Familien er en velbevaret myte i dag såvel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familien er en velbevaret myte i dag såvel"

Transkript

1 82 FAMILIELIV GENNEM- SNIT OG MANG- FOLDIGHED Af Lone Palm Larsen Familiepolitik har primært handlet om at forbedre forholdene for de udsatte børnefamilier, hvor forældrene skulle bruge hovedparten af deres tid på at arbejde. Spørgsmålet er imidlertid også, hvordan forskellige arbejdende familier prioriterede deres begrænsede ressourcer af tid og penge. ARBEJDERHISTORIE NR Familien er en velbevaret myte i dag såvel som for 100 år siden. Kernefamilien er blevet betragtet som normen. Politisk, socialt, økonomisk og kulturelt er der blevet handlet ud fra, at denne enhed er standarden for organiseringen af privatlivet. Det har derfor altid været vanskeligt for den enlige forsørger til et barn (eventuelt flere børn) at få tiden og økonomien til at hænge sammen. Arbejderfamilien er ligeledes baseret på myter. Den mest omfattende er, at mange forskere af den ene eller anden grund postulerer, at arbejdere er ens. 1 Der er én familie-type, én kvindeidentitet og én identitet for mænd. Oftest skyldes det en politisk motivation om én stærk og klassebevidst arbejder-klasse, der skulle være drivkraften bag forandringen. 2 I 1990erne er dette syn efterhånden blevet nuanceret, hvor fokus nu mere er på forskelligheden blandt arbejdere. 3 Der er dog stadigvæk en tendens til at tænke i ét ideal. 4 For at undgå antagelsen om, at alle arbejdere er ens, vil jeg foreslå, at vi begynder at bruge andre begreber, der er knap så belastede. I stedet for at tale om arbejderklassen (i ental) så at give mulighed for, at der er flere måder at leve på blandt de mennesker, der skal kæmpe for tilværelsen. 5 På mange områder er myterne blevet videregivet uden en egentlig undersøgelse, men hvor forskere igen og igen bekræfter hinandens antagelser. F.eks. er historien om kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1960erne efter at have været hjemmegående husmødre indtil da blevet gentaget i det uendelige. 6 Det uanset at en stor del af kvinderne altid har haft arbejde. Det offentligt udtrykte ideal har imidlertid indtil midten af 1900-tallet været, at manden var familiens forsørger, og derfor blev kun hans erhverv og arbejde oplyst til offentligheden. 7 Skævheden mellem nogle kvinders virkelighed og den officielle myte kan synliggøres ved en sammenligning af forskellige kildetyper, hvor f.eks. erindringer og officielle registreringer af kvinders erhverv ofte er i total modstrid med hinanden.

2 FAMIULIELIV GENNEMSNIT OG MANGFOLDIGHED 83 Gennem erindringer kan man få indblik i, hvordan familiens behov og prioriteringer ofte har direkte indflydelse på kvindens valg af arbejde, hvornår hun arbejder hjemme, halvdags eller om natten, samt hvem der ikke havde erhvervsarbejde. Hvorimod der i de samtidige registreringer (ved folketællingerne) var andre ting i fokus end, hvordan familiens virkelighed så ud. Et andet eksempel på et udokumenteret udsagn, som sjældent er blevet modsagt, er fortællingen om nabokvinders pasning af arbejdende kvinders børn. 8 I de få eksempler på dette, jeg er stødt på gennem et efterhånden stort erindrings- og interviewmateriale, drejer det sig om ekstreme situationer som f.eks. ved fødsler eller dødsfald. I disse tilfælde blev de mindre børn ført ind til naboen for ikke at overvære hændelsen. Det var imidlertid mindst lige så almindeligt, at børnene ikke blev sendt væk. Antagelsen om pasning af børn uden løn passer imidlertid sammen med andre myter om, at alle arbejdere var solidariske, og at sammenholdet altid var stort mellem alle arbejdere. 9 Forskeres objektive beskrivelser har tit haft meget lidt at gøre med agenternes subjektive virkelighed, ofte fordi der er sket en generalisering fra nogle til alle. Hvem ser hvad? Vi plejer at sige, at det er samfundets/krigens/kampens vindere, der skriver historien. Industrialiseringen er således betegnelsen for borgerskabets syn på samfundsudviklingen i slutningen af 1800-tallet, selvom det ikke betød de store forandringer på de fleste arbejdspladser før lang tid efter. Ligesom globaliseringen i dag er den vestlige verdens nye kodeord, hvor det siges, at verdenen er blevet mindre. Det er godt nok ikke en del af virkeligheden for den afrikanske kvinde, der skal gå det meste af en dag bare for at få vand til familien. Det er imidlertid ikke hende, der skriver historien. Historien er altid afhængig af de øjne, der ser. Nogle gange er undtagelserne så at sige flere end dem, som reglen beskriver. Det sejrende borgerskabs familiesyn er blevet set som det typiske og ideelle, selvom der også i langt de fleste borgerlige familier objektivt set var tale om hushold med tjenestefolk og/eller andre familiemedlemmer. De talte bare ikke rigtigt med i det subjektive familieregnskab. Indtil midten af 1900-tallet bestod borgerskabets familie således ikke kun af forældre og børn. Også eksemplet med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1960erne, fortæller en vindende parts historie, hvor de bedrestillede kvinder, der ikke var økonomisk tvunget til at have et job, begyndte at arbejde for at få del i de mange nye forbrugsgoder og/eller for at udvikle sig selv. I familier, der måtte kæmpe for tilværelsen, havde både manden og kvinden i mange tilfælde længe været tvunget til at have udearbejde. Hvis hun ikke arbejdede ude, skulle hun forsøge at være en flittig husmor, så hun kunne spare på udgifterne til mad, tøj og børnepasning. Det romantiske syn, hvor de hjemmegående husmødres tilværelse er blevet beskrevet som en lang kaffetår med nabokvinderne, holder ikke med de barskere realiteter. 10 Jeg vil i denne artikel beskæftige mig med nogle tentative forklaringer på forskellige familieformer, som jeg har stødt på i interview og erindringer. Med udgangspunkt i de prioriteringer og værdier, som den enkelte familie har, vil jeg forsøge at belyse deres valg, der på trods af temmelig ens betingelser er ret så forskellige. Det er på ingen måde en fyldestgørende beskrivelse af familielivet hverken i tid, rum eller socialt miljø, dertil har jeg ikke forsket nok i emnet. Der mangler således stadigvæk en del arbejde med dokumentation af kvalitativ og kvantitativ art fra både min og andres side. Familiepolitik har primært drejet sig om, hvordan familier med børn klarer at være på arbejdsmarkedet. Sekundært har det været om, hvordan flest mulig børn overlever, og således også hvordan familiemedlemmernes sundhed er blevet øget. Det er selvfølgelig kun nogle ganske bestemte vinkler på familielivet. Der er desuden en lang række

3 84 ARBEJDERHISTORIE NR Gennem hele det 20. århundrede har færre kvinder fået en uddannelse end mænd. En af de uddannelser, kvinder har fået, er inden for husholdning. Færdigheder, der ikke udelukkende kunne bruges på arbejdet men også i hjemmet. Husassistenternes Fagskole. ( Foto. Hauerslev. ABA) forhold, der også kræver undersøgelser. F.eks. hvordan prioriterer familien deres fritid, hvem ses familien med, hvordan omgås familiemedlemmerne, hvilke traditioner har familien etc. Det vil dog ikke bliver behandlet i denne artikel. Artiklen er primært baseret på de interview, jeg har indsamlet i forbindelse med et forskningsprojekt om Nordvest-kvarteret i Københavns udkant. 11 Indgangsvinklen var tre kommunalt opførte ejendomme beliggende på Tomsgårdsvej. Ejendommene blev opført af Københavns Kommune for at afhjælpe bolignøden for mindre bemidlede familier. Undersøgelsen bestod dels af interview og erindringer, dels af arkivmateriale. Interviewene omhandler foruden boligforholdene mange andre emner, heriblandt familieforhold. I stedet for at se på, hvordan de gennemsnitlige arbejderfamilier fremtræder i statistikkerne, har jeg valgt at trække enkelte familier frem i lyset for at gå i dybden med deres prioriteringer. 12 Det er først og fremmest, fordi jeg ønsker, at læseren også skal fokusere på undtagelserne og ikke kun betragte flertallet som det eneste, der er interessant. Interviewene bliver således brugt som illustrationer af forskellige praktik, som jeg senere vil søge at forklare. Af pladshensyn gengives livshistorierne kun i uddrag. Objektivisme og subjektivisme Teoretisk tager jeg udgangspunkt i den franske sociolog Pierre Bourdieus habitus- og praktikbegreb. 13 Fordelen ved hans begreber er, at de søger at komme bort fra fastlåste diskussioner om struktur og individ, om det

4 FAMIULIELIV GENNEMSNIT OG MANGFOLDIGHED 85 objektive og det subjektive eller tilsvarende diskussioner om, hvordan samfundet forandres. 14 Bourdieu gør op med de teorier, der har objektivismen som filosofisk synsvinkel, og med disses eksponenter f.eks. Claude Lévi-Strauss og Karl Marx. Dels fordi de er for langt væk fra virkeligheden med deres objektive strukturer og regler, dels fordi individerne ikke bliver til andet end bærere af strukturer. For Bourdieu er agenterne ikke passive subjekter. 15 Bourdieu afviser på samme tid objektivismen og subjektivismen. Han afviser, at den distance til subjekterne som objektivismen påstår at give observatørerne, kan befri forskeren fra at skulle reflektere over, om han/ hun har mere ret i sin version af verdenen, end de studerede har i deres opfattelser. 16 Til gengæld vil Bourdieu heller ikke over i den anden lejr, subjektivismen, hvor agenterne bevidst vælger og handler uden begrænsninger. 17 Han gør opmærksom på, at den nærhed mellem forsker og de studerede, som subjektivismen postulerer, ikke er virkelig. Det er ikke nok, at forskeren bare tager subjektets forestillinger om verdenen for gode varer og sætter sig ind i subjektets tankegang. 18 For at klare balancen mellem målet om en utrolig nærhed (så observatøren ville gøre det samme som aktøren) eller en teoretisk distance (så den observerede bliver ligegyldig for obsevatøren), så objektiverer Pierre Bourdieu relationen mellem den observerende og den observerede, den overordnede forskel mellem teori (at skue) og praktik (at udøve). 19 Ifølge Bourdieu forstår man ikke helheden, hvis man kun ser subjekternes subjektive overfladiske opfattelse; til gengæld forklarer forskeren kun sin egen modeltænkning, hvis denne udelukkende benytter sig af teoretiske objektive forklaringer, som ikke reelt er at finde i agentens verden. 20 Dertil bliver forskernes regler ikke udført konsekvent nok af agenterne, hvis man ser statistisk på fænomenet. Eksempelvis var flertallet af arbejdere ikke klassebevidste i den udstrækning eller i den form, struktur-marxisterne havde fremanalyseret. Reglen frembragte derfor hele tiden det problem om, hvordan og hvornår de borgerliggjorte arbejdere blev bevidst om deres rigtige klassetilhørsforhold. Teorien viste dermed mere om modeltænkerne end om de studerede, som ikke passede ind i modellen. Pierre Bourdieu betragter i stedet handlingerne som regelmæssige, der kan ses statistisk, men der er stadigvæk mange undtagelser. Agenten har nemlig alt efter mulighederne forskellige strategier, som kan føre til forskellig praktik. 21 Bourdieu vil genintroducere det, som bliver skåret væk ved den altid gældende objektive forklaring, og se på de andre og uregelmæssige praktikker, som netop gør, at det ikke kan ses som en regel eller lovmæssighed. Pierre Bourdieu søger at skabe en syntese mellem det subjektive individ og de objektive betingelser/strukturer, som individet begrænses af. Han vil ikke gøre strukturen til noget selvstændigt, tingsligt og uafhængigt af mennesker, 22 og samtidigt vil han ikke regne mennesket i stand til at kunne vælge og handle frit. 23 Praktikbegrebet er et forsøg på at sammensmelte den objektive og totalt ubevidste adfærd med den subjektive, rationelle og bevidste handling. 24 Bourdieu vil således reintroducere den socialiserede agent med strategier, hvis opførsel er styret af en praktisk sans, som ikke altid bliver bemærket af agenten selv. 25 Ofte agerer agenten på en bestemt måde uden at være sig selv det bevidst refleksionen over handlingen sker mange gange først bagefter. For Bourdieu er der yderligere én vigtig grund til ikke at opretholde oppositionen mellem forskernes og agenternes klassificeringer. Da det ikke er en virkelig modsætning, enten at lade agenterne klassificere sig selv subjektivt, eller at klassificere agenter objektivt udelukkende ud fra forskerens teori; idet alle mennesker både opdeles af andre og opdeler andre i forhold til deres egen position. 26 Enlig mor til to i 1940erne Det almindelige i 1940erne var at forblive gift, hvis et par først havde indgået ægteskab. Det var ganske vist blevet økonomisk lettere

5 86 ARBEJDERHISTORIE NR for en enlig forsørger at klare sig alene i løbet af 1900-tallet, men antallet af skilsmisser var stadigvæk lavt (om end stigende). Fra at der var 383 skilsmisser i 1900, var der i 1920 tre gange så mange. I 1940 var antallet af skilsmisser igen næsten blevet tredobbelt. Selvom der var flere der blev skilt, var det ikke særligt mange i forhold til, hvor mange der blev og forblev gift. Det var således kun undtagelsesvist, at man blev skilt i 1940erne. 27 Før 1920erne havde det været nødvendigt med to forsørgere, som stod for indtjeningen og/eller reproduktionen af hjemmet. Mange ægtefolk var derfor gift af praktiske og økonomiske årsager, og blandt andet derfor var skilsmisser sjældne. En gennemgang af Nationalmuseets erindringsmateriale kan belyse de mange fornuftsægteskaber (og de få skilsmisser), der kendetegnede familieforholdene omkring De fleste, som har undersøgt første halvdel af 1900-tallet, har da også betonet det normale i at være gift, og i det store hele er befolkningen blevet behandlet under ét, når familiespørgsmålet er blevet taget op. 29 De fraskilte, som f.eks. Magda Petersen, var en af undtagelserne fra denne antagelse. Magda Petersen blev gift i juli 1936, og fik en søn i september samme år. Hun turde ikke tage hjem til forældrene og fortælle, hun var blevet gravid, hvis hun ikke samtidig kunne fortælle, hun skulle giftes. I januar 1938 fik ægteparret en datter. Ægteskabet varede ikke længere end til Jeg sagde til min mand, at jeg hellere ville være alene. Det var, fordi han var arbejdsløs i de fem år, vi var gift. Eller næsten altid. Han kom hurtigt ud af en arbejdsplads, fordi han troede, han skulle dirigere det hele, når han blev ansat. Det var noget, jeg var bange for. Jeg har ikke selv fået hjælp, men mens vi var gift, fik vi altså socialhjælp, som det hed. Det var jeg jo meget ked af. Jeg arbejdede ikke på det tidspunkt. Jeg ville dog gerne arbejde, men så sagde min mand, at det ikke kunne betale sig, for så betaler kommunen ikke huslejen. De to ægtefæller prioriterede helt forskelligt, og skammen ved at modtage hjælp fra det offentlige var for stor. Magda Petersen valgte derfor i stedet for at være enlig mor en mere usikker tilværelse set med tidens øjne. Hun måtte arbejde hårdt for at klare sig økonomisk. Hun har haft aften- og natarbejde, foruden at hun har måtte arbejde i weekenderne. Jeg har aldrig været syg. Ellers havde det nok været svært at holde et arbejde. Jeg havde ikke børnene i børnehave eller noget. Jeg havde jo den fordel, at jeg arbejdede tidligt om morgenen, fordi jeg var rengøringsdame. Jeg arbejdede, indtil klokken var Så kom jeg hjem og passede børnene. Det er gået godt, men jeg kan godt undre mig over nu, at der aldrig er sket noget. Da de begyndte at gå i skole, så gik jeg på arbejde igen og vaskede storvask rundt omkring. Mens de var mindre, smurte jeg et fad mad om aftenen, som de kunne spise om morgenen. Hun vendte sofabordet op i sofaen for at skåne den blanke bordplade, når hun var på arbejde. Så kunne børnene ikke lave så meget ballade, når de var alene hjemme. Magda Petersen fik først arbejde om dagen, da børnene var i konfirmationsalderen. På samme tidspunkt flyttede familien fra den etværelses lejlighed med alkove til en toværelses lejlighed. Magda Petersen falder således uden for en række myter omkring familieliv. Hun var en af de få kvinder, der valgte at være enlig mor. Hun ville hellere klare sig selv end at have en forsørger, der fik hjælp fra det offentlige. Selvom der var pasningsmuligheder lige ved siden af ejendommen, som hun og børnene boede i, så var hendes børn alene, når hun var på arbejde. Børnene passede hinanden. Magda Petersen indpassede sit arbejde efter, hvornår børnene mindst havde brug for hende om natten og senere når de var på skolen. Der var ikke tid for Magda Petersen til at gå på nabobesøg, men hun ønskede det heller ikke. Hun ville hellere passe sig selv og sit.

6 FAMIULIELIV GENNEMSNIT OG MANGFOLDIGHED 87 Kernefamilien i 1940erne Manden blev automatisk anset for at være familiens forsørger af såvel myndighederne, de politiske partier som flertallet af befolkningen. 30 Først med ligestillingsdebatten i erne og 1970erne blev der for alvor stillet spørgsmålstegn ved denne antagelse. Så længe flertallet anså drengen som den potentielle familieforsørger, var det ham, der skulle have en uddannelse, så han kunne få de bedste betingelser for at kunne ernære en familie. Det var derfor ikke normen, at piger fik en uddannelse. De gik ikke i skole så lang tid som drengene, der oftere fik en boglig uddannelse. Det var også sjældent, at piger fik en faglig uddannelse. Denne ulighed i uddannelsesmuligheder har holdt sig gennem hele 1900-tallet, selvom andelen af piger har været stadigt stigende inden for de fleste uddannelser. 31 I mange familier var det imidlertid kvinden, der var forsørgeren, også selvom hun havde en ægtefælle. Med en uddannelse i ryggen havde kvinden mulighed for at få et bedre job til en højere løn, men ofte også et mindre fleksibelt job, hvor hun ikke kunne indrette sit arbejde efter børnenes skoledag. Det blev efterhånden erkendt i offentligheden, at arbejdende forældre havde brug for at få børnene passet, mens de selv skulle på arbejde. Det skulle ikke længere være et privat problem for den enkelte familie at få passet børnene, men et kommunalt eller offentligt anliggende. Der var i 1936 således i alt 136 børnehaver i Danmark. 32 I det mere fremsynede nybyggeri blev der i forbindelse med boligkomplekser opført børnehaver og lignende. Der var således også i det kommunale byggeri på Tomsgårdsvej afsat plads til en børnehave i en af karréerne. I løbet af erne blev der desuden opført en bygning ved siden af de kommunale ejendomme, kaldet Børnegården i Utterslev. Der var vuggestue, børnehave og fritidshjem. Thomas Nielsen fotograferet omkring I mange arbejderfamilier havde både manden og kvinden et fuldtidsjob. Det havde Thomas Nielsens kone, Edith, også. Hun var ligeledes aktiv i arbejderbevægelsen. (Foto: Kim Foto. ABA). I 1938 blev Edith og Thomas Nielsen gift. Senere på året fik de deres første søn. De fik endnu en søn i Familien blev forøget yderligere med en søn i 1944, men han døde

7 88 ARBEJDERHISTORIE NR af en virussygdom, som opstod i forbindelse med de tyske flygtninge i slutningen af 2. verdenskrig. Langt senere i 1954 fik brødrene en lillebror. Først havde familien boet i det indre København i 3. baggård. Omkring jul 1940 var de flyttet til en toværelsers lejlighed i det kommunale byggeri på Tomsgårdsvej. Det var en stuelejlighed, den var lidt billigere end de øvrige lejligheder i opgangen. De boede der til kort efter 2. verdenskrig, hvorefter familien flyttede til en 10 m 2 større toværelsers lejlighed også i Nordvest-kvarteret i en kommunalt ejet ejendom. De flyttede derfra i december 1954 til Gladsaxevej til en dyr lejlighed i KAB. Der var 2 værelser og 2 kamre. Edith Nielsen var udlært i en viktualieforretning. Det tog ca. 3-4 år at blive udlært.alle i hendes familie havde noget at gøre med kød og slagtning. Hun var i viktualieafdeling i Hovedstadens Brugsforening på Frederiksborgvej. Forretningen lå over for Bispebjerg Skole. Hun blev senere førstedame. Edith Nielsen var efter krigen i forretning på Blåmunkevej igen i viktualieafdelingen. Thomas Nielsen var udlært i 1936/37 som former på Amager Jernstøberi. Hans far var former samme sted. Thomas Nielsen har været ansat på næsten alle jernstøberier i Københavnsområdet. Han var klubbestyrelsesmedlem mange steder, men han var ikke tillidsmand. Hans ældste søn, Sven Nielsen, forklarer, at faderen ofte var meget hidsig under forhandlingerne om bedre løn- og arbejdsforhold, og derfor blev han ofte fyret, når forhandlingerne var overstået. Klubbestyrelsesmedlemmerne var ikke beskyttet på samme måde som tillidsmanden. Thomas Nielsen var derfor ofte arbejdsløs. Da han var formand for formerne arbejdede han på B&W, der var han i 3 år fra 1948 til Det var det sted, han arbejdede i længst tid som former, efter at han havde endt sin læretid. Thomas Nielsen blev LO-sekretær i 1955 og formand for LO i Børnene begyndte i børnehaven på Tomsgårdsvej, da familien flyttede til kvarteret. Begge forældre arbejdede, der var derfor behov for at få børnene passet. Senere da drengene blev ældre, skulle de efter skole passes i fritidshjemmet Børnegården i Utterslev. Stedet lå et par gader fra, hvor familien boede. De to drenge var glade for at være der. De blev ved med at gå dér, indtil de var ca år. Sven Nielsen begyndte at gå i skole i Han kom til at gå på Bispebjerg Skole, og senere gjorde hans lillebror det også. Børnene blev ved med at gå på Bispebjerg Skole, selvom familien flyttede væk fra kvarteret. Børnene måtte ikke skifte skole, selvom Frederikssundvejens Skole lå lige ved siden af, hvor de boede. Moderen sagde, det var fordi Bispebjerg Skole havde sådan nogle gode lærere. Senere viste det sig, at det var, fordi Edith Nielsen var kommet i skolenævnet på Bispebjerg Skole. Hvis børnene gik ud af Bispebjerg Skole, kunne hun ikke komme ind i nævnet på Frederikssundvejens Skole før end 3-4 år senere. Nævnets medlemmer blev politisk udpeget dengang. Børnene måtte altså gå hele vejen fra Frederikssundsvej til Bispebjerg Skole på Frederiksborgvej. Familien var ikke meget sammen med de andre beboere, da de boede i Nordvestkvarteret. Aftenerne var fyldt med politisk og fagpolitisk arbejde. Både Edith og Thomas Nielsen kom fra familier, der var involverede i fagforeningsarbejde. Det var ikke normen i 1940erne, at kvinden havde et fag og et godt job ej heller at hun var politisk aktiv. I familien Nielsen arbejdede begge forældre ude, hvilket betød, at sønnerne skulle passes i børnehave og fritidshjem. De havde valgt et aktivt og udadvendt liv i deres fritid. Børnene blev ligeledes opdraget til et aktivt liv først i DUI og senere i DSU. De blev som voksne også politisk og fagpolitisk aktive. Den børnerige familie i 1940erne Selvom flere og flere af en families almindelige behov kunne købes færdige, så var det for de fleste familier stadigvæk det hjemmelavede, der prægede husholdningen. Ganske

8 FAMIULIELIV GENNEMSNIT OG MANGFOLDIGHED 89 vist var der ikke så mange, der selv producerede alt det, der skulle bruges i familien, men ændringen fra familien som produktionsenhed til forbrugsenhed var langt fra sket. 33 Den overvejende del af det indkøbte skulle forarbejdes, inden det kunne bruges. For den dygtige og interesserede husmor var der mange opgaver i form af madlavning, opbevaring af fødevarer (alt fra nedkøling til syltning), kuleller koksopvarmning, tøjvask i gruekedel og på vaskebræt, rengøring, reparation af tøj osv. Arbejdet blev sjældent direkte medregnet som en del af familiens indtjening, selvom det husmoderen sparede i høj grad var et væsentligt aktiv, som kunne strække familiens økonomi. Ifølge Folketællingen fra 1940 solgte mellem % af de gifte arbejderkvinder deres arbejdskraft, men tallet skal ses som en minimumsangivelse. 34 For det første medregnes kun de gifte kvinder, der havde arbejde på selve optællingsdagen. Tages alle de arbejderkvinder med, som i løbet af året havde haft arbejde, var andelen i 1939 oppe på 46 % ifølge de registreringer, der blev foretaget ved husholdningsundersøgelser og af skattevæsenet. For det andet er der kvinder, der af den ene eller anden grund ikke har oplyst til myndighederne, at de havde erhvervsarbejde. Halvdelen af arbejderkvinderne skulle således være hjemmegående husmødre. Det kan derimod konstateres uanset hvad statestikken siger at familierne prioriterede forskelligt også med hensyn til, om kvinden skulle have fuldtidsarbejde som husmor, eller om hun skulle sælge sin arbejdskraft til en arbejdsgiver. Rollen som husmor er ofte blevet beskrevet som den energiske, hyggeskabende og dygtige mor og kone, der først og fremmest havde som mål at være sparsommelig. 35 Der var imidlertid også andre måder at være husmor på. Kvinden kunne have andre prioriteringer og en anden idé om, hvad det ville sige at være husmor. Bent Sørensen var ud af en stor søskendeflok, hvor den ældste var født i 1926 og den yngste i Hans forældre havde lært hinanden at kende, da de var meget unge. De blev gift i 1927, kort efter at faderen var blevet myndig og kunne gifte sig. Forældrene fik i alt seks børn sammen. Der var jo mange munde, der skulle mættes, fortæller Bent Sørensen. Familien boede i 1940erne i Nordvest-kvarteret i en 2 1 /2 værelsers lejlighed. Faderen var arbejdsmand, han hjalp til med at lægge terrazzogulve. Faderen tjente ikke så meget som ufaglært. De dage under krigen, hvor der ikke kunne arbejdes pga. af frost, tog han snearbejde. Han fik snetegn, men ellers havde han ikke ekstra arbejde. Faderen blev kørt ned i 1946, og familien fik så 38 kroner om ugen i sygepenge. Senere blev det skåret ned til 30 kroner. Derefter havde faderen fast arbejde, indtil han døde. Han døde af stenlunger i 1968, da han var 62 år. Han havde godt nok haft en slags maske på en gummisvamp der blev dyppet i lidt vand, men det var jo ikke nok. Han blev også erklæret for 15 % invalid. Han skulle så have 70 kroner om måneden, fordi han var syg. Det var ikke nok penge, så han måtte fortsætte med at arbejde. Moderen arbejdede ikke. Hun forsøgte engang imellem uden nogen stor succes. Hun blev hurtigt træt af det. Det var der ikke noget at sige til, forklarer sønnen, hun havde jo mange børn. Hun har bl.a. været med i et skolekøkken, hvor hun smurte mad. Hun har også vasket trapper, og det hjalp sønnen hende ofte med, for så fik han lov til at pjække for skolen om lørdagen. I Bent Sørensens gamle karakterbog var der et år, hvor han 46 lørdage ikke havde været i skole, fordi han hjalp med trappevasken. Det var, inden han kom i mellemskolen. Han nåede ikke at blive færdig med mellemskolen, inden hans far blev kørt ned i Så var der ikke længere råd til at læse. Han måtte i lære og tjene lidt penge til husholdningen. Børnene arbejdede før og efter skoletiden. Det meste af lønnen blev afleveret hjemme. Familien kunne ikke eksistere, som den gjorde uden f.eks. de 8 kroner, som Bent Sørensen tjente som bydreng. Det gjorde, at det hele kunne løbe rundt. Moderen havde på et tidspunkt hjemmear-

9 90 ARBEJDERHISTORIE NR bejde, hvor hun lavede manchetknapper og kraveknapper på en maskine. Ellers var hun husmoder, og der var nok at gøre med seks børn. Bent Sørensen fortæller: Min mor var ikke så god til at lave mad. Hun havde den tilbøjelighed til at sige: Når nu du er ude i køkkenet, kan du så ikke lige sætte kartofler over med det samme. Det var tre pund kartofler og lidt rodet sammen på en pande. Til sovs noget mel, der blev hældt på panden, om der var klumper i, det betød ikke så meget. Det smagte aldrig af noget. Vi spiste frikadeller og hestehakkebøffer det var det billigste de var heller ikke ret store. Mælk så vi kun, når vi fik det på skolen. Det var der heller ikke penge til. Min mor var til gengæld meget god til at smøre smørrebrød og købe ind til det. Vi fik som regel 8-10 stykker mad, og det var sjældent, at der var to der var ens. Under krigen havde Bent Sørensens mor og far været til bankospil. Der havde de vundet en svineblære fyldt med fedt. Det var jo pragtfuldt, for så smeltede mor det med nogle løg og nogle æbler i en gryde. Så havde vi dejligt fedt, der smagte af noget. Ind imellem bagte moderen nogle horn, hvor hun kom noget syltetøj ind i. Det hændte også, at hun bagte et franskbrød. Så lavede hun æblemarmelade, når børnene havde været ude og hente nedfaldsfrugt. Alt sammen eksempler på noget moderen kunne fabrikere for at holde husholdningsudgifterne nede og samtidigt give familien lidt luksus i hverdagen. Foruden den daglige madlavning var der mange andre gøremål for en husmor. Moderen tog et sykursus på aftenskolen, hvor hun bl.a. lærte at sy vindjakker af gamle vinterfrakker. Bent Sørensens klasselærer sørgede for, at moderen fik noget gammelt tøj, som hun kunne sy om. Så det har været slemt for familien. Vi har altid fået, hvad vi kunne spise i familien, men vi har været fattige. Bent Sørensen anede f.eks. ikke, hvad et par underbukser var. Det var noget, man ikke brugte hos dem. De havde heller ikke dynebetræk på dynerne. Det var en fedtet, stor og tung olmerdugsdyne, som man lå med. Strømperne var stoppet ikke én gang, men 25 gange. Lørdagsvask var noget, børnene selv skulle sørge for. Jeg havde nok ikke været så grundig til at vaske mig. Jeg fik at vide, at jeg havde kraverust på halsen. Der var ingen, der kiggede efter, at det blev gjort ordentligt. Der var jo nok at gøre med så mange børn, og måske var interessen heller ikke så stor. Selvom Bent Sørensens mor oftest gik hjemme for at varetage opgaven som husmor, forsøgte hun ikke at lade sig binde for meget af de uskrevne regler for, hvad rollen indebar. Hun følte sig ikke kaldet til opgaven som husmor, og fik overtalt resten af familiens medlemmer til at hjælpe med at varetage de huslige opgaver fra madlavning til rengøring. Eksempelvis sørgede faderen for udryddelsen af væggelus. Således blev hendes sønner og mand involveret mere i de huslige pligter, end andre mænd blev. Familielivet blev på mange måder anderledes i forhold til normen. Fire hovedprioriteringer Der er efterhånden fremkommet en del forskning, som tager udgangspunkt i én ganske bestemt måde at leve på for arbejdere. Det er i og for sig ligegyldigt, om man beskæftiger sig med flertallet, størsteparten eller kun med en enkelt person, hvis det bliver til en generalisering, som undlader at beskæftige sig med andre måder at prioritere på. Resultatet bliver ofte kun til en beskrivelse af denne ene levevis, og ikke et forsøg på at forklare de forskelle, forskeren må have observeret. Mit formål med at beskæftige mig med arbejderes levevis i mit speciale var imidlertid at beskrive og forklare de forskellige livsstile. Jeg har derfor opstillet fire teoretiske begreber, som er modsætninger til hinanden på forskellige punkter. Jeg har taget udgangspunkt i den viden, jeg har opnået ved at gennemlæse adskillige erindringer, hvor

10 FAMIULIELIV GENNEMSNIT OG MANGFOLDIGHED 91 erindringsskriveren har identificeret sig som arbejder. Jeg har forsøgt at begrebsliggøre de prioriteringer, der ligger bag fortællernes praktik. Det vil sige, hvad der overordnet set kendetegner deres levevis og livsstil. For ikke at forveksle det teoretiske habitusbegreb med de konkrete udlæsninger, har jeg valgt at kalde de sidste for hovedprioriteringer. 36 De fire forskellige hovedprioriteringer kaldes for: de nøjsomme, de stolte, de frihedssøgende og de ordentlige. De nøjsomme vurderes til, at den økonomiske kapital udtrykkes ved at spare og spare op; den kulturelle kapital ved at passe deres arbejde; den politiske ved at finde sig i forholdene og den sociale kapital ved at passe sig selv. De nøjsommes symbolske kapital ytrer sig ved at være pålidelige og at tilpasse sig. Til familiens ve og vel planlægger de for fremtiden, de nøjsomme er indadvendte. De frihedssøgende set til at deres økonomiske kapital udtrykkes ved at nyde livet, når der er penge; den kulturelle kapital ved at gå, hvis forholdene er utilfredsstillende; den politiske ved at vise deres utilfredshed og den sociale kapital ved at være sammen med andre ganske uforpligtende. De frihedssøgendes symbolske kapital ytres ved at være uafhængig. De har en kort tidshorisont, fordi de ved at for megen planlægning fratager dem deres uafhængighed. En frihed som det enkelte individ selv i øvrigt afgør, om de finder tilstrækkeligt i den enkelte situation. Det er en indre prioritering. De stolte vurderes til at deres økonomiske kapital udtrykkes ved at tage sig råd og hvis nødvendigt på kredit; den kulturelle kapital ved at kunne noget arbejdsmæssigt; den politiske ved at søge retfærdighed og den sociale kapital ved at komme sammen med andre og væk fra hverdagens trummerum. De stoltes symbolske kapital ytres ved at være selvstændige og storslåede. De ønsker både i nuet og i fremtiden via deres udadvendte levevis at skabe bedre vilkår og selvværd for familien og andre i samme situation. De ordentlige vurderes objektivt set til, at deres økonomiske kapital udtrykkes ved at spendere, når andre ser det, og ellers spare på midlerne; den kulturelle kapital ved at kunne skabe sig et rimeligt udkomme, om nødvendigt med flere jobs; den politiske ved at besvare de kendte og trygge relationer, som de har investeret i, og den sociale kapital ved at vise sig frem. De ordentliges symbolske kapital ytres ved, at de er sømmelige. De prioriterer nutiden, fordi deres udadvendte liv kræver en umiddelbar fremvisning af deres værdighed, som ikke kan vente til engang ude i fremtiden. Mange familie-historiske undersøgelser beskæftiger sig kun med idealet for, hvordan en familie skal være og ikke med virkelighedens variationer. Ofte undersøges det over hovedet ikke, hvem der eksponerer et sådant glansbillede, og om alle køber det som deres mål i livet. For mig at se giver det blot endnu et forbehold til denne form for forskning. Fremfor at marginalisere Magda Petersen, fordi hun valgte at være enlig mor og derfor ikke var blandt majoriteten af gifte kvinder, mener jeg, at det er mere givende at gå ind på hendes præmisser og søge at forklare hendes prioriteringer og praktik. I forhold til de fire begreber kan hun bedst forstås ud fra begrebet om de nøjsomme. Hun ville hellere arbejde end være passiv modtager af hjælp fra det offentlige. Det betød, at hun som kvinde måtte arbejde meget, da kvinders løn også i erne var væsentlig mindre end mændenes. Mindretal som ægteparret Thomas og Edith Nielsen, hvor de begge var faglærte og havde job, bliver ikke regnet med i udsagnene om, at kvinderne var hjemmegående husmødre, og det først var i 1960erne, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. En del kvinder særligt blandt den såkaldte arbejderklasse har nemlig altid haft erhvervsarbejde foruden deres job som husmor. For at forklare familien Nielsens prioriteringer omkring arbejde og fritid giver begrebet om de stolte mest mening. De overtog ikke borgerskabets familieideal, hvor kvinden og mandens sfærer var skarpt adskilt og meget forskellige. I øvrigt kan borgerliggørelsestesen kun anskues som

11 92 ARBEJDERHISTORIE NR Børnepasning er et af de væsentligste temaer inden for familiepolitik. Det er blevet løst på mange forskellige måder. I nogle familier har børnene passet sig selv og hinanden, mens forældrene var på arbejde. Mens andre børn er blevet passet i en institution. I andre familier har den hjemmegående husmoder passet dem.(foto Ulf Nilsen.1986.ABA).

12 FAMIULIELIV GENNEMSNIT OG MANGFOLDIGHED 93 en forfærdelig dårlig forklaring. Den giver udtryk for en håbløs forældet udviklingstankegang, der ikke giver almindelige mennesker mulighed for at agere udover at efterabe borgerskabet. Det hele ville således være forudbestemt. Der er muligvis et overtal af kvinder, der var hjemmegående husmødre, hvilket synes at være lidt svært at konstatere, da de officielle kilder dengang hellere ville registrere kvinderne som husmødre end som lønmodtagere. Selvom der er flest husmødre, så er det ikke ensbetydende med, at disse kvinder har samme holdning til gerningen som husmor. Bent Sørensens mor prioriterede således, at det bedst kan forstås ud fra begrebet om de frihedssøgende. Hun havde helt sikkert ikke et ideal om at være den perfekte husmor. Blot fordi husmødrene har samme betingelser, betyder det ikke, at de prioriterer ens. Disse eksempler på forskellig livsførelse kan selvfølgelig ikke siges at være repræsentative for familielivet blandt københavnske arbejdere i 1940erne. Til gengæld mener jeg, at med de fire begreber, har jeg mulighed for at forklare nogle væsentlige forskelle blandt arbejdere. Forskelle der ikke bliver forklaret med det almindelige klassebegreb i forhold til disse familiers prioriteringer omkring familieliv, men sandelig også omkring familiens økonomi og andre vigtige spørgsmål. Kvinderne ud på arbejdsmarkedet? For nu endnu en gang at vende tilbage til påstanden om, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i 1960erne, så vil jeg hævde, at de fleste arbejderkvinder aldrig kun har været husmødre, ligesom f.eks. borgerskabets kvinder har. I de mindre bemidlede familier har husmoderen altid haft et lønarbejde, hvis der manglede penge. Set i et livsperspektiv så har næsten alle disse kvinder haft et arbejde på et eller andet tidspunkt i kortere eller længere tid. Livsvilkårene var væsentlig anderledes for de familier, der skulle kæmpe for tilværelsen. Blandt andet skulle børnene ofte passe sig selv, mens moderen var på arbejde. Der var også mindre tid til de huslige gøremål, når moderen også havde et lønarbejde, hvilket influerede på alt fra rengøring til madlavning. Med det in mente var alle tiltag som f.eks. børnehaver, skolebespisning, brusebade på skolerne m.v. familiepolitiske foranstaltninger møntet på de udsatte familier. Det blev iværksat af kommunerne eller af staten. Fleksibel for familiens skyld i 1950erne Hvis en kvinde var gift med en arbejder, så betød det ofte, at hun havde et lønarbejde. Det kunne være for at få økonomien på fode igen, eller fordi manden var arbejdsløs, eller noget helt tredje. Hendes arbejde skulle passes ind i forhold til familiens behov særligt børnenes alder afgjorde, om det blev et deltidsarbejde, og om det blev i dagtimerne. Under alle omstændigheder hoppede mange af disse kvinder ind og ud af arbejdsmarkedet, og måtte derfor tage det job, de kunne få. Edith og Jens Madsen blev gift i De første 9 år boede familien på Vesterbro, hvor de havde en lejlighed med 3 værelser og et kammer. De havde en logerende boende i lejligheden. I 1952 flyttede familien til toværelsers lejlighed i Nordvest-kvarteret. I 1962 flyttede familien så til en bedre ejendom også i Nordvest, hvor lejlighederne havde bad og centralvarme. Huslejen var næsten fire gange så høj. Den ældste søn blev født i 1946 og den yngste i Edith Madsen arbejdede som skotøjsarbejderske på Hagemann Sko, inden hun blev gift. Hun var hjælpepige. Siden hun var år, har hun været medlem af en fagforening. Da jeg var ved at blive 18 år, blev jeg tilbudt at komme ind i nådleriet for at lære at perforere og skærfe. Det ville jeg ikke. Jeg kunne ikke lide nådleriets værkfører. Han var så slesk. Da jeg var ved at blive 18 år, så blev jeg fyret, fordi jeg ville blive for dyr. Så var jeg et stykke tid på

13 94 ARBEJDERHISTORIE NR Hertz, indtil jeg fyldte 18 år, så blev jeg fyret der. Så gik jeg ledig et stykke tid, jeg fik 6 kroner om ugen i understøttelse, og kun i et begrænset stykke tid. Så søgte jeg at komme på Philips. Jeg sad og målte apparaterne. I starten var jeg reparatør. Når der var defekte dele inde i, så skulle jeg skifte dem ud. Jeg var på mange pladser. De fandt ud af, de hurtigt kunne lære mig op. Edith Madsen fortæller videre: Da jeg skulle have mit første barn, det var i 1944, så holdt jeg så op. Vores dreng levede kun i to dage. Da jeg kom hjem fra hospitalet, så ringede ham jeg havde arbejdet under i Philips. Han mente, jeg skulle arbejde, fordi jeg nu havde mistet mit barn, så jeg kunne få noget andet at tænke på. Så blev jeg der indtil 1946, hvor jeg fik min ældste søn. Det var det sted jeg var længst. Edith Madsen ville ikke have børn før, end krigen var overstået. Hun ville heller ikke have en hel redefuld børn, derfor fik de kun et barn mere. Han blev født i Da børnene blev større, arbejdede Edith Madsen igen. Hun havde et arbejde på en skotøjsfabrik over på Rentemestervej. Det var i nærheden af, hvor de boede. Hun var senere også i en kantine på en teknisk skole. Jeg betingede mig, at hvis jeg skulle arbejde, så skulle børnene kunne få fat på mig, hvis de blev syge eller noget andet. Så jeg kunne komme hjem til dem. Så fik vi så et kvart abonnement. Familien flyttede til en meget dyrere lejlighed. Jens Madsen arbejdede som skomager. Han har altid arbejdet på akkord, forklarer Edith Madsen, og han har altid haft en høj løn. Vi kunne sådan lige klare det. Jeg arbejdede lidt bl.a. med fletsko, som jeg lavede hjemme. Min mand fik eksem af klisteret, der blev brugt til skoene, så var han sygemeldt et stykke tid. Så måtte han lave mad, og jeg måtte på fuld kraft sy fletsko. Børnene var jo efterhånden også blevet så store, at jeg også kunne arbejde, hvis det skulle knibe med den nye dyre husleje. Så hver gang der var et eller andet, så tog jeg nogle måneders arbejde. Familien Madsen overvejede hele tiden, om de økonomiske fordele ved at arbejde ekstra blev opvejet med ulemperne. For Edith Madsen var det hele tiden børnenes tarv, der kom i første række. Det betød, at hun skulle være meget fleksibel på arbejdsmarkedet og kunne arbejde med lidt af hvert. Udgifterne måtte aldrig blive større, end familien kunne klare, at hun gik hjemme og passede børnene. Da børnene var store nok til at passe sig selv, arbejdede hun, når familien skulle bruge lidt ekstra penge, så de kunne nyde tilværelsen. I forhold til de fire begreber forklares familiens praktik bedst ud fra ideen om de stolte. Der var en stor gruppe kvinder, der ligesom Edith Madsen ikke havde et fast tilhørsforhold til arbejdsmarkedet, men som på den anden side heller ikke kunne siges at være hjemmegående husmødre. Præcis hvor mange der arbejdede sådan, har jeg ikke tal på, men det var helt sikkert de færreste, der ligesom Edith Madsen var medlem af en fagforening. Husmoderens årti 1950erne? Erhvervsfrekvensen blandt kvinder mellem år var i 1940 på 35 % og i %. Hvis man udelukkende ser på de kvinder, der potentielt kunne have mindre børn nemlig kvinder mellem 25 og 44 år, så arbejdede 38 % af dem i I 1960 var der 37 % med et lønarbejde i den aldersgruppe. 37 Det er således muligvis i denne fase af livet, at flest kvinder gik hjemme. Men der er mange mulige fejlkilder: Alt fra forskellige optællingsmetoder til urigtige oplysning, hvor det ikke er blevet oplyst, at kvinden havde arbejde, fordi der så skulle betales skat af indtægten. Selvom alle ved at disse tal bør betragtes som minimumsangivelser, tages de alligevel for pålydende. 38 At kvinder gift med arbejdere imidlertid sjældent tilhørte kategorien af hjemmegående husmødre ej heller i husmoderens årtier illustrerer dette interview. Hans Christian Rasmussen blev i februar 1948 gift, hans kommende kone var højgravid. Hun havde allerede en 2-årig datter født uden for ægteskab. De nygifte fik en måned senere en

14 FAMIULIELIV GENNEMSNIT OG MANGFOLDIGHED 95 søn sammen. I 1950 flyttede familien ind i konens barndomshjem en toværelsers lejlighed i Nordvest-kvarteret. Svigermor foreslår, at vi skal overtage hendes lejlighed. Det lød jo godt. For vi havde jo børn, der skulle i børnehave i den kommunale børnehave ved Ringertoften. Jeg skulle på arbejde her i Nordvest-kvarteret, og min kone skulle på arbejde hos Laurits Knudsen. Så var det lettere, hvis vi skulle bo her fremfor i Voldparken i den lejlighed, vi havde fået tilbudt, og så var det også en billigere husleje. Hans Christian Rasmussen fortæller, at hans kone har arbejdet med så meget forskelligt, at han knapt kan huske det. Hun har været på chokoladefabrik, på isfabrik på Tagensvej og på Hellerup Is, hvor hun arbejdede med papir og karton. Hun har også været på Laurits Knudsen i nogle år. I mange år var hun på Tuborg. Børnene gik i børnehave, mens forældrene arbejdede. I 1958 blev familien yderligere forøget med en søn. Min kone arbejdede på Tuborg, og Tuborg havde et område ude i Gentofte, de kaldte det Tuborg Haveby. Der havde hun købt en have. Hun havde givet penge for at overtage den efter en formand, der boede derude. Der boede vi ude i 4 år om sommeren. Det var fra slutningen af marts til september. Vi flyttede tidligt derud, fordi vi havde gasvarme. Så skulle vi ud i haven og arbejde. I stedet for at cykle herfra og derud, så kunne det betale sig at bo der, cykle til Nordvest for at arbejde og så hjem for at se om der var post. Derefter skulle jeg over og hente den mindste søn i fritidshjemmet. Vi var meget glade for at bo derude. Selvom familien Rasmussen boede billigt, prioriterede de at bruge penge på andre ting, som nødvendiggjorde to indtægter. Det betød blandt andet, at Hans Christian Rasmussen måtte deltage mere i opgaverne omkring børnene, end de fleste fædre gjorde i 1950erne. Begrebsmæssigt forstås familiens praktik ikke udelukkende med ét af ovennævnte begreber (se ovenfor). Hans Christian Rasmussens praktik forklares ved begrebet om de nøjsomme, hvorimod hans kone gerne ville have et mere uforpligtende liv, og derfor på visse punkter bedre kan forklares med begrebet om de frihedssøgende. Selvom begreberne er konstrueret ud fra virkeligheden, så er de ikke skabt for at tælle, hvem der er hvad. Det er tværtimod meningen, at forskellighederne ikke skal negligeres. Mange gange har en klassificering det mål at gøre alle ens. Forskellene skal forklares Kan forskeren nøjes med at forklare flertallets levevis eller måske bare den største gruppe af mange? Eller er mindretallets måder at leve på også interessante at undersøge? Jeg tror på vigtigheden af at se på sammenhængene og ikke isolere fænomener, hvis vi foruden at beskrive også ønsker at forklare. For al for megen forskning kan man spørge sig selv om den er relevant. Der er således behov for nye begreber om familieliv, og nye forklaringer der ikke ser historien som en entydig udvikling, men som giver plads til de forskelle, virkeligheden nu engang har at byde på. Det kan med andre ord ikke nytte noget kun at se på gifte kvinder, når emnet er familieliv. De enlige forsøgeres liv skal også klarlægges. Der skal fokuseres mere på, hvem en generalisering glæder for. Hvem er kvinderne der indtræder på arbejdsmarkedet i 1960erne? Hvordan kan det være, at nogle kvinder valgte en kombination af erhvervsarbejde og husarbejde, og andre arbejdede som faglærte? Hvordan så de hjemmegående husmødre på husarbejdet, og hvordan prioriterede de det? I et materiale indsamlet med et helt andet formål end at illustrere familiens vilkår og valg gives så mange undtagelser på mest gentagne regler om, hvordan familien med børn har klaret at arbejde samtidigt med at børnene skulle opfostres. Min idé med at fremstille nogle nye begreber at spejle arbejdere i har først og fremmest været, fordi jeg og mange andre forskere er

15 96 ARBEJDERHISTORIE NR løbet ind i store problemer, når klassebegrebet skulle bruges til at forklare forskellig levevis blandt arbejdere. Jeg har ønsket at belyse forskellige livsmåder fremfor at hæfte mig ved en majoritets måde at leve på og generalisere den op til at sådan lever arbejdere. Jeg vil altså også forsøge at se på uregelmæssighederne. Noter 1. Dette er undersøgt i forbindelse med mit cand. phil. speciale, hvor også andre af denne artikels pointer er uddybet. Specialet kan lånes på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA). Lone Palm Larsen: Én klasse én kultur én identitet??? Har arbejderklassen en fælles praktik og selvforståelse? Københavns Universitet, Bernild, Ole & Henrik Jensen: Den feudale produktionsmådes historie i Danmark ca til ca København 1978, s. 17. Heri siges det direkte i en diskussion mod kapitallogikerne: Historien har intet subjekt, men en drivkraft: klassekampen. 3. Franzén, Mats: Egensinne och skötsamhet i svensk arbetarkultur. Kommentarer till Den skötsamme arbetaren av Ronny Ambjörnsson. Arkiv för studier i arbetarrörelsens historia. Nr , 1991; Horgby, Björn: Egensinne och skötsamhet. Arbetarkulturen i Norrköping Stockholm, Andersen, Svend Aage: Arbejderkultur i velfærdssamfundet. SFAH s Skriftserie nr. 39, København 1997, s. 52 & 61. Her taler forf. blandt andet om én husmoderidentitet. 5. Palm Larsen, Lone: Én arbejderklasse, én kultur og én identitet?? Arbejderhistorie. Tidsskrift for historie, kultur og politik. Nr. 3, Artiklen er et sammendrag af ovennævnte speciale, og går i dybden med begreberne arbejderklasse, arbejderkultur og arbejderidentitet. 6. Borchorst, Anette & Birte Siim: Kvinder i velfærdsstaten mellem moderskab og lønarbejde gennem 100 år. Serien om kvindeforskning nr. 16. Aalborg 1984, s Det pointeres, at de gifte kvinders dobbeltarbejde først blev synligt efter 1950erne, fordi andelen af kvinder med erhvervsarbejde steg efter at have været lav i 1940erne. Det er selvfølgelig også rigtigt, når alle kvinder ses under et. Hvis fokus derimod alene er på arbejderkvinderne, så er det åbenlyst, at denne gruppe altid har haft dobbeltarbejde, fordi mange har haft erhvervsarbejde. 7. Borchorst & Siim 1984, s Forfatterne redegør for to forskellige opfattelser af forsørgerbegrebet, som blev brugt ved folketællingerne. 8. Andersen, Svend Aage: Dansk arbejderkultur. Grundtræk af dansk arbejderkultur og arbejderlitteratur i perioden fra 1870 til Bd. 1. Aarhus 1982, s Andersen 1997, s På trods af forfatteren flere steder i værket lægger op til en differentiering blandt arbejdernes identitet, forekommer der i bogen mange eksempler på at udjævne forskellene og kun omtale én måde at leve på. 10. Andersen 1997, s Larsen, Lone Palm: Fra vugge til grav. København NV. Historien om et boligområde. Arbejdermuseet Bogen uddyber forskellige aspekter ved at bo i kvarteret i tiden samt beboernes generelle livsvilkår. 12. Ud af de i alt 27 interview er følgende interview direkte anvendt i artiklen: Interview nr. 9, kaldet Bent Sørensen. Interview nr. 11, kaldet Hans Christian Rasmussen. Interview nr. 21, Sven Nielsen. Interview nr. 23, kaldet Magda Petersen. Interview nr. 27, kaldet Edith og Jens Madsen. Navnene er fiktive bortset fra personer, der har afstået fra at være anonyme. Citaterne er omskrevet fra talesprog og er blevet væsentligt forkortet. 13. Bourdieu, Pierre: In Other Words. Essays Towards a Reflexive Sociology. Cambridge 1990, s. 22. Jeg har valgt at følge Pierre Bourdieus egen anvisning til oversættelse af begrebet pratique til i stedet som de fleste oversættere at bruge ordet praksis, så at bruge ordet praktik. 14. Lamaison, Pierre: From Rules to Strategies: An Interview with Pierre Bourdieu. Cultural Anthropology. Vol. 1, No. 1, s Bourdieu 1990, s. 125; Bourdieu, Pierre: Outline of a Theory of Practice. Cambridge 1977, s. 23; Bourdieu, Pierre: The Logic of Practice. Polity Press 1992, s Bourdieu 1990, s Bourdieu, Pierre: What Makes a Social Class? On the Theoretical and Practical Existence of Groups. Berkley Journal of Sociology. Vol. 22, 1987, s Bourdieu 1987, s. 1; Bourdieu 1992, s Bourdieu 1992, s Bourdieu 1977, s Bourdieu 1977, s. 9; Bourdieu 1992, s. 15, 29 & Bourdieu 1977, s Bourdieu 1992, s Bourdieu 1992, s Bourdieu 1990, s. 9 & Palm Larsen, En gennemgang og kritik af Pierre Bourdieus klassebegreb og feltbegreb er at finde i mit speciale. Jeg vil derfor ikke gennemgå hele Pierre Bourdieus begrebsverden, dels finder jeg kun dele af hans teori brugbar, dels vil det være for pladskrævende.

16 FAMIULIELIV GENNEMSNIT OG MANGFOLDIGHED Statistisk Årbog Danmarks Statistik, s Nationalmuseets Industri-, Håndværker- og Arbejderundersøgelser (NIHA) blev iværksat i starten af 1950erne af museumsinspektør David Yde-Andersen. Erindringerne belyser hovedsageligt tiden før 1. verdenskrig. Erindringspersonerne beskriver først og fremmest deres barndomsforhold og dermed også forældrenes ægteskab. Jeg har brugt materialet til mit speciale. Erindringerne er tilgængelige på Arbejderbevægelsens Biblioteket & Arkiv. 29. Geertsen, Kirsten: Arbejderkvinder i Danmark. Vilkår og kamp SFAHs Skriftserie nr. 13, København 1982, s Her beskrives de enlige mødres situation, hvoraf? side er afsat til de fraskilte kvinder. Der er selvfølgelig henvisninger andre steder i bogen til disse kvinder, men der er ikke en samlet fremstilling af, hvordan de får hverdagen til at fungere. 30. Petersen, Klaus: Socialdemokrati, familiepolitik, velfærdsstat i Danmark. Paper til konferencen: Ekteskap og velferdsstat. Voksenåsen, februar (Konferencerapport under udgivelse). 31. Statistisk Årbog Danmarks Statistik, s Borchorst & Siim 1984, s Andersen 1997, s. 63. Her giver forf. udtryk for den tese, at der i 1950erne skete et skift, hvor husmoderen blev til en forbruger. Han gengiver i øvrigt den modsatte holdning til forbrug på side 59, hvor han konstaterer, at næsten alle indkøbte goder kræver, at der bliver nedlagt et arbejde i dem, inden de kan konsumeres. Før det kan påstås, at familiers indkøb udelukkende er et spørgsmål om forbrug og ikke også om produktion, kræver det imidlertid en grundig undersøgelse af problemstillingen. Særligt er det relevant at diskutere, om familien i dag er en forbrugsenhed, når man tænker på alle de gør-det-selv opgaver, som mange stiller sig selv f.eks. opstilling af køkken, reparation af bil, afslibning af gulve og finere madlavning. Det vil sige familien kan anskaffe sig noget, de ellers ikke ville have råd til. Ganske som det også har været i tidligere tider for familier, der ikke havde ubegrænset midler. At der bliver købt mere er vel ikke ensbetydende med, at det indkøbte ikke bliver udsat for en forarbejdning. Desuden må det undersøges for, hvem det gælder. Er der f.eks. mennesker, som kun forbruger, og andre der stort set kun producerer? Med andre ord er der kulturforskelle på dette punkt? 34. Geertsen 1982, s Andersen 1997, s Habitus kalder Pierre Bourdieu det varige princip bag produktionen af praktik. Bourdieu 1977, s. 79; Bourdieu 1992, s. 56. I Pierre Bourdieus begrebsver den skal kapital forstås, som den værdi agenterne vægter højst inden for et felt, eksempelvis det økonomiske felt. 37. Koch-Nielsen, Inger: Familie, kvinder, velfærd. I Peter Ludvigsen & Lone Palm Larsen (red.): Folkets Århundrede. Arbejdermuseet/ABA, 1998, s Borchorst & Birte 1984, s Abstract Lone Palm Larsen: Family life, Arbejderhistorie 4/2000, s Workers, as understood as an economic and occupational category, experience very different conditions to others when it comes to family relations. First and foremost because both parents often go out to work. Thus the major question throughout most of the 20 th Century has been how children are looked after and how household chores are carried out, when parents spend the greater part of their time, when awake, at work. However, there has been a variety of different solutions to the problem. If the woman remains a housewife and doesn t have waged employment she can look after the children and simultaneously be able to economise with use of the family s limited resources. On the other hand if she works then she either involves the rest of the family in the housework or takes a relaxed attitude towards the domestic tasks. To throw light on the different life styles I have made use of four explanatory models or types which are as follows: a frugal practice, a proud practice, a freedom-seeking practice and a wellregulated practice. With these models/types I want to look closer at the exceptions to the rule, made by researchers, that all workers were as one in the priorities they made, that in the 1950`s the wives of workers did not have jobs, that housewives had the same self identity etc. Lone Palm Larsen cand. phil. i Europæisk Etnologi Donaugade 3, 2. tv., 2300 København S Tlf:

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Overordnet kløft Viden Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi med?

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

På bar med Blond Anett

På bar med Blond Anett Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 På bar med Blond Anett Møde med en prostitueret, der gerne tager imod kunder med handicap uden at tage ekstra for det Af Carsten Tolbøll Pludselig står hun i døren.

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Yoyo: Yoyoer var en populær legetøjsdille flere gange i løbet af 1900-tallet. 1. 2) Kugleramme: Hjælpemiddel til regning. 3) Børnelommetørklæde: Stoflommetørklæde fra 1950 erne i

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE

Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE Formålet med undervisningen er at give eleverne en fornemmelse for et eller flere af følgende temaer: kronologi, udviklingen mellem

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere