Økonomisk Vækst. Det Internetbaserede Kommunikationssamfund. En bog om et nyt paradigme. René Vitting 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Vækst. Det Internetbaserede Kommunikationssamfund. En bog om et nyt paradigme. René Vitting 2014"

Transkript

1 Økonomisk Vækst i Det Internetbaserede Kommunikationssamfund En bog om et nyt paradigme af René Vitting 2014

2 2 Indledning Ethvert paradigme bygger på et værdibegreb. Dette begreb er med til at sætte grænserne for paradigmet og definere dets betydningsindhold. Ethvert paradigme har også et afgrænset genstandsfelt, indenfor hvilket det er gældende. Indenfor dets genstandsfelt kan paradigmet opretholde en filosofisk legitimitet så længe det på basis af dets værdibegreb kontinuerligt kan udvikle sig strukturelt og opretholde sine grænser overfor det eksterne betydningsindhold. Derved kan det bruges til at tænke med og fungere som forståelsesmodel for sit genstandsfelt. Men når det eksterne betydningsindhold i forhold til paradigmet byder på stadig større og større værdier, der ikke kan rummes af paradigmets værdibegreb, så mister det den filosofiske legitimitet og bliver inferiørt i forhold til det betydningsindhold, som det skal udgøre en forståelsesmodel for. Og dersom paradigmet har en globallignende anvendelseskarakter, kan der opstå en stor global krise, der kan være umulig at overkomme, hvis det eksterne betydningsindhold ikke kan integreres i tænkningen fremadrettet. Krisen kan være umulig at overkomme indenfor paradigmet, fordi der udenfor fungerer nogle stærkere og stærkere kræfter, som det ikke kan håndtere. Kræfter der er skjulte for paradigmet, fordi værdibegrebet ikke længere slår til. Dvs. krisen vender hele tiden tilbage. I 2008 oplevede vi den største økonomiske krise i nyere tid. Efterfølgende er den blevet analyseret, men ikke forstået og forklaret. Og stadig er den ikke overstået. Her mere end 5-6 år efter tegner fremtiden stadig usikker for den globale økonomi. Det sker, fordi udenfor den eksisterende økonomiske forståelse fungerer nogle kræfter, som er skjulte for denne forståelse og dets paradigme. Det er dog nødvendigt at erkende de eksterne skjulte kræfter, fordi de er meget stærke og formålet er jo at komme igennem og over krisen og sørge for, at den ikke kommer igen. Det vil dog medføre, at det gamle paradigme må forlades og et nyt defineres byggende på et helt nyt værdibegreb. Det er nødvendigt, og efterfølgende vil det også have nogle meget store konsekvenser for den metier, vi kalder for økonomi. Det følgende handler herom. Det følgende handler om de skjulte kræfter og opgaven med at få dem integreret i forståelsen.

3 3 Kapitel 1 Det er efterår I USA når renten op over 5 %. Der er sket en markant stigning henover de sidste par år. Efterhånden er renten ved at få konsekvenser for folk med de såkaldte Sub-prime lån. Boligomkostningerne er steget meget, og de første har allerede måttet forlade hus og hjem. Men endnu er ingen vidende om, hvad der venter. April Bolig- og finansselskabet New Century Financial går konkurs. Dette selskab er specialiseret i de omtalte sub-prime lån. Efterhånden som flere låntagere ikke kan klare forpligtigelserne, er konkursen eneste udvej for New Century Financial. Men stadig synes situationen kun at være isoleret hertil, så der synes at være styr på det hele. Dog ikke længe endnu. September Den britiske bank Northern Rock anmoder om støtte fra Bank of England. Banken har så at sige ikke nogle penge i kassen, hvilket medfører et run på banken næste morgen, da alle indskydere vil hæve deres penge. Først da staten garanterer indskydernes penge tager stormløbet af. Men nu står det klart; krisen fra USA har nået Europa. Der er ikke mere tale om en lokal isoleret krise, der kan overskues og styres. I slutningen af året fortæller flere af de store amerikanske finanshuse, at de står overfor meget store tab for Nu er en egentlig krise ved at tage til i omfang. Det får den amerikanske centralbank, The Fed, til sammen med centralbankerne fra England, Canada, Schweiz og det øvrige Europa at stille kapital til rådighed for de trængte banker. Et usædvanligt skridt hvor staten kommer bankerne til hjælp. I alt stiller de forskellige centralbanker mere end 500 mia. dollars til rådighed, men selvom dette beløb er stort skal det vise sig at være langt fra nok. D. 21. februar 2008 styrtdykker aktiemarkederne verden over. Der er tale om det største fald på en dag siden d. 11. september Centralbankerne verden over prøver at gribe ind med de midler, de har i form af likviditet og rentesænkninger. Alligevel synes krisen ikke til at stoppe. Videre gennem 2008 tiltager krisens omfang, og efterhånden begynder flere at tale om den, og flere og flere analytikere går i gang med at analysere for at finde en forklaring, for at skabe en forståelse. Men som tiden går, synes krisen kun at tiltage i styrke, og hele fremtiden synes mere og mere dunkel for hele verden. Krisen lader sig ikke lige forstå og er ikke til at stoppe.

4 4 Den dag i dag har ingen endnu rigtigt forstået krisen. Hvorfor opstod den? Hvorfor dette store verdensomspændende omfang? Hvordan kunne det lade sig gøre? Det er spørgsmål, som endnu ikke rigtigt er blevet besvaret og som måske aldrig bliver det. Der er blevet peget på grådighed blandt børsmæglere, bankfolk og bankernes bestyrelser, hvilket dog kun kan siges at være en del af forklaringen, for ellers skulle der have været en grådighed af ekstrem global karakter. Dernæst er der blevet peget på de mange risikobetonede investeringer, hvilket nok kan anses for en plausibel forklaring. Der blev taget store risici hele verden rundt. Men hvorfor i dette store omfang? Hvorfor gerådede hele verdensøkonomien ud på dette risikoens overdrev? Måske var det forståeligt og forventeligt, at spekulanterne kom ud på dette overdrev. Men hvorfor også alle de såkaldte ansvarlige banker og investorer? Skyldtes det kun grådighed eller kunne noget helt andet også ligge bag? Lad os se på det vi kalder for økonomi. Grundlæggende handler økonomi om blot 3 handlinger. Investeringer, produktion og forbrug. Hertil kan knyttes handlinger som køb og salg, når penge og produkter skifter ejermand. På den måde kan alverdens virksomheder registrerer indtægter og omkostninger i en uendelig lang strøm af daglige handlinger. På den måde kører økonomien som helhed og alle de små økonomier af sted i en uendelig proces. For vidt er økonomi ganske simpel at forstå, hvor det centrale begreb hedder vækst. Når indtægterne er større end omkostningerne, laves der et overskud og dermed en positiv vækst i den investerede egenkapital. Hvis omvendt omkostningerne er større end indtægterne, så står den på underskud og negativ vækst for egenkapitalen. Situationen med negativ vækst og underskud kan være livstruende for enhver virksomhed, hvis det sker i for stort omfang og flere gange fra periode til periode. Et enkelt år eller to med mindre underskud kan enhver virksomhed komme igennem. Men flere underskud efter hinanden bringer egenkapitalen mod nulpunktet. Og så begynder kollaps og konkurs at lure. Negativ vækst har således altid en implicit stopklods, når nulpunktet kommer til syne. Derimod er der ingen øvre grænse, når den står på overskud og positiv vækst.

5 5 Når verdensøkonomien kollapsede og bød på negativ vækst i tiden både før og efter 2008, er den simple økonomiske forklaring derfor, at de involverede aktører/investorer har haft markant større omkostninger end indtægter. De har ikke formået at få skabt et tilstrækkeligt stort salg eller et tilstrækkeligt stort forbrug hos deres forbrugere, således at virksomhederne har kunnet løbe rundt. Der er blevet lavet negativ vækst i stedet for positiv vækst. Det er den generelle forklaring i sin enkelthed. Og det gælder, lige meget hvor store eller små virksomhederne har været. De økonomiske principper vil altid være de samme uafhængigt af den enkelte virksomheds størrelse. Men det helt centrale spørgsmål i relation til krisen er, hvorfor det skete for så mange virksomheder verden rundt på samme tid. Hvorfor påtog de forskellige virksomheder og investorer sig stedse større og større risici, således at deres økonomier til sidst kollapsede? Grådigheden er før blevet nævnt, men når krisen blev så stor, kan den ikke forstås med blot en simpel forklaring som grådighed. Når alverdens virksomheder lavede større omkostninger end indtægter, er forklaringen ikke kun grådighed. Når salget og dermed forbruget svigter for så mange virksomheder, skyldes det ikke kun grådighed, men derimod også noget helt helt andet. Det skal vi ind på i det følgende. Denne bog handler om den forståelsesramme, som økonomi indgår i. Den handler med andre ord om paradigmet for økonomi. Men vi skal ind på et nyt paradigme for økonomi og tale om det og ikke det gamle paradigme, der har været gældende indtil nu. Det er opfattelsen her, at der udenfor det gamle paradigme har etableret sig nogle kræfter, der har været stærke årsager til krisens opståen og omfang. Måske er der tale om de egentlige årsager. Det kan godt være, man kan pege på nogle parametre og årsager i det gamle paradigme, men de kan være igangsat af disse skjulte eksterne kræfter, hvorved det er uden betydning for fremtiden, hvis ikke man får erkendt de skjulte kræfter og opbygget et nyt paradigme med et helt nyt værdibegreb, således at den nye samlede forståelse rumme disse kræfter. Når det her hævdes, at de skjulte kræfter kan være den egentlige årsag til krisen, skyldes det, at de i generel forstand vedrører forbrug som proces i sin helhed. Derved taler vi om et aspekt ved økonomi, der er meget større end fx griskhed hos nogle få bankfolk og børsmæglere. Forbrug vedrører os alle, for vi er alle forbrugere i større eller mindre grad. Derimod er antallet af bankfolk og børsmæglere mere begrænset og til at overse.

6 6 Der er sket noget fundamentalt med forbrug, og dette skete skal vi have med i den nye forståelse, men det skete kan ikke rummes indenfor det gamle paradigme. Derfor fokus på det nye paradigme. Men det gamle paradigme skal ikke skylles ud med badevandet lige det med samme. Vi skal bruge det gamle paradigme som springbræt til at forklare og belyse nogle forhold ved det nye paradigme. Men vi skal også være opmærksomme på, at det ikke kun handler at opbygge en ny forståelse af økonomi i generel forstand. Der handler også om på meget konkret vis at opbygge en forståelse af økonomisk vækst og komme ind på, hvordan man kan forstå og håndtere den tilhørende vækstfunktion. Der er denne funktion, vi skal ind og have fat i, og dertil skal det nye paradigme bruges som forståelsesramme og baggrund. Det er den centrale opgave her. Bogen kan godt opfattes som et essay, men det genremæssige spiller ikke den store rolle for undertegnede. Det er dog væsentligt at påpege, at bogen på ingen måde søger at indskrive sig i en videnskabelig kontekst. Jeg er klar over, at jeg begiver mig ud i et nyt område, hvor jeg ikke har noget at sammenligne med eller holde det præsenterede op imod. Derfor kan bogen godt synes kun at være en samling af nogle subjektive betragtninger i netop essayform. Der er dog et basalt ønske om at vinde så mange læsere, som det nu er muligt. Derfor handler det i høj grad om argumentation, samt det at få bundet de forskellige afsnit og kapitler sammen til en helhed. Om det så fordrer en eller to gennemlæsninger, for at helheden viser sig det må tiden vise. Men vi skal ud i noget nyt for tænkningen. Og denne tur ud i det ukendte håber jeg, at man som læser vil begive sig ud i uden alt for mange fordomme og gammelt tankegods i bagagen. Bogen har følgende disposition, der dog er løs i sin struktur derved at den røde tråd godt kan forlades undervejs med flere bi-tråde til følge. Men her er dispositionens røde hovedtråd: Først skal de omtalte skjulte kræfter afsløres. Dernæst skal den overordnede ramme for det nye paradigme præsenteres, ligesom der skal præsenteres en grundforståelse af paradigmet. I næste omgang skal forståelsen drejes mod det økonomiske, og her skal vækstfunktionen præsenteres og beskrives. Derefter skal det beskrives, hvordan man kan håndtere denne funktion. Og endelig skal konsekvenserne for den fremtidige økonomi behandles. I sit indhold er bogen både præget af filosofiske overvejelser, hermeneutik og matematiske funktioner. Den søger at præsentere et paradigme af kompleks karakter. Derfor trækkes der på teori og tankegods mange steder fra. Den er ikke tonstungt murstensværk, der diskuterer alle

7 7 aspekter og begreber fra flere vinkler og teoretiske indgange. Den udgør ingen Sandhed (med stort S) i absolut form. Den er måske i yderste konsekvens kun en sandhed for forfatteren selv og dermed et essay om, hvordan han betragter verden. Forfatteren ønsker, at man som læser skal bruge denne bog, som man selv ønsker. Bare tag den absolutte frihed desangående. Man kan måske læse den og tage det læste til sig ganske ureflekteret, eller man kan måske læse den og så derefter bruge den som springbræt til at komme videre på. På den måde kan man bruge den til inspiration på forskellig vis. Det vil være helt fint for forfatteren, at man bruger den ligeså subjektivt, som man nu vil. Der findes ikke nogen form for rigtig læsning eller forståelse af den. Der findes kun individuelle læsninger, og hvad man egentligt selv finder frem til. Rigtig god læselyst.

8 8 Kapitel 2 de skjulte kræfter I indledningen blev de skjulte kræfter omtalt. De skal nu frem i lyset, så de ikke er skjulte mere. Det er emnet i dette kapitel. Økonomi har som sagt 3 ingredienser. Investeringer, produktion og forbrug. Der er klart nok. Og det er også klart, at økonomi handler om køb og salg mellem mennesker, mellem producenter og forbrugere. Det er også velkendt, at vi lever i en markedsøkonomi med et pluralistisk udbud af produkter og en meget heterogen forbrugerside, hvor nogen køber og forbruger i stor stil, mens andre holder lidt lavere profil. Således er hele den proces vi kalder for økonomi gigantisk og uoverskuelig selv lokalt set, samtidig med at stort alle lande hænger sammen i et system af endnu mere uoverskuelig karakter. Nationaløkonomer har en tilgang til økonomi oppefra det overordnede niveau, mens erhvervsøkonomer kommer ind nedefra gennem den enkelte virksomhed og det mere afgrænsede marked. Men begge slags økonomer kan tale om økonomi på samme måde. Begge kan tale om bl.a. produktion og forbrug, og begge kan være optaget forbrugernes købekraft, fordi begge er interesserede i den økonomiske proces og den evt. vækst. Alle disse betragtninger er velkendte og har mange år bagen. Og gennem tiden er der opstået forskellige former for tænkning og vidensområder mht. hvordan man bedst skaber den økonomiske proces og udvikler den især mht. til vækstbegrebet. Det er kun oplagt, når nu det handler om konkurrence, hvor man både kan vinde og tabe, men hvor alle helst kun vil vinde og være størst. Så hvordan gør man det? Gennem tiden er økonomi så blevet grundlagt som videnskab både for nationaløkonomer og erhvervsøkonomer. Men i og med at økonomi er så uoverskuelig og omfattende, har man altid skabt en økonomisk model for gennem den at få et overblik og for at have et redskab for tænkningen at arbejde med. I denne forbindelse er man altid nødt til at lægge nogle grundantagelse og forudsætninger ind i modellen for at kunne arbejde med den i det daglige. Sådanne handlinger er selvfølgelig i orden at gøre for at lave en model, men det helt centrale er så, hvilke grundantagelser og

9 9 forudsætninger, der konkret bliver lagt ind, og om de har en anerkendt validitet dvs. er i overensstemmelse med common sense og noget, som alle i det store hele kan tilslutte sig. Det er centrale spørgsmål, der rejser sig i denne forbindelse. Når det handler om tænkning har videnskaben altid spillet en central rolle. Den har altid været hjemsted for den ypperste tænkning, og det er kun oplagt, at ethvert samfund gennem det politiske system tilfører området ressourcer for at få udviklet tænkningen til gavn for samfundet generelt. Videnskaben er dog langt fra noget entydigt område, men derimod indskrevet i et historisk forløb præget uenighed og forskellighed, hvilket der aldrig har været noget at indvende imod. Det kendetegner et åbent samfund som det fx det danske, at der er plads til forskellige former for tænkning om end ikke andet så i ytringsfrihedens navn. Men det udelukker jo ikke, at videnskaben som område også har kunnet være hjemsted for en konkurrence og magtkamp, hvor én form for tænkning derved kommer til at overtrumfe og dominere i forhold til andre former. Alt dette er selvfølgelig i orden i et samfund præget af konkurrence, men det indebærer så også, at den dominerende tænkning kan komme til at sætte sig igennem overfor resten af samfundet og områder uden for den enkelte videnskabs oprindelige og noget afgrænsede område. Og det kan have nogle uheldige konsekvenser, dersom den dominerende videnskab dels ikke er i overensstemmelse med forholdene i samfundet, dels er selvblind overfor ændringer i samfundet dvs. udenfor videnskabens genstandsfelt. For derved går formålet med modelkonstruktion, styring og overblik fløjten. Og netop sådanne forhold har gennem tiden i høj grad præget økonomi som videnskab og videnskabeligt område. Der skal diskuteres her i et historisk, kronologisk perspektiv med flere spor. Indtil slutningen af forrige årtusinde lad os bare sige indtil Berlinmurens fald i 1989 for et have et pejlemærke levede vi i det såkaldte industrisamfund. Hvornår dette samfund indfandt sig kan være svært at sige, men mon ikke det var da kapitalismen fandt indpas i tidernes morgen. Den eksakte start spiller dog ingen rolle. Derimod spiller det en væsentlig rolle, at samfundsvidenskaberne herunder økonomi i langt den overvejende grad bekendte sig til positivismen og deres paradigme. Et paradigme hvori naturvidenskaben stod som idealet. Dette betød et meget ensidigt fokus på det kvantitative og objektive, således at kun de forhold, der kunne udtrykkes i tal, blev tillagt betydning. Og dermed

10 10 blev økonomi generelt set kun til et spørgsmål om penge. Economic Man blev det gennemgående menneskesyn, hvorved især forbrug blot blev opfattet som en stor summation af de mange mindre pengebeløb. Hvad den enkelte tænkte og gjorde sig af overvejelser i forbindelse med sit forbrug, var overhovedet ikke emne for den økonomiske tænkning. Til brug for denne tænkning er der gennem tiden blevet skabt store matematiske modeller med mange variable, hvori det drejede sig om at beregne, forudsige, styre og kontrollere. Der blev skabt store parametermodeller, hvor opfattelsen var, at det blot handlede om at finde den rette kombination af parameterværdier, så kunne hele økonomien optimeres og styres på bedste måde. Der er ikke megen tvivl om, at videnskaben med deres parametermodel gik ærinde for produktionssiden. Det var deres behov for beregning, forudsigelse, styring og kontrol, der blev taget hensyn til. Det var deres behov for model og teori i forhold til forbrugssiden og alle forbrugerne, der blev tilgodeset. Det centrale er her, at økonomi som videnskab i udpræget grad betjente sig af bl.a. adfærdspsykologiens stedmoderlige menneskesyn funderet i B.F. Skinner, hvori mennesket blev betragtet på lige fod med forsøgsdyr som mus, rotter og aber. Der blev lavet forsøg og eksperimenter med disse dyr, og resultaterne blev uden videre overført til også at gælde for mennesker. På denne måde blev mennesket frakendt sin selvstændighed og i realiteten sin menneskelighed og blot reduceret til et objekt, der kunne styres og kontrolleres gennem påvirkning af udefrakommende stimuli. Stimuli som var i hænderne på de få, der havde adgang til værdierne i parametermodellen. I parametermodellen er alt blevet udtrykt i tal, for derved var der adgang til at anvende hele den reelle matematik med modeller og funktioner i den dimension, det skulle være. Der ligger to væsentlige forhold her i parametermodellen. Det ene for de positivister, der ønskede at bringe økonomi som videnskab tættere på naturvidenskaben. I parametermodellen lyder et gennemgående krav, at de enkelte parametre indgår i et samlet system, hvor de er indbyrdes uafhængige. Og netop dette krav har direkte reference til matematikken og dennes teori om lineære funktionssystemer, hvor linearitet også netop er kendetegnet ved indbyrdes uafhængighed mellem de mange variable. Det handler her om den såkaldte basis for det vektorrum, hvori parametermodellen konkret er defineret. For disse positivister spillede hensynet til den matematiske model en større rolle end hensynet til de kvalitative aspekter hos mennesket. Men det kunne så på skrønt ryddes vejen med brug af Skinner og adfærdspsykologien.

11 11 For den anden gruppe positivister handlede det om at kunne gøre et ubegrænset brug af teknologien. Her kan man godt sige, at vi er fremme ved nyere tid, hvor de første computere har fundet indpas. Det handler her om, at man ønskede at kunne opbygge parametermodeller af mere og mere kompliceret matematisk karakter og oppe i højere og højere dimension. Men dog altid på en måde så man gennem transformation kunne nå frem til en lineær model og dermed grundmodellen, som den første gruppe positivister arbejdede for. Der gælder så her, at håndteringen af alle input-data eller variabel-værdier aldrig ville kunne lade sig håndtere uden brug af computere. Antallet af beregninger er så stort, at det ville kræve mere end Kinas befolkning at lave dem med håndkraft. Men samtidig var der også en tro på, at ved at gå op i dimension i modellen fik man et mere og mere varieret billede af den menneskelige bevidsthed og psyke. Der var en tro på, at ved at gå over virkelighedens 3 dimensioner var de næste dimensioner et billede af, hvad der foregik nede i den menneskelige underbevidsthed. Et område som var skjult for det enkelte menneske, hvilket kunne begrundes teoretisk med bl.a. Sigmund Freud og hele psykoanalysen. Kravet om objektivitet altså at tingene skulle kunne ses gjaldt ikke for den enkelte forbruger i sig selv, der blev analyseret. Det gjaldt derimod for analytikeren. Men netop forholdene nede i den menneskelige underbevidsthed blev jo gjort synlige i modellen ved de forskellige dimensioner og deres talværdier. Og derved kunne hele det naturvidenskabelige ideal opretholdes, således at der ikke bestod noget metodeproblem i at udvide modellen mht. dimensioner. Når bare der kunne ske en transformation til lineær form, var der åbnet en hel mælkevej for anvendelse af komplicerede matematiske modeller understøttet af teknologien. Og netop teknologien er her en kraft med uendeligt udviklingspotentiale vel næsten helt op til Vorherre. Positivisterne i denne anden gruppe øjnede måske det ideelle samarbejde mellem den lineære matematik og teknologien som det par, der kunne indfri deres naturvidenskabelige ideal og mål. Med dette par kunne man hele tiden udvide den matematiske model, og for hvert lille step kom man (måske) tættere og tættere på det endelige mål. Det er dog paradoksalt, at netop teknologien senere skal blive den kraft, der giver industrisamfundet og positivismen dødsstødet. Det skal vi se mere til senere. Først skal vi lige følge et andet spor, der rent faktisk også fører til det omtalte dødsstød. Det spor, som skal følges i det næste, er medierne.

12 12 De betragtninger, som indtil er fremført om økonomi, er for så vidt gældende for både nationalog erhvervsøkonomi. Begge har historisk været indhyllet i positivisme og parametermodeller og dermed trukket på samme paradigme. Men nu skal der slås specielt ned på erhvervsøkonomien og mere konkret ned på marketing. For det næste skal handle om medierne sammen med processen forbrug. Marketing, som i gamle dage også hed afsætningsøkonomi, har siden 1950 erne gennemgået en meget stor udvikling. Op gennem 1950 erne, 60 erne og 70 erne begynder vi at tale om forbrugersamfundet. Dette sker bl.a. med afsæt i køb-og-smid-væk kulturen, som opstår på dette tidspunkt. Det handler dog også her om noget politisk og ideologisk og udvikler sig især til en kritik af det daværende samfund funderet i markedsøkonomi, pluralisme og kapitalisme. På det tidspunkt holdes de vestlige samfund op mod den hedengangne kommunistiske østblok, hvor livet sandt for dyden var meget anderledes uden så meget pluralisme og markedsøkonomi. Det politiske og ideologiske er ikke temaet her og har ingen relevans. Østblokken er jo også væk i dag. Alligevel affødte denne debat et øget fokus på området forbrug, samtidig med at der også begyndte at tegne sig et andet billede af forbrugssiden. Der begyndte så småt at manifestere sig en erkendelse af, at der var lidt mere psykologi og menneskelig tænkning knyttet til forbrug. Elementer som ikke kunne rummes i de meget rigide talmodeller. I hele denne debat kommer reklamen til at spille en central rolle, primært fordi reklamen selv udvikler sig på det tidspunkt. Idéen om, at reklamen blot skulle indeholde såkaldte objektive, empiriske informationer om det konkrete produkt, begynder at aftage fra til fordel for en langt mere sofistikeret udformning, der anvender avancerede psykologiske kneb og tricks til at fange forbrugerens opmærksomhed og sælge flere produkter. Det afføder en del debat om for og imod reklamen, hvor modstanderne beskylder reklamen for næsten al ondskab på jorden især at skabe overforbrug i de vestlige samfund. På den anden side holder reklamens tilhængere lidt mere lav profil, fordi opfattelsen her især er, at man i reklamen har et avanceret våben i hånden, med hvilket man rigtigt kan "ramme forbrugeren og få denne til at bruge masser penge. På den måde kan begge sider opretholde den opfattelse, at den enkelte forbruger er offer for manipulation og ydrestyring i såvel et positivt som negativt perspektiv. Og derved er begge sider - om end de bekriger hinanden med til at opretholde det positivistiske

13 13 paradigme, fordi begge sider i realiteten bekender sig til det. Det er dog ikke muligt at tale om reklamen uden også at tale om medierne. De to ting implicerer hinanden. Og derved begynder marketing at træde frem, fordi der kommer til at knytte sig en større mængde viden til opgaven med at håndtere såvel reklamen som medierne. Tilbage i 1970 erne og 80 erne er det dog stadig sådan, at industrisamfundet og dets normer er gældende for en ny disciplin som marketing eller afsætningsøkonomi, som det hed dengang. Reklamen var først og fremmest en økonomisk størrelse, der gerne blev udtrykt i halve og hele Storebæltsbroer. Og selvom reklamen kunne defineres som kommunikation og dermed tilskrives en række kvaliteter af mere menneskelig karakter, så var den først og fremmest en størrelse, der måtte indpasse sig i den store økonomiske parametermodel. Sammen med reklamen kom det også til at handle meget om medierne, men stadig ud fra en positivistisk orientering. Den gældende model for kommunikation var funderet i opfattelsen af et sekventielt forløb fra afsender gennem et medie for at slutte hos modtagen eller forbrugeren, om man vil. I denne sammenhæng spillede modtageren ikke nogen større rolle. Medierne var forbeholdt 3 eksklusive grupper nemlig journalister, politikere og annoncører. Det var de 3 grupper, der kunne komme til udtryk med deres kommunikation i medierne, mens modtageren blot blev opfattet som en endestation, hvor det ene budskab efter andet ramte og prentede sig ind. Den gennemgående opfattelse, var at modtagerens bevidsthed var en slagmark, de 3 nævnte grupper med alle deres aktører konkurrerede om. Al Rise og Jack Trout lancerer i tiden omkring 1986 deres bog om Marketing Warfare, hvor positionering og branding er som krigsførelse i forbrugerens bevidsthed. Den bog blev meget populær indenfor marketing, og især elementerne med Warfare og våbenhåndtering var populært for det erhvervsøkonomiske område, der i udpræget grad hentede deres forståelse af management og ledelse fra de militære rækker. Dette vidner megen organisationsteori også om. Der var nu en udbredt opfattelse af, at noget af kommunikationen kunne komme ind i modtagerens underbevidsthed og virke skjult bag ryggen på denne, hvilket jo var en opfattelse, der kunne finde filosofisk legitimitet i det positivistiske paradigme. Det kan godt være, at B.F Skinner og adfærdspsykologiens stedmoderlige menneskesyn så småt var på vej ud, men det var

14 14 blot for at blive afløst af black box-modellen fra den kognitive psykologi. Denne model var måske mere kompliceret i sin konstruktion og anerkendte i et vist omfang, at der skete noget mere kvalitativt, når mennesket modtog noget kommunikation. Men stadig handlede det om input og output med en kompliceret black box derimellem bygget op på samme måde som en sodavandsmaskine, hvor man putter penge i det ene sted og får en Coca Cola ud det andet sted. Hele forestillingen om samfundet som en stor maskine med mange små mennesketandhjul, der greb ind i hinanden, levede i bedste velgående. Positivistisk human Engineering i bedste udgave. Vi skal nu foretage et tidsmæssigt spring frem til år 2000 og bruge det som pejlemærke i det følgende. Det kan bemærkes, at mediebilledet ændrede sig markant op gennem 80 erne og 90 erne. DR s monopol blev brudt og et utal af andre medier kom på banen, men stadig var det sådan, at medierne var forbeholdt journalister, politikere og annoncører, når det handlede om at kunne komme til udtryk med noget kommunikation. Hos marketing var der også indtruffet en markant ændring ved, at den kvalitative kommunikationsteori givet ved fx receptionsæstetikken havde påvist en anden form for aktivitet på modtagersiden i form af en aktiv læsning, der grundlæggende modsagde hele det positivistiske paradigme. Dette skete bl.a. med Claus Buhl i Dog kan man sige, at store dele af marketing og erhvervsøkonomi stadig holdt fast i det positivistiske paradigme, men med Buhl var der blevet skabt en markant modvægt. Vi skal bruge år 2000 som et pejlemærke og tale om tiden før og efter Op til slutningen af forrige årtusinde fortsatte mediebilledet med at blive udviklet og udvidet i ekstrem grad. Men stadig var det sådan, at de fleste medier var forbeholdt de 3 gamle grupper. Fra de sidste år lige inden 2000 begynder internettet dog at træde frem, og det bliver startskuddet til noget af en reel omvæltning i hele samfundet, også det internationale samfund. Man kan godt datere internettets fødsel til langt tidligere tilbage, men som reelt brugsmedie er det mere relevant at tale om tiden lige omkring år Lige før år 2000 havde internettet ikke den store klang i samfundet. Hele teknologien var ikke så veludviklet, og det at have en hjemmeside var kun forbeholdt de allerstørste virksomheder primært pga. prisen. Så i tiden op til 2000 kunne man som bruger kun komme ind på nogle få hjemmesider og surfe lidt rundt.

15 15 Men henover årtusindeskiftet og de næste år frem bliver internettet udviklet og udvidet i en ekstrem grad. Og i 2005 er Facebook ved for alvor at træde ind på scenen. I 2005 havde Facebook ca. 5 millioner brugere. Det blev ganske givet anset som mange dengang, men set i lyset af at der i dag er op mod millioner profiler, var 2005 et lille år for Facebook. Antallet af profiler er ikke så interessant her. Mere interessant er det, at Facebook og andre sociale medier sammen med den generelle udvikling for internettet siden har gjort det muligt for alle at få en hjemmeside, blog eller lignende fx en Facebook-profil, hvor man kan kommunikere og udtrykke sig om de forhold, der pt. optager en som privatperson. Dvs. med internettets udvikling er der opstået en ny mediesituation, hvor den enkelte modtager og forbruger kan kommunikere på lige fod med 3 gamle grupper - journalisterne, politikerne og annoncørerne. Den enkelte bruger har således fået muligheden for at lade sin subjektivitet udfolde sig i den grad, man selv ønsker det. Og det er i forhold til tiden med det mere rene positivistiske paradigme en ændring, der skal udtrykkes i kvantespring. Det er klart, at positivismen overhovedet ikke kan bruges sammen med internettets udvikling. Den har aldrig haft nogen som helst plads til det subjektive, men derimod et ønske om helt at isolere og ignorere dette aspekt ved den menneskelige væren. At tale det subjektive imod og prøve at ignorere på internettet er dog at betragte som en absurditet. Et begreb som hadegrupper er velkendt fra Facebook og bruges ofte til at markere en stillingtagen overfor et hvilket som helst forhold i samfundet. Det tager blot 5 min. at oprette en sådan gruppe og dernæst kun en eftermiddag at samle 5000 støtter, hvorefter kommunikationen kører. Og det er ikke altid argumenter præget af saglighed, der her udtrykkes her, men derimod meget subjektive ytringer. I det lidt mere generelle billede så er internettet et mediested, hvor man som bruger kan eksponere sig selv overfor andre brugere eller blot omverden, hvorved der foregår kommunikation på kryds og tværs mellem alle brugere. Internettet er ikke kun et to-vejs medie men derimod et mange-vejs medie, hvor man som bruger kan indgå i flere dialoger på en og samme gang. Men internettet er ikke blot et medie, der fungerer ved siden af de andre gamle traditionelle medier som tv og aviser. Det er derimod et medie af 2. orden, fordi det også har integreret de

16 16 andre medier som brugere ligesom andre brugere. En almindelig person er en bruger på internettet med en lille hjemmeside. DR og TV2 er også brugere med en noget større hjemmeside. Begge typer er brugere, og ingen af dem har nogen særlig status i forhold til den anden. Det skulle kun lige være, at man som almindelig bruger helt kan fravælge DR og TV2, hvis man personligt mener ikke at kunne bruge dem til noget. I dag er man som forbruger ikke mere afhængig af de gamle medier som før år Man er ikke længere endestationen for den kommunikation, som journalister, politikere og annoncører sender ud. Derimod kan man tale om, at afhængighedsforholdet mere er blevet vendt om, således at de 3 gamle gruppe gerne vil ind i den daglige kommunikationsproces og være med og gøres afhængige af modtageren/forbrugeren. Der opstået en relation begrundet i deltagelse eller et ønske om deltagelse, men hvor forbrugersiden ikke nødvendigvis vil tillade de 3 gamle gruppe lov til at være med. De 3 gamle gruppe har det i dag som ligesom en fodboldspiller, der sidder på udskiftningsbænken og håber, at træneren vil give ham lidt spilletid inde banen. Men måske bliver der ikke bliver skiftet ind, og med tiden må han rykke helt op på tilskuerpladsen og se på spillet derfra. Det sker fordi, spilleren ikke træner hårdt og godt nok, hvorved han ikke kan bruges mere i selve spillet. Det sker fordi, han vælger en forkert strategi i forhold til deltagelse inde på banen. Han vælger en taberstrategi. Det, at forbrugeren/modtageren udfolder sin subjektivitet gennem internettet, er kernen i de omtalte skjulte kræfter. Det betyder videre, at forbrugsprocessen i hele det samlede økonomiske billede løsriver sig fra de to andre ingredienser, investering og produktion. Forbrug kan således ikke længere indsættes i nogen parametermodel, fordi det udgør en selvstændig kraft eller proces i samfundsøkonomien. Forfatteren vil så her hævde, at sådan har det altid forholdt sig. Det positivistiske paradigme med parametermodellen har aldrig haft nogen egentlig validitet indenfor økonomi, men desværre har positivismen med rod i naturvidenskaben gennem tiden haft en styrke i samfundet, således at den med det tilhørende paradigme har kunnet gennemtrumfe sin overordnede position. Forfatteren er af den opfattelse, at især det matematiske aspekt ved positivismen har spillet en signifikant rolle. For mange har matematik været et teoriområde, som kun de færreste forstod. På den måde har det traditionelt været svært for andre ikke matematikkyndige at gå op imod positivismen, for hvordan skal man kvalitativt argumentere mod et område, som man grundlæggende ikke forstår?

17 17 Forfatteren medgiver gerne, at matematikken har et væld af komplicerede, avancerede og sofistikerede funktioner at byde på, når det drejer sig om konstruktion af parametermodel. Og det er fascinerende, at man med matematikken kan gå op i et meget højt antal dimensioner og der arbejde med bl.a. regression og korrelation mellem de mange variable. Det er fascinerende, fordi de fleste af os nok kun kan forholde sig til virkelighedens 3 dimensioner. At en matematikker så ubesværet kan arbejde med modeller på 8, 10 eller flere dimensioner, kan således indikere, at vedkommen er inde i nogle skjulte dimensioner af den menneskelige bevidsthed, som netop kun en matematikkyndige har adgang til qua sine matematiske evner og færdigheder. Men lige meget i hvilken dimension parametermodellen konstrueres, har tallene som udtryksform for værdierne altid kun været gældende, fordi tallene opfattes som grundlæggende objektive. Og derved har subjektive aspekter ved den menneskelige væren aldrig haft nogen plads i disse modeller, med mindre de har kunnet udtrykkes i de objektive tal og ikke de beskrivende ord og sætninger, der jo altid fordrer efterfølgende fortolkning. Derfor er de subjektive værdier altid blevet isoleret og ignoreret af positivismen, selvom de altid har været der ved den menneskelige væren. Men positivismen har altid haft et håb om, at denne del af den menneskelige væren med tiden kunne elimineres helt, hvis blot den modelmæssige ekskvilibrisme blev plejet. Med internettets fremkomst og udbredelse er det subjektive ved menneskets væren dog trådt markant og tydeligt ind på scenen. Og hele dette område kan positivismen med det tilhørende paradigme slet ikke håndtere desuagtet den matematiske modelekskvilibrisme. Paradigmets værdibegreb er ganske enkelt for simpelt. Derfor falder dette paradigme hermed endeligt. Fra forfatterens side anses denne udvikling i samfundet som en meget væsentlig, måske den egentlige årsag til den økonomiske krises opståen. Der er blevet analyseret på krisen ved at kigge på en masse tal og sammenligne med krisen fra 1929, hvor verdensøkonomien også gik ned efter krakket på Wall Street. Men alle disse analyser har været blinde overfor den kvalitative udvikling på forbrugsområdet, hvorved tilnærmelsesvis fuld forståelse af krisen har været ganske umulig. Dermed er det også klart, at 2008 det år hvor krisen bryder helt ud egentlig ikke har nogen speciel betydning. Krisen er en proces, der har været undervejs henover flere år siden internettets entre. Og den vil blive ved at være der, indtil der præsenteres og manifesterer sig en helt ny forståelse, der rummer og kan håndtere disse nye forhold for processen forbrug i særdeleshed og økonomi generelt. Hvis ikke der præsenteres og manifesterer sig en ny forståelse, vil vi opleve en ny økonomisk

18 18 krise om føje år, fordi nye forløb med ekspandering af risikoen vil opstå ligesom optil Det er i denne sammenhæng også værd at notere sig, at dels har vi gennem tiden oplevet kriser med 8-10 års mellemrum, dels taler man allerede nu om, at man skal være bedre forberedt, når den næste krise kommer. Det er således indbygget i det økonomiske system, at økonomiske bobler skal opbygges for at briste på et tidspunkt. Men det er forfatterens opfattelse, at sådan bobler ikke behøver at blive bygget op for at briste. Det er muligt med den rette forståelse af den økonomiske proces og anvendelse af de rette modeller at lave økonomisk vækst af uendelig karakter eller på en sådan måde, at økonomien ikke kollapser og går i nul, dersom investeringerne mislykkes. En helt ny forståelse af den metier, vi kalder for økonomi med et helt nyt paradigme, skal opbygges og præsenteres i det følgende på baggrund af beskrivelsen i det forudgående. Det var om de skjulte kræfter, der så ikke er skjulte mere. Det var også om den egentlige begrundelse for denne bog. Problemstillingen er, at samfundet med internettets fremkomst og udvikling har ændret sig grundlæggende. Kommunikation er grundvilkår for mennesket og med internettets udvikling er dette grundvilkår blevet ændret, hvorved samfundet har ændret sig. Denne samfundsændring har også implikationer for det, vi kalder for økonomi og for den måde vi praktisere økonomi, men stadig er der kravet om økonomisk vækst og opfyldelsen af dette krav skal vi finde en måde på hvilken det kan gøres. Dette har især at gøre med det nye paradigme for økonomi. Der er her givet et oplæg til dette nye paradigme. I det følgende skal det diskuteres videre.

19 19 Kapitel 3 - grundforståelsen bygges op I dette kapitel skal handle om grundforståelsen af paradigmet. Målet for dette kapitel er at opbygge en grundforståelse i så tilstrækkeligt omfang, at definitionen af den økonomiske vækstfunktion i næste kapitel uden videre har en valid begrundelse i form af grundforståelsen. Dette kapitel skal således ikke indeholde udtømmende beskrivelse ned i mindste detalje. Alle de små detaljer kan komme senere. Man kan diskutere, hvilke centrale dele et paradigme skal indeholde, for at det kan få betegnelsen paradigme. Det er opfattelsen her, at et paradigme udover et værdibegreb også skal indeholde en række grundantagelser eller aksiomer, hvorved der skabes en filosofisk legitimitet for paradigmet. Disse aksiomer skal/må indbyrdes understøtte hinanden og dermed udgøre en samlet tautologi for paradigmet. Dette tautologiske aspekt anses som centralt for paradigmets autonomi og dermed dets filosofiske legitimitet. Det er et kernepunkt omkring hvilket, det grundstøbes og grunddrejes. Dernæst skal paradigmet også indeholde en hermeneutik eller en hermeneutisk indstilling, gennem hvilken man kan skabe en forståelse af de empiriske kompleksiteter. Det hermeneutiske skal være i overensstemmelse eller komplementært med det gældende værdibegreb. Endelig er det opfattelsen, at det også skal foreligge en analysemetode gennem hvilken, der skabes viden og indsigt i feltet af kompleksiteter. Dette er ifølge forfatteren centrale aspekter for et paradigme, hvorved betegnelsen paradigme kan anvendes. Det følgende er en række delelementer, der alle skal/bør indgå i grundforståelsen. Rækkefølgen er ikke det vigtige her, for det vil afhænge af, hvor man tager udgangspunktet. Og derudover forudsætter nogle af delelementerne indbyrdes hinanden, hvorved det kan være tilfældigt, hvilket der nævnes først. Det handler så også om at lave syntese, efterhånden som præsentationen skrider frem. Det, at forbrugeren udfolder sin subjektivitet bl.a. gennem internettet, har nogle grundlæggende konsekvenser i relation til det paradigme, der skal opbygges. Det er her, vi starter med følgende punkter:

20 20 1: For det første er det nu det hele menneske, som kan træde frem. Enhver kan på internettet udtrykke sig og selv vælge med hvilken grad af saglighed og subjektivitet, det skal være. Der er således tale om en vunden (ytrings)frihed for den enkelte, der ikke har været der før med de gamle medier. I de senere år har ytringsfriheden været debatteret, og det er navnlig sket ud fra internettets muligheder for den enkelte. Det er forfatterens opfattelse, at det hele menneske altid har eksisteret, men friheden til udfoldelse af denne helhed har gennem tiden ladet meget tilbage at ønske. Der er således ikke tale om en ny mennesketype eller et nyt menneskesyn ontologisk set. Blot fordi positivismen søgte at gøre det legitimt at ignorere menneskets subjektive side og arbejde med en reduceret udgave, har det hele menneske jo aldrig været uddøende på nogen måde. Det har bare ikke haft friheden og muligheden til at udfolde sig på den kommunikationsmæssige front som nu. Men det er nyt indenfor økonomi som teoriområde med det hele menneske som prototype for forbrugeren. 2: Det, at den enkelte kan udtrykke sig subjektivt, betyder at man i udpræget grad knytter kvalitative værdier til de fænomener og objekter, der indgår i ens hverdag. Dvs. der skabes en uendelig strøm af kompleksiteter i det daglige, der indgår i betydningsuniverset for den subjektive virkelighed. Derved er der gældende et grundlæggende anderledes værdibegreb end det talbegreb, som positivismen anvendte i deres parametermodel. Der skal dermed grundlæggende arbejdes med et værdibegreb, hvori disse kompleksiteter kan rummes. Mere herom senere. 3: Det er opfattelsen, at de forskellige kompleksiteter udvikler sig gennem kommunikation. Med til disse kompleksiteter hører også alle forbrugsprodukter. Økonomi og specielt økonomisk vækst er således i høj grad determineret af den kommunikation, der foregår i det daglige. Der gælder derfor, at økonomi som proces nu er indeholdt og integreret i kommunikationssamfundet af i dag. I dette samfund der har taget over fra det gamle industrisamfund - indgår internettet som det overordnede medie. Vi kan således tale om det internetbaserede kommunikationssamfund med økonomien integreret som del. Dette er grundlæggende anderledes i forhold til før i tiden, hvor kommunikation som en økonomisk størrelse måtte indpasse sig i den økonomiske model. 4: Det, at forbrugeren subjektivt skaber kompleksiteter i sin hverdag, er en selvstændig proces initieret af forbrugeren. Der er således tale om en selvrefleksiv proces, hvorved forbrug har karakter af at være en autonom proces. Dette betyder, at forbrug i den økonomiske forståelse

21 21 indeholdende investering, produktion og forbrug har løsrevet sig fra denne samlede helhed og derfor ikke kan indgå i en forståelse, hvor opfattelsen er at processen kan styres fra en ekstern position. Er man ekstern i forhold til processen handler det i stedet for styring udefra nu om mulig deltagelse i processen. 5: Internettet er et globalt medie. Ingen ved, hvor det har sit ophav i det daglige, og ingen ved, hvor det ender. Gennem internettet kan alle globalt set være i kontakt med alle andre. Den enkelte forbruger har således gennem internethandler et globaliseret udbud af produkter at vælge imellem. Dette gør, at der knytter sig en høj grad af ikke-viden til processen forbrug, der gør selve markedet med alle forbrugerne til et ukendt publikum. Der er ikke til at vide, hvor forbrugeren er, fordi den enkelte gennem internettet indgår i den globale økonomi. 6: Denne bog handler i høj grad om menneskesynet. Det er opfattelsen her, at menneskesyn, virkelighedsdefinition og kommunikationsforståelse dels hænger sammen, dels determinerer hinanden. På den måde kan menneskesynet videreudvikles indirekte gennem de to andre dele. Menneskesynet har allerede grebet an til subjektiviteten i det forrige kapitel og dermed udstukket et spor for de andre dele. Peter L Berger og Thomas Luckmann har i deres videnssociologiske teori defineret virkeligheden som en kvalitet knyttet til fænomener og objekter, samt et givet realitetsniveau hvor man som menneske erkender disse fænomener og objekter. Denne definition har både noget filosofisk i sig og noget operationelt, der gør det muligt at arbejde videre med ikke bare definitionen i sig selv men også den proces og processens rum, der følger med. For netop processen skal efterfølgende have et indhold af fænomener og objekter, der uden videre udgøres af de ting, vi hver især har omkring os i vores liv og dagligdag. På den måde er vi som mennesker pr. definition indskrevet i en sammenhæng, idet vi sættes på jorden. Således at det ikke er nødvendigt at tage stilling til mennesket som natur og/eller biologi og først få det viklet ud af disse sammenhænge for derefter kunne indsætte det i en sammenhæng med samfund og kultur hjemstedet for økonomi. Det er allerede i samfundet og kulturen. Det er også her vigtigt at være opmærksom på det givne realitetsniveau. Virkeligheden har et (bund)niveau, som den ikke kan reduceres ned under, for derved er der ikke tale om virkeligheden mere. Dette har især relevans, hvis man af en eller anden grund vælger at se bort

22 22 fra den kvalitet, der knyttes til fænomenerne og objekterne. Man kan også sige det derhen, at realitetsniveauet er et aksiom dvs. en tautologi for paradigmet. Indenfor matematikken har man grunddefineret helheden til at udgøre 100 % ikke kun 95 eller 110. Dette er et aksiom for matematikken, der ikke kan diskuteres. På samme måde her med realitetsniveauet. Går man under dette niveau, er det ikke virkeligheden man beskæftiger sig med, men noget andet. 7: Kommunikation er en proces, der foregår mellem mennesker. Som sådan betyder communicare at gøre fælles altså lave fællesskaber, men også at afgrænse fællesskaber i forhold til hinanden, hvilket implicerer flere til stede. Tegnet ned på papir kan man godt fremstille kommunikation på følgende måde: Afsender Budskab Modtager Men dette er blot en afbildning af processen til at illustrere et formelt forløb, hvilket ikke har så meget at gøre med selve processen. Forstået som proces handler det derimod om afsendelse og modtagelse for med disse betegnelser at fremhæve den selvstændige aktivitet hos de implicerede parter. Der er således knyttet aktive handlinger i forbindelse med kommunikation. Handlinger som hele tiden løber sammen med andre handlinger. I første omgang vil al modtagelse altid have en subjektiv karakter, hvor man knytter værdier til det, som kommunikationen handler om. Der kan således aldrig blive tale om, at en selvophøjet ekspert kan uddrage en mesterfortolkning og forståelse, der er gældende for alle andre. Ved massekommunikation som f.eks. reklamen er dette en vigtig betragtning, fordi man ikke ved hvem modtagerne er konkret, og dernæst ved man heller ikke, hvad kommunikationen reelt har af indhold for den enkelte modtager. Derfor er al tale om mesterfortolkning et vildskud, der kun har relevans for den selvophøjede mesterfortolker. På modtagersiden med de mange forskellige modtagere vil flere forskellige receptioner være i spil lige fra misforståelse over nogle forhold der overses til forståelse i forhold til afsenderens hensigt. Alle sammen vil være legitime ud fra forskelligheden blandt modtagerne. Claus Buhl har anvendt udtrykket massedistribueret forskellighed, der også kan anvendes om kommunikation af i dag. Dette udtryk er grundlæggende godt, fordi det sætter fokus forskelligheden.

23 23 Det handler også her om at kæde subjektiviteten hos den enkelte modtager sammen med den omtalte forskellighed. De to begrebsstørrelser udgør et sammenhængende par, som to sider af sammen sag. Subjektivitet er selvstændighed og dermed forskellighed. Og det giver god mening at anskue hvert menneske som noget særligt og dermed tilskrive hver af os selvstændighed. Det er også en væsentlig betragtning, at vi alle har en forskellig historie at trække på i mødet med noget nyt. En grundlæggende fejl for positivismen var, at den så bort fra historien hos mennesket. Men mennesket uden historie findes ikke. Det ahistoriske menneske er ikke en menneskelig skabning. Så i sig selv medfører historie forskellighed. Det er derfor farligt for en såkaldt mesterfortolker at gå i gang med at reducere forskelligheden og dermed se bort fra historien hos den enkelte modtager eller gøre historien til noget uniformt og entydigt gældende for alle. Med fokus på kommunikation får vi også en mennesketype, som vi kunne kalde for Communicating Man. Dette er anderledes i forhold Economic Man, som især økonomisk teori traditionelt har bygget på. For så vidt spiller det ingen afgørende rolle, hvilken betegnelse mennesket har, men med betegnelsen kan man godt indikere, hvilke forhold ved den menneskelige væren, der lægges vægt på. Netop i denne sammenhæng med paradigmeskiftet ligger der et meget centralt aspekt deri, at kommunikation er et grundvilkår for mennesket. Så i og med at kommunikationssituationen har ændret gennem internettets udvikling, er grundvilkåret også blevet ændret ved at mennesket har fået andre udtryksmuligheder. Derfor er det vigtigt at samfundsforståelsen bygger på det rigtige menneskesyn. Hermed menes især Communicating Man frem for Economic Man. 8: Der forløber en on-going kommunikationsproces i menneskets virkelighed dag efter dag. Når man subjektivt knytter kvaliteter til fænomener og objekter, sker det på en selvrefleksiv måde eller gennem selvrefleksion. Man forholder sig løbende konstruktivt til sin egen væren og virkelighed og ordner den løbende. Lone Rahbek Christensen knytter en indre logik til den livsform, man måtte have. Således er orden af kompleksiteterne i virkeligheden et individuelt anlæggende. Derved kan en tilstand af kaos for den ene være mere en tilstand af orden for en anden. I sig selv kan man sige, at orden/kaos er en værdi, man knytter til tilstanden, som dermed også sker på subjektiv vis.

24 24 Således gælder, at processen hos den enkelte er præget af autonomi, der kan antage forskellige grader. Men i stedet for at tale om autonomi i sig selv kan man sige, at processen er af autopoietisk karakter med en teoretisk betragtning hentet fra Niklas Luhmann. En autopoietisk proces skaber sig selv gennem selvrefleksion og ordner gennem selvorganisering. Luhmanns teori gælder for sociale systemer, hvor et system kan være et menneske i sig selv, en kultur eller anden sociale gruppe eller et land, om man vil. Ifølge Luhmann er kommunikation afgørende for et socialt systems beståen og udvikling. Selvfølgelig vil der altid være mennesker bag, men det er den specifikke kommunikation, der er afgørende for systemet socialt set. Luhmann har den betragtning, at man som menneske i en kommunikationsproces definerer sig selv, sin kultur og omverden på autopoietisk vis altså gennem selvrefleksion og selvorganisering. Med denne betragtning er mennesket også indskrevet i en kulturel sammenhæng, således at vi som tidligere sagt kan se bort fra mennesket som natur og biologi og starte oppe på det niveau, der hedder kulturel sammenhæng. Det sker så at sige implicit, fordi sprog og kommunikation altid er kulturelt baseret. Man ejer ikke et sprog som enkeltperson, men altid sammen med andre. Og de enkelte kulturer, man kan indgå i, anvender alle sprog eller rettere sagt semiotiske systemer herunder sprog til med symboler at markere kulturens grænse udadtil mod omverden. Anvendelsen af sprog og symboler har således en funktion både indadtil for fællesskabets skyld og udadtil for at markere grænsen overfor omverden med andre fællesskaber. Teorien om autopoiesis fra Luhmann er i følge forfatterens opfattelse central for processynet i paradigmet. Der gælder, at en autopoietisk proces er organisatorisk lukket, men strukturelt åben. Der er således for enhver kultur nogle interne regler, som den fungerer efter, og som er med til at determinere, hvem der er medlemmer af kulturen. Der er så at sige en grundlov for hver kultur. Men alle regler kan ændre sig med tiden i større eller mindre grad, fordi der til hver kultur også hører en åbenhed overfor omverden, hvorved betydningen ned i detaljen kan ændre sig. Fra Algirdas Julien Greimas og dennes betydningsstruktur har vi, at betydning helt ned i den mindste detalje er defineret ved binære par og negationer. Således ændrer flere symboler sig på en gang, når bare et symbol som en kompleksitet får ændret de tilknyttede værdier. Positioneringen for de mange kompleksiteter er således også en proces, hvor det hele løbende ændrer sig op og ned for de mange kompleksiteter/symboler.

25 25 Alle kulturer i samfundet som helhed indgår i et ping-pong-spil med hinanden især i et samfund med pluralisme og konkurrence. Konkurrence som proces indebærer altid en konflikt med alles kamp mod alle, hvor det at vinde altid handler om skabe distance og forskel i forhold til de andre. Men netop distance fordrer mindst to aktører i en slags modsætning til hinanden, hvorved bevægelse og ændring hos den ene aktør implicit medfører ændring hos den anden aktør. Den anden aktør som altid befinder sig ude i omverden. For en kultur sker en sådan implicit ændring, bl.a. fordi den er strukturelt åben og derfor reagerer pga. ændringer hos andre kulturer. Ping-pong hver sin vej og mellem alle. Der kan her laves en analogi til sproget for evt. at lette forståelsen. Enhver skreven sætning må følge en syntaks og nogle grammatiske regler, når den opbygges. Når den er opbygget har den en betydning. Denne betydning kan godt bibeholdes i overvejende grad, selvom nogle ord enten skiftes ud eller får ændret deres betydning indirekte fra deres modsætninger. Der vil altid her foregå et on-going ping-pong-spil mellem de forskellige betydningsdele, alt efter hvordan de bruges af den ene og anden kultur. Der er ikke noget som er absolut og altid givet, hvilket også forklarer, hvorfor symboler kan ændre sig op og ned i de kulturelle sammenhænge. De ændrer sig, alt efter hvordan de bruges af de autopoietiske kulturer. Med til kommunikationen for autopoietiske systemer hører også et særligt informationsbegreb. Man kan skelne mellem instruktiv og konstruktiv kommunikation. Kommunikation relateret til den subjektive modtager/forbruger er selvklart af konstruktiv karakter. Der gælder her et informationsbegreb forstået som in-formation, hvor den lille bindestreg indikerer, at betydningen og formationsdannelsen sker indefra. Denne betragtning her er hentet med in-spiration fra Gregory Bateson og Ib Ravn. Instruktiv kommunikation er kendetegnet ved information uden bindestreg. Det skal ikke dog ikke diskuteres videre her, da denne form for kommunikation kan rummes og håndteres med den konstruktive. Det er opfattelsen, at instruktiv kommunikation primært eller overvejende giver anledning til bevidst misforståelses hos modtageren, hvilket også er en selvstændig og dermed subjektiv handling. 9: Virkeligheden er som før sagt fyldt med kompleksiteter. Disse kompleksiteter dannes, når kvalitative værdier knyttes til fænomener og objekter. Sådanne kompleksiteter vil ikke kunne identificeres og ordnes som rene talstørrelser. Dvs. man kan ikke anvende et værdibegreb med

26 26 rod i tallene ligesom det værdibegreb, der anvendes af økonomien, når indtægter og omkostninger gøres op. Matematikken har to talbegreber eller værdibegreber, om man vil. De reelle tal og de komplekse tal. De reelle tal er indeholdt som en simpel delmængde af de komplekse tal, hvorved gælder, at de komplekse tal er funderet i et større talbegreb end de reelle. De reelle tal er kendetegnet ved en velkendt ordensrelation, hvorved vi kan bruge dem til at tælle med og angive antal. Og vi kan bruge dem til lave beregninger med, hvor vurderingen af et resultat er kendetegnet ved en høj grad af objektivitet. Alle ved, at 4 er større end 3 som igen er mindre end 5, så det behøver vi ikke diskutere nærmere. På den måde er alle de reelle tal ordnet i forhold til hinanden på tallinjen. Derimod forholder det sig anderledes med de komplekse af slagsen. Et kompleks tal udgøres af sammensætning af en reel del og imaginær del og skrives på grundformen z = x + iy Det lille i ved Y-tegnet indikerer, at dette er imaginærdelen. Det er nok ikke alle, der har stiftet bekendtskab med de komplekse tal. Og der skal ikke præsenteres nogen videre form for teori her. Men kendetegnet for disse tal er, at de kræver en langt højere grad af fortolkning, samt at de ikke kan anvendes på simpel måde i det daglige ligesom de reelle. De er også kendetegnet ved ikke at have en lignende ordensrelation ligesom de reelle tal, og således giver det ingen mening at sige, at det ene komplekse tal er større eller mindre end et andet. Det eneste, man kan sige, er, at de er forskellige. Matematikken kan anvende disse tal, fordi de bruges til at løse en masse problemstillinger. For andre udenfor matematikken kan de mere på analog vis tjene som inspiration for et værdibegreb. Det, som først og fremmest gælder i denne sammenhæng, er, at hermeneutikken skal følge med det værdibegreb, man bruger til at ordne de mange forskellige kompleksiteter i forhold til hinanden. Selve ordningen af kompleksiteterne er således i sig selv en kommunikationsproces,

27 27 hvortil der på subjektiv vis hører fortolkning og det at skabe forståelse af de kompleksiteter, man vurderer. Der er her ikke noget, som er givet på objektiv vis, ligesom at 4 er større end 3, hvis nu de forskellige fænomener og objekter var givet ved talværdier. Derimod knytter der sig en læsning af fænomenerne og objekterne med fortolkning og forståelse til følge. En læsning, der tager tid, fordi man stiller en række spørgsmål og prøver at finde nogle svar. Sådan er det hermeneutiske arbejde. Når der senere i denne bog skal tales om strategier for den økonomiske vækst, kommer viden og indsigt som styrende for adfærden til at spille en central rolle. Men netop skabelse og uvikling af denne viden og indsigt sker gennem en subjektiv læsning af de forskellige kompleksiteter til brug for vurdering og ordning af disse. 10: Dette element i rækken har mere et filosofisk anstrøg end praktisk betydning for forståelsen. Det handler om den erkendelsesmodel, der kan knyttes til paradigmet. Den model, som er gældende, er her er af formen Subjekt Objekt Subjekt Objekt Subjekt Altså en model der har kommunikationen om objekter mellem subjekter i centrum, og hvor man altid selv er en integreret del af den proces, man analyserer og erkender, hvorved man har indflydelse på selve kommunikationen, der udspiller sig i processen. Denne model er klart anderledes end den gamle velkendte Subjekt Objekt model. Man skal altid være bevidst om sin egen rolle i processen. Der vil altid være tale om deltagelse. Man kan ikke bringe sig i objektiv afstand fra samfundet og vurdere det isoleret set. Man er indskrevet som deltager i samfundet. Denne deltagelse kan være passiv og nedtonet, eller den kan være aktiv. Men deltagelse vil der altid være tale om. 11: Erkendelsesmodellen i punkt 6 sammen processens autopoietiske karakter har den konsekvens, at den proces, man søger at erkende og forstå, vokser ud imod én som erkendende subjekt. Der er derved tale om det, man kan kalde for en divergent proces, derved at den i omfang i princippet er uendelig og ikke kan afgrænses. Et væsentligt karaktertræk ved en

28 28 autopoietisk proces er, at den ikke har startpunkt og heller ikke noget slutpunkt. Og dens grænser overfor omverden er en slags fuzzy-grænser - altså uskarpe og dynamiske, hvorved de let kan ændre sig i relation til den kommunikation, der foregår. Konvergens vs. divergens er et begrebspar, som især matematikken benytter, dog på den måde, at konvergens er det centrale aspekt for stort set hele matematikken, hvorimod divergens ikke behandles. Dvs. fra matematikken har vi en måde at tænke på om alt det konvergente og en stor mængde teori til at håndtere og beskrive de konvergente processer. Og generelt gælder, at en meget stor del af vores tænkning og måde at tænke har handlet om at være reducerende for at blive fokuserende. På den måde er objekterne blevet isoleret. Men her med de autopoietiske processer går det dels den modsatte vej, og dels indeholder processen ikke kun et objekt, men en større mængde af kompleksiteter og kommunikerende subjekter. Så processen vokser ud mod én selv eller er divergent, hvilket i høj grad er uvant for vores måde at erkende og tænke på. Der er ingen tvivl om, at hermeneutikken skal med ind her i grundforståelsen. Men selvom hermeneutikken er en meget gammel disciplin parallelt med matematikken, er det opfattelsen hos undertegnede, at den hermeneutiske skoling og brugen deraf lader meget tilbage at ønske. Af de to nævnte gamle discipliner har matematikken haft de bedste kår i hele vores skolesystem siden langt tilbage i tiden. Derved har vi i dag ikke en modus operandi for tænkning om divergente processer, ligesom ved de konvergente, der kan trække på hele matematikken. I det næste punkt skal undertegnede derfor gøre forsøg på at præsentere en sådan modus operandi for divergente processer. Den kaldes for begrebskunst. 12: Når vi alle starter i skolen og skal lære at læse, skrive og regne, er det hele meget svært og synes uoverkommeligt. Der er mange bogstaver og tal, og det hele er ikke til at forstå og giver ikke nogen eller kun meget lidt mening. Vi er alle forskellige, når det handler om at lære. Nogle elever kan læse efter en uge, mens andre er længere tid om det. Der er flere måder at lære på. Det ved didaktikken. I princippet kunne man

29 29 sige en måde pr. elev. Det centrale er ikke selve antallet, men mere det at man som elev lige pludseligt har lært det, man skal. Derved er det stof, som tidligere blev anset som svært at lære, blevet problemløst. Når man går i 2. klasse, problematiserer man ikke længere det svære stof fra 1. klasse, men kan derimod undre sig over, at det var så svært dengang. Når først bogstaverne og tallene er lært, er de jo nemme at bruge i det videre forløb, som dog byder på nye svære ting. Endnu mere komplicerede tekster der skal læses og skrives og mere kompliceret matematik. I de mindste klasser kan man forståeligt nok ikke relatere det lærte til så mange sammenhænge, fordi man ikke endnu forstår samfundet og omverden i så høj grad. Men denne forståelse af samfundet kommer gradvist ind jo højere op i klasserne, man kommer. Og godt for det. Målet for skolen er jo at eleverne skal overtage samfundet. Når forståelsen af samfundet og omverden kommer mere og mere ind billedet, så er spørgsmålet, hvordan det påvirker det didaktiske i den videre læring. Matematikken i 8. klasse kan jo være ligeså svær at forstå, som tallene var i første klasse. Der er hele tiden noget nyt og svært, der skal læres. Men jo ældre man bliver, desto mere kan man på velovervejet måde inddrage forhold fra omverden i sin videre læring og lære ad den vej. Fx bygger musikken jo på matematikken, så hvad kan man lære af matematik gennem musikken enten ved kun at lytte eller måske udøve? Og hvad kan man lære af dansk med sprog og kommunikation ved at se film i biografen? Temmelig sikkert en hel del, men det foregår på en anden måde end ved ren undervisning i dansk og matematik. Det, som gælder, er, at man lige pludselig forstår forhold indenfor et teoriområde ved at have beskæftiget sig med et helt andet område, der ikke nødvendigvis har et direkte læringsmæssigt sigte. Men man har skabt nogle sammenhænge på et overordnet niveau, man kan profitere af begge veje eller ad flere veje. Claude Levi-Strauss bruger betegnelsen bricoleur om mennesket, når sammenhænge laves og nye kompleksiteter opstår. Indenfor semiotikken taler Umberto Eco om, at de to planer for betegnelse og det betegnede går sammen i en (ny) kompleksitet og dermed skaber et nyt tegn. Forfatteren vælger her at kalde denne sammensmeltning for begrebskunst, selvom man med både Levi-Stauss og Eco nok kunne kalde det noget andet, fx bricoleuring eller blot tegnproduktion. Men her anvendes betegnelsen begrebskunst også for at understrege det forhold, at idéer og

30 30 begreber, man har lært fra andre sammenhænge, bringes ind for at blive brugt på en ny måde med nye begreber og idéer til følge. Samt for at understrege det forhold at det handler om divergente processer. Hele denne betragtning vedr. begrebskunst mener undertegnede også, er i overensstemmelse med det autopoietiske aspekt og det konstruktivistiske in-formationsbegreb. Ved læring kan det være meget godt at have en lærer på sidelinjen som en vejleder, men læring er i grunden en autodidaktisk proces, hvor man lærer gennem den kommunikationsproces, der hel tiden foregår oppe i ens bevidsthed og tankevirksomhed. Deroppe hvor man kreativt bruger alt, der løber igennem, og som man har til rådighed. Det er begrebskunst og kan bruges ved divergente processer. Dette var om elementerne i grundforståelsen af paradigmet. Det var de elementer, som undertegnede mener, skulle med, men der kan godt komme flere på et senere tidspunkt. Formålet har hele tiden været at få alle de mindre dele til at indgå i et samspil, så de indbyrdes definerer og understøtter hinanden. Dette vedrører tautologien for paradigmet. På dette tidspunkt er der som sagt ikke tale om en udtømmende beskrivelse, men mere blot en præsentation af grundforståelsen. I det følgende skal grundforståelsen anvendes indenfor det økonomiske område, hvorved den udbygges yderligere. Der skal således ske en drejning over til økonomi.

31 31 Kapitel 4 økonomi i paradigmet I forrige kapitel blev grundforståelsen præsenteret. Dette havde et kraftigt anstrøg af filosofi over sig. Men denne bog handler mere specifikt om økonomi og vækst, derfor skal dette kapitel bruges til at dreje mere konkret ind på det felt. Traditionelt har vi haft markedsøkonomi som samfundsmodel. Denne model skal stadig gælde. Der vil stadig være et pluralistisk udbud af varer og produkter fra produktsiden. Og på forbrugssiden vil der stadig være frihed til at vælge fra det store udbud. Men vi skal forstå det med markedsøkonomi på en anden og ny måde. Det præsenteres her. Det gælder også for produktionssiden, at denne er autonom. På produktionssiden skabes idéer, som sættes i værk og gøres salgbare. Hvor de mange idéer kommer fra, vides ikke, men det er plausibelt at pege på selvrefleksion og måske begrebskunst som de kreative mekanismer bag de mange idéer. Lad os herefter se lidt nærmere på den markedsøkonomiske model. Som sagt har vi to autonome sider. Disse to sider udgør en mange:mange relation, der er global og ikke afgrænset geografisk. Fra produktionssiden har hver virksomhed flere markeder at udbyde produkterne på. Og på forbrugssiden har hver forbruger flere alternative at vælge i mellem, der kan komme fra flere forskellige steder og lande rundt om på kloden. Forholdet mellem de to sider kan således være både lokalt og globalt. Dette gør det samlede billede af markedsøkonomien meget uoverskueligt og umuligt at få overblik over. Især med internettets udvikling for online handel er der opstået en situation, hvor ikke-viden og ikke-indsigt er blevet det daglige kendetegn. På internettet kan vi købe produkter og varer fra alverdens virksomheder, og alverdens virksomheder kan gennem internettet sælge til forbrugere overalt på kloden bare der er internet tilstede. Man kan her godt sige, at historien om forbrugssiden som det ukendte publikum er særlig relevant i denne sammenhæng. Spørgsmål som, hvor er forbrugeren? og hvad tænker denne? kan måske godt stilles, men besvarelsen vil læne sig op af denne store del af ikke-viden og ikke-indsigt. Her gælder, at end ikke det største spørgeskema vil kunne få fat på internettets brugere og afhjælpe mht. denne del med ikke-

32 32 viden og ikke-indsigt. Selvom teknologien kan være stor og hurtig, vil den her ikke være stor og hurtig nok. Vi har således at gøre med en markedsøkonomi af i dag, der har ændret sig grundlæggende henover de år. Lad os få hold på disse ændringer ved at skrue tiden tilbage - fx til før Murens fald i Før i tiden handlede markedsøkonomi primært om penge og størrelsen på de forskellige markeder. Konkurrerende produkter blev sammenlignet mht. parametre, der kunne udtrykkes i penge. Denne form for markedsøkonomi kunne vi kalde for markedsøkonomi af 1. orden. Uden at skulle gentage hørte denne form for markedsøkonomi til under industrisamfundets glansperiode og dets føromtalte paradigme. Sidenhen er der sket en udvikling mht. både kommunikation og især internettet. I dag optræder produkter og varer ikke kun som økonomiske størrelser. Vi har defineret virkeligheden som et betydningsrum eller univers fyldt med kompleksiteter, og disse kompleksiteter har et særligt navn indenfor det markedsøkonomiske nemlig brands. Branding forstået som proces - er her ikke bare en smart marketing-ting, men derimod det helt centrale aspekt for marketing og markedsøkonomi, fordi processen dels er kendetegnet ved kommunikation, dels er kendetegnet ved at være del af forbrugsprocessen, hvorved den er indskrevet i den autopoietiske proces på forbrugssiden. En meget vigtig ting at være opmærksom på her er, som Claus Buhl siger: Produkter tilhører virksomhederne og afsenderne, mens brands og branding tilhører forbrugerne og er et anliggende for dem. Ved at lave denne sondring mellem produkter og brands lægges op til, at de to sider kan bindes sammen. Lidt forenklet sagt kan man sige, at produkter på produktsiden er potentielle brands uden reklame og kommunikation, mens de forskellige produkter over på forbrugssiden er mulige brands, der kan aktualiseres og få et kulturelt liv, efter at reklame og kommunikation er kommet med ind i billedet. Der er således tale om, at man her skal bringe hele grundforståelsen fra forrige kapitel i anvendelse for at få hermeneutisk hold på processen branding og dermed markedsøkonomi af i

33 33 dag. Dette kan man så kalde for markedsøkonomi af 2. orden, hvor hoppet fra 1. til 2. orden indikerer det paradigmatiske kvantespring, man skal foretage forståelsesmæssigt for at komme ind i samfundet og markedsøkonomi af i dag. Med denne betragtning får vi så en ny definition af økonomi, idet det som teoretisk disciplin kan defineres som studiet af værdier i det processuelle og kulturelle perspektiv. Heri ligger, at værdier ændrer sig henover tid og kan være såvel signifikante som in-signifikante, hvilket svarer til at et produkt som brand lever på markedet, indtil det ikke gør det mere og må trækkes eller forsøges rebrandet i en anden betydningssammenhæng som en ny og anden kompleksitet. Der gælder også, at produkter som brands kan have flere liv og dermed vende tilbage efter en død periode udenfor markedet. Såvel Elvis som Beatles er slående eksempler på brands med flere signifikante livsperioder på deres CV. Og mere generelt gælder, at historien som betydningsproces nok aldrig går af mode, men oplever flere modeperioder, når nyt bliver føjet til, og den (historien) kan læses på ny med en nyproduceret forståelse til følge. Dvs. kompleksiteterne har fået tilskrevet nye kvaliteter, hvorved de har ændret sig i de specifikke kulturelle organisationer og sammenhænge. Betragtningen med de signifikante brands lægger op til at give markedsøkonomi en semiotisk drejning, hvorved brands er at forstå som tegn i de kulturelle sammenhænge, hvor det kulturelle indikerer, at det foregår over på forbrugssiden. Det er forbrugerne og dennes kultur, der anvender tegn som symbolmarkører såvel udadtil som indadtil. Som tegn kunne man også anvende udtrykket kompleksiteter, for lige meget om man ud fra semiotikken griber fat i retningen fra Ferdinand de Sausurre eller den fra Charles S. Peirce eller sågar fra Umberto Eco, så er et tegn at forstå som netop en kompleksitet af enten 1. udtryk +indhold 2. signifié + signifiant 3. objekt + image + intrepretant (hos Peirce) Det ovenfornævnte kan man kalde for pseudomatematiske skrivemåder, eller man kan i næste skridt tage den komplekse matematik i anvendelse og bruge værdibegrebet derfra. Vi husker her på, at det komplekse tal indenfor matematikken blev skrevet som

34 34 X +iy (X: realdel Y: imaginærdel) I koblingen eller analogien mellem semiotikken og matematikken lader vi så det manifeste udtryk være ækvivalent med realdelen, mens det mere latente indtryk er ækvivalent med imaginærdelen. På den måde kan man her få et teoretisk kompleks vidensfelt, hvor det både handler om semiotik og matematik. Et vidensfelt med begge indgange og hvor man skal bruge hermeneutik og matematik sammen i sin forståelse. Disse to gamle discipliner skal samtænkes. Og her kunne metoden begrebskunst komme på banen. For nu at vende tilbage til økonomi betyder dette, at marketing bliver disciplinen par excellence indenfor økonomisk teori. Det er marketing som rummer branding, reklamekommunikation og semiotik og dermed markedsøkonomi af 2. orden. Vi kan så relatere markedsøkonomi af 1. til nationaløkonomi eller sagt på en lidt anden måde: Økonomi handler også om indtægter og omkostninger. Omkostninger er at relatere til produktionssiden, mens indtægter ligger over på forbrugssiden. I en pluralistisk markedsøkonomi med flere alternativer for forbrugeren er det væsentligt sværere at genere indtægter end lave omkostninger. Alle og enhver kan bruge penge og dermed skabe et økonomisk minus, hvorimod det er væsentligt sværere efterfølgende at få et salg ved at forbrugeren køber, så der skabes en indtægt eller et økonomisk plus. Der er her tale om et game eller spil med tabere og vindere, hvor kunsten er at få summen af plusser/vindere til at være numerisk større end summen af minusser/tabere. Dette er det samme som økonomistyring i det daglige med det formål at skabe et plus nede på bundlinjen i regnskabet. Et plus som man også kan kalde for positiv vækst. Før i tiden - især i det gamle paradigme - har der været en tendens fra nationaløkonomisk perspektiv at beregne forbrug som en afledt funktion af produktion. På den måde blev marketing eller afsætningsøkonomi, som det hed i gamle dage, blot betragtet som nationaløkonomi i mindre

35 35 målestol. Nationaløkonomi havde den store parameter-model og marketing den lille parametermodel, determineret af den store. Sådan var rollerne før i tiden Men nu er de roller byttet om gennem udviklingen af markedsøkonomi fra 1. til 2. orden. Marketing i markedsøkonomi af 2. orden handler om at lave salg/vindere, mens nationaløkonomi er henvist til at følge med og se, hvad marketing gør og skaber. Nationaløkonomi har hverken at gøre med branding, semiotik eller den kulturelle autopoiesis det som er med til at håndtere processen forbrug. Derfor hvis nationaløkonomi siger, den handler om sammensætningen af produktion og forbrug med henblik på at skabe vækst, så har den som teoretisk disciplin fået amputeret det ene autonome ben og kan derved ikke gå selv. Forbrugssiden er blevet hægtet af. Vi kan også her skelne mellem såkaldt old-school marketing som hørende til før i tiden og markedsøkonomi af 1. orden og new-school marketing som hørende til markedsøkonomi af 2, orden i dagen samfund det internetbaserede kommunikationssamfund. Lidt mere forenklet kan man også sige, at forståelsen af markedsøkonomi før i tiden var numerisk matematisk funderet, mens forståelsen i dag er en anden helt anden funderet i såvel hermeneutikken som den komplekse matematik. For at kunne håndtere det komplekse værdibegreb skal man have et ben i matematikken, og for at kunne håndtere kommunikationen som integrationen (og/eller differentieringen) mellem produktion og forbrug skal man have det andet ben i hermeneutikken. Man skal altså være en teoretisk kompleks person, hvilket måske godt kan være en svær opgave at løse. Indenfor økonomi byder moderne new-school marketing på en teori for denne opgave, mens nationaløkonomi sammen med old-school marketing må tage på museum og kigge på markedsøkonomi af 1. oden fra det hedengangen industrisamfund, der var en gang. Er man derimod indenfor new-school marketing, har man til gengæld næsten ubegrænsede muligheder for at stjæle begreber, teori og forståelser med både arme og ben fra begge lejre (hermeneutik og matematik), for man står i et slags tomrum, hvor man som anden bricoleur/begrebskunstner selv skal sammensætte på fri vis. Man kan/skal her være sin egen begrebskunstner, fordi videnskaben ikke har noget bud desangående. Videnskaben er også blevet

36 36 sat skakmat i forhold til udviklingen for det internetbaserede kommunikationssamfund. Om den kan genopfinde sig selv, må den selv finde ud af. Dette var kapitlet, hvor grundforståelsen fik en mere konkret økonomisk drejning i forhold til bogens opgave. Dermed er det muligt at gå mere konkret ind i vækstfunktionen og diskutere strategier i relation til denne. Dette skal gøres fra næste kapitel, hvor de præsenterede begreber skal anvendes mere konkret og mere operationelt.

37 37 Kapitel 5 - vækstfunktionen Dette kapitel skal handle om vækstfunktionen indenfor økonomi. Denne funktion skal præsenteres her, men inden det sker, er der lige nogle betragtninger vedr. vækst, der skal på plads. For økonomi er forbrug grundlæggende vigtigt, for det indebærer salg og derved indtægter for producenterne. De har forinden lavet en investering og dermed påtaget sig en omkostning. Der er altid en risiko forbundet med enhver investering, således at det ikke er sikkert, der vil komme et salg efter investeringen og omkostningen. Derudover gælder også, at man som investor altid først påtager sig en omkostning og dermed risiko, førend der evt. kan komme en indtægt. Denne tidsmæssige placering af handlingerne er meget vigtig at være opmærksom på, selvom den måske også er rimelig åbenlys. Dette er en meget grundlæggende økonomi og investeringsforståelse. At kunne skabe et salg med en indtægt og dermed overkomme risikoen er grundlæggende vigtigt for at kunne skabe et positivt nettoresultat nede på bundlinjen et resultat som også hedder vækst. Når vi taler om økonomi og vækst, er vi helt nede i det enkelte regnskab, hvor plusser og minusser stilles op overfor hinanden. For at sige det anderledes så kommer vækst gennem de mange små investeringer, man laver, men den kommer ikke af sig selv pga. risikoen forbundet dermed. Vi kan give vækst et fortegn og tale om såvel positiv som negativ vækst, fordi nede på bundlinjen kan enten siden med plusserne eller den med minusserne være størst. Dette er også grundlæggende og åbenlyse betragtninger. Med til betragtningen af en investering hører også tidshorisonten. Der er meget stor forskel på, om man investerer i en supertanker, som tager lang tid at bygge og kræver store omkostninger i starten, inden der overhovedet kan komme nogle indtægter, i forhold til en købmand der køber og sælger mælk fra den ene dag til den anden eller i forhold til en aktiehandel inden på Børsen, hvor man køber tidligt om morgenen og sælger 1 time efter. Men lige meget hvilken type investor man er, og hvilken tidshorisont man har, så vil risikoelementet i forhold til at få skabt en indtægt efter omkostningen altid være der.

38 38 Disse betragtninger vedr. økonomi og vækst gælder lige meget om man er oppe på det nationaløkonomiske niveau eller nede på det personlige/virksomhedsmæssige niveau. Det, som nu gælder, er, at vi har produktion og forbrug som de to autonome processer, der også indgår i den investeringsmæssige betragtning men nu med begrebet risiko kilet ind i mellem. Risiko bliver derved et centralt element, fordi vi nu kan fokusere på, hvordan man som investor/producent agerer i forhold risikoen. Helt grundlæggende kan man sige, at det er forbundet med en meget stor risiko at kaste sig ud i at få skabt et tilstrækkeligt stort salg skabt gennem og afledt af forbrug, fordi forbrug manifesterer sig som en kulturel autonom proces som beskrevet på de tidligere sider. Det handler således om, hvordan man håndterer risikoen sammen med processen forbrug. Vi kan godt sige, at for enhver investor/producent er målet hele tiden en positiv vækst. Det giver egentligt ingen mening at tale om negativ vækst, selvom det kan forekomme og er lettere at lave end positiv vækst. Det er bare et spørgsmål om at bruge pengene og lave en masse omkostninger uden at tage hensyn til indtægterne. Det kan enhver gøre. Kunsten er selvfølgelig at kunne få skabt en indtægt, hvorved ageringen i forhold risikoen træder frem. Ved økonomi er risiko såvel et kvalitativt som kvantitativt begreb. Der knytter sig noget grundlæggende matematik til begrebet derved, at den model man skaber og igangsætter til at lave sine investeringer efter altid skal være matematisk holdbar. Man skal altid have matematikken med sig og vide, at ens matematiske model teoretisk resulterer i en positiv vækst, dvs. summen af tallene på plussiden skal være større end summen af tallene på minussiden. Sådanne beregninger skal modellen altid kunne resultere i, for ellers går det galt på forhånd. Så her kræves et matematisk kendskab til diverse funktioner og formler. Der gælder således, at en rigtig god optimal matematisk model kan virke reducerende på risikoen og dermed påvirke væksten positivt. Så valg af model er vigtig. Men risiko har også en kvalitativ side i form af viden om og indsigt i det marked eller forbrugsområde, hvor man vil lave sin investering. Viden og indsigt skal man især have i forhold til den kulturelle autonome forbrugsproces.

39 39 Dette rejser så spørgsmålet hvad viden og indsigt er? Lidt polemisk kan man sige, at den matematiske model ovenfor også handler om viden, nemlig matematisk viden, således at det kun handler om viden og indsigt. Viden er ikke kun et produkt, man som menneske erhverver sig og opsamler. Viden bruger man også aktivt og konstruktivt for at komme rundt i samfundet. Vores samfund er bygget på regler og konventioner, der varierer fra kultur til kultur. Det kræver således anvendelse af viden for kunne agere og begå sig i samfundet fra kultur til kultur. Det centrale at tale om her er således viden, der er styrende for adfærden. Og specifikt kan vi her tale om viden, der er styrende for adfærden i forhold til risikoen for tab ved den økonomiske investering. Det handler således om, hvordan man tilegner sig og bruger viden for at opnå en positiv vækst. Det at tilegne sig og bruge viden er en individuel proces fra person til person, men grundlæggende kan man sige, at der skal både forståelse og fortolkning til, for at man kan skabe og bruge viden. Dette indebærer så en læsning og dermed en kommunikationsproces af en tekst, der kan være i såvel skreven som uskreven form. Man kan læse en skreven bog, men man kan også læse en uskreven situation i samfundet. I begge tilfælde er der noget, man prøver at fortolke og forstå, hvorved man igangsætter en specifik kommunikationsproces for sig selv. Hvis man f.eks. en dag skal finde ud af, om det bliver regnvejr kan man læse en vejrudsigt fra DMI i skreven form, eller man kan kigge op på skyerne og der læse vejret i uskreven form. Begge læsninger kan være lige gode, men det er også klart at begge læsninger kræver forskellige fortolkninger og forståelser og kan derved munde ud i forskellige typer viden om vejret. Nu lever vi så i et komplekst samfund fyldt med flertydige kompleksiteter, hvorved en hvilken som helst ageren altid er kompliceret i den ene eller anden grad. Og derved er risikoen for at tage fejl i den ene eller anden situation også altid tilstede, fordi ens viden som styrende for adfærden er mangelfuld eller utilstrækkelig. Den kan aldrig komme på 100 %. I økonomisk sammenhæng kan det betyde, at man laver investeringer, der resulterer i negativ vækst og ikke positiv, som var målet. Dette kan ske, fordi den viden, man har om samfundet og processen forbrug, ikke er god nok, samt at man anvender den forkerte model. Med denne betragtning er det herfra nu rent faktisk muligt at kunne give en forklaring på den økonomiske krises opståen i Den er her:

40 40 Det er opfattelsen, at krisen har været undervejs lang tid før end Den har været undervejs lige siden det internetbaserede kommunikationssamfund stedse gav mere og mere plads for forbrugerens subjektivitet og dermed forbrugsprocessens autopoietiske karakter. Derved har de mange investorer og producenter haft brug for et helt andet og nyt vidensparadigme til brug som styrende for deres adfærd i forhold til at skabe salg og indtægt fra den kulturelle forbrugsproces. Et sådan vidensparadigme har de ikke haft, hvilket har umuliggjort en optimal økonomistyring og dermed skabelsen af positiv vækst. Det er opfattelsen, at investeringerne langt tidligere er begyndt at slå fejl i det økonomiske system, hvilket har medført en ekspandering i de efterfølgende investeringer, som dog også er slået fejl, fordi den anvendte viden i forhold til risikoen for fejl hele tiden har været grundlæggende utilstrækkelig. På den måde har økonomien ikke haft matematikken med sig, men i stedet for bevæget sig længere og længere væk fra et solidt matematik grundlag, hvorefter det til sidst gik definitivt galt. Dette skete så i Dette er i og for sig denne bogs påstand eller tese, om man vil. Den kan ikke nødvendig bevises til fulde, hvorfor denne bog er et essay og ikke en slags videnskabelig afhandling. Påstanden kan også først fremsættes nu og ikke i bogens indledning, fordi præsentationen af det nye paradigme var nødvendig at have som baggrund, for ellers kunne påstanden kun fremsættes på fuldstændig tom baggrund. Det, som sker, når man ikke har matematikken med sig, er, at økonomi bliver til et projekt med en slutdato i stedet for en on-going proces. Denne slutdato vil blive nået senest, når hele kapitalen er brugt og tabt. Negativ vækst som proces vil stoppe, når nulpunktet rammes eller nærmer sig, mens positiv vækst som proces omvendt ikke har nogen øvre grænse. I tilfældet med positiv vækst kan man have matematikken med sig, mens ved negativ vækst har man det ikke. At have matematikken med sig det er en nødvendig betingelse for positiv vækst, men ikke tilstrækkelig. Udover matematikken skal man også have omtanken og selvrefleksionen, der ligger i hermeneutikken. Det - matematikken og hermeneutikken - er et godt vennepar at have med sig ved investering og positiv vækst i dagens samfund. OK nu skal vi tale meget konkret om positiv vækst ud fra de forudsætninger, der er gjort. Vi skal ind og tale om positiv vækst som proces, hvorved der kommer til at dreje sig om styringen af den vækstfunktion, man knytter til processen. Hvad hører med til denne funktion? Hvilke variable indeholder den? Følgende:

41 41 Vi har allerede betonede viden som styrende for adfærden, så viden er en del. Viden og indsigt er med som en variable i vækstfunktionen. Dette kan måske overraske fordi en funktion ofte tænkes på som noget matematisk med x og y og koordinatsystemer. Men vi skal senere på det personlige regnskab hvor viden og indsigt indgår. Og brugen af dette regnskab kædes sammen vækstfunktionen i øvrigt. Dernæst er det oplagt, at det også handler om branding. Dvs. det handler om udviklingen af produkter som brands i den kulturelle forbrugsproces og/ eller det internetbaserede kommunikationssamfund. På den måde knyttes brandinganalyse og kommunikation i form af reklame til funktionen. Brandinganalysen skal producere viden om det specifikke brand og vedr. reklamen handler det om håndteringen af den kvalitative udformningsstruktur, der knytter til reklamen som retorisk kommunikationsfænomen. Det er især reklamen, som målrettet arbejder med den autopoietiske mekanisme, der knytter sig til den kulturelle forbrugsproces, deri hvor det konkrete produkt udvikles som brand. Så brandinganalysen og den kvalitative udformningsstruktur hører også til vækstfunktionen. Dette er den kvalitative del af vækstfunktionen. Den anden del er mere kvantitativ funderet med fokus på det matematiske aspekt. Men i sin grundstruktur er den matematiske model konstrueret således at den passer sammen med den kvalitative del. Dette skyldes især at den matematiske model er opbygget efter det sekventielle princip, hvorved der efterlades plads til den anden del. Begge. Den anden del er mere kvantitativ funderet, men har alligevel også indeholdt en kvalitativ del, hvorved den kan sættes sammen med den øvrige kvalitative del, således at funktionen kommer til at fremstå som en helhed. Den kvantitative del har fokus på det omtalte matematiske aspekt. Det handler her om de økonomiske investeringer, der knytter sig til reklamen og det at udvikle produktet som brand. Den matematiske model, som her skal præsenteres, bærer navnet Value Investment. Det er en konkret talmodel, der arbejder med begrebet langsigtet arbitrage, hvilket vil sige positiv nettoindtjening på lang sigt, hvilket videre skal relateres den positive vækst, som denne bog centralt handler om.

42 42 Sammen med Value Investment skal knyttes en anden model, som har fokus på optimering af den positive vækst. Denne model bærer overordnet navnet Money Management, hvori talmodellen Compounding skal bringes på bane. Compounding handler konkret om begrebet kontinuert rente, hvorfor den er velegnet, når vi taler om styring af vækstfunktionen som langsigtet proces. Den kvantitative del har et empirisk case i metien professionel gambling. Professionel gambling handler i sin grundform om langsigtet arbitrage, hvorfor dette er begrebskompatibelt med tankegangen bag Value Investment, men derudover rummer denne specielle metier også en autodidaktisk refleksionsmodel med teoretiske rødder i netop Niklas Luhmann og dennes teori om autopoiesis. På den måde bindes denne kvantitative del sammen den kvalitative del, hvorved hele funktionen fremstår som kompleks helhed. Således er vækstfunktionen nu overordnet beskrevet og præsenteret. I det følgende skal indholdet præsenteres yderligere. Vækstfunktionen den matematiske del Vi skal nu i gang med at fastlægge vækstfunktionen. Denne funktion er i stort omfang matematisk, men idet den skal konstrueres og efterfølgende praktiseres kommer det hermeneutiske også med ind i billedet. Det vil fremgå i det følgende. Her kommer om den matematiske del. Matematisk set består funktionen af en grundform og 2 delfunktioner. Det vil måske ikke være nødvendigt at anvende alle 3 dele i lige høj grad ved alle investeringer. Det vil afhænge af, hvilket område man skal anvende vækstfunktionen indenfor. Men lad os komme i gang med den matematiske præsentation. Vi skal nu ned i de forskellige dele af vækstfunktionen. Her kommer første dem matematiske del. I denne skal vi relativt dybt ned i de forskellige dele, hvilket kan lægge op til at det kræver en vis matematisk kunnen at gå i gang med dette kapitel. Men det er nødvendigt at komme nogle spadestik ned i det matematiske for at kunne indse begrundelsen for den valgte teori. Man skal dog kun kunne indse denne begrundelse og ikke lave de mange beregninger. Til disse beregninger har man jo regneark og lignende. Så fokus er på begrundelsen og tankegangen bag.

43 43 Vi starter fra bunden med noget om vækst. Vækst er grundlæggende set et spørgsmål om at sammenholde omkostningerne med indtægterne og dermed gøre resultatet op. Hvis man står med 100 kr. i hånden og investerer dem i en udvalgt aktie, så har man i første omgang fået sig en omkostning på 100 kr. Man har givet slip på de 100 kr. og overdraget dem til nogle andre, så de kan arbejde videre med dem. I princippet ved man ikke, om man nogensinde vil få sine penge tilbage igen, og man ved ikke hvor mange, der vil komme igen, hvis der kommer nogle. Herved er begreberne vækst og risiko kommet på banen sammen. Omkostningerne her på 100 kr. er det eneste helt sikre man altid få skabt ved en investering. Man er altid i den situation, at man ved hvor stor omkostningssiden kan blive, og den kan man altid styre i udpræget grad. Udfra den grundkapital/egenkapital man har på sin konto, kan man ved hver investering selv bestemme, hvilken del man vil anvende på den enkelte investering. Alt fra 0 og op til 100 % kan man hver gang vælge alt efter, hvad kontoen viser. Derimod vil det altid stå lidt hen i det uvisse, om man efterfølgende også får skabt en plusgivende indtægtsside. Selvfølgelig håber man at få mere end de 100 kr. igen og dermed lave en fortjeneste og/eller positiv vækst. Det er jo hele grundidéen med investering. Men lige meget hvor mange penge, der kommer tilbage, så er det her som udgangspunkt vigtigt at man i sit regnskab registrere et minus på 100 kr. Plussiden med indtægter er derimod en variabel størrelse, der i princippet kan blive så stor, det skal være i forhold den investering, man har lavet. Dette kan man udtrykke vha. en koefficient i forhold til den gjorte investering. Lad os i vores eksempel sige at vi efter et stykke tid sælger aktien og får 120 kr. for den. Således har vi nu et regnskab med 100 kr. på omkostningssiden og 120 kr. på indtægtssiden. Ud fra dette lille eksempel er det nemt at se, at investeringen resulterer i en gevinst på 20 kr. Eller anderledes sagt: kontoen med grundkapitalen/egenkapitalen bag er gået op med 20 kr. Der er skabt en positiv vækst på 20 kr. Dette er for så vidt grunddefinitionen af begrebet vækst. Vækst har som tidligere nævnt altid et fortegn og bestemmes mest simpelt for den enkelte investering ved at holde omkostningen og

44 44 indtægten op med hinanden. Som før sagt optræder der også en koefficient i hele dette spil. Denne kan udregnes på simpel vis ved at dividere den numeriske størrelse på indtægten med den numeriske størrelse på omkostningen. Dvs. Størrelse Indtægt / Størrelse Omkostning 120/ 100 = 1.20 Videre givet dette, at de to handlinger i eksemplet med en omkostning og en indtægt kan skrives på følgende måder: 1: resultat = omkostning + indtægt (dette gælder generelt) 2: resultat = : resultat = x 1.20 De to skrivemåder (2) og (3) er jo næsten identiske. I den 3. skrivemåde kan man dog se, at de 100 kr. optræder både som omkostning og indtægt, hvor indtægten så efterfølgende reguleres med koefficienten, der er ganget på. Men skrivemåde 3 er rent faktisk mere end blot en omskrivning af skrivemåde 2, idet den også er at betragte som en beskrivelse af investeringen på oddsform. Koefficienten her 1.20 er at betragte som et tilbagebetalingsodds for de penge, man har lagt ud som en omkostning i den investering, man har lavet. Netop denne oddsform er en central vigtig faktor i denne sammenhæng. Selve begrebet odds som jo kendes fra gambling og betting, skal forstås rent bogstaveligt her Vi skal se på investeringen på samme måde som ved at almindeligt væddemål. Ved ethvert væddemål indenfor gambling og betting kender man altid sit odds på forhånd. Således kender man sin omkostning, og man kender sin indtægt, hvis væddemålet vindes. For andre typer af investering kan man også definere sin omkostning og eventuelle indtægt præcist. Dette fx ved investering i valuta på Forex, hvor Forex let kan omdannes til et betting-marked. Men der også andre typer investeringer, hvor man ikke har samme kendskab til oddset og dermed indtægten. I det daglige gælder for mange virksomheder og forretninger, at det ikke er lige til at

45 45 bestemme oddset som ved et væddemål. Dette gør, at oddset kan variere op og ned og være ubestemt i stedet for kendt som ved væddemål. Med andre ord: oddset er en variabel. Matematisk set er der ikke den store forskel på om oddset for investeringen er en variabel eller en konstant. Det er som sådan samme grundformel, man skal tage i anvendelse, således som det blev udtrykt med skrivemåde 3. Indtil nu har betragtningen kun omhandlet en lille investering, men for alle aktører og deltagere på de økonomiske og forretningsmæssige områder består dagligdagen af en lang uendelig række af småinvesteringer fra dag til fag. Alle disse småinvesteringer lægges nu ind i et regneark for at holde rede på dem. Vi får således en lang liste med alle de små investeringer, hvor vi giver hver af dem et indeks for at kunne adskille og identificere dem fra hinanden. Listen ser således ud. Den starter selvfølgelig ved indeks nr. 1 og løber op til den ubekendte størrelse n.

46 46 Nu kan man se på alle disse linjer med småinvesteringer hver for sig. Men man kan også se dem alle i helhed eller en såkaldt matrix med både rækker og søjler. Det er klart, at hver række svarer til den enkelte investering. Men ser man på søjlerne op og ned og lægges tallene sammen, har man et regnskab for den virksomhed, man laver i det daglige. Summen i den første søjle (den grønne) med alle resultaterne for de mange investeringer, det er det samlede resultat henover en længere periode. Og i næste søjle vil man kunne udregne de samlede omkostninger, og i de sidste søjler har man de samlede indtægter. Nu kan man diskutere om matricen handler om økonomi eller matematik. Eller begge dele. Det er for så vidt klart, at der er et økonomisk aspekt, fordi det er det, som investeringer og vækst handler om, men der er også et klart matematisk indhold, fordi man i søjlerne med omkostninger og indtægter kan anvende matematiske funktioner, der for matricen som helhed kan optimere den økonomistyring, man aktivt vil gøre for alle sine investeringer og den vækst, man søger at opnå i resultatsøjlen. Søjle 2 (den blå) med omkostninger er en oversigt over, hvordan man aktivt bruger pengene fra grundkapitalen/egenkapitalen. Her vil man kunne gå ind med mere konkrete funktioner og anvende dem på kapitalen. De konkrete funktioner, der kan anvendes til optimering af denne søjle, vil blive præsenteret i afsnittet om Money Management. I søjle 3-4 (den gule og den grå)for indtægterne vil det især handle om, om der fremtidigt indtræffer en indtægt for hver investering, man laver. Det handler således her om styring af udfaldene, hvortil der også kan anvendes konkrete matematiske funktioner. For at denne anvendelse kan ske, er det dog nødvendigt lige at foretage en mindre omskrivelse af disse søjler. Det skal ske umiddelbart i det følgende, men ellers skal præsentationen af funktioner for disse søjler ske mere eksplicit i afsnittet om Value Investment. Men her følger omskrivningen. Oppe i matricen med de n rækker er oddset som udgangspunkt at forstå som en variabel, for derved kan denne opstilling omfatte flere typer virksomheder. Der er dog en fordel at hente, hvis oddset gøres til en konstant eller betragtes udfra en mindsteværdi. Denne værdi er så gældende for alle investeringer som et minimum, som oddset ikke kan/må være under. Indenfor væddemål

47 47 kunne det fx være sådan, at man kun ser på væddemål, hvor odds er mindst 2.0. Dette vil være mindsteværdien her. Dette medfører, at for hver enkel investering bliver indtægten et binært spørgsmål, om hændelsen indtræffer eller ikke indtræffer. I almindelige væddemål handler dette om, om man vinder eller ikke vinder sit væddemål. Det binære spørgsmål gør, at vi til matricen med de n rækker kan knytte en søjle med binære værdier som indikator for, om den ene eller anden hændelse indtræffer. Disse binære værdier kan oplagt være 0 og 1, således at værdien 1 registreres, hvis hændelsen indtræffer, mens at 0 står for, at hændelsen ikke indtræffer. Dette er en fordel for den præsenterede funktion, for derved åbner man op for i denne søjle for de binære værdier at kunne anvende et kombinatoriksystem til styring af udfaldene. Det, som vi her har at gøre med, er rent faktisk styring af risikoen ved de mange investeringer. Selvsagt ønsker man, at vindersituationen skal indtræffe så hyppigt som muligt, men vi har netop her at gøre med begrebet risiko, og det ligger implicit heri, at det modsatte også kan indtræffe, for ellers ville det være omsonst at tale om risiko. Men netop i denne sammenhæng hvor vi indfører de binære værdier, kan man med fordel gribe an til effektive kombinatoriksystemer og lade disse systemer være styrende for det konkrete væddemål og dermed investeringen. På denne måde kan man ved de mange investeringer lukke den åbne position noget ned og dermed udøve aktiv og bevidst styring af risikoen, hvilket så har indflydelse det samlede resultat og den vækst, man søger at skabe. Hvis vi til matricen tilføjer denne søjle med de binære værdier 0 og 1 får den dette udseende:

48 48 For denne binære værdi anvendes et såkaldt kroniker-delta, som er et matematisk udtryk for, at funktionen er en indikatorvariabel, der kan antage værdien 0 eller 1. Det, man skal være opmærksom på her, er, at denne værdi ganges direkte ind på indtægten, som derved enten indtræffer i regnskabet over den daglige økonomistyring som en værdi større end 0 eller som værdien 0. Det første betyder, at investeringen gik godt, at væddemålet blev vundet, således at der kommer en indtægt til dækning af omkostningen, mens det andet betyder det modsatte, nemlig at investeringen gik dårlig, og væddemålet blev tabt, således at man står tilbage med omkostningen og tabet. Dette var for så vidt en indledende præsentation af grundmodellen i matrix-form. Egentlig kunne man godt betragte hele denne matrix som lidt af en funktion, idet det løbende resultat i den grønne søjle 1 kan skrives som en summering på følgende måde: Resultat n = Omkostning i + Indtægt i * Odds i * δ i (1,0)

49 49 Dette er forskriften for en talfølge, hvor det økonomiske styringsproblem er relateret til at få talfølgens summering til at blive positiv henover en given følge af investeringer. Det man nu kan gøre med en sådan følge af investeringer er bl.a. at vælge et godt kombinatoriksystem og sætte det ind i den pinkfarvede søjle med indikatorvariablen. Et sådan kombinatoriksystem kunne være dette: Her er 16 mindre følger hver med 7 investeringer. Hvis man ved investeringer på oddsform og med binære udfald for succes og ikke succes lader sine positioner være styret af disse 16 søjler med 0 og 1, således at 1 relateres til succes og 0 til ikke succes, så vil anvendelsen af dette kombinatoriksystem resultere i, at man altid rammer plet mindst 6 gange ud de 7, lige meget hvordan man vender og drejer de mange investeringer. Man skal blot som udgangspunkt vælge at gå efter succes alle 7 gange altså orientere sig ud fra successiden hele tiden. Dette er en måde at anvende matematik og især kombinatorik på indenfor investering, hvor valget af konkret teori ikke beror på nogen tilfældighed. Det ovenfornævnte kombinatoriksystem er et såkaldt reduceret effektivt system, fordi de 16 valgte kombinationer supplerer hinanden fuldstændig perfekt. Der er ikke nogen spildkombinationer overhovedet. Og derved er risikoen på

50 50 matematisk vis begrænset så meget, det er muligt. Og sådan noget matematik kan ligeså godt vælges til som model, frem for noget andet, der ikke er effektivt på samme måde. Matematikken er med som en god ven. Præsentationen af kombinatoriksystemer kan synes at falde lidt ved siden af hovedsporet for denne bog, men hvis man har at gøre med investeringer med binære udfald, man kan bestemme, så kan disse systemer være relevante at gribe til. I det næste skal det handle om delfunktionen Value Investment. Dette er en funktion, som sammen med det hermeneutiske aspekt kan siges at have mere relevans for denne bog. Value Investment Value Investment er et udtryk, der oprindeligt stammer fra gamblingens Value Betting. Indenfor gambling er det navnet på en strategi, man kan anvende ved væddemål med risiko. Strategien føres videre her, men for at påpege, det handler generelt om investering og vækst og ikke kun gambling, anvendes udtrykket Value Investment, der så forkortes til blot VI nogle steder i det følgende. Ved VI er der tale om en konkret numerisk strategi, hvorfor det i orden at karakterisere den som en matematisk funktion. Der er tale om en noget sammensat funktion, hvor man skal lave 3 samtidige greb for at kunne sætte funktionen i værk. Strategien anvendes ved investeringer med risiko. Dette i modsætning til risikofrie investeringer eller arbitrage hvor man skal anvende en anden strategi. Arbitrage relateret til den enkelte lille investering skal ikke behandles videre her, fordi der er tale om specialtilfælde. Dog skal vi senere tale om begreberne kortsigtet og langsigtet arbitrage, hvor det er opfattelsen her, at langsigtet arbitrage knytter sig til Value investment. Dvs. ved VI prøver man at lave at arbitrage henover en længere følge af investeringer. I den præsenterede matrix fra før arbejder man således med hele matricen på en gang. Når man laver investeringer vil det være sådan, at nogle går godt og vindes, mens andre går dårligt og tabes. Som tidligere omtalt ligger det implicit i begrebet risiko, at det kan gå dårligt, og man kan lave tab, for ellers ville det ikke være relevant at tale om risiko. Således har den såkaldte jeg-vil-vinde-hver-gang-kultur ingen relevans her, fordi den er urealistisk. Livet også det

51 51 økonomiske består af både succeser og fiaskoer, af vindere og tabere. Det kan også siges på en anden måde: Her i denne bog opstilles et system af funktioner til styring af væksten og økonomien i den virksomhed, man nu har. Men der er jo ingen virksomhed der eksisterer uden omkostninger og dermed lutter indtægter. Så alle søjlerne i den før præsenterede matrix er gældende for enhver virksomhed. Og deri indgår både tabere som omkostninger og indtægter som vindere, samt en løbende indikatorvariabel med værdierne 0 og 1 for de respektive udfald. Så en kombination af vindere og tabere er en gældende grunderkendelser i denne sammenhæng. Hvad går Value Investment ud på? Det konkrete funktionsudtryk for VI består af 2 faktorer: 1. Strike Rate (SR) 2. MindsteOdds (MO) Om Strike Rate: Når man laver en længere følge af investeringer, vil nogle være vindere, mens andre er tabere. På et tidspunkt vil man have lavet så mange investeringer, at man kan komme et godt bud på, hvor mange der er vindere og hvor mange der ditto er tabere. Den procentdel, der udgør ens vindere, er Strike Raten. Der er således tale om en konkret værdi i intervallet Der vil her kunne rejse sig et spørgsmål vedr. hvor mange investeringer, man skal bruge til fastlægge ens SR, således at værdien er valid. Og dernæst vil der kunne rejse sig et spørgsmål vedr., om denne værdi også er valid fremadrettet. Dette er nogle grundlæggende usikkerheder, der knytter sig til SR og som også er med at variere risikoen op og ned. Men mere herom i det følgende. Om MindsteOdds: Når man laver investeringer, kan de hver især svinge op og ned i tilbagebetalingsodds. Og hvis man har en forretning, hvor man skal fastsætte prisen, kan man også have flere alternativer at vælge i mellem i forhold prisfølsomheden. Men det er ikke alle tilbagebetalingsodds eller priser, der vil være relevante for ens virksomhed. Derimod skal man ind og arbejde med et MindsteOdds, som det minimum der skal gælde alle de investeringer, man laver. Således er det kun odds over dette minimum man interesserer sig for, mens værdier under dette minimum helt lades ude betragtning.

52 52 Grunden hertil ligger i selve formlen for VI. I denne formel defineres variablen Value som en multiplikation af Strike Rate (SR) og MindsteOdds (MO). Dvs. Value = Strike Rate x MindsteOdds Dette er funktionsudtrykket for Value Investment. Med et lille eksempel skal princippet for Value Investment illustreres. Lad os sige vi har 2 væddemål med et odds på Dette er MindsteOdds her. Dernæst siger vi, at Strike Raten for vores væddemål er 50, således at vi i gennemsnit laver en vinder hver anden gang. Nu laver vi så 2 væddemål hver på 100 kr. Det ene bliver en vinder, mens det andet tabes. For de 2 væddemål vil der være en samlet omkostning på 200 kr. For det tabte væddemål sker der ikke mere, men for det som vindes vil der kommer en indtægt på 2.30 x 100 kr. = 230 kr. Fratrukket udgiften på 200 kr. vil det give en nettoprofit på 30 kr. for de 2 væddemål eller 15 kr. i snit. Nu vil der så gælde her, at vi for disse 2 væddemål har lavet en Value på 115, som udregnes ved, at der lægges 100 til de 15. Denne Value er for så vidt ret simpel at forstå. Hvis vi så henover de næste mange investeringer/væddemål kan holde en SR på 50 og hele tiden kun gå ind i væddemål med odds på mindst 2.30, så vil vi for hver gang der investeres 100 kr. få 115 igen. Dette er gældende for en længere følge med mange investeringer/væddemål. Og der vil gælde at hvis der i denne lange følge investeres f kr., så vil der blive skabt en indtægt på kr. og dermed en nettoprofit på kr. Eller anderledes sagt; der kommer 15 % mere tilbage i indtægt, end der investeres som omkostning. Lige ovenfor blev vores Value udregnet ved at lægge 100 til 15, men denne Value på 115 kan nu også udregnes ved at gange Strike Raten og MindsteOddset sammen som udtrykt ovenfor ved Value Investement. Dvs. 115 = 50 x 2.30 Forståelsen af denne Value-værdi er for så vidt lige til. Hvis man når SR og MO ganges

53 53 sammen - har en Value større end 100, så laver man overskud i sin virksomhed, resultatet ender i 0, hvis ens Value er lig 100, mens den står på underskud, hvis Value en mindre end 100. Så værdien 100 er omdrejningspunktet her. Det lille eksempel med de 2 væddemål skal blot bruges til at illustrere princippet for Value Investment, for egentligt er der tale om en funktion med 3 variable, hvor udgangspunktet kan tages forskellige steder, og hvor værdierne eventuelt kan ændres undervejs, således at funktionen samlet ændres. Alle disse ændringer kan ske på forskellige måder. Først er der Valuen på 115. Den er ovenfor skabt udfra den nævnte kombination af SR og MO. Men der er jo mange andre kombinationer af SR og MO, som også vil kunne give en Value på 115. Her er en liste med nogle stykker.

54 54 Og dernæst kunne man vælge en anden Value som udgangspunkt, hvorved man også skal arbejde med anden kombination. Her er Strike Raten holdt på 50, mens Value og MindsteOdds varierer: Og som det tredje kunne man fastholde sit MindsteOdds og dernæst se hvad varierende værdier af SR giver som Value.

55 55 Som sådan kan man godt sige, at selve idéen bag Value Investment er ret lige til at forstå. Strike Rate og MindsteOdds ganges sammen, og så skal man bare have en værdi større end 100 for at få overskud. Men i virkeligheden kan denne funktion være vanskelig at arbejde med. VI er en funktion med 3 variable, der alle er afstemt i forhold til hinanden. Af disse værdier kan man operationelt vælge og lægge sig fast på 2 af dem nemlig Value og MindsteOdds. Man kan sige, at man ved sine investeringer vil prøve at gå efter en bestemt Value på 115 eller 120 eller noget helt tredje. Og dernæst kan man også meget konkret specificere sit MindsteOdds som 2.0 eller 2.3 eller noget helt tredje. På den måde har man kun sin Strike Rate at arbejde med som

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA

Kommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Kommunikation God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Næsten alle foreninger har i et eller andet omfang behov for at kommunikere med omverdenen. Formålet og dermed målgrupperne

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Vækst -???? Sådan René Vitting 2012

Vækst -???? Sådan René Vitting 2012 Denne rapport handler om vækst. Har du en konto eller en anden formue, der skal vokse, så er denne rapport noget dig. Rapporten er omfattende og forklarer alt. Har du bug for min vejledning eller kunnen,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Pointen med Funktioner

Pointen med Funktioner Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Arbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift:

Arbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift: METODE Ligesom denne fjernundervisning er opbygget efter en bestemt metode, er der også metoder, som du kan bruge, når du skal arbejde med dine opgaver både i løbet af undervisningen og ved eksamensopgaven.

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Modellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.

Modellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Man kan lære meget ved at være fysiker, muslim eller kunstmaler, men man kan aldrig bringe alt dette på en enkel formel.

Man kan lære meget ved at være fysiker, muslim eller kunstmaler, men man kan aldrig bringe alt dette på en enkel formel. Man kan lære meget ved at være fysiker, muslim eller kunstmaler, men man kan aldrig bringe alt dette på en enkel formel. - Niels Bohr Indhold Forord 9 Kommunikationsbølgen 15 Synlighedskravets oprindelse

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Om problemløsning i matematik

Om problemløsning i matematik Om problemløsning i matematik Frank Villa 15. juni 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

NYHEDSBREV. Denne måned kan du læse om, hvordan den banebrydende journalist Charles Dow kan lære os en basal lektie.

NYHEDSBREV. Denne måned kan du læse om, hvordan den banebrydende journalist Charles Dow kan lære os en basal lektie. NYHEDSBREV Denne måned kan du læse om, hvordan den banebrydende journalist Charles Dow kan lære os en basal lektie. Charles Dow (1851-1902) udviklede ideen om aktieindeks. Han startede i 1884 med bl.a.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

SANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

SANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1

Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1 Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1 Men fortæl mig først, hvorfor du tror på den officielle historie? Jeg mener beviser? [ ] Javist autoriteter men hvad mener du

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 NØGLETAL UGE 27 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangne

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering?

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering? OM RISIKO Kender du muligheder og risici ved investering? Hvad sker der, når du investerer? Formålet med investeringer er at opnå et positivt afkast. Hvis du har forventning om et højt afkast, skal du

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere