkommende kunne påvise, at der var sket domfældelse. B (RA , 19. maj 2009) Til brug for personlig oplysning om mors fætter ønskedes adgang til bedømmelser afgivet af Bedømmelsesrådet for Søofficerer. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred. B (RA , 24. juni 2009) Der ønskedes adgang til kort i Centralkartoteket på ansøgers fasters mand. Da Rigsarkivet formodede, at den pågældende stadig er i live, blev der givet afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred hos de personer, der er nævnt i materialet, og disses nærmeste pårørende. Rigsarkivet gjorde ansøgeren opmærksom på, at der ville kunne gives adgang, hvis fasterens mand skriftligt erklærer sig indforstået hermed. Er den pågældende død, ville der kunne opnås adgang, hvis hans efterkommere skriftligt giver deres samtykke dertil. B (RA , 5. august 2009) Til brug for personlig oplysning om nærmeste familie ønskedes adgang til Indenrigsministeriets almindelige lovsag /1946. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred vedr. den person, der ansøgte om indfødsret samt vedkommendes nærmeste pårørende. Rigsarkivarens begrundelse var, at indfødsretssagen intet havde at gøre med de personer, som ansøgeren ønskede oplysninger om. Ansøger indsendte supplerende oplysninger om henvisningen til den pågældende lovsag. Rigsarkivet fastholdt det tidligere givne afslag. Rigsarkivet vejledte ansøgeren om, at den pågældende henvisning ikke var til Indenrigsministeriets almindelige lovsager, men derimod et nummer, som Københavns Politi havde givet sagen i forbindelse med behandlingen af indfødsretsansøgningen. Ansøger havde i øvrigt tidligere fået adgang til den rigtige indfødsretssag. B (RA , 23. september 2009) 16

17 Til brug for personlig oplysning ønskedes adgang til Udenrigsministeriets journalsag om ansøgers mormors fætter. Da sagen indeholder stærkt personfølsomme oplysninger om en række navngivne personers private forhold, blev der givet afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred hos de personer, der er nævnt i materialet, og disses nærmeste pårørende. B ( , 1. oktober 2009) Til brug for personlig oplysning om ansøgers morfar ønskedes tilladelse til at benytte Rigsadvokatens P-journalsag om en række for landsskadelig virksomhed anklagede personer, herunder ansøgerens morfar. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred hos de øvrige personer, der er nævnt i sagen, og disses pårørende. Materialet består af en omfattende fortegnelse over personer mistænkt for værnemageri. Ansøgeren havde fået tilladelse til at benytte en P-journalsag, som udelukkende omfattede morfaderen. B ( , 5. oktober 2009) Til brug for en fremstilling om en arrestation foretaget af Gestapo og en navngiven stikkers medvirken hertil blev der ansøgt om tilladelse til at benytte Stockholmarkivet, Sager XVIIIb/V1. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred vedr. de øvrige personer, der er nævnt i sagen, og disses pårørende, idet materialet består af omfattende registreringer af personer mistænkt for samarbejde med besættelsesmagten. Ansøger fik tilladelse til at benytte Politiets Efterretningstjeneste, Aflytninger af Gestapos telefon i Helsingør 6/ / Det vurderedes, at ansøger ikke ville få oplysninger fra registreringerne i Stockholmarkivet, der ikke allerede fremgik af de nævnte telefonaflytninger. B ( , 5. oktober 2009) Til brug for personlig oplysning ønskede en tysk statsborger tilladelse til at se sin fars der var tysk soldat i Danmark faderskabssag i Justitsministeriets række af faderskabssager mellem tyske soldater og danske kvinder. Ansøgeren ønskede oplysninger om sin søster. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred vedr. den berørte part, søsteren. Rigsarkivet videresendte i øvrigt ansøgers henvendelse til Familiestyrelsen. Styrelsen har mulighed for at underrette den danske søster om den tyske familie. B (RA , 2. december 2009) Til brug for kontaktforsøg vedr. en bortadopteret kusine ønskedes adgang til Justitsministeriets adoptionssag. Rigsarkivet gav afslag af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred vedr. dem, der er nævnt i sagen og disses pårørende. Ansøger blev desuden vejledt i, at vedkommende allerede på baggrund af de oplysninger, som vedkommende var i besiddelse af, havde mulighed for at finde den bortadopterede. B (LAK , 25. februar 2009) Ansøgning (formål: personlig oplysning/slægtsforskning) om adgang til mormors skilsmisse fra hendes 3. eller 4. mand, København Landsarkivaren gav afslag, fordi ansøger ikke er efterkommer efter begge sagsparter. B (LAK , 27. februar 2009) Ansøgning (formål: personlig oplysning/slægtsforskning) om adgang til mors fraskilte mands næste skilsmisse, Københavns Amt Landsarkivaren gav afslag, fordi ansøger ikke er efterkommer efter begge sagsparter. 17

18 B (LAK , 28. februar 2009) Ansøgning (formål: slægtsforskning) om adgang til mormors skilsmisse, København Landsarkivaren gav afslag, fordi ansøger ikke er efterkommer efter begge sagsparter. B (LAK , 2. marts 2009) Ansøgning (formål: personlig oplysning) om adgang til halvbrors adoption og mosters skilsmisse, Københavns Amt hhv og Landsarkivaren gav afslag, fordi ansøger ikke er sagspart eller efterkommer af sagsparterne. B (LAK , 16. april 2009) Ansøgning (formål: personlig oplysning/slægtsforskning) om adgang til to kirkebogsindførsler om bror, Kastrup Sogn hhv og Landsarkivaren gav afslag i begge tilfælde, idet ansøgeren ikke kunne fremlægge samtykke fra den afdøde brors søn. B (LAK , 30. april 2009) Ansøgning (formål: offentliggørelse) om til brug som illustration i en bog om danske mordsager at kunne gengive to fotos af mordbrænderen "Bulotti" (V. M. Darazoff), død 1943, som findes i hans patientsag fra Vordingborg Statshospital, nemlig "portrætfotos" af ligets ansigt, taget før kistelåget lukkedes. Landsarkivaren forelagde på grund af formålet ansøgningen for Rigsarkivaren. Resultatet blev et afslag svarende til hidtidig praksis vedrørende offentliggørelse af billeder af lig (selv nok så velklædte og velsoignerede, det være sig dødfundsfotos, gerningsstedsfotos o.a.), hvor afdødes krav på beskyttelse vægtes tungere end andres interesse. B (LAK , 27. maj 2009) Ansøgning (formål: slægtsforskning/kontakt) om adgang til skifter efter ansøgers afdøde hustrus mormors søstre for at identificere afdøde og nulevende efterkommere. Ansøger kunne ud fra kirkebøger kun tids- og stedfæste det ene af de to ønskede skifter, Lyngby 1963, men kunne uden at kende arvingerne ikke fremlægge samtykke fra nogen af disse. Landsarkivaren gav afslag, da ansøger ikke er arving eller efterkommer af arving. Ansøger så herefter forståeligt nok ingen grund til at søge det andet skifte tids- og stedfæstet ved en betalt folkeregisterundersøgelse. B (LAK & LAK , 3. september 2009) Ansøgninger (formål: personlig oplysning) om adgang til Frederikssund Købstadskommunes tilsynsprotokol for plejebørn og Frederikssund Politis alimentationsjournal 1944 for at finde oplysninger om en halvbroder til ansøgeren. Landsarkivaren gav i begge