Nye tider nye muligheder

Transkript

1 Nr. 9 marts 2010 Bevar optimismen - og vær realistisk... En moderne leder med gamle værdier... Bedre vilkår på vej for de lokale virksomheder... Plads til 45 iværksættere i Holbæks nye vækstfabrik... Ansæt en lærling i en kort periode... EGU - en uddannelse der tilpasser sig virksomheden... 1

2 Nye tider nye muligheder Nr. 9 marts 2010 Bevar optimismen - og vær realistisk... En moderne leder med gamle værdier... Bedre vilkår på vej for de lokale virksomheder... Plads til 45 iværksættere i Holbæks nye vækstfabrik... Ansæt en lærling i en kort periode... EGU - en uddannelse der tilpasser sig virksomheden... Det lokale erhvervsliv skal have lettere ved at byde på lokale opgaver, og den kommunale sagsbehandling skal være mere effektiv, mener Holbæks nye borgmester Søren Kjærsgaard. Indhold: Nye tider nye muligheder Bevar optimismen og vær realistisk En moderne leder med gamle værdier Fusion med fejl og fuldtræffere Bedre vilkår på vej for de lokale virksomheder Lokalt vækstforum har kort tid og stor indflydelse Hurtigt til Sverige, Jylland og København Plads til 45 iværksættere i Holbæks nye vækstfabrik Holbæk får topkarakter af Væksthus Sjælland Ansæt en lærling i en kort periode EGU - en uddannelse der tilpasser sig virksomheden Nye medlemmer Udgiver: HOLBÆK REGIONENS ERHVERVSRÅD Ansvarshavende redaktør: Kenny Jensby Oplag: stk. Tryk: Prinfo Holbæk-Hedehusene-Køge Layout: Stanley Design Holbæk ApS 1 Vi har lagt rædselsåret 2009 bag os i hvert fald kalendermæssigt. Den globale krise, som allerede viste tænder i slutningen af 2007 viste for alvor sit væmmelige ansigt i 2009, hvor antallet af konkurser og arbejdsløsheden voksede stærkt. Desværre har vi endnu ikke lagt krisen bag os, men de fleste er enige om, at bunden blev nået. Mange vurderer, at vi i 2010 kommer til at gå sidelæns, og at det først vil gå fremad, når vi når ind i Men det handler altså også om at se mulighederne og ikke fortsætte med at tale om, at det hele er sort i sort. Virksomhederne har brugt krisen til at effektivisere og skære ind til benet. Det private forbrug er blevet stimuleret gennem frigivelse af SP penge plus en skattereform, der giver folk flere penge mellem hænderne allerede i 2010 og rekordlave renter, der giver samme virkning. Regeringen har desuden givet kommunerne mulighed for at få finansieret store investeringer i anlæg og infrastruktur i alt 3 mia. kr. i 2010 for bl.a. at stimulere beskæftigelsen. Holbæk byråd har allerede besluttet at øge investeringerne med ca. 40 mio. kr. oven i et anlægsbudget på 150 mio. kr. Senere i marts behandler byrådet den sidste del af investeringspuljen, som kan medføre beslutning om yderligere investeringer på ca. 45 mio. kr. I givet fald vil det betyde, at der i 2010 vil blive igangsat investeringer for en lille kvart milliard kroner lokalt. Disse investeringer vil skabe store muligheder for opgaver for vores lokale erhvervsliv og dermed en gevaldig stimulering af beskæftigelsen. Så der er grund til at tro på fremgang. Men det handler i høj grad også om at forbrugerne skal vise tro på fremtiden, så vi kan få mere gang i hjulene. Der er råd til at kaste den overdrevne forsigtighed over bord. I dette blad har vi sat fokus på, hvad det nye byråd i Holbæk Kommune bl.a. kan bidrage med for at sætte mere skub i erhvervslivet. Det er særdeles glædeligt, at vi har fået et byråd, som ønsker at satse på erhvervsudviklingen. Der er allerede taget initiativ til flere tiltag, som skal medvirke til at bringe Holbæk ud af krisen. Tiltag, som i mange år frem skal medvirke til, at det bliver bedre at drive virksomhed i Holbæk. Byrådet har allerede besluttet at etablere en såkaldt vækstfabrik til vækstiværksættere. Erhvervsrådet flytter ind i vækstfabrikken, hvorfra de nuværende aktiviteter vil fortsætte. Det nye er, at erhvervsrådet vil komme tættere på iværksætterne og medvirke til vækst. Byrådet vil også have nedsat et lokalt vækstforum bestående af erhvervsfolk og forskere, som skal rådgive byrådet om tiltag, der kan pege på veje, der hurtigere kan føre os ud af krisen. Det lokale vækstforum skal også i høj grad være medspiller til formulering af en erhvervspolitik, som politisk skal vedtages inden udgangen af Vi har interviewet vores nye borgmester Søren Kjærsgaard, som fortæller om alle disse erhvervspolitiske tiltag inde i bladet. Der er forår i luften i dobbelt forstand. Efter en lang og hård vinter går vi mod lysere tider, hvor solen og foråret fremkalder liv og vækst omkring os. Det giver tro, håb og optimisme, som meget gerne må brede sig til erhvervslivet og forbrugerne. Erhvervsrådet ønsker alle et dejligt forår. Kenny Jensby Erhvervsdirektør 2 HOLBÆK REGIONENS ERHVERVSRÅD Stenhusvej 7 DK- T F hre@hre.dk

3 Bevar optimismen og vær realistisk Danske Bank i Holbæk er med i et pilotprojekt, hvor kunderne vurderer den enkelte medarbejders indsats. Det handler om at være gearet til høj service i fremtiden. Danske Bank i Holbæk kan godt lide at flirte med fremtiden og melder sig gerne til pilotprojekter. Filialdirektør Per Bjørk understreger dog samtidig, at ingen udvikling eller nytænkning må fjerne fokus fra det vigtigste for banken: Noget så gammeldags som god service. Vi skal udvikle os, men kunderne er og bliver det vigtigste det er dem, vi er til for. Derfor er det også utrolig vigtigt, at vi er hurtige til at give utilfredse kunder en tilbagemelding. Alle banker har utilfredse kunder, og vi ser det som en meget vigtig opgave at tage de kunder seriøst, der klager over os, fortæller Per Bjørk om et af de områder, hvor afdelingen i Holbæk i disse år gør en helt særlig indsats. Per Bjørk vil gerne kombinere lokalbankens indsigt med storbankens styrke. Men først og sidst handler bankdrift om at yde en god service over for kunderne. Han og personalet er gået lidt længere end de fleste andre i branchen for at sikre sig stor tilfredshed i kundekredsen. Holbæk-afdelingen har været med i et forsøg i Danske Bank, hvor kunderne får mulighed for at vurdere deres kunderådgivers indsats: Det har naturligvis givet anledning til en del snak blandt medarbejderne. Vi bruger det som et redskab til at kigge på, hvordan den enkelte medarbejder kan udvikle sig, forklarer Per Bjørk og gentager: Det handler om den service, vi giver vores kunde - og ikke mindst den måde, vi kommunikerer på. Lokal storbank gennem 138 år Danske Bank har været til stede i Holbæk siden Dengang som Landmandsbanken, senere kom blandt andet Banken for Holbæk og Omegn, Handelsbanken, Provinsbanken og sidst BG bank til. Per Bjørk har været filialdirektør i seks år, og ligesom sit øvrige personale bor han i byen eller i det nordvestsjællandske hjørne. Filialen har altså en stærk lokal forankring. Oveni kommer så den styrke, der ligger i at være en del af Danmarks største bank: Vi er en lokal storbank. Vi har den stærkeste ekspertise i byen på alle felter inden for bankydelser uanset om det drejer sig om den lille håndværker eller den store eksportvirksomhed. Vi har egne specialister inden for alt finansielt, og vores rådgivere her i huset ved præcist, hvor de kan finde de rigtige eksperter. Vi har eget finanscenter for de helt store privatkunder, store erhvervskunder og for aktiehandel. Realkredit Danmark er også en del af huset vores rådgivere skal kun gå to borde hen, så er ekspertisen der. Og vores kunder kan få rådgivning på telefon 24 timer i døgnet. Ny optimisme Danske Bank er traditionelt stærk på erhvervsområdet, og Holbæk-afdelingen kan mærke, at de lokale virksomheder er begyndt at få modet tilbage igen efter en række hårde måneder siden sensommeren 2008: Vi kan mærke, at virksomhederne begynder at kaste sig ud i lidt flere projekter, men der er stadig kun få henvendelser fra iværksættere vel kun en fjerdedel i forhold til for bare to år siden, forklarer Per Bjørk. Han vurderer, at lidt for mange urealistiske projekter blev sat i gang i de fede tider, blandt andet fordi nogle banker var meget large med at give lån: Vi oplevede flere gange, at iværksættere, som vi sagde nej til, gik videre til et andet pengeinstitut, som var villig til at låne penge ud selv om projektet ikke så særlig godt ud. Dermed afviser Per Bjørk, at Danske Bank er mere risikovillige over for iværksættere end andre: Nej, det, tror jeg ikke, vi er. Men man kan sige, at vi tager henvendelser om iværksætteri meget seriøst, og at vi måske bruger lidt mere tid på den enkelte henvendelse. Sådan skal det også være fremover: Vi skal bevare optimismen og være realistiske. Fakta om Danske Bank i Holbæk Danske Bank blev etableret i Holbæk i 1872 som Landmandsbanken. Filialen har til huse på Ahlgade i Holbæk og har sit primære markeds- og erhvervsområde i Holbæk Kommune med afdelinger i Tølløse, Jyderup, Regstrup og Svinninge. Filialen er arbejdsplads for 38 ansatte. 3

4 Tema Ledelse En moderne leder med gamle værdier Tillid mellem chef og medarbejdere er et centralt element i Jan Stormgaards opbygning af sit bilhus. De ansatte har stor frihed og stort ansvar men der er aldrig tvivl om, hvem der bestemmer... Nogen vil kalde ham egenrådig. Selv kalder han det beslutsomhed. Hvad andre ser som barsk adfærd, betragter han som handlekraft. Og så vil han hellere bruge tid på at udvikle sin virksomhed end på at bekymre sig om janteloven: Det erklærede mål er at blive en af Danmarks tre største privatejede bilforretninger... Jan Stormgaard kryber ikke langs væggene, og han er ikke den hviskende type: En synlig leder med klare udmeldinger. En iværksætter og direktør, der har hvirvlet en del støv op på sin vej, siden han krydsede grænsen til bilbyen Holbæk for snart 10 år siden. En ambitiøs direktør i Autohuset Stormgaard. Blot 25 år gammel åbnede Jan Stormgaard i august 2000 sin Skoda-forretning i Holbæk med kun tre ansatte. Ti år senere har han indlemmet to af Holbæks ærværdige bilhuse, Carl Weinreich og F. O. Frederiksen i sin virksomhed, der i dag er fordelt på to adresser i Holbæk og sælger mærkerne Skoda, Citroën, Opel, Mitsubishi og SsangYong. Synlighed, frihed og ansvar På de ti år er medarbejderstaben vokset betragteligt, så Jan Stormgaard i en alder af 35 år er chef for godt 50 medarbejdere. Han har fra første dag valgt at drive sin forretning efter nogle meget klare værdier og enkle regler : Jeg gør meget ud af at være synlig i alle afdelinger og være i øjenhøjde med medarbejderne. De skal ikke have en chef, der sidder på kontoret og deler ordrer ud. Jeg deltager fysisk i alle processer, der har med udvikling at gøre, så medarbejderne føler, de er en del af et fællesskab et stærkt fællesskab, som de ikke vil svigte, forklarer han. Fortroligheden og tilliden styrker han ved blandt andet ved at have en personlig samtale med hver eneste medarbejder mindst en gang om året høj som lav. Lærling som salgschef: Der er forskel på at være bange for sin chef og have respekt for chefen. Medarbejderne oplever mig nok som en gammeldags type, der ved alt, hvad der sker i virksomheden. Jeg tror også de betragter mig som en hård og konsekvent chef. Men de kan gode lide, at der er nogle klare rammer for deres stilling. Det skal være tydeligt, hvad virksomheden forventer af den enkelte medarbejder, og her ved alle, hvad vi forventer af dem. De ved også, at der inden for de udstukne rammer er masser af frihed men selvfølgelig under ansvar. Vi har uddelegeret opgaver og ansvar, og jeg blander mig ikke i medarbejdernes arbejde. Vi har tillid til dem, og det giver ejerskab til tingene. Det er medarbejderne der bedst ved, hvordan tingene kan udføres på en hensigtsmæssig måde i hverdagen, forklarer Jan Stormgaard. Medarbejderne ved, de kan stole 100 procent på mig, men de ved også, at jeg regner med, de overholder de aftaler, vi indgår. En aftale er en aftale, uanset, om det er skrevet ned eller ej. Sådan har jeg det i øvrigt også med mine kunder: Hvis vi har givet hånd på en handel, så gælder det. Hvis en medarbejder ikke får løst en opgave, som vi aftalte, er der kun en ting at gøre: At spørge, hvorfor opgaven ikke blev klaret. Så enkelt er det, siger Jan Stormgaard. Og det er vigtigt at kunne stole på hinanden i bestræbelserne på at nå de mål, som virksomheden har sat sig, lyder filosofien. Og når det lykkes, har alle bidraget til succesen: Medarbejderne må gerne vide, de er en del af en succes. Det er jo ikke kun på grund af mig, det går godt. Det her projekt lykkes, fordi vi har nogle meget dedikerede medarbejdere. Alle her skal vide, at det er o.k. at have personlig succes og fortælle om det. Folk kan lide at være her, fordi de er en del af en succeshistorie. Og nye medarbejdere møder korpsånden og kulturen i Autohuset Stormgaard allerede, når de dukker op til en ansættelsessamtale: Alle får at vide, at virksomheden går forud for alt andet. Til gengæld passer vi godt på vores personale. Vi har sundhedsforsikringer for alle, og jeg føler et ansvar for, at mine medarbejdere har det godt. Har de det godt, og er de glade for deres arbejde, tjener de flere penge til virksomheden. Selvfølgelig oplever vi, at folk rejser herfra, men vi ser også, at mange af dem vender tilbage. Sidst vi ansøgte om en sælger, fik vi 46 ansøgninger det er da et tegn på, vi er et godt sted at være ansat, forklarer Jan Stormgaard. Alene om at tage tunge beslutninger Selv om han har lagt ansvar ud til mellemledere i hverdagen, og selv om han har rigtig god sparring i sin professionelle bestyrelse, er ingen i tvivl om, at det i sidste ende er Jan Stormgaard, der er styrmand i Autohuset Stormgaard. Det er ham, der udstikker kursen: I sidste ende er der kun én til at træffe de afgørende beslutninger, det er man alene om. Og lederens største udfordring er at have modet til at træffe beslutninger. Jeg har det mod. Og hvis direktøren på et tidspunkt skulle miste fart, vil han selv være sin egen største kritiker: Kort fortalt er en virksomheds succes afhængig af, om ejeren brænder for den. Derfor: Så længe, det går godt, og vi har succes, ja, så er der også plads til mig. En succeshistorie Med til de gammeldags dyder i Stormgaards univers hører det, der med et lige så gammelt begreb kan betegnes som ordholdenhed: Vi har følgende certificeringer: Svanemærket tryksag Danmarks grønneste trykkeri prinfoholbækhedehusene-køge - ét komplet grafisk hus K. P. DANØSVEJ HOLBÆK. TLF.:

5 Fusion med fejl og fuldtræffere Jan Stormgaard har flere gange været sat på prøve som leder, men de helt store udfordringer mødte han efter købene af henholdsvis F. O. Frederiksen A/S og Carl Weinreich A/S. Begge bilhuse har gennem mange årtier oparbejdet hver deres kulturer, som ligger langt fra den virksomhedskultur, Jan Stormgaard har oparbejdet i sine noget færre år som automobilforhandler. Men ved overtagelsen af Carl Weinreich sidste år havde direktøren lært så meget af det første opkøb, at det gik langt mere gnidningsfrit. I dag kan jeg se, at jeg gjorde en stor fejl, da jeg skulle holde min første tale til medarbejderne i F. O. Frederiksen efter, vi havde overtaget firmaet. Jeg sagde til dem, at de ville komme til at mærke nogle ændringer, men at det ville komme til at gå stille og roligt. Den udtalelse har jeg fortrudt. I min verden var det måske ikke så voldsomt, det der skete, men når man kommer fra en anden kultur kan jeg godt se, at vi faktisk vendte hele det gamle selskab på hovedet for at få det passet ind i Autohuset Stormgaard. Det viser, at man ligeså godt kan være ærlig. Det hjælper ikke i misforstået godhed at skabe ro ved at nedtone en proces, som er hamrende nødvendig. Bagefter kom vores nye medarbejdere med rette og sagde: Jammen, du sagde jo..., fortæller Jan Stormgaard. Og overtagelsen af F. O. Frederiksen betød, at han valgte en helt anden strategi, da han havde købt Carl Weinreich og talte til den samlede stab første gang: Ingen blev lovet noget heller ikke i forbindelse med hverken den første eller anden runde af individuelle samtaler, vi efterfølgende havde. Tværtimod var vi åbne omkring, at vi ville beholde de folk, der havde den samme tilgang til tingene som os. Folk kan lide at være her, fordi de er en del af en succeshistorie. Jan Stormgaard er direkte i sin facon - og bruger ikke mange tanker på janteloven. Fakta om Autohuset Stormgaard August 2000: Jan Stormgaard etablerer som 25-årig Stormgaard & Scharling sammen med Scharling Jensen i Holbæk. Firmaet har fået forhandlingen af Skoda og opfører en bygning på Ved Faurgården 5B. Ud over Jan Stormgaard er der tre ansatte. Oktober 2005: Jan Stormgaard køber Scarling Jensen ud af forretningen. Oktober 2006: Jan Stormgaard får forhandlingen af Mitsubishi og udvider forretningsarealet til det dobbelte. November 2007: Jan Stormgaard overtager F.O. Frederiksen. Bygninger, biler og medarbejdere indlemmes i Autohuset Stormgaard, der nu også har bilsalg på Tåstrup Møllevej august 2009: Autohuset Stormgaard overtager Carl Weinreich. Forhandlingen af Opel-biler flytter til Tåstrup Møllevej. Marts 2010: Autohuset Stormgaard er arbejdsplads for godt 50 medarbejdere. På adresserne Ved Faurgården 5 B og på Tåstrup Møllehøj 6 har Autohuset Stormgaard i dag Holbæks største udstilling af arbejdsbiler til både håndværkere, fragt, sælgere og direktører. Erhvervslivets bank Danmarks ældste bank stiftet i 1871 under navnet DiskontoBanken John Larsen Filialdirektør Tlf Vi har kræfterne til at løfte de opgaver, der gør os til en god samarbejdspartner. Du kan trække på vores ekspertviden og kompetencer inden for alle typer erhvervsrådgivning. DiBa Bank Ahlgade 63 Tlf

6 Bedre vilkår på vej for de lokale virksomheder Det lokale erhvervsliv skal have lettere ved at byde på lokale opgaver, og den kommunale sagsbehandling skal være mere effektiv. Det er et par af løfterne fra Holbæks nye borgmester. Da Søren Kjærsgaard satte sig bag skrivebordet på sin første dag som borgmester, var han bogstaveligt talt fra første time i gang med at sammensætte en plan for, hvordan det lokale erhvervsliv kan få nogle bedre vilkår. Nu og her vil kommunen sørge for en hurtigere sagsbehandling, og det lokale erhvervsliv vil få lettere adgang til at byde på de opgaver, Holbæk Kommune sender i udbud. Jeg ved, at en del håndværkere har været utilfredse med deres samarbejde med Holbæk Kommune, og det har heller ikke fungeret godt nok på alle niveauer. Det kan jo ikke nytte noget, at en virksomhed skal vente to måneder på en byggetilladelse, når erhvervslivet har så hårdt brug for opgaver, lyder den klare udmelding fra borgmester Søren Kjærsgaard. Han mener, at de bebudede ændringer i den kommunale organisation vil give en bedre service over for erhvervslivet: Herudover er vi rent organisatorisk ved at udarbejde en strategi for øget effektivering for hele kommunen. Det er et emne, som er på vej på den politiske dagsorden, og som generelt skal give en mere effektiv sagsbehandling over for borgerne og dermed også over for erhvervslivet, fortæller borgmesteren. Større åbenhed Efter ganske få dage i borgmesterstolen stod det også klart for Søren Kjærsgaard, at det lokale erhvervsliv i en række tilfælde har følt sig udelukket, når der skulle gives bud på en kommunal opgave: Håndværkerne vil med god grund gerne vide, hvorfor kommunnen brugere håndværkere udefra? Vores lokale virksomheder har det sådan set o.k. med, at fremmede virksomheder får opgaverne, hvis de er bedst og billigst. Utilfredsheden går på, at de lokale virksomheder simpelthen er blevet forbigået og ikke er blevet bedt om at komme med bud. Der har manglet åbenhed omkring Holbæk Kommunens udbudspolitik, og det skal vi have ændret meget hurtigt. Selvfølgelig skal lokale håndværkere have mulighed for at give bud på opgaver på lige fod med alle andre, siger Søren Kjærsgaard. Han forventer, at erhvervslivet vil mærke de første forbedringer inden for både service og udbud i løbet af foråret: Jeg vil gerne høre fra håndværkerne, hvis vores ændringer imod forventning ikke giver forbedringer, lyder opfordringen fra borgmesteren. Borgmester Søren Kjærsgaard opfordrer håndværkerne til at give lyd fra sig, hvis de ikke i løbet af foråret mærker forbedringer af den kommunale service. Nyistandsatte kontorer på Hørbygaard Gods udlejes Enestående kontorer i vores historiske kampestensbygninger. Her forenes århundreders historie og arkitektur med topmoderne og lyse kontorfaciliteter. Rammerne er i orden, der er gode parkeringsforhold og de bedst mulige IT- og teknikforhold med super hurtig fiberbredbåndsforbindelse. Godsets park og skov gør arbejdspladsen på Hørbygaard til en daglig oplevelse. Kom og se det! 6 Hørbygaard - kontorlandsby Tuse Næs Vej Tel:

7 Lokalt vækstforum har kort tid og stor indflydelse Holbæk Kommunes vækstforum skal kickstarte det lokale erhvervsliv og det skal ske meget hurtigt, understreger borgmester Søren Kjærsgaard. Vores lokale vækstforum skal ikke være en snakkeklub. Det skal være et forum, hvor der arbejdes mellem møderne. Borgmester Søren Kjærsgaard, V, lægger ikke skjul på, at han har store forventninger til Holbæk Kommunens nye vækstforum. Der er brug for en intensiv indsats for at få skubbet den lokale økonomi i gang: Som udgangspunkt skal vi som kommune gribe de ideer, vækstforum kommer med, men det kan også være, at bestemte brancher eller virksomheder bliver inspireret og vil prøve en idé af, siger Søren Kjærsgaard. Han har fået ideen til et vækstforum ved at kigge på sine partikollegaer i regeringen. De har samlet erhvervsfolk, forskere og eksperter i et forum, der skal komme med bud på, hvordan Danmark kan udvikle sig som erhvervsland både i den aktuelle krise og på lang sigt. Borgmesterens ide er at gøre præcis det samme men med lokalt afsæt, så det er lokale erhvervsfolk, der sætter sig omkring bordet for at komme med ideer til, hvordan det nordvestsjællandske erhvervsliv kan hjælpe sig selv ud af krisen. Herudover vil vækstforum også få en rolle, når der i andet halvår af 2010 skal udarbejdes en egentlig erhvervspolitik for Holbæk Kommune. Parat til start Der bliver 18 sæder i den nye tænketank, og vækstforum holder sit første møde allerede i april. Søren Kjærsgaard understreger, at deltagerne i vækstforum selv skal være med til at udforme strukturen for tænketankens arbejde. Borgmesterens eneste betingelse er, at der kommer handlemuligheder ud af anstrengelserne: Vi håber, at vækstforum kan se nogle muligheder i markedet, og medlemmerne har nogle gode muligheder for at påvirke den lokale udvikling. Alt afhænger af kreativiteten og iderigdommen i den nye gruppe, forklarer borgmesteren. Han erkender, at opgaven er vanskelig for vækstforum, men han tror fast på, at der kommer brugbare resultater ud af anstrengelserne. Og skeptikerne har han også svar til: Vi vil aldrig kunne tale om spildt arbejde. Alt hvad vækstforum arbejder med, vil blive samlet op i vores kommende erhvervspolitik. Her vil gruppen få en vigtig rolle som sparringspartner for kommunen, forklarer Søren Kjærsgaard. Etableringen af et vækstforum er i øjeblikket på vej gennem det politiske system og vil efter al sandsynlighed blive vedtaget på byrådets møde den 23. marts. Herefter vil rådet holde sit første møde i april. Inden da vil kommunen have udarbejdet en forretningsorden, som blandt andet skal forholde sig til, om møderne i det nye forum er lukkede eller åbne, om medlemmerne skal have Borgmester Søren Kjærsgaard: Vækstforum skal ikke være en snakkeklub. Det skal være et forum, hvor der arbejdes mellem møderne. honorar, om der skal være en formand/næstformand, hvor mange møder der skal holdes i 2010, og hvordan tanker og ideer fra vækstforum bliver givet videre til byrådet. I maj holder Holbæk Kommunes erhvervs- og beskæftigelsesudvalg et møde med vækstforum, blandt andet for at drøfte en erhvervskonference, der skal være en del af grundlaget for kommunens erhvervspolitik. De 18 medlemmer Vækstforum i Holbæk Kommune skal bestå af 18 medlemmer fra en række virksomheder, forskningssteder og erhvervsorganisationer. Det nye forum bliver sat sammen på følgende måde: 1 repræsentant for DI/Dansk Erhverv 1 repræsentant for LO 1 repræsentant for Holbæk Regionens Erhvervsråd 1 repræsentant for handelsstandsforeningerne 1 repræsentant for turisterhvervet 4 repræsentanter fra erhvervsvirksomheder i Holbæk Kommune 1 repræsentant for EUC Holbæk 1 repræsentant for Væksthus Sjælland 1 repræsentant for GEFION 1 repræsentant for Copenhagen Capacity 1 repræsentant for Syddansk Universitet, Slagelse 1 repræsentant for Roskilde Universitet 1 repræsentant for Jobcenter Holbæk 2 repræsentanter for Holbæk Byråd 7

8 Hurtigt til Sverige, Jylland og København Med udbygningen af det regionale vejnet vil Holbæk Kommune om få år have en central placering, der kan være med til at tiltrække virksomheder. Efter blot et par måneder i borgmesterstolen har Holbæks nye borgmester fået sat gang i en række store og små tiltag, der på kort sigt skal forbedre erhvervsklimaet i kommunen. Men når vi kigger lidt længere frem, er det en kommende erhvervspolitik, der skal afstikke kursen for erhvervsudviklingen i kommunen, mener Søren Kjærsgaard. Der er ikke sket noget på det erhvervspolitiske område de seneste år. Derfor skal vi som noget af det første have udarbejdet en erhvervspolitik. Hvis vi vil flytte noget, skal vi vide, i hvilken retning vi vil flytte det. Den opgave tager vi for alvor fat på i andet halvår af En erhvervspolitik vil blandt andet sætte nogle pejlemærker, så vi bliver skarpere på, hvilke typer virksomheder, vi især gerne vil tiltrække, forklarer borgmesteren. Og tilføjer hurtigt: Alle virksomheder er velkomne. Modsat min forgænger i stolen vil jeg ikke vælge nogle virksomheder fra. Vi har brug for alle de arbejdspladser, vi kan få. Men borgmesteren mener, at den generelle udvikling i erhvervsbilledet i Danmark delvist er med til at definere, hvad der er realistisk: Vi skal nok satse mest på det, vi kan kalde den nye industri. Jeg tror, de fleste har erkendt, at det er begrænset, hvad vi kan få af virksomheder inden for den tunge industri den flytter simpelthen til udlandet. Men jeg kunne godt se, at virksomheder som Pharmacosmos og Prent kunne tiltrække andre virksomheder inden for medicinal-området. Vi har jo også Lundbeck og Novo tæt på, så arbejdsmæssigt findes ressourcerne i området. Herudover er vi stærke på detail og anlæg, og hvis vi skulle kigge på særlige brancher, kunne grøn teknologi bestemt være et godt sted at satse, mener Søren Kjærsgaard. Borgmester Søren Kjærsgaard opfordrer håndværkerne til at give lyd fra sig, hvis de ikke i løbet af foråret mærker forbedringer af den kommunale service. Virksomheder ved de store veje Herudover er det hans vurdering, at den logistiske udvikling i øjeblikket er i gang med at give Holbæk Kommune en geografisk placering, som vil være meget attraktiv for mange virksomheder om få år: Skovvejen bliver opgraderet til motorvej. Vi får en motortrafikvej fra Tuse til Vig, og Mols-Linjen har planer om at etablere en flydende Kattegat-bro med mange flere afgange end i dag. Det er en udvikling, som vil give helt nye muligheder, og mange virksomheder kan med fordel slå sig ned tæt på de store veje - som vi f.eks. kender det fra Frode Laursen og være tæt på både København, Sverige og Jylland. Holbæk og Odsherred Kommuner vil få en helt central placering i Danmark. På den måde har vi et utrolig stort potentiale, lyder de optimistiske toner fra Søren Kjærsgaard som er lidt træt af at høre om finanskrise og økonomisk tilbageholdenhed: Jeg er helt klar over, at mange mennesker og virksomheder gennemlever en slem økonomisk krise. Men vi oplever også, at der på andre punkter mere er tale om en stemning end om reel krise. Vi får simpelthen talt tingene værre, end de er. Jeg håber, at vi i hvert fald her i Holbæk Kommune blandt andet via vores nye vækstforum vil være i stand til at italesætte en udvikling, som kan hjælpe os fremad. Bliv bedre til det du gør - få styr på dine kompetencer Se vores hjemmeside og tilmeld dig online. EUC Nordvestsjælland er et udviklingsorienteret uddannelsescenter som tilbyder erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og efteruddannelse. Vi sætter brugerne og den høje kvalitet i centrum. 400 ansatte fordelt på flere adresser er i løbet af et år med til at uddanne omkring elever og kursister. 8

9 Plads til 45 iværksættere i Holbæks nye vækstfabrik Holbæk Kommunes vækstfabrik skal ligge i den tidligere Rovesta-bygning på en næsten 8000 kvadratmeter stor grund. Bygningen skal rumme 45 iværksættere og erhvervsrådet. Det er ikke kun et spørgsmål om prestige, når borgmester Søren Kjærsgaard siden sin første dag som borgmester har haft meget travlt med at få etableret en vækstfbabrik i den tidligere Rovesta-bygning i Holbæk. Travlheden skyldes først og fremmest ønsket om at være klar med et stærkt tilbud til egnens iværksættere, når der for alvor kommer gang i økonomien igen. Vi har travlt, fordi vores samarbejdspartner i Væksthus Sjælland i første omgang vil etablere tre af af de i alt ni planlagte vækstfabrikker på Sjælland. Vores ambition har været at være blandt de tre første, så vi er klar, når der begynder at komme vækst i samfundet igen og det er lykkedes, lyder borgmesterens forklaring på travlheden omkring projektet. Sagen er gået glat igennem det politiske system, og han forventer, at de første iværksættere kan flytte ind i fabrikken 1. oktober. Erhvervsrådet flytter med I hele processen omkring vækstfabrikken har Søren Kjærsgaard kørt et meget tæt parløb med erhvervsdirektør Kenny Jensby. Dels for at gøre en fælles indsats for at sætte skub i udviklingen, men også fordi Holbæk Regionens Erhvervsråd flytter ind i bygningen på adressen Ved Faurgården 7 sammen med de 45 iværksættere, der bliver plads til. Her har det fælleskommunale miljølaboratorium Rovesta tidligere haft hjemme, og det er ikke lykkedes for Holbæk Kommune at få solgt ejendommen, siden den blev ledig: Det bedste bud har ligget under halvdelen af den udbudte pris, så nu bruger vi bygningen selv - den passer perfekt til formålet, siger Søren Kjærsgaard. Bygningskomplekset er på omkring 1500 kvadratmeter, som skal fordele sig med fællesarealer og kontorer til de 45 iværksættere og lokaler til erhvervsrådet. Og så er der mulighed for udvidelser, hvis behovet skulle opstå: Hele grunden er på næsten 8000 kvadratmeter, så vi kan udvide, hvis vi får succes. Eller vi kan vælge at bruge området til andre beslægtede ting, forklarer borgmesteren. Iværksættere får stort netværk Ideen med vækstfabrikken er at skabe et miljø for iværksættere. For at blive godkendt til at flytte ind i vækstfabrikken skal en virksomhed blandt andet forpligte sig til at gennemgå et vækstforløb i tæt parløb med folk fra Væksthus Sjælland og erhvervsrådet, og hver virksomhed vil få knyttet en mentor til sig. Det er en bærende ide med vækstfabrikken, at virksomhederne skal indgå i netværk både med andre virksomheder i bygningen men også med de virksomheder, der får til huse i de øvrige otte vækstfarbikker, som Væksthus Sjælland har planer om at etablere sammen med kommunerne. Det er tanken, at en virksomhed kan holde til på fabrikken i halvandet til to år, inden den skal ud og stå på egne ben. Væksthus Sjælland bidrager med omkring 2,5 millioner kroner til indretning og drift. Hertil kommer, at Holbæk Kommune skal bruge omkring otte mio. kroner på at foretage forskellige istandsættelser på bygningen, så den er klar til de nye lejere. Holbæk får topkarakter af Væksthus Sjælland Det er bestemt ingen tilfældighed, at Holbæk er en af de første kommuner, der etablerer en vækstfabrik. Der er simpelthen tale om et solidt og godt gennemtænkt projekt, påpeger samarbejdspartneren Væksthus Sjælland, som bidrager økonomisk til projektet og som er partner i yderligere otte vækstfabrikker rundt om på Sjælland de kommende år: Borgmesteren og erhvervsrådet har været meget hurtige også til at få finanseringen på plads. Og de har tænkt projektet godt igennem. Det er flot, at en helt ny borgmester har været så hurtigt ude. Samtidig har vi oplevet et meget fint samarbejde med kommunaldirektøren og andre embedsmænd, lyder meldingen fra Mads Váczy Kragh, der er direktør i Væksthus Sjælland. Han mener, at Holbæk-projektet også på flere andre måder skiller sig ud: Der er da også andre kommuner, der har været hurtigt ude, men Holbæk udmærker sig ved at have tænkt stort: De har et projekt, hvor erhvervsrådet flytter ind under samme tag som vækstfabrikken, og det er bestemt en stor styrke. Samtidig arbejder de med en model, der rummer mulighed for udvidelser. Ja, det er arbejde til en høj karakter, understreger væksthus-direktøren og kommer så selv med en del af forklaringen på, hvorfor Holbæk har været så godt rustet til opgaven: Holbæk har sådan set selv været med til at forme hele ideen omkring vækstfabrikkerne. Vi har brugt mange af de tanker, der lå til grund for den udviklingspark, erhvervsrådet i Holbæk forsøgte at etablere, men som måtte opgives på grund af finanskrisen, forklarer Mads Váczy Kragh. Kend dine muligheder. Det gør vi... Erhvervsrådgivning Selskabsret Arbejdsret og - forhold Personskade og erstatning Lejeret og boligrådgivning Pension og forsikring Ejendomsadministration Kanalstræde 10, 1.sal Tlf holbaek@advodan.dk aktivpartner.dk 9

10 Ansæt en lærling i en kort periode Virksomhederne kan nøjes med at ansætte en lærling i tre-fire måneder. Så skal EUC Nordvestsjælland nok tage sig af den resterende del af uddannelsen. Men det haster... Vi er i øjeblikket i gang med at droppe en årgang af unge, fordi de ikke får nogen uddannelse. Når vi så har brug for dem senere, er de ufaglærte, og så må vi importere arbejdskraft, siger områdedirektør Jens Kronborg for EUC Nordvestsjælland. Selv om mange virksomheder har øjnene stift rettet mod bundlinjen i øjblikket, bør de kraftigt overveje at ansætte en lærling, lyder opfordringen fra EUC Nordvestsjælland. Om blot fem-ti år skal de samme virksomheder nemlig til at importere arbejdskraft, hvis ikke vi får uddannet nok unge inden for håndværksfagene. Med andre ord er det hjælp til selvhjælp at ansætte en lærling, lyder konklusionen fra Jens Kronborg, der er områdedirektør for EUC Nordvestsjælland med ansvar for de tekniske erhvervsuddannelser. Vi er selvfølgelig helt klar over, at mange virksomheder er optaget af, hvordan deres forretning kommer gennem krisen. Men det er altså vigtigt, at håndværksmestrene spørger sig selv, hvad der sker med deres branche og med deres fag om bare få år, hvis ikke vi får uddannet nogle flere unge, siger Jens Kronborg. Problemet er ganske enkelt, at nogle meget store årgange er på vej ud på arbejdsmarkedet disse år langt flere, end der går i gang med at tage en håndværksuddannelse. Og endnu værre bliver det så, når eleverne på de små årgange ikke kan få praktikpladser på grund af krisen. Vi er i øjeblikket i gang med at droppe en årgang af unge, fordi de ikke får nogen uddannelse. Når vi så har brug for dem senere, er de ufaglærte, og så må vi importere arbejdskraft. Samfundsmæssigt er cocktailen af små årgange og økonomisk krise rigtig skidt, siger Jens Kronborg. Ikke alle kan komme i skolepraktik Derfor appellerer han til virksomhederne om at søge alternative og kreative løsninger sammen med EUC Nordvestsjælland: Hvis bare en mester vil være med til at sætte en ung i gang med sin uddannelse, så skal vi her på skolen nok sørge for skolepraktik i resten uddannelsen. Eller vi kan hjælpe med koordineringen, hvis flere virksomheder kan gå sammen om at uddanne en lærling, lyder tilbuddet fra EUC Nordvestsjælland. Inden for nogle bestemte fag er appellen til virksomhederne særlig stærk. For der er et loft for, hvor mange elever, der må gå i skolepraktik, når det gælder uddannelse af unge tømrere, struktører, mekanikere og elektrikere. Når skolen har brugt sin kvote, skal resten begynde deres uddannelse i en privat virksomhed og det er især her, virksomheden kan hjælpe bare ved at ansætte en lærling i 3-4 måneder. Så kan det øvrige uddannelsesforløb klares ved skolepraktik. For f.eks. malernes, murernes, smedenes og lagerarbejdernes vedkommende må skolen uddanne lige så mange i skolepraktik, som der er behov for. Får dækket 60 procent af lønudgift Jens Kronborg er klar over, at mange mestre nok har svært ved at se formålet med at ansætte en elev i en periode på blot tre-fire måneder. Det er jo ikke sådan, hverken mester eller svendene husker deres egen tid som lærling: Men tiden er en anden, og det her handler om noget andet. Det handler om at hjælpe et ungt menneske på vej på trods af, at virksomheden måske ikke kan overskue at tage en elev på fuld tid. Desuden er det i dag muligt at få et tilskud på kroner, hvis en virksomhed tager en elev i praktik i syv måneder det svarer til næsten 60 procent af lønnen til den unge. I den efterfølgende skoleperiode vil virksomheden få refunderet næsten 100 procent af lønnen fra staten. Jens Kronborg er bevidst om, at f.eks. en tømrerlærling ikke når at komme dybt ind i sit fag i løbet af tre, fire eller syv måneder i en virksomhed, men opholdet handler også om andre ting: Det er vigtigt, at de unge lærer kulturen at kende på en arbejdsplads at de forstår tonen og samarbejdet. Det kan vi ikke lære dem på helt samme måde i skolepraktikken. Den faglige del kan vi derimod lettere samle op på. Tal fra slutningen af februar viser, at 115 elever i øjeblikket er ved at tage deres uddannelse som skolepraktik inden for håndværkerfagene på EUC Nordvestsjælland og de er mere end villige til at fortsætte uddannelsen i en privat virksomhed. Revision, rådgivning & skat Ahlgade 63, Tlf: , Fax:

11 EGU - en uddannelse der tilpasser sig virksomheden Mange mindre virksomheder kunne have glæde af en EGU-elev. Praktikperioden er kort, tilskuddet er højt og praktikken bliver planlagt, så den passer præcist til virksomhedens kalender og produktion. I øjeblikket har omkring 20 unge i Holbæk-området brug for en praktikplads for at komme videre med deres erhvervsfaglige grunduddannelse, EGU et uddannelsestilbud til unge, der er trætte af skolen og hellere vil arbejde end sidde på skolebænken. Eleverne kommer fra produktionsskolerne NVpro i Svinninge og PH Produktionsskolen Holbæk, der ligger i Tølløse. De to skoler står for uddannelsen på vegne af Holbæk kommune. EGU en udmærker sig ved, at den enkelte virksomhed har meget stor indflydelse på både indhold og tidsplan for praktikforløbet. Virksomheden er i høj grad med til at skrue praktikforløbet sammen. Der er også mulighed for, at flere virksomheder kan gå sammen om at oprette en praktikplads, så de deler praktikperioden mellem sig, forklarer Anne Dorit Nielsen, der er forstander på PH Produktionsskolen Holbæk EGU er sat sammen af et skoleophold og et praktikforløb. Målet er at forberede de unge på arbejdslivet og uddanne dem til at klare et almindeligt job eller til at tage en egentlig uddannelse på f.eks. EUC Nordvestsjælland eller SOSU Vestsjælland. Praktiktiden i et EGU-forløb vil typisk variere fra tre til seks måneder, og den kan placeres på det tidspunkt, som passer virksomheden bedst. Det kan være i en særlig travl periode, eller det kan være forud for en travl periode. Og hvis der opstår uventede situationer for virksomheden, kan skolen i en periode trække den unge tilbage til den teoretiske del af uddannelsen. Velegnet til små virksomheder Der kan oprettes EGU-forløb inden for fag og områder på private og offentlige virksomheder, hvor det ikke hidtil har været muligt at tage en uddannelse. Det kan være virksomheder, hvor arbejde og produktion ikke varierer nok til, at stedet kan godkendes som læreplads - men som til gengæld passer fint som uddannelsessted for en EGU-elev. Det kan være virksomheder, som ikke ønsker at binde sig til aftaler flere år frem, og som derfor ikke har lærlinge. Der er mulighed for, at flere virksomheder kan gå sammen om at oprette en praktikplads, siger forstanderen på PH Produktionsskolen Holbæk, Anne Dorit Nielsen, som her ses sammen med nogle af skolens elever - dog ikke EGUelever. De to forstandere understreger, at skolerne kun sender unge i praktik, som skolernes vejledere finder klar til arbejdsmarkedet, og fungerer samarbejdet ikke, er den unges vejleder kun et telefonopkald væk: Mulighederne er utrolig vide, og eneste betingelse er, at vi som skole skal godkende forløbet, forklarer Henrik Bendixen, der er forstander på NVpro i Svinninge. Han mener især, at EGU er velegnet til mindre virksomheder, hvor der ikke er så langt fra chefen til yngste medarbejder: De små virksomheder er mere fleksible, mens de store med HR-kontorer kører efter langt mere faste rammer, som ikke giver plads til de elementer, som kendetegner erhvervsgrunduddannelsen. Der skal ikke være langt op til mester - det er jo i sidste ende ham, der påtager sig en opgave med at hjælpe et ungt menneske på vej. Tilskud på 30 kr. pr. time Ud over at få god arbejdskraft og give et ungt menneske en chance, kan det også være en ganske god forretning at tage en EGU-elev ind i et praktikforløb. Arbejdsgiveren får et tilskud på hele 30 kroner i timen og skal selv kun betale 19 kroner i timen + administration. EGU har eksisteret siden 1993, men ordningen er for alvor kommet i fokus i forbindelse med regeringens ambition om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal være i gang med en uddannelse. BOLIGBYGGERI ERHVERVSBYGGERI INSTITUTIONSBYGGERI SPORTSANLÆG PRIVATBYGGERI RENOVERING nyheder om erhverv, finans og din økonomi KANALSTRÆDE 10, 2.SAL 4300 HOLBÆK TLF arkitekter@kullegaard.dk 11

12 Afsender HOLBÆK REGIONENS ERHVERVSRÅD Stenhusvej 7 ID nr Nye medlemmer AM Elevatorservice v/allan Mikkelsen Hjulet Vig Autohuset Stormgaard A/S Ved Fauergården 5 B Byens Optik Ahlgade 30 L Dansett A/S Virkelyst Regstrup Dansk Luft Medie v/ Steven Friberg Lærkevænget Kirke-Såby Ellekær 2009 ApS Hyldevang 5 Emballering.Nu Gartnerlunden svinninge EmMika-Tech.dk Ahlgade 48 B, 1. th. Flemming Glass Fjorddalsvej 24 Galaxe Gulve Tåstrup Møllevej 12 B Gislinge Mureren Mårsø Huse 2 GN Tømreren Sorøvej Stenlille Greentech- Solutions I/S Sonnerupgaard Gods 4330 Hvalsø Grevinge Maskinsnedkeri Bakkebovej Grevinge Guldbageren i Svinninge Hovedgaden svinninge Koktail Catering Aps Søgårdsvej 13 b 4340 Tølløse Lamore Fasanvej 40 LH Inspiration Labæk 38 Malerfirmaet Wolmer Petersen & Bardrum ApS Algade 12A 4500 Nykøbing Sjælland Marliese s Gårdcafé/Biowein Langdal 4 Mårtensson El-installation Bødkervej 24 OK Polering og Rengøring Idrætsvej Gislinge Povl Halberg Skovhusvejen Ugerløse Regnskabsservice Holbæk Amtmandsvej 1, stuen Ressourcekontoret Bjergmarken 2, 2sal, th. Sandager Logistik Solsortevej Tølløse SJ VVS ApS TåstrupHøj 32 Theis Knudsen Møllegårdsvej Stenlille Ahlgade 15. Tlf Fax advokaterne@advida.dk Inden du tager en økonomisk beslutning kontakt os for sparring! Erhvervsafdelingen Isefjords Alle 5 tlf fax erhverv@spks.dk - kendt for hurtigt svar! REFLEKSTØJ - HVOR SYNLIGE ER DINE MEDARBEJDERE? Læs mere på Berendsen Textil Service A/S Tlf Vi har åbent lige nu BTS 89x35.indd 1 12/03/ Ring til os, når det passer dig! Holbæk Afdeling Telefon