Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i agrobiologi Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i agrobiologi positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar juli 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Dato for rådsmøde: 19. juni 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Akkrediteringsperioden gælder til: 31. juli 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for jordbrugsvidenskab Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 12/ Udbudssted: Aarhus Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 3. juli 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Cand.scient. i agrobiologi Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Agrobiology 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er Danmarks Statistik: UDD 6200 AUDDD 6200 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behovv for mere information. Danmarks Akkrediteringsinstitution Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i agrobiologi ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i agrobiologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 25. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i agrobiologi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.scient. i agrobiologi Master of Science (MSc) in Agrobiology Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6200 AUDD 6200 Side 1/2

4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for jordbrugsvidenskab. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i Agrobiologi Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i agrobiologi Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i agrobiologi

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i agrobiologi består af to kernefaglige eksperter, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglige eksperter Professor Erik Steen Jensen, Institutionen för biosystem och teknologi, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) Uddannet cand.agro. (1980), lic.agro. (1986) og dr.agro. (1997) fra det tidligere KVL indenfor planteernæringsfysiologi og jordbundsvidenskab. Han har arbejdet med forskning i jordbrugets planteproduktion og miljø siden 1980, med fokus på jordbrugets kvælstof- og kulstofkredsløb. Han er nu professor i bæredygtige dyrkningssystemer og forsker i udvikling af systemer i Sverige og globalt, herunder økologisk jordbrug. Han er hovdansvarlig lærer for en 2-årig kandidatuddannelse i agroøkologi og et kursus i bæredygtig forvaltning af jordressourcer. Professor Kjell Holtenius Professor Kjell Holtenius Husdjurens utfodring och vård, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) Uddannet husdyrsagronom (1982) Agr D. (1989) Docent (1994). Han har arbejdet med forskning og undervisning inden for området næringsfysiologi siden Han er siden 2002 professor i firemavede drøvtyggeres næringsfysiologi og fodervidenskap. Han er ansvarlig for undervisningen i næringslære for veterinærer og har været ansvarlig for kurser på både bachelor- og kandidatniveau på husdyrsagronomuddannelsen. Han forelæser på de fleste af kurserne i husdyrvidenskab på kandidatniveau ved SLU. Aftagerrepræsentant Chef for Jysk Mark og Miljø Hans Jeppe Andersen, Jysk Landbrugsrådgivning Uddannet cand.agro. fra det tidligere KVL (1991). Han har været driftsøkonomikonsulent i Familielandbruget og Sydvestjysk Landboforening ( ). Senere har han været landbrugskundechef i Nykredit Ringkøbing ( ). Dernæst har han været afdelingschef for Driftsøkonomi i Sydvestjysk Landboforening ( ) og siden chef for Jysk Mark og Miljø i Jysk Landbrugsrådgivning (siden 2011), begge steder med personale- og rekrutteringsansvar. Derudover har han været medlem af og senere formand for bestyrelsen i Økonomikonsulenternes Forening og siddet i Driftsøkonomiudvalget ved Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby. Studerende Den studerende i panelet måtte melde fra umiddelbart før besøget og havde derfor ikke mulighed for at deltage i akkrediteringsprocessen. ACE Denmark valgte i dialog med universitetet at gennemføre processen som planlagt. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december

10 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 25. april 2013 modtaget supplerende dokumentation om dimittendernes jobfunktioner/ansættelsesområder. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 11. april 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 13. maj 2013 Høringssvar modtaget 28. maj 2013 Sagsbehandling afsluttet 31. maj 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i agrobiologi på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), da universitetets viden om de 21 dimittender fra uddannelsen er begrænset. Derfor vurderer panelet, at dialogen med uddannelsens dimittender har et begrænset omfang, og at den endnu ikke anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi der ikke i tilstrækkelig grad er sikret en faglig progression fra første til sidste semester. Godkendelsesproceduren for den enkelte studerendes studieforløb er endnu ikke implementeret på uddannelsen. De studerende bliver vejledt i mulige valgfag og studieforløb på halvårlige fællesmøder, men den personlige vejledning og den formelle godkendelse af individuelle studieforløb udføres endnu ikke i praksis. Der har ikke systematisk været evaluering af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og der er heller ikke systematisk blevet fulgt op på evalueringerne. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Uddannelsesledelsen har ikke i tilstrækkelig grad haft mulighed for løbende og systematisk at tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information, men genetableringen af evalueringsprocedurerne kan fremover bidrage til at sikre dette. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Der er to hovedproblemer på uddannelsen, som giver anledning til, at tre af kriterierne ikke er tilfredstillende. Det ene problem har at gøre med uddannelsens progression: Faculty of Science and Technology har formelle procedurer for, hvordan progressionen i den enkelte studerendes studieforløb sikres. Denne procedure indebærer faglig vejledning og en godkendelse af det samlede studieforløb, før den studerende kan tilmelde sig eksamener. Denne procedure er dog ikke implementeret på uddannelsen, hvilket betyder, at progressionen ikke på den måde sikres for alle studerende. Den løbende mulighed for at søge vejledning giver dog studerende mulighed for at opnå progression i deres studieforløb. Ledelsen oplyste også, at proceduren vil blive implementeret fra næste studiestart. Det andet problem har at gøre med, hvilket informationsgrundlag uddannelsesledelsen har. Ledelsens viden om dimittendernes beskæftigelse er begrænset og i en periode har kursusevalueringen ikke fungeret efter hensigten, og derfor har der også manglet information om de studerendes evaluering af undervisningen. Disse problemer er dog forbigående, da der vil blive genereret mere viden om dimittendernes beskæftigelse efterhånden som uddannelsen bliver ældre, og der ser ud til allerede at være taget hånd om problemerne med 7

12 studenterevalueringerne. På alle øvrige områder fungerer uddannelsen tilfredsstillende. Samlet set er der derfor tale om problemer, som det ser ud til, at der allerede er taget hånd om, og som ikke er så alvorlige, at det er relevant, at indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. 8

13 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus med dele af undervisningen lagt i Foulum. Sprog Engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 9

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen giver den studerende: Viden baseret på højeste internationale forskningsniveau om det primære jordbrug i relation til planteproduktion, husdyrproduktion eller økologisk jordbrug. Uddannelsen kan give specialiseret viden inden for jordbrugsrelaterede kvalitetsmæssige, biologiske, kommunikationsmæssige, tekniske og organisatoriske aspekter. Endvidere giver uddannelsen kundskaber til formidling af viden på både videnskabeligt og populærvidenskabeligt niveau. Den uddannede kandidat kan: Forstå og forholde sig kritisk til problemstillinger om den opnåede jordbrugsvidenskabelige viden. Vurdere, udvælge og anvende teoretiske/eksperimentelle jordbrugsvidenskabelige metoder til at belyse akademiske sammenhænge i relation til det primære jordbrug og herudfra opstille nye analyseog løsningsmodeller. Kommunikere jordbrugsvidenskabelig viden, videnskabeligt såvel som populærvidenskabeligt. Tage ansvar for faglige og tværfaglige grupper, der løser komplekse arbejds- og udviklingsopgaver inden for det primære jordbrug, der stiller krav om overblik og nye faglige løsningsmodeller. Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling. 10

15 Kandidatuddannelsens struktur (Oversigtsskema over kursusudbuddet, udleveret på besøget) Uddannelsen har 2 hovedlinjer: Dyresundhed og velfærd, og Planteernæring og -sundhed. Der er også en økologisk variant (beskrevet som en økologisk linje), der kan være om enten dyr eller planter. Den økologiske variant findes også som double degree, hvor dele af uddannelsen læses på andre universiteter og giver både en dansk og en udenlandsk titel. Double degree indebærer et yderligere obligatorisk kursus på 1. semester. De obligatoriske kurser er farvet efter hvilken linje/variant de er obligatoriske på. De gule kurser er valgfri på alle linjer. Semestrene er opdelt i kvarter. 1. semester er angivet nederst i figuren som 1. quarter og 2. quarter. 11

16 Dyresundhed og -velfærd har dermed 20 ECTS-point obligatorisk som ligger på 1. semester. Læses linjen som økologisk er der yderligere 5 ECTS-point på 1. semester, 10 ECTS-point på 2. semester og 10 ECTSpoint på 3. semester (i alt 45 ECTS-point), der er obligatoriske. 12

17 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Universitetet har gennemført en omstruktureringsproces, der har reduceret antallet af fakulteter fra 9 til 4. Det nuværende Faculty of Science and Technology er et resultat af en fusion mellem de tidligere enheder - Det Naturvidenskabelige Fakultet, - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet - Danmarks Miljøundersøgelser - Ingeniørhøjskolen i Århus. (Dokumentationsrapport, s. 3) Kandidatuddannelsen i agrobiologi har eksisteret siden 2008, hvor den blev akkrediteret og godkendt. Universitetet skriver om aftagerdialogen siden uddannelsens opstart, at: Inden AU fusionerne var uddannelsen forankret ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, der havde et advisory board, der blev hørt i uddannelsesmæssige spørgsmål. Boarded har i sit virke været inddraget i uddannelsesudviklingen, men ikke haft væsentlige kommentarer i forhold til kandidatuddannelsen i agrobiologi (Dokumentationsrapport, s. 3) Omstruktureringen har betydet, at der er nedsat nye aftagerpaneler fra efteråret De nye aftagerpaneler skal som minimum mødes en gang om året, og de er nedsat i tilknytning til enten en enkelt eller en gruppe af uddannelser. Aftagerpanelernes opgave er, at de skal rådgive uddannelsesudvalg om: Uddannelsernes kompetenceprofil i forhold til erhvervslivets ønsker og behov Uddannelsernes opbygning og indhold Undervisnings- og prøveformer Kvalitetssikring af undervisning og uddannelse Vurdering af aktuelle og fremtidige behov for uddannelsen Samarbejder mellem universitet og aftagere om studenterprojekter Behov for nye uddannelses- og efter- og videreuddannelsesinitiativer inden for fagområdet (Bilag 1, s. 1) Efter hvert møde udarbejder sekretariatet et referat med panelets anbefalinger. Referatet distribueres til: Panelets medlemmer og dialogpartnere Studienævn og studieleder, som inddrager aftagerpanelernes anbefalinger i studienævnsarbejdet. Prodekanen for uddannelse, som sikrer, at aftagerpanelers anbefalinger indgår i fakultetets strategiske arbejde, og at anbefalingerne fra alle paneler samles og formidles til fakultetets uddannelsesorganisation. Institutleder. (Bilag 1, s. 2) Uddannelsen er tilknyttet aftagerpanelet for jordbrugsuddannelser, der består af: Annette Toft, Landbrug og Fødevarer Hans Elbek Pedersen, Dupont-Danisco Henrik Jørgen Andersen, Arla Foods Jakob Lave, Videncentret for Landbrug 13

18 Charlotte Rønhof, Dansk Industri Per Schriver, Skive Kommune Thomas B. Andersen, Vejlby Landbrugsskole (Dokumentationsrapport, s. 3) Aftagerpanelet afholder sit første møde 18. april Akkrediteringspanelet vurderer, at medlemmerne af aftagerpanelet er relevante for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at dialogen med aftagerpaneler og aftagere fremover kan blive anvendt til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet har siden 2007 gennemført årlige dimittendundersøgelser, der dækker de kandidater, og ph.d.er, der er færdige for hhv. ½-1 ½ og 4 ½-5 ½ år siden. I undersøgelserne er der, ud over beskæftigelse, fokus på dimittendernes vurdering af deres uddannelses kvalitet og om uddannelsen har givet kompetencer inden for de områder, der defineres af uddannelsens kompetenceprofil, og om disse kompetencer dækker de behov og krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Undersøgelserne indgår i fakultetets generelle kvalitetssikringssystem for uddannelserne og tilgår alle parter, der er involveret, herunder dekan, studienævn, studieledere og institutter og er tilgængelige på fakultetets hjemmeside ( (Dokumentationsrapport, s. 4) De første studerende dimitterede fra uddannelsen i I alt 21 studerende er dimitteret fra uddannelsen per oktober I 2012 indgik kandidater fra uddannelsen for første gang i universitetets centrale dimittendundersøgelse. Seks dimittender fra kandidatuddannelsen besvarede undersøgelsen, og universitetet skriver, at det er ikke muligt at drage konklusioner på baggrund af undersøgelsen. (Dokumentationsrapport, s. 4) Ledelsen fortalte på besøget, at de har et vist kendskab til typiske jobfunktioner for 10 af dimittenderne. Denne kontakt med de studerende er dog endnu ikke blevet anvendt i en udvikling af uddannelsen. Panelet anerkender, at uddannelsen indgår i universitetets centrale system, der fremover vil sikre en løbende dialog med dimittenderne. Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at universitetets og uddannelsesledelsens viden om de 21 dimittender fra uddannelsen er begrænset. Panelet vurderer samlet set, at dialogen med uddannelsens dimittender har et begrænset omfang, og at den endnu ikke anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Universitetet skriver, at UI s nøgletal ikke omfatter uddannelsen, da de seneste tal dækker dimittendåret 2010, hvor der endnu var så få dimittender, at de ikke opgøres separat. 21 er dimitteret fra uddannelsen indtil I supplerende dokumentation (modtaget 25. april 2013) har universitetet sendt jobtitler for 10 af dimittenderne. Studieledelsens viden om dimittendernes beskæftigelse er dermed baseret på ca. halvdelen af dimittenderne. De 8 af de 10 dimittender er i beskæftigelse. Universitetet henviser også til beskæftigelsestallene for hele det jordbrugsvidenskabelige område (Bilag 4; Dokumentationsrapport, s. 5). Tal fra UI viser følgende ledighedstal for de tre senest opgjorte år: År/Område Det jordbrugsvidenskabelige fagområde på landsplan Det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan % 3 % % 7 % % 6 % (tal hentet af ACE Denmark 18. april 2013) 14

19 Panelet anerkender, at universitetet har sandsynliggjort, at de jordbrugsvidenskabelige dimittender generelt set finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde. Men datagrundlaget for beskæftigelsen for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i agrobiologi er begrænset. De 8 af de10 dimittender, som universitetet har viden om, er dog i beskæftigelse. Samlet set vurderer panelet, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde. Relevant beskæftigelse Universitetet har i supplerende materiale givet eksempler på de jobfunktioner og ansættelsesområder for de 8 dimittender, uddannelsesledelsen kender til: 4 ph.d.-studerende, AU Forskningsassistent, AU Salgskonsulent hos DLG Planterådgiver ved LandboNord Bygforædler ved Nordic Seed 2 undervisere ved Kalø Landbrugsskole (Supplerende dokumentation modtaget 15. april 2013) Akkrediteringspanelet vurderer, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da universitetets viden om de 21 dimittender fra uddannelsen er begrænset. Derfor vurderer panelet, at dialogen med uddannelsens dimittender har et begrænset omfang, og at den endnu ikke anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at dialogen med aftagerpaneler og aftagere fremover kan blive anvendt til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse på niveau med andre dimittender på det naturvidenskabelige hovedområde. Dokumentation Dokumentationsrapport, s.3-5 Bilag 1: Kommissorium for aftagerpaneler ved Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet Bilag 3: Beskæftigelsesrapport 2012, Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet Supplerende dokumentation modtaget 25. april 2013 om dimittenders jobtitler. 15

20 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er forankret ved Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi. Forskningen på de to institutter omfatter følgende områder: Institut for Husdyrvidenskab Adfærd og stressbiologi Forplantningsbiologi Integrativ fysiologi Husdyrernæring og miljø Epidemiologi og management Immunologi og mikrobiologi Molekylær ernæring og cellebiologi Institut for Agroøkologi Afgrødesundhed Entomologi og plantepatologi Jordbiologi og næringsstoffer Jordfysik og hydropedologi Jordbrugssystemer og bæredygtighed Klima og vand Universitetet har angivet de kursusansvarlige og deres forskningsområder ud for hvert kernefagligt modul på uddannelsen i et skema. Her er et uddrag af skemaet: 16

21 (Dokumentationsrapport, s. 7ff) Efter gennemgang af hele skemaet vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Tilrettelæggelsen af uddannelsen sker i et samspil mellem studienævn, studieleder, institutleder/skoleleder og uddannelsesudvalg. For det enkelte kursus er det den kursusansvarlige, der har ansvaret for afviklingen af det pågældende kursus/kursusforløb. De kursusansvarlige på kurserne ved kandidatuddannelsen i jordbrug, natur og miljø er alle VIP er ansat ved Faculty of Science and Technology. (Dokumentationsrapport, s. 11) Uddannelsen hører under studienævnet for Aarhus School of Science. I tillæg til studienævnet er der ved fakultetet nedsat fagspecifikke uddannelsesudvalg for enkeltuddannelser eller grupper af uddannelser. Medlemmerne af uddannelsesudvalgene er udpeget af prodekanen for uddannelse. Uddannelsesudvalget for uddannelsen har 11 medlemmer; seks VIP er og fem studerende. VIP medlemmerne er (CV vedlagt som bilag 8): Lektor Jakob Sehested, Institut for Husdyrvidenskab Lektor Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi Seniorforsker Tommy Dalgaard, Institut for Agroøkologi Seniorforsker Lillie Andersen, Institut for Fødevarer Lektor Ricarda Engberg, Institut for Husdyrvidenskab Lektor Bo Vangsø Iversen, Institut for Agroøkologi 17

22 Uddannelsesudvalget dækker også bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø, kandidatuddannelsen i jordbrug, natur og miljø samt kandidatuddannelsen i Sustainable Animal Nutrition and Feeding (Erasmus Mundus uddannelse). Lektor Jakob Sehested er uddannelsesansvarlig for uddannelsen.. (Dokumentationsrapport, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer på bagrund af de vedlagte cv er, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Universitetet opgiver, at der anvendes 5,4 VIP-årsværk til uddannelsen. Der anvendes ikke DVIP. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet opgør studerende (antal og årsværk) pr. VIP på uddannelsen: (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Universitetet skriver om forskningsmiljøets geografiske placering: Undervisningen ved kandidatuddannelsen i agrobiologi foregår dels på Campus Aarhus og dels ved de involverede institutters faciliteter i Foulum, Årslev og Flakkebjerg, hvor forskningsmiljøerne er placeret. Undervisningen ved Campus Aarhus er primært den mere teoretisk orienterede, der afvikles som fx forelæsninger, seminarer og teoretiske øvelser. I forbindelse med undervisningen befinder underviserne sig på campus og er i den periode tilgængelige for de studerede. Den eksperimentelt orienterede del af undervisningen, der kræver adgang til forskningsapparatur, finder sted ved institutternes forskningslaboratorier udenfor campus. På forskningslaboratorierne har de studerende adgang til såvel underviserne som til det generelle forskningsmiljø bag uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 13) Af besøget fremgik det, at de studerende havde en tæt kontakt til forskerne. Selv om undervisningen i visse perioder foregår på andre lokaliteter end hovedcampus, var de tilknyttede forskere altid til stede. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Uddannelsen er forankret ved to institutter. Ved Institut for Husdyrvidenskab er i alt 39 fastansatte videnskabelige medarbejdere (2 professorer, 39 seniorforskere/lektorer/adjunkter) samt 18 post.docs., 3 forskere, 4 akademiske medarbejdere, 1 videnskabelig assistent og 47 ph.d. studerende. Ved Institut for Agroøkologi er der 62 fastansatte videnskabelige medarbejdere (4 professorer og 58 seniorforskere/lektorer/adjunkter) samt 15 post-docs og 62 ph.d. studerende. I bilag 12 er alle publikationerne opgivet og de er sammentalt i skemaer: 18

23 (Bilag 12) Publikationer for Agroøkologi Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s.6-14 Bilag 6: Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i agrobiologi Bilag 8: CV for VIP er i uddannelsesudvalget for kandidatuddannelsen i agrobiologi Bilag 12: Publikationsliste for forskningsmiljøet omkring kandidatuddannelsen i agrobiologi 19

24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Kandidatuddannelsen i agrobiologi giver dimittenderne ret til følgende titel: Dansk: cand.scient. i agrobiologi Engelsk: Master of Science (MSc) in Agrobiology Ifølge kompetenceprofilen får dimittenderne bl.a. viden om det primære jordbrug i relation til planteproduktion, husdyrproduktion eller økologisk jordbrug. og anden viden og færdigheder knyttet til jordbrugsrelateret biologi. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har opstillet et skema med en blanding af kompetenceprofilens formuleringer og læringsmål. For eksempel står der i kompetenceprofilen formidling af viden på både videnskabeligt og populærvidenskabeligt niveau., mens der i skemaet står: Kommunikere jordbrugsvidenskabelig viden, videnskabeligt såvel som populærvidenskabeligt. (Dokumentationsrapport, s. 16). Et udsnit af skemaet gengives her (kvalifikationsrammens krav i venstre kolonne): (Dokumentationsrapport, s. 15f Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau De adgangsgivende uddannelser er en bachelorgrad i en af følgende uddannelser: Jordbrugsvidenskabelig eller biologisk bacheloruddannelse Til double degree-linjen økologisk jordbrug endvidere en bacheloruddannelse i fødevareteknologi, ernæringsvidenskab eller miljøvidenskab Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsen. På besøget fortalte ledelsen, at en del af de studerende kommer fra den naturligt forudgående bacheloruddannelse i agrobiologi. De studerende fortalte, at det gav nogle forskelle i forudsætninger med de forskellige adgangsgrundlag. For eksempel nævnte de, at studerende med bachelor i biologi som adgangsgrundlag som regel intet ved om landbrug. Underviserne fortalte, at den specifikke viden om landbrug hurtigt indhentes af de studerende, som ikke har den viden fra adgangsgrundlaget eller på anden vis. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har i skemaform illustreret typiske studieforløb for de fire linjer. Her gengives to af dem: (Dokumentationsrapport, s. 9f) Uddannelsen er præget af stor valgfrihed. Universitetet beskriver, at de som et led i fakultetets centrale procedurer vejleder studerende i at lægge et studieprogram, og at det skal godkendes inden studiestart af den uddannelsesansvarlige og studielederen. (Dokumentationsrapport s. 17 og s. 18) Sammensætningen af studieprogrammet skal tage hensyn til: 21

26 at programmet skal reflektere kandidatuddannelsens kompetenceprofil og opfylde øvrige studieordningsfastsatte krav at programmet skal sikre den faglige progression og kohærens i uddannelsen den studerendes behov for toning af den faglige kompetenceprofil i retning af den ønskede erhvervsfunktion (Dokumentationsrapport, s. 18) På besøget fremgik det dog, at godkendelsesproceduren for den enkelte studerendes studieforløb endnu ikke er implementeret på uddannelsen. De studerende bliver vejledt i mulige valgfag og studieforløb på halvårlige fællesmøder, men den personlige vejledning og den formelle godkendelse af individuelle studieforløb udføres endnu ikke i praksis. Ifølge ledelsen vil det dog blive indført fra næste studiestart. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke fuldt ud sikrer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet giver et eksempel på, hvordan de typiske studieprogrammers læringsmål understøtter kompetenceprofilen. Dette eksempel er opstillet i en tabel, der gengives i et udsnit nedenfor: (Dokumentationsrapport, s.20) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af den samlede redegørelse og studieordningen, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Uddannelsesledelsen har frafaldstal for den første årgang på uddannelsen, der blev optaget i Frafaldet var 0 %. Panelet vurderer, at frafaldet på uddannelsen ikke er højere end på hovedområdet på landsplan. 22

27 Prøveformer Universitetets beskrivelse af prøveformer i dokumentationsrapporten gælder hele Faculty of Science and Technology. Fordelingen mellem mundtlige og skriftlige eksaminer er opgjort til 77 % mundtlige eksaminer og 23 % skriftlige. Derudover indgår godkendelse af obligatoriske rapporter på ca. 30 % af kurserne. Det fremgår ikke, hvordan eksaminerne er optalt. Af studieordningen fremgår det, at fx på linjen Husdyrsundhed og -velfærd er prøveformen for det ene modul mundtlig eksamen uden forberedelse suppleret med aflevering af to rapporter i løbet af semesteret. I det andet modul er prøveformen en skriftlig projektrapport suppleret med mundtlig prøve med udgangspunkt i rapporten. De studerende fortalte på besøget, at flere synes at der er mange mundtlige prøver. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Universitetet redegør for, at fakultetet vurderer både videnskabelig merit og undervisningsportfolio ved ansættelse i videnskabelige stillinger på alle niveauer. For ansatte undervisere sikres løbende en pædagogisk opkvalificering gennem de udbud, der stilles til rådighed gennem universitetets pædagogiske netværk, gennem fakultetets Center for Scienceuddannelse, gennem super- og intervision kolleger imellem og ved afholdelse af institutbaserede workshops med fokus på universitetspædagogik og fagdidaktik. Disse workshops organiseres typisk som internatkurser af 2-3 dages varighed, hvor alle instituttets undervisere deltager. Undervisningen ved disse workshops varetages blandt andre af Universitetspædagogisk Netværk ved Aarhus Universitet. For alle nyansatte adjunkter ved fakultetet udpeges en mentor, der fungerer som supervisor, ligesom deltagelse i kursus i universitetspædagogik for adjunkter er obligatorisk for alle nyansatte adjunkter ved fakultetet. (Dokumentationsrapport, s. 24) Det fremgik på mødet med de studerende og underviserne, at underviserne har et stort fokus på den pædagogiske afvikling af undervisningen. Alle underviserne har gennemgået efteruddannelsesforløb i takt med, at de har skullet undervise mere og mere, i stedet for udelukkende at forske, hvilket var deres primære aktivitet før Danmarks Jordbrugsforsknings fusion med Aarhus Universitet. Kursusevalueringer foregår ifølge procedurerne via en anonymiseret web-baseret spørgeskemaundersøgelse. I denne undersøgelse inddrages spørgsmål om kursustilrettelæggelse og undervisernes pædagogiske evner (bilag 13). Svarene på disse spørgsmål anses for personfølsomme og er derfor ikke en del af de evalueringselementer, der offentliggøres på fakultetets hjemmeside. Informationen er dog tilgængelig for underviseren og for de personer, der indgår i fakultetets kvalitetssikringsprocedure. Evalueringerne gennemgås af institutleder og studieleder, og eventuelle problemer tages op gennem fakultetets kvalitetssikringssystem. (Dokumentationsrapport, s. 24) På besøget fremgik det, at kurserne på uddannelsen ikke er skriftligt blevet evalueret i 1 ½ år. Dette skyldes ifølge ledelsen, at hele Aarhus Universitet har oplevet, at det centrale evalueringssystem ikke har fungeret som følge af de organisatoriske ændringer på universitetet. Disse ændringer er nu gennemført, og kurserne evalueres igen løbende. Fakultetet har udviklet et nyt evalueringssystem, der muliggør, at den lokale uddannelsesledelse kan sammensætte og tilpasse uddannelsesnære spørgeskemaer ud fra en samlet mængde af 120 forskellige spørgsmål. De studerende gav udtryk for, at uddannelsesledelsen og underviserne altid var åbne over for de studerendes tilbagemeldinger, og at der løbende var sket små tilpasninger af det enkelte kursus som følge af den mundtlige dialog. Det er dog ikke alle kurser, der er blevet mundtligt evalueret, og den mundtlige dialog og opfølgningen på dialogen er derfor ikke foregået på systematisk vis. Panelet bemærker dog, at evalueringsprocedurerne er til stede, og at genetableringen af det centrale evalueringssystem kan medføre en systematisk evaluering af undervisningen. 23

28 Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen overordnet set sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke systematisk har evalueret den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der heller ikke systematisk er blevet fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Den teoretiske undervisning foregår på Campus Aarhus, og den eksperimentelle undervisning foregår hovedsagelig på lokaliteterne i Foulum. Universitetet skriver, at de studerende har adgang til grupperum og arbejdspladser samt til en række laboratorier, rækkende fra basale øvelseslaboratorier til den grundlæggende undervisning til meget specialiserede forskningslaboratorier, der primært anvendes ved kandidatuddannelsens mere avancerede kurser. Alle basale laboratorier er bestykket med det nødvendige state of the art apparatur, og anvendelsen af forskningslaboratorier sikrer, at den nødvendige apparaturpark er tilgængelig for de mere avancerede kursusforløb og for det afsluttende speciale, hvor den studerende typisk arbejder i de laboratorier, der er tilknyttet den forskningsgruppe, den studerende er tilknyttet. (Dokumentationsrapport, s. 24) Besøget på uddannelsen indeholdt en rundvisning på faciliteterne i Foulum. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at udstyret er tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til antallet af studerende, som benytter udstyret. Studieophold i udlandet Da uddannelsen giver stor valgfrihed på 3. semester for alle linjer, kan valgfriheden benyttes til udlandsophold. Panelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er sikret en faglig progression fra første til sidste semester. Godkendelsesproceduren for den enkelte studerendes studieforløb er endnu ikke implementeret på uddannelsen. De studerende bliver vejledt i mulige valgfag og studieforløb på halvårlige fællesmøder, men den personlige vejledning og den formelle godkendelse af individuelle studieforløb udføres endnu ikke i praksis. Der har ikke systematisk været evaluering af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og der er heller ikke systematisk blevet fulgt op på evalueringerne. Der er sammenhæng mellem adgangsgrundlag og uddannelsens niveau, uddannelsens indhold understøtter kompetenceprofilen, frafaldet er lavt og universitetet sikrer den pædagogiske afvikling af undervisningen, de fysiske forhold og studerendes mulighed for udlandsophold Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 13: Spørgeskema kursusevaluering, Faculty of Science and Technology Bilag 14: Studiemiljø 2011 undersøgelse af studiemiljøet ved Faculty of Science and Technology 24

29 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet). Der foregår endvidere en systematisk indsamling af data om uddannelserne. (Se Bilag 1) Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4). ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger (jf. kriterium 4), da fakultetets procedurer til sikring af progressionen ikke anvendes fuldt ud, da den enkelte studerendes kandidatprogram ikke sammensættes under faglig vejledning før studiestart. Vejledningen er, sammen med studielederens godkendelse af den enkelte studerendes program, kvalitetssikringssystemets garant for, at programmet understøtter uddannelsens kompetenceprofil, jævnfør kriterium 4. Akkrediteringspanelet vurderer også, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4), da institutionen ikke systematisk har evalueret den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der heller ikke systematisk er blevet fulgt op på evalueringerne. Kurserne og undervisningen er blevet evalueret mundtligt og løbende, men evalueringen og opfølgningen på evalueringerne er ikke foregået systematisk. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne herunder procedurer for og praksis med dimittenddialog (jf. kriterium 1), beskæftigelsesstatistikker (jf. kriterium 1), undervisningsevalueringer (jf. kriterium 4 og ovenfor), da uddannelsesledelsen besidder begrænset viden om dimittendernes beskæftigelsessituation, og der ikke er etableret en dialog med dimittenderne til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer derfor samlet set, at uddannelsen samlet set ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem. 25

30 Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad har mulighed for løbende og systematisk at tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen, da der ikke sker en indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Nogle af underviserne har evalueret undervisningen og fulgt op på eventuelle problemer. De studerende oplever, at underviserne lytter til deres tilbagemeldinger og handler på baggrund af dem. Ledelsen sikrer dog ikke, at denne evaluering foregår løbende og systematisk. Panelet vurderer derfor, at uddannelsen som helhed og derunder den pædagogiske afvikling af undervisningen ikke systematisk er blevet evalueret, og at der heller ikke systematisk er blevet fulgt op på evalueringerne. Panelet vurderer dog også, at evalueringsprocedurerne er til stede, og at genetableringen af det centrale evalueringssystem vil medføre en systematisk evaluering af undervisningen. Panelet vurderer derfor samlet set, at uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighed for løbende og systematisk at tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information, men at genetableringen af evalueringsprocedurerne fremover kan bidrage til at sikre dette. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Uddannelsen har ikke i tilstrækkelig grad udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem. Uddannelsesledelsen har ikke i tilstrækkelig grad haft mulighed for løbende og systematisk at tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information, men genetableringen af evalueringsprocedurerne kan fremover bidrage til at sikre dette. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

31 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Aarhus Universitets bestyrelse vedtog i slutningen af 2008 en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet. I 2011 gennemgik Aarhus Universitet en stor organisationsændring, hvor de daværende 9 fakulteter blev slået sammen til 4 hovedområder, og 70 institutter blev slået sammen til 26 institutter. Aarhus Universitet igangsatte i foråret 2012 arbejdet med at revidere kvalitetspolitikken på uddannelsesområdet og tilsvarende justere implementeringen af kvalitetssystemet som følge af organisationsændringen. (Dokumentationsrapport, s. 25) Kvalitetspolitikken har 6 delområder, der følger den studerendes vej gennem uddannelsen: 1. Rekruttering og optagelse 2. Struktur og forløb 3. Udvikling af undervisning 4. Studiemiljø 5. Udvikling af uddannelser 6. Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet For hvert af de seks delområde er der formuleret målsætninger, som kan være kvantitativt eller kvalitativt målbare. Der er desuden formuleret indikatorer, procedurer og en ansvarsfordeling. Dertil kommer internationalisering, som udgør et særligt indsatsområde, der indgår i form af målsætninger i kvalitetsarbejdet på tværs af delområderne. Alle delområder følger kontinuerligt fire faser i et kvalitetshjul: 1) Formulering af mål og ressourcer, 2) Udførelse, 3) Evaluering og 4) Analyse og opfølgning. Kvalitetssikringspolitikkens delområder dækker de 7 ESG er og har to delområder: Rekruttering og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet, der ligger ud over ESG erne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger og procedurer, herunder for delområder, der ligger ud over de europæiske standarder: Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet. Ansvarsfordeling Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der skal tage hånd om kvalitetssikringen af uddannelserne. Universitetsledelsen på Aarhus Universitet består af rektor, prorektor, universitetsdirektøren dekanerne fra de fire hovedområder: ARTS, Science and Technology, Health og Business and Social Sciences. Dekanerne har på skift det tværgående ansvar for uddannelse og der er nedsat to organer til støtte og rådgivning for dekanen: Uddannelsesudvalget og AU Forum for Uddannelse: - AU Forum for Uddannelse har til opgave er at drøfte, rådgive og støtte dekanen med det tværgående ansvar for uddannelse i strategiske spørgsmål af tværgående karakter. Forummet består foruden dekanen af hovedområdernes fire prodekaner for uddannelse, to medlemmer udpeget af hvert af hovedområdernes fire akademiske råd samt indtil syv medlemmer udpeget af universitetsledelsen. - Uddannelsesudvalget består af dekanen med det tværgående ansvar samt prodekanerne for uddannelser fra de fire hovedområder. Udvalgtes opgaver består i udarbejdelse af og opfølgning på fælles strategier og rammer for arbejdet med uddannelserne på Aarhus Universitet. 27

32 På Science and Technology er der derudover beskrevet en ansvarsfordeling i forhold til varetagelsen af de enkelte opgaver i kvalitetssikringssystemet. (Dokumentationsrapport, s. 32f) På Science and Technology er der desuden nedsat uddannelsesudvalg for hver uddannelse eller gruppe af beslægtede uddannelser. Uddannelsesudvalget består af den uddannelsesansvarlige VIP er, centrale VIP undervisere ved Uddannelsen/-serne og studerende ved uddannelsen/ serne. Der skal være paritet mellem studerende og VIP undervisere. Uddannelsesudvalgene skal rådgive den/de uddannelsesansvarlige i udviklingsmæssige og praktiske aspekter relateret til undervisning og uddannelse samt medvirke ved forberedelse af materiale til institutter, studienævn og aftagerpanel, inden for følgende områder: - udvikling af kursusudbud og uddannelsernes faglige profil pædagogisk og didaktisk udvikling af undervisning kvalitetssikring og kvalitetsmæssig udvikling af undervisning og uddannelse sikre at uddannelse og undervisning afvikles i overensstemmelse med universitets kvalitetspolitik De uddannelsesansvarlige har derudover særligt til opgave at: - at overvåge udviklingen og den praktiske afvikling af uddannelserne - sikre at kurserne i forhold til undervisning er forsvarligt bemandet, såvel kvantitativt som kvalitativt - sikre at der gennemføres individuelle, faglige vejledningssamtaler med alle studerende minimum en gang årligt, første gang når de studerende skal tilmelde sig valgfri kurser. - godkende den enkelte studerendes studieprogram - godkende specialekontrakter - sikre at undervisningsevalueringer afvikles i henhold til rammer fastsat af studienævnet. - Følge op på undervisningsevalueringer i samspil med institutleder og studieleder - sikre at studienævnets beslutninger kommunikeres til uddannelsens undervisere og studerende - medvirke ved dialogen med aftagerpanelet 28