Integration på Virksomhederne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration på Virksomhederne"

Transkript

1 SÅDAN Integration på Virksomhederne DI service Redskaber og muligheder

2 Integration på virksomhederne Redskaber og muligheder Februar 2007

3 Forord Fuld Styrke er betegnelsen for DI s samlede indsats, der sætter fokus på danske virksomheders mangel på medarbejdere. Læs mere på di.dk/fuldstyrke En stadig større del af de mennesker, virksomhederne i fremtiden skal rekruttere, har anden etnisk baggrund end dansk. Jo længere tid din virksomhed har haft kontakt med denne medarbejdergruppe jo bedre står den sig i den fremtidige konkurrence om arbejdskraft. Integration af mennesker med anden etnisk baggrund er en fordel for mange virksomheder ikke mindst i en tid med mangel på arbejdskraft. Nogle gange er en faglig og sproglig opkvalificering nødvendig, før den enkelte kan varetage et job tilfredsstillende. Der findes en række forskellige støtteordninger i integrationsindsatsen, som kan gøre hele processen lettere og ikke mindst økonomisk gangbar for virksomheden. Med denne pjece får du overblik over de redskaber og muligheder, som findes i integrationsindsatsen og hvordan de kan anvendes i din virksomhed. Ud over en beskrivelse af de forskellige redskaber fortæller en række større og mindre virksomheder om deres erfaringer med løntilskud, danskundervisning og meget mere. Som udgangspunkt bør mennesker med anden etnisk baggrund, ligesom etniske danskere, ansættes på normale løn- og ansættelsesvilkår, hvis de faglige og sproglige kvalifikationer er i orden. Målet med anvendelsen af de integrationsordninger, som er beskrevet i nærværende pjece, er at opkvalificere de pågældende til ordinær ansættelse. Forord Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Lise Thomsen Tryk: P.J. Schmidt ISBN Februar 2007 Bolette Christensen Vicedirektør

4 Indhold Trappemodellen 7 Trin 1 Vejledning og opkvalificering 8 Trin 2 Virksomhedspraktik 10 Trin 3 Løntilskud og ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår 12 Trin 4 Ordinær ansættelse 16 Mentorordningen 19 Indhold Integration af mennesker med anden etnisk baggrund er en fordel for mange virksomheder ikke mindst i en tid med mangel på arbejdskraft Danskundervisning 21 Jobpakker 24 INDHOLD

5 Trappemodellen Den såkaldte trappemodel er et godt grundlag for arbejdet med integration i virksomheden. Trappemodellen er designet til at gøre indvandrere og andre med begrænset kendskab til det danske arbejdsmarked klar til at arbejde på ordinære vilkår. Som navnet antyder, sker denne opgradering trinvis, tilpasset til den enkelte virksomheds og den kommende medarbejders behov. Den enkeltes kvalifikationer forbedres trin for trin, indtil personen er i stand til at varetage et job på ordinære vilkår. Der er fire trin i trappemodellen 1. Vejledning og opkvalificering 2. Virksomhedspraktik 3. Ansættelse med løntilskud Trappemodellen Den enkeltes kvalifikationer forbedres trin for trin, indtil personen er i stand til at varetage et job på ordinære vilkår 4. Job på ordinære vilkår Redskaber Trappemodellen Tid Løntilskud Rekruttering, fastholdelse, optræning Job på normale vilkår Trappemodellen Virksomhedspraktik Vejledning og opkvalificering Opkvalificering, kompetenceafklaring, jobsøgning, basalt dansk Introduktion til arbejdspladsen, afdækning af beskæftigelsesmål, tilegnelse af sociale og faglige kompetencer Den skrå pil illustrerer, hvordan den enkeltes kvalifikationer/produktivitet bør stige gennem forløbet. Jo højere den enkeltes produktivitet bliver, jo tættere bør lønnen komme på kollegernes. I begyndelsen koster det altså ikke noget for virksomheden, men lønudgifterne vil typisk stige i takt med, at den enkelte bliver mere værd.

6 Individuelle behov styrer forløbet De enkelte trin kan stå alene eller kombineres. Det er f.eks. ikke noget krav, at en person, som har været i praktik, efterfølgende skal ansættes. Til gengæld kan du kombinere trappemodellen med andre af de ordninger, der beskrives i denne pjece. Det kan for eksempel ofte være hensigtsmæssigt at kombinere den faglige og sproglige opkvalificering med en mentorordning, som i mange henseender tilgodeser den sociale integration og fastholdelse på virksomheden. Du vil i det følgende få en oversigt over mulighederne kombineret med erfaringer fra forskellige virksomheder. Trin 1: Vejledning og opkvalificering Vejledning og opkvalificering er brede begreber. Det første trin i opstigningen mod ordinær ansættelse ser derfor også meget forskelligt ud alt afhængigt af den enkeltes behov. Der kan være brug for konkret faglig opkvalificering af den ledige for eksempel i form af et AMU kursus men det kan også dække over jobsøgning og danskundervisning. Case trin 1+2 KVIK Det kan være en stor udfordring for mennesker, der i mange tilfælde aldrig har arbejdet på en dansk arbejdsplads, at finde sig til rette, overholde mødetider og finde det rette tempo i arbejdet. I KVIK A/S arbejder man målrettet med at opkvalificere og geare netop disse mennesker til det danske arbejdsmarked. I KVIK pakkeafdeling er der løbende op til 15 personer i praktik eller afklaringsforløb. En vigtig erfaring ved at være en del af afdelingen er at lære at komme til tiden og at få arbejdstempoet i vejret. Afklarings- og praktikforløbet er for alle, der har behov for det. Indvandrere vil dog typisk kombinere arbejdet med sprogskole, så de går i skole to dage om ugen og arbejder tre dage. Det er individuelt, hvor langt forløbet er jo større behov for opkvalificering, des længere tid kræves der. Arbejdstempoet er ofte meget langsomt i begyndelsen, men når virksomheden slipper praktikanterne, kan de normalt varetage et almindeligt ufaglært job på helt normale vilkår. Vejledning og opkvalificering i kombination med virksomhedspraktik Tempoet skal op Individuelt forløb Trappemodellen SÅDAN På virksomheden er der ingen tvivl om, at erfaringer med den danske arbejdskultur er en vigtig del af vejen til en almindelig ansættelse. KVIK har selv fået adskillige medarbejdere gennem tiltaget og derudover hjulpet en række virksomheder i området til nye medarbejdere. De faste medarbejdere i virksomheden er glade og stolte over at være med til at give mennesker langt fra arbejdsmarkedet en chance for at komme ind og få job, netværk og ikke mindst over, at de er blevet selvforsørgende. Stolthed blandt medarbejderne Trappemodellen Kultur og samarbejde Før du går i gang Kurser i dansk arbejdsmarkedskultur og forskellige former for samarbejdstræning er ofte yderst relevante for mennesker med en ikke-dansk baggrund. En del af trin 1 er også forskellige former for afklaring af den pågældendes kompetencer. Virksomheden bør indgå en konkret aftale med myndigheden typisk kommunen om, hvilke(t) forløb myndigheden skal arrangere og finansiere for den enkelte, herunder forløbets varighed og indhold, virksomhedens forpligtelser og hvilke sproglige og eventuelt faglige kurser, der skal sættes igang. Her kan virksomheden også stille krav til danskundervisningen, så undervisningen passer ind i arbejdets tilrettelæggelse. Vejledning og opkvalificering kan også indgå i kombination med enten virksomhedspraktik (trappemodellens trin 2) eller løntilskud (trin 3). F.eks. kan man planlægge et kort opkvalificeringskursus forud for en ansættelse med løntilskud eller ordinær beskæftigelse.

7 Trin 2: Virksomhedspraktik Case trin 2 JF Fabriken Se mulige medarbejdere an Motivation og krav Virksomhedspraktik er en enkel og god mulighed for at se en eventuel ny medarbejder an. I løbet af praktikperioden har virksomheden mulighed for finde ud af, hvad praktikanten kan og hvilket potentiale, vedkommende rummer. Praktikperioden kombineres for det meste og med fordel med sprogundervisning og andre former for opkvalificering. Virksomhedspraktik er en god og praktisk vej til aktivering: Det fremmer motivationen at have noget at stå op til om morgenen, og det er stimulerende at lave noget praktisk i samarbejde med andre. Endelig kan kravene til samarbejde og det konkrete arbejde på virksomheden gøre det klart, hvor vigtigt det er at kunne dansk og dermed virke motiverende til at tage aktiv del i f.eks. sprogundervisning. For virksomheden kan et praktikophold give et overblik over praktikantens motivation, engagement og evner faglige og sproglige såvel som sociale. I tider, hvor mange virksomheder har svært ved at få lærlinge, har JF Fabriken ingen problemer med at skaffe kandidater de kommer helt af sig selv JF Fabriken er en maskinfabrik med en lang tradition for at have mennesker med anden etnisk baggrund ansat. Det brede kontaktnet, som en mangfoldig medarbejderskare bidrager til, giver bonus i tider, hvor det er svært at få arbejdskraft. Virksomheden har også gode erfaringer med at samarbejde med kommunen omkring praktik og arbejdsmarkedsprøvning og det giver ikke kun gode, nye medarbejdere, men også et godt rygte, som yderligere er med til at trække nye medarbejdere og lærlinge til! Et typisk praktikforløb kommer i stand ved, at kommunen henvender sig og aftaler en foreløbig periode for et praktikforløb gerne i 14 dage eller en måned. Derefter kommer praktikanten ud i virksomheden og følger den almindelige side-mandsoplæring. Virksomhedspraktik Netværk og godt rygte giver nye medarbejdere 10 Trappemodellen Fakta Der er ingen direkte omkostninger for virksomheden ved virksomhedspraktik. Praktikanten er nemlig ikke ansat på virksomheden, men modtager sin ydelse fra kommunen. Praktikperioden giver virksomheden mulighed for at pege på eventuelle faglige og sproglige opkvalificeringsbehov, før en egentlig ansættelse på virksomheden kan komme på tale. Vær opmærksom på at praktikforløbet skal drøftes med en tillidsrepræsentant, inden det starter. Varighed: Også på trin 2 tilpasses forløbet individuelt, men virksomhedspraktik vil normalt vare op til 26 uger. Dette kan dog både forlænges og forkortes, afhængigt af behovet. Der bliver hele tiden fulgt op på, hvordan praktikanten klarer sig. Hvis virksomheden oplever større uregelmæssigheder i forhold til praktikanten, så tilkaldes kommunen til en snak om problemerne, og hvad der skal til for at løse dem. For det meste forløber praktikperioden uproblematisk, og hvis det er muligt får praktikanten tilbudt et job. Virksomheden har fået mange gode medarbejdere ansat på den måde. På virksomheden taler alle dansk. Det vil sige, at hvis en medarbejder ikke har de tilstrækkelige sprogkundskaber, så må de opgraderes og det gælder lige meget om vedkommende er i praktik eller fastansat, fra Tyskland eller Tyrkiet. Praktikken følges op 11 Trappemodellen Læs mere:

8 Trin 3: Løntilskud og ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse med løntilskud Mennesker med behov for opkvalificering kan ansættes i virksomheden på almindelig overenskomstmæssig løn med løntilskud fra kommunen. Formålet er hurtigst mulig opkvalificering til at yde det samme som øvrige ansatte. Løntilskud kan gives i op til et år, og der er flere satsniveauer. Virksomheden og kommunen aftaler tilskuddets størrelse og varighed, som bl.a. bør afhænge af den enkeltes evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som øvrige ansatte. VÆR OPMÆRKSOM PÅ at tilskudsperioden er tidsbegrænset, men ansættelsesforholdet er derimod tidsubegrænset. Opsigelse af en person ansat med løntilskud skal ske med de frister, der følger den gældende overenskomst eller lovgivning. OBS! Case trin 3 HWAM Heat Design FAKTA 12 Trappemodellen Ansættelse med løntilskud Vigtigt at alle føler sig velkomne Alle behandles lige HWAM Heat Design A/S har løbende et samarbejde med kommunen om at opkvalificere personer langt fra arbejdsmarkedet. De ansættes med løntilskud i en periode, og hvis de og virksomheden kan blive enige om at fortsætte samarbejdet, overgår medarbejderen efter en tid til ordinær ansættelse. Virksomheden har mange års erfaring med at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund og mener ikke, at det er specielt kompliceret. Det vigtigste er, at alle føler sig velkomne og ikke føler, at der bliver gjort forskel. Det er virksomhedens vurdering af den kommende medarbejder, der tæller når vedkommende er sin løn værd, ansættes han på ordinære vilkår. Det hænder, at kommunen har lidt travlt og vil have virksomheden til at ansætte, inden opkvalificeringen er fuldført. Men heller ikke her gør virksomheden imidlertid forskel det er kompetencer og kvalifikationer, der gælder og det er individuelt, hvornår praktikanten er klar til fast job. Nogle behøver én måned, andre halve år men fælles er, at fast ansættelse kræver, at man kan arbejde på lige fod med alle andre medarbejdere i virksomheden. Generelt om ansættelse med løntilskud gælder: ledige ansatte med løntilskud er omfattet af samme regler som ordinært ansatte. lønnen skal være overenskomstmæssig eller svarende til lønnen for tilsvarende arbejde. Virksomheden skal udstede et ansættelsesbevis eller på anden måde sikre, at den ansatte er oplyst om alle væsentlige vilkår vedrørende ansættelsesforholdet. Inden ansættelsen af ledige med løntilskud skal det være drøftet med en repræsentant for de ansatte. Læs mere: 13 Trappemodellen Opkvalificeringen sker først og fremmest via sidemandsoplæring. Hvis der er sproglige eller andre (teoretiske) kompetencer, der skal styrkes, foregår det sideløbende med det praktiske arbejde. Opkvalificering er i HWAM Heat Design ikke forbeholdt nogen alle, der har behov, får tilbudet når det er muligt i forhold til produktionen så heller ikke her bliver der gjort forskel.

9 Case trin 3 Power Lynx Udenlandsk uddannelse og ingen danskkundskaber skræmte ikke virksomheden Power Lynx A/S. Power Lynx tog imod tilbuddet, da den lille virksomhed med vokseværk fik tilbudt en rumænsk ingeniør med løntilskud i en periode. Dermed fik virksomheden mulighed for at se deres nye medarbejder an, uden at bekendtskabet kostede dem noget. I begyndelsen blev der talt meget engelsk, men ingeniøren gik til dansk om aftenen, og sproget blev hurtigt bedre. Efterhånden overgik mere og mere af kommunikationen til dansk, og efter et år blev det bestemt, at nu måtte alle klare sig på dansk. Samtidigt blev den rumænske ingeniør ansat på ordinære vilkår. Det krævede selvfølgelig lidt ekstra hjælp og støtte fra virksomhedens side at få medarbejderen ind i virksomheden. Det faglige niveau skulle afklares, og sprogligt og socialt er det også en udfordring. På den anden side kostede det ikke virksomheden noget, og resultatet er blevet en god, stabil og ikke mindst veluddannet medarbejder. Ansættelse med løntilskud Udenlandsk uddannelse Fra engelsk til dansk 14 Trappemodellen Nogle behøver en måned, andre halve år men fælles er, at fast ansættelse kræver, at man kan arbejde på lige fod med alle andre medarbejdere i virksomheden Ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår Virksomheden kan også vælge at ansætte den pågældende på særlige løn- og ansættelsesvilkår. Formålet med dette er at kombinere danskundervisning og oplæring på arbejdspladsen, så den enkelte hurtigst muligt opnår samme kvalifikationer som virksomhedens øvrige ansatte. 15 Trappemodellen Ordningen findes og har visse fordele for virksomheden så den kan være en overvejelse værd. Læs mere: Hvad skal virksomheden vælge? Det er individuelt, om løntilskud eller ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår er en fordel for virksomheden. Generelt er ansættelse med løntilskud dog den mest anvendte ordning.

10 Trin 4: Ordinær ansættelse Case trin 4 Hydro Precision Tubing Når opkvalificeringsforløbet er afsluttet, kan personen ansættes på ordinære vilkår. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at fortsætte sprogundervisningen samtidig med et ordinært beskæftigelsesforløb. Hvis det er tilfældet, kan der være behov for at indgå en særlig aftale om nedsat arbejdstid. På trods af mange forskellige nationaliteter, forventes det, at medarbejderne, uanset baggrund, taler dansk på virksomheden Hydro Precision Tubing A/S i Tønder. Hydro Precision Tubing er en norsk ejet, global koncern. Virksomheden lever i en global hverdag med mange internationale besøg, og især trækker udviklingsafdelingen Hydro Alunova mange forskellige nationaliteter til. Ordinær ansættelse med sprog Case trin 4 Grundfos Kommer man til virksomheden via et praktik- og opkvalificeringsforløb og opnår ansættelse på ordinære vilkår, skal man stadig gå til dansk, hvis det sproglige niveau ikke er tilstrækkeligt højt. Dansk er nødvendigt 16 Trappemodellen SÅDAN Ordinær ansættelse Faglig og sproglig opkvalificering i individuelt tempo Social ansvarlighed var den oprindelige katalysator for integrationsindsatsen hos Grundfos A/S. Indsatsen har imidlertid vist sig at have positiv effekt i flere henseender. Grundfos får løbende nye medarbejdere gennem sin integrationsindsats og det er helt klart en fordel i tider med arbejdskraftsmangel. Virksomhedens integrationsforløb er meget individuelle. Nogle af medarbejderne er ansat med løntilskud i op til et år andre i to måneder. En del har brug for meget danskundervisning, andre har haft behov for mindre. Fælles er, at introduktionen til arbejdsmarkedet og ikke mindst den faglige og sproglige opkvalificering sker i det tempo, som passer den enkelte. I introduktionsforløbet ligger også andre kurser som samfundsfag, arbejdsnormer, samarbejde osv, som er nødvendige for, at den kommende medarbejder kan fungere bedst muligt. Efter introduktionen, som følger vilkårerne på trin 2 i trappemodellen, og altså ikke indebærer nogen direkte økonomisk forpligtelse for virksomheden, følger en periode med løntilskud. Løntilskudsfasen kombinerer stadig faglig og social opkvalificering med sprogundervisning, hvis det er nødvendigt. Efter en periode med løntilskud bliver den pågældende ansat på ordinære vilkår. Virksomheden kører med treholdsskift, og man skulle tro, at de vekslende arbejdstider gør det svært at følge undervisningen men ikke på Hydro Precision Tubing. Her får medarbejderne fri til at gå til danskundervisning, hvad enten de arbejder i produktionen eller direktionen. Fokus på medarbejdernes kompetencer er med til at give loyale og stabile medarbejdere. Med en medarbejderomsætning på ca. syv pct. og et sygefravær på under tre er der noget, der taler for, at virksomheden er inde på noget af det rigtige! Fokus på danskkundskaberne 17 Trappemodellen Rekrutteringsgrundlaget sikres Når de nye medarbejdere har været igennem disse trin i virksomheden, udgør de en stabil og motiveret arbejdskraft, der er med til at sikre virksomhedens rekrutteringsgrundlag også i fremtiden.

11 Mentorordningen Med mentorordningen kan din virksomhed få tilskud til lønomkostninger til den ansatte samt til uddannelse af mentoren. Mentorordningen indebærer, at en medarbejder i virksomheden påtager sig at hjælpe en ny kollega godt i gang med det nye arbejde på virksomheden. Mentorordningen kan rent formelt sidestilles med sidemandsoplæring, men er på papiret en udvidet funktion, fordi en mentor også skal tage sig af de mere sociale ting. Hvor sidemandsoplæring først og fremmest går på det rent faglige, så skal en mentor også hjælpe og støtte i forhold til for eksempel uskrevne regler, og dem kan der være rigtigt mange af på en virksomhed med en lang historie! Hvad indebærer en mentorordning 18 Mentorordningen Hvor sidemandsoplæring først og fremmest går på det rent faglige, så skal en mentor også hjælpe og støtte i forhold til for eksempel uskrevne regler Der er forskellige muligheder for at uddanne en mentor, og det tager typisk én til to dage. Uddannelsen klæder medarbejderen på til at støtte og hjælpe kommende kollegaer, også i forhold til håndtering af følsomme problemstillinger. Erfaringen viser, at medarbejdere, der takker ja til rollen som mentor, oplever det som både tilfredsstillende og udviklende at uddanne sig til og fungere som mentor. Der er ingen fast formel for mentorordningen heller ikke for, hvor stort et tilskud, man kan få. Udgangspunktet er, at man kan frikøbe én eller flere medarbejdere i et aftalt antal timer, som man så kan fordele over nogle uger eller måneder. Du kan få tilskud til mentorordning 19 Mentorordningen Det ene tilskud udelukker ikke nødvendigvis det andet. Mentorstøtte kan ydes ved ansættelse, og hovedregelen er, at der skal søges senest inden medarbejderen får udbetalt sin første ordinære løn. Det er kommunen eller AF, der tager stilling til, om det konkrete tilskud kan gives. OBS!

12 FAKTA Hvem kan ansættes på mentorordningen? Danskundervisning Hovedreglen er, at personer, der forud for en ansættelse har modtaget enten starthjælp, introduktionsydelse, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension, kan bevilliges en mentor. selvforsørgede familiesammenførte kan også i visse tilfælde være under ordningen. 20 Mentorordningen SÅDAN Mentorordning Usikker start Introduktion til fællesskabet Alle tager ansvar Bedre arbejdsplads Case Mentorordning Post Danmark I Post Danmark A/S har man længe været opmærksom på, at der skal nye metoder i brug i en tid med mangel på arbejdskraft. Virksomheden har succes med bl.a. at benytte mentorordning til at introducere og fastholde mennesker med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange af de nye medarbejdere har ofte ingen erfaring i at begå sig på en travl arbejdsplads med mange forskellige kollegaer. Det kan derfor også være svært at navigere i det ukendte miljø, og usikkerhed og utryghed kommer til at fylde meget i forhold til arbejdet. Ved at få en mentor bliver den nye medarbejder bekræftet i at det, han/hun gør er rigtigt, og får samtidig mulighed for at rette det, de måtte gøre forkert eller helt undlader at gøre. Som mentee indgår man også automatisk i fællesskabet på arbejdspladsen, for mentor baner vejen og støtter op omkring kommunikation og social kontakt. Post Danmark har i kraft af sine mentorer opnået succes med at ansætte og fastholde medarbejdere, som traditionelt er svære at integrere og motivere på en stor arbejdsplads. Virksomheden har samtidigt fået skabt en kultur, hvor alle forsøger at løfte og er stolte over at gøre en indsats for at få alle kollegaer med i fællesskabet. Mentorordning er dermed ikke kun til gavn for menteen. Mentoren får også meget ud af kontakten og muligheden for at støtte og hjælpe en kollega. Endelig skaber mentorordningerne en bevidsthed om arbejdsfællesskabet og den arbejdsindsats, som alle yder og det gør medarbejderne stolte over deres arbejdsplads. Det danske sprog er, sammen med de formelle kvalifikationer, en vigtig forudsætning for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Sproget er ikke kun en forudsætning for at kunne forstå instrukser og sikkerhedsregler det er også væsentligt i forhold til det sociale liv på en arbejdsplads. Hvis du vurderer, at der forud for eller under et ansættelsesforhold kan være behov for at tilbyde en medarbejder danskundervisning, har du mulighed for at gøre ansættelsen betinget af deltagelse i danskundervisning Hvis du vil tilbyde dine medarbejdere danskundervisning, så kan du naturligvis vælge selv at betale undervisningen. Det har den fordel, at du helt selv bestemmer, hvordan og hvorledes undervisningen skal foregå. Der vil dog normalt være mulighed for at søge kommunen eller Arbejdsformidlingen om økonomisk og faglig støtte, så den nødvendige sprogundervisning kan udvikles i samarbejde med de relevante parter, der også har undervisningskompetencerne. Du kan som udgangspunkt forvente, at kommunen vil give støtte til forbedring af generelle danskkundskaber, der sikrer, at medarbejderen kan begå sig på virksomheden. Hvis der er tale om mere fagspecifikke danskkundskaber, må du i højere grad selv forvente at skulle betale men tjek mulighederne! Hvis du vil beskæftige flygtninge og indvandrere, som ikke har de tilstrækkelige danskkundskaber, er det ekstra vigtigt at etablere et samarbejde med kommunen. Du kan på den måde sikre dig, at kommunen tilbyder danskundervisning, som er skræddersyet til virksomhedens dagligdag. Det gælder både hvor og hvornår undervisningen skal foregå, og hvordan undervisningen tilrettelægges. Sprogundervisningen skal tage udgangspunkt i medarbejderens sproglige niveau Du kan stille krav Dine muligheder Flygtninge og indvandrere har særlige muligheder for sprogundervisning 21 Danskundervisning

13 22 Danskundervisning Sprog Sprogkundskaber på status quo Sprog forløb Godt resultat og indlæringskapacitet samt det konkrete job. Det vil sige, at fagspecifikke ord og udtryk også skal med i undervisningen når man vælger virksomhedsforlagt danskundervisning for ansatte med anden etnisk baggrund end dansk. Som udgangspunkt skal støtte til danskundervisning altid søges i bopælskommunen/arbejdsformidlingen. Case a sprog Vest Wood Vest Wood A/S i Sdr. Felding har igennem adskillige år arbejdet med integration. Men da virksomheden opdagede, at mange af de etniske mearbejdere efter flere års ansættelse ikke blev bedre til dansk, tog virksomheden affære. På virksomheden oplevede man for et par år siden, at de gode og faste medarbejdere med anden etnisk baggrund efter flere års ansættelse ikke rigtigt forbedrede deres sprogkundskaber de var i bedste fald status quo. Virksomheden besluttede derfor, i samarbejde med kommunen, at forbedre medarbejdernes danskkundskaber. Der blev tilrettelagt et uddannelsesforløb på 60 timer med virksomhedsdansk med en afsluttende test, der kunne dokumentere, at medarbejderne havde flyttet sig sprogligt. Rent praktisk forløb kurset over 10 uger, 2x3 timer om ugen i arbejdstiden. Virksomheden fik løntabsgodtgørelse for medarbejdernes tid og betalte så selv for forskellen det kostede naturligvis ikke medarbejderne noget. Initiativet blev modtaget med en del skepsis, men endte med at give rigtigt meget og har ikke mindst forbedret danskkundskaberne væsenligt til stor fordel for såvel virksomhed som medarbejdere. Case B sprog Vin og Sprit Medarbejderne i produktionen hos Vin og Sprit i Svendborg arbejder i selvstændige teams. Derfor er det ekstra vigtigt at kunne tale og forstå dansk. Én af medarbejderne med anden etnisk baggrund havde meget svært ved at forstå og tale dansk, og teamet havde derfor vanskeligheder ved at få samarbejdet til at fungere. I princippet er det svært at fastholde en sådan medarbejder, men virksomheden henvendte sig til kommunen for at høre, om der ikke var mulighed for at få hjælp. Henvendelsen blev modtaget med åbne arme i kommunen. Kommunen havde afsat en pulje penge til formålet og havde undret sig over, at ingen tilsyneladende efterspurgte sprogundervisning. Medarbejderen fik 15 enetimer i virksomhedsdansk, og det forbedrede sprogniveauet betydeligt. Det forbedrede sprog gjorde, at medarbejderen blev fastholdt på arbejdspladsen. Sprog Sprog og teamwork Hjælp at hente 23 Danskundervisning

14 Jobpakker Kontakt jobcenter Målrettet og tilpasser En jobpakke er et jobspecifikt, skræddersyet integrationsforløb, som indeholder alle trappemodellens elementer men med en grydeklar uddannelses- og opkvalificeringspakke koblet på. Med en jobpakke har du et overblik over de kompetencer, som din kommende medarbejder får, allerede inden forløbet opstartes. For at komme i gang skal du henvende dig til dit lokale jobcenter. Forløbet er lavet med henblik på at tilgodese beskæftigelse i specifikke jobfunktioner, men der er naturligvis mulighed for, at du lægger dine specifikke uddannelses- og opkvalificeringsbehov ind i programmet. Et godt råd er at have alle aftaler (både i forhold til mentorordning og opkvalificering) på plads inden forløbet går i gang især hvis der ikke allerede foreligger en jobpakke, som kan dække din virksomheds behov. 24 Jobpakker TIPS! Målgruppe: Indvandrere omfattet af integrationsloven, herunder både selvforsørgende og start- og kontanthjælpsmodtagere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer. Det er mest hensigtsmæssigt at anvende pakken fleksibelt! Du skal tage udgangspunkt i den enkelte, kommende medarbejder og hans/hendes behov og muligheder og naturligvis i virksomhedens behov. Læs mere:

15 Integration på virksomhederne giver et hurtigt indblik i de ordninger, der er til rådighed i integrationsindsatsen. De forskellige muligheder og ordninger, der beskrives i pjecen, belyses med praktiske eksempler fra virksomheder, der har fået glæde og nytte af at arbejde med opkvalificering og integration af mennesker med anden etnisk baggrund. Mennesker og ledelse Mennesker er virksomhedens vigtigste ressource. DI har en lang række informationer og aktiviteter, der er din videnbank indenfor emner som personaleadministration, løn, ansættelsesforhold, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og ledelse. Du kan se mere på personale.di.dk DANSK INDUSTRI H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter.

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

UDENLANDSK MEDARBEJDER?

UDENLANDSK MEDARBEJDER? MODTAGELSE OG FASTHOLDELSE AF UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT UDENLANDSK MEDARBEJDER? Hvis du har eller overvejer at ansætte udlændinge i din virksomhed, er denne håndbog en genvej til et godt samarbejde. Modtagelse

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

ressourcer kur koordinering undervisning Job og rehabilitering for flygtninge med traumer

ressourcer kur koordinering undervisning Job og rehabilitering for flygtninge med traumer ressourcer koordinering kur undervisning KUR-modellen Job og rehabilitering for flygtninge med traumer Velkommen til KUR KUR er en model, der giver konkrete redskaber til erhvervsafklaring og beskæftigelse

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Den gode modtagelse. af flygtninge i kommunerne. Maj 2011

Den gode modtagelse. af flygtninge i kommunerne. Maj 2011 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Maj 2011 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Maj 2011 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen Forord Alt for mange borgere modtager kontanthjælp i årevis uden at få den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår.

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

mangfoldige talenter

mangfoldige talenter mangfoldige talenter Inspiration til større mangfoldighed MANGFOLDIGE TALENTER er titlen på dette magasin, fordi den mangfoldighed af mennesker, som lever i Danmark, rummer masser af talenter. De mange

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

De første år i Danmark / love og regler

De første år i Danmark / love og regler De første år i Danmark / love og regler Kolofon De første år i Danmark - love og regler Udgivet af Dansk Flygtningehjælp Redaktionen er afsluttet april 2009 Tekst: Bente Bondebjerg og Vagn Klim Larsen

Læs mere

Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil

Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil Ind på arbejdsmarkedet Et politisk udspil KL 1. udgave, 1. oplag 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

HVAD VIRKER I AKTIVERINGS- INDSATSEN?

HVAD VIRKER I AKTIVERINGS- INDSATSEN? HVAD VIRKER I AKTIVERINGS- INDSATSEN? THOMAS BREDGAARD, HANS HENRIK JØRGENSEN, RASMUS MADSEN, MARIA RYE DAHL & CHARLOTTE HANSEN SEPTEMBER 2011 UDARBEJDET FOR: Indhold 1. Sammenfatning og konklusioner...

Læs mere

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? SCKK ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER. Staten. Kompe

KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? SCKK ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER. Staten. Kompe Kompe KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER SCKK Staten Kompetencestrategi hvordan? ISBN-nr. 87-988053-5-5 Tekst: Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Socialt ansvar der betaler sig

Socialt ansvar der betaler sig Socialt ansvar der betaler sig Obtec A/S: Historien om Sydfyns første sideproduktion med job på særlige vilkår SJOV & ALVOR OBTEC SOM MODEL FOR VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Projektet Obtec som model

Læs mere

At blive en del af en arbejdsplads om sprog og læring i praksis

At blive en del af en arbejdsplads om sprog og læring i praksis At blive en del af en arbejdsplads om sprog og læring i praksis Marianne Søgaard Sørensen Anne Holmen Institut for Pædagogisk Antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet 1 Forord LO tog i sommeren 2001

Læs mere