Læseplan. for Leg og Læring. på Risbjergskolen. Risbjergskolen

Transkript

1 Læseplan for Leg og Læring på Risbjergskolen Risbjergskolen

2 Forord I 1999 indførte Hvidovre Kommune Leg og Læring i indskolingsklasserne. Lærere og pædagoger på Risbjergskolen har gjort erfaringer på området, såvel gode som dårlige. På det grundlag opstod et behov for at indsamle og videreformidle de gode erfaringer i en lokal læseplan, som dermed kan danne grundlag og være til inspiration for undervisningen i indskolingen på Risbjergskolen fremover. Læseplanen er udgangspunktet for lærere og pædagoger ved udarbejdelsen af årsplanen og i planlægningen af det daglige arbejde. Howard Gardeners teori om de mange intelligenser og Thomas Armstrongs bog "Mange intelligenser i klasseværelset", Adlandia 1999, har været stærke inspirationskilder i arbejdet med læseplanen. Begrebet dimensioner anvendes dog i stedet for intelligenser, idet der viste sig et behov for at afvige fra Armstrongs opdeling i syv intelligenser. Det naturfaglige element er prioriteret som en selvstændig dimension, den sociale dimension rummer den inter- og den intrapersonelle intelligens, den motoriske dimension rummer den krops-kinestætiske og dele af den spatiale intelligens og den musisk/æstetiske dimension rummer den musikalske og dele af den spatiale intelligens. Bilaget til læseplanen, Inspiration og erfaringer, vil med passende mellemrum blive opdateret med beskrivelser af nye erfaringer, emner og materialer. 1. udgave. Risbjergskolen april 2002 Udarbejdet af: Dorte Møllebæk (FH Alleen), Mette Pedersen (FH Bjerget) Lone Lykkeboe (bh.kl.leder), Trine Pedersen (lærer) Juliane Boile Nielsen (lærer), Lene Koch Borchmann (lærer) Formålet med leg og læring at skabe helhed og sammenhæng i barnets hverdag at skabe et miljø, hvor barnet føler sig trygt at lære barnet at tage ansvar for fællesskabet at lære barnet at medvirke til løsning af konflikter at udvikle et skole/hjemsamarbejde, der bygger på tillid og åbenhed at stimulere barnets nysgerrighed, fantasi, kreativitet og idérigdom, så det får lyst til at lære mere og til at anvende den nyerhvervede viden til videre fordybelse at leg, oplevelser og undersøgelser skal være udgangspunkt for barnets videre udvikling Indledning til dimensionerne Følgende seks dimensioner tilstræbes integreret i undervisningen: den sociale dimension den sproglige dimension den matematisk/logiske dimension den naturfaglige dimension den musisk/æstetiske dimension den motoriske dimension Den sociale dimension er beskrevet som den første, fordi den vurderes som grundlæggende for barnets udvikling og læringsmuligheder. Mål- og indholdsbeskrivelserne af de seks dimensioner er overordnede. For at konkretisere de muligheder, der ligger i og på tværs af dimensionerne, er der til sidst i denne læseplan en liste over ideer og erfaringer gjort med forløb i indskolingsklasserne. Listen er selvfølgelig ufuldstændig, idet der har været afprøvet og gennemført mange flere forløb, ideer og metoder. Det er altid muligt at hente flere ideer fra folk, der på nuværende tidspunkt arbejder i indskolingen.

3 Den sociale dimension Vi mener, at den sociale dimension er grundlæggende for barnets udvikling, klassens trivsel og læringsmiljøet. får styrket sin selvforståelse og øget sit selvværd kan give udtryk for sine egne følelser bliver i stand til at se, forstå og forholde sig til andres følelser udviser tolerance og accepterer forskellighed skal kunne samarbejde kan reagere hensigtsmæssigt på konflikter og undgå disse får styrket sin følelse af at høre til i en klasse føle medansvar over for kammeraterne Der er flere måder at nå disse mål på. Det væsentligste er dog, at klassens team arbejder kontinuerligt med den sociale dimension. Man skal være opmærksom på, at udviklingen altid foregår i samspil med forældre, pædagoger, lærere og de børn, som barnet dagligt har kontakt med. Den sociale dimension udvikles bl.a. ved: diskussioner og samtaler i klassen (fx om fundamentale følelser som sorg, glæde, raseri, jalousi og kærlighed) elevsamtaler lege, som har fokus på det sociale samspil makkerparøvelser Trin for trin (obligatoriske forløb i indskolings-klasserne) dramatisering af konfliktsituationer færdighed i at give sprogligt udtryk for fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen. får øget sit ordforråd og sin begrebsverden skal kunne deltage i en samtale, dvs. lytte, forstå og svare på andres sproglige formuleringer i en samtale skal kunne fortælle om en oplevelse i kronologisk rækkefølge erfarer, at læsning og skrivning kan give nye oplevelser og viden er godt i gang med at læse, stave og skrive Den sproglige dimension udvikles bl.a. ved, at barnet: udvikler sin sproglige opmærksomhed (leger med lyde, ord og begreber, fx sange/sanglege, rim og remser) deltager i samtaler og diskussioner (morgensamlinger, klassens tid) lytter til fortællinger (fx faste rutiner med højtlæsning og fortællinger) læser/kikker i bøger, pc-programmer, internet fortæller om faktiske og fiktive hændelsesforløb (fx morgensamlinger, hvor barnet skal fortælle og udtrykke sig i forhold til situationen) skriver små historier (fx dagbogsskrivning, hvor barnet tegner og skriver om dagens begivenheder) Der er udarbejdet læsemål for Risbjergskolen. Her vil man kunne finde specifikke mål for læsningen på alle klassetrin, samt forslag til staveog læseprøver. Den sproglige dimension Sproget er grundlæggende i alle menneskers personlige, sociale og kulturelle liv, og det er derfor nødvendigt, at det enkelte barn udvikler

4 Den matematisk/logiske dimension Det er af grundlæggende betydning at kunne tænke matematisk/logisk for at kunne forstå og beskrive sammenhænge, der vedrører vores dagligliv, samfundsliv og naturforhold. gradvist udvikler den intuitive matematikforståelse til matematisk begrebsdannelse udvikler grundlæggende talforståelse kan indsamle og ordne forskellige genstande efter egenskaber, som fx form, farve og størrelse lærer at bestemme antal, rækkefølge og størrelse udvikler egne metoder til antalsbestemmelse ved addition og subtraktion kan måle og veje i forskellige enheder lærer at iagttage og tegne geometriske figurer opdager, at matematiske færdigheder som bl.a. tælle, regne, måle, veje og sortere kan bruges til at finde svar på spørgsmål Den matematisk/logiske dimension udvikles bl.a. ved, at: undervisningen bygger på de mange forudsætninger, som barnet har, når det starter i skole (fødselsdag, husnummer, familiemedlemmer) undervisningen er undersøgende og eksperimenterende (hvor meget vand kan der være i spanden? hvor mange klodser kan man lægge oven på hinanden, før de vælter?) barnet har mulighed for at arbejde med konkret materiale (centicubes, målebånd, klodser, tændstikker o.s.v.) Den naturfaglige dimension For at kunne udvikle den naturfaglige dimension, er det væsentligt, at barnet lærer at forholde sig undersøgende og eksperimenterende til sin omverden. får skærpet sin nysgerrighed over for omverdenen lærer at undre sig og forsøger at finde svar tilegner sig forskellige metoder til at undersøge omverdenen Den naturfaglige dimension udvikles bl.a. ved, at barnet: kommer meget ud i naturen oplever den økologiske cyklus (tingfinderklassen, spiringsforsøg, ture i naturen) dagligt bliver udsat for situationer, hvor nysgerrigheden for omverdenen skærpes (dagens tal, månedens dyr, tingfinderklassen) laver forskellige forsøg (fx spirings-, synke- og flydeforsøg) Den musisk/æstetiske dimension At tilegne sig viden og lære noget nyt forudsætter, at undervisningen opleves som vedkommende, så barnet kan bruge sig selv og sine erfaringer. Det er vigtigt, at barnet dagligt får mulighed for at bruge sin krop og alle sine sanser. Målet er at integrere denne dimension i al undervisning i indskolingen. oplever undervisningen som vedkommende forholder sig nysgerrigt og sansende til omverdenen lærer at værdsætte og medvirke til at vedligeholde rare og pæne fysiske omgivelser dagligt får mulighed for at udtrykke sig skabende

5 møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk kan anvende viden og erfaringer i praksis I indskolingens undervisning tilgodeses den musisk/æstetiske dimension bl.a. ved at: opgaver så vidt muligt tager udgangspunkt i barnet selv og dets umiddelbare omverden (bamsetema, trin for trin) kropslige aktiviteter inddrages i det daglige arbejde (drama, sanglege, danse, forhindringsbaner) barnet får mulighed for at bruge alle sanser barnet improviserer og får lov til at være spontan barnet får mulighed for at arbejde fabulerende og skabende (storyline, digte sange, billedkunstforløb) barnet arbejder ud fra åbne spørgsmål arbejde med billedsprog synge, spille, danse og dramatisere at stille aktiviteter afbrydes af korte fysiske aktiviteter (sanglege, mime, drama) at barnet kan bruge sin krop i undervisningen (fx tællemateriale i matematik, trampe/hoppe stavelser i ord) klappe/trampe rytmen i digte sanselege (forskellige kimslege) gruppeaktiviteter (fx boldspil, sjippe, stå trold, tag fat) Den motoriske dimension Det er vigtigt, at barnets bevægelser bliver automatiseret, og at bevægemåden bliver god, for at barnet kan have overskud og energi til at gøre andre ting samtidigt, fx kikke sig omkring, undersøge og gå på opdagelse. oplever glæde ved at bevæge sig, alene og sammen med andre får en kvalitativ bedre måde at bevæge sig på opnår kendskab til kroppens muligheder, både hvad angår sansning, udfoldelse og udtryk får fornemmelse af rum og retning i forhold til egne bevægelser (orienteringsevne) Børnene skal have mulighed for at bruge og udvikle deres motorik hele dagen. Den motoriske dimension udvikles bl.a. ved:

6 Inspiration og erfaringer Her følger en samling af ideer, som alle har været brugt i indskolingsklasserne. Trin for trin (obligatorisk at anvende på Risbjergskolen) Undervisningsmateriale, som arbejder med den sociale dimension. Systemet bygger på fotografier, der bruges som grundlag for samtale om forskellige adfærdsmønstre. Der bliver samtidig foreslået lege og andre aktiviteter, som sætter fokus på forskellige adfærdsmønstre og ændring af disse. Skolen har materialet. En lærer på skolen har vejlederfunktion ift. anvendelsen af materialet, som skal anvendes i alle indskolingsklasser. Egen tid En afgrænset periode, hvor eleverne selv bestemmer, hvad de vil. Meget brugt i bh-klasser. Det giver eleverne mulighed for at udvikle den sociale kompetence samt mulighed for pædagoger/lærere at observere sociale forhold. Storylineforløb Storylinemetoden integrerer alle dimensionerne. Eksempler på temaer: trolde, familien på ferie, bamser, eventyr, middelalderen, ulande, dyrene i skoven, under vandet, nordisk mytologi... Cecillie Falkenberg har skrevet mange bøger om metoden, blandt andet Man ska ku læse, udgivet af Dansklærerforeningen. Der følger en video med. Drama Mange muligheder: indøve et færdigt skuespil og opfører det skrive, indøve og opføre et skuespil som metode til konfliktløsning (forumteater) som del af læsningen enkelte scener opføres Makkerpar Makkerparsystemet bruges som leg til socialtræning. Eleverne er sammen parvis. Hver dag udføres en makkerøvelse, som kan være faglig, social eller legepræget. Når opgaven er afsluttet evalueres hvert enkelt makkerpar, og der gives eventuelt en belønning. Mange af makkerparaktiviteterne er af legende karakter, fx spil, lege, tegneopgaver. Der findes et utal af muligheder, det er kun fantasien, der sætter grænser. PPR s konsulenter har mange ideer til makkerparaktvivteter. Man kan endvidere kontakte konsulenterne og få råd og vejledning til måder at styrke det sociale klima i klassen på. Bamsetema Med elevernes egne bamser kan undervisningen blive legende. Bamser er legetøj og kan bruges i forbindelse med dansk, musik, matematik, nat/tek., billedkunst og socialtræningsaktiviteter. Temaet kan udvides, som man nu har lyst til som klassens bamse, bamse på weekend, storylineforløb med bamsefest osv. Bier Ud fra Dansklærerforeningens materiale om BiBob the Bee kan man tilrettelægge et undervisningsforløb med sang, musik, skrivning, tegning, leg, med/mod-digtning osv.. Til systemet findes en historie, sangtekster og en cd med musikken. (Medlemsbladet Dansk, 4/99, december indeholder materialet, som består af tekster og cd.) Logbog Elevens bog, som kan bruges hver dag, en gang om ugen eller. Stedet, hvor eleven reflekterer og eksperimenterer med sprog. Inspiration kan hentes hos Eva Tverskov, At skrive logbog. Sproglege Der findes et hav af sproglege. Inspiration kan findes i Erik Skiøtt Andersens Sprogets lysthus. Skolen har et sprogværksted med bog, bånd, spil og andre aktiviteter. Bogen Digt en tiger, Marianne Keinicke og Jonna Byskov Nielsen, har mange gode ideer til forløb.

7 Købmandsemne Et emne, der giver muligheder for at kombinere matematik, billedkunst, dansk og leg. Kan struktureres på mange måder, alt efter hvilken vinkel, man vælger. Bogprojekt Børnene producerer selv bøger. Til selve bogfremstillingen er det godt med mange hænder til at hjælpe, hvilket giver en oplagt mulighed for at inddrage forældrene. Bøgerne kan udstilles - og måske udlånes - på skolens bibliotek. (Se medlemsbladet Dansk, 4/00, december) Dagens tal Hver dag indledes med en samtale om dagens tal (datoen). Det er nødvendigt, at hvert tal klæbes op selvstændigt, fordi der skal være mulighed for at bytte rundt på dem. Nogle spørgsmål til dagens tal kunne være: Hvad lægger I mærke til? Hvor mange tal er der? Hvad sker der, hvis nogle af tallene bliver byttet rundt? Sæt tallene i rækkefølge! Hvad får man, hvis man lægger alle tallene sammen? Sjove datoer, fx 02/02/2002. Månedens dyr I begyndelsen af hver måned vælger en gruppe børn et dyr fra skolens samling. Gruppen præsenterer dyret ud fra deres umiddelbare kendskab til det. Man kan eventuelt starte med at læse en historie om dyret eller synge en sang I et par lektioner om ugen arbejder klassen med forskellige typer opgaver om månedens dyr, kun fantasien sætter grænser for hvilke, fx: tegning, tegneserie, storyline, nat/tek.-aktiviteter, læsning, meddigtning, drama. Bagefter kan børnene fremlægge de meget forskellige produkter for hinanden. Tingfinderklassen På fællesture og i fritiden skal børnene finde ting i naturen, fx fjer, knogler, skeletter, som efter en snak overdrages til tingfinderklassen. Aktiviteten skal involvere hele klassen og kan sagtens foregå igennem hele indskolingsforløbet. Den behøver ingen fast struktur, men kan tages op, når børnene har fundet og medbragt noget, som man skal snakke om. Inspiration kan hentes hos kunstneren John Olesen, som betegner sig selv som tingfinder. Der er bl.a. lavet en video, hvor han finder ting sammen med en gruppe børn. (Videoen kan lånes på Amtscentralen) Undersøgelser Som en del af nat/tek.-aktiviteterne kan undersøgelser og eksperimenter indgå som lege i undervisningen fx med flyde, synke, smage, spire, måle, veje.