tilfælde afslag, da "der er tale om en halvbroder, og der i begge tilfælde kan forekomme personfølsomme oplysninger yngre end 75 år i forbindelse med Deres halvbroder, der vedrører personer, som ikke kan betragtes som Deres nærmeste familie." B (LAK , 3. september 2009) Ansøgning (formål: personlig oplysning/slægtsforskning) om adgang til to hele arkivserier (-1945 hhv -1969) fra åndssvageanstalten Gammel Bakkehus for at finde oplysninger om en afdød kusine, der var på anstalten Landsarkivaren gav afslag af hensyn til andre klienter og disses pårørende, men foreslog en betalt identifikation og kopiering af eventuelt materiale (-1933, altså over 75 år) om kusinen. B (LAK , 16. september 2009) 18

19 Ansøgning (formål: personlig oplysning) om adgang til afdød mors skilsmissesag ca efter tidligere ægteskab end det med ansøgers far "for at lære og forstå mere om min mors tidligere liv". Ansøgers mors første mand og hans anden hustru er begge døde, men efterlader en søn, hvis navn og adresse er ansøger bekendt, men ansøger ønsker ikke at kontakte ham med henblik på at indhente samtykke. Landsarkivaren gav derefter afslag efter praksis. B (LAK og , 21. oktober 2009) Ansøgning (formål: slægtsforskning) om oplysninger (adresse/flytning/dødsdato) om oldefars søster, enten i form af (1) gratis udlevering, eller i form af (2) adgang til selv at gennemgå forskellige mulige arkivserier fra Gentofte Kommunes Folkeregister. Landsarkivaren har hidtil ud fra materialets karakter afvist adgang til hele folkeregister-arkivserier, dvs at det bliver det enkelte folkeregisterkort, som er den "arkivenhed" (arkivlovens 22 og 29), der skal identificeres for at kunne tages stilling til i adgangssammenhæng. En tidligere forespørgsel fra ansøgerens side var af Landsarkivet blevet mødt med henvisning til indtægtsdækket virksomhed, idet de ønskede oplysninger ikke i sig selv ville frembyde noget fortrolighedsproblem, men ville kunne eftersøges og udleveres uden adgangsvurdering, i analogi med CPR-lovens 49, jævnfør servicedeklarationen for folkeregisterundersøgelser. Denne mulighed ønskede ansøgeren ikke at udnytte og søgte i stedet adgang. Ad (1) fastholdt Landsarkivaren, at Landsarkivet ikke kan påtage sig gratis at gennemgå folkeregistermateriale med henblik på identifikation eller fremfinding af særlige oplysninger, hverken for så vidt angår oplysninger, der udleveres med henvisning til CPR-lovens 49, eller i forbindelse med behandling af ansøgninger om dispensation fra arkivlovens 75 års frist. I den anledning henledtes opmærksomheden på CPR-lovens 51, hvorefter der ved fremfinding af oplysninger i ældre folkeregistermateriale kan kræves dækning af de omkostninger, der er forbundet hermed. Ad (2) gav Landsarkivaren afslag begrundet i folkeregistermaterialets karakter, dvs hensynet til privatlivets fred vedr. de personer ud over den af ansøgeren efterspurgte, om hvis rent private forhold materialet rummer oplysninger. Landsarkivaren oplyste samtidig, at denne afgørelse er truffet efter forelæggelse for Rigsarkivaren, og at den kan ankes til Gentofte Kommune. B (LAO , 23. januar 2009) Anmodning om adgang til fasters patientjournal fra Middelfart Statshospital Afslået af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred hos fasterens efterladte med henvisning til Arkivlovens kapitel 6 23 stk. 1. B (LAV , 30. januar 2009) Ansøger ønskede adgang til halvbroders faderskabssag, Ålborg Stiftamt i Afslag blev givet med henvisning til privatlivets fred hos halvbroderen, hvis interesse i sagen vurderes at være større end ansøgers. B (LAV , 6. november 2009) Der søgtes om adgang til faderskabssagen (Esbjerg Politi 1962) og adoptionssagen (bortadoption, Ribe Amt 1962) i forbindelse med ansøgers eget barns fødsel i 1962, idet hun bl. a. var af den opfattelse, at bortadoptionen i sin tid skete bag hendes ryg. Der blev i første omgang givet adgang til politisagen, og hun blev samtidig orienteret om, hvilke oplysninger en adoptionssag indeholder. Hun fastholdt efterfølgende sin ansøgning om adgang til adoptionssagen. Afslag til adoptionssagen som helhed blev givet dels med den begrundelse, at det af adoptionssagen fremgår, at barnets biologiske forældre ikke må få oplysninger om adoptanterne, dels at privatlivets fred hos de personer, som adoptionssagen omhandler, skønnes at måtte veje tungere end hensynet til ansøgers 19

20 interesse i sagen. Fra adoptionssagen blev der dog givet adgang til to dokumenter, som udgør hendes egne tilsagn om, at bortadoption måtte finde sted. B (LAV , 12. november 2009) En testamentsindsat bobestyrer ansøgte om adgang til faderskabssagen (Århus Amt 1951) vedrørende et i testamentet omtalt særbarn. Ansøger var bekendt med barnets navn og fødselsdata samt moderens navn. Som dokumentation for faderskabet fremsendtes en kopi af bidragsdokumentet, men der blev givet afslag til sagen som helhed med den begrundelse, at hensynet til privatlivets fred hos de i faderskabssagen omtalte personer skønnes at måtte veje tungere end hensynet til ansøgers interesse i sagen. B (LAÅ , 19. januar 2009) Der ansøgtes om adgang til folkeregisterkort fra byer og landsbyer langs jernbanen mellem Skærbæk og Tønder med henblik på identifikation af, hvor to nu afdøde tidligere bekendte boede i perioden Som formål anførtes andet. Da arkivenheder med folkeregisterkort kan indeholde oplysninger om enkeltpersoners private forhold, blev der under hensyntagen til formålet med ansøgningen og hensynet til privatlivets fred givet afslag. Ansøgeren blev gjort opmærksom på, at Landsarkivet på nærmere angivne vilkår kan levere en udskrift fra folkeregisterkortene med oplysninger om adresser m.m. B (LAÅ , 11. marts 2009) Der ansøgtes om adgang til mæglingsprotokol for separations- og skilmissesager i Tønder Amts arkiv med henblik på personlig oplysning om ansøgers mands bedstefar. Da mæglingsprotokollen indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, blev der under hensyntagen til formålet med ansøgningen og hensyn til privatlivets fred givet afslag. B (LAÅ , 11. marts 2009) Der ansøgtes om adgang til folkeregisterkort fra Haderslev 1932 vedrørende oplysninger om ansøgers farfar. Som formål var anført personlige oplysninger om nærmeste familie samt slægtsforskning i almindelighed. Da arkivenheder med folkeregisterkort kan indeholde oplysninger om enkeltpersoners private forhold, blev der under hensyntagen til formålet med ansøgningen og hensynet til privatlivets fred givet afslag. Ansøgeren blev gjort opmærksom på, at Landsarkivet på nærmere angivne vilkår kan levere en udskrift fra folkeregisterkortene med oplysninger om adresser m.m. B (LAÅ , 10. september 2009) Der ansøgtes om adgang til folkeregisterkort vedr. ansøgers oldemor med henblik på personlig oplysning/slægtsforskning. Da arkivenheder med folkeregisterkort kan indeholde oplysninger om enkeltpersoners private forhold, blev der under hensyntagen til formålet med ansøgningen og hensynet til privatlivets fred givet afslag. Ansøgeren blev gjort opmærksom på, at Landsarkivet på nærmere angivne vilkår kan levere en udskrift fra folkeregisterkortene med oplysninger om adresser m.m. B (LAÅ , 25. september 2009) Der ansøgtes om adgang til stambogsoplysninger og sagsakter fra Toftlund Børnehjem vedr. ansøgers mormoders søskende. Formål med ansøgningen blev angivet som personlig oplysning om nærmeste familie. Da materialet indeholder fortrolige oplysninger, der hører under privatlivets fred, og ansøger ikke ansås for nærmeste familie, blev der under hensyntagen til formålet med 20

21 ansøgningen og hensynet til privatlivets fred givet afslag. Da ansøger på læsesalen havde oplyst at være særlig interesseret i udskrivningsdato og sted, blev disse oplysninger vedr. de tre søskende videregivet i afslagsskrivelsen. B (LAÅ , 23. oktober 2009) Der ansøgtes om adgang til sag vedr. bortadoption af halvsøster født i Landsarkivet kunne ikke imødekomme ansøgningen om dispensation fra 75-års-fristen af hensyn til privatlivets fred. Det er i reglen et grundvilkår ved bortadoption, at barnet videregives til mennesker, som er og skal forblive anonyme. Kategori C: C (RA , 20. februar 2009) Til brug for udarbejdelse af fremstilling om det danske forsvars opbygning i årene omkring 1950 ønskede ansøger at benytte Marineattacheen i London, pk. K6. Rigsarkivet gav afslag til følgende læg i pakken: Brussels and North Atlantic Treaties United Kingdom Military Delegation (London), 28 June 1950 (SECRET) Russian merchant ships leaving the Baltic sea og British Naval Mission, Denmark, Vesterport, Copenhagen, 7 August 1946, (SECRET) Passing certain confidential information to the Swedish Navy etc., idet Forsvarsministeriet ikke gav samtykke til adgang. Ministeriets begrundelse for afgørelsen var, at det kun er bemyndiget til at afklassificere britiske dokumenter mrk. CONFIDENTIAL, der er ældre end 30 år, men ikke dokumenter mrk. SECRET. C (RA , 24. februar 2009) Til brug for udarbejdelse af fremstilling i form af universitetsopgave i historie om Socialdemokratiet og den såkaldte dobbeltbeslutning 1979 ønskede ansøger at benytte Udenrigspolitisk Nævns mødereferater november Rigsarkivet gav afslag, men gav tilladelse til at benytte et læg, som Udenrigsministeriet udleverede indeholdende kopi af positivt screenet materiale. Ministeriet begrundede ikke sin afgørelse yderligere end at vedlægge nævnte materiale. C (RA , 17. marts 2009) Til brug for udarbejdelse af fremstilling om tyske torpedobåde i dansk tjeneste ønskede ansøger at benytte Marineattacheen i London, pk. K6. Rigsarkivet gav afslag til følgende læg i pakken: Brussels and North Atlantic Treaties United Kingdom Military Delegation (London), 28 June 1950 (SECRET) Russian merchant ships leaving the Baltic sea og British Naval Mission, Denmark, Vesterport, Copenhagen, 7 August 1946, (SECRET) Passing certain confidential information to the Swedish Navy etc., idet Forsvarsministeriet ikke gav samtykke til adgang. Ministeriets begrundelse for afgørelsen var, at det kun er bemyndiget til at afklassificere britiske dokumenter mrk. CONFIDENTIAL, der er ældre end 30 år, men ikke dokumenter mrk. SECRET. C (RA , 16. april 2009) Til brug for en fremstilling om G.A.L. Thorsens stålvask ønskedes tilladelse til at offentliggøre en tegning af pressen i en artikel i Erhvervshistorisk Årbog. Ansøger havde tidligere fået adgang til Patent- og Varemærkestyrelsens patentansøgning, 4261/1955, hvori tegningen befinder sig. Patentog Varemærkestyrelsen havde dog betinget sig, at materialet ikke måtte kopieres. Det skal bemærkes, at materialet i forbindelse med afleveringen er blevet fristforlænget. Rigsarkivet gav afslag til offentliggørelse, idet Patent- og Varemærkestyrelsen ikke kunne give samtykke til anmodningen. Styrelsen svarede i første omgang, at der i den tekniske litteratur findes tilsvarende 21

22 offentliggjorte tegninger, som ansøger kunne gøre brug af, samt at offentliggørelsen af tegningen iht. ophavsretslovens 1, stk. 2 krævede samtykke fra ophavsmandens arvinger. Ansøger ønskede, at styrelsen genovervejede spørgsmålet, idet de allerede offentliggjorte tegninger af presser til stålvaske var af en sådan karakter, at de ikke kunne anvendes som illustrationer. Ansøger pointerede i øvrigt, at det var nødvendigt at publicere en autentisk illustration. Styrelsens svar var i anden omgang en henvisning til den første afgørelses begrundelser, samt at man bemærkede, at man ikke havde modtaget dokumentation for, at der foreligger samtykke fra ophavsmandens arvinger. C (RA , 12. maj 2009) Til brug for udarbejdelse af fremstilling i form af bog med titlen Trusler og terrorisme ønskedes adgang til Udenrigsministeriet , Gruppeordnede sager 17.Libyen.17 og 17.Libyen.18. Materialet er fristforlænget til 60 år. Udenrigsministeriet samtykkede i adgang til begge sager, men af hensyn til statens sikkerhed og fremmede magter udtog ministeriet visse originale sagsakter og erstattede dem med kopier, hvor passager i teksten var strøget. C (RA , 12. maj 2009) Til brug for udarbejdelse af fremstilling i form af universitetsopgave i historie ønskede ansøger at benytte Udenrigspolitisk Nævns mødereferater Dette materiale er fristforlænget til 30 år, og Udenrigsministeriet giver ikke samtykke til adgang en bloc, men kun til oplysninger om veldefinerede temaer. Ansøger udpegede aldrig sådanne velafgrænsede temaer. C (RA og , 19. maj 2009) Til brug for en fremstilling om det danske forsvars opbygning omkring 1950 ønskedes adgang til Forsvarsministeriet, 1. ktr. A1223, K1-K5 og V1-V3, 6. ktr. A514 og KA68, Saxildudvalget, N1 og 285 og Forsvarsattacheen i Washington, A32, A34 og K. Materiale vedr. Nordatlantisk Traktat. Rigsarkivet gav afslag til hele pk. 285 samt dokumenter i de øvrige pakker, da Forsvarsministeriet ikke kunne give samtykke til anmodningen. Ministeriet begrundede sin afgørelse med, at pk. 285 indeholder en række klassificerede oplysninger vedr. forsvarets anlæg og installationer mv., der fortsat er i drift. Begrundelsen vedr. enkeltdokumenterne i de øvrige pakker var, at der var tale om klassificeret materiale udstedt af fremmede myndigheder. C (RA , 19. maj 2009) Til brug for en fremstilling om det danske forsvars opbygning omkring 1950 ønskedes adgang til Forsvarets Bygningstjeneste, Søværnets Bygningsdistrikt, Etablissementssager A8-A10. Rigsarkivet gav afslag vedr. et enkelt dokument, idet Forsvarskommandoen ikke kunne give samtykke til dets benyttelse. Forsvarskommandoen begrundede sin afgørelse med, at dokumentet indeholder vitale oplysninger om centrale anlæg, der stadigvæk er i operativ anvendelse. C (RA , 19. maj 2009) Til brug for en fremstilling om trusler og terror i Danmark ønskedes adgang til en række sager i Udenrigsministeriets arkiv under gruppe 17, samt en enkelt under gruppe 27. Rigsarkivet gav afslag, da Udenrigsministeriet ikke kunne give samtykke. Ministeriet begrundede sin afgørelse med hensynet til statens sikkerhed og hensynet til fremmede magter. C (RA , 10. juni 2009) Til brug for en fremstilling om det danske forsvars opbygning omkring 1950 ønskedes adgang til Forsvarsattacheen i Paris, K1 (uordnet). Rigsarkivet gav afslag til enkelte dokumenter i pakken, da Forsvarsministeriet ikke kunne give samtykke. Ministeriet begrundede sin afgørelse med, at der var 22

23 tale om klassificerede dokumenter udstedt af fremmede myndigheder, og at ministeriet i henhold til udstederprincippet kun kan afklassificere egne dokumenter. C (RA , 12. juni 2009) Til brug for en fremstilling om trusler og terror i Danmark ønskedes atter adgang til en række sager i Udenrigsministeriets arkiv under gruppe 17, samt en enkelt under gruppe 27. Ansøger havde tidligere under RA ansøgt og fået afslag. Ansøger ønskede nu på grundlag af et møde i Udenrigsministeriet og en tilkendegivelse fra ministeren i Folketinget på ny at søge om adgang til materialet. Rigsarkivet gav afslag, da Udenrigsministeriet ikke kunne give samtykke. Ministeriet fastholdt sin tidligere afgørelse, der var begrundet med hensynet til statens sikkerhed og hensynet til fremmede magter, og oplyste endvidere, at de ansøgte sager ligger uden for ansøgers forskningsprojekt. C (RA , 16. juni 2009) Til brug for en fremstilling om ambassadør Kaj Baagø ønskedes adgang til Udenrigsministeriets gruppeordnede sager, , 400.E.11.Indien og 400.E.11.Indien.5. Rigsarkivet gav afslag til materialet i sin helhed, da Udenrigsministeriet ikke kunne give samtykke. Ministeriet begrundede sin afgørelse med, at materialet var fristforlænget, og at man ikke giver adgang til det en bloc. Ministeriet udleverede såkaldt positivt screenet materiale af, hvad man vurderede var af relevans for ansøgers formål. Ansøger fik adgang til dette. C (RA , 4. august 2009) Til brug for et forskningsprojekt om forholdene i Danmark under den kolde krig (CFKF) ønskedes adgang til en række sagsakter i Forsvarsministeriets 4., 5. og 6. kontor. Rigsarkivet gav afslag til materialet i sin helhed, da ministeriet ikke kunne give samtykke. Forsvarsministeriet gav samtykke til adgang til egne dokumenter, men gav ikke samtykke til dokumenter udstedt af andre nationale og internationale myndigheder. Ministeriet begrundede sin afgørelse med, at man i henhold til udstederprincippet kun kan afklassificere egne dokumenter. Ministeriet udleverede en fortegnelse over det klassificerede materiale fra andre myndigheder og henviste ansøgeren til at rette henvendelse til de pågældende myndigheder og søge om tilladelse dér. C (RA , 14. august 2009) Til brug for en fremstilling om det danske forsvars opbygning i årene omkring 1950 ønskedes adgang til Forsvarsattacheen i Paris, A. Sagsakter, , pk. A23. Rigsarkivet gav afslag til materialet i sin helhed, da Forsvarsministeriet ikke kunne give samtykke. Forsvarsministeriet gav samtykke til adgang til egne dokumenter, men gav ikke samtykke til dokumenter udstedt af andre nationale og internationale myndigheder. Ministeriet begrundede sin afgørelse med, at man i henhold til udstederprincippet kun kan afklassificere egne dokumenter. Ministeriet udleverede en fortegnelse over det klassificerede materiale fra andre myndigheder og henviste ansøgeren til at rette henvendelse til de pågældende myndigheder og søge om tilladelse dér. C (RA , 14. august 2009) Til brug for en fremstilling om trusler og terror i Danmark ønskedes adgang til Udenrigsministeriet, 3.E.92/ Rigsarkivet gav afslag, da Udenrigsministeriet ikke kunne give samtykke. Ministeriet begrundede sin afgørelse med hensynet til statens sikkerhed og bilaterale forhold. Ministeriet fremsendte ekstrakter af materiale fra nævnsmøderne, hvor begrebet terror var behandlet. 23