Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012"

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Status for anden runde af mammografiscreening Status for etablering af den nye tværgående virksomhed Den Præhospitale Virksomhed Ministeriet for Børn og Undervisning godkender København Nord som nyt uddannelsessted for almen studentereksamen Likviditetsopgørelse for 3. kvartal 2012 opgjort efter kassekreditreglen. Sundheds- og akuthuse i de øvrige regioner Fehmarnbelt Days september Political Statement UDVIKLING I FORBRUG PÅ DE PRIVATE HOSPITALE ORIENTERING FRA ØVRIGE FORA - Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. Emne: 1 bilag

3 Til: FU Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: Ulbrni Dato: 13. september 2012 Status for brystkræftscreening anden regionale runde 1. Resumé Region Hovedstaden kom godt fra start ved etablering og udførelse af screeningsprogrammet i Nu er anden regionale runde afviklet (januar 2010 december 2011) og beviser at organisationen og systemerne fungerer og er bæredygtige. Fokus i anden runde har hovedsagligt været på udviklingsopgaver og optimering af driftsmæssige opgaver. Den anden runde af screeningerne er udført i 2010, 2011 og I denne periode er der foretaget screeningsundersøgelser. Tallene viser, at screeningsprogrammet finder et stort antal cancere, og at både procenten af kvinder genindkaldt til udredning for kræft, og kvinder genindkaldt på grund af teknisk utilstrækkelig undersøgelse fortsat ligger på et passende niveau i forhold til internationale anbefalinger. Deltagelsesprocenten ligger i lighed med andre storbyområder relativt lavt med en betydelig regional variation. Deltagelsesprocenten varierer i regionen fra 70 % til 82 %. 2. Rammer og fremdrift Regionerne skal i henhold til sundhedslovens 85 hvert andet år tilbyde brystkræftscreening til kvinder mellem 50 og 69 år. Målgruppen i Region Hovedstaden er støt stigende fra i 2007 til pr. 1.august Den anden screeningsrunde er blevet gennemført indenfor tidsrammen på regionens screeningsklinikker. a) Baggrund I forbindelse med beslutningen om at indføre et mammografiscreeningsprogram for kvinder i alderen år blev der i 2007 etableret en organisation på tværs af seks hospitaler, som stod for at udrulle screeningsprogrammet og samtidig sikre rekruttering og uddannelse af personale. Den samlede brystkræftscreening for hele Region Hovedstaden blev påbegyndt i december 2007 på Hvidovre Hospital, hvorefter screeningsprogrammet successivt blev udrullet til de enkelte kommuner. Mammografiscreeningsprogrammet blev opstartet indenfor de organisatoriske rammer og anlægsbevillinger til etablering af screeningsfaciliteter og indkøb af mammografier, it-systemer mv., som regionsrådet godkendte i 2007.

4 Screeningsprogrammet er organiseret med en screeningschef, et fælles budget, et fælles informations- og bookingsystem (RIS), fælles elektronisk billedarkiv (PACS) og fælles sekretariat samt en styregruppe. Kvinderne bliver inviteret til mammografiscreening i henhold til planlægningsområderne, men har mulighed for - via hjemmesiden eller screeningssekretariatet at aflyse eller ombooke tid og/eller screeningssted indenfor en tremåneders periode gældende fra første invitationsdato. Region Hovedstaden nåede at invitere alle kvinder i målgruppen inden den 31. december 2011, som stort set alle er udført på regionens egne screeningsklinikker. Dog udførte Thava-Hamlet 1199 screeningsundersøgelser primo Status for anden regionale runde a) Oversigt over bookinger og undersøgte i Region Hovedstaden, 2. screeningsrunde Screeningsklinik Booket i alt Undersøgelser Booket endnu ikke udført Aflyst Aflyst af hospital Udeblevet Bispebjerg Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Thava Bookinger total * Total antal inviterede # *Bemærk, at dette udtræk ikke er på unikke CPR-numre. Dvs. at et CPR-nummer kan optræde både som f.eks. udeblevet og undersøgt) # Cpr.nr indgår kun én gang. Status pr. 3. juli I anden regionale runde er der i alt foretaget bookinger. Heri indgår kvinder med flere bookinger, fordi de senere har ønsket at deltage i screeningen, er blevet genindkaldt af tekniske årsager eller til yderligere udredning. I alt er der foretaget undersøgelser. Der var i alt aflyste bookinger til screeningsundersøgelse og 119 blev aflyst fra hospitalets side, mens der er registreret i alt udeblevne fra den reserverede tid uden afbud. I runden indgår kvinder i alderen år bosiddende i Region Hovedstaden fraset de kvinder, som permanent har frabedt sig screeningstilbuddet eller hvor der er kendskab til, at begge bryster er fjernet. Desuden er kvinder, der er opereret for brystkræft indenfor 18 måneder forud for invitationen heller ikke inviteret til at deltage i screeningen, fordi mammografien først kan bruges herefter. Side 2

5 Kvinder, der efter tre invitationer (én invitation, én påmindelse og én ny invitation i følgende runde) ikke kontakter screeningssekretariatet, får ligeledes tildelt en spærrekode, som ophæves såfremt kvinden senere kontakter sekretariatet med ønske om at deltage. Antallet af bookinger og undersøgte samt udeblevne ligger på niveau med 1. runde. b) Gennemførte undersøgelser fordelt på screeningssted i Region Hovedstaden I røntgeninformationssystemet (RIS) opereres med fem muligheder for brevsvar til kvinderne: Udredning: Genindkaldes til supplerende undersøgelse på mistanke om brystkræft på henholdsvis Rigshospitalet og Herlev Hospital. Normal: Screeningsmammografien viser ikke tegn på kræft. Teknisk genindkaldelse: Undersøgelse, som ikke er tilstrækkelig teknisk sufficient til diagnostik, og som gentages/suppleres på screeningsklinikken og herefter vurderes igen. Ufuldstændig undersøgelse: Undersøgelse, hvor der ikke er fundet tegn på kræft, men hvor det på grund af handicap, brystproteser mm. ikke har været muligt at udføre en fuldstændig undersøgelse med korrekt fremstilling af alle områder i brysterne. Knudebrev: Kvinder, der har oplyst at føle en knude (der ikke tidligere er undersøgt), men hvor mammografiscreeningen er uden tegn på kræft, får tilsendt brev med anbefaling om at gå til egen læge, såfremt knuden fortsat er følelig. Brevsvarene sendes i kopi til egen læge, såfremt kvinden har givet tilsagn herom. Total og fordeling på screeningssted Screeningssted Undersøgte i alt Udredning Normal Teknisk genindkaldelse Ufuldstændig undersøgelse Knudebrev Bispebjerg Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Thava- Hamlet I alt Status den 3. juli 2012 I anden runde blev der udført i alt screeningsundersøgelser, hvoraf blev udført på Thava-Hamlet ved anden rundes begyndelse (januar 2010). Kvinderne inviteres som hovedregel til mammografiscreening i henhold til planlægningsområderne, men af kapacitetsmæssige årsager (ombygning m.m.) er nogle kvinder i perioder inviteret til andre, nærliggende screeningsklinikker. Kvinderne har mulighed for at ønske sig screenet på anden screeningsklinik i regionen. Mobiliteten kan læses af data over fordelingen på kommuneniveau. Side 3

6 Vurdering af røntgenbilleder Undersøgelserne er i hele anden runde vurderet af to screeningsuddannede speciallæger på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Vurderingerne er foretaget uafhængigt, og dermed opfyldes de kliniske retningslinjer. c) Deltagelsesprocent pr. screeningssted i Region Hovedstaden Screeningssted: Total inviteret Booket, men endnu ikke udført Aflyst* Udeblevet* Deltagere Deltagelsesprocent Bispebjerg Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Thava-Hamlet Total Total, eksklusive Hamlet * Et CPR-nummer tæller kun en gang, og tal for aflyste eller udeblevne indgår ikke, såfremt de senere er undersøgt. Status pr.3. juli På Bornholm er deltagelsen højest med 82 %, og Hvidovre screeningsklinik ligger lavest med 70 %. Den totale deltagelsesprocent for hele regionen er på 72 %. I løbet af anden runde har der været en vedblivende debat om, hvorvidt kvinder skal deltage i screeningen, hvilket kan tænkes at være med til at reducere deltagerantallet. I henhold til europæiske retningslinjer er det acceptabelt med en deltagelsesprocent på > 70 % og ønskværdigt med en deltagelsesprocent på > 75 %. I danske retningslinjer anbefales, at deltagelsesprocenten blandt kvinder inviteret til mammografiscreening ligger på 75 % eller højere. Deltagelsesprocenten på regionens screeningsklinikker ligger på linje med det acceptable, men en højere deltagelsesprocent er ønskværdigt. Det er velkendt, at kvinder i storbyområder har lavere deltagelsesprocent end i landområder. Dette har også været tilfældet i første runde af screeningsprogrammet, hvor deltagelsesprocenten lå mellem 67 % og 89 % med en gennemsnitlig deltagelsesprocent på 75 % (excl. Hamlet). Det har været et fokusområde i strategien for øget deltagelse at øge deltagelsesprocenten (jf. strategi for øget deltagelse nedenfor). Side 4

7 4. Resultater i anden screeningsrunde a) Kvinder genindkaldt til udredning på mistanke om ondartede forandringer Sted Undersøgt+svar Udredning % Bispebjerg Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Thava-Hamlet Total Status den 3. juli 2012 I anden regionale screeningsrunde er 2,8 % af de undersøgte kvinder genindkaldt til yderligere undersøgelse på mistanke om ondartede forandringer. Dette er på niveau med 1. runde. Nationale og europæiske retningslinjer anbefaler, at genindkaldelsesprocenten til udredningen af suspekte forandringer set på screeningsmammografien er mindre end 3 %. Screeningsprogrammet lever således fint op til retningslinjerne. I alt 834 kvinder (0,62 % af de undersøgte kvinder) havde ondartede forandringer. Heraf havde 130 kvinder (= 15,6 % af de ondartede forandringer) forstadier (Duktogent carcinoma in situ = kræft på stedet ). Antallet af screeningspåviste brystkræfttilfælde ligger, som forventet, lavere end i første screeningsrunde (prævalensrunden). I første runde findes brystkræfttilfælde i alle stadier, hvorimod der i incidensrunder (de efterfølgende screeningsrunder) ideelt set udelukkende findes tidlige kræfttilfælde. I anden runde var 45 % af de screeningsfundne kræftknuder små knuder på < 1cm. Således lever programmet fint op til de nationale og internationale rekommandationer, hvor det ønskværdige niveau er, at andelen af små kræftknuder på <1 cm eller derunder udgør 30 procent eller flere i efterfølgende screeningsrunder. Der mangler data vedr. tumorstørrelse på 32 invasive brystkræfttilfælde, men det forventes ikke at ændre meget på de 45%. b) Teknisk genindkaldelse og mammografisk kvalitetssikring Screeningssted Teknisk % af undersøgte genindkaldelse Bispebjerg 277 0,8 % Bornholm 20 0,4 % Herlev 134 0,6 % Hillerød 142 0,4 % Hvidovre 303 0,8 % Thava-Hamlet 0 0 % Total (excl. Thava-Hamlet) 876 0,6 % Status den 3. juli 2012 Side 5

8 Europæiske guidelines anbefaler, at det ønskeværdige niveau for kvinder, der bliver genindkaldt på grund af en teknisk insufficient undersøgelse, ligger på under 1 %. Alle screeningsklinikker lever således op til det anbefalede. c) Svartider Ventetid på screeningssvar i anden runde ses af tabellen nedenfor. Alle kvinder blev inviteret inden udgangen af 2011, men idet kvinderne har mulighed for at ombooke tider 3 måneder efter første invitationsdato, er der udført screeningsundersøgelser på kvinder, der indgår i anden runde frem til juni I alt er der foretaget screeningsundersøgelser i Bookingdato Screeninger Svardage i alt Gennemsnitlig antal svardage (kalenderdage) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I ALT Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I ALT Januar Februar Marts April Maj Juni I ALT Tabel. Antal af screeninger og Svartider (svardage) og gennemsnitlig antal svardage (kalenderdage). Side 6

9 Svartider (antal kalenderdage) opgjort for hvert screeningssted for anden screeningsrunde. Grafen viser, hvordan ventetiden fluktuerer i løbet af anden screeningsrunde. Der er brud på nogle af linjerne i grafen. Den lysegrønne linje (Herlev) er brudt fra september 2011 til februar 2012, da screeningsklinikken var lukket pga. byggeri, der foregik i relation til screeningsklinikken. Ligeledes er den mørkeblå linje (Bornholm) brudt henover sommeren 2010 og 2011, da screeningsklinikken på Bornholm holder lukket i sommerferien. I både nationale og europæiske retningslinjer anbefales, at mere end 95% af kvinderne får svar på screeningsundersøgelsen inden 10 arbejdsdage. Den gennemsnitlige svartid er 13 kalenderdage i 2010 og Svartiderne falder i 2012 til 10 kalenderdage og indbefatter de screeningsundersøgelser fra anden runde, som foretages i d) Brugertilfredshedsundersøgelse I november bliver der hvert år gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på samtlige screeningsklinikker dog ikke Herlev Hospital i 2011, idet klinikken var lukket. I 2011 deltog i alt 328 kvinder. Overordnet set er kvinderne meget tilfredse med screeningsundersøgelsen. 98 % angiver, at den skriftlige information er god, 93 % vurderer at servicen/opholdet på klinikken er god. I forhold til ventetid angiver 83 %, at der ikke er nogen ventetid og 11 % venter i 1-10 minutter. De resterende (6 %) har ventet i op til 20 minutter. I invitationsbrevet gøres opmærksom på, at opholdet på screeningsklinikken vil tage omkring 20 minutter. 97 % af kvinderne angiver, at undersøgelsen er udført indenfor de 20 minutter. 98 % af kvinderne synes, at de i klinikken har fået besked om, hvornår og hvordan de får svar på screeningsmammografien. 5. Webportal Siden marts 2010 har det via webportal været muligt at aflyse eller ændre tider til screening. Dette tilbud er fortsat en stor succes, og er en af de mest benyttede hjemmesider i Region Hovedstaden. Side 7

10 har besøgt hjemmesiden siden 1. januar 2012, hvilket svarer til besøg pr. måned. Siden sidste opdatering af hjemmesiden i marts 2012 er hjemmesiden brugt mere. 70 % går til ændring af tid eller klinik som den første side. 6. Strategi for øget deltagelse Den 30. august 2011 vedtog styregruppen en strategiplan for øget deltagelse i mammografiscreeningsprogrammet. Målet var at øge deltagelsesprocenten ved: At udarbejde kvalitativ undersøgelse, der kan afdække hvilken information kvinderne søger og har brug for. Det giver en effektiv kommunikation, hvis man kender målgruppen godt på den måde kan kommunikationen / budskaberne fokusere på de områder, hvor kvinderne selv har fokus både på hjemmesiden, i indkaldelsesbreve og andet informationsmateriale. Undersøgelsen blev gennemført i efterår/vinter 2011 og skabte et godt udgangspunkt for arbejdet med hjemmesiden. Redigering og udvidelse af regionens hjemmeside med brugervenlig information om mammografiscreening. Dette arbejde er gennemført og en ny hjemmeside blev lanceret i starten af marts Udvikling af elektronisk spørgeskema, så kvinder hjemmefra kan udfylde spørgeskema til brug for personale på screeningsklinikken. Det vil være en service for kvinderne og samtidig give en bedre udnyttelse af ressourcerne på screeningsklinikken. At udvide åbningstiden på screeningsklinikkerne. Fra efteråret 2011 har der på hver af screeningsklinikkerne været længere åbent om eftermiddagen på en ugentlig hverdag. Endvidere åbnes der tidligt en dag ugentligt. Denne ordning benytter mange kvinder sig af. At udarbejde en kort film om regionens nuværende screeningstilbud (mammografiscreening og livmoderhalskræftscreening). Filmen vil kunne indgå i den brede distribution (bl.a. via sprogcentre) og dermed øge bevidstheden og informationen om brystkræftscreening blandt mange danskere med anden etnisk herkomst. Filmen er under produktion og forventes færdig i løbet af Der arbejdes fortsat på at kunne tilbyde kvinder en reminder via Nem SMS. Denne service forventes at kunne nedsætte antallet af udeblevne kvinder og samtidig nedsætte antallet af genindkaldelser. Side 8

11 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. Emne: 1 bilag

12 Akutberedskabet Regionsgården Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok E Telefon Mail akutberedskabet@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Sille Arildsen Dato: 27. september 2012 Status på etablering af Den Præhospitale Virksomhed Den Præhospitale Virksomhed Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet blev etableret som en tværgående virksomhed pr. 1. januar 2012 som følge af en beslutning i Regionsrådet i august 2011 om fusion af regionens akutfunktioner. Etableringen var led i den samlede reorganisering af regionens administrative struktur i Beslutningen følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om sammenhæng og samarbejde i den præhospitale indsats (Sundhedsstyrelsen 2007) og understøtter regionens hospitals- og psykiatriplan Den Præhospitale Virksomhed vil arbejde for at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne og dermed positionere regionens akutberedskab blandt de bedste og mest sammenhængende akutberedskaber i Europa. Der arbejdes fortsat for at skabe bedre sammenhænge i det akutte patientforløb, og sikre regionens borgere let og lige adgang til en kompetent døgndækket akutbetjening og relevant præhospital behandling. Der kan således med fordel skabes yderligere sammenhæng og koordination mellem akutfunktionerne og rådgivningen til borgerne. Det gælder fx almen praksis herunder den telefoniske lægevagt. Virksomhedsgrundlag og organisation Den Præhospitale Virksomhed er fortsat ved at udbygge organisationen med ansættelse af enhedschefer. Direktøren tiltrådte pr. 1. december 2011 efter eksternt opslag, og siden er der ansat en administrationschef og en AMK-Vagtcentralchef. Yderligere er to enhedschefstillinger for henholdsvis regionens akutlægebiler og -helikopter, samt det operative sundhedsberedskab (AMK-funktion) blevet opslået og disse forventes besat snarest.

13 Den Præhospitale Virksomhed har flere forskellige faggrupper ansat, som sygeplejersker, læger, tekniske disponenter, administratorer mv. og nu også paramedicinere og ambulancebehandlere. De kører primært som lægeassistenter på akutlægebil Herlev, men har også funktion som sundhedsfaglige visitatorer på 112-opkald på AMK- Vagtcentralen og bidrager derved til muligheden for i højere grad at skabe sammenhæng i regionens akutberedskab. Budget Virksomhedens budgetramme er i 2012 på 558,8 mio. kr. Budgettet er senest udvidet efter samling af akutfunktioner, herunder akutlægebilerne, AMK-lægeberedskabet og ambulancebehandleruddannelsen, som er indarbejdet med helårseffekt i budgetforslaget for , hvor der også er tilført budget til samlokalisering af virksomheden i 2013 og Opgaver for det samlede akutberedskab Med virksomhedsdannelsen blev en række tværgående opgaver inden for akutområdet samlet. Den Præhospitale Virksomhed har det overordnede ledelsesmæssige, økonomiske og faglige ansvar for løsning af følgende opgaver og drift af de tilhørende funktioner: Modtagelse af sundhedsfaglige 112-opkald med vurdering, prioritering og visitation af regionens ressourcer samt rådgivning af borgerne AMK-Vagtcentralens disponering af visiterede opgaver omfattende ambulancekørsel, akutlægebilskørsel samt liggende patientbefordring/sygetransport Akuttelefonen 1813 med modtagelse af akutte opkald fra borgere med henblik på rådgivning om relevant hjælp ved akut sygdom og tilskadekomst samt oplysninger om ventetider på akutmodtagelser og akutklinikker Akutlægebiler med akutte kørsler og varetagelse af indsatslederfunktion i regionen, dvs. udsendelse af indsatsleder, koordinerende læge (KOOL) i forbindelse Side 2

14 med større beredskabsmæssige hændelser. Hertil kommer varetagelse af interhospitale transporter af kritisk syge patienter Akutlægehelikopter med akutte flyvninger i samarbejde med Region Sjælland Kontrakter for ambulancekørsel og liggende patientbefordring med monitorering og kvalitetssikring af kontrakterne Funktion som Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), det vil sige det operative akutte beredskab i regionen og koordination af beredskabet mellem det præhospital område og regionens hospitaler samt psykiatrien Sundhedsberedskabsplaner og øvelsesaktiviteter i samarbejde med andre myndigheder, herunder politi og redningsberedskaber, herunder løbende opdatering af regionale beredskabsplaner Behandling af klagesager og opfølgning på utilsigtede hændelser Uddannelses- og øvelsesaktiviteter indenfor for akutberedskabet Forsknings- og udviklingsprojekter inden for akutberedskabet. Status på det første halve år i Den Præhospitale Virksomhed Der er arbejdet med både organisatoriske tiltag og driftmæssige tiltag og det første halve år er således gået med organisering, fusion, revision af aftaler og bl.a. drift af regionens nye akuttelefon. Akuttelefonen 1813 Akuttelefonen 1813 åbnede den 30. januar 2012, og allerede kort tid efter etableringen levede den op til forventning om at være kendt og et bredt anvendt tilbud til borgerne i regionen, med forventede opkald årligt og en borgertilfredshed på 98 %. De sundhedsfaglige medarbejdere er særligt uddannede til at rådgive om relevant hjælp ved akut sygdom og tilskadekomst samt oplysninger om ventetider på regionens akutmodtagelser og akutklinikker, for dermed at guide borgeren det rigtige sted hen i sundhedsvæsenet og regionens mange tilbud. Akuttelefonen har således bidraget til at skabe bedre sammenhæng i det akutte patientforløb som en tværgående funktion i regionen. AMK-Vagtcentralen Med sammenlægning af AMK-funktionen (Akut Medicinsk Koordinationscenter) og Vagtcentralen til AMK-Vagtcentralen er der skabt et forbedret overblik og koordination og sammenhæng mellem hverdag og beredskabssituationer. AMK-Vagtcentralen har overblikket over de præhospitale ressourcer samt disponerings- og visitationsretten for disse. Sammen med AMK-funktionens koordinerende rolle i beredskabssituationer er regionens overblik, logistik og kommunikation blevet styrket i Den Præhospitale Virksomhed. Sammenlægningen har desuden betydet, at der i dagtid vil være en speciallæge tilstede i AMK-Vagtcentralen med henblik på kvalitetssikring af visitation og disponering af akutberedskabet. Derudover er der en læge i vagt i resten af døgnet. Akutlægebiler, akutlægehelikopter og Psykiatrisk Udrykningstjeneste Regionens akutlægebiler, som tidligere var del af flere af regionens hospitaler, er nu samlet under én ledelse i Den Præhospitale Virksomhed. Med denne organisering og Side 3

15 kommende ansættelse af en ny chef for akutlægebiler og akutlægehelikopter sikres ensartede retningslinjer til gavn for patientbehandling og kvalitetsudvikling samt medarbejderne. Den Præhospitale Virksomhed indgår desuden i samarbejde med akuthospitalerne om baseplacering og lægebemanding af akutlægebilerne. Som led i samlingen af regionens akutfunktioner samarbejder Den Præhospitale Virksomhed med Region Hovedstadens Psykiatri om sammenlægning af den Psykiatriske Udrykningstjeneste med resten af regionens akutberedskab som forventes iværksat ved udgangen af året. Kvalitet og akkreditering Den Præhospitale Virksomhed har desuden haft fokus på kvalitetsarbejde med sammenhæng mellem det præhospitale område og hospitalerne, herunder analyser af utilsigtede hændelser, arbejdsgange og planlægning af hensigtsmæssige patientforløb. Derudover er der udarbejdet instrukser som led i, at Den Præhospitale Virksomhed er blevet akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitets model. Det er sket som den første region inden for det præhospitale område efter besøg af surveyere i juni Akkrediteringen er sket i samarbejde med ambulanceleverandørerne Falck, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen. Fysiske rammer Derudover har virksomhedens administration brugt tid på at samle virksomheden fysisk. En væsentlig forudsætning for god og effektiv opgavevaretagelse og samdriftsfordele er, at virksomheden flytter til en lokalitet, som kan rumme det samlede akutberedskab, herunder de nye fusionerede akutfunktioner samt ledelse og administration, som nuværende er placeret forskellige steder. Ved at flytte til et nyt lejemål, vil de eksisterende lokaler på Herlev Hospital kunne anvendes som back-up til nøddrift. Det er væsentligt at have denne løsning for altid at kunne garantere stabil drift af disse akutte funktioner. Samlokaliseringen indgår i det kommende samlede budget for regionen. Forskning og udvikling Med dokumentation og forskning kan vi målrettet forbedre den præhospitale indsats. Der er mange data på det præhospitale område og virksomheden vil derfor satse aktivt på forskning de kommende år og gerne i tværgående regionale projekter. Virksomheden er involveret i en række forskningsprojekter både nationalt og international, med eksempelvis samarbejde om tre Ph.D-studier. Akutberedskabet får derfor løbende henvendelser fra forskningsgrupper om samarbejde. Side 4

16 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. Emne: bilag

17

18

19

20

21

22

23

24 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. Emne: 1 bilag

25 Koncern Økonomi Finans Kongens Vænge 2 DK Hillerød Direkte Til: Journal nr.: Dato: 1. oktober 2012 Likviditetsopgørelse opgjort efter kassekreditreglen efter 3. kvartal 2012 Det har fra 1. januar 2004 været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Kassekreditreglen fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen af 3. kvartal 2012 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. I det oprindelige budget 2012 var der forudsat en primo kassebeholdning på mio. kr. svarende til den budgetterede ultimo likviditet i 2. økonomirapport Den budgetterede kassebeholdning ultimo 2012 var i det oprindelige budget 2012 forudsat at udgøre mio. kr. På baggrund af budgetforudsætningerne blev den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen beregnet til ca. 1,3 mia. kr. Nedenfor er forudsætningerne for det oprindelige budget 2012 vist på månedsbasis: Tabel 1. Oprindeligt budget 2012 Mio. kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Den faktiske kassebeholdning primo 2012 blev mio. kr. eller knap 3 mia. kr. højere end forudsat i det oprindelige budget Nedenfor vises den faktiske udvikling i kassebeholdningen til og med 3. kvartal 2012 samt skøn for den resterende del af 2012.

26 Tabel 2 Faktisk udvikling til og med september 2012 og prognose oktober - december 2012 Mio.kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning * * Ultimo kassebeholdningen baserer sig på det forventede regnskab i 3. økonomirapport. Den gennemsnitlige kassebeholdning var efter kassekreditreglen ultimo september 2012 på mio. kr. mod forudsat mio. kr. i det vedtagne budget Der er en væsentlig forbedring i forhold til det vedtagne budget 2012 i såvel den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen som ultimo kassebeholdningen. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes nu - baseret på det forventede regnskab i 3. økonomirapport ved året udgang til mio. kr.. Baseret på bevillingerne i 3. økonomirapport 2012 blev den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnet til godt 3,6 mia. kr. ved årets udgang. Når der tages udgangspunkt i den faktiske udvikling til og med september samt tages udgangspunkt i det forventede regnskab 2012, forbedres ultimo kassebeholdningen til 713 mio. kr. Det drejer sig om en driftsforbedring, tidsforskydning vedrørende regional udvikling og tidsforskydninger i investeringer. Likviditetsudviklingen Den næste vurdering for 2012 foretages primo Side 2

27 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Meddelse nr. Emne: bilag

28 Bilag 1 Sygehus REGIONAL KLINIK Regional klinik REGIONAL KLINIK SUNDHEDS Sundheds- og akuthus SUNDHEDS SUNDHEDS Planlagt sundheds- og akuthus SUNDHEDS SUNDHEDS Jordemoderhus SUNDHEDS SUNDHEDS SUNDHEDS- SUNDHEDS SUNDHEDS- SUNDHEDS SUNDHEDS SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS SUNDHEDS SUNDHEDS- SUNDHEDS REGIONAL KLINIK SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS SUNDHEDS SUNDHEDS- SUNDHEDS SUNDHEDS- SUNDHEDS SUNDHEDS SUNDHEDS- SUNDHEDS

29 SAMARBEJDSPROJEKTER og SAMARBEJDSMODELLER mellem KOMMUNER REGIONER

30 Forord Hvis borgerne, patienterne eller politikerne nationalt, som regionalt og lokalt ikke har indtryk af, at Danmark har et samarbejdende sundhedsvæsen så tager de fejl. Der samarbejdes meget, rigtig meget, mellem aktørerne i sundhedsvæsnet hospitaler, kommunerne og praksissektoren, herunder særligt almen praksis. Og samarbejdet udfoldes til stadighed inden for nye faglige, organisatoriske og teknologiske rammer. Sundhedsaftaler, forløbsprogrammer, teknologiske satsninger og støtteordninger, samt ikke mindst lokale samarbejdsstrukturer har gennem de seneste år hjulpet denne udvikling vældig godt på vej. Ideerne og engagementet blomstrer, særligt i det nære samarbejde. Men det er ikke det samme som at Danmark har et fuldstændigt sømløst sammenhængende sundhedsvæsen, at borgeren altid føler sig i centrum af patientforløbet, at vi har elimineret ressourcespild og fejl, eller at vi har optimeret kvaliteten i behandlingen. Vi er på vej mod Det hele sundhedsvæsen, men stadig langt fra i mål. Der er barrierer på vejen i form af manglende fælles visioner for indsatsen, forskellige kulturer, viden og kompetencer, økonomisk uhensigtsmæssige incitamenter, teknologiske platforme der ikke taler sammen men mest af alt mangler vi overblik og fælles prioritering af de modeller, metoder og indsatser, der bør satses på i stor skala. Vi skal have løftet samarbejdet mellem sundhedsvæsnets aktører fra at være lokalt forankrede pilotprojekter, til at være fuldt integreret i driften i de enkelte sektorer. Som et led i dette arbejde, har regionerne udarbejdet et samlet katalog over alle samarbejdsprojekter, der i dag udfolder sig mellem hospitaler, praksis og kommuner i morgen ser det sikkert lidt anderledes ud. For som sagt er området meget dynamisk og understøttes mange steder fra. Kataloget kan findes på Danske Regioners hjemmeside på Dette notat har til formål at samle de væsentligste samarbejdsmodeller og metoder, og præsentere dem i en koncentreret og til dels generaliseret form. Derudover er det ambitionen at give et overblik over de indsatsområder i det tværsektorielle samarbejde, hvor der etableres de fleste samarbejdsprojekter og antages at være det største potentiale for at forbedre det sammenhængende patientforløb. Notatet er en del af regionernes og Danske Regioners fælles arbejde om det hele sundhedsvæsen.

31 Det nye danmarkskort Sygehus REGIONAL KLINIK Kortet giver et overblik over placeringen af sygehuse, regionale klinikker, jordemoderkonsultationer samt eksisterende og planlagte sundhedsog akuthuse. REGIONAL KLINIK SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- Regional klinik Sundheds- og akuthus Planlagt sundheds- og akuthus SUNDHEDS- SUNDHEDS- Jordemoderkonsultationer SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- REGIONAL KLINIK SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS- SUNDHEDS-

32 Samarbejdsmodeller og metoder Sundhedshuse Regionerne er i samarbejde med kommuner og praksissektor i gang med at udvikle og etablere sundheds- og akuthuse - nogen steder også kaldet sundhedshuse eller sundhedscentre over hele landet. Både de eksisterende huse og dem, der vil dukke op på Danmarkskortet de næste par år (se illustration på forrige side), er forskellige og indeholder en variation af tilbud alt efter de behov og muligheder, der er i lokalområdet. Som udgangspunkt indeholder husene en eller flere regionale funktioner. Det kan være ambulatoriefunktioner, røntgen, laboratorier, lægevagt, skadeklinik, akutbil, jordemoder, psykiatri m.v.. Husene omfatter også kommunale sundhedsfunktioner som genoptræning, forebyggelses- og livsstilstilbud, kronikertilbud og sygepleje. Husenes samler også ofte en række ydere fra praksissektoren. Det gælder både almen praksis, fysioterapeuter og andre private ydere. Endelige ses der eksempler på at patientforeninger rykker ind i de nye huse. Formålet med sundhedshusene er at tilvejebringe et sundhedstilbud til borgerne i nærområdet. Det er også at sikre en bedre behandling for patienterne gennem et organisatorisk og fagligt samarbejde på tværs af sektorer, tilbud og faggrupper. Husene kan også være med til at sikre en bedre ressourceudnyttelse på tværs af sektorerne. Behandling og samarbejde i patientens eget hjem På tværs af sektorer er der udviklet en lang række modeller for behandling og samarbejde i patientens eget hjem. Behandlingen i eget hjem kan foregå som behandling via udgående teams fra hospitalet. Behandling i eget hjem kan også foregå ved, at praktiserende læge eller kommunen varetager behandling og pleje i patientens eget hjem med eksempelvis rådgivning eller back up fra hospitalet. Behandlingen finder ofte sted ved, at medarbejdere fysisk er til stede i patientens hjem, men på flere områder er der udviklet telemedicinske ordninger Forløbskoordination Forløbskoordination har det formål at sikre sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Det handler i høj grad om at sikre, at patienten får den rette behandling på rette sted og til den rette tid, og at patienten samtidigt er tryg og velinformeret om behandling og forløb. Forløbskoordination er typisk en særlig udfordring i forbindelse med patienter med kronisk sygdom, fordi de ofte har mange og gentagne kontakter til sundhedsvæsenet. Ligeledes er der fokus på forløbskoordination i forbindelse med særligt sårbare patienter fx sårbare ældre medicinske patienter. Der er tale om patienter med komplekse sygdomsforløb, som både kan have behov for særlig støtte til at håndtere deres sygdom og hjælp til at navigere i sundhedssystemet. Der arbejdes med forløbskoordination på en række områder, og både forløbsprogrammer og sundhedsaftalerne er generelle værktøjer, som bliver anvendt med henblik på at skabe bedre koordinering af patientforløbene. Der er eksempelvis udarbejdet forløbsprogrammer for diabetes, KOL, på hjerteområdet samt lænde-ryg området. Ud over sundhedsaftaler og forløbsprogrammer er der udviklet en række modeller for forløbskoordination, som afprøves på tværs af regionale og kommunale tilbud. Eksempelvis forløbskoordinatorer, delestillinger, kommunale udskrivningskoordinatorer, fremskudt visitation, hvor kommunen allerede på hospitalet visiterer til indsatsen efter udskrivelsen mv. 4

33 Udviklings- og forskningssamarbejde Af sundhedsloven fremgår det, at regionerne har ansvaret for, at der udføres forskningsog udviklingsarbejde i regionen, mens kommunerne skal medvirke til denne forskning. Der er en øget opmærksomhed på behovet for, at regioner og kommuner i fællesskab etablerer et mere formaliseret udviklings- og forskningssamarbejde. Dette sker eksempelvis ved, at regionen i samarbejde med kommunerne etablerer en fælles finansieret forsknings- og udviklingsfond, som bidrager til forsknings- og udviklingsarbejde i det fælles kommunale-regionale opgavefelt. Samarbejde om elektronisk kommunikation og fælles data Elektronisk kommunikation på tværs af sektorer er en væsentlig forudsætning for et sammenhængende patientforløb. Der er derfor etableret et samarbejde om Medcomstandarder, som muliggør, at forskellige systemer og sektorer kan kommunikere med hinanden elektronisk. Herudover arbejdes der i regionerne og i samarbejde med kommuner og praksissektor med forskellige modeller for adgang til fælles data, som er indsamlet af de forskellige aktører på sundhedsområdet. Der arbejdes bl.a. på, at de praktiserende læger får et bedre overblik over den enkelte patients behandling og behandlingsresultater. Til brug for den praktiske planlægning af sundhedsindsatsen i regioner og kommuner, samt til forskning, samarbejder regioner og kommuner om udviklingen af såkaldte sundhedsprofiler. Hver region indsamler regelmæssigt oplysninger om befolkningens sundhed og trivsel. Denne viden kombineres med baggrundsviden om borgernes demografiske og socioøkonomiske forhold. Fælles videndeling og kompetenceudvikling Kompetenceudvikling og videndeling ved fælles læring er blevet en vigtig og nødvendig faktor i samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Der er gode erfaringer med, på tværs af sektorer, at afholde fælles konferencer, temadage mv. Endvidere er fælles skolebænk blevet en udbredt model i samarbejdet, hvor sundhedsprofessionelle fra alle sektorer modtager fælles undervisning og kompetenceudvikling. Der er generelt gode erfaringer med fælles undervisning, som samtidigt i sig selv kan medvirke til at skabe bedre overgange og sammenhænge, fordi de forskellige sundhedsaktører opnår et større kendskab til hinanden. I forhold til videndeling har regioner og kommuner har fået øget fokus på at inddrage hinanden i udviklingen og etableringen af nye funktioner. Dette sker eksempelvis i forbindelse med udviklingen af de nye sundhedshuse, hvor de kommunale og regionale aktører sundhedshuset har fokus på, at de enkelte funktioner skal passe ind i en helhed. Kommuner og regioner har desuden flere opgaver, som løbende ændres og hvor eksempelvis en opgave skal varetages af en anden sektor, og hvor opgaven samtidigt ændrer karakter. Her er der gode erfaringer med tidligt at inddrage alle parter i opbygningen af den nye indsats og dermed initiere faglig rådgivning på tværs af sektorer. 5

34 Samarbejde på administrativtog politisk niveau På politisk niveau er der i alle regioner nedsat et Sundhedskoordinationsudvalg, som består af repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. Sundhedskoordinationsudvalget understøtter det sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorer og bidrager til en positiv dialog sektorerne imellem. På administrativt niveau er der i alle regioner overordnede samarbejdsorganer, som på tværs af region, kommuner og praksissektor arbejder med mere strategiske elementer i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og en bedre sammenhæng på tværs af sektorer. Men også i forbindelse med mere faglige områder er der på tværs af sektorer nedsat samarbejdsorganer, som udvikler nye modeller for samarbejde, der går på tværs af sektorer. Samtidigt er der etableret lokale samarbejdsstrukturer med fx et hospital og lokale kommuner, som udmønter de overordnede initiativer og udvikler lokalt tilpassede tværsektorielle løsninger. 6

35 De væsentligste samarbejdsområder I det følgende omtales en håndfuld af de områder hvor samarbejde mellem regioner og kommuner er mest udbredt og der gives konkrete eksempler på projekter. Den ældre medicinske patient En meget stor del af projekterne samler sig naturligt om indsatsen for den ældre medicinske patient, som i forvejen er i centrum for en meget stor del af aktiviteten i både den regionale og den kommunale del af sundhedsvæsenet. Projekterne fokuserer på mange delemner, men retter sig især mod forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelse og samarbejde om udskrivning. Forebyggelse af indlæggelse foregår på mange forskellige måder og spænder fra fokuserede projekter om faldforebyggelse og ernæringsintervention til projekter der i bredere forstand er målrettet ældre med begyndende funktionsnedsættelse eller som er ved at udvikle kronisk sygdom. Alle regioner har udgående geriatriske teams som samarbejder med hjemmepleje og egen læge og mange steder har kommunerne akutteams støttet af praktiserende læger og sygehus. Mange regioner har indgået frivillige sundhedsaftaler om udvalgte patientgrupper, hvor bl.a. demens er adresseret over det meste af landet. Endelig har alle regioner etableret diagnostiske centre, hvor sygehusene arbejder tæt sammen med praktiserende læger om udredning af alvorligt syge patienter, tilrettelagt uden indlæggelse. Eksempel: Tidlig opsporing hos demente I Region Hovedstaden er der udarbejdet lommeguide til personale der arbejder med demente, for at sikre opmærksomhed på fysiske funktionsnedsættelser og begyndende sygdom. Guiden lægges på håndholdt computer til brug for kommunale medarbejdere og videreudvikles til at kunne bruges mere generelt til tidlig opsporing af sygdom. Alle regioner har erfaring med Følge hjem og Følge op ordninger. Målgrupperne blandt de ældre kan være lidt forskellige, og indholdet i ordningerne varierer en smule, men det er ordninger som allerede benyttes eller forventes udbredt, og hvor sygehus, praktiserende læge og den kommunale plejesektor samarbejder om patienter, der er i risiko for genindlæggelser. Mest udbredt er opfølgende hjemmebesøg, som er strukturerede besøg efter sygehusindlæggelse, hvor der ses på bl.a. medicin og funktionsevne i hjemmet. Følge hjem ordningerne har samme sigte som de opfølgende hjemmebesøg, men her er det hospitalspersonale og ikke egen læge der står for interventionen, nogen steder koordineret så man møder den kommunale hjemmepleje i hjemmet. Eksempel: Opfølgende hjemmebesøg I alle regioner er aftaler med kommuner og almen praksis om opfølgende hjemmebesøg. Hospitalet vil allerede under indlæggelsen tage stilling til, om patienten har behov for et opfølgende hjemmebesøg. Herefter vil praktiserende læge og den kommunale hjemmesygeplejerske besøge patienten få dage efter udskrivelsen. Patienten vil få mellem 1-3 besøg, hvor den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken i samarbejde vil vurdere og følge op på patientens situation, og aftale hvilken støtte, der i hverdagen er behov for. 7

36 Eksempel: Følgehjemordning I Region Hovedstaden følges svækkede, typisk ældre patienter, hjem efter udskrivelsen af hospitalspersonale, eventuelt i samarbejde med personale fra kommunen. Der er fokus på forhold af betydning for behandlingen, funktionen i eget hjem og gennemgang af medicinen. Er implementeret på alle regionens hospitaler fra 2010 og der nu ca hjemfølgninger. Et af hovedområderne for sundhedsaftalerne er samarbejde om indlæggelse og udskrivning. Også her er udbredelsen af projekter så omfattende, at der kan tales om et nationalt fokus. Projekterne understøtter de fælles beskrivelser af indlæggelses- og udskrivningsproces for forskellige patienttyper og det er efterhånden udbredt, at der er udskrivningskoordinatorer på sygehusene og at kommunale visitatorer har deres daglige gang på sygehusene. Det vinder desuden frem, at udskrivningerne understøttes af videokonferencer. Eksempel: Kommunale visitatorer Næstved Sygehus har et tæt samarbejde med Næstved og Vordingborg kommuner. Fra sidstnævnte er der så godt som dagligt besøg på sygehuset af kommunens visitator, hvor plan for relevante patienter drøftes og aftaler indgås. Eksempel: Samordningskoordinatorer Samtlige hospitaler har samordningskonsulenter i Region Hovedstaden. En række kommuner har desuden udskrivningskoordinatorer, der fast kommer på hospitalet. Endvidere samarbejdes der tæt med de kommunale visitatorer om at sikre hurtig udskrivning. Der gøres forsøg med videokonferencer for at effektivisere udskrivningsdialogen. Sikker kommunikation er en af hovednøglerne til at forbedre patientforløbene på tværs af sektorerne. På grundlag af det udbyggede MedComsamarbejde, er der etableret et system med systematiske meddelelser mellem sygehus egen læge og mellem sygehus og kommune i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Eksempel: Elektronisk kommunikation Elektronisk kommunikation i form af indlæggelses- og udskrivningsadvier mellem hospital og kommuner er på plads i Region Midtjylland. Derudover er der sket en fordobling af sendte og modtagne korrespondancebreve og en firdobling af afsendte genoptræningsplaner. Der arbejdes på plejeforløbsplaner, melding om færdigbehandling og udskrivningsrapport samt elektroniske henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud. Psykiatriske patienter Både inden for børne- og ungepsykiatrien og i voksenpsykiatrien er der mange samarbejdsprojekter på tværs mellem sektorerne. Der er en meget stor brede i, hvad der arbejdes med, men tidlig opsporing af psykisk sygdom hos børn, forskellige boformer, opsøgende arbejde og håndtering af misbrug er eksempler på gennemgående emner på tværs af regionerne. Eksempel: Den trygge Vej Børne- og ungdomspsykiatrien og Kolding kommune udvikler en ny samarbejdsmodel ved mistanke om psykiatrisk problemstilling hos børn. Modellen introducerer bl.a. det tværsektorielle Barnets Team, der, i samarbejde med forældrene, står for koordineret udredning og behandling. 8

37 Overgangen mellem hospitalsbehandling og en mere normal tilværelse er målet for mange projekter landet over og har været et samarbejdsområde i mange år. Eksempel: Halfway House Der arbejdes på at etablere et Halfway House i Region Nordjylland, som er målrettet svært syge psykiatriske patienter, der er færdigbehandlede i psykiatrisk indlæggelsesregi. Det er et samarbejdsprojekt mellem behandlingspsykiatrien og samtlige kommuner og formålet er, at hjælpe borgere med helt særlige og meget svære sociale og psykiatriske problemstillinger fra en tilværelse som indlagt til borger i samfundet. Hertil kommer, at der også er fokus på somatiske lidelser, som let kan overses hos psykiatriske patienter, og der arbejdes med forskellige former for Shared Care modeller, der kan involvere kommunen, praktiserende læge og psykiatrien. Shared care er en samlebetegnelse for flere forskellige samarbejdsmodeller, som alle bygger på en tydelig og aftalt opgavefordeling/ansvar mellem de involverede parter. Behandlingen er i centrum for samarbejdet, men samarbejdet kan efter behov også involvere en bredere indsats. Samarbejdsmodellen er mest udbredt mellem psykiatrien og almen praksis fx med mobilteams, hvor psykiatriske sygeplejersker yder hurtig observation og behandling i eget hjem efter henvisning fra praktiserende læge. Eksempel: Collaborative care På det psykiatriske område arbejdes der på at igangsætte et projekt med den såkaldte Collaborativ care-model. Indsatsen omfatter bl.a. en care-manager (fx sygeplejerske) med psykiatrisk erfaring og ansættelse i psykiatrien, som skal bidrage med en aktiv og kvalificeret opfølgning af psykiatriske patienter i almen praksis. Care-manageren skal i samarbejde med praktiserende læge og pårørende udvikle optimale behandlingsforløb for den enkelte patient. Care-manageren skal følge op på behandlingen og samtidigt hjælpe patienten med at blive bedre til selv at klare hverdagen. Care-manageren skal også sørge for samarbejde og dialog med arbejdsmarkedsområdet, uddannelsesinstitutioner eller anden støtte (misbrugscenter, hjemmepleje mv.), hvis der er behov herfor. Samtidigt vil ordningen tilbyde en bedre rådgivning af de praktiserende læger. Graviditet og barsel Arbejdsdelingen mellem jordemoder, egen læge, kommune og sygehusbaserede tilbud i forbindelse med graviditet og barsel betyder også, at der pågår en del projekter, som er målrettet den sårbare gravide eller familie, rådgivning af unge familier der venter barn og f.eks. overvægtige gravide. Eksempel: Sårbare gravide I Region Syddanmark er der etableret et samarbejde mellem jordemoder og den kommunale sundhedspleje i projekt Klar til Barn hvor sundhedsplejersker deltager i fødsels- og forældreforberedelse. Der samarbejdes med alle kommuner om udvalgte sårbare gravide. 9

Til: Status for brystkræftscreening anden regionale runde

Til: Status for brystkræftscreening anden regionale runde Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Til: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 24 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

SAMARBEJDSPROJEKTER og SAMARBEJDSMODELLER mellem KOMMUNER OG REGIONER

SAMARBEJDSPROJEKTER og SAMARBEJDSMODELLER mellem KOMMUNER OG REGIONER SAMARBEJDSPROJEKTER og SAMARBEJDSMODELLER mellem KOMMUNER REGIONER Forord Hvis borgerne, patienterne eller politikerne nationalt, som regionalt og lokalt ikke har indtryk af, at Danmark har et samarbejdende

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010. Sag nr. 1

Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010. Sag nr. 1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010 Sag nr. 1 Emne: Månedlig afrapportering af hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med august 2010 1 bilag Amager Amager Hospital

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Punkt nr. 1 - Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2014 efter kassekreditreglen Bilag 1 - Side -1 af 2

Punkt nr. 1 - Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2014 efter kassekreditreglen Bilag 1 - Side -1 af 2 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2014 efter kassekreditreglen Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Økonomi Finans og SAP Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 38665871 Journal nr.:12003837

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

NOTAT. Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Genoptræning i Solrød Kommune Til: Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.: Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Nedenstående

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed. Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato:

Læs mere

Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark?

Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Poul Anders Hansen, prehospital leder og overlege Præhospital- og Beredskabsenheden,

Læs mere

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

præhospitale dækning i Region Syddanmark

præhospitale dækning i Region Syddanmark Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og Udviklingsafdelingen Journal nr.: 11/5394 Dato: 23. maj 2011 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1431

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 6. december 2011. Sag nr. Emne: bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 6. december 2011. Sag nr. Emne: bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 6. december 2011 Sag nr. Emne: bilag Udvalget vedrørende sammenhæng og kvalitet i sundhed UDVALGET VEDRØRENDE SAMMENHÆNG OG KVALITET I SUNDHED - forslag

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Redegørelse for forløb vedr. driftsforstyrrelser på Region Hovedstadens røntgensystem RIS/PACS

Redegørelse for forløb vedr. driftsforstyrrelser på Region Hovedstadens røntgensystem RIS/PACS Redegørelse for forløb vedr. driftsforstyrrelser på Region Hovedstadens røntgensystem RIS/PACS Regionsrådet blev fredag den 29. april 2016 orienteret om driftsforstyrrelser på Region Hovedstadens system

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Asger Krogager Kjellerup, specialkonsulent, Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark Udgangspunktet

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Resumé af Sundhedsaftalerne

Resumé af Sundhedsaftalerne Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012 Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Status for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet

Status for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet NOTAT Status for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet KKR Sjælland besluttede den 15. april 2008 sekspunktsplanen på sundhedsområdet. De kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden

Læs mere

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. august 2011 Sag nr. 2 Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned 1 bilag Amager Amager Hospital - Total

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Mandag den 29. oktober 2012 Kl. 17.00-19.00 Regionsgården, mødelokale H4 Møde nr. 4 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle samarbejde Koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle

Læs mere

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler.

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler. Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 57 19 Fax 48 20 57 77 Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 3. december 2010

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Notat Status på kræftpakker

Notat Status på kræftpakker Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 19. januar 11 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 1. Baggrund Notat

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014 Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6045 Mail planogudvikling@regionh.dk Journal nr.: 14000172 Ref.:

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Region Kommune Tilbud Type Drift Udbredelse Finansiering. Patientuddannelse / Vejledning Rehabilitering Andet

Region Kommune Tilbud Type Drift Udbredelse Finansiering. Patientuddannelse / Vejledning Rehabilitering Andet I t I t Hovedstaden Bornholm Hovedstaden Brøndby Hovedstaden Brøndby Kræftrehabiliteringskurset: I gang igen Kurset 'I gang igen' er et tilbud til patienter, der har fået en kræftdiagnose og deres pårørende.kurset

Læs mere

Funktionsevne Sundhedsaftaler

Funktionsevne Sundhedsaftaler Plejepersonale E-kommunikation strategier Funktionsevne Sundhedsaftaler Hvem er MedCom MedCom er etableret i 1995 som et offentligt finansieret, non profit samarbejde mellem myndigheder, organisationer

Læs mere

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Tidlig Indsats NOTAT Til BUU 18-05-2011 Sagsnr. 2011-69485 Den Kommunale Sundhedstjeneste På Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar d. 3.-4.

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgningen i Den Præhospitale Virksomhed.

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgningen i Den Præhospitale Virksomhed. Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato: 1. juni 2015 Status for

Læs mere