INFORMATIONSKOMPETENCE I GYMNASIEL UNDERVISNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFORMATIONSKOMPETENCE I GYMNASIEL UNDERVISNING"

Transkript

1 INFORMATIONSKOMPETENCE I GYMNASIEL UNDERVISNING Speciale i Informationsvidenskab og Kulturformidling Vejleder: Helene Høyrup Tegn: Navn: Loke Daugbjerg Andersen Det Informationsvidenskabelige Akademi Side 0 af 57

2 Abstract This thesis seeks to describe a new approach to teaching information literacy. This has been done, by analyzing and discussion learning theory, aimed at teaching information literacy, summarizing this, and then creating a new fragmented description of information literacy. The thesis furthermore analyses different approaches to evaluating information literacy, criticizing the skill-based approach used by international studies. After establishing a baseline for what information literacy is, how it can be taught and how it can be evaluated, the thesis presents a multifaceted e-learning design seeking to fulfil the aims of the described goals, and presents a teaching strategy to go along with it. Side 1 af 57

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Introduktion...5 Indledning...5 Idégrundlag og motivation...5 Problemstilling... 6 Hvad er informationskompetence?... 6 Hvorledes kan man undervise i en tværfaglig kompetence?... 7 Hvilke fordele og ulemper er der ved e-platforme?... 8 Opsummering... 8 Problemafgrænsning... 8 Problemformulering... 9 Metode... 9 Specialets opbygning... 9 Vidensteori og metode Metodisk tilgang Kriterier for litteraturvalg Didaktisk tilgang til undervisning i en kompetence Opsummering Literacies, kompetence og vidensformer Information Literacy Kompetence Vidensformer Litteraturreview Didaktik, vidensteori og metode Strategier for bedre undervisning Teaching for Quality Learning Side 2 af 57

4 Det vidende samfund Digital information og læring tre modeller for integration Andre didaktiske bidrag Informationskompetence i gymnasiet Et debatoplæg Informations- søgning, kompetencer og literacies Models in information behaviour research Methods for evaluating information sources: An annotated catalogue Seven faces of information literacy Information Literacy: Essential Skills for the Information Age Fokus på informationskompetence i et tværfagligt læringsmiljø Empiriske studier Gymnasieelever og biblioteker Undervisning i informationskompetence Preparing for Life in a Digital Age E-læring og undervisning E-Learning Theory and Practice Khan Academy Søg og du skal finde Opsummering Analyse definition af informationskompetence Hvad er informationskompetence? Fire elementer Søgning opdelt Media literacy opdelt Validering og strukturering - opdelt Vidensproduktion opdelt Opsummering Analyse informationskompetence og tværfaglighed Side 3 af 57

5 Informationskompetence som en del af andre fagligheder Andre fagligheder som en del af informationskompetencen Informationskompetence som tilgang til e-læring Opsummering Diskussion design af e-læringsplatform Første etape Fundraising Anden etape Fundraising Tredje etape Fundraising Opsummering Diskussion - undervisningsstrategi Tværfaglig vinkel Peer learning Undervisning i andre fagligheder Opsummering Konklusion Litteraturliste Side 4 af 57

6 Introduktion Dette speciale er afslutningen på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og Kulturformidling, ved Det Informationsvidenskabelige Akademi - Aalborg, Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet. Indledning Dette afsnit indeholder en beskrivelse af idégrundlag og motivation for specialet, en beskrivelse af den problemstilling der undersøges, samt den problemafgrænsning og problemformulering resten af specialet baseres på. Idégrundlag og motivation En af mine primære interesser i forbindelse med både studie og fritid, er hvorledes nye medier kan understøtte læring og dannelse. Denne interesse blev især vækket af e-læringssiden KhanAcademy.com, der i 2011 blev præsenteret på en TED talk (www.ted.com, 2011). I videoen, forklares hvordan en tidligere Wall Street aktiehandler har formået at engagere millioner af studerende i matematiklæring, ved hjælp af korte lettilgængelige videoer om matematik. Hele idéen om at kunne tage et kæmpe emne, dele det op i små bidder, præsentere det i en sammenhæng, samt understøtte brugernes motivation med et væld af forskellige tilgange, er for mig inspiration til hvordan e-læring kan tilgås. Måden at tilgå e-læring på, i så stort et projekt er her markant anderledes end andre projekters remediering, hvor eksempelvis Danskernes Akademi remedierede den klassiske forelæsning glimrende, men ikke formåede at engagere brugerne på en måde der kunne fastholde dem. Informationskompetence er et emne der har flere relationer til netop e-læring. Det kræver eksempelvis informationskompetencer at lokalisere og bruge e-læringsportaler. Samtidig er informationskompetence et emne der også bliver undervist i gennem e-læringsportaler, både i forbindelse med almene studiefærdigheder (Aarhus Universitet, 2012), samt på uddannelser hvor informationskompetence er en del af studieordninger og fag, så som sygeplejerskeuddannelsen (Alving, 2012). Selve informationskompetencebegrebet er også interessant, særligt hvis man ser på hvordan der undervises i det, og hvordan elever og studerendes informationskompetencer evalueres. Her er det i høj grad evnen til at bruge de rigtige platforme på den rigtige måde der ofte fokuseres på, mens faglige relationer mellem informationskompetence og andre fag ofte henvises til en udefineret didaktisk størrelse. Side 5 af 57

7 Disse to emner udgør for dette speciale idégrundlaget hvordan kan man bruge e-læring til at undervise i informationskompetence? Problemstilling For at kunne komme nærmere et svar på dette spørgsmål, er det nødvendigt at dele spørgsmålet op i flere dele: Hvad er informationskompetence? Hvorledes kan man undervise i en tværfaglig kompetence? Hvilke fordele og ulemper er der ved e-læringsplatforme? Hvad er informationskompetence? En stadig stigende inklusion af informationskompetence, i både studieordninger og politiske fokusområder, har gjort informationskompetence til et yderst relevant begreb på danske uddannelser. Men hvad er informationskomptence en overordnet definition af American Library Association (ALA, 1989), der stadig bruges som udgangspunkt i dag, er: At kunne erkende et informationsbehov, at kunne søge efter information, at kunne evaluere søgningen, samt at anvende information på en optimal måde. Definitionen passer stadig, men er svær at arbejde ud fra, eftersom den består af nogle meget overordnede betragtninger (Schreiber, 2011). Informationskompetence ud fra individets konkrete kontekst, er ud fra Schreiber (2011) udgangspunkt for diskussionen om hvad begrebet dækker over, samt hvordan informationskompetencer kan evalueres. I dansk kontekst, er emnet informationskompetence blevet diskuteret i flere omgange. Rapporten Informationskompetence i Gymnasiet Et debatoplæg (Holm C., Schreiber, Tønnesen, & Friedrichsen, 2010) kritiserer direkte brug af Information Literacy begrebet som udgangspunkt for informationskompetence, hvor dele af kvalifikations og kompetenceopdelingen går tabt. Empirisk er både gymnasieelevers informationskompetencer undersøgt (Pors, 2007), samt gymnasieundervisningen i informationskompetence analyseret (Kjer, 2012), med blandede resultater. Konklusionerne går delvist på at gymnasieelevers informationskompetence ikke er bedre i dag end tidligere (Pors, 2007), med udgangspunkt i at de ukritisk bruger de nemmeste tilgange til information over de bedste tilgange til information, mens Kjer (2009) viser at undervisningen primært handler om informationstilgange mere end refleksion over brugen af viden. I international kontekst er en anden stor undersøgelse for nylig afsluttet, hvor Computer and Information Literacy er blevet undersøgt, med ottendeklasseselever og skolelærere fra 33 forskellige lande som datagrundlag (Fraillon, Ainley, Schulz, Friedman, & Gebhardt, 2013). Side 6 af 57

8 Udgangspunktet for undersøgelsen, er en direkte sammensmeltning mellem computer literacy og information literacy, hvor en række forskelligartede tests, meget lig work tasks, krævende begge danner grundlag for en vurdering. Med udgangspunkt i både Holm et al.(2010), Kjer (2012) og Fraillon et al.(2013), er det nødvendigt både at finde ud af en opdeling i hvilke kvalifikationer og kompetencer informationskompetence indeholder, hvilke forskellige tilgange der kan favne forskellige læringstilgange til informationskompetence, samt i hvilke sammenhænge informationskompetencen er afhængigt af kendskab til mediebrug. Hvorledes kan man undervise i en tværfaglig kompetence? Informationskompetence bringes primært i spil i forbindelse med et informationsbehov (Bruce, 1997). I sagens natur, vil informationsbehovet meget sjældent handle om informationskompetence, men vil typisk relatere sig til en anden faglighed, eller hobbybehov. Derfor er det meget svært at omtale informationskompetence i et vakuum, uden inddragelse af den kontekst informationskompetencen bringes i spil i. I forbindelse med videregående uddannelser, er informationskompetence en del af enten studiekulturen eller studieordningerne på en lang række uddannelser. På uddannelser som jura, historie og de sundhedsvidenskabelige fag, er informationskompetence allerede en del af uddannelsernes traditioner (Hjørland, Domain analysis in information science: eleven approaches traditional as well as innovative, 2002). Inden for de domæner, er undervisning i informationskompetence et direkte krav for at opnå og opretholde sin faglighed, hvilket også gør at det er her man ofte finder tættere samarbejder mellem fagbiblioteker og undervisningen. Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved Aalborg Universitet, er sammen med deres universitetsbibliotek for nylig kommet med et eksempel herpå (Overgaard & Grundsøe, 2014). I det eksempel, undersøger Overgaard & Grundsøe (2014) hvordan man optimalt kan undervise i informationskompetence, på den nye kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab. Undervisningen er her tilrettelagt ud fra fagets egen terminologi, samt indeholder reflekterende søgenotater i alle projektafleveringer, så de studerendes informationskompetencer kan evalueres. Informationskompetencens afhængighed af mediebrug, påvises i Fraillon et al. (2013)s undersøgelse, men hvorledes de mange aspekter af eksempelvis media literacy (Jenkins, 2009) kan udfoldes i information literacy, mangler der beskrivelser af. I forhold til Jenkins (2009) participatory culture begreb, er brugen af sociale og mediebaserede communities og netværk til afdækkelse af informationsbehov, ikke nævnt i rapporter om informationskompetence. Side 7 af 57

9 Så mens undervisningen i informationskompetence på visse videregående uddannelser er begyndt at tage udgangspunkt i uddannelsernes faglighed og terminologi, er det kun i begrænset omfang at undervisningen tager udgangspunkt i de studerendes mediebrug og videnstilgange. Hvilke fordele og ulemper er der ved e-platforme? Mange af fordelene ved e-platforme til undervisning, er nemme at pege på. Muligheden for at undervise på tværs af landet, muligheden for løbende at opdatere undervisningsmaterialet, samt muligheden for at tilgå e-læringsplatformen når man skal bruge viden fra den. Men hvad er en e- læringsplatform? Nogen ser e-læring som en substitut for normal undervisning, eller måske bare som en remediering af den, så som de remedierede forelæsninger på det nu nedlagte Danskernes Akademi. Andre ser e-læring som en ny mulighed, enten som supplement til traditionel undervisning, eller som en ny mediebaseret måde at undervise på, med helt andre vilkår, en helt anden pædagogik og helt nye muligheder for at engagere brugerne i læringen (Haythornthwaite & Andrews, 2011). Alternativt kan e-læringsplatforme også betragtes som en spareøvelse, hvor rent administrative tiltag, så som tilgang til skemaer, lektionsplaner og lignende overtager begrebet, mens læringselementet bliver en mindre og mindre del af målet (Brabazon, 2007). Ud fra disse muligheder, er det vigtigt at have et tydeligt og afklaret forhold til målet med en e- læringsplatform, have kompetencerne til at opnå målene, samt at have en tydelig plan for udvikling af både indhold og ramme. Opsummering For at kunne udvikle e-læringsværktøj til undervisning i informationskompetence, er tre centrale emner vigtige. Først og fremmest er en definition af informationskompetence, der tager udgangspunkt i elever og studerendes daglige medie- og vidensbrug nødvendig. For det andet er en analyse af hvilke fagligheder og kompetencer der ligger tæt op ad informationskompetencen, brugbar i forbindelse med udvikling af strukturen for undervisningen, for at finde oplagte praksisområder at bringe informationskompetencen i spil indenfor. For det tredje, er det nødvendigt at have klare og tydelige mål for hvilke opgaver platformen skal løse, med klart definerede brugergrupper og vejledninger. Problemafgrænsning En række studier de seneste år (Pors, 2007; Kjer, 2012; Fraillon 2013) har allerede afdækket et større empirisk datagrundlag for elevers informationskompetence. Dette speciale vil bygge på det indsamlede materiale, og i stedet have som fokus hvordan man kan udvikle en e-læringsplatform og Side 8 af 57

10 en overordnet undervisningsstrategi, der gør brug af platformen. E-læringsplatformen og undervisningsstrategien vil være målrettet elever på gymnasielle uddannelser. Med inspiration fra Overgaard & Grundsøe (2014), har en sundhedsvidenskabelig uddannelse også været overvejet som mål, men manglende ekspertviden om vidensdomænet, har sammen med det større empiriske grundlag gjort at valget er faldet på gymnasielle uddannelser. Valget af danske gymnasielle uddannelser, gør også at udgangspunktet for den grundlæggende teori og metode for specialet vil være Qvortrups (2004) vidensteoretiske tilgang, for på denne måde at passe ind i den løbende diskussion om undervisning i informationskompetence (Holm et al., 2010). Problemformulering Ud fra et ønske om at udvikle både en e-læringsplatform og undervisningsstrategi til undervisning i informationskompetence på gymnasielle uddannelser, hvorledes kan: Informationskompetence opdeles og defineres ud fra Qvortrups (2004) kompetenceformer, med fokus på undervisning heri? En e-læringsplatform udvikles ud fra Haythornthwaite & Andrews (2011) principper om udvikling af e-læring, med et eksempel på en undervisningsstrategi (Ramsden, 1999)? Metode Dette afsnit indeholder en oversigt over specialets opbygning og en beskrivelse af specialets grundlæggende metodiske og vidensteoretiske tilgang. Specialets opbygning Dette speciale er bygget op om følgende elementer: En indledning med fokus på motivation, idégrundlag, udgangspunkt og afgrænsing for specialet, opsummeret i en problemformulering. Et metodeafsnit bestående af en beskrivelse af specialets teoretiske udgangspunkt og en beskrivelse af opgavens brug af kompetencebegrebet. Et analyserende litteraturreview, hvor materiale om didaktik, informationskompetence, empiriske studier og e-læringseksempler præsenteres og kritiseres ud fra specialets metode. Et analyseafsnit opdelt i to dele. Den første del diskuterer ud fra litteraturen og empirien, hvordan informationskompetence bredt kan defineres, og opdeles i kompetenceformer. Den anden del analyserer hvordan definitionen af informationskompetence passer ind i Side 9 af 57

11 andre fagligheder på gymnasielle uddannelser, samt hvorledes evaluering af informationskompetence rent praktisk kan foregå. Et diskussionsafsnit hvor analysen opsummeres og diskuteres kritisk, efterfulgt af et afsnit hvor resultatet af den første diskussion afprøves i praksis, ved udarbejdelse af udkast til både en undervisningsstrategi og design af en e-læringsplatform, til undervisning i informationskompetence på gymnasielle uddannelser. Afslutningsvis evalueres strategien og designet, med fokus på videre udvikling og implementering af begge. En konklusion der svarer på problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål. Vidensteori og metode Dette speciale tager primært udgangspunkt i en række forskellige teorier og studier i hvad informationskompetence er, hvordan den bliver evalueret, samt hvordan man kan undervise i en kompetence. Ud fra disse præmisser, er afsnittet delt op i tre dele; den metodiske tilgang, kriterierne for litteraturvalget, samt didaktisk tilgang til undervisning i en kompetence. Metodisk tilgang Eftersom grundlaget for opgaven baserer sig på en række forskellige metodiske tilgange, tager den overordnede metodiske tilgang udgangspunkt i en kvalitativ fænomenologisk tilgang, vist ud fra en hermeneutisk progression (Reeder, 2010). Reeders (2010, s ) beskrivelse af hermeneutikkens brug, er i modsætning til den traditionelle hermeneutiske cirkel, beskrevet som en spiral. I Reeders terminologi, symboliserer ændringen i modellen, hvordan den løbende kognitive process udvikler den samlede opfattelse af emnet. Figur 1 - Den hermeneutiske spiral (Reeder 2010, s. 203) I specialets struktur, vises den hermeneutiske progression på to måder. Først og fremmest vil der i det litteraturreview der er grundlag for analysen, løbende blive reflekteret over hver enkelt værks bidrag til specialet. Ud over denne løbende refleksion, vil der være opsummeringer i slutningen af alle større afsnit, hvor den løbende refleksion over specialets udvikling bliver præsenteret. Side 10 af 57

12 Kriterier for litteraturvalg De tre primære kriterier for specialets litteraturvalg, er et ønske om at repræsentere bredden i informationskompetencediskussionen, et ønske om at vælge både empirisk og teoretisk funderet materiale, samt et ønske om at prioritere nyere litteratur. Bredden i informationskompetencediskussionen, tager udgangspunkt i både at medtage materiale om informationskompetence fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, højt citerede internationale tekster omhandlende information literacy, samt materiale fra danske pædagogiske tidsskrifter og forlag. For at målrette specialet de gymnasielle uddannelser, har Informationskompetence i gymnasiet et debatoplæg (Holm et al. 2010) været udgangspunkt for informationssøgningen, for på denne måde at kunne tage udgangspunkt i den brede danske debat. Ønsket om også at fokusere på empirisk materiale, har vist sig sværere end oprindeligt antaget. I dansk kontekst, er der meget få undersøgelser af gymnasieelevers informationskompetencer, men til gengæld en række glimrende undersøgelser af gymnasieelevers færdigheder i informationssøgning. Dette har gjort at prioriteten af litteraturen har ændret sig fra peer-reviewed forskningslitteratur, til i stedet at fokusere på materiale hvor den empiriske data bliver præsenteret tydeligt, hvilket gør en analyse af resultaterne ud fra dette speciales informationskompetencebegreb mulig. Prioriteringen af ny litteratur, er baseret på mediernes hurtige udvikling i løbet af de seneste år, hvor mange af de meget citerede artikler om informationskompetence og information literacy, ikke overvejer konsekvensen af brugernes medievaner og brug af sociale medier. Dette har gjort at en række tekster udgivet i løbet af de sidste tre år er medtaget, til trods for at de ikke har opnået en større mængde citationer eller kritik fra andre kilder. Valget af nyere litteratur over ældre mere etablerede kilder, stiller samtidig større krav til det kritiske litteraturreview. Didaktisk tilgang til undervisning i en kompetence Dette speciale tager udgangspunkt i en sammentænkning af en række forskellige didaktiske tilgange, der sammen udgør principperne for specialets undervisningsstrategi og e-læringsplatform. Det første grundlæggende præmis for den didaktiske tilgang, er givet af Ramsden (1999), der beskriver vigtigheden af en overordnet strategisk tilgang til undervisning. En sådan strategisk tilgang, har en række fordele, hvor specialets fokus især vil være på kravet om klarhed for både underviser og elev. En klar og tydeligt struktureret undervisningsstrategi, kræver at undervisningsmateriale og læringsmål ligger nemt tilgængeligt, samt at vejen til læringsmålene til Side 11 af 57

13 stadighed bliver refereret og opsummeret. Ramsden (1999) understreger samtidig at dette ikke nødvendigvis betyder en fastlåsning af pensum og undervisningsmetode, men i stedet en løbende opdatering af elevernes progression i forhold til strategiens læringsmål. I Teaching for Quality Learning (Biggs, 2003), gør Biggs op med idéen om at undervise ud fra en erstatning af elevernes viden, og argumenterer i stedet for at succesfuld undervisning skal tage udgangspunkt i elevernes egen viden. Dette kræver en anerkendelse af elevernes eksisterende viden, der herefter bruges som fundament for undervisningens nye viden. Qvortrup (2004) tager udgangspunkt i en germansk videnstilgang, hvor han opdeler viden i fire ordner; Faktuel viden (viden om noget), Situativ viden (viden om vidensanvendelse), Systemisk viden (viden om videnssystemet), samt Metasystemisk viden (viden om betingelserne for videnssystemet). Disse fire videnstyper kræver forskellige undervisningsmetoder, hvilket stiller en række krav til både undervisningsstrategien og e-læringsplatformen. Høyrup (2012) bygger bro mellem den germanske didaktik og kompetencetradition, og den amerikanske literacytænkning. Dette danner grundlag for en række modeller, særligt modellen om digital dannelse og didaktik 2.0, hvor informationskompetence bliver integreret i selve didaktikken og problemløsningen. Denne didaktiske tilgang kræver et opgør med faste rammer, og kræver fleksibilitet på tværs af lokationer, mediebrug og læringsformer. Med hensyn til udvikling af selve e-læringsplatformen, tages udgangspunkt i Haythornthwaite & Andrews (2011). Tre fokusområder der især bygger på denne kildes didaktiske tilgang, er hvordan participatory culture og e-læring kan virke sammen, hvordan e-learning ecologies skaber kontekst for den tillærte viden, samt hvordan man undgår e-exclusion, så e-læringsplatformen ikke medfører et tab af elever med begrænset computer literacy. Endeligt bringes mediebrug og sociale netværk også i spil, hvor der sættes fokus på hvordan elever i højere grad selv kan teste og validere den viden de tilegner sig gennem deres mediebrug. Dette gennem en vejledning i aktivering af sociale netværk i informations- og videnssøgning, samt hvordan viden der ikke kan refereres fra faste kilder kan dokumenteres og videregives. Opsummering Den grundlæggende metode brugt i specialet, er en hermeneutisk tilgang. Denne tilgang kommer til udtryk i specialet, ved at dokumentere den løbende kognitive udvikling ud fra den analyserede litteratur og arbejdet med udvikling af informationskompetencebegrebet, undervisningsstrategien og e-læringsplatformen. Litteraturen valgt til opgaven, er valgt ud fra tre primære kriterier; en Side 12 af 57

14 bredde i tilgangen til informationskompetence, et krav om tekster med empiri der er nemt tilgængelig, samt materiale af nyere dato hvor medieudviklingen er medtaget. Det didaktiske udgangspunkt for specialet, tager udgangspunkt i en række principper for læring. Først og fremmest kræves der en klar strategi med klart definerede læringsmål. Hernæst kræves det at undervisningen tager udgangspunkt i elevernes viden i stedet for at erstatte den. Det tredje princip er en opdeling i fire vidensordner, med forskellige krav til undervisningen. Det fjerde princip, didaktik 2.0, kræver fleksibilitet på en række forskellige områder, fra lokation og mediebrug til læringsformer. Udviklingen af e-læringsplatformen, inddrager participatory culture og e-learning ecologies, samt søger at undgå e-exclusion. Endeligt er det også et krav at brug af elevernes sociale netværk også inkluderes i undervisningen. Literacies, kompetence og vidensformer Ud over den metodiske tilgang og de didaktiske præmisser specialet arbejder ud fra, er specialets brug af vidensformer, kompetencebegrebet og den amerikanske literacytænkning, central for den videre diskussion af undervisningen i informationskompetence. Information Literacy En række danske beskrivelser af informationskompetence (Holm et al., 2010; Kjer, 2012), tager udgangspunkt i det amerikanske information literacy begreb. Dette med forskellig begrundelse, men primært på baggrund af det store forskningsarbejde der ligger bag definitionerne af information literacy, samt hvor tæt literacybegrebet ligger på kompetencebegrebet. I forbindelse med undersøgelsen af information literacy studier, er der dog nogle uligheder i den oversættelse. Mens tekster som Information Literacy: Essential Skills for the Information Age (Eisenberg, 2008) viser en oversigt over information literacy tilgange der inkluderer søgefærdigheder, kritisk tilgang til resultater, reflekterende brug af informationen og etiske overvejelser (Eisenberg, 2008, s. 41), viser evalueringsmetoder og tests et andet billede. Griss & Latham (2012) konkluderer at en stor del af de amerikanske collegestuderende, er information illiterate, til trods for at de selv mener at besidde gennemsnitlige information literacy færdigheder. Griss & Latham (2012) tager udgangspunkt i The Information Literacy Test (Swain, Sundre, & Clarke, 2014), der har følgende formal (Swain, Sundre & Clarke, 2014, s. 2): This instrument was designed to directly assess collegiate students competencies in information literacy. Til at vurdere dette, benyttes en multiple choice test, der alene tager udgangspunkt i om de studerende bruger de rigtige søgemaskiner, de korrekte søgetermer, citerer korrekt, bruger tabeller korrekt og lignende færdigheder. Så mens definitionerne på information literacy kan ligne de danske definitioner af Side 13 af 57

15 informationskompetence, er det kun færdigheder der afprøves i evalueringen af informationskompetence. Information literacy tolkes på forskellige måder, og måske vigtigere, ud fra vidt forskellige læringsmål og metoder. I en række af eksemplerne i specialets litteraturreview, forekommer flere eksempler på, at der sættes lighedstegn mellem information literacy og information seeking skills, hvor refleksion over brug og formål ikke indgår på samme måde som i en dansk kompetencebeskrivelse (Qvortrup, 2004). I forhold til de didaktiske mål, tager den typiske brug af information literacy begrebet heller ikke udgangspunkt i elevernes viden, men søger i stedet at undervise i en ny måde at gøre tingene på. Det skal dog understreges at mange af kritikpunkterne ved brug af literacy begrebet, begrænser sig til brugen af information literacy. Media literacy som brugt af både Jenkins (2009) og Haythornthwaite & Andrews (2011), samt game literacies af Gee (2007), ligner i langt højere grad det kompetencebegreb og den vidensopdeling Qvortrup (2004) bruger. Kompetence Det danske alternativ til literacy begrebet, samt omdrejningspunktet for specialet, er kompetencebegrebet. Et af de primære formål med specialet, er et opgør med ligheden mellem informationssøgningsfærdigheder og informationskompetence. Den danske videnstradition, didaktik og pædagogik, har traditionelt taget udgangspunkt i den germanske vidensteori, hvor en række af vores betegnelser for viden og kultur kommer fra. Principper som dannelse og formidling danner grundlag for vores formål med den traditionelle gymnasielle uddannelse, hvor den almene dannelse er i højsædet, og kompetence bruges som grundsten i både det danske uddannelsessystem samt på det danske arbejdsmarked. Ud fra den tradition, vil specialet fokusere på grundlæggende kompetence og kompetenceudvikling og undervisning, men vil samtidig også undersøge hvordan dannelse og formidling også kan tænkes ind i undervisningen. Dette fokus er primært valgt for at gøre et alternativ til information literacy tankegangen mere markant, for nemmere at kunne diskutere de forskellige fordele og ulemper ved de to tilgange. Ud fra ønsket om at udvikle en klar og tydelig undervisningsstrategi, er Niklas Luhmans videnssystemtænkning, videreført og kombineret med Gregory Batesons vidensordner i Qvortrup Side 14 af 57

16 (2001;2004), valgt som grundlag for kompetencedefinition og grundlæggende vidensteoretisk fundament for specialet. Vidensformer Vidensformer Stimuleringsformer Resultatformer Færdighedsformer Outputeffekter 1. ordens viden Direkte læringsstimulering Kvalifikationer Faktuel viden Proportional effekt 2. ordens viden Appropriation Kompetence Refleksivitet Eksponentiel effekt 3. ordens viden Produktion Kreativitet Metarefleksivitet Kvantespring 4. ordens Social evolution Kultur Almen dannelse Paradigmeskift viden Figur 2 - Vidensformer (Qvortrup, 2001, s. 107) Qvortrups beskrivelse af vidensformernes skematik (Figur 2), repræsenterer fire forskellige definitioner af viden, med hver deres optimale stimulering for læring, hver deres resultat, færdighed og potentielle output. Disse vidensformer tillægges ikke forskellig værdi, men de højere ordner er afhængige af de lavere, for at kunne læres og udfoldes. I specialets analyse, vil informationskompetence blive brudt ned i de forskellige vidensordner. Dette både for at finde ud af hvilke kvalifikationer og kompetencer der primært undervises i, for at kunne tilbyde forskelligartet undervisning og evaluering i undervisningsstrategi og e-læringsplatformen, samt for nemmere at kunne finde ud af hvordan de forskellige elementer passer sammen med andre fagligheder. Litteraturreview Dette afsnit er, til brug i den videre diskussion, delt op i fem hovedområder. Disse områder er: - Materiale om didaktik, vidensteori og metode. - Rapport om informationskompetence i gymnasiet. - Materiale om informations- søgning, kompetencer og literacies. - Empiriske studier af infomationskompetence. - Materiale om e-læring. Hvert enkelt afsnit vil ud fra en hermeneutisk progression, tage udgangspunkt i de tidligere afsnit, og kritisere teksterne på baggrund af disse. Side 15 af 57

17 Didaktik, vidensteori og metode Strategier for bedre undervisning Ramsden (1999) tager udgangspunkt i undervisning på højere læringsanstalter, så som universiteter og lignende. Det gør, at en del af de betragtninger Ramsden (1999) har omkring hvordan voksne lærer i forhold til børn, ikke direkte kan overføres til denne opgave. Indledningsvis diskuterer Ramsden (1999) hvorledes fokus for undervisningen i forhold til fokus på underviseren, påvirker og ændrer måden at lære på. Det interessante ved denne del, i forhold til specialet, er hvordan Ramsden forsøger at ændre fokus fra traditionel læring, til livslang læring, der er et præmis for både resten af værket, samt de øvrige didaktiske tekster medtaget i specialet. Det midterste afsnit i værket, er centralt for brugen i specialet, og omhandler undervisningsstrategi. Ramsden præsenterer her, med udgangspunkt i både vidensfilosofi og studier, hvordan klart definerede og relevante undervisningsmål styrker læring og læringskompetencer. Det er vigtigt klart og tydeligt at kunne se et formål med undervisningen, samt en mening med undervisningsmetoden. Disse to ting er vigtige, da de ikke bare styrker læringen, men også opkvalificerer udvikling af undervisningen. Klart definerede mål og delmål giver eleven muligheden for at bryde læringen ned i mere overkommelige opgaver, at omsætte læringen til praksis hurtigere, samt at forbinde den nye viden med andre fagligheder og reflektere over anvendelsesmuligheder. Den sidste del af værket, har fokus på evaluering og udvikling. Her er de klart definerede mål igen med til at styrke udviklingsmulighederne for undervisningsudvikling, hvor opdatering af undervisningen i forhold til medieudvikling, nye fagligheder og lignende ikke kræver at man starter forfra med undervisningsstrategien. I forhold til specialet, forholder Ramsden (1999) sig mere teoretisk end praktisk til udvikling af undervisningsstrategier, og giver ikke en drejebog for hvordan en sådan skrues sammen. Specialets tilgang vil være, at forsøge at bryde informationskompetence ned i så mange forskellige mål og delmål som praktisk muligt, for på den måde at kunne tilbyde eleverne en så klar og tydelig progression som mulig, samt for at finde de optimale anvendelsesmuligheder for forskellige medietilgange. Af kritikpunkter ved brugen af Ramsden (1999), er primært værkets alder. De mange muligheder mediebrug i dag giver for at få valideret viden, søge ny viden, samt for at inddrage flere medier i undervisningen, gør at en del af teorien om undervisningstyper værket indledes med, ikke er relevant i dag. Ramsdens (1999) fokus på teorien, og manglende eksempler, gør også at teorierne Side 16 af 57

18 ikke bliver brugt ens i senere litteratur, hvilket kan medføre usikkerhed og forvirring i referencer til hans værker. Teaching for Quality Learning Biggs (2003) tager udgangspunkt i australsk universitetsundervisning, hvor et skift fra eliteuddannelser til masseuddannelse, har medført en markant ændring i kravene til undervisningen, grundet de studerendes langt mere forskelligartet videns- og motivationsgrundlag. Biggs (2003) argumenterer ud fra et opgør med en konservativ undervisningstilgang, hvor en række universitetsundervisere, tog udgangspunkt i det spændende ved deres viden, samt deres egen status som anerkendte professorer, som rigelig motivation og incitament til læring. I stedet for denne tilgang, argumenterer Biggs for en række alternative udgangspunkter for undervisningen, hvor de vigtigste for dette speciale er: Et udgangspunkt i de studerendes viden og motivationsniveau på et individuelt plan. Med dette menes en accept af at forskellige studerende har forskellige forudsætninger for at lære, hvor nogen allerede har indarbejdet faglighederne i deres karriereplaner, mens andre alene søger at bestå. For at understøtte alle studerendes læring, bliver undervisningen nødt til at gøre materialet relevant hele vejen igennem. Med dette menes der at en progression skal være både tydelig og mulig for alle studerende, samt at ingen fagligheder skal tilsidesættes eller nedgøres i studieprocessen. For at få alle studerende aktiveret på mere end et overfladisk niveau, er det nødvendigt at bygge undervisningen op om aktiviteter i stedet for forelæsninger, primært for at aktivere dybere læring hos de studerende der ikke ser relevansen af det lærte materiale til at starte på. Evaluering ud fra produktion og implementering Biggs (2003) introducerer i det australske universitetssystem, et alternativ til deres typiske eksamens- og testform, der ellers tog udgangspunkt i om de studerende kunne det præsenterede pensum. Biggs (2003) alternativ er Outcomes-based education, der evaluerer læring ud fra hvorvidt det lærte materiale kan implementeres i praksis eller andre fagligheder, med udgangspunkt i de studerendes egen refleksion over brugen af læringen. I forhold til specialet, er disse punkter alle vigtige. Først og fremmest kræves der i undervisningen, at gymnasieelevernes grundlæggende informationskompetencer afdækkes. Dette både i forhold til at få overblik over spektret af motivation og ambition, men også for at finde de kvalifikationer og Side 17 af 57

19 kompetencer de forskellige elever allerede besidder, så undervisningen kan tage udgangspunkt i dem. Herudover er det igen vigtigt hele tiden at afprøve de lærte kvalifikationer og kompetencer i praksis, både i forbindelse med læringen, men også i forhold til at reflektere over brugen af dem, så man ud fra Biggs tilgang kan evaluere både progression og refleksion over informationskompetencer. Af kritikpunkter ved brugen af Biggs (2003), er primært udgangspunktet i australske og amerikanske universiteter. Ikke alene er niveauet ikke det samme som vores gymnasieniveau, men deres undervisnings- og evalueringstradition tager generelt udgangspunkt i udenadslære og multiplechocie tests, i en højere grad end danske uddannelser. I forhold til specialet, er det ikke alle disse punkter der er unikke for Biggs (2003), hvor Biggs beskriver kompetencer og læringsmetoder som helt nye begreber, til trods for at teorierne opsummeret i Qvortrup (2004) tager udgangspunkt i ældre teorier af både Bateson og Luhman, der ikke refereres i Biggs (2003). Det vidende samfund Qvortrup (2004) tager udgangspunkt i to tidligere værker af samme forfatter, Det Hyperkomplekse Samfund (Qvortrup, 1998) og Det Lærende Samfund (Qvortrup, 2001). I Qvortrup (1998) beskrives hvorledes vores samfund har udviklet sig fra et industrisamfund til et hyperkomplekst samfund, hvor der ikke længere er en konsensus omkring hvordan vi iagttager vores omverden. Samtidig er langt størstedelen også klar over denne uoverensstemmelse, hvilket resulterer i et samfund hvor vi i stadig stigende grad skal kunne navigere i et hav af forskellige værdianskuelser, samt løbende vurdere og opdatere vores eget syn på omverdenen et hyperkomplekst samfund. I Qvortrup (2001) udforskes det hvordan denne kompleksitet også påvirker vores videnssyn. Her tager Qvortrup udgangspunkt i Niklas Luhmans kontingensformler og dannelseskoncept, hvor den hyperkompleksitet der kommer ved de mange skiftende syn på verden og værdier, kræver en ny vidensorden, for at kunne arbejde med viden. Dannelseskonceptet sættes så lig Gregory Batesons højeste videnskategori (Qvortrup 2001, s ), for på den måde at kunne identificere de meget forskelligartede læringsprocesser der leder til den dannelse, der ifølge Qvortrup bliver mere og mere nødvendig for at arbejde med viden i det hyperkomplekse samfund. Under specialets afsnit om vidensformer, tages der også udgangspunkt i denne opdeling af viden (Figur 2), der beskriver de forskellige resultater af viden som henholdsvis kvalifikationer, kompetence, kreativitet og kultur for de fire vidensformer. I Qvortrup (2004), diskuteres ud fra denne tilgang til viden, hvordan man gennem undervisning, kan understøtte disse fire former for viden, omskrevet til ordner af læring (Figur 3). Side 18 af 57

20 Læringsniveauer Undervisningsformer Læringsformer Vidensbetegnelser 1. ordens læring Direkte læringsstimulering (klasserumsundervisning, forelæsning, multiplechoice træning) 2. ordens læring Tilrettelæggelse af situativ selvtilegnelse (gruppe- og projektarbejde) 3. ordens læring Stimulering af paradigmebevidst selvfrembringelse 4. ordens læring Social og organisatorisk forandring (ændring af grundlæggende antagelser) Figur 3 - Læringsniveauer (Qvortrup, 2004, s. 135) Læring som resultat af input Læring som refleksion over læringsadfærd Læring som refleksion over forudsætningerne for læringsadfærd Læring som forandring af forudsætningerne for læring 1-3 Faktuel viden Situativ viden Systemisk viden Verdensviden Ud fra disse læringsniveauer, bliver en klar opdeling i undervisningsmetoder præsenteret. Disse læringsniveauer passer glimrende på en række forskellige fagligheder, Qvortrup (2004, s. 99) bruger historiefaget som eksempel, dog har opdelingen nogle mindre svagheder i forbindelse med informationskompetence. I undervisningsforløb hvor viden, læring og information er en del af fagligheden, udviskes nogle af de ellers klare skel mellem kvalifikationer og kompetencer, hvilket kan eksemplificeres ved informationssøgningsprocesser. I en informationssøgningsproces bliver der, hvor meget man end søger kun at bruge kvalifikationer, stillet krav til refleksion over informationsbehov, videre brug, og andre lignende metaemner. Det er ikke noget der direkte bliver taget højde for i Qvortrups (2004) præsentation af niveauerne, men er et klart forbehold ved opdelingen af informationskompetencebegrebet senere i specialet. Af anden kritik af Qvortrups (2004) tilgang, er det især udgangspunktet i en historisk udvikling, der gør at nyere fagligheder og mediebrug ikke nødvendigvis passer direkte ind i de opstillede systemer. Det er delvist tænkt ind i både fjerdeordens viden og fjerdeordenslæring, at forudsætningerne kan forandres, men Qvortrups (2004) teorier kan ikke direkte implementeres i et samfund hvor medier på den måde som eksempelvis Jenkins (2009) beskriver dem på, agerer. I online collaborative Side 19 af 57

21 communities, er det på mange måder muligt at isolere forskellige videns- og verdensanskuelser, hvilket gør at de løbende metaanskuelser der ligger i det hyperkomplekse samfund, delvist kan tilsidesættes til fordel for en fordybelse, i hvordan forskellige værdier og værditilgange kan fungere i kunstige miljøer der ikke på samme måde skal interagere med andre værditilgange. Det er også ud fra denne kritik at Qvortrups senere værk om e-læring ikke er medtaget, da både Haythornthwaite & Andrews (2011) samt Høyrup (2012) i langt større grad inkluderer digital dannelse og digital literacy begrebet i e-læringstænkningen. Digital information og læring tre modeller for integration Høyrup (2012) tager i høj grad udgangspunkt i både de definerede udfordringer forsknings- og uddannelsesbiblioteker står overfor, samt international forskning i new literacies og deres interaktion med hinanden og samfundet. Rollen som læringsfacilitator for bibliotekar og bibliotek, danner rammen om tre forskellige modeller: 1. E-læring og digitale teknologier som forstærkning af trykkekulturens præmisser. 2. Digital dannelse og didaktik Læringsinstitutioner for det 21. århundrede. Den første model afdækker og præsentere hvad der stort set er en remediering af biblioteksfaglighedens opgaver, hvor Ny Literacy begrebet bruges til at skabe sammenhæng mellem informationsprofession og uddannelses- og vidensinstitutioner. Denne tilgang er ikke lig målet med opgaven, men bliver i specialet brugt til at beskrive alternative tilgange til informationskompetenceundervisning. Den anden model, der for dette speciale er yderst interessant, tager udgangspunkt i dele af den samme didaktise tænkning der er præsenteret af Ramsden (1999), Biggs (2003) og især Qvortrup (2004). Sammen med Karsten Gynthers didaktik 2.0 tænkning og Høyrups egne bidrag, skaber modellen en bro mellem den amerikanske literacytænkning og den germanske kompetence- og vidensformstænkning. Høyrup (2012) argumenterer også for, at denne tilgang til kompetencer og didaktik er yderst nødvendig for at kunne nå højere vidensformer i digital kontekst, nye didaktiske modeller i et digitalt paradigme er både manglende og nødvendige. Den tredje model præsenterer et opgør med den traditionelle tænkning om uddannelser og læringsrum. I denne model, bliver læringsrummet gradvist overført til det digitale rum, hvor tidligere paradigmer for både læring og didaktik udfordres, med mulighed for at de skal erstattes af helt Side 20 af 57

22 tredje begreber. Denne model bliver i dette speciale primært brugt som refleksion, i forhold til perspektivering og udviklingsmuligheder i den afsluttende diskussion og konklusion. Af kritik af Høyrups (2012) bidrag, er primært et næsten ensrettet fokus på fremtiden og nye læringsrum. Med denne kritik, menes der en mulig mangel på bindinger til hvordan den uformelle læring i det ikke-digitale rum fungerer sammen med nye literacies og didaktiske tilgange, samt hvordan man håndterer de meget store forskelle i mestrede literacies uddannelses- og vidensinstitutionerne stadig skal kunne rumme. Begge disse emner er dog behandlet i referencerne til tidligere og nuværende didaktiske tænkninger, men kan stadig medtages i fremtidsscenarier og modeller. Andre didaktiske bidrag En række relaterede didaktiske tilgange har både været inspiration for specialet, eller bliver brugt i specifikke mediesammenhænge. Illeris (2006) beskrivelse af læring, Lankshear & Knobel (2006), Gee (2008) og Jenkins (2009) definitioner og brug af literacies samt Elliots (1999) motivationsteori er alle en del af baggrunden for specialet. Det primære eksempel på en alternativ tilgang i specialets undervisningsstrategi og informationskompetence, er inddragelsen af spilteori. Caillois (2007), Gee (2007) og Zichermann & Cunningham (2011) benyttes som primær teori om sammenhængen mellem spil og læring, mens Blair (2012), Kapp (2012) og Warmelink (2013) bruges som udgangspunkt for hvordan spilelementer kan bruges i større og mindre grad i læring og organisationer. Informationskompetence i gymnasiet Et debatoplæg Rapporten (Holm C., Schreiber, Tønnesen, & Friedrichsen, 2010) er på mange måder essentiel for specialet, eftersom den i sig selv tager udgangspunkt i en tværfaglig baggrund. Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Biblioteksskole har alle lagt navn til den, og dens funktion som debatoplæg på tværs af fagligheder passer perfekt på specialets kriterier for litteratur. Et besynderligt træk ved rapporten, er at formålet titlen til trods er et fokus på udvikling af undervisningskompetencer i informationskompetence, til gymnasielle uddannelser. Rapporten tager udgangspunkt i flere undersøgelser, der alle sammen viser en uoverensstemmelse mellem gymnasieelevers forventede evne til at søge information, og deres reelle informationskompetence. Særligt i forhold til valg af søgestrategier, kritiserer rapporten i høj grad gymnasieelevers valg af nemt tilgængelig information i form af Googlesøgninger og Side 21 af 57

23 Wikipediaopslag, mens eleverne ikke bruger specifikke vidensbaser i deres søgning. Dette er en del af den informationskompetence rapporten mener mangler, og derfor gerne vil skabe en debat om. Rapporten tager ligesom specialet, udgangspunkt i Qvortrups (2001) vidensformer, og konkluderer at underviserne i informationskompetence, til dels mangler opdelingen i kvalifikationer og kompetencer som en del af deres perspektiv. En del af problemerne ved tværfagligt arbejde på gymnasielle uddannelser, ligger ifølge rapporten også i en generel uvilje eller ressourcemangel, der gør at mange undervisere uden en informationsvidenskabelig baggrund, i høj grad nedprioriterer informationskompetence i forhold til den faglighed de er ansat til at undervise i. Konklusionen på denne problemstilling, er at det er en delvis ministeriel, delvis uddannelsesbibliotekaropgave, at gøre tværfagligheden relevant, samt implementere den yderligere i uddannelserne. I rapportens kritik af gymnasieelevers informationskompetence, beskrives der en række eksempler hvor manglende informationskompetence kommer til udtryk. Et af disse eksempler (Holm et al., 2010, s ), omhandler brug af kompetencer og kvalifikationer i danskundervisning, hvor eleverne er inddelt i tre grupper, der alle har fået til opgave at lave en romananalyse af Løgneren af Martin A. Hansen. De tre grupper, i rapporten navngivet festpigerne, stræberpigerne og ITdrengene, tilgår opgaven ud fra forskellige motivations- og kompetencegrundlag. Stræberpigerne benytter alene deres kvalifikationer og kompetencer fra danskfaget, og får, ved en høj arbejdsindsats begrundet i et højt ambitionsniveau, karakteren 10 for en god romananalyse. Festpigernes udgangspunkt er meget lig Stræberpigernes, men har på grund af et lavere ambitionsniveau flere mangler, og får 7. IT-drengene har en anderledes tilgang, og tilgår opgaven med det mål at få en høj karakter, uden at hverken læse romanen eller benytte deres danskfaglige kvalifikationer. Deres tilgang går primært ud på, hvordan de kan få højest mulig karakter uden at læse et værk de ingen interesse har i, eller lære kvalifikationer de ikke ser et formål med. Deres tilgang starter med at se filmen lavet over bogen, efterfulgt at anmeldelser, lignende opgaver og informationer fra biblioteket og nettet, suppleret med citater fra bogen. IT-drengene bruges i rapporten som eksempel på hvordan hurtige og overfladiske kompetencer (Holm et al., 2010, s.23) kan forveksles med stræberpigernes langsomme og dybe kvalifikationer. (Holm et al., 2010, s. 23), i bedømmelsen ikke forekommer forskellige. Rapporten evaluerer de forskellige tilgange, og konstaterer at IT-drengenes tilgang bunder i en manglende almen dannelse, samt indeholder elementer af snyd. I forhold til specialet, er to dele af rapporten centrale for analysen. Først og fremmest gør præsentationen af de huller, i både informationskompetencebegrebet og undervisning i Side 22 af 57

24 informationskompetence, rapporten selv beskriver, at dette speciale har et specifikt formål i mente at finde en måde man kan undervise gymnasieelever i informationskompetence på. Sekundært, viser eksemplet i rapporten, hvordan manglende refleksion over den nuværende undervisning i gymnasiet, fører til manglende informationskompetencer. Den centrale kritik af rapporten fra dette speciales side, er den manglende klarhed i undervisningsmål og formål. Rapporten beskriver hvordan man på første år bør undervise i kvalifikationer, på andet år i kompetencer og på tredje år i kreativ brug af information. Med den tilgang, mener jeg ud fra specialets didaktiske redegørelse, at man begår en fejl i forhold til ikke at bringe andet end kvalifikationer i spil tidligere i forløbet. Hvis vi ser på Biggs (2003) teorier, mangler der både gennemskuelige målsætninger og muligheder for at evaluere egen viden. Hvis rapporten (Holm et al., 2010) bygger på Qvortrups vidensformer, er selvrefleksion en del af kompetencer, så en så afgrænset opdeling i vidensformer på de forskellige gymnasieår som rapporten foreslår, forekommer selvmodsigende i forhold til at ville opkvalificere alles kompetencer. I forhold til det beskrevne eksempel, er der også to kritikpunkter. Det første er en undren over et debatoplæg der delvist er skrevet af undervisere på Danmarks Pædagogiske Univeristet, på den måde portrætterer og viderefører stereotyper i klassifikationen af grupperne af elever. Stræberpiger, festpiger og IT-drengene som eksempler er både kønsdiskriminerende og selvopfyldende, samt fastlåser eksemplerne i en kognitiv beskrivelse af grupperne, der gør det svært at udvikle deres kompetencer. Det andet kritikpunkt, er deres beskrivelse af gruppernes kompetencer. Her beskrives IT-drengenes kompetencer som hurtige og overfladiske, når en analyse af deres informations- og mediekompetencer viser et andet billede. IT-drengene formår at analysere den givne opgave, at producere en analyse, og komme med et alternativt bud på en løsning. IT-drengene starter ud med at finde en remedieret version af analyseobjektet, der passer til deres typiske mediebrug. Herefter finder de så information om emnet ud fra både en bibliotekar og netressourcer, hvorefter de laver et mashup af dette, inklusiv vigtige citater fra bogen, der besvarer opgaven. Alt i alt, er de på mange måder et eksempel på informationskompetente elever der i forhold til Qvortrups (2001, s. 107) vidensformer, har nået tredjeordensviden kreativitet i resultatet og meta-refleksivitet i deres færdigheder. Informations- søgning, kompetencer og literacies Models in information behaviour research Wilsons (1999) opsummering af information seeking, retrieval og behaviour, er trods dens relative alder, et solidt udgangspunkt for informationssøgningens traditioner. Wilson (1999) gennemgår en Side 23 af 57

25 række forskellige informationssøgningsmodeller, hvor det generelle fokus er på brugerens adfærd i informationssystemer, samt informationssystemernes formål. En række af modellerne er ikke direkte relevante for specialet, nogle på grund af deres meget overordnede struktur, og nogle på grund af deres meget cirkulære form, der ikke kan overføres i specialets kompetencebegreb. På Figur 4 vises Wilsons sammenskrivning af David Ellis og Carol C. Kuhlthaus modeller af informationssøgning, hvor der bliver taget udgangspunkt i to strukturer. Ellis del af modellen, viser hvordan en informationsprocess fuldføres, fra start til slut. Det interessante ved den del af modellen i forhold til informationskompetence, er at den inkluderer flere forskellige måder at finde information på, der i sammenhæng er nødvendige for at kunne nå til at Figur 5 - Saracevics Information Retrieval model (Wilson, 1999, s. 261) Figur 4 - Ellis' behavioural framework & Kuhlthaus stage process kombineret (Wilson, 1999, s. 256) hente informationen ud af informationssøgningsprocessen. Kuhlthaus del af modellen tager udgangspunkt i informationssøgning til en opgave eller lignende proces, hvor formuleringen af informations- behov og prioritering, ikke ligger som første del af søgningen, men i stedet først færdiggøres når størstedelen af søgningen er overstået. I forhold til kompetencebegrebet brugt i dette speciale, er der en tydelig opdeling af kvalifikationer brugt til at finde mulige videnskilder, og kompetencer brugt til at samle, reflektere og præsentere den fundne viden. Saracevics model af information retrieval processen, vist på Figur 5, repræsenterer forskellige interaktionsniveauer for brugeren i en informationssøgning. Ud fra specialets kompetencetilgang, er det meget tydeligt hvordan informationssøgningen tager udgangspunkt i en lignende opdeling, men fokuserer på systemet i stedet for læringen. De kvalifikationer der kræves i modellen for at Side 24 af 57

26 nå ned til selve informationen, viser tydeligt hvordan informationskompetence skal kunne skabe et overblik. Brugen af informationen skal inddrages, og referencen til de højere interaktionsniveauer, der i modellen går mod 3. og 4. vidensformer, skal både tages udgangspunkt i, og samtidig skal informationen nå tilbage til det vidensniveau. En vigtig pointe Wilson (1999) først sidst i teksten fokuserer på, er at informationssystemer ikke er den eneste adgang til information, men at der i kommunikation med andre også sker en vidensudveksling. Kritik af Wilson (1999), i forhold til specialets formål, er primært at fokus er på informationssystemer og deres interaktion med brugerne, i stedet for et fokus på brugernes opfattelser af systemerne, samt kildens relative alder. Ud over disse to punkter, har Wilson også en tendens til at fokusere mere på brugen af hans egne tidligere modeller, og ikke andres modeller der er beskrevet i teksten. Methods for evaluating information sources: An annotated catalogue I Hjørland (2012) præsenteres en række forskellige måder at evaluere kilder på, ud fra informationsvidenskabelige traditioner. Teksten tager generelt udgangspunkt i forskningsverdenens måde at tilgå viden på, hvor kildekritik i høj grad tager andres vurdering i betragtning. Hjørland (2012) kritiserer selv de forskellige tilgange han opsummerer, så reviewet vil fokusere på hvordan de tolv forskellige metoder passer ind i informationskompetencebegrebet. De tolv metoder er: 1. Checklistemetode 2. Klassisk peer-review 3. Modificeret peer-review 4. Evaluering ud fra undersøgelse af modstridende synspunkter 5. Evidensbaseret evaluering (ud fra metode, data og kilder) 6. Komparative studier 7. Forfatteranalyse 8. Forlagsvurdering 9. Journal Impact Factor 10. Sponsoranalyse follow the money 11. Boganmeldelser og boganmeldelse 12. Bredere kriterier (historisk og/eller social kontekst) Side 25 af 57

27 I forhold til informationskompetence, er en række af disse måder at evaluere kilder, lig kvalifikationer i forhold til informationssøgning. Checklisten, forfatteranalysen, forlagsvurderingen og Journal Impact Factor, er alle relativt let tilgængelige værktøjslignende kvalifikationer. I forhold til peer-review metoder, kræves der på sin vis ekspertviden indenfor et fag for at kunne bruge dem, men en mulig anvendelsesmulighed, er i langt højere grad at udnytte gruppedynamikker i undervisningsstrategier peer reviews af andres informationssøgning. Evaluering ud fra undersøgelse af modstridende synspunkter, evidensbaseret evaluering, komparative studier, forfatteranalyser og sponsoranalyser er alle kompetencer og kvalifikationer der er afhængig af andre kvalifikationer og kompetencer, samt hvilke ressourcer der er til rådighed. Disse kan alle udfoldes i forhold til de tværfaglige kompetencer der er en del af specialets analyse. Seven faces of information literacy Bruces (1997) definition af information literacy er grundlag for en række forskellige senere definitioner af det, og både UNESCOs (2008) information literacy indikatorer, samt Kjers (2012) dataindsamling tager udgangspunkt i dem. Bruce (1997) opstiller syv forskellige dele af informationskompetencen, der hieraktisk går fra kvalifikation til kompetence: 1. Informationsteknologi - til brug i informationssøgning og kommunikation 2. Informationskilder kendskab til informationsressourcer 3. Informationsprocesser afdækkelse af ny information 4. Informationskontrol lagring og genfindelse af information 5. Videnskonstruktion kritisk informationstilgang 6. Vidensudvidelse kognition gennem ny informationstilgang og egen viden 7. Visdom etisk og samfundsmæssig rettet brug af tilegnet viden Disse dele kan ud fra Qvortrups (2001, 2004) videns- og læringsformer, direkte inddeles i forskellige niveauer. Viden om Informationsteknologi, Informationskilder og Informationskontrol er kvalifikationer, Informationsprocesser og Videnskonstruktion er kompetencer, Vidensudvidelse producerer ny viden gennem metarefleksion, mens Visdom er en dannelsesform. I specialet, kan de syv forskellige former direkte videreføres i en ny model for informationskompetence, hvor de nemt kan sættes i et system med forskellige bindinger og krav til opnåelse. Side 26 af 57

28 Der er fra dette speciales side ingen store kritikpunkter af Bruce (1997), der har formået at præsentere et information literacybegreb der nemt kan bygges videre på ud fra nutidens medie- og vidensbrug. Figur 6 - Big 6 og teknologi (Eisenberg 2008, s. 45) Information Literacy: Essential Skills for the Information Age Eisenbergs (2008) artikel tager udgangspunkt i Eisenbergs egne erfaringer med udvikling af K-12 core curriculum for skoler i Nordamerika, med fokus på informationskompetence. Eisenberg (2008) tager udgangspunkt i hans egen Big6 model af information literacy (Figur 6), der består af seks niveauer. I forhold til de seks niveauer, ligner de indledende en række andre teorier. Når de seks niveauer omsættes i praksis, både i forhold til teori og opgaveskrivning (www.big6.com), vises et anderledes billede, hvor der stort set kun undervises i enkeltstående kvalifikationer og teknologi. Dette billede er på ingen måde unikt for amerikansk brug af information literacybegrebet, og er inkluderet i litteraturreviewet for at give et eksempel, på uoverensstemmelsen mellem specialets kompetencebegreb og nyere brug af information literacybegrebet i praksis. Fokus på informationskompetence i et tværfagligt læringsmiljø Overgaard & Grundsøe (2014) tager udgangspunkt i, hvorledes man kan undervise i informationskompetence som en del af en ny faglighed. På kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ved Aalborg universitet, er informationskompetence og evaluering af informationskompetence blevet en del af uddannelsens struktur. Erfaring fra deres implementering af informationskompetence, viser i forhold til dette speciale, flere relevante metoder, der direkte kan videreføres i tilgangen til undervisning i informationskompetence. På studiet i Folkesundhedsvidenskab, forekommer der på hvert semester et større semesterprojekt, der har til formål at forankre de studerendes teoretiske viden i praksis, og på den måde konkretisere den. Informationskompetence er blevet præsenteret for de studerende som en del af læringsmålene Side 27 af 57

29 for hvert semester, med klare perspektiver i hvordan man kan bruge disse kompetencer i både opstarts- og udviklingsfaserne af deres projekter. Samtidig er mange af de begreber der definerer informationskompetence, blevet oversat til en sundhedsfaglig terminologi, for på den måde at gøre det nemmere at skabe bindinger mellem de sundhedsvidenskabelige fagligheder og informationskompetence. Endeligt er de studerendes informationskompetencer også blevet særskilt evalueret, ved at de som en del af deres projekter, har skullet aflevere et søgereflektionsnotat, hvor deres informationssøgningsprocess er beskrevet, med løbende refleksion over hvad de forskellige kilder og informationstilgange har bidraget med til deres projekt. Overgaard & Grundsøe (2014) nævner selv nogle kritikpunkter, hvor det mest væsentlige er hvordan studerende tilgår gruppearbejde, især når de er presset tidsmæssigt. I situationer hvor det sker, har de studerende på uddannelsen en tendens til at uddelegere deres informationssøgningsopgaver til enkelte gruppemedlemmer, typisk dem der allerede besidder de bedste informationskompetencer. Denne tendens, skaber en ulighed i de studerendes indbyrdes informationskompetencer, og bliver nævnt som et primært udviklingsområde for deres fremtidige undervisning. I forhold til specialet, har Overgaard & Grundsøe (2014) på mange måder beskrevet en informationskompetenceundervisning, der passer på mange af de didaktiske tiltag beskrevet i metodeafsnittet. Den primære forskel på specialets formål og Overgaard & Grundsøes (2014) tilgang, ligger i de forskellige fagligheder og niveauer undervisningen henvender sig til. Når undervisning udvikles til en specifik faglighed, er det på mange måder nemmere at gøre undervisningen direkte relevant, og binde terminologien op på faglige udtryk og eksempler. Herudover, er undervisningen også rettet mod studerende i sidste fase i deres uddannelsesforløb, hvilket gør at det samme fokus på motivation af de studerende ikke er nødvendigt. Empiriske studier Gymnasieelever og biblioteker Pors (2007) har ud fra biblioteksstyrelsens ønske, lavet et større empirisk studie af gymnasieelevers biblioteks- og informationsressourcebrug. Den grundlæggende metode, har været en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, rettet mod almene gymnasier, tekniske gymnasier og handelsgymnasier. Pors (2007) har i alt fået 998 gyldige besvarelser, fra efteråret Besvarelserne koncentrerer sig primært om biblioteks- og studiecenterbrug, men dækker også elementer som brug af online informationsressourcer og informationskompetence. Alt materiale er opsummeret i rapporten (Pors, 2007), med både undersøgelsesspørgsmål og resultater. Den primære måde informationen er blevet indhentet på, er ved en række spørgsmål testdeltagerne har Side 28 af 57

30 skullet vurdere deres enighed i. Svarene er præsenteret generelt, og senere opdelt i køn, hvilket ikke er direkte relevant for dette speciale. Pors (2007, s ) spørgsmål om informationskompetence med besvarelser er: Spørgsmål og struktur bærer præg af at biblioteksbenyttelse og biblioteksundervisning har været centralt for undersøgelsen, men i forhold til dette speciale, er der flere interessante resultater. Først og fremmest vises det her hvordan der i 2006 var en relativt stor forskel på om gymnasieelever overhovedet fik undervisning i informationssøgning og tilgange til informationsressourcer. Dette peger på et på daværende tidspunkt, enormt behov for en ensretning af kravene til informationskompetence på gymnasielle uddannelser, især hvis videregående uddannelser skal Side 29 af 57

31 kunne bygge videre på disse. At der på en femtedel af de gymnasielle uddannelser ikke stilles krav til at finde supplerende materiale, tyder også på at informationskompetence som faglighed ikke i 2006 har fundet en plads i den alment dannende uddannelse. Det samme gør sig også gældende for den femtedel af studerende der erkender at de ikke selv kan finde passende materiale til deres studie, igen bevisende et klart behov for informationskompetenceundervisning. Pors (2007, s. 51) har også undersøgt elevernes brug af søgemaskiner og databaser. Undersøgelsen viser en meget klar fordel til Google som søgemaskine, der stort set har monopol på informationssøgningen kun 1% af de studerende bruger aldrig Google. Pors (2007, s ) har også undersøgt hvilke netdatabaser eleverne benytter sig af i relation til skoleformål, ved at spørge til brug af 13 forskelligartede databaser: Det mest interessante ved disse besvarelser, hvilket Pors (2007) også bemærker, er hvor mange elever der aldrig benytter sig af databaser i deres informationssøgning. Kun Skoda med 61% brug og Infomedia med 51% brug når ud til over halvdelen af eleverne. I forhold til specialet er det yderst interessant, i forhold til hvilke perspektiver den store brug af Google og den manglende brug af databaser, der også er grundlag for Holm et al.s (2010) kritik af elevers informationskompetence. Samtidig er det også tydeligt at en hel del af eleverne har stiftet bekendtskab med flere af disse databaser, men kun meget sjældent gør brug af dem. Dette kan enten tyde på at eleverne ikke er i stand til det, hvilket er hvad Holm et al. (2010) antager, eller i stedet at eleverne selv mener at Googlesøgninger kan give bedre resultater i forhold til tid investeret i søgningen. Side 30 af 57

32 I sammenligningen af elevtyper og biblioteksbrug, er det også interessant at elever der ikke bruger elektroniske ressourcer, heller ikke benytter bibliotekerne i større udstrækning. Det er bekymrende i forhold til informationskompetence, da disse elever i så fald har en meget begrænset informationskompetence, hvilket gør at videregående uddannelser skal kunne håndtere alt fra ingen til ekspertniveauer af informationskompetence i deres undervisning heri. Undervisning i informationskompetence Eftersom Kjer (2012) er et speciale afleveret indenfor samme faglighed som dette, har litteraturreviewet her en ekstra dimension, da der er enkelte sammenfald mellem dem, hvilket gør en beskrivelse af forskellene i tilgang, metode og diskussion vigtig. Kjers (2012) speciale fokuserer på et empirisk studie, hvor informationskompetence og informationskompetenceundervisning afdækkes og analyseres i en gymnasieklasse. Resultatet af denne undersøgelse, diskuteres ud fra Engerers (2009) relationelle tilgang til informationskompetence, hvor der med udgangspunkt i biblioteksfaglighed, ønskes informationskomptence implementeret i anden undervisning. De primære forskelle på de to specialer, ligger i henholdsvis informationskompetencebegrebet, undersøgelsesgrundlag og formålet. Kjer (2012) tager alene udgangspunkt i Bruces (1997) niveauer af information literacy til definition af informationskompetence, og inddrager tæt på ingen danske definitioner eller overvejelser om informationskompetence. I stedet fokuserer Kjer (2012) primært på undersøgelsesdesign og empiri, hvor brugen af case studie og udformning af empiriindhentning er centralt for metode, analyse og diskussion. Endeligt fokuserer Kjers (2012) konklusion på de mangler der er ved biblioteksundervisningen i gymnasiet, og overvejer ikke e-læring som løsningsforslag. De ovenstående forskelle er ikke ment kritisk, men søger i stedet at illustrere både hvordan empirien kan bruges i dette speciale, og hvorfor grundlæggende dataindsamling ikke har været en del af dette speciale. Kjer (2012) tager udgangspunkt i et casestudie, bestående af en tredelt empiriindsamling der afdækker undervisningen i informationskompetence i 2.e på Støvring gymnasium. Undersøgelsen er blevet indledt med en spørgeskemaundersøgelse, efterfulgt af observation af i alt fire undervisningstimer, afsluttet med et triadeinterview med frivillige elever på 30 minutter, udført få dage efter en større aflevering hvor informationskompetence var forventet brugt. Side 31 af 57

33 Kjer (2012) tilgik studiet med en forventning om at kunne afdække i hvor høj grad de syv forskellige dele af information literacy defineret af Bruce (1997) bliver brugt, samt hvilke mangler der eventuelt kunne afdækkes i arbejdet. I relation til dette speciale, er flere af Kjers (2012) resultater interessante. Først og fremmest dokumenterede Kjer (2012) at undervisningen i informationskompetence, alene centrerede sig om informationssøgning og til dels kildekritik. De sidste tre aspekter af Bruces (1997) information literacy begreb, blev ikke på noget tidspunkt berørt i undervisningen. Underviseren var dog klar over dette forhold, men valgte at prioritere kvalifikationer, eftersom underviseren ikke vurderede at der var nok undervisningstimer afsat til at opnå dybere viden. Dette gjorde også at gymnasieeleverne i det afsluttende interview i store træk satte de lærte kvalifikationer lig informationskompetence. Samtidig viste interviewet også en bred forståelse for vigtigheden af informationskompetence i studiekontekst, hvor alle tre deltagere i interviewet gav udtryk for at undervisningen var både relevant, brugbar og veludført. Videreført i dette speciale, gør det at ressourcetænkning i høj grad bør tænkes ind i undervisningsstrategien, hvor direkte undervisning i informationskompetence antages at være begrænset på mange gymnasielle uddannelser. Preparing for Life in a Digital Age Fraillon et al.s (2013) verdensomspændende studie i Computer and Information Literacy (CIL), tager udgangspunkt i en work task baseret tilgang til evaluering af CIL, hvor 8. klasses elever har fået ni forskellige arbejdsopgaver præsenteret, med forskellige svarniveauer. Selve undersøgelsesresultatet har kun delvis relevans for specialet, men selve tilgangen og eksistensen af undersøgelsen giver anledning til refleksion. Det første interessepunkt i undersøgelsen, er hvorledes begrebet Computer and Information Literacy sammentænkes. Udgangspunktet for undersøgelsen, er en tidligere undersøgelse der har dokumenteret hvordan skoler verden rundt det sidste årti har opgraderet deres IT udstyr, men ikke har tænkt IT ind i deres undervisning. Med udgangspunkt heri, har undersøgelsen valgt at definere Computer and Information Literacy som avancerede IT færdigheder, der kan arbejde med information. En af de primære opgaver respondenterne i studiet skal udføre, har til formål at afdække elevernes evne til at (Fraillon et al., 2013, s ): Side 32 af 57

34 - Accessing and Evaluating Information - Transforming Information - Creating Information - Sharing Information Måden disse literacies bliver undersøgt på, er ved at eleverne skal lave en plakat om en after school activity, hvor eleverne bliver bedømt på deres evne til at formatere og fremhæve tekst, at aflæse mails, at inkludere alt relevant information fra en folder i deres plakat og lignende opgaver. Nogle af disse opgaver kan i relation til dette speciales informationskompetence til nøds opfylde grundlæggende kvalifikationer, men et altoverskyggende fokus på IT-kompetencer, dominerer undersøgelsen. Grunden til at studiet stadig er medtaget, er for at understrege vigtigheden i at få fastlagt en definition af informationskompetence, eftersom internationale undersøgelser i dansk kontekst, ofte kan dominere undervisningspolitiske mål. Samtidig viser undersøgelsen også et billede af hvordan information literacies kan tolkes i international kontekst, hvilket understøtter et fokus på informationskompetence i stedet for at støtte sig op af internationale information literacy definitioner. E-læring og undervisning E-Learning Theory and Practice Haythornthwaite & Andrews (2011) tager udgangspunkt i flere års praktisk arbejde med e-læring, både i forbindelse med udviklingsarbejde, i forbindelse med egen læring, samt i forbindelse med rådgivning af studerende der benytter sig af e-læringskurser. I bogen redegøres for en række forskellige potentialer og udnyttelsesmuligheder for e-læring, hvoraf tre overordnede koncepter er centrale for specialets forslag til e-læringselementer. Det fjerde kapitel New Literacties, New Discourses in E-Learning skaber en sammenhæng mellem literacytænkningen og kompetencetænkningen. Haythornthwaite & Andrews (2011) redegør her for hvordan e-læring de sidste år, på mange måder har rykket sig fra kun at undervise i kompetencer gennem remedierede forelæsninger, opgaver og lignende, til nu at være en kommunikativ platform. Det gør, at e-læringsplatforme kan betragtes som et kommunikationsværktøj, samtidig med at platformen også kan rumme elementer rettet mod kvalifikationer. Brugen Side 33 af 57

35 af forskellige medier rettet mod forskellige typer brugere, kan understøtte langt flere læringsmåder, hvor underviseren ikke længere er afgrænset af kun at bruge en formidlingsmetode til alle elever. Det femte kapitel Participatory Culture bygger videre på de koncepter, og viser hvordan peerlearning i langt højere grad kan bruges i e-læringssammenhæng. Her bliver underviseren på sin vis transformeret fra en autoritetsfigur til en guide, der i stedet for at præsentere en videnstype, i stedet kan guide studerende som en del af en deltagerkultur. Her gives muligheden for at valideringen der typisk har ligget hos underviseren, nu i langt højere grad flyttes ud til andre brugere. Det giver både muligheden for langt hurtigere at få feedback på sin læring især hvis underviseren ikke er online - og giver samtidig også studerende øvelse i at vurdere viden produceret af deres peers, en kompetence der i højere grad bliver nødvendig ved kravet om hurtigere og hurtigere informationstilgang, hvor traditionelle udgivelsesformer ikke kan følge med. Det ottende kapitel E-Learning Ecologies beskriver hvorledes e-læring og e-læringsplatforme på mange måder kan betragtes som en organisk størrelse. Dette er delvist grundet mediet, hvor inspiration og kopiering af best practices i langt højere grad er en del af adfærden online. Dette medfører at undervisningsforløb, læringsforløb og overordnet interaktion, løbende er under udvikling, uden der er en fast retning. Dette medfører igen at nye begreber bliver relevante for e- læring, hvor e-learning entities påvirker hinanden på nye måder. I det hele taget repræsenterer Haythornthwaite & Andrews (2011) et begyndende paradigmeskift i forhold til læring, hvor nye kompetencer og kvalifikationer er nødvendige for at benytte sig af de stadig voksende online læringstilbud nettet rummer. Samtidig er en vigtig pointe også, at man i læringsøjemed skal sikre de individer der ekskluderes af denne tilgang. En række forskellige forhold kan medføre at individer ikke ønsker eller kan deltage i online læringsrum, så muligheder for disse skal automatisk inkluderes i en ny e-læringstænkning, hvor nye brugertyper kan få del i læringen. Overordnet set præsenterer Haythornthwaite & Andrews (2011) en lang række koncepter og tilgange, der på mange måder kan være med til både at beskrive den nuværende udvikling, samt styre den fremtidige udvikling af e-læringsplatforme. Mange af teorierne og begreberne er dog utrolig kontekst-afhængige, og at flytte en læringsteori til nogle af de beskrevne planer, er ikke muligt uden en længerevarende udviklingsprocess. Baseret på dette, benytter specialet hovedsageligt Haythorthwaite & Andrews (2011) til langsigtede perspektiver i både undervisningsstrategien og e-læringsbeskrivelsen. Side 34 af 57

36 Khan Academy Khan Academy (Khanacademy.com) er på mange måder et eksempel på en organisk voksende digital læringsplatform. Khan Academy (www.ted.com, 2011) startede ud som en YouTube kanal med matematikmoduler, og har derfra udviklet sig i flere forskellige retninger. Fra remediering af algebra- og matematikundervisning, har siden implementeret en række ting. Det første større skridt, var en strukturering af de matematikmoduler der var at finde på siden i et Knowledge Map, der præsenterede et overblik. Ud fra dette, har frivillige konstrueret et øvelsessystem, så man efter hvert endt modul, kan afprøve de evner man har lært, og på sin bruger dokumentere sine evner. Denne struktur er så blevet videreført i samarbejder med udvalgte amerikanske skoler, hvor matematikundervisningen har ændret sig fra at lære de kvalifikationer matematik typisk består af, til at benytte disse i problembaseret læring. Figur 7 - Knowledge Map (KhanAcademy.com 2014) Efter det blev en realitet, har Khan Academy udbygget sit brugersystem, så lærere nu kan se hvor deres elever har problemer, så de med en målrettet indsats kan hjælpe den enkelte elev med at overkomme udfordringer med læringen. Denne dataindsamling, har så også gjort at Khan Academy nemmere har kunnet identificere læringselementer der er sværere end andre, så de enten kan understøttes med flere læringsmåder eller opdeles i mindre elementer. Imens matematikundervisningsmulighederne løbende har udviklet sig, har Khan Academy også vokset til at inkludere andre fagligheder. Økonomi, med krav om at brugeren har et vist niveau af matematik, er blevet tilføjet som faglighed, hvor alt fra samfundsanalyser til privatøkonomi, budgetter og boliglån kan sættes som målsætninger for læring. På kultursiden er flere museer også indgået i et samarbejde med siden, hvor man ved hjælp af HD optagelser af museer, kan navigere rundt i forskellige kunstudstillinger på tværs af geografiske lokationer. Side 35 af 57

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Indhold Forord 11 Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Michael Cotta-Schønberg Indledning: Er forskningsbibliotekerne i krise?

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

Indledning... 2. Udsigtspunkt og problemstilling... 3. Fokusområder... 4 Antagelser... 4. Metodeovervejelser... 4

Indledning... 2. Udsigtspunkt og problemstilling... 3. Fokusområder... 4 Antagelser... 4. Metodeovervejelser... 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Udsigtspunkt og problemstilling... 3 Fokusområder... 4 Antagelser... 4 Metodeovervejelser... 4 Teoretiske overvejelser og nøglebegreber... 5 Læring... 5 Viden... 7 Organisationskultur

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere