BORNHOLM HAVMØLLEPARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLM HAVMØLLEPARK"

Transkript

1 Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse baggrundsrapport Landskabelige forhold

2 PROJEKT VVM-redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr Dokument nr Udarbejdet af KBI Kontrolleret af BRE Godkendt af RHO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Sammenfatning Indledning Formål Projektbeskrivelse Anlæg på havet Anlæg på land Baggrund Metode Fase 1 kortlægning og analyse Fase 2 - vurdering Fase 3 strategi og anbefalinger Regelgrundlag/lovgivning National/regional interesse Lokal interesse Andet grundlag Worst case forudsætninger alternativet Eksisterende forhold Det sydøstvendte kystlandskab Afgrænsning Geologisk betingede landskabstræk Kulturbetingede landskabstræk Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Det sydlige Bornholm Afgrænsning Geologisk betingede landskabstræk Kulturbetingede landskabstræk Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Almindingen og det centrale Bornholm Afgrænsning Geologisk betingede landskabstræk Kulturbetingede landskabstræk Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Det nordvestlige Bornholm Afgrænsning Geologisk betingede landskabstræk Kulturbetingede landskabstræk Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen Samlet påvirkning... 27

4 INDHOLD Påvirkning fra etablering af havmøllepark Påvirkning fra udvidelse af stationsanlæg Påvirkning fra jordlægning af kabler Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen Påvirkning fra havmøllepark Generelle betragtninger Det sydøstvendte kystlandskab Det sydlige Bornholm Almindingen og det centrale Bornholm Det nordvestlige Bornholm Påvirkning fra stationsanlæg Udvidelse af Stationsanlæg Samlet påvirkning Havmøller Stationsanlæg Jordlagte kabler Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen Samlet påvirkning Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Havmøller Møllernes størrelse og antal Opstillingsmønster Vingerotation Stationsanlæg Landskabelig tilpasning Kabellægning Overvågning Eventuelle manglende oplysninger eller viden, der kan få betydning for vurderingerne Konklusion Havmøller Stationsanlæg Kabelanlæg Referencer Bilag 1: Vurdering af påvirkningsgrad... 46

5 1 SAMMENFATNING I 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden , der blandt andet betyder, at seks områder skal undersøges for opsætning af kystnære havmølleparker. Ét af disse områder er Bornholm, der behandles i denne baggrundsrapport. Formålet med rapporten er at vurdere, i hvilken grad en havmøllepark vil påvirke de landskabelige forhold, herunder landskabets karakter og særlige landskabelige oplevelsesværdier. Vurderingen omfatter både påvirkningen fra selve havmølleparken, påvirkningen fra udvidelse af det eksisterende stationsanlæg på land, samt påvirkningen fra de jordkabler, der skal lægges mellem havmølleparken og stationsanlægget. Vurderingen af påvirkningen fra havmøllerne omfatter landskabet inden for en radius på ca. 16 kilometer fra havmølleparken. Det er inden for dette område, at møllerne kan forventes at optræde så tydeligt i landskabet, at de kan påvirke landskabets karakter og særlige oplevelsesværdier. Vurderingen er lavet med afsæt i landskabskaraktermetoden, hvor landskabets bærende karaktertræk og særlige oplevelsesværdier er vurderet og sammenholdt med øvrige landskabsinteresser af national, regional eller lokal betydning. Vurderingen er desuden lavet ud fra to scenarier af den værst tænkelige påvirkning, en udbygget havmøllepark kan få på landskabet: 1) 16 stk. 3 MW møller med en totalhøjde på 137 meter over havet og 2) 5 stk. 10 MW møller med en totalhøjde på 220 meter over havet. Havmøllerne er i begge scenarier placeret så kystnært som muligt og så tæt på Rønne som muligt inden for undersøgelsesområdet, for at illustrere den størst forventelige påvirkning af kystlandskabet og det bynære landskab. Vurderingerne peger på, at især landskabet langs Bornholms sydlige kyst vil blive væsentligt eller moderat påvirket af en kystnær havmøllepark i driftsfasen. Værst vurderes påvirkningen at blive, hvis der opstilles et stort antal små møller frem for et færre antal store møller. Det skyldes, at det store antal møller vurderes at komme til at præge landskabet, og at de mange roterende møllevinger samtidig vurderes at skabe visuel uro i landsbilledet. Det står i kontrast til, at landskabet i dag flere steder opleves uden væsentlig forstyrrelse. Længere inde i landet aftager påvirkningen, der vurderes at blive mindre eller ubetydelig i driftsfasen. Selv om havmøllerne også herfra kan forventes at blive synlige, vurderes det, at møllernes synlighed kun i mindre eller ubetydelig grad vil præge den visuelle oplevelse af landskabet. Landskabets bærende karaktertræk vurderes ikke i sig selv at blive påvirket. Fra det højtliggende landskab på det centrale Bornholm omkring Almindingen vurderes møllernes påvirkning visse steder moderat. Det skyldes især, at havmøllerne vil indgå i de vide udsigter, der opleves fra området og dermed i nogen 1

6 grad vil påvirke et landskab af national interesse og med store rekreative værdier. Havmøllernes påvirkning af landskabet i anlægs- og afviklingsfasen vokser henholdsvis aftager fra niveauet i driftsfasen jo længere fremskredet arbejdet er. Det vurderes, at udvidelsen af station Rønne Syd i anlægs-og afviklingsfasen i nogen grad vil tilføre landskabet visuel og støjmæssig forstyrrelse som følge af anlægsarbejdet, mens påvirkningen i driftsfasen vil være af visuel karakter og vurderes lav. Da anlægget ligger i et landskab med national interesse, vurderes det samlet set at få en moderat påvirkning af landskabet. 2

7 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen seks områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW på de seks kystnære havmølleområder. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. Denne rapport omhandler og de påvirkninger, som anlæg, drift og afvikling af havmølleparken og tilhørende stationsanlæg på land vurderes at få på de landskabelige forhold. 2.1 Formål Formålet med rapporten er at vurdere, i hvilken grad landskabets karakter og særlige landskabelige værdier vil blive påvirket i havmølleparkens anlægsfase, driftsfase og afviklingsfase. Vurderingen omhandler såvel havmøller som tilhørende stations- og kabelanlæg på land og tager udgangspunkt i landskabets bærende karaktertræk og særlige oplevelsesmuligheder, og i hvilken grad disse forhold vurderes at blive påvirket. 3

8 3 PROJEKTBESKRIVELSE omfatter etablering af en havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg inklusiv anlæg for nettilslutning på land. Den samlede anlægsperiode forventes at strække sig over en periode på ca. 3½ år fra medio 2016 til ultimo 2019, og havmølleparken forventes i drift sat i 2020 med en forventet levetid på ca. 30 år. Vurderingen tager udgangspunkt i et undersøgelsesområde, der adskiller sig væsentligt fra undersøgelsesområdet i den øvrige VVM, se kapitel 4. Det skyldes, at den landskabelige påvirkning fra især offshore anlæg rækker væsentligt ud over det i projektet ellers afgrænsede undersøgelsesområde. Undersøgelsesområdet for vurdering af påvirkningen af de landskabelige forhold er derfor afgrænset som det område, hvor havmøller (offshore) og anlæg (onshore) potentielt kan have en visuel påvirkning af landskabet og derved påvirke landskabets karaktertræk og/eller særlige oplevelsesværdier, samt undersøgelsesområdet for kabeltracéet. Figur 1: Undersøgelsesområdet på land, der behandles i denne rapport. Afgrænsningen i forhold til havmøllerne er lavet med udgangspunkt i de anbefalinger, der fremgår af vejledningen: Store vindmøller i det åbne land en vurdering af de landskabelige konsekvenser (Skov- og Naturstyrelsen, 2007). Havmøllernes meget kystnær placering er baggrunden for, at denne vejledning bruges frem for Fremtidens havvindmølleplaceringer 2025 en vurdering af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller på havet (Energistyrelsen, 4

9 Fremtidens havvindmølleplaceringer en vurdering af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller på havet., 2007). Placeringen vurderes at betyde, at havmøllerne vil påvirke landskabet på tilsvarende måde som vindmøller placeret på land. I vejledningen anbefales at arbejde med en tredelt vurderingszone omkring et mølleområde. Vejledningen arbejder med møller på op til 150 meter i totalhøjde. I denne VVM vurderes møller på op til 220 meter i totalhøjde over vandfladen (10 MW). Vurderingszonerne fra vejledningen er derfor her skaleret op svarende til møller med totalhøjde på 220 meter: Nærzone 0-6 km Mellemzone 6-14,5 km Fjernzone > 14,5 km Det område, hvor havmøllerne er et dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Rotationen vil medvirke til at øge møllernes synlighed og påvirkning af landskabet. Det område, hvor havmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men afstanden til havmøllerne betyder, at der er en skalamæssig balance mellem møllerne og de øvrige landskabselementer. Møllernes roterende vinger kan på denne afstand fortsat skabe bevægelse i landskabsbilledet. Det område, hvor havmøllerne fortsat er synlige i landskabet men er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer. De påvirker ikke længere landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Både mindre og støre klynger af møller fremstår på denne afstand som samlede enheder. I områder med mange havmøller kan de påvirke udsigterne i området, men ikke selve landskabets bærende karaktertræk. Tabel 1: Beskrivelse af den påvirkning, havmøller ofte optræder med i landskabet inden for de tre vurderingszoner, der bruges i vurderingen af de landskabelige påvirkninger fra havmøllerne (Skov- og Naturstyrelsen, 2007). Undersøgelsesområdet omfatter hele nærzonen og mellemzonen, da den væsentligste påvirkning af landskabet kan ske i disse zoner. I fjernzonen vurderes havmøllerne at indgå i landskabet som et samlet element ud for kysten, som i størrelse og skala harmonerer med landskabets øvrige elementer og landskabstræk. Det samlede landskabsbillede vil variere i de landskabsområder, man ser møllerne i forhold til, men vil på denne afstand kun påvirke de overordnede udsigter i landskaberne og ikke selve landskabets bærende karaktertræk. 3.1 Anlæg på havet skal placeres inden for et ca. 45 km² stort undersøgelsesområde, der dækker et område ca km fra kysten syd for Rønne by. Vanddybderne i området varierer fra m. Havmølleparken kan etableres med en kapacitet på op til 50 MW og kan fylde op til 11 km 2 af undersøgelsesområdet. 5

10 Fakta om projektet på havet Kapacitet Max. 50 MW Møllestørrelser Møllestørrelsen kan variere fra 3 til 10 MW. Miljøvurderingerne udføres på den møllestørrelse, som er mest kritisk i forhold til den enkelte miljøparameter. Turbinekapacitet Rotordiameter Totalhøjde Navhøjde Maks. Antal 3 MW 112 m 137 m 81 m 16 stk. 10 MW 190 m 220 m 125 m 5 stk. Søkablerne fra havmølleparken til land kan føres ind til kysten i en eller to ca. 500 m brede korridorer, der går fra havmølleparken og ind til samme punkt på kysten sydøst for Rønne by. Vurderingen af den landskabelige påvirkning fra en ny havmøllepark tager udgangspunkt i de opstillingsmønstre, der fremgår af Figur 2. Undersøgelsesområdet består af to delområder, og havmøllerne skal placeres inden for ét af disse. Den opstilling, der vurderes på er den opstilling, der inden for det ene delområde vurderes at være worst case. Her er møllerne placeret nærmest Rønne og i et ikke regulært mønster. Figur 2: De to skitser viser de opstillinger af havmøller, der ligger til grund for landskabsvurderingerne. De røde prikker viser, hvor møllerne er placeret inden for det i projekt- og anlægsbeskrivelsen fastlagte grid. Til venstre er vist opstillingen for 3 MW møller og til højre opstillingen for 10 MW møller. Opstillingsmønsteret for begge scenarier er fastlagt i projekt- og anlægsbeskrivelsen for offshore anlæg, der fremgår af en særskilt rapport (Energinet.dk, 2015a). 3.2 Anlæg på land Ilandføring af søkabel vil kunne ske ved kysten sydøst for Rønne by, hvor landkablet løber fra kysten og nordpå til Station Rønne Syd med tilslutning i et nyt linjefelt. Det forudsætter en udvidelse på ca m2 af den eksisterende station med inddragelse af arealer syd og vest herfor. Omkring området skal afskærmes mod visuelt indblik med træer og buske. 6

11 Fakta om projektet på land Kabler Hovedforslag, kabelanlæg: ca. 2 km Stationsanlæg Station Rønne Syd (udvidelse). Detailinformationer om det tekniske projekt fremgår af den tekniske projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015b). 7

12 4 BAGGRUND I de følgende afsnit er redegjort for den baggrundsviden, som vurderingen af de landskabelige konsekvenser tager afsæt i, herunder den anvendte metode, miljømål og 0-alternativ. 4.1 Metode Vurdering af de landskabelige konsekvenser ved opsætning af kystnære havmøller samt tilhørende tekniske anlæg på land tager afsæt i landskabskaraktermetodens principper (Miljøministeriet, 2007), der overordnet kan skitseres med følgende tre faser: Figur 3: Landskabskaraktermetodens tre faser: 1) Kortlægning og analyse, 2) vurdering og 3) strategi og anbefalinger. Landskabskaraktermetoden er et analyseredskab til at kortlægge landskabets særlige karaktertræk og til at vurdere landskabets kvaliteter, herunder særlige oplevelsesmuligheder og sårbarhed. I denne VVM er landskabsanalysen brugt til at beskrive landskabets eksisterende forhold, som fremgår af kapitel 5. Da der ikke allerede foreligger en landskabskarakteranalyse for Bornholms Regionskommune, er der i forbindelse med denne VVM lavet en overordnet karakteranalyse af landskabet inden for undersøgelsesområdet. Analysen er lavet med fokus på at vurdere den landskabelige påvirkning fra såvel kystnære havmøller som stationsanlæg. Som det fremgår af beskrivelserne i kapitel 5 har den en overordnet karakter, der fokuserer på at beskrive de særlige karaktertræk og landskabsværdier, der kan blive påvirket af enten havmøller eller stationsanlæg. Der er således ikke tale om en fuld karakteranalyse af landskabet. I de følgende afsnit er kort beskrevet, hvordan metoden er anvendt i denne VVM Fase 1 kortlægning og analyse Den naturgeografiske og kulturgeografiske analyse er en skrivebordsanalyse, hvor især GIS og relevant faglitteratur anvendes som vidensgrundlag. På baggrund af analysen inddeles undersøgelsesområdet i groft skitserede karakterområder med afsæt i de overordnede landskabstræk. Inddelingen afspejler både landskabets naturgeografi og kulturgeografi, som kan aflæses i landskabet. 8

13 Den rumlige og visuelle analyse laves i felten og handler om at beskrive, hvordan landskabet fremstår rumligt og visuelt ud fra nogle metodespecifikke kriterier. I dette projekt fokuserer den rumlige og visuelle analyse på de karaktertræk, der er relevant for at vurdere den landskabelige påvirkning fra kystnære havmøller og stationsanlæg på land. Det gælder landskabets skala, rumlige afgrænsning, visuelle forbindelser på tværs af landskabet, særlige udsigts- eller orienteringspunkter og endelig kumulative forhold med andre tekniske anlæg. Resultatet af de to analyser samles i en beskrivelse af landskabet inden for de enkelte landskabsområder. Beskrivelsen fokuserer på landskabets mest karakteristiske landskabstræk i forhold til geologisk og kulturhistorisk betingede strukturer og har en overordnet karakter. Resultatet af fase 1 er de landskabsbeskrivelser, der fremgår af kapitel Fase 2 - vurdering Metodens fase 2 består i denne sammenhæng af en samlet vurdering af dels landskabets karakter, der knytter sig til de eksisterende forhold, og dels påvirkningen fra havmøller og de stationsanlæg på land, der knytter sig til projektet. Vurderingerne laves på baggrund af landskabsbeskrivelserne i kapitel 5, kortanalyser og feltbesigtigelser, og de forholder sig til landskabets bærende karaktertræk, særlige oplevelsesværdier og sårbarhed over for større tekniske anlæg med udgangspunkt i landskabskaraktermetodens principper (Miljøministeriet, 2007). Vurderingerne omfatter tre ændringer, som etablering af en havmøllepark vil medføre: Etablering af havmøller, nye stationsanlæg på land og kabelføring på land. Vurderingen behandler den forventelige påvirkning fra disse anlæg i henholdsvis anlægsfase, driftsfase og afviklingsfase. I vurderingen af påvirkningen fra havmøller er rapporten om vurdering af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller nær kystområder inddraget (Energistyrelsen, Kystnære Havvindmølleplaceringer - en vurdering af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller nær kystområder, 2012). Rapporten er udarbejdet i screeningsfasen for de kystnære havmøller. Vurderingen af, i hvilken grad de landskabelige forhold påvirkes, sker ved at sammenholde: Den grad af forstyrrelse, henholdsvis havmøller og stationsanlæg vurderes at påføre landskabet. Vurderingen tager udgangspunkt i landskabets bærende karaktertræk, særlige oplevelsesværdier og sårbarhed over for større tekniske anlæg. Det niveau af landskabelig interesse/vigtighed, som området repræsenterer. Her tages udgangspunkt i de miljømål, der er listet i afsnit 4.2 og beskriver dels nationale/regionale landskabsinteresser og dels lokale landskabsinteresser. 9

14 Sandsynligheden for at påvirkningen indtræffer. Hvor længe påvirkningen vil stå på. Påvirkningsgraden er herefter fastsat ved hjælp af den tabel, der fremgår af Bilag 1: Vurdering af påvirkningsgrad. Vurderingerne er beskrevet i kapitel Fase 3 strategi og anbefalinger I VVM-sammenhæng handler metodens fase 3 om at beskrive relevante afværgeforanstaltninger. Anbefalingerne knytter sig dels til de skitserede havmølleparker samt de udpegede undersøgelsesområder til placering af dels kabelstationer og koblingsstation. Anbefalingerne fremgår af kapitel Regelgrundlag/lovgivning I dette afsnit er kort redegjort for gældende planlægning og de relevante lovmæssige bindinger i forhold til vurdering af påvirkningen af de landskabelige forhold. Det er for de forskellige forhold beskrevet, om de udgør en national/regional interesse eller en lokal interesse, da det afspejler miljømålets vigtighed og dermed betydning for fastsættelse af den samlede påvirkningsgrad. De miljømål, der er medtaget, er relevante for landskabets karakter/udtryk samt den oplevelsesværdi, landskabet flere steder udgør. Det er oplevelsesværdier, der knytter sig til landskabets særlige geologi, kulturhistoriske elementer/strukturer eller særlige naturindhold. De omfattede landskaber fremgår af Figur 4 og Figur 5. 10

15 Figur 4: Oversigt over de landskaber, der er omfattet af miljømål med relation til kyst og geologi. 11

16 Figur 5: Oversigt over de landskaber omfattet af miljømål i forhold til kulturhistoriske elementer eller strukturer/sammenhænge National/regional interesse Kystnærhedszonen planloven kapitel 2 a om planlægning i kystområderne. Kystnærhedszonen, der er fastlagt i planloven, udtrykker en national interesse, i så vidt muligt at bevare de danske kyster som åbne kyststrækninger. Af planlovens formål fremgår, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturog landskabsressource, jf. 1. Planloven stiller derfor skærpede krav til planlægning inden for en 3 km bred kystnærhedszone, herunder krav om, at der kun må inddrages nye arealer til anlæg i landzonen, hvor der er en særlig planmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering, jf. 5 b. Det væsentligste formål med loven er at opnå en stærk beskyttelse af kystlandskaberne med de dertil knyttede naturmæssige værdier og oplevelsesmuligheder for befolkningen (Naturstyrelsen, Kystnærhedszone). Hele nærzonen og dele af mellemzonen i forhold til havmølleparken indgår i kystnærhedszonen. Strandbeskyttelse naturbeskyttelsesloven 8-15 Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at bevare de danske kystområder så uberørte som muligt og at sikre de store natur- og landskabsværdier, der er knyttet til kystzonen (Naturstyrelsen, Strandbeskyttelse og klitfredning). Strandbeskyttelseslinjen er en generel beskyttelseslinje, der omfatter alle kyster som udgangspunkt i en zone 300 meter fra kystlinjen. De kystnære dele af såvel nærzonen og mellemzonen til havmølleparken er omfattet af disse beskyttelseshensyn. 12

17 Nationale geologiske interesseområder Det danske landskab viser mange steder stadig spor efter geologiske processer, der rækker flere millioner år tilbage. Udpegningen betyder, at der skal lægges vægt på, at de særlige geologiske strukturer fortsat kan opleves i landskabet og ikke sløres eller forringes i deres betydning i forbindelse med ændringer i landskabet. Geologisk er Bornholm meget interessant, og der findes mange geologiske udpegninger inden for både nærzonen, mellemzonen og den nærmeste del af fjernzonen til havmølleområdet. Langs kysten mellem Rønne og Boderne findes syv områder: Galgelykken, Korsodde, Bavnodde-Horsemyre Odde, Arnager By, Arnager Bugt og Madsegrav, Sosebugt og Lilleåen samt Risebæk. Klintprofilerne langs kysten har betydning i forbindelse med den geologiske forståelse og formidling af landskabets dannelse i den mesozoiske æra for 251 til 65,5 millioner år siden (kridt, jura og triastiden). Området omkring Almindingen er særligt interessant, fordi landskabet her formidler landskabsdannelse i forbindelse med forkastninger i grundfjeld og i dag fremstår med en meget tydelig geologisk fortælling. Området er et meget besøgt turistmål. Området ligger i den fjerneste del af havmøllernes mellemzone og den nærmeste del af fjernzonen. Fredede områder Inden for undersøgelsesområdet findes flere fredninger, der er relevante for landskabsvurderingen: Fredningen Kastellet, Galløkken og Onsbæk Plantage ligger langs kysten umiddelbart sydøst for Rønne inden for havmøllernes nærzone. Fredningens formål er at bevare områdets naturkarakter men omfatter også kulturhistoriske levn af forskellig art. Det militære område Raghammer Skydeterræn og Odde er et fredet område ud til Østersøen mellem Boderne og Vester Sømarken og ligger i havmøllernes mellemzone. Det er et af Bornholms mest naturskønne steder og fredningen har til formål at bevare landskab og natur i området. Den sydlige del af Almindingen midt inde på Bornholm, omkring øens højeste områder, er fredet. Blandt andre Ekkodalen, der er et meget besøgt sted. I og omkring dalen er der markerede vandreruter og udsigtspunkter. Ét af disse udsigtspunkter er Loklippen, hvorfra der vid udsigt over Vallensgård Mose og landskabet mod syd. Området ligger i overgangen mellem havmølleparkens mellemzone og fjernzone. Nylars Kirke og omgivelser er fredet. Af Bornholms fire rundkirker er Nylars Kirke den bedst bevarede. Den ligger også landskabeligt smukt, og netop for at bevare indsigten til kirken, blev de åbne arealer op til kirken fredet i Kirken ligger inden for havmøllernes mellemzone. 13

18 4.2.2 Lokal interesse Særligt værdifulde landskaber I kommuneplan 2009 for Bornholm Kommune er der ikke en særskilt udpegning for landskabelige interesseområder. De landskabelige hensyn er søgt varetaget gennem udpegningen af særlige naturområder og geologiske interesseområder. Kirkeomgivelser Kirkernes næromgivelser er i medfør af naturbeskyttelseslovens 19 omfattet af en beskyttelseslinje i en radius af 300 meter fra kirken. Inden for denne linje må der ikke opføres bebyggelse over 8,5 meter. Kirkeomgivelserne er udpeget i kommuneplanen og er bestemt af indsigtsmulighederne til kirken. De strækker sig ofte ud over beskyttelseslinjen. Udpegningerne er udtryk for et lokalt ønske om at prioritere og sikre kirkeomgivelserne, så kirkerne fortsat vil opleves som tydelige kulturhistoriske elementer i landskabet uden væsentlig visuel forstyrrelse. Inden for havmøllernes mellemzone er omgivelserne omkring fem kirker beskyttet. 4.3 Andet grundlag Et væsentligt grundlag for at vurdere de landskabelige påvirkninger fra såvel kystnære havmøller som stationsanlæg på land er besigtigelser i hele undersøgelsesområdet på land. Som det fremgår af metodebeskrivelsen i afsnit 4.1, er besigtigelser i felten et væsentligt udgangspunkt for analyse- og vurderingsarbejde. Til støtte for vurderingerne er desuden anvendt de visualiseringer, der fremgår af den udarbejdede visualiseringsrapport (NIRAS, 2015). I teksten er henvist til visualiseringsrapporten frem for at indsætte visualiseringsbilleder. Det skyldes, at visualiseringerne kræver præsentation i en vis størrelse for at illustrere den forventelige påvirkning af så store havmølleparker, som tilfældet er her, gerne A3 eller A2. Det ligger ud over denne rapports format. 4.4 Worst case forudsætninger De landskabelige interesser tager afsæt i landskabets karakter og oplevelsesværdi. Landskabets sårbarhed over for havmøller og stationsanlæg er et udtryk for, hvordan anlæggene vurderes at ville påvirke landskabernes særlige karaktertræk og/eller vil forstyrre de særlige landskabsoplevelser, der skaber værdi i landskabet. Sårbarheden er afhængig af blandt andet det skalamæssige forhold mellem landskabselementer og nye anlæg, samt den visuelle påvirkning af landskabet, som disse anlæg kan medføre. Worst case: Flest mulige møller Størst mulige møller 14

19 Opstillet i et ikke regulært opstillingsmønster Opstillet i den del af undersøgelsesområdet, der ligger nærmest kysten og nærmest Rønne Vurderingen omfatter henholdsvis 3 MW møller med en totalhøjde på 137 meter over vandspejl og 10 MW møller med en totalhøjde på 220 meter over vandspejl. Vurderingen tager udgangspunkt i, at møllerne vil stå i det grid, der er skitseret i projektbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015b), og at områdets samlede kapacitet til 50 MW udnyttes alternativet For at kunne lave en vurdering er det nødvendigt med et sammenligningsgrundlag. I vurderingerne sammenlignes med 0-alternativet, der defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. Såfremt projektet ikke gennemføres vil der ikke påføres havmiljøet eller miljøet på land miljøpåvirkninger, som følge af projektet. Området på havet vil stå uberørt hen, og på land vil de eksisterende landsanlæg blive drevet videre med den nuværende miljøpåvirkning. 15

20 5 EKSISTERENDE FORHOLD I dette kapitel er landskabet inden for undersøgelsesområdet analyseret og beskrevet efter landskabskaraktermetodens principper, som beskrevet i kapitel 4 Der er fire overordnede landskabsområder, som det fremgår af Figur 6. Figur 6: Afgrænsning af de fire overordnede landskabsområder, der er defineret inden for undersøgelsesområdet i relation til denne VVM. Landskabet inden for de enkelte områder kan beskrives med følgende bærende karaktertræk: 1. Det sydøstvendte kystlandskab er karakteriseret af sommerhusområder omgivet af plantage i et overordnet fladt terræn. Det lukkede landskab afbrydes af større og mindre åbne hedearealer og afløses langs kysten af klitter og brede sandstrande med åbent udsyn over hav og strand. Inden for undersøgelsesområdet er en del af det åbne kystlandskab militært øvelsesterræn. 2. Det sydlige Bornholm er karakteriseret af et relativt åbent landbrugslandskab på et småbakket terræn, der mod syd, øst og vest overordnet set er orienteret mod kysten fra det mere højtliggende terræn centralt på øen. Mange spredte gårde og landsbyer ligger forholdsvis tæt i landskabet og giver sammen med bevoksningen i området en oplevelse af et lidt sammensat landskab, der rummer området mange fine udsigter fra højdepunkter over landskabet og havet mod syd og sydvest. 16

21 3. Almindingen og det centrale Bornholm er især karakteriseret af et nærmest sammenhængende skovdække og mange steder blottet grundfjeld, der giver landskabet en meget markant og for Danmark unik karakter. Langs kanten af skovområdet findes spredte gårde og huse, mens den indre del af området er fri for bebyggelse og større tekniske anlæg. 4. Det nordvestlige Bornholm er også i høj grad præget af grundfjeld, der her er præget af mange sprækkedale, der får terrænet til at fremstå meget kuperet. Ligesom på det sydlige Bornholm er landbrugslandskabet præget af mange gårde, der ligger spredt i landskabet. Bevoksningen har en spredt og sammensat karakter af hegn og krat, der ses i samspil med bevoksning i tilknytning til bebyggelsen. I de følgende afsnit er landskabskarakteren i de enkelte landskabsområder beskrevet mere uddybende, men fortsat med fokus på at vurdere den landskabelige påvirkning fra henholdsvis kystnære havmøller og tilhørende stationsanlæg på land. Beskrivelserne omfatter derfor kun de dele af landskabsområderne, der ligger inden for det i kapitel 4 definerede undersøgelsesområde. Landskabsbeskrivelserne omfatter følgende tre elementer, der tilsammen definerer landskabets karakter: Det enkle og åbne Det velafgrænsede Den markante geologi Det sammensatte DET RUMLIGE OG VISUELLE + KULTURBETINGEDE LANDSKABSTRÆK + GEOLOGISK BETINGEDE LANDSKABSTRÆK Figur 7: Illustration af hvordan landskabets karakter er defineret af samspillet mellem den underliggende geologi, den kulturbetingede anvendelse af landskabet samt de rumlige og visuelle forhold. Tilsammen har disse karaktertræk betydning for, hvordan landskabet karakteriseres og opleves. 17

22 5.1 Det sydøstvendte kystlandskab Militært øvelsesterræn Figur 8: Oversigt over det sydvestvendte kystlandskab Afgrænsning Landskabsområdet strækker sig langs kysten vest og nordøst for Dueodde på Bornholms sydøstkyst, men kun den vestligste del at kystlandskabet indgår i undersøgelsesområdet. Mod nord er landskabsområdet afgrænset af overgangen til landbrugslandskabet, der især præger det sydlige Bornholm Geologisk betingede landskabstræk Det bærende geologiske landskabstræk er klitterne langs kysten og den brede sandstrand, der markerer en let bugtet kystlinje. Bag klitterne er terrænet fladt og består af marint forland, der er dannet af sedimenttransport på langs af kysten Kulturbetingede landskabstræk Et bærende kulturbetinget landskabstræk er især de udstrakte sommerhusområder langs kysten, der omgives af plantage. Inden for undersøgelsesområdet fungerer en stor del af kystlandskabet som militært øvelsesterræn. Her er landskabet ubebygget og præget af et større åbent areal med græs- og lyngklædte klitter omgivet af plantage. Landskabet rummer ingen større tekniske anlæg Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Landskabet opleves lukket i plantage- og sommerhusområderne, med mindre intime åbne arealer, der står i kontrast til de store åbne vidder, der opleves i klitterne og på stranden langs kysten. Skalaen i området skifter på samme måde 18

23 fra lille til stor, når man bevæger sig fra skoven og dens lysninger til klitter og strand. Foto 1: Udsigten over havet og langs kysten er uforstyrret af tekniske anlæg, mens beplantningen begrænser udsigterne i sommerhusområdet. De lange kig over havet og langs kysten fra stranden og de yderste klitter er uforstyrrede af tekniske anlæg. På den åbne klithede i for det militære øvelsesterræn opleves de lange udsigter også længere inde i landet. 5.2 Det sydlige Bornholm Hasle Nyker Kirke Almindingen Nylars Kirke Boderne Figur 9: Oversigt over det sydlige Bornholm. 19

24 5.2.1 Afgrænsning Landskabsområdet omfatter den sydlige halvdel af Bornholm og er derfor afgrænset af kysten mod syd og vest samt af kystlandskabet omkring Dueodde mod sydøst. Mod nord er området afgrænset af Bornholms nordvestlige bakkelandskab og det store skovområde i Almindingen Geologisk betingede landskabstræk Det bærende geologiske landskabstræk består i et småbakket og let skrånende terræn, der mod syd, øst og vest er orienteret mod kysten, samt flere åer og vandløb, der bugter sig i slugter gennem landskabet på vej mod kysten. Den sydvendte kyst er præget af klinter, der er mere eller mindre dækket af bevoksning samt en smal sand- og stenstrand, mens den vestvendte kyst præges af klitter og sandstrande Kulturbetingede landskabstræk De kulturbetingede landskabstræk knytter sig især til den landbrugsmæssige udnyttelse af landskabet, som især afspejles i intensivt dyrkede marker og mange gårde, der ligger tilbagetrukket fra et net af smalle veje. De mange gårde i landskabet er et generelt karaktertræk på hele Bornholm. Bebyggelsen er derudover samlet i landsbyer og byer. Af de større byer ligger Rønne og Hasle ved kysten, mens Aakirkeby ligger inde i landet mod nordøst. Landskabet omkring Rønne og Hasle er præget af plantage, der fungerer som bynær, rekreativ skov nær kysten. I det øvrige landskabsområde er bevoksningen mere sparsom og består især af mindre bevoksninger/krat spredt i området. Flere kirker fremtræder i kanten af landsbyerne, hvor de kan opleves fra det omgivende landskab. Henholdsvis Nylars Kirke og Nyker Kirke er rundkirker, der udgør en særlig kulturhistorisk fortælling om Bornholm omkring det 12. århundrede, hvor kirkerne blev opført som forsvarsværker. De udgør som sådan vigtige og velbesøgte turistmål. Landskabet er rigt på gravhøje, der ligger strøet ud over hele området men fortættet langs kysten, ved åer og på højdepunkter. Enkelte gravhøje opleves markant på åbne marker, men ellers er højene delvist skjult af bevoksning. Landskabet rummer tekniske anlæg i form af to rækker af henholdsvis tre og fem vindmøller vest for Åkirkeby samt Bornholms lufthavn, der ligger umiddelbart øst for Rønne helt ud til kysten Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Landskabet opleves relativt åbent og fremstår med middelstor skala, der blandt andet afspejles i markernes størrelse. Området er rumligt afgrænset af den højtliggende skovrand ved Almindingen mod nord. Skoven danner ryg for området og forstærker oplevelsen af terrænets hældning mod kysterne mod syd, øst og vest. 20

25 De mange spredte gårde og de forholdsvis tætliggende landsbyer betyder, at der næsten ikke er en udsigt i området, uden man samtidig kan se en gård eller tre i nærheden. Det giver en oplevelse af et sammensat landskab på trods af lange kig. Foto 2: Det åbne landskab vest for Aakirkeby. Den rumlige afgrænsning i form af Almindingen mod nord ses som en mørk rand i horisonten. Landskabet omkring plantagerne øst for Rønne og langs kysten mellem Rønne og Hasle står i kontrast til dette og opleves enkelt og lukket. Langs den sydlige kyst mellem Rønne og Boderne er det især udsigten ud over havet og på langs af kystlinjen både oven for og neden for kystskrænterne, der er noget særligt. Den bratte overgang mellem land og hav, der dannes af stejle skrænter og klinter samt en smal strand giver en dramatisk oplevelse af kysten. Kystskrænterne er nogle steder dækket af krat og fremstår andre steder som rene klintprofiler. Udsigterne er generelt helt uforstyrrede af tekniske anlæg eller andet, der bryder de åbne vidder. Foto 3: Bornholms sydlige klintkyst set mod vest. Langs den vestvendte kyst mellem Rønne og Hasle peger vide udsigter fra strand og klitter mod vest over havet. Udsigten langs kysten mod syd afsluttes med silhuetten af bygninger og tekniske anlæg i Rønne Havn. De bagvedliggende plantager danner en rumlig afgrænsning mod øst. 21

26 Foto 4: Havudsigt set mod syd fra landskabet mellem Aakirkeby og skovområderne øst for Rønne. I landskabet mellem Aakirkeby og skovområderne øst for Rønne giver den overordnede hældning mod kysten særligt mange udsigter over landskabet mod syd og sydvest med havet i horisonten. Havets horisontlinje ses hovedsagelig fra de mere højtliggende områder mod nord og fra de helt sydlige områder tæt på kysten mod syd. Havudsigten bidrager til oplevelsen af landskabets åbenhed i dette område. De to rækker af henholdsvis tre og fem vindmøller står i den østlige del af dette landskab og er en del af udsigten mod syd og øst fra Aakirkeby. Foto 5: Indblik til Nylars Kirke, der ses til højre i billedet, fra sydøst. Indblikket til en del af landbyerne er præget af landsbykirker, men kirkerne indgår generelt ikke i udsigterne mod syd i sammenhæng med kysten. Nylars Rundkirke er således markant set fra øst fra hovedvejen mellem Aakirkeby og Rønne over åbne marker, der støder helt op til kirkegårdsmuren. Udsigten mod kysten mod syd og sydvest fra samme område går over åbne marker afløst af spredt beplantning enkeltvise gårde men uden visuel kontakt til vandet. Området ved Nylars er fredet og skal holdes åbent, for at bevare indblikket til kirken. 22

27 5.3 Almindingen og det centrale Bornholm Rytterknægten Almindingen Ekkodalen Loklippe Vallensgård Mose Figur 10: Oversigt over Almindingen og det centrale Bornholm Afgrænsning Området omfatter store skovområder i et kuperet terræn på det centrale Bornholm. Det afgrænses af det omgivende landbrugslandskab, hvor skov og plantage er langt mindre udbredt og terrænet mere jævnt. Ved landskabsområdets sydlige grænse, der ligger inden for undersøgelsesområdet, er overgangen mellem det kupperede terræn og det fladere omgivende land særlig tydelig Geologisk betingede landskabstræk De bærende geologiske landskabstræk på det centrale Bornholm er et højtliggende, meget kupperet terræn af grundfjeld, der flere steder viser sig som klippeafsatser i landskabet. I terrænnet ses desuden sprækkedale, der er særligt karakteristisk for geologien på Bornholm. Inden for undersøgelsesområdet ligger en del af en stor sprækkedal, der strækker sig fra Vallensgårds Mose syd for Almindingen til Bornholms nordkyst. Ekkodalen, udgør den sydlige del af denne 12 km lange sprækkedal. Ekkodalens 60 m brede dalbund, der afgrænses af op til 20 m høje klippevægge, er med til at understrege områdets markante geologi Kulturbetingede landskabstræk Det bærende kulturbetingede træk i landskabet er skovkomplekset Almindingen. Udstrækningen af Almindingen, som den fremstår i dag, er resultatet af skovplantning siden slutningen af 1800-tallet. Før den tid blev den centrale del af Bornholm udnyttet som fælles græsningsareal for øen. Skovområdet fremstår 23

28 næsten uden bebyggelse. Enkelte skovløberhuse ligger inde i skoven og en militærstation placeret centralt i skoven ved øens højdepunkt omfatter både bebyggelse, radaranlæg og sendemaster. På selve øens højdepunkt, Rytterknægten, er opført et udkigstårn. I skovens udkant ligger spredte gårde og huse. Foto 6: Udsigt mod sydvest fra tårnet på Rytterknægten Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Skovlandskabet opleves enkelt og generelt lukket, men har stedvist vide udsigter til omgivende landskab fra udsigtspunkter i det højtliggende terræn. Fra tårnet på Rytterknægten er der en storslået udsigt hele øen rundt. Havet er synligt i horisonten i klart vejr. Udsigten mod vest er præget af radaranlæg og antennemaster fra den nærliggende militærstation, der rager op over skoven og som ellers er skjult, når man færdes i skoven. I landbrugslandskabet mod sydøst ses vindmøllerne ved Aakirkeby. Foto 7: Udsigt mod syd fra Loklippen. Til venstre i billedet ses én af de to vindmøllegrupper, der står vest for Aakirkeby. Fra området omkring Loklippen, der ligger i udkanten af skoven sydøst for Rytterknægten, er der ligeledes en fin udsigt mod sydøst hen over stejle, klippefyld- 24

29 te bakkesider i skoven og videre over landbrugslandskabet på det sydlige Bornholm hele vejen til havet. Også herfra er vindmøllerne ved Aakirkeby en del af billedet. Området langs Ekkodalen udgør et særligt oplevelsesrigt landskab med markante lodrette klippesider, der fortæller om øens geologiske forhold omkring sprækkedale samtidig med, at det rummer store naturværdier i de våde arealer i bunden af dalen. Landskabet fremstår uforstyrret af tekniske anlæg og væk fra veje og bebyggelse. Området er et meget besøgt turistmål, og der er bl.a. stiruter, der fører gennem dalen og videre til Loklippen. 5.4 Det nordvestlige Bornholm Figur 11: Oversigt over det nordvestlige Bornholm Afgrænsning Området omfatter det nordligvestlige hjørne af øen. Den del af området, der ligger inden for undersøgelsesområdet, er mod øst afgrænset af Almindingen og mod syd afgrænset af overgangen til det mere jævne eller småbakkede landbrugslandskab, der præger det sydlige Bornholm Geologisk betingede landskabstræk Et bærende geologisk landskabstræk på det nordvestlige Bornholm er det højtliggende og meget kuperede grundfjeld, der er præget af mange sprækkedale, der med få kilometers mellemrum skærer linjeformede sprækker i grundfjeldet. Inden for undersøgelsesområdet er dette karaktertræk mindre udbredt. Det vari- 25

30 erede terræn er præget af mindre markante erosionskløfter, der leder vand ud til kysterne Kulturbetingede landskabstræk De bærende kulturbetingede landskabstræk består af det opdyrkede landbrugslandskab med mange gårde spredt i landskabet, som også er karakteristisk på det sydlige Bornholm. Bebyggelsesstrukturen kan spores tilbage til historiske kort fra starten af 1800 tallet og formodentlig tidligere. Landskabet er præget af små krat og bevoksninger, der især ligger i det skrånende terræn i tilknytning til ådalene. Der står to vindmøller inden for undersøgelsesområdet, der i den vestlige del også krydses af et højspændingstracé orienteret nordøst-sydvest Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet De spredte gårde, markernes størrelse, den spredte beplantning danner et landskab med en sammensat karakter i middelskala. Områdets bakkede terræn og spredte bevoksning på dalsider giver en afvekslende oplevelse af landskabet. Visse steder lukker det bakkede terræn for landskabet, når man færdes lavt i terræn, mens landskabet fra højtliggende terræn åbner sig mod de omgivende landskaber. Inden for undersøgelsesområdet er der ingen særligt markante udsigter. 26

31 6 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I ANLÆGSFASEN I de følgende afsnit er lavet en samlet vurdering af den landskabelige påvirkning fra henholdsvis havmøller, udvidelse af stationsanlæg og kabellægning i anlægsfasen. Vurderingen tager afsæt i landskabsbeskrivelserne i kapitel 5 og ses i forhold til de vurderede påvirkninger i driftsfasen, der fremgår af kapitel Samlet påvirkning Påvirkning fra etablering af havmøllepark Figur 12: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning i anlægsfasen relateret til havmølleområdet. Vurderingen af den landskabelige påvirkning i anlægsfasen tager udgangspunkt i den forstyrrelse, selve anlægsarbejdet vil påføre landskabet visuelt og støjmæssigt i forbindelse med anlægsarbejdet især på vandfladen. Rækkevidden af den visuelle påvirkning vurderes at være langt mindre i anlægsfasen, da de forstyrrende elementer ikke rager så højt op, som havmøllerne vil gøre, når de er fuldt etableret. I en stor del af anlægsfasen vurderes forstyrrelsen især at komme til at påvirke de kystnære landskaber, hvor der er en visuel relation til kysten og over havet. Det vil især være landskabet langs Bornholms sydlige kyst, mens arbejdet ikke vurderes synligt i betydeligt omfang fra landskabet længere mod nord. Påvirkningen af landskabet i anlægsfasen vurderes at være midlertidig, ca. 3½ år, men forekommende i hele denne periode. Den nationale/regionale land- 27

32 skabsinteresse i det kystnære landskab betyder, at den samlede påvirkning i dette landskab vurderes moderart. I det øvrige landskab vurderes påvirkningen mindre eller ubetydelige, da sandsynligheden for, at forstyrrelsen er til stede varierer. Vurderingerne er illustreret på Figur 12. Efterhånden som havmøllerne bliver rejst i området, vil den visuelle forstyrrelse svare til den, der i kapitel 7 er beskrevet for driftsfasen Påvirkning fra udvidelse af stationsanlæg Udvidelsen af Station Rønne Syd mod syd og øst vil inddrage arealer i et bælte omkring anlægget. Dette areal er i dag en del af et afgræsset område omgivet af skovbryn og plantebælter. Anlægsarbejdet vurderes i nogen grad at forstyrre oplevelsen af landskabet lokalt især med støj fra trafik og lignende, der er relateret til anlægsarbejdet. Påvirkningen vil være midlertidig, ca. 1½ år. Det vurderes, at den samlede landskabelige påvirkning vil være mindre Påvirkning fra jordlægning af kabler Naturområder eller på anden måde sårbare områder, som beskyttede diger og lignende forventes at blive underboret eller retableret efter gravearbejdet. Landskabets karakter vurderes generelt ikke blive påvirket af anlægsarbejdet for kabellægningen, idet der alene er tale om kortvarige terrænændringer som efterfølgende retableres. Påvirkningen vurderes at være mindre, da området ligger indenfor kystnærhedszonen, som er en særlig national landskabsinteresse. 28

33 7 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I DRIFTSFASEN Vurderingen af den landskabelige påvirkning i driftsfasen er beskrevet i fire delafsnit. Hvert afsnit behandler påvirkningen af de særlige landskabsværdier, der knytter sig til de enkelte landskabsområder, som er beskrevet i kapitel 5. Vurderingerne er illustreret på kort. 7.1 Påvirkning fra havmøllepark Generelle betragtninger Landskaber, der i landskabsanalysen er vurderet særligt karakteristiske og/eller rummer væsentlige landskabelige oplevelsesværdier, er ofte sårbare over for nye, store tekniske anlæg: Særligt karakteristiske landskaber kan være sårbare over for nye tekniske anlæg, hvis disse anlæg bryder de karaktergivende strukturer, landskabets skala eller tilfører landskabet forstyrrelse, der forringer landskabets tilstand eller karakter i øvrigt. Landskabelige oplevelsesværdier knytter sig i høj grad til den visuelle oplevelse af landskabet, hvor oplevelsen af landskabets geologi, kulturhistorie, natur og særlige udsigter har stor betydning. Oplevelsesrige landskaber er derfor ofte sårbare over for nye tekniske anlæg, der kan forstyrre og dermed forringe landskabsoplevelsen. Der er i høj grad sammenfald mellem de landskaber, der er udpeget som områder med kulturhistorisk eller geologisk interesse og de landskaber, der i landskabsanalysen er vurderet særligt karakteristiske og/eller landskaber med særlig oplevelsesværdi. Havmøllerne skal udstyres med lys af hensyn til flysikkerheden og vil derfor påvirke landskabt med forstyrrelse herfra i de mørke timer. Eksempler på det er illustreret med visualiseringer fra udvalgte punkter (NIRAS, 2015). Særligt markant vil påvirkningen være i de kystnære landskaber og vil dermed bidrage til, at havmøllerne her tilfører landskabet visuel forstyrrelse hele døgnet. Påvirkningen er ikke yderligere behandlet i vurderingerne af den landskabelige påvirkning. Vurderingen af den landskabelige påvirkning i driftsfasen omfatter ikke de jordlagte kabler, da de ikke har indflydelse på landskabets bærende karaktertræk eller særlige oplevelsesværdier. De vurderes derfor ikke at medføre påvirkning af de landskabelige værdier Det sydøstvendte kystlandskab Den vestlige del af kystlandskabet ligger i overgangen mellem undersøgelsesområdets mellem- og fjernzone med en afstand til de nærmeste møller på ca. 15 km. Herfra kan de kystnære havmøller forventes at være tydelige fra kysten i klart vejr og give kystlandskabet et massivt teknisk udtryk (NIRAS, 2015). 29

34 Militært øvelsesterræn Figur 13: Den vurderede påvirkning af det sydøstvendte kystlandskab fra en fuldt etableret havmøllepark i drift med 10 MW møller. Landskabet er et karakteristisk sommerhus- og naturområde, hvor særlige oplevelsesværdier knytter sig til klithederne med åbne lyngarealer, de yderste klitter og brede sandstrande langs kysten med vide udsigter over vandet og på langs af kysten. Som det fremgår af kapitel 4, er hele undersøgelsesområdet omfattet af kystnærhedszonen, og det militære øvelsesterræn er fredet. De landskabelige værdier har dermed national/regional interesse. Kysten opleves i dag uden præg af tekniske anlæg og udgør et landskab med høj oplevelsesværdi. De særligt oplevelsesrige landskabstræk knytter sig til de åbne udsigter på langs af kysten og ud over vandet fra klitterne og fra stranden. Stranden er en af de mest populære strande på Bornholm. Det militære øvelsesterræn er åbent for offentligheden, når der ikke er øvelser, og fungerer som et nærliggende udflugtsmål fra sommerhusområderne. Møllerne vil stå forholdsvis langt mod vest og vil uanset møllestørrelse og antal i høj grad præge den ellers ubrudte horisontlinje, inden den rammer kystlinjen mod vest. Havmølleparkens forstyrrelse af landskabet vurderes høj. Jo længere man fjerner sig fra møllerne, jo mindre vil de dominere udsigten set i forhold til kystens klitter og klinter, som vil være i forgrunden langs kysten, når man ser mod vest. 30

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 18. 6aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK JUNI 2015 ENERGINET.DK VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK BAGGRUNDSRAPPORT LANDSKAB, KULTURHISTORIE OG VISUELLE FORHOLD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for

Læs mere

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Landskabelige forhold PROJEKT VVM-redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215236771

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige 2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Ruhøjvej 10, Moestrup, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune

Læs mere

Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten

Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten Naturstyrelsen NST@NST.DK J. nr. NST-131-00171 Charlottenlund, den 23. september 2015 Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten På baggrund af den udsendte VVM redegørelse gøres herved indsigelse

Læs mere

Vindmøller ved Stakroge

Vindmøller ved Stakroge Vindmøller ved Stakroge Debatoplæg Debatperiode: 8/10 2015-5/11 2015 Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2024 Vindmøller ved Stakroge Med dette debatoplæg indledes planlægningen for et konkret vindmølleprojekt

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab 30.09.08 Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering Tybrind Hovedgårdslandskab Forord I forbindelse med ansøgning om etablering af en svineproduktion er der opstået et konkret behov for vurdering af de

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning.

Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning. Seks eksisterende vindmøller på Københavnerhede Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) 6 Nærzone - Klinkhøjvej, eksisterende forhold. Vindmølleområdets vestlige halvdel af nærzonen

Læs mere

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Læs mere

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund

Læs mere

Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700) ENFAMILIEHUS, GARAGE OG STALD

Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700) ENFAMILIEHUS, GARAGE OG STALD Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 byg@svendborg.dk www.svendborg.dk LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700)

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og

Læs mere

Taksationsmyndigheden har vurderet, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil forårsage værditab på jeres beboelsesejendom.

Taksationsmyndigheden har vurderet, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil forårsage værditab på jeres beboelsesejendom. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Engvangvej 1, som følge af opstilling af vindmøller ved Faster-Astrup i henhold til lokalplan nr. 285b for Ringkøbing-Skjern Kommune 8.

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

BORNHOLM HAVMØLLEPARK

BORNHOLM HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Ekstern støj onshore PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Version 1 Dokument nr.

Læs mere

Der har været foretaget nabohøring og ingen af naboerne har givet bemærkninger til kommunens udkast til vurdering.

Der har været foretaget nabohøring og ingen af naboerne har givet bemærkninger til kommunens udkast til vurdering. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Christian Riis Sindberg Kallerupvej 5 Kallerup 7790 Thyholm Opførelse af kornsilo på ejendommen Kallerupvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. Planlægning Januar 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 29 Til Kommuneplan 2009 FORSLAG Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Retningslinjer...

Læs mere

JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 "BOLIGFORMÅL VED SKRILLINGE STRAND"

JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 BOLIGFORMÅL VED SKRILLINGE STRAND JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 "BOLIGFORMÅL VED SKRILLINGE STRAND" JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 3. APRIL 2013 TIL DEN 1. MAJ 2013 Vindmøller i Kastrup Enge Baggrund Danmarks nationale energipoltitiske målsætning

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Landskabelige forhold PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Version 1 Version

Læs mere

Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening.

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening. Haderslev Kommune Plan Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 15 abog@haderslev.dk 29. februar 2016 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie Offentlig høring af planforslag for

Læs mere

Hvem er vi og hvorfor har vi ønsket at møde Klima- og Energiudvalget

Hvem er vi og hvorfor har vi ønsket at møde Klima- og Energiudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 95 Offentligt Hvem er vi og hvorfor har vi ønsket at møde Klima- og Energiudvalget Vi repræsenterer ca. 3000 sommerhusejere på Holmslands Klit

Læs mere

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem

Læs mere

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009 40 Fotostandpunkt N1 NABOER MOD NORDØST Møller Fotostandpunkt N 1:50.000 De 3 ejendomme på Vigerøvej nordøst for mølleområdet er nogle af de nærmeste naboer til de nye møller. Herfra er der enkelte steder

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 Næsbjerg Rousthøje Årre Roust 28 FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Rapport om mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller

Rapport om mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller Rapport om mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller 2014 Titel: Rapport om mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller Redaktion: Det åbne land, Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 6. MARTS 2013 TIL DEN 3. APRIL 2013 Vindmøller ved Nybøl Baggrund Danmarks nationale energipolitiske målsætning er, at

Læs mere

Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012

Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012 Nedenstående er uddrag af materialet for havmøller redigeret, så det passer til uddraget. Kystnære havmølleri Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten Juni 2012 Indledning Denne

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Vindmøller i Nørrekær Enge

Vindmøller i Nørrekær Enge Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport, Bilag 1 - øvrige visualiseringer August 2007 Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af

Læs mere

Astrid Brandt Rasmussen og Claus Bjerre Classensgade 11 C, st. 2100 København Ø

Astrid Brandt Rasmussen og Claus Bjerre Classensgade 11 C, st. 2100 København Ø Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Astrid Brandt Rasmussen og Claus Bjerre Classensgade 11 C, st. 2100 København Ø DATO 16. marts 2015 SAGSNR. 326-2015-7274 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Birgitte Mortensen Gl Skovvej 26 4470 Svebølle DATO 20. november 2014 SAGS NR. 326-2014-107797 BETJE N D IG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at anlægge

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig?

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Hvad siger Kommuneplan 2009 21, Hovedstruktur og retningslinjer? 7.2 Kystnærhedszonen (s. 51, KP09, bind 1) Mål (s 51, KP09, bind 1) Kysternes benyttelse

Læs mere

JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse

JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Kriegers Flak Havmøllepark

Kriegers Flak Havmøllepark Kriegers Flak Havmøllepark Landskab og vurderinger af visuelle forhold VVM-redegørelse - Notat Januar 2015 a Energinet.dk Denne rapport er udarbejdet for Energinet.dk som en del af VVM-redegørelsen for.

Læs mere

Kværs landsby. - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden

Kværs landsby. - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden Kværs landsby - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden Hæfte udarbejdet af Thing & Wainø landskabsarkitekter aps. Primo 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... Landskabsanalysen KARAKTEROMRÅDER...

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013 Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder

Læs mere