Danmarks besættelse er en periode i fagbevægelsens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks besættelse er en periode i fagbevægelsens"

Transkript

1 92 FAGBE- VÆGELSEN OG TYSK- LANDSAR- BEJDERNE Af Morten Hjo Andersen, Christian Larsen og Daniel Lord ARBEJDERHISTORIE NR Danmarks besættelse er en periode i fagbevægelsens historie fyldt med begivenheder og konflikter, som selv i dag 50 år efter kun sparsomt omtales. 1 Et eksempel er de henved danskere, der fandt arbejde i Tyskland i perioden I hvervningen af disse tysklandsarbejdere tog fagbevægelsen aktivt del, men efter 1945 har man nedtonet denne rolle, også i LO s nye jubilæumsbog. Heri er fremstillingen af fagbevægelsens rolle stort set identisk med DsF s egen forklaring fra 1947: Fagforeningernes Opgave bestod da alene deri at gøre arbejdsløse Medlemmer opmærksom paa, at der kunde faas Arbejde i Tyskland til nærmere fastsatte Betingelser, som forøvrigt var de samme, som gjaldt for tyske Arbejdere. 2 DsF s formand Eiler Jensen 1947 Men DsF påtog sig senere efter en henstilling fra regeringen at give meddelelse om mulighederne for arbejde i Tyskland via forbundene og fællesorganisationerne. 3 Henning Tjørnehøj i LO s jubilæumsbog 1998 Omkring danske arbejdere tog under besættelsen arbejde i Tyskland. I denne artikel diskuteres fagbevægelsens rolle i forbindelse med hvervningen af arbejderne. Spørgsmålet om dansk arbejdskraft til Tyskland havde den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, Renthe-Fink, allerede rejst i en indberetning en uge efter den tyske besættelse af Danmark, men han havde frarådet ideen, da han mente, det var bedre, at danskerne arbejdede for Tyskland i Danmark. De forandrede handelsforhold efter afskærelsen fra det britiske marked, førte til dansk-tysk handelsforhandlinger i begyndelsen af maj, bl.a. om leverance af det for dansk industri så vigtige kul. Under disse forhandlinger rejste tyskerne den 11. maj igen spørgsmålet om hvervning af danske arbejdere. Fra Udenrigsministeriets side udtrykte man betænkeligheder, da en lignende hvervning i årene ikke havde været nogen stor succes. Tyskerne fastholdt imidlertid hvervningen, og tilsagnet om et årskvantum på 3 mio. tons kul og 1 mio. tons

2 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE koks blev knyttet sammen med et krav om hvervning af mand. 4 På et regeringsmøde den 21. maj redegjorde udenrigsminister P. Munch for det tyske krav. Selvom hvervningen skulle være frivillig, var der uvilje i ministeriet mod byttehandlen. Resultatet blev dog, at regeringen accepterede at søge dette antal fremskaffet, dog såvidt muligt ad frivillighedens vej, og sagen blev overdraget til socialministeren. Samtidig med hvervningen af de skulle der tillige gøres forsøg på at hverve bygningshåndværkere. 5 Den praktiske gennemførelse af hvervningen blev overladt til Socialministeriet og Statens Udvandringskontor. Udvandringschef H. Ulrichsen havde drøftelser med tyske repræsentanter og 23. maj efter socialministerens ordre med DsF s forretningsudvalg. Her blev fagbevægelsens ledelse præsenteret for de tyske krav og regeringsbeslutningen 6, og DsF kunne således ikke gøre meget andet end at tilslutte sig hvervningen uden at sprænge rammerne for samlingsregeringen. Fagforeningernes modtagelse af det tyske krav Igennem cirkulære nr. 25/1940 af 25. maj 1940 orienterede DsF fagbevægelsens organisationer om sagen, men de fik også en uddybende redegørelse fra formanden Laurits Hansen på DsF s generalforsamling i slutningen af maj måned. Efter omtale af det tyske krav og nødvendigheden af kultilførsler udtalte han: Denne Hvervning af danske Arbejdere er frivillig, og vi maa gøre os klart, at den Arbejder, som har været ledig igennem Aar, i Dag ikke først spørger om, hvad er Timelønnen? Jeg tror, at de 5 à 6000 Arbejdere, som er nødvendige, vil melde sig frivilligt, og jeg har faaet Underretning om, at den første Dag, det tyske Arbejdsanvisningskontor havde aabent, meldte sig der 400 danske Arbejdere, som var klar til at rejse. Med 21% af a-kassemedlemmerne uden arbejde i maj var arbejdsløsheden et stort problem for DsF, og Laurits Hansen sagde: Med Arbejdsløsheden som Baggrund er Beskæftigelsesproblemet det altoverskyggende for dansk Fagbevægelses Fremtid, de to Ting er uløseligt knyttet til hinanden, og vi maa for dansk Fagbevægelses egen Skyld have løst Beskæftigelsesproblemet, saaledes at Arbejdsløsheden bliver Undtagelsen og Arbejdet Reglen [...] D.s.F. er at finde paa den Linje, at vi gaar ind for en positiv Udnyttelse af enhver Form for Beskæftigelse [...] 7 En positiv udnyttelse kunne også være tysklandsarbejde, som man tilsyneladende ikke stillede sig helt afvisende overfor. Det fremgår ikke af kildematerialet, om der var diskussion af spørgsmålet, men alle tog kravet til efterretning. DsF og fagforbundene var pressede, da besættelsesmagten fremsatte kravet om arbejdere, og meget tyder også på, at de i begyndelsen optrådte tøvende overfor hvervningen. På den ene side modsatte fagbevægelsen sig ikke ordningen, da en afvisende holdning ville kunne skade forholdet til besættelsesmagten. På den anden side frygtede man, at arbejderne i Tyskland ville blive nazistisk inficerede og derved gå tabt for fagbevægelsen. 8 DsF og fagforbundene indtog derfor i de første måneder en passiv holdning til hvervningen og så stiltiende til, at de tyske krav blev opfyldt. Enkelte kommentarer illustrerer en vis skepsis og afmagt, men det udviklede sig ikke til moralske skrupler over at arbejde i tysk tjeneste. Denne reaktion ses blandt andet hos de københavnske støberi-, special- og maskinarbejderne, hvor bestyrelsesmedlemmerne godt kunne forstaa at Tyskerne ønsker Folk fra Danmark da en meget stor Del af de tyske Arbejdere er Soldater, men man mente ikke det skulde være nødvendigt for at faa Kul, da Tyskerne kan faa baade Flæsk og Smør her uden at de behøver at sende Folk herop. 9 Hvervningen frivillig eller tvungen? Igennem sommeren steg antallet af tysklandsarbejdere støt og roligt, og kvoten blev efter tysk anmodning forhøjet i juni og august

3 94 ARBEJDERHISTORIE NR måned, så den samlede kvote kom op på mand. I begyndelsen af august måned var antallet af afrejser nået op på , og det, der var begyndt som et tysk krav om arbejdere, havde på kun få måneder udviklet sig til et større foretagende, hvor afrejsernes antal var steget til det dobbelte og den samlede kvote til det tredobbelte. På trods af den umiddelbare succes dukkede de første vanskeligheder op. Hvervningen begyndte at forløbe mere trægt, og nogle arbejdere rejste hjem, da de var utilfredse med forholdene. Fra tysk side lagde man pres på den danske regering for at få løst disse problemer og den 16. juli 1940 udsendte Arbejdsdirektoratet et cirkulære til a-kasserne om reglerne for arbejdsløshedsunderstøttelse med hensyn til tysklandsarbejdere. Arbejdere, der vendte hjem før deres kontrakt udløb og uden gyldig attest fra deres tyske arbejdsgiver, fik frataget retten til a-kasseunderstøttelse og henvistes til socialhjælp. Senere ønskede Arbejdsdirektoratet at få DsF med til at autorisere denne regel, men på trods af Laurits Hansens velvilje hertil besluttede DsF s forretningsudvalg at forkaste dette forslag og lade direktoratet udsende det uden DsF s tilslutning. 10 Arbejds- og Socialministeriet fastslog samtidig overfor de kommunale socialudvalg, at arbejdsløse, der nægtede at tage arbejde i Tyskland, med god ret kunne nægtes socialhjælp. 11 Derved kom arbejdere, der havde brudt deres kontrakt og var vendt hjem før tiden fra Tyskland, i klemme, da de var nødt til at søge socialhjælp ligesom de arbejdsløse, der ikke var medlemmer af en a-kasse. Arbejdsløse blev af økonomiske omstændigheder tvunget til at tage til Tyskland for at arbejde. Derudover var de nødt til at acceptere forholdene dernede, medmindre de fandt arbejde i Danmark. indikerer en ændret holdning og en mere aktiv rolle fra fagbevægelsens side. Den ændrede kurs kan ses i forhold til tre faktorer: den udenrigspolitiske faktor, hvor Tyskland kontrollerede det meste af Europa i sommeren 1940 og i juni havde nazificeret fagbevægelsen i Nederlandene. Det skabte en forståelig frygt for, at noget lignende kunne ske i Danmark, hvis man fra fagbevægelsens side ikke indtog en mere positiv holdning, bl.a. til hvervningen. Man skiftede over til en mere imødekommende opportunisme og tillod en forøgelse af rejserne i håbet om måske at kunne opnå goodwill hos tyskerne og derved formindske risikoen for opløsning af organisationerne. Dette udgjorde den nationalpolitiske faktor, hvor samarbejdet med tyskerne stod som garant for landets og fagbevægelsens fortsatte eksistens. Endelig var der den socialøkonomiske faktor. Arbejdsløsheden for a-kassemedlemmer lå på 16 % i juli 1940, og den steg kraftigt i løbet af efteråret for i december at toppe med 35 %. De mange arbejdsløse og den forringede levestandard gav anledning til yderligere bekymringer i den i forvejen hårdt trængte fagbevægelse, idet udviklingen højnede risikoen for en radikalisering af arbejderklassen. Fagforeningerne kunne frygte, at deres medlemmer rykkede mod de politiske yderfløje, kommunisme og nazisme. Hvis flere arbejdere derimod rejste til Tyskland, ville arbejdsløsheden falde og arbejdernes kår blive væsentligt forbedrede. Samtidig mindskedes risikoen for radikalisering af arbejderne, og fagforbundene bevarede kontrollen med arbejderklassen. Endelig bevaredes også roen på arbejdsmarkedet, og presset på a-kasserne blev lettet. Disse motiver blev vægtet højere end moralsk-ideologiske overvejelser ved at sende arbejdere til et krigsførende land, der tilmed havde besat Danmark. Der ændres kurs I begyndelsen spillede fagbevægelsen som nævnt en passiv rolle. Imidlertid indtraf der en række begivenheder fra sommeren 1940, der DsF og hvervningen Hvervningen af arbejdere var et anliggende for de danske og tyske myndigheder, men alligevel blev DsF direkte involveret. Tyske fir-

4 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE Det tyske krav om at få danske arbejdere sendt til Tyskland startede med trusler om, at der ville blive lukket for kul og koksleverancerne, hvis ikke Danmark selv leverede arbejdskraften. Her er to mænd på vej i 1942 medbringende eget værktøj. (Frihedsmuseet, fotograf: H. Herloff) maer forsøgte at undgå det tyske bureaukrati ved hjælp af forretningsforbindelser og mellemmænd. En del tyske firmaer benyttede sig af danske entreprenører på byggepladserne i Tyskland, og disse entreprenører medbragte fagligt kvalificeret hjælp hjemmefra, hvorved danske arbejdere blev antaget udenom de officielle hvervningskontorer. Fagforbundene var imidlertid indforstået med denne ordning, idet de skaffede entreprenørerne den ønskede kvalificerede arbejdskraft. Et eksempel er kulkoncernen Hugo Stinnes, hvor DsF forhandlede udenom de danske og tyske myndigheder og medvirkede til, at virksomheden fik arbejdere til gengæld for ekstra leverancer af kul og koks. Denne ordning blev indgået uden tvang og havde fuldstændig opbakning i DsF s forretningsudvalg. 12 Et andet eksempel er spørgsmålet om danske firmaers overtagelse af arbejder i Tyskland med danske maskiner og arbejdere. I oktober 1940 afholdtes i Udenrigsministeriet et møde mellem danske og tyske entreprenører, hvor man diskuterede muligheden for et storstilet projekt, hvor danske firmaer skulle over-

5 96 tage arbejder i Tyskland svarende til 300 millioner rigsmark i entreprise med danske arbejdere og danske maskiner. DsF blev spurgt om deres holdning til en sådan ordning. Under diskussionen af sagen i DsF s forretningsudvalg var der uenighed blandt medlemmerne. Laurits Hansen og Axel Olsen fra DAF, der organiserede henved 40 % af DsF s medlemmer, var positive over for tanken og ville desuden søge at få indflydelse på arbejds- og lønvilkår. Endvidere så de forslaget som en af løsningerne på det store arbejdsløshedsproblem, men de inddrog ikke moralske overvejelser. Sigvald Hellberg, formand for de københavnske typografer, mente derimod, at det var for stort et ansvar at tage for DsF, og tobaksarbejdernes repræsentant Dirk Nark frygtede de konsekvenser, der siden måtte komme. 13 Forslaget blev imidlertid aldrig til noget, da den danske regering var tilbageholdende med at sende for mange arbejdere afsted på én gang, og fordi man gerne ville undgå mangel på arbejdskraft i Danmark. I foråret 1941 blev den private hvervning udenom de tyske myndigheder standset af det tyske rigsarbejdsministerium, der ikke ville kunne opretholde dets kontrol med det tyske arbejdsmarked, hvis der foregik privat arbejdsformidling. DsF udsendte et cirkulære til forbundene, hvori man indskærpede, at disse ulovligheder skulle ophøre, og al hvervning skulle foregå gennem de tyske kontorer, men DsF havde i realiteten jo selv deltaget i den private hvervning. 14 Udover disse tiltag medvirkede DsF også aktivt i det kulturelle arbejde for tysklandsarbejderne. Man organiserede en bogmission, der frem til 1944 sendte flere tusinde bøger til de danske arbejdere i Tyskland. Ligeledes arrangerede man turneer med kendte danske kunstnere, indtil den tyske arbejdsfront forbød det, da dets monopol på påvirkning af arbejderne blev omgået. Pengene til dette kulturelle arbejde kom bl.a. fra staten, DA, DsF og Smede- og Maskinarbejderforbundet. 15 ARBEJDERHISTORIE NR Frikontingent til tysklandsarbejderne? Spørgsmålet om kontingentfrihed var et eksempel på en indbygget konflikt i samarbejdspolitikken. Sagen blev aktuel i efteråret 1940 efter en række klager fra tysklandsarbejdere, der var tvunget til at betale kontingent både til deres danske a-kasse og til den tyske arbejdsløshedsforsikring. Arbejdsdirektoratet, flertallet i DsF s forretningsudvalg og de fleste fagforbund gik ind for ideen om at bevilge frikontingent, men nogle få forbund, heriblandt DAF og Murerforbundet, var imod ordningen. Disse forbund havde mange medlemmer i Tyskland, og DAF s ledelse argumenterede for, at når tysklandsarbejderne havde arbejde i modsætning til mange andre var det også rimeligt, at de betalte ligesom alle andre. På grund af især DAF s modvilje besluttede arbejds- og socialminister Johannes Kjærbøl i samråd med statsminister Stauning at gøre frikontingentordningen tvungen for alle a-kasser, hvilket skete ved lov af 1. februar 1941 om midlertidig fritagelse for indbetaling af kontingent til statsanerkendte a-kasser. 16 Historikeren Therkel Stræde mener, at der var to fløje indenfor fagbevægelsen. DsF og de faglærtes fagforbund repræsenterede en positiv holdning til hvervningen, mens DAF og Kvindeligt Arbejderforbund, der organiserede de ufaglærte, stillede sig kritiske. Han ser denne uenighed i spørgsmålet om kontingentfrihed og mener, at modstanden mod bevilling i virkeligheden var en skjult modstand mod selve hvervningen. 17 I alle de kritiske fagforbund var argumenterne mod frikontingentordningen økonomiske, men Stræde tillægger ikke de økonomiske argumenter større vægt og vælger at læse modstanden mellem linjerne. Vi anfægter imidlertid disse synspunkter, da vi mener, at splittelsen ikke drejede sig om at være for eller imod hvervningen. Årsagen til DAF og Kvindeligt Arbejderforbunds modvilje var grundet i deres a-kassers dårlige økonomi og de psykologiske konsekvenser, en sådan beslutning ville medføre. Kasserne var hårdt trængte på grund af den høje arbejdsløshed.

6 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE Kvindelige danske arbejdere på vej til Tyskland juni De kvindelige tysklandsarbejdere udgjorde 10 % af de ca danske arbejdere, der arbejdede i Tyskland under krigen (Frihedsmuseet) Man kan anføre, at der ville blive sparet penge til understøttelse, hvis de arbejdsløse medlemmer tog til Tyskland, men man skal dog samtidig tage i betragtning, at både antallet af bidrag og statstilskuddet ville falde til a- kasserne, hvis arbejderne blev fritaget. Det ville derfor stort set gå lige op og således ikke være en besparelse for kasserne at bevilge frikontingent. De betalende medlemmer i Danmark skulle dække de manglende indkomster, herunder henlæggelser til reservefonden, via forhøjede kontingenter, og de i Danmark værende medlemmer skulle således betale for deres kolleger i Tyskland. Når tysklandsarbejderne returnerede, var de berettigede til fuld understøttelse, da de havde bevaret ancienniteten, og således kunne de dræne kassen uden at have ydet bidrag dertil. Fagforbundenes økonomiske argumenter må derfor betragtes som reelle og ikke dække over en skjult modstand.

7 98 ARBEJDERHISTORIE NR Tesen om, at modstanden mod frikontingentordningen skulle være størst hos de ufaglærtes forbund, hænger ikke sammen med kildematerialet, da Murerforbundet også var modstander. Dette fagforbund argumenterede på samme linje som de ufaglærte i DAF og KAD, at Kontingentfritagelsen meget vel for vor økonomisk haardt anspændte Kasse [kan] medføre en Kontingentforhøjelse, som det vil blive uhyre svært for vore Medlemmer at tage [...] 18 Dette argument træder også frem hos DAF, som var det mest kritiske forbund overfor bevilling af frikontingent. Formanden Axel Olsen diskuterede sagen på et møde 12. december 1940 med departementschef de Jonquières i Arbejds- og Socialministeriet, hvor han fremhævede, at det ville være psykologisk uforståeligt for arbejderne i Danmark, der havde haft en forringelse af deres levevilkår som følge af reallønsfaldet, at de skulle betale tyngende kontingent til a-kassen, mens tysklandsarbejderne skulle fritages, selvom disse var bedre lønnede. Axel Olsen tilføjede, at han og hovedledelsen havde ansvaret for en meget dårligt stillet klasse medborgere, og han advarede mod at gennemtvinge afgørelser, der var psykologisk uforståelige for medlemmerne. 19 Selvom DAF modarbejdede frikontingentordningen, modarbejdede de ikke selve hvervningen. I den rundskrivelse, der begrundede DAF s nej til ordningen, fremhævede man, at: Vi kan som hidtil anbefale de af vore Medlemmer, som begrundet paa de for Tiden herskende ekstraordinære Forhold er uden Beskæftigelse, og som vil være i Stand dertil, at forsøge paa at opnaa Arbejde i Tyskland. 20 Udsagnet skal selvfølgelig tages med forbehold, idet man har vidst, at tyskerne kunne finde på at læse med, men DAF var på den anden side heller ikke tvunget til at tilføje disse tre linier i rundskrivelsen. Der var ikke nogen, som dikterede det overfor forbundet, og det var derfor i princippet ikke nødvendigt at tilføje anbefalingen til at rejse afsted. Udsagnet kan ses både som en besked til tyskerne om DAF s samarbejdsvillighed og som en besked til arbejderne om, at DAF stadig støttede hvervningen på trods af uviljen mod kontingentfrihed. Der er grund til at opfatte DAF som et af de mest positive fagforbund overfor samarbejdet med besættelsesmagten og dermed også hvervningen, hvilket blandt andet sagen med danske firmaers overtagelse af arbejder i Tyskland med danske maskiner og arbejdere viser. Hvis DAF havde været så kritisk indstillet, som det hævdes, hvorfor søgte de så ikke at forhindre, at så mange af deres medlemmer rejste til Tyskland? Halvdelen af tysklandsarbejderne var arbejdsmænd, og flertallet var organiseret i DAF. Derfor ønskede tyskerne også, at repræsentanter fra DAF kom med på de studieture, man arrangerede i Dette modsatte DAF sig ikke på trods af, at andre forbund stillede sig kritiske. Historikeren Hans Kirchhoff har da også påpeget, at Axel Olsen var en af de mest tilpasningsvillige i DsF s top, og at han gik stærkt og positivt ind for hvervningen. 21 Ruhr-arbejdere I efteråret 1941 ønskede tyskerne danske arbejdere til kulminerne i Tyskland. Argumentet var også denne gang, at Danmark selv måtte stille et antal arbejdere til rådighed, hvis man fortsat ville have kul fra Tyskland. Efter de traditionelle forhandlinger mellem Arbejds- og Socialministeriet og fagbevægelsen udsendte DsF den 6. november 1941 et cirkulære, hvori man gjorde opmærksom på problemet med kul og arbejdere. Hvervningen gik imidlertid noget trægt, og man måtte udsende et nyt cirkulære 24. november Selvom man havde fået ændret arbejdet til at være over jorden, var der i december måned kun hvervet nogle få hundrede mand. DsF sendte derfor et tredje cirkulære ud, og sprogbrugen var denne gang noget mere voldsom. Det blev indskærpet overfor fagforbundene (og medlemmerne), at Tyskland antagelig ville se sig nødsaget til at standse leverancerne af kul, hvilket ville få de alvorligste Følger for brændselssituationen i de kommende vintermåneder. I forlængelse af truslen appellere-

8 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE Ud over mineindustrien søgtes bl.a. også arbejdere til byggefagene, jern- og metalindustrien og andre industrier. Andre fik arbejde som skraldemænd, havnearbejdere eller lokomotivførere. (Frihedsmuseet) de DsF til arbejdernes nationalfølelse ved at bemærke, at arbejderne jo bidrog til at sikre landet med de fornødne brændselsforsyninger. Det lykkedes derefter at hverve det nødvendige antal arbejdere. 22 Kommunistisk kritik Med de danske kommunisters arrestation 22. juni 1941 skabtes der grobund for en illegal opposition i fagbevægelsen. Selvom DKP kun havde fat i en begrænset del af arbejderklassen, udgjorde kommunisterne alligevel en potentiel trussel mod det etablerede socialdemokratiske system på grund af deres stærke kritik af Socialdemokratiets og fagbevægelsens svigtende omsorg for arbejderklassen. Både parti og fagbevægelse søgte da også at få kommunistiske tillidsmænd til at trække sig fra deres poster, men hvis man tvang lovligt

9 100 ARBEJDERHISTORIE NR Figur 1. Antal afrejser opgjort kvartalsvis Kilde: Karsten Mathiasen og Therkel Stræde: Die dänischen Arbeiter in Deutschland (København, 1984) s valgte tillidsmænd væk, var der risiko for, at kommunisterne fik større sympati i arbejderklassen og god grobund for deres agitation. 23 Frygten for kommunisternes stigende indflydelse viste sig at være velbegrundet, og allerede kort tid efter udkom der illegale blade, der for første gang stillede spørgsmål ved hvervningen af danske arbejdere og kritiserede fagbevægelsens ledelse. I Politiske Månedsbreve (det senere Land og Folk) beskrev DKP i november 1941 situationen således: For hver eneste dansk Arbejder, der kommer til Tyskland, bliver en tysk Arbejder taget ud af Produktionen og sendt til Fronten. Den, der rejser til Tyskland, hjælper saaledes Hitler med at faa Kanonføde til sin Krig. Og Den, der hjælper Hitler med Krigen, skader Danmark [...] Fagforeningerne og Forbundene bør i Stedet for at eksportere de Arbejdsløse til Tyskland sætte deres Magt ind overfor Stat og Kommune og tvinge det Offentlige til enten at fremskaffe ordentligt Arbejde til alle Arbejdsløse, eller give de Arbejdsløse en ordentlig Hjælp. 24 Til trods for den kommunistiske kritik af den socialdemokratiske samarbejdsvilje, fastholdt DsF og hovedparten af fagforbundene samarbejdslinjen og gik fortsat positivt ind for hvervningen. Men efter sagen med Ruhr-arbejderne i november 1941 blev der stille om tysklandsarbejderne i fagbevægelsen, som gik over til at spille en passiv og tilbagetrukken rolle i hvervningen. Der blev ikke udsendt cirkulærer eller andet materiale om arbejderne i krigens sidste år. I DsF s forretningsudvalg blev der kun fremlagt de månedlige opgørelser fra Statens Udvandringskontor over afrejser, og der var tilsyneladende ikke diskussion af spørgsmålet. Denne ændring skal ses som en konsekvens af, at strukturerne bag hverv-

10 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE ningen nu var blevet etableret, så der ikke længere var behov for fagbevægelsens aktive medvirken. Derudover blev det hensigtsmæssigt at gemme sig bag disse strukturer, da kommunisterne begyndte at tordne mod arbejdereksporten til Tyskland. Fagbevægelsen og tysklandsarbejderne I perioden var fagbevægelsen ikke synlig på samme måde som i de foregående år, og tysklandsarbejderne var stort set ikke på dagsordenen i DsF eller fagforbundene. Selvom antallet af afrejser i begyndelsen af 1943 stadig var stort, begyndte tallet at falde markant, og i besættelsens sidste år fandt der kun større afrejser sted om vinteren. Alligevel rejste der arbejdere afsted til Tyskland helt frem til krigsafslutningen i Årsagen til at fagbevægelsen skiftede tilbage til en passiv kurs i krigens sidste år kan igen søges i udenrigspolitiske, nationalpolitiske og socioøkonomiske forhold. Besættelsesmagten fremsatte ikke flere krav, og det politiske system blev sat ud af spil efter augustoprøret Derved stod fagbevægelsen i en betænkelig situation som eksponent for samarbejdspolitikken samtidig med, at modstandsbevægelsens kritik og sympati i befolkningen tog til. Derfor ændrede man overlevelsesstrategi og indtog en mere passiv holdning, omend man stadig gik ind for samarbejdspolitikken. Efter kommunistloven i 1941 var DKP begyndt at kritisere fagbevægelsen og arbejdereksporten til Tyskland. Der blev skrevet artikler i de illegale blade, der voldsomt agiterede mod samarbejdspolitikken, og gradvist opnåede både kommunister og modstandsbevægelsen som helhed større sympati blandt fagbevægelsens medlemmer og i befolkningen generelt. Fagbevægelsen kom gradvist ud af trit med medlemmerne, der mand og mand imellem begyndte at tage afstand fra tysklandsarbejde, hvilket sammen med hjemvendte utilfredse tysklandsarbejdere, modstandsbevægelsens kritik og den øgede beskæftigelse i Danmark hæmmede hvervningen. 25 Den øgede kritik og fokus på fagbevægelsen i spørgsmålet om arbejdskraft til Tyskland gjorde det hensigtsmæssigt at dæmpe den aktive kurs og derved afbøde kritikernes argumenter. Hvis fagbevægelsen ændrede kurs og blev lidt mere passiv, var det stadig muligt at fortsætte den hidtidige strategi og gå ind for samarbejdspolitikken, omend der ikke blev skiltet så tydeligt med det. Da besættelsesmagten heller ikke fremsatte flere krav, var det ikke nødvendigt at føre en udfarende politik overfor arbejderne. En tredje årsag til den ændrede kurs var de socioøkonomiske forandringer, der fandt sted i besættelsens sidste år. Arbejdsløsheden faldt markant til under 10 %, og da reallønnen tilmed steg, blev forholdene for fagbevægelsens medlemmer forbedret i forhold til perioden De givtige arbejds- og lønvilkår i Danmark fra 1942 gjorde det ikke længere attraktivt at tage arbejde i Tyskland, og udviklingen lettede presset på fagbevægelsen og mindskede den indre trussel om radikalisering af arbejderklassen. Arbejdereksport til Tyskland som løsning på de sociale problemer var derfor ikke aktuelt fra 1943 og frem. Sammenfatning I denne artikel har vi søgt at beskrive fagbevægelsen som aktør og belyse de former, motiver og indbyggede konflikter, der lå i dens deltagelse i samarbejdspolitikken. Vi har vist, at fagbevægelsen spillede en større rolle, end den selv gav udtryk for efter befrielsen. I begyndelsen stillede DsF og fagforbundene sig tøvende overfor hvervningen, men hensynet til samarbejdspolitikken og forholdet til besættelsesmagten medførte, at man valgte at se tiden an og lod hvervningen gå sin gang. Fra sommeren 1940 støttede fagbevægelsens ledelse hvervningen, og i en række sager i forbindelse hermed deltog man aktivt ved både at skaffe arbejdere til specifikke formål og opfordre arbejdere til at rejse afsted. Fagbevægelsens positive og aktive rolle var af afgørende betydning for, at hvervningen fik et større omfang end først forventet. I samspil

11 102 med andre faktorer resulterede det i, at hvervningen i de første krigsår eskalerede. Motiverne bag den aktive kurs afspejlede en materiel tankegang, der blev vægtet højere end moralsk-ideologiske overvejelser, men det lå helt i forlængelse af den målsætning, man havde fastsat 9. april 1940: at få fagbevægelsen og arbejderklassen så helskindet gennem besættelsen som muligt. Man ønskede ikke et brud med samarbejdspolitikken, hvad der må ses som udtryk for en ansvarsetik. Ledelsen havde ansvaret for medlemmernes skæbne og kunne ikke tillade at lade sig styre af sindelaget, da deres beslutninger havde omfattende konsekvenser for mange. Det var langt nemmere for kommunisterne efter juni 1941 at indtage en kritisk holdning til hvervningen, da de ikke havde det samme ansvar. Udviklingen i fagbevægelsens holdning og kurs i forbindelse med hvervningen afspejlede den fleksibilitet, der lå i at indrette sig efter de givne omstændigheder. I de første år af besættelsen, hvor Tyskland stod på magtens tinder, var man tvunget til at gå besættelsesmagten aktivt og positivt i møde, men mod krigens slutning og især efter augustoprøret 1943 havde situationen ændret sig så meget både indenrigs- og udenrigspolitisk, at det blev hensigtsmæssigt at indtage samme kurs som ved 9. april Det var udtryk for en opportunistisk holdning, men i bund og grund også en overlevelsesstrategi der virkede. Fagbevægelsen og arbejderklassen kom relativt helskindet igennem besættelsen, og organisationerne blev bevaret intakte. Fagbevægelsens evne til at tilpasse sig de givne omstændigheder fortsatte efter befrielsen. I 1945 lå Tyskland i ruiner, og der var et omfattende behov for arbejdskraft til genopbygning af landet. Ministeriet for offentlige Arbejder og den amerikanske hær i Europa indgik i 1946 en overenskomst om hvervning af danske arbejdere, og fagbevægelsen modsatte sig ikke ordningen. 26 Endnu engang var der tale om tysklandsarbejde, omend arbejdsgiveren denne gang var en af de gode. ARBEJDERHISTORIE NR Noter 1. Artiklen er en bearbejdelse af vor bacheloropgave, hvoraf et eksemplar er afleveret til ABA. Om emnet kan der i øvrigt henvises til Therkel Strædes artikel: Deutschlandsarbeiter. Dänen in der deutschen Kriegswirtschaft i Ulrich Herbert (udg.): Europa und der Reichseinsatz. Ausländische Zivilarbeiter, Kriegsgefangene und KZ-Häftlinge in Deutschland (Essen, 1991), s Eiler Jensen og Kaj Bundvad: Fagbevægelsen under Krig og Besættelse i Hartvig Frisch (red.): Danmark besat og befriet (København, 1947) bind II, s Kursiveringerne er bogens. 3. Henning Tjørnehøj: Fremad og atter fremad. LO s historie Bind 1 af LO s historie (København, 1998), s Rigsarkivet (RA). Udenrigsministeriet. Journalsag 96.L.1. Ty. mappe I-II. Den parlamentariske kommission (PK) bind XIII:6, aktstykkerne Sigurd Jensen: Levevilkår under besættelsen (København, 1971), s Ministermødeprotokol i PK bind IV, s Optegnelser i Henning Hasles og John Christmas Møllers privatarkiver (RA). 6. RA. Udenrigsministeriet. Journalsag 96.L.1.Ty. mappe II. Beretninger fra Statens Udvandringskontor og Socialministeriet 8. og 10. juni 1940 om danske arbejdere i Tyskland. Regeringen havde altså ikke som det fremgår af LO s jubilæumsbog (se note 3) s. 434 på forhånd fået DsF s accept af obligatorisk udskrivning af arbejdskraft. 7. Protokol over Generalforsamlingen den Maj 1940 i København, s og Tysk indberetning 24. juni PK bind XIII:6, aktstykke ABA. Støberi-, Special- og Maskinarbejdernes Forbund, Københavns-afdelingen. Forhandlingsprotokol , bestyrelsesmøde 4. juni Arbejdsdirektoratets cirkulære er optrykt i PK bind VIII, s. 45. ABA. LO. Forhandlingsprotokol , møde 17. januar Skrivelse 30. juli 1940 til Horsens socialudvalg (RA. Socialministeriets 2. kontor. Journalsag 1940/842). Skrivelsen, der blev trykt i Kommunale Efterretninger, nr. 25/1940, er optrykt i PK bind VIII, s Therkel Stræde: Arbejderbevægelsen og tysklandsarbejderne. Årbog for Arbejderbevægelsens Historie 1994, s ABA. LO. Kasse Cirkulære nr. 59/1940 af 10. oktober ABA. LO. Forhandlingsprotokol , møde 4. november Kasse Journalsag 1940/1953. RA. Udenrigsministeriet. Journalsag 96.L.1c.Ty. 14. Therkel Stræde s. 178.

12 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE Therkel Stræde s ABA. LO. Forhandlingsprotokol , møde 25. september Kasse Cirkulære nr. 56/1940 af 23. september Kasse Journalsag 1940/356. RA. Socialministeriets 1. kontor. Journalsag 1940/ Therkel Stræde s og Murerforbundets skrivelse til DsF 24. september 1940 (ABA. LO. Kasse Journalsag 1940/356). 19. RA. Socialministeriets 1. kontor. Journalsag 1940/ Notat af 12. december ABA. LO. Kasse Journalsag 1940/ Hans Kirchhoff: Vor eksistenskamp er identisk med nationens kamp. Årbog for Arbejderbevægelsens Historie 1994, s ABA. LO. Kasse Cirkulære nr. 64/1941 af 6. november 1941, nr. 71/1941 af 24. november 1941 og nr. 75/1941 af 16. december Tove Lund: Fagbevægelsens forhold til samarbejdspolitikken Årbog for Arbejderbevægelsens Historie 1972, s. 101ff. 24. Børge Houmann (udg.): Det illegale Land og Folk (København, 1979), bind I, s Understregningerne er bladets. 25. Tyske indberetninger 31. maj og 22. august PK XIII:6, aktstykke 816 og RA. Udenrigsministeriet. Journalsag 96.L.1.Ty. mappe XV. Abstract Morten Hjo Andersen, Christian Larsen and Daniel Lord: The trade union movement and Danish workers in Germany , Arbejderhistorie 4/1998, p In contrast to other occupied countries there was no forced direction of labour in Denmark during the German occupation of Despite this fact about 100,000 Danish workers sought work in Germany. Initially, the Danish trade unions remained passive with regards the recruitment of workers to Germany. However, under the impact of the series of big German victories in the summer of 1940 and the prospect of a long term German dominance in Europe, the trade union movement changed its attitude and began, in line with the Danish government, to carry out a policy of more active collaboration with the occupying power. A component in this policy of collaboration was that the trade union movement encouraged unemployed Danes to seek work in Germany and threatened with the withdrawal of their unemployment assistance if they did not do so. The objective with the Danish trade union movement s policy of collaboration or accommodation was to ensure that trade union organisations managed to get through the war unharmed, something that was achieved. The price though, amongst other things, was the involvement in the active recruitment of Danish labour power for Germany and therefore active support to the German war effort. Christian Larsen, stud. mag. Rådmandsgade 8, 3. tv København N Tlf Morten Hjo Andersen, stud. mag. Kongedybet 18, 2. tv København S Tlf Daniel Lord, stud. mag. Forhåbningsholms Allé 31, st. th Frederiksberg C Tlf

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april. Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt T A L E Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del,

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Arbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet

Arbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet Arbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet Henstillet til arbejdsdirektoratet at undergive spørgsmålet om adgangen til at modtage arbejdsløshedsdagpenge under kursusophold på henholdsvis den

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning Grundejerforeningerne Egebjerglund-Syd & Aagesdal Oplæg Som pålagt af generalforsamlingeni 2013 har bestyrelsen forsøgt at se nærmere på forskellige

Læs mere

KVÆSTORKOLLEGIET. PROTOKOL fra mødet den 19. januar 2000 STRASBOURG INDHOLD. 1. Godkendelse af den foreslåede dagsorden... 3

KVÆSTORKOLLEGIET. PROTOKOL fra mødet den 19. januar 2000 STRASBOURG INDHOLD. 1. Godkendelse af den foreslåede dagsorden... 3 PV 01/00 KVÆSTORKOLLEGIET PROTOKOL fra mødet den 19. januar 2000 STRASBOURG INDHOLD Side 1. Godkendelse af den foreslåede dagsorden... 3 2. Godkendelse af protokollerne fra møderne den 30. november 1999

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO SNYHEDSBREV 9 1998 Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente............ 1 En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015 SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Erik Alstrup, Erik S. Christensen, Anders Dalsager, Anneli Fuchs, Anders H. Johnsen (fra kl. 15), Lise Kapper, Jan Skytte,

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Tiltrådt, idet vilkår og muligheder for udvidet cykelmedtagning i busser evalueres inden for et år.

Tiltrådt, idet vilkår og muligheder for udvidet cykelmedtagning i busser evalueres inden for et år. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 13. september 2012 Mads Lund Larsen 08 Cykelmedtagning i busserne Indstilling: Administrationen indstiller, At muligheden for cykelmedtagning fra køreplanskiftet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Gentlemen s Finest. Forretningsorden. Snaregade 12, København K finest.dk finest.dk

Gentlemen s Finest. Forretningsorden. Snaregade 12, København K finest.dk  finest.dk Gentlemen s Finest Forretningsorden Snaregade 12, 1 1205 København K gf@gentlemens- finest.dk www.gentlemens- finest.dk 2 1. For bestyrelsen 1.1. Bestyrelsesarbejde 1.1.1. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING INFORMATION NR. 3/94 REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING 23.2.94 1. valg af dirigent:. Mogens Helweg blev valg som dirigent. Ingen medlemmer ønskde at blive referent, så bestyrelsen måtte påtage sig dette

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge En arbejdsløshedskasse klagede til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen over en afgørelse fra arbejdsdirektoratet, hvorefter et medlem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Udelukkelse fra arbejdsløshedsdagpenge på grund af vægring

Udelukkelse fra arbejdsløshedsdagpenge på grund af vægring Udelukkelse fra arbejdsløshedsdagpenge på grund af vægring Udtalt over for ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, at det forekom mig tvivlsomt, om der havde været tilstrækkeligt grundlag for at sidestille

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag

Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag Beskæftigelsessystemet er genstand for debat, hvad enten der er lavkonjunktur og høj ledighed

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Eksamensopgave cand.merc. og cand.merc.aud. vintereksamen 2006/ timer

Eksamensopgave cand.merc. og cand.merc.aud. vintereksamen 2006/ timer Eksamensopgave cand.merc. og cand.merc.aud. vintereksamen 2006/2007 3 timer Aktieselskabet Det gode brød A/S blev stiftet i 1995 af bagermester Kringle. Formålet var at producere godt brød efter gode danske

Læs mere

CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET

CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET Vintereksamen 2006/2007 Skriftlig prøve i: 25351 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Aktieselskabet Det gode brød A/S

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

for Atletikforeningen Fremad Holbæk

for Atletikforeningen Fremad Holbæk atletikforeningen Fremad Holbæk Vedtægter for Atletikforeningen Fremad Holbæk Stiftet den 21. marts 1930 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Atletikforeningen Fremad Holbæk. Dens hjemsted

Læs mere

Fodboldafdelingen optager aktive og passive medlemmer i alle aldre. Afdelingen deles i 4 underafdelinger:

Fodboldafdelingen optager aktive og passive medlemmer i alle aldre. Afdelingen deles i 4 underafdelinger: Klubbens vedtægter 1 Afdelingen Fodboldafdelingen er stiftet den 26. maj 1914 og er en afdeling under Karlslunde Idræts Forening og er underlagt dennes vedtægter og bestemmelser. Fodboldafdelingen har

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 24.04.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0930/2005 af Marc Stahl, tysk statsborger, om Tysklands anerkendelse af eksamensbeviser for fysioterapeuter

Læs mere

Generalforsamingen 19.marts 2014 i Ganløse Vægttrænings Klub

Generalforsamingen 19.marts 2014 i Ganløse Vægttrænings Klub Generalforsamingen 19.marts 2014 i Ganløse Vægttrænings Klub Til stede fra bestyrelsen: Konstitueret formand og fungerende kasserer Martin Iversen, Sekretær Erik Frederiksen, menigt medlem Peder Sterll,

Læs mere

Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens kompetence som tilsynsmyndighed i sager om efterløn

Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens kompetence som tilsynsmyndighed i sager om efterløn Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens kompetence som tilsynsmyndighed i sager om efterløn Overfor direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsministeriet

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Vedtægter for H.U.F. - Håbefulde Unge Forfattere Vedtaget 04/06-2006 ved ordinær generalforsamling.

Vedtægter for H.U.F. - Håbefulde Unge Forfattere Vedtaget 04/06-2006 ved ordinær generalforsamling. Henvisning til for foreningen gældende andre vedtægter: Vedtægter for Skrivelyst Vedtægter for Arrangementsudvalget **Navn og formål** 1 Foreningens navn er HUF, hvilket står for: Håbefulde Unge Forfattere.

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem

Læs mere