Pædagogens professionsidentitet i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogens professionsidentitet i folkeskolen"

Transkript

1 Pædagogens professionsidentitet i folkeskolen Navn på opgavens forfatter Tue Sibbesen Kongsvold Studienummer Vejleders og censors navne Charlotte Jørgensen og Johny Lauritsen Bachelorperiode og årstal Juni 2015 Antal tegn inkl. mellemrum og noter

2 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 4 INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 5 PROFESSIONSIDENTITET... 7 IDENTITET... 7 PROFESSION... 8 EN PROFESSION SKABES... 9 HVAD LAVER DU SÅ? Rammen Pasning og udvikling Individ og fællesskab Ingredienserne Omsorg Socialisering Dannelse Læring SUMMEN DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE SKOLEREFORM OG PÆDAGOGUDDANNELSEN En ny folkeskole Understøttende undervisning Skolepædagogen skabes Ny pædagoguddannelse FÆLLESNÆVNERE Kerneopgaver og kompetencer KAMPEN I KLASSEVÆRELSET SUMMEN TIL FOR BARNET SALAMANCA ERKLÆRINGEN OG INKLUSION FOR DEN ENKELTE INKLUSIONSBEGREBET SUMMEN

3 KONKLUSION LITTERATUR- OG KILDELISTE LOVE, BEKENDTGØRELSER OG ERKLÆRINGER BIBLIOGRAFI BILAG 1 INTERVIEW AF MARIA (PÆDAGOG) BILAG 2 INTERVIEW AF KAMILLA (LÆRER) BILAG 3 INTERVIEW AF RUNE (SKOLELEDER)

4 Resumé Denne opgaven handler om vigtigheden i pædagogens forståelse af egen professionsidentitet, og hvordan pædagogen kan bidrage konstruktivt til det tværprofessionelle samarbejde med læreren i folkeskolens undervisning. Her handler det om at have respekt for hinandens faglighed og kende til egne og den anden parts kernekompetencer og roller. Pædagogens professionsidentitet har desuden mange fællestræk med indholdet i inklusionsbegrebet. Gennem en inklusionspræget tankegang og et konstruktivt samarbejde med lærerne kan pædagogen medvirke til højere faglighed blandt børnene i folkeskolens undervisning. Indledning Det var store løfter om en central placering i folkeskolernes maskinrum som de danske pædagoger blev stillet til udsigt i regeringens folkeskoleudspil tilbage i januar (Dall, 2013) Meget vand er løbet under broen og der er ikke mindst blevet kæmpet bravt fra de forskellige professionslejre. Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik d. 21. juni 2013 et forlig om en reform af pædagoguddannelsen på de danske professionshøjskoler. Dette kan umiddelbart ses som et direkte resultat af den forestående folkeskolereform og Christine Antorini (S) var heller ikke sen til at hilse reformen velkommen og netop koble de to aftaler tilbage i år 2013: Med den nye folkeskoleaftale vil der komme et endnu tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen. Vi vil sætte pædagogernes kompetencer i spil i den nye understøttende undervisning til for eksempel bevægelse og kreative forløb. Dette understøttes af en ny pædagoguddannelse, hvor de studerende får mulighed for at specialisere sig. (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2013) Forventningerne er høje og ligesom der i skolereformen bliver lovet et fagligt løft af folkeskolen, bliver der i lignende retorik lovet en øget faglighed og kvalitet i den nye pædagoguddannelse. Samarbejdet mellem lærer og pædagog skal nu være grundstenen for de danske børns mulighed for i højere grad at kunne sætte konstruktive rammer for eget liv, bryde den negative arv og i sidste ende få bedst muligt udbytte af sine evner. Pædagogen bliver i denne sammenhæng det stof, der tilsættes i folkeskolen, således at skolen i sidste ende bliver bedre. Lektor ved Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Andy Højhold, stiller skarp på denne proces og han mener, at den ønskede positive effekt kun opnås ved, at det eksisterende (læreren) og det additive (pædagogen) stof går i forbindelse med hinanden. (Rasmussen, Holm, & Rasch-Christensen, 2015) 4

5 I den nye pædagoguddannelse bliver der lagt vægt på at styrke de tværprofessionelle kompetencer og meget tyder på, at kvaliteten af undervisningen og børnenes udbytte står og falder med lærerne og pædagogernes evne til at samarbejde og udvikle en ny kultur i undervisningsrummet. Selvom der i langt højere grad nu er beskrivelser af pædagogernes opgaver i skolen, har debatten bestemt ikke lagt sig og fra pædagogernes side er der et klart ønske om, at få klarhed over hvilken rolle de som profession er tiltænkt i folkeskolens undervisning. Problemformulering Ovenstående bringer mig frem til følgende problemformulering: Hvordan kan pædagogens professionsidentitet medvirke til et konstruktivt tværprofessionelt samarbejde med læreren og hvorledes kan pædagogen bidrage til højere faglighed i folkeskolens undervisning? Metode og afgrænsning Da min problemformulering tager udgangspunkt i folkeskolens professioner har jeg valgt, at min empiri skal komme derfra. Jeg er dermed enig med Steiner Kvale, som siger: Hvis man gerne vil vide, hvordan folk forstår deres verden og deres liv, hvorfor så ikke tale med dem? (Kvale & Brinkmann, 2009) Jeg har valgt den kvalitative tilgang ved at benytte mig af skriftlige interviews, der blev besvaret pr. mail. I min problemformulering nævner jeg to professioner direkte, pædagogen og læreren. Derfor finder jeg det relevant, at høre deres stemme. Desuden har jeg inddraget en skoleleder holdninger, for at give stemme til skolen som organisation. Denne metode er der selvfølgelig både fordele og ulemper ved. Jeg er opmærksom på, at den kvalitative metode er underlagt faren for forskerbias, hvor mine egne holdninger kan påvirke resultatet. Undersøgelsesgrundlaget er desuden smalt, da jeg kun inddrager tre holdninger fra praksisfeltet. En kvantitativ undersøgelse, hvor flere stemmer blev hørt, ville have givet et mere generelt billede af problemstillingerne. Dette vil jeg dog mene, at jeg alligevel har fået gennem inddragelse af andet udgivet materiale som for eksempel BUPL s pjece om pædagoger i skolen (Bupl, 2013), undervisningsoplæg fra pædagogseminariet af Anne Apollo om professionsidentitet (Apollo, 2014) og Rambølls forskningsprojekt om effekten af intensiveret pædagogindsats i skolen 5

6 (Rambøll, 2013). De tre adspurgte ansatte i skolen giver til gengæld et mere detaljeret og personligt billede af arbejdet i skolen, hvilket jeg skaber værdi i denne sammenhæng. Ordet professionsidentitet er et centralt omdrejningspunkt i opgaven, og jeg har derfor valgt at starte ud med at se nærmere på dette ords betydning. Til ser jeg tilbage på pædagogens profession i et historisk perspektiv og benytter derefter BUPL s model over pædagogens professionsidentitet. Herefter tager jeg fat i det tværprofessionelle samarbejde ved at se nærmere på den nye folkeskolereform og den nye pædagoguddannelse, der begge er trådt i kraft august Herigennem ses hvordan pædagogen rustes til at varetage en understøttende undervisning i folkeskolen. Understøttende undervisning er et centralt tiltag i den nye reform. Hernæst ser jeg på pædagogens kerneopgaver og kompetencer over for lærerens arbejdsområder. Dette gør jeg for at klargøre, hvordan pædagogen kan bidrage konstruktivt til det tværprofessionelle samarbejde. Afslutningsvis ser jeg på pædagogens rolle i et inklusionsperspektiv, som har til formål at hæve det faglige niveau i folkeskolen. Her gør jeg brug af Rasmus Alenkærs definition af inklusionsbegrebet og holder den op mod BUPL s syv kompetenceområder for pædagogen i folkeskolen (Bupl, 2013). Undervejs vil jeg løbende inddrage de tre interviews, således at de kan tilføre en mere praksisnær vinkel i overvejelserne. 6

7 Professionsidentitet Hvem er jeg som pædagog? Et ofte stillet spørgsmål, der har relevans for enhver pædagog gennem hele karrieren. Spørgsmålet er især centralt i uddannelsen, det bliver aktualiseret ved det første job og vil sikkert også dukke op, første gang man som pædagog er praktikvejleder for kommende kolleger. Den faglige diskussion om professionsidentitet kan give svar på dette spørgsmål, og her kan man undersøge, hvilke forhold der har indflydelse på en professionsidentitet (Jensen, 2014, s. 265) Således indleder Noona Elisabeth Jensen afsnittet Det personlige i det professionelle i bogen Pædagogikbogen, og hun stiller dermed skarpt på nogle af de samme overvejelser, som jeg gør mig, når jeg vil stille skarpt på pædagogens forståelse af egen professionsidentitet. Jeg ønsker i dette afsnit at tegne et klart billede af de faktorer, der spiller ind, når pædagogen står med sin pædagogkasket i folkeskolen og forsøger at tage udgangspunkt i den professionsidentitet, der allerede er, og som pædagogen gennem sit arbejde er med til at skabe. Identitet Professionsidentitet er et sammensat begreb; profession og identitet. For at komme en begrebsafklaring nærmere vil jeg se på de to ord, som danner begrebet. Ordet identitet kommer af det latinske, idem, som betyder det samme. En direkte oversættelse af identitet ville være overensstemmelse, altså om noget antaget er lig med det reelle billede. Denne identitet bliver delt op i to, personlig og social identitet, og de skal i begge henseender indebære en form for afgrænsning som menneske og kan identificeres af individet selv og andre, som en bestemt individualitet. Med en knap så afpillende facon kan denne identitet ses som særlige kendetegn, indre og ydre træk som stemmer overens med individets egen, og de mennesker vi sammenligner os med. (Jørgensen, 2003) Den personlige og indre identitet ses i ental. Mennesket har hver én identitet, og denne bliver styrket og svækket ved interaktion med andre mennesker, og den forstås som en slags kernepotentiale, der udvikles gennem den rette støtte. (Rask, 2014) Netop dette sammenspil med menneskets primære personer, som barnets moder, er ifølge den amerikanske psykiater og psykoanalytiker, Daniel Stern ( ), den vigtigste årsag til dannelsen af individets individualitet gennem en livslang stimulering og udvikling. Han mener, at vi fra en 3-4 års alderen bliver i stand til at danne en forståelse af os selv, og gennem kommunikation med vores primære 7

8 omsorgspersoner skaber vi fortællinger og historier med nutidigt og fortidigt materiale, der stemmer overens og ikke mindst afgrænser det samlede billede af os selv. (Møhl & Schack, 2003) På det sociale identitets niveau, ses mennesket med flere identiteter, der alt efter kontekst tages i brug. Den engelske sociolog Anthony Giddens (1938-) taler om, at den enkelte gennem valg gennem hele livet skaber en foreløbig forståelse af egen identitet. Denne selvidentitet er en konstant bearbejdelse, hvor mennesket producerer og reproducerer billedet af sig selv ud fra de erfaringer mennesket gør sig fra hændelser, begivenheder og indsatser. Gennem refleksivitet vurderes det, om bestemte handlinger stemmer overens med de identitetsbilleder, der er skabt gennem livet. (Andersen, 2011) En identitet i professionen, kan derfor ses således, at individet har en fuldt udviklet (eller nok snarere en foreløbig forståelse jf. ovenstående afsnit) identitet og ved at vælge et fag, gør professionen individet til sin egen. Det kan altså være svært at definere grænsen mellem person og fag, og den norske psykolog Pär Nygren mener, at det er umuligt at tro, at man som pædagog kan adskille det personlige fra det professionelle, da det personlige er en nødvendig del af den pædagogiske faglighed. (Jensen, 2014) Da jeg spørger til Marias forståelse af hendes professionsidentitet i interviewet (Bilag 2, spm.11) svarer hun, at hun faktisk er lidt forvirret, da hun meget af tiden føler sig som en lærer. Hun er altså havnet i situation, hvor hendes identitet, og de valg hun står i, ikke stemmer overens med den professionsforståelse, hun indtil nu har erfaret. Men hvad er det for en professionsforståelse, der danner baggrund for det billede Marie og mange andre har for den pædagogiske faglighed? Profession For at kunne svare på ovenstående overvejelser er det relevant at se på en professions kendetegn, og på hvordan den pædagogiske profession kendetegnes. Ifølge Martha Mottelson, der er cand.mag. og ph.d. i pædagogik og ansat som lektor på Københavns Universitet kan en profession karakteriseres ud fra minimum 3 kendetegn: En profession har monopol på varetagelsen af de arbejdsområder, der er omfattet professionen, og der er dermed tale om en slags professionsdomæne. En profession har et særligt vidensområde, der er baseret på et fag og en uddannelse, der med klare grænser adskiller dem fra andre professioner, og giver den de redskaber, der skal til for at kunne udøve den gældende profession. 8

9 Denne profession skaber en gruppe mennesker, der har en særlig samfundsmæssig opgave. I kraft af denne opgave defineres et professionelt felt, der danner og repræsenterer en fælles forståelse af professionsidentiteten. De omtalte professionelle er noget, og denne kollektive forståelse giver derfor mulighed for fælles at udfylde og definere den allerede eksisterende og kommende professionsidentitet. Maria giver i interviewet udtryk for, at hun som pædagog er havnet uden for sin professionelle viden, da hun til tider føler sig som en lærer og ikke som en pædagog jf. Bilag 1, spm. 11. Meget tyder på, at hendes arbejdsfelt på nuværende tidpunkt ikke ligger inden for den forståelse, hun har af sin pædagogiske profession og de vidensgrænser, som den nødvendigvis må have for at være defineret som en profession. Derfor vil jeg i det følgende afsnit se nærmere på, hvad der har været og er med til at definere den pædagogiske profession. En profession skabes Danmark fik sin første sociallov i 1933, og det var herefter, at vi så de første socialpædagogiske uddannelsestiltag i det danske samfund. Indtil da havde man udelukkende gjort brug af asyler som åndssvageanstalter, hvor den primære opgave var at forhindre børn og unge i at drive rundt i lediggang, og pædagogikken bestod hovedsageligt i, at børnene blev sat til mere eller mindre meningsfyldt arbejdet på asylerne. (Schou, 2006) Men nu kunne staten gennem lovgivning gå ind og regulere og styre synet på børn. Ungdommen- og børneforsorgens trængte børn blev nu genstand for et pædagogisk projekt, hvor det var statens anliggende at oprette uddannelsesmuligheder, således at personalet kunne leve op til statens nye pædagogiske projekt. Den danske historiker Anette Faye Jakobsen inddeler den danske statsforsorg i tre processer, der kendertegner perioden: patologisering, pædagogisering og professionalisering. (Jacobsen, 1989) Ved patologisering forstås et sygdomspræget syn på den unge og barnet, hvor der i denne periode nu var mulighed for at arbejde ud fra et videnskabeligt fokus. Indtil da havde man i børneforsorgen udelukkende arbejdet ud fra et mere moralsk og religiøst syn på barnet. Ved patologiseringen inddrog man nu medicinsk viden inden for psykiatrien og gav dermed helt andre perspektiver i arbejdet med børnene og gav anledning til et mere pædagogisk blik på børnene. Det var muligt at nå børnene ad pædagogisk vej og ved at tilrettelægge en særlig opdragelse. Dette udviklingsbaseret syn skabte grundlaget for det, vi i dag kender som den pædagogiske profession. (Jensen, 2014) 9

10 I kraft af udviklingen af det moderne samfund op gennem 1900 tallet er betingelserne for familierne ændret på flere grundlæggende punkter. Både mor og far tilbringer de fleste af deres vågne timer på arbejdspladsen, og bedsteforældrene bliver i langt større grad hængende på arbejdsmarkedet. Som et resultat af dette ser vi nu langt de fleste børn i daginstitutioner og i fritidsinstitutioner efter skoletid i pædagogers varetægt. Nu er det ikke kun de svage eller udsatte, der kommer i statens varetægt, men det er nu et delt ansvar mellem familie og stat at skabe de bedste forudsætninger for, at barnet bliver en aktivt selvformidlende borger i vores samfund. Men gennem de sidste 50 år er barnets relation til samfundet gået i en ny retning. Fra at familierne var det primære bindeled mellem barn og stat, ser vi nu, at statens institutioner træder i direkte relation til barnet og i samme omfang yder omsorg for barnet og har ansvaret for barnets trivsel og socialisering gennem opvæksten. (Schou, 2006) For at illustrere disse relationspåvirkninger tager Carsten Schou fat i nedenstående illustration af Lars Dencik (Figur 1). Stat Børn Forældre Figur 1: Børn i nye familiemønstre Set fra det lovmæssige perspektiv er denne omsorgspligt for barnet ligeledes dobbelt. Forældrene pålægges dette ansvar jf. Forældreansvarsloven ( 2), og det bliver ligeledes pålagt staten og udtrykt i FN s Konvention om Barnets Rettigheder, artikel 3. Dette ansvar realiseres gennem serviceloven ( 146), hvor kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med børn og unges vilkår i opvæksten. Gennem pædagogernes daglige arbejde med børnene pålægges et ansvar for at underrette de sociale myndigheder, hvis der opstår mistanke om, at det pågældende børn har brug for særlig støtte eller ikke bliver ydet den omsorg, barnet har ret til. Denne pligt kan hurtigt ses som, at pædagogerne er blevet statens gardering for, at barnets rettigheder bliver overholdt. (Schou, 10

11 2006) Jeg er dog i den overbevisning, at det som regel ikke er den eneste kasket, pædagogerne har på i deres daglige arbejde i den pædagogiske profession. Men hvad er det for nogle faktorer, der i sidste ende skaber forståelsen af pædagogens professionsidentitet? Som Andy Højholdt skriver i bogen Den tværprofessionelle praktiker, så har den pædagogiske profession fået tildelt et specifikt ansvar. Ved en professionel indsats i den offentlige sektor er målet i videst muligt omfang at gøre børn og unge i stand til at tage ansvar og vare på sig selv og deres liv, således at de kan fungere som demokratiske medborgere i vores samfund. Denne byrde kan synes temmelig tung, og der er på forhånd rammer for, hvad man kan og skal som professionel. Hvad laver du så? De fleste pædagoger har mødt dette spørgsmål, og det kan være svært med enkle svar at give et indblik i arbejdet som pædagog og særligt uden at ende ud i at bruge frasen: Jeg passer børn. For at belyse nogle af de faktorer, der er med til at definere vores pædagogiske profession, har jeg valgt at gøre brug af en model (Figur 2), der på enkel vis belyser de ansvarsopgaver, der er kendetegnet vores daglige arbejde. Jeg blev bekendt med modellen under et oplæg d. 2. oktober 2014 af Anne Apollo, der til dagligt arbejder som faglig konsulent hos Bupl Fyn. Oplægget handlede om pædagogers professionsidentitet, og Anne Apollo brugte netop nedenstående model til at beskrive pædagogens arbejde, når hun i hverdagen blev spurgt om dette. Denne model giver altså ikke kun svar inden for faget, men kan i høj grad også bruges til at skabe forståelse for vores profession uden for vores eget felt. Figur 2: Model over pædagogens professionsidentitet (Apollo, 2014) 11

12 Modellens 4 yderpoler med pasning-udvikling og individ-fællesskab, giver en forståelse for, hvad rammen er for det daglige pædagogiske arbejde, og hvilke funktioner pædagogen varetager som professionel. I interviewet med skolelederen, Rune, er hans svar om pædagogens kerneopgaver i SFO- og skolerammen også væsentligt mere simpelt. For ham handler det om, at pædagogens arbejde kræser sig om fritidspædagogik i SFO en og læring i skolen, og det kan derfor ud fra denne udtalelse være svært at skulle definere de reelle opgaver og funktioner som pædagog. (Bilag 3, spm. 5a) Maria er til gengæld væsentligt mere uddybende og får beskrevet langt flere af de konkrete opgaver, der knytter sig til hendes arbejde: a) Hvad vil du sige er kerneopgaven i de to rammer? Skolen: - At støtte/hjælpe det enkelte barn i at udvikle sig fagligt og socialt - At være bindeled mellem skole og SFO for børn, lærere og forældre - at være en tilgængelig, omsorgsfuld voksen der har blik for det enkelte barn. SFO en: - At guide børnene i overgangen fra skole til fri - styrke deres relationskompetencer og sociale kompetencer - skabe fælleskab mellem børn og voksne og børnene imellem, igennem forskellige aktiviteter, samtale og leg. - At være rollemodel for børnene - at være en tilgængelig, omsorgsfuld voksen der har blik for det enkelte barn. Figur 3. Maria, 2015, (Bilag 2, spm. 4a) Fælles for både Rune og Marias svar er, at det lader til, at opgaverne varierer, alt efter om de foregår i skolen eller i SFO en, og det kan derfor være en udfordring at skabe en dækkende forståelse af professionsidentiteten hos pædagoger som hos andre, der ikke er i samme profession. Alligevel mener jeg, at ovenstående model, kan give et billede af, hvilke funktioner og opgaver der knytter sig til pædagogens arbejde generelt, da der i modellen er plads og mulighed for at have fokus i forskellige områder. 12

13 Rammen Oplevelsen af pædagogens egen placering og fokuspunkt i denne model vil være dynamisk og individuel. Under visse forhold kan pædagogen opleve sine funktioner i arbejdet som yderst kvantitative, hvor det reelt bare handler om at få så mange børn og unge passet som muligt, for derved at holde hjulene i gang i det danske velfærdssamfund. Andre gange kan oplevelsen være, at der netop er succes med det kvalitative arbejde, hvor pædagogen i højere grad når det enkelte barn eller unge. Der er i denne model ikke rigtige og forkerte funktioner. Den belyser udelukkende den pædagogiske professions arbejde med målgruppen, som i denne kontekst er barnet. Pasning og udvikling Som tidligere nævnt har pædagogen en helt praktisk funktion i det danske velfærdsamfund. Særligt 1900 tallets samfundsudvikling og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 60 erne har resulteret i etableringen af børnenes pasningstilbud. Op mod 90% af de danske familier sender i dag deres børn i pasningstilbud, som dagpleje, vuggestue og børnehave. Når børnene når skolealderen, vælger de fleste familier (80%) ligeså at gøre brug af SFO-, fritids- og klubtilbud. (Bupl, 2014) Familierne har i denne proces ændret karakter på flere områder, og Andy Højholdt gør brug af begrebet Aftalefamilien, hvor dagligdagen koordineres internt, nu hvor begge forældre er aktive på arbejdsmarkedet. I denne skal, er det muligt at etablere et familieliv, hvis familierne vel og mærke er i stand til at planlægge sig gennem dagligdagen med lange arbejdstider. (Højholdt, 2009) Dette medfører en helt praktisk funktion for staten, nemlig at tilbyde pasning af familiernes børn, således at der skabes rum for størst mulig arbejdsstyrke i samfundet. Netop denne funktion, at passe, eller måske opbevaringen af de danske børn, er på grænsen til at ligge som et grundlæggende forståelse for det at arbejde som pædagog. Ingen af de medvirkende i interviewene, udtalte sig om denne funktion, og det er kun med lidt tolkning, at jeg kan få Marias udtalelser om glæden ved at følge børnene gennem en hel dag, fra skole til SFO, til at understrege opgaven i hendes og andre pædagogers hverdag. Udviklingsbegrebet i modellen (Figur 2) kan ses fra flere sider. Vi har i første omgang valgt at lovgive for derved at sikre børns udvikling gennem dag-, fritids- og klubtilbud. (Dagtilbudsloven, 2015) Dette uddybes i forbindelse med tilbud til børn i skolealderen, hvor der i 45, stk. 4 bliver udtalt, at disse tilbud skal bidrage til udvikling af børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Retter vi blikket udad, var Danmark også et de lande, der tilsluttede sig FN s konvention om Barnets 13

14 Rettigheder fra november 1989 og dermed anderkendte ansvaret for at udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen fuldt ud. (FN's børnekonvention, 1989) En anden vinkel i denne udviklingsfunktion er pædagogernes ansvar for en udvikling af institutionen, professionen og pædagogikken. Godt nok er mange af de stier, pædagogen færdes på allerede definerede og afprøvet, men for at kunne følge med målgruppen og samfundets forståelse af, hvad den pædagogiske praksis bør indeholde, så er det afgørende at udvise velvilje og mod til at vove sig ud i en mere teamorienteret og netværksorienteret struktur. Dette mener Andy Højholdt, som uden tvivl er fortaler for denne struktur. Men det skal ikke være på bekostning af pædagogens faglighed. Derimod skal pædagogen medvirke til at designe og rammesætte disse arbejdsflader i relation med andre professionelle. Gennem tiderne har mange forsøgt at lave forandringer i organisationer ovenfra og presse dem igennem, men resultatet har virket kontraproduktivt og stik imod hensigten. Forandringerne må etableres nedefra, ved at hver medarbejder udvikler sig i fællesskab med andre, og sammen fokuserer på de nye muligheder. Det professionelle samarbejde, bør i samme grad som vores tilgang til målgruppen (børnene), være præget af en anderkendende og positiv tilgang, hvor vi arbejder efter at sikre de bedste muligheder for at være positivt deltagende i vores samfund. (Højholdt, 2009) Individ og fællesskab Vi har som profession en vigtig opgave i at se det enkelte barn. Men hvad er det, vi skal se i det enkelte barn, og hvorfor er det så vigtigt at se individet i en hverdag, der er præget af aktiviteter, der har til hensigt at styrke fællesskabet og ikke mindst den enkeltes evne til at indgå i det? Sven Mørch beskriver denne udfordring i bogen Fritidspædagogik og børneliv og påpeger netop, at børn og unge står over for en individualiseringsudfordring, hvor de skal udvikle personlige kompetencer for at kunne klare fremtiden og fungere som aktører i samfundet. (Mørch, 2012) Målet må altså i sidste ende være at støtte den enkeltes evne til selvforvaltning i den allerede etablerede sociale verden, hvori der lægger en klar forestilling om, hvad det gode og normale liv indeholder. Barnet har retten til, med de individuelle kompetencer de måtte besidde, at få del i fællesskabets goder og ansvar. Pædagogens ansvar er også klart defineret i Dagtilbudsloven 45, hvor der står: bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. (Dagtilbudsloven, 2015) Der er en helt tydelig dobbelthed, der på den ene side kræver en skærpelse og afgrænsning af individets præstationer og samtidig 14

15 finde sikkerhed og anerkendelse i fællesskaber. Det er netop i denne proces, hvor det enkelte barn forsøger at finde dets egen specifikke individualitet, at pædagogens viden om solidariske sociale rammer eller anderkendende fællesskaber bliver et centralt udgangspunkt i vores praksis. Jeg vil senere i opgaven stille skarpt på, hvorfor dette fælleskab er så centralt i det pædagogiske arbejde. Ingredienserne Som modellen (Figur 2) viser, er der i spændet mellem de 4 ovenstående poler yderligere 4 faktorer, som den pædagogiske praksis tager afsæt i. Jeg har valgt at kalde dem, ingredienserne, da det er de elementer, der i sidste ende får pædagogen til at levere det, jeg kalder for et kerneprodukt og et slutteligt billede af pædagogens arbejde. Omsorg Alle mennesker har brug for omsorg, og ifølge lektor og ph.d. Ida Schwartz er denne omsorg nødvendig for udvikling af selvstændighed og samhørighed, mestring og mening. Hun skelner mellem tre niveauer af omsorg: behovs-, udviklings- og opdragelsesomsorg. 1. niveau omhandler de umiddelbare behov, som mad, søvn og tryghed. I forbindelse med tidligere overvejelser i afsnittet pasning kan disse behov ses som, at pædagogen skaber rum for barnet i institutionen, da de fleste hjem og familier ikke længere er i stand til at løse dette praktiske ansvar. Barnets behov for at kunne komme på toilet, spise og få stillet en stol til rådighed gennem en dag, bliver dagligt mødt i de danske institutioner. Det 2. niveau, Udviklingsniveauet, omhandler barnets behov for at udvikle sig kognitivt, motorisk og socialt, og ved pædagogens omsorg får barnet netop de nødvendige forhold, hvori det gennem daglige udfordringer og aktiviteter får tilegnet sig kompetencer motorisk, social og kognitivt. 3. niveau er barnets behov for opdragelsesomsorg. Her er der tale om det, der bidrager til, at den enkelte kan skabe sig et meningsfuldt liv i overensstemmelse med denne verdens normer, værdier og kultur. (Gravesen, 2015) Ida Schwartz inddeling af menneskets behov for omsorg ligger snublende nært den mere alment kendte Behovspyramide af den amerikanske psykolog Abraham Maslow ( ). De tre første og grundlæggende niveauer i pyramiden er fysisk behov, sikkerhedsbehov og sociale behov. Hvis ikke disse behov bliver dækket, bliver de efterfølgende behov om at præstere og at realisere sig selv, betydningsløse ifølge Maslow. (Borg & Thomsen, 2003) Ida Schwartz giver dog ikke i samme grad udtryk for, at behovene er hierarkisk opdelt, som Maslow påstår, men det giver mening i lyset af, at det pædagogiske felt er gået fra et kvantitativt pasningstilbud, hvor børnene i første omgang 15

16 skulle opbevares i mangel af familiernes hjem til at skulle dække en mere udviklings- og omsorgsbaseret kvalitativ pasning, hvor der er fokus på den enkeltes udvikling og trivsel. Som Andy Højholdt også beskriver, er der sket en markant ændring i rollefordelingen for de professionelle pædagoger og familierne efter 60 ernes opbygning af velfærdsamfundet: Store dele af omsorgsarbejdet og det sociale arbejde er blevet løftet fra familierne over i de institutioner, vi har fået opbygget som en central del af velfærdssamfundet. (Højholdt, 2009, s. 106) Grundlæggende for denne omsorg er, at den ikke nødvendigvis indebærer nogen følelsesmæssig relation, men den indgår derimod som et grundlæggende element for vores profession. (Muschinsky, 2014) Maria beskriver denne omsorgsrolle meget malende i interviewet, hvor jeg spørger ind til, hvad hun glæder sig mest over i sit arbejde som pædagog: At have mulighed for at følge børnene igennem hele deres dag, og mærke deres glæde derved. Jeg glæder mig over at have mulighed for at trøste, opmuntre, udfordre og støtte dem, og se hvordan de udvikler sig og blomstrer. Jeg synes det er fedt at lære dem nyt både socialt og fagligt. Det giver mening at være rollemodel og have mulighed for at præge dem, og lære dem ting som er så vigtige for, hvordan de udvikler sig som mennesker resten af deres liv. (Bilag 3, spm. 5) Maria glædes ved at være det faste holdepunkt for børnene i skolen og SFO en og i denne position får hun mulighed for, at se børnene udvikle sig i en konstruktiv retning, der vil gavne deres livsmuligheder resten af livet. For Maria er denne omsorg grundlæggende i opfattelsen af, hvad hendes arbejde går ud på. Ikke nødvendigvis fordi hun er følelsesmæssigt involveret i børnenes liv, men fordi hun som profession har til opgave at bidrage til denne proces. Socialisering Socialiseringen er kort fortalt den proces, hvorved mennesket formes. Barnet ses enten i en aktivt skabende rolle ved at involvere sig i fællesskaber og dermed blive socialiseret, eller det kan ses i en mere passiv rolle, hvor det formes gennem en internalisering af det sociale pres fra omgivelserne. Det er i kraft af en livslang socialisering, at mennesket bliver i stand til at leve i et specifikt fællesskab under dets værdi- og normsæt. Alt efter hvem man er, er resultatet af denne socialisering afhængig af, hvilken rolle individet indtager og får tildelt, og der er dermed tale om, at socialiseringen er en slags individualisering. Børns socialiseringsproces må nødvendigvis foregå andre steder end i hjemmet, eftersom at børn nu tilbringer størstedelen af deres tid i danske 16

17 institutioner. Fra at institutionerne skulle supplere hjemmets opdragelse, er det nu beskrevet i Dagtilbudsloven 7, stk. 2, at dagtilbuddene opgave er give omsorg og støtte det enkelte barn i tilegnelsen og udviklingen af sociale og almene færdigheder i samarbejde med forældrene. (Dagtilbudsloven, 7, stk. 2) Barnet selvsocialiseres gennem dets opvækst både i hjem og institution, og slutresultatet af en vellykket proces er, at barnet kan begå sig i samfundet og bliver den ønskede duelige og bidragende samfundsborger. (Schou, 2006) Denne formningsproces er derfor grundlæggende for arbejdet i det pædagogiske felt, og det er i vores senmoderne samfund et vilkår for, at vores børn bliver i stand til at indgå og bidrage til vores samfund. Dannelse I modellen (Figur 2) ser vi også dannelsesbegrebet. Dette begreb kan betragtes fra to sider. Først kan dannelse ses som den vedvarende proces, hvori individet udvikles som menneske og i sidste ende finder frem til dets identitet. Denne dannelsesproces af barnet er i høj grad påvirket af omverdenen og de nærtstående menneskers krav og forventninger, herunder også pædagogens. Dannelsen kan også ses som et slags slutprodukt, der lever op til samfundets forståelse af, om et menneske er dannet eller ej. Et dannet barn er dermed et menneske, der lever op til en række normer og idealer om, hvorledes et dannet menneske tænker, opfører sig og er på. (Schnack, 2011) Pædagogens påvirkning af barnets dannelsesproces og dets endelige evne til at fremstå dannet bliver unægtelig præget af pædagogens egen dannelse og forståelse af, hvad god dannelse er. Læring Sidste ingrediens i moddellen (Figur 2) er pædagogens ansvar for barnets læring. Barnets læring er en konstant proces, og er en del af hverdagslivets aktiviteter. Vi lærer, når vi laver mad, færdes i trafikken, nørkler med perlepladen, fordeler skolemælken i klassen, binder lille Sebastian fast til cykelskuret og ikke mindst, når vi er sammen med venner og i andre sociale sammenhænge. Særligt psykologen Jean Piagets ( ) (herefter omtalt Piaget) hverdagsstudier af sine børn er interessante i forståelsen af læringsbegrebet. Piaget beskriver denne læring som en erfaringsdannelse, og evnen til at skabe indre kognitive strukturer bliver afgørende for, om disse erfaringer etableres som læring. (Hansen, Læring, 2014) Disse indre strukturer er ifølge Piaget årsagen til, at barnets opfatter verden på en given måde. Barnet udvikler sig fra et stadie til et andet gennem en adaption til barnets omverden, og hvert stadie har betydning og skal erfares, inden barnet kan tage næste skridt. Det er altså erfaringer fra barnets aktuelle stadie, der giver forudsætningerne for at påbegynde og begribe det næste. Denne adaption er opdelt i to processer: 17

18 assimilation og akkommodation. Ved assimilation forstås processen, hvor barnet optager nye erfaringer og tilpasser dem til de allerede eksisterende strukturer, således at de giver mening. Møder barnet derimod erfaringer, det endnu ikke forstår og som dermed ikke passer med de eksisterende strukturer, skabes det, som Piaget kalder akkommodation. Her er det barnet, der omdannes, således at det kan skabe en kognitiv struktur, der giver mening for de nye erfaringer. (Hansen, Tækning og sprog, 2003) Læring er ikke kun forbeholdt den enkelte, men også erfaringer i forskellige kontekster mellem mennesker, der stilles over for en fællesopgave. Læringen er så at sige situeret, og den finder altid sted i en social og materiel kontekst, og den kan ikke opfattes og vurderes uden. Det er barnets opgave at drage forbindelser mellem de forskellige læringsfælleskaber, det befinder sig i som skole, hjem, SFO eller hos vennerne. Det er i høj grad delingen af det lærte i det lærende fællesskab med de øvrige lærende, der skaber de nødvendige erfaringsdannelser, eller det som Jean Piaget beskriver som dannelse af kognitive strukturer. (Hansen, Læring, 2014) Til forskel for læringen, der foregår i skolen med fokus på en faglig læring, er der nødvendigvis mere fokus på den almene læring i fritidsinstitutionerne. (Kongsvold, 2015) Summen Ovenstående gennemgang og analyse af pædagogens professionsidentitet kan opsummeres med følgende vigtige pointer i mit arbejde på forståelsen af denne. Pædagogens identitet bliver optaget i den valgte profession, og i denne sammenhæng, den pædagogiske profession. Den norske psykolog, Pär Nygren, påpeger at en adskillelse af det personlige fra det professionelle er utopi, da det er en nødvendig kobling i den pædagogiske faglighed. Den pædagogiske profession har fået tildelt og erhvervet sig et særligt samfundsmæssigt ansvarsområde og dette varetages gennem en viden og faglighed, der kendetegner og adskille dem fra andre professioner. Da Maria som pædagog har oplevelsen af hun arbejder som en lærer i skolen, skaber det en forvirring over egen professionsidentitet, hvilket resulterer i en form for faglig afmagt i forhold til hendes arbejdsopgaver. Gennem opbygningen af det danske velfærdssamfund er pædagogen blevet tildelt og har erhvervet sig et større og større ansvar for børn og unges dannelse og udvikling som et kompetent og selvforvaltende demokratisk medborger i samfundet. Kendetegnene for pædagogens praksis, funktioner og ansvarsområde i det daglige arbejde i institutionerne kan ses gennem BUPL s model for pædagogens professionsidentitet. Her navigerer pædagogen mellem de overordnede rammer og ansvar for barnets pasning og udvikling og støtte i 18

19 dannelsen af individet i overensstemmelse med fælleskabets udfordringer og goder. Dette sker ved dagligt at arbejde med barnets behov for omsorg, socialisering, dannelse og læring. Pædagogerne er siden indførelsen af den nye skolereform blevet placeret i helt nye konstellationer med dertilhørende arbejdsopgaver. Dette påpeger skolelederen, Rune, også under interviewet og udtaler: Kerneopgaven har flyttet sig fra fritidspædagog til skolepædagog hvilket kan give identitetskrise en stor kulturel forandring (Bilag 3, spm. 13) Det lader til, at der er behov for en fornyet forståelse af hvad der knytter sig af opgaver til den pædagogiske profession. Rammen er nu ikke længere kun børnenes fritid, men er nu i stort omfang deres tid i folkeskolen. Denne udfordring beskrives ganske rammende af Andy Højholdt i bogen, Den professionelle praktikker, der netop stiller skarpt på professionernes udfordringer i det mere og mere aktuelle behov for tværprofessionelt samarbejde i folkeskolen: Når der opstår behov for en fornyelse af de offentlige pædagogiske ydelse og en revurdering af det indhold, vi tilbyder børn og unge generelt ja, så får det naturligvis også betydning for den måde, den professionelle forstår sig selv og lever sin professionelle rolle ud på. (Højholdt, 2009, s. 107) Det tværprofessionelle samarbejde I denne opgaves problemformulering stiller jeg spørgsmålet om, hvordan pædagogen kan medvirke til et konstruktivt tværprofessionelt samarbejde med læreren med afsæt i egen professionsidentitet. Men som ovenfor beskrevet har pædagogens forståelse af egen professionsidentitet afsæt i, hvilken kontekst den ses i og ikke mindst, hvilke arenaer og felter den udfordres i. Pædagogen skal være bevist om, hvilke funktioner der reelt er knyttet til opgaven. Afsættet må være det samme, nemlig pædagogens professionsidentitet, men udtrykket og det endelige produkt vil være afhængig af, hvor den udføres. I kraft af den nye skolereform er pædagogerne tvunget til at tage stilling til og udfordre sig selv i det tværprofessionelle arbejde. Dette kræver indsigt i egen og i denne sammenhæng også lærerens profession og ikke mindst indsigt i de rammer, der er blevet givet for det forestående samarbejde. for at begive sig ud i at deltage i et tværprofessionelt samarbejde skal (læs pædagogen) være klædt godt på (Højholdt, 2009, s. 9) Som Andy Højholdt beskriver, så bør vi som pædagoger klæde os godt på til at indgå i det tværprofessionelle samarbejde med lærerne. Dette er nødvendigt for at skabe de bedste forudsætninger for et samarbejde, der i sidste ende kommer 19

20 børnene til gode ved et højere fagligt niveau i folkeskolen. Derfor vil jeg i efterfølgende afsnit forsøge at klæde os på, således at vi bliver bekendte med de overordnede perspektiver på og grundlæggende udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde. (Højholdt, 2009) Skolereform og pædagoguddannelsen Pædagoger og lærere er gennem det sidste årti blevet stillet over for stadigt stigende forventninger og krav om at samarbejde. Dette er ikke blevet mindre efter regeringen vedtog den nye skolereform med begyndelse i sommeren 2014, og i denne forbindelse åbnede op for et langt større aktiv for pædagogerne i folkeskolen. Og ja, der er kommet langt flere pædagoger i undervisningen, og de fleste er også begejstret for de nye opgaver og udviser en villighed til samarbejdet med lærerne. (Tonsberg, 2015) Derfor vil jeg se nærmere på den nye folkeskolereform og efterfølgende på den nye pædagoguddannelse, der begge er med til at definere de rammer og funktioner, der er grundlæggende for det tværprofessionelle samarbejde. En ny folkeskole Tilbage i marts måned 2013 udtaler Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), at pædagoger vil få en central rolle i fremtiden folkeskole, dog uden at redegøre for hvilken rolle der så reelt er tiltænkt. (Dall, 2013) Denne antagelse skulle vise sig at holde stik og jeg vil senere se på, hvordan denne rolle bliver et centralt tiltag for de grundlæggende værdisæt for reformen. Den nye folkeskolelov trådte i kraft den 1. august 2014 efter regeringens (S-R-SF) udspil fra december 2012: Gør en skole bedre et fagligt løft af folkeskolen. Dette ønske om et fagligt løft af folkeskolen havde gentagne gange været på dagsordenen i de forskellige regeringers levetid og tilblivelsen af loven må derfor ses som resultatet af mange års stræben efter et løft af elevernes faglige udbytte af folkeskolen. Den nuværende regering med Helle Thorning Schmidt som leder, har et konkret ønske om, at 8.klasse-elever på sigt skal kunne det samme, som de på nuværende tidspunkt kan i 9. klasse. (Rasmussen, Holm, & Rasch-Christensen, 2015, s. 12) Folkeskoleloven er vedtaget i Folketinget i en slags todeling, der groft sagt lægger vægt på: den længere skoledag med flere undervisningstimer og delen med indførelsen af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse. 20

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp) Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Førstehjælp) 1 I bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE A.

PRAKTIKBESKRIVELSE A. PRAKTIKBESKRIVELSE Områdeleder Daglig leder Praktikansvarlig Børnehusene Langebjerg Institutionens navn: A. Beskrivelse af praktikstedet Anette Westring Louise Frank Flemming Møller Henriksen flhe@fredensborg.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Pædagoguddannelsen VIA University College

PRAKTIKBESKRIVELSE. Pædagoguddannelsen VIA University College PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere