Danmarks besættelse er en periode i fagbevægelsens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks besættelse er en periode i fagbevægelsens"

Transkript

1 92 FAGBE- VÆGELSEN OG TYSK- LANDSAR- BEJDERNE Af Morten Hjo Andersen, Christian Larsen og Daniel Lord ARBEJDERHISTORIE NR Danmarks besættelse er en periode i fagbevægelsens historie fyldt med begivenheder og konflikter, som selv i dag 50 år efter kun sparsomt omtales. 1 Et eksempel er de henved danskere, der fandt arbejde i Tyskland i perioden I hvervningen af disse tysklandsarbejdere tog fagbevægelsen aktivt del, men efter 1945 har man nedtonet denne rolle, også i LO s nye jubilæumsbog. Heri er fremstillingen af fagbevægelsens rolle stort set identisk med DsF s egen forklaring fra 1947: Fagforeningernes Opgave bestod da alene deri at gøre arbejdsløse Medlemmer opmærksom paa, at der kunde faas Arbejde i Tyskland til nærmere fastsatte Betingelser, som forøvrigt var de samme, som gjaldt for tyske Arbejdere. 2 DsF s formand Eiler Jensen 1947 Men DsF påtog sig senere efter en henstilling fra regeringen at give meddelelse om mulighederne for arbejde i Tyskland via forbundene og fællesorganisationerne. 3 Henning Tjørnehøj i LO s jubilæumsbog 1998 Omkring danske arbejdere tog under besættelsen arbejde i Tyskland. I denne artikel diskuteres fagbevægelsens rolle i forbindelse med hvervningen af arbejderne. Spørgsmålet om dansk arbejdskraft til Tyskland havde den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, Renthe-Fink, allerede rejst i en indberetning en uge efter den tyske besættelse af Danmark, men han havde frarådet ideen, da han mente, det var bedre, at danskerne arbejdede for Tyskland i Danmark. De forandrede handelsforhold efter afskærelsen fra det britiske marked, førte til dansk-tysk handelsforhandlinger i begyndelsen af maj, bl.a. om leverance af det for dansk industri så vigtige kul. Under disse forhandlinger rejste tyskerne den 11. maj igen spørgsmålet om hvervning af danske arbejdere. Fra Udenrigsministeriets side udtrykte man betænkeligheder, da en lignende hvervning i årene ikke havde været nogen stor succes. Tyskerne fastholdt imidlertid hvervningen, og tilsagnet om et årskvantum på 3 mio. tons kul og 1 mio. tons

2 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE koks blev knyttet sammen med et krav om hvervning af mand. 4 På et regeringsmøde den 21. maj redegjorde udenrigsminister P. Munch for det tyske krav. Selvom hvervningen skulle være frivillig, var der uvilje i ministeriet mod byttehandlen. Resultatet blev dog, at regeringen accepterede at søge dette antal fremskaffet, dog såvidt muligt ad frivillighedens vej, og sagen blev overdraget til socialministeren. Samtidig med hvervningen af de skulle der tillige gøres forsøg på at hverve bygningshåndværkere. 5 Den praktiske gennemførelse af hvervningen blev overladt til Socialministeriet og Statens Udvandringskontor. Udvandringschef H. Ulrichsen havde drøftelser med tyske repræsentanter og 23. maj efter socialministerens ordre med DsF s forretningsudvalg. Her blev fagbevægelsens ledelse præsenteret for de tyske krav og regeringsbeslutningen 6, og DsF kunne således ikke gøre meget andet end at tilslutte sig hvervningen uden at sprænge rammerne for samlingsregeringen. Fagforeningernes modtagelse af det tyske krav Igennem cirkulære nr. 25/1940 af 25. maj 1940 orienterede DsF fagbevægelsens organisationer om sagen, men de fik også en uddybende redegørelse fra formanden Laurits Hansen på DsF s generalforsamling i slutningen af maj måned. Efter omtale af det tyske krav og nødvendigheden af kultilførsler udtalte han: Denne Hvervning af danske Arbejdere er frivillig, og vi maa gøre os klart, at den Arbejder, som har været ledig igennem Aar, i Dag ikke først spørger om, hvad er Timelønnen? Jeg tror, at de 5 à 6000 Arbejdere, som er nødvendige, vil melde sig frivilligt, og jeg har faaet Underretning om, at den første Dag, det tyske Arbejdsanvisningskontor havde aabent, meldte sig der 400 danske Arbejdere, som var klar til at rejse. Med 21% af a-kassemedlemmerne uden arbejde i maj var arbejdsløsheden et stort problem for DsF, og Laurits Hansen sagde: Med Arbejdsløsheden som Baggrund er Beskæftigelsesproblemet det altoverskyggende for dansk Fagbevægelses Fremtid, de to Ting er uløseligt knyttet til hinanden, og vi maa for dansk Fagbevægelses egen Skyld have løst Beskæftigelsesproblemet, saaledes at Arbejdsløsheden bliver Undtagelsen og Arbejdet Reglen [...] D.s.F. er at finde paa den Linje, at vi gaar ind for en positiv Udnyttelse af enhver Form for Beskæftigelse [...] 7 En positiv udnyttelse kunne også være tysklandsarbejde, som man tilsyneladende ikke stillede sig helt afvisende overfor. Det fremgår ikke af kildematerialet, om der var diskussion af spørgsmålet, men alle tog kravet til efterretning. DsF og fagforbundene var pressede, da besættelsesmagten fremsatte kravet om arbejdere, og meget tyder også på, at de i begyndelsen optrådte tøvende overfor hvervningen. På den ene side modsatte fagbevægelsen sig ikke ordningen, da en afvisende holdning ville kunne skade forholdet til besættelsesmagten. På den anden side frygtede man, at arbejderne i Tyskland ville blive nazistisk inficerede og derved gå tabt for fagbevægelsen. 8 DsF og fagforbundene indtog derfor i de første måneder en passiv holdning til hvervningen og så stiltiende til, at de tyske krav blev opfyldt. Enkelte kommentarer illustrerer en vis skepsis og afmagt, men det udviklede sig ikke til moralske skrupler over at arbejde i tysk tjeneste. Denne reaktion ses blandt andet hos de københavnske støberi-, special- og maskinarbejderne, hvor bestyrelsesmedlemmerne godt kunne forstaa at Tyskerne ønsker Folk fra Danmark da en meget stor Del af de tyske Arbejdere er Soldater, men man mente ikke det skulde være nødvendigt for at faa Kul, da Tyskerne kan faa baade Flæsk og Smør her uden at de behøver at sende Folk herop. 9 Hvervningen frivillig eller tvungen? Igennem sommeren steg antallet af tysklandsarbejdere støt og roligt, og kvoten blev efter tysk anmodning forhøjet i juni og august

3 94 ARBEJDERHISTORIE NR måned, så den samlede kvote kom op på mand. I begyndelsen af august måned var antallet af afrejser nået op på , og det, der var begyndt som et tysk krav om arbejdere, havde på kun få måneder udviklet sig til et større foretagende, hvor afrejsernes antal var steget til det dobbelte og den samlede kvote til det tredobbelte. På trods af den umiddelbare succes dukkede de første vanskeligheder op. Hvervningen begyndte at forløbe mere trægt, og nogle arbejdere rejste hjem, da de var utilfredse med forholdene. Fra tysk side lagde man pres på den danske regering for at få løst disse problemer og den 16. juli 1940 udsendte Arbejdsdirektoratet et cirkulære til a-kasserne om reglerne for arbejdsløshedsunderstøttelse med hensyn til tysklandsarbejdere. Arbejdere, der vendte hjem før deres kontrakt udløb og uden gyldig attest fra deres tyske arbejdsgiver, fik frataget retten til a-kasseunderstøttelse og henvistes til socialhjælp. Senere ønskede Arbejdsdirektoratet at få DsF med til at autorisere denne regel, men på trods af Laurits Hansens velvilje hertil besluttede DsF s forretningsudvalg at forkaste dette forslag og lade direktoratet udsende det uden DsF s tilslutning. 10 Arbejds- og Socialministeriet fastslog samtidig overfor de kommunale socialudvalg, at arbejdsløse, der nægtede at tage arbejde i Tyskland, med god ret kunne nægtes socialhjælp. 11 Derved kom arbejdere, der havde brudt deres kontrakt og var vendt hjem før tiden fra Tyskland, i klemme, da de var nødt til at søge socialhjælp ligesom de arbejdsløse, der ikke var medlemmer af en a-kasse. Arbejdsløse blev af økonomiske omstændigheder tvunget til at tage til Tyskland for at arbejde. Derudover var de nødt til at acceptere forholdene dernede, medmindre de fandt arbejde i Danmark. indikerer en ændret holdning og en mere aktiv rolle fra fagbevægelsens side. Den ændrede kurs kan ses i forhold til tre faktorer: den udenrigspolitiske faktor, hvor Tyskland kontrollerede det meste af Europa i sommeren 1940 og i juni havde nazificeret fagbevægelsen i Nederlandene. Det skabte en forståelig frygt for, at noget lignende kunne ske i Danmark, hvis man fra fagbevægelsens side ikke indtog en mere positiv holdning, bl.a. til hvervningen. Man skiftede over til en mere imødekommende opportunisme og tillod en forøgelse af rejserne i håbet om måske at kunne opnå goodwill hos tyskerne og derved formindske risikoen for opløsning af organisationerne. Dette udgjorde den nationalpolitiske faktor, hvor samarbejdet med tyskerne stod som garant for landets og fagbevægelsens fortsatte eksistens. Endelig var der den socialøkonomiske faktor. Arbejdsløsheden for a-kassemedlemmer lå på 16 % i juli 1940, og den steg kraftigt i løbet af efteråret for i december at toppe med 35 %. De mange arbejdsløse og den forringede levestandard gav anledning til yderligere bekymringer i den i forvejen hårdt trængte fagbevægelse, idet udviklingen højnede risikoen for en radikalisering af arbejderklassen. Fagforeningerne kunne frygte, at deres medlemmer rykkede mod de politiske yderfløje, kommunisme og nazisme. Hvis flere arbejdere derimod rejste til Tyskland, ville arbejdsløsheden falde og arbejdernes kår blive væsentligt forbedrede. Samtidig mindskedes risikoen for radikalisering af arbejderne, og fagforbundene bevarede kontrollen med arbejderklassen. Endelig bevaredes også roen på arbejdsmarkedet, og presset på a-kasserne blev lettet. Disse motiver blev vægtet højere end moralsk-ideologiske overvejelser ved at sende arbejdere til et krigsførende land, der tilmed havde besat Danmark. Der ændres kurs I begyndelsen spillede fagbevægelsen som nævnt en passiv rolle. Imidlertid indtraf der en række begivenheder fra sommeren 1940, der DsF og hvervningen Hvervningen af arbejdere var et anliggende for de danske og tyske myndigheder, men alligevel blev DsF direkte involveret. Tyske fir-

4 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE Det tyske krav om at få danske arbejdere sendt til Tyskland startede med trusler om, at der ville blive lukket for kul og koksleverancerne, hvis ikke Danmark selv leverede arbejdskraften. Her er to mænd på vej i 1942 medbringende eget værktøj. (Frihedsmuseet, fotograf: H. Herloff) maer forsøgte at undgå det tyske bureaukrati ved hjælp af forretningsforbindelser og mellemmænd. En del tyske firmaer benyttede sig af danske entreprenører på byggepladserne i Tyskland, og disse entreprenører medbragte fagligt kvalificeret hjælp hjemmefra, hvorved danske arbejdere blev antaget udenom de officielle hvervningskontorer. Fagforbundene var imidlertid indforstået med denne ordning, idet de skaffede entreprenørerne den ønskede kvalificerede arbejdskraft. Et eksempel er kulkoncernen Hugo Stinnes, hvor DsF forhandlede udenom de danske og tyske myndigheder og medvirkede til, at virksomheden fik arbejdere til gengæld for ekstra leverancer af kul og koks. Denne ordning blev indgået uden tvang og havde fuldstændig opbakning i DsF s forretningsudvalg. 12 Et andet eksempel er spørgsmålet om danske firmaers overtagelse af arbejder i Tyskland med danske maskiner og arbejdere. I oktober 1940 afholdtes i Udenrigsministeriet et møde mellem danske og tyske entreprenører, hvor man diskuterede muligheden for et storstilet projekt, hvor danske firmaer skulle over-

5 96 tage arbejder i Tyskland svarende til 300 millioner rigsmark i entreprise med danske arbejdere og danske maskiner. DsF blev spurgt om deres holdning til en sådan ordning. Under diskussionen af sagen i DsF s forretningsudvalg var der uenighed blandt medlemmerne. Laurits Hansen og Axel Olsen fra DAF, der organiserede henved 40 % af DsF s medlemmer, var positive over for tanken og ville desuden søge at få indflydelse på arbejds- og lønvilkår. Endvidere så de forslaget som en af løsningerne på det store arbejdsløshedsproblem, men de inddrog ikke moralske overvejelser. Sigvald Hellberg, formand for de københavnske typografer, mente derimod, at det var for stort et ansvar at tage for DsF, og tobaksarbejdernes repræsentant Dirk Nark frygtede de konsekvenser, der siden måtte komme. 13 Forslaget blev imidlertid aldrig til noget, da den danske regering var tilbageholdende med at sende for mange arbejdere afsted på én gang, og fordi man gerne ville undgå mangel på arbejdskraft i Danmark. I foråret 1941 blev den private hvervning udenom de tyske myndigheder standset af det tyske rigsarbejdsministerium, der ikke ville kunne opretholde dets kontrol med det tyske arbejdsmarked, hvis der foregik privat arbejdsformidling. DsF udsendte et cirkulære til forbundene, hvori man indskærpede, at disse ulovligheder skulle ophøre, og al hvervning skulle foregå gennem de tyske kontorer, men DsF havde i realiteten jo selv deltaget i den private hvervning. 14 Udover disse tiltag medvirkede DsF også aktivt i det kulturelle arbejde for tysklandsarbejderne. Man organiserede en bogmission, der frem til 1944 sendte flere tusinde bøger til de danske arbejdere i Tyskland. Ligeledes arrangerede man turneer med kendte danske kunstnere, indtil den tyske arbejdsfront forbød det, da dets monopol på påvirkning af arbejderne blev omgået. Pengene til dette kulturelle arbejde kom bl.a. fra staten, DA, DsF og Smede- og Maskinarbejderforbundet. 15 ARBEJDERHISTORIE NR Frikontingent til tysklandsarbejderne? Spørgsmålet om kontingentfrihed var et eksempel på en indbygget konflikt i samarbejdspolitikken. Sagen blev aktuel i efteråret 1940 efter en række klager fra tysklandsarbejdere, der var tvunget til at betale kontingent både til deres danske a-kasse og til den tyske arbejdsløshedsforsikring. Arbejdsdirektoratet, flertallet i DsF s forretningsudvalg og de fleste fagforbund gik ind for ideen om at bevilge frikontingent, men nogle få forbund, heriblandt DAF og Murerforbundet, var imod ordningen. Disse forbund havde mange medlemmer i Tyskland, og DAF s ledelse argumenterede for, at når tysklandsarbejderne havde arbejde i modsætning til mange andre var det også rimeligt, at de betalte ligesom alle andre. På grund af især DAF s modvilje besluttede arbejds- og socialminister Johannes Kjærbøl i samråd med statsminister Stauning at gøre frikontingentordningen tvungen for alle a-kasser, hvilket skete ved lov af 1. februar 1941 om midlertidig fritagelse for indbetaling af kontingent til statsanerkendte a-kasser. 16 Historikeren Therkel Stræde mener, at der var to fløje indenfor fagbevægelsen. DsF og de faglærtes fagforbund repræsenterede en positiv holdning til hvervningen, mens DAF og Kvindeligt Arbejderforbund, der organiserede de ufaglærte, stillede sig kritiske. Han ser denne uenighed i spørgsmålet om kontingentfrihed og mener, at modstanden mod bevilling i virkeligheden var en skjult modstand mod selve hvervningen. 17 I alle de kritiske fagforbund var argumenterne mod frikontingentordningen økonomiske, men Stræde tillægger ikke de økonomiske argumenter større vægt og vælger at læse modstanden mellem linjerne. Vi anfægter imidlertid disse synspunkter, da vi mener, at splittelsen ikke drejede sig om at være for eller imod hvervningen. Årsagen til DAF og Kvindeligt Arbejderforbunds modvilje var grundet i deres a-kassers dårlige økonomi og de psykologiske konsekvenser, en sådan beslutning ville medføre. Kasserne var hårdt trængte på grund af den høje arbejdsløshed.

6 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE Kvindelige danske arbejdere på vej til Tyskland juni De kvindelige tysklandsarbejdere udgjorde 10 % af de ca danske arbejdere, der arbejdede i Tyskland under krigen (Frihedsmuseet) Man kan anføre, at der ville blive sparet penge til understøttelse, hvis de arbejdsløse medlemmer tog til Tyskland, men man skal dog samtidig tage i betragtning, at både antallet af bidrag og statstilskuddet ville falde til a- kasserne, hvis arbejderne blev fritaget. Det ville derfor stort set gå lige op og således ikke være en besparelse for kasserne at bevilge frikontingent. De betalende medlemmer i Danmark skulle dække de manglende indkomster, herunder henlæggelser til reservefonden, via forhøjede kontingenter, og de i Danmark værende medlemmer skulle således betale for deres kolleger i Tyskland. Når tysklandsarbejderne returnerede, var de berettigede til fuld understøttelse, da de havde bevaret ancienniteten, og således kunne de dræne kassen uden at have ydet bidrag dertil. Fagforbundenes økonomiske argumenter må derfor betragtes som reelle og ikke dække over en skjult modstand.

7 98 ARBEJDERHISTORIE NR Tesen om, at modstanden mod frikontingentordningen skulle være størst hos de ufaglærtes forbund, hænger ikke sammen med kildematerialet, da Murerforbundet også var modstander. Dette fagforbund argumenterede på samme linje som de ufaglærte i DAF og KAD, at Kontingentfritagelsen meget vel for vor økonomisk haardt anspændte Kasse [kan] medføre en Kontingentforhøjelse, som det vil blive uhyre svært for vore Medlemmer at tage [...] 18 Dette argument træder også frem hos DAF, som var det mest kritiske forbund overfor bevilling af frikontingent. Formanden Axel Olsen diskuterede sagen på et møde 12. december 1940 med departementschef de Jonquières i Arbejds- og Socialministeriet, hvor han fremhævede, at det ville være psykologisk uforståeligt for arbejderne i Danmark, der havde haft en forringelse af deres levevilkår som følge af reallønsfaldet, at de skulle betale tyngende kontingent til a-kassen, mens tysklandsarbejderne skulle fritages, selvom disse var bedre lønnede. Axel Olsen tilføjede, at han og hovedledelsen havde ansvaret for en meget dårligt stillet klasse medborgere, og han advarede mod at gennemtvinge afgørelser, der var psykologisk uforståelige for medlemmerne. 19 Selvom DAF modarbejdede frikontingentordningen, modarbejdede de ikke selve hvervningen. I den rundskrivelse, der begrundede DAF s nej til ordningen, fremhævede man, at: Vi kan som hidtil anbefale de af vore Medlemmer, som begrundet paa de for Tiden herskende ekstraordinære Forhold er uden Beskæftigelse, og som vil være i Stand dertil, at forsøge paa at opnaa Arbejde i Tyskland. 20 Udsagnet skal selvfølgelig tages med forbehold, idet man har vidst, at tyskerne kunne finde på at læse med, men DAF var på den anden side heller ikke tvunget til at tilføje disse tre linier i rundskrivelsen. Der var ikke nogen, som dikterede det overfor forbundet, og det var derfor i princippet ikke nødvendigt at tilføje anbefalingen til at rejse afsted. Udsagnet kan ses både som en besked til tyskerne om DAF s samarbejdsvillighed og som en besked til arbejderne om, at DAF stadig støttede hvervningen på trods af uviljen mod kontingentfrihed. Der er grund til at opfatte DAF som et af de mest positive fagforbund overfor samarbejdet med besættelsesmagten og dermed også hvervningen, hvilket blandt andet sagen med danske firmaers overtagelse af arbejder i Tyskland med danske maskiner og arbejdere viser. Hvis DAF havde været så kritisk indstillet, som det hævdes, hvorfor søgte de så ikke at forhindre, at så mange af deres medlemmer rejste til Tyskland? Halvdelen af tysklandsarbejderne var arbejdsmænd, og flertallet var organiseret i DAF. Derfor ønskede tyskerne også, at repræsentanter fra DAF kom med på de studieture, man arrangerede i Dette modsatte DAF sig ikke på trods af, at andre forbund stillede sig kritiske. Historikeren Hans Kirchhoff har da også påpeget, at Axel Olsen var en af de mest tilpasningsvillige i DsF s top, og at han gik stærkt og positivt ind for hvervningen. 21 Ruhr-arbejdere I efteråret 1941 ønskede tyskerne danske arbejdere til kulminerne i Tyskland. Argumentet var også denne gang, at Danmark selv måtte stille et antal arbejdere til rådighed, hvis man fortsat ville have kul fra Tyskland. Efter de traditionelle forhandlinger mellem Arbejds- og Socialministeriet og fagbevægelsen udsendte DsF den 6. november 1941 et cirkulære, hvori man gjorde opmærksom på problemet med kul og arbejdere. Hvervningen gik imidlertid noget trægt, og man måtte udsende et nyt cirkulære 24. november Selvom man havde fået ændret arbejdet til at være over jorden, var der i december måned kun hvervet nogle få hundrede mand. DsF sendte derfor et tredje cirkulære ud, og sprogbrugen var denne gang noget mere voldsom. Det blev indskærpet overfor fagforbundene (og medlemmerne), at Tyskland antagelig ville se sig nødsaget til at standse leverancerne af kul, hvilket ville få de alvorligste Følger for brændselssituationen i de kommende vintermåneder. I forlængelse af truslen appellere-

8 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE Ud over mineindustrien søgtes bl.a. også arbejdere til byggefagene, jern- og metalindustrien og andre industrier. Andre fik arbejde som skraldemænd, havnearbejdere eller lokomotivførere. (Frihedsmuseet) de DsF til arbejdernes nationalfølelse ved at bemærke, at arbejderne jo bidrog til at sikre landet med de fornødne brændselsforsyninger. Det lykkedes derefter at hverve det nødvendige antal arbejdere. 22 Kommunistisk kritik Med de danske kommunisters arrestation 22. juni 1941 skabtes der grobund for en illegal opposition i fagbevægelsen. Selvom DKP kun havde fat i en begrænset del af arbejderklassen, udgjorde kommunisterne alligevel en potentiel trussel mod det etablerede socialdemokratiske system på grund af deres stærke kritik af Socialdemokratiets og fagbevægelsens svigtende omsorg for arbejderklassen. Både parti og fagbevægelse søgte da også at få kommunistiske tillidsmænd til at trække sig fra deres poster, men hvis man tvang lovligt

9 100 ARBEJDERHISTORIE NR Figur 1. Antal afrejser opgjort kvartalsvis Kilde: Karsten Mathiasen og Therkel Stræde: Die dänischen Arbeiter in Deutschland (København, 1984) s valgte tillidsmænd væk, var der risiko for, at kommunisterne fik større sympati i arbejderklassen og god grobund for deres agitation. 23 Frygten for kommunisternes stigende indflydelse viste sig at være velbegrundet, og allerede kort tid efter udkom der illegale blade, der for første gang stillede spørgsmål ved hvervningen af danske arbejdere og kritiserede fagbevægelsens ledelse. I Politiske Månedsbreve (det senere Land og Folk) beskrev DKP i november 1941 situationen således: For hver eneste dansk Arbejder, der kommer til Tyskland, bliver en tysk Arbejder taget ud af Produktionen og sendt til Fronten. Den, der rejser til Tyskland, hjælper saaledes Hitler med at faa Kanonføde til sin Krig. Og Den, der hjælper Hitler med Krigen, skader Danmark [...] Fagforeningerne og Forbundene bør i Stedet for at eksportere de Arbejdsløse til Tyskland sætte deres Magt ind overfor Stat og Kommune og tvinge det Offentlige til enten at fremskaffe ordentligt Arbejde til alle Arbejdsløse, eller give de Arbejdsløse en ordentlig Hjælp. 24 Til trods for den kommunistiske kritik af den socialdemokratiske samarbejdsvilje, fastholdt DsF og hovedparten af fagforbundene samarbejdslinjen og gik fortsat positivt ind for hvervningen. Men efter sagen med Ruhr-arbejderne i november 1941 blev der stille om tysklandsarbejderne i fagbevægelsen, som gik over til at spille en passiv og tilbagetrukken rolle i hvervningen. Der blev ikke udsendt cirkulærer eller andet materiale om arbejderne i krigens sidste år. I DsF s forretningsudvalg blev der kun fremlagt de månedlige opgørelser fra Statens Udvandringskontor over afrejser, og der var tilsyneladende ikke diskussion af spørgsmålet. Denne ændring skal ses som en konsekvens af, at strukturerne bag hverv-

10 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE ningen nu var blevet etableret, så der ikke længere var behov for fagbevægelsens aktive medvirken. Derudover blev det hensigtsmæssigt at gemme sig bag disse strukturer, da kommunisterne begyndte at tordne mod arbejdereksporten til Tyskland. Fagbevægelsen og tysklandsarbejderne I perioden var fagbevægelsen ikke synlig på samme måde som i de foregående år, og tysklandsarbejderne var stort set ikke på dagsordenen i DsF eller fagforbundene. Selvom antallet af afrejser i begyndelsen af 1943 stadig var stort, begyndte tallet at falde markant, og i besættelsens sidste år fandt der kun større afrejser sted om vinteren. Alligevel rejste der arbejdere afsted til Tyskland helt frem til krigsafslutningen i Årsagen til at fagbevægelsen skiftede tilbage til en passiv kurs i krigens sidste år kan igen søges i udenrigspolitiske, nationalpolitiske og socioøkonomiske forhold. Besættelsesmagten fremsatte ikke flere krav, og det politiske system blev sat ud af spil efter augustoprøret Derved stod fagbevægelsen i en betænkelig situation som eksponent for samarbejdspolitikken samtidig med, at modstandsbevægelsens kritik og sympati i befolkningen tog til. Derfor ændrede man overlevelsesstrategi og indtog en mere passiv holdning, omend man stadig gik ind for samarbejdspolitikken. Efter kommunistloven i 1941 var DKP begyndt at kritisere fagbevægelsen og arbejdereksporten til Tyskland. Der blev skrevet artikler i de illegale blade, der voldsomt agiterede mod samarbejdspolitikken, og gradvist opnåede både kommunister og modstandsbevægelsen som helhed større sympati blandt fagbevægelsens medlemmer og i befolkningen generelt. Fagbevægelsen kom gradvist ud af trit med medlemmerne, der mand og mand imellem begyndte at tage afstand fra tysklandsarbejde, hvilket sammen med hjemvendte utilfredse tysklandsarbejdere, modstandsbevægelsens kritik og den øgede beskæftigelse i Danmark hæmmede hvervningen. 25 Den øgede kritik og fokus på fagbevægelsen i spørgsmålet om arbejdskraft til Tyskland gjorde det hensigtsmæssigt at dæmpe den aktive kurs og derved afbøde kritikernes argumenter. Hvis fagbevægelsen ændrede kurs og blev lidt mere passiv, var det stadig muligt at fortsætte den hidtidige strategi og gå ind for samarbejdspolitikken, omend der ikke blev skiltet så tydeligt med det. Da besættelsesmagten heller ikke fremsatte flere krav, var det ikke nødvendigt at føre en udfarende politik overfor arbejderne. En tredje årsag til den ændrede kurs var de socioøkonomiske forandringer, der fandt sted i besættelsens sidste år. Arbejdsløsheden faldt markant til under 10 %, og da reallønnen tilmed steg, blev forholdene for fagbevægelsens medlemmer forbedret i forhold til perioden De givtige arbejds- og lønvilkår i Danmark fra 1942 gjorde det ikke længere attraktivt at tage arbejde i Tyskland, og udviklingen lettede presset på fagbevægelsen og mindskede den indre trussel om radikalisering af arbejderklassen. Arbejdereksport til Tyskland som løsning på de sociale problemer var derfor ikke aktuelt fra 1943 og frem. Sammenfatning I denne artikel har vi søgt at beskrive fagbevægelsen som aktør og belyse de former, motiver og indbyggede konflikter, der lå i dens deltagelse i samarbejdspolitikken. Vi har vist, at fagbevægelsen spillede en større rolle, end den selv gav udtryk for efter befrielsen. I begyndelsen stillede DsF og fagforbundene sig tøvende overfor hvervningen, men hensynet til samarbejdspolitikken og forholdet til besættelsesmagten medførte, at man valgte at se tiden an og lod hvervningen gå sin gang. Fra sommeren 1940 støttede fagbevægelsens ledelse hvervningen, og i en række sager i forbindelse hermed deltog man aktivt ved både at skaffe arbejdere til specifikke formål og opfordre arbejdere til at rejse afsted. Fagbevægelsens positive og aktive rolle var af afgørende betydning for, at hvervningen fik et større omfang end først forventet. I samspil

11 102 med andre faktorer resulterede det i, at hvervningen i de første krigsår eskalerede. Motiverne bag den aktive kurs afspejlede en materiel tankegang, der blev vægtet højere end moralsk-ideologiske overvejelser, men det lå helt i forlængelse af den målsætning, man havde fastsat 9. april 1940: at få fagbevægelsen og arbejderklassen så helskindet gennem besættelsen som muligt. Man ønskede ikke et brud med samarbejdspolitikken, hvad der må ses som udtryk for en ansvarsetik. Ledelsen havde ansvaret for medlemmernes skæbne og kunne ikke tillade at lade sig styre af sindelaget, da deres beslutninger havde omfattende konsekvenser for mange. Det var langt nemmere for kommunisterne efter juni 1941 at indtage en kritisk holdning til hvervningen, da de ikke havde det samme ansvar. Udviklingen i fagbevægelsens holdning og kurs i forbindelse med hvervningen afspejlede den fleksibilitet, der lå i at indrette sig efter de givne omstændigheder. I de første år af besættelsen, hvor Tyskland stod på magtens tinder, var man tvunget til at gå besættelsesmagten aktivt og positivt i møde, men mod krigens slutning og især efter augustoprøret 1943 havde situationen ændret sig så meget både indenrigs- og udenrigspolitisk, at det blev hensigtsmæssigt at indtage samme kurs som ved 9. april Det var udtryk for en opportunistisk holdning, men i bund og grund også en overlevelsesstrategi der virkede. Fagbevægelsen og arbejderklassen kom relativt helskindet igennem besættelsen, og organisationerne blev bevaret intakte. Fagbevægelsens evne til at tilpasse sig de givne omstændigheder fortsatte efter befrielsen. I 1945 lå Tyskland i ruiner, og der var et omfattende behov for arbejdskraft til genopbygning af landet. Ministeriet for offentlige Arbejder og den amerikanske hær i Europa indgik i 1946 en overenskomst om hvervning af danske arbejdere, og fagbevægelsen modsatte sig ikke ordningen. 26 Endnu engang var der tale om tysklandsarbejde, omend arbejdsgiveren denne gang var en af de gode. ARBEJDERHISTORIE NR Noter 1. Artiklen er en bearbejdelse af vor bacheloropgave, hvoraf et eksemplar er afleveret til ABA. Om emnet kan der i øvrigt henvises til Therkel Strædes artikel: Deutschlandsarbeiter. Dänen in der deutschen Kriegswirtschaft i Ulrich Herbert (udg.): Europa und der Reichseinsatz. Ausländische Zivilarbeiter, Kriegsgefangene und KZ-Häftlinge in Deutschland (Essen, 1991), s Eiler Jensen og Kaj Bundvad: Fagbevægelsen under Krig og Besættelse i Hartvig Frisch (red.): Danmark besat og befriet (København, 1947) bind II, s Kursiveringerne er bogens. 3. Henning Tjørnehøj: Fremad og atter fremad. LO s historie Bind 1 af LO s historie (København, 1998), s Rigsarkivet (RA). Udenrigsministeriet. Journalsag 96.L.1. Ty. mappe I-II. Den parlamentariske kommission (PK) bind XIII:6, aktstykkerne Sigurd Jensen: Levevilkår under besættelsen (København, 1971), s Ministermødeprotokol i PK bind IV, s Optegnelser i Henning Hasles og John Christmas Møllers privatarkiver (RA). 6. RA. Udenrigsministeriet. Journalsag 96.L.1.Ty. mappe II. Beretninger fra Statens Udvandringskontor og Socialministeriet 8. og 10. juni 1940 om danske arbejdere i Tyskland. Regeringen havde altså ikke som det fremgår af LO s jubilæumsbog (se note 3) s. 434 på forhånd fået DsF s accept af obligatorisk udskrivning af arbejdskraft. 7. Protokol over Generalforsamlingen den Maj 1940 i København, s og Tysk indberetning 24. juni PK bind XIII:6, aktstykke ABA. Støberi-, Special- og Maskinarbejdernes Forbund, Københavns-afdelingen. Forhandlingsprotokol , bestyrelsesmøde 4. juni Arbejdsdirektoratets cirkulære er optrykt i PK bind VIII, s. 45. ABA. LO. Forhandlingsprotokol , møde 17. januar Skrivelse 30. juli 1940 til Horsens socialudvalg (RA. Socialministeriets 2. kontor. Journalsag 1940/842). Skrivelsen, der blev trykt i Kommunale Efterretninger, nr. 25/1940, er optrykt i PK bind VIII, s Therkel Stræde: Arbejderbevægelsen og tysklandsarbejderne. Årbog for Arbejderbevægelsens Historie 1994, s ABA. LO. Kasse Cirkulære nr. 59/1940 af 10. oktober ABA. LO. Forhandlingsprotokol , møde 4. november Kasse Journalsag 1940/1953. RA. Udenrigsministeriet. Journalsag 96.L.1c.Ty. 14. Therkel Stræde s. 178.

12 FAGBEVÆGELSEN OG TYSKLANDSARBEJDERNE Therkel Stræde s ABA. LO. Forhandlingsprotokol , møde 25. september Kasse Cirkulære nr. 56/1940 af 23. september Kasse Journalsag 1940/356. RA. Socialministeriets 1. kontor. Journalsag 1940/ Therkel Stræde s og Murerforbundets skrivelse til DsF 24. september 1940 (ABA. LO. Kasse Journalsag 1940/356). 19. RA. Socialministeriets 1. kontor. Journalsag 1940/ Notat af 12. december ABA. LO. Kasse Journalsag 1940/ Hans Kirchhoff: Vor eksistenskamp er identisk med nationens kamp. Årbog for Arbejderbevægelsens Historie 1994, s ABA. LO. Kasse Cirkulære nr. 64/1941 af 6. november 1941, nr. 71/1941 af 24. november 1941 og nr. 75/1941 af 16. december Tove Lund: Fagbevægelsens forhold til samarbejdspolitikken Årbog for Arbejderbevægelsens Historie 1972, s. 101ff. 24. Børge Houmann (udg.): Det illegale Land og Folk (København, 1979), bind I, s Understregningerne er bladets. 25. Tyske indberetninger 31. maj og 22. august PK XIII:6, aktstykke 816 og RA. Udenrigsministeriet. Journalsag 96.L.1.Ty. mappe XV. Abstract Morten Hjo Andersen, Christian Larsen and Daniel Lord: The trade union movement and Danish workers in Germany , Arbejderhistorie 4/1998, p In contrast to other occupied countries there was no forced direction of labour in Denmark during the German occupation of Despite this fact about 100,000 Danish workers sought work in Germany. Initially, the Danish trade unions remained passive with regards the recruitment of workers to Germany. However, under the impact of the series of big German victories in the summer of 1940 and the prospect of a long term German dominance in Europe, the trade union movement changed its attitude and began, in line with the Danish government, to carry out a policy of more active collaboration with the occupying power. A component in this policy of collaboration was that the trade union movement encouraged unemployed Danes to seek work in Germany and threatened with the withdrawal of their unemployment assistance if they did not do so. The objective with the Danish trade union movement s policy of collaboration or accommodation was to ensure that trade union organisations managed to get through the war unharmed, something that was achieved. The price though, amongst other things, was the involvement in the active recruitment of Danish labour power for Germany and therefore active support to the German war effort. Christian Larsen, stud. mag. Rådmandsgade 8, 3. tv København N Tlf Morten Hjo Andersen, stud. mag. Kongedybet 18, 2. tv København S Tlf Daniel Lord, stud. mag. Forhåbningsholms Allé 31, st. th Frederiksberg C Tlf

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Kampen mellem kommunister og socialdemokrater

Kampen mellem kommunister og socialdemokrater 39 EFTERKRIGS- OPGØRET I DEN KØBEN- HAVNSKE FAG- BEVÆGELSE Af Martin Kure Nielsen Socialdemokraternes kontrol med de københavnske fagforeninger vaklede i sommeren 1945. Socialdemokratiets samarbejdspolitik

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 Dagsorden: 1. Generalforsamlingens åbning 2. Valg af dirigent, sekretær(er) og stemmeudvalg

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

Generalforsamingen 19.marts 2014 i Ganløse Vægttrænings Klub

Generalforsamingen 19.marts 2014 i Ganløse Vægttrænings Klub Generalforsamingen 19.marts 2014 i Ganløse Vægttrænings Klub Til stede fra bestyrelsen: Konstitueret formand og fungerende kasserer Martin Iversen, Sekretær Erik Frederiksen, menigt medlem Peder Sterll,

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer Afslag på ansættelse på grund af familierelationer En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 B 144 Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . juni 2011 2. udkast (Opdatering af

Læs mere

Tryghedsforsikring Ufrivillig Arbejdsløshed

Tryghedsforsikring Ufrivillig Arbejdsløshed Tryghedsforsikring Ufrivillig Arbejdsløshed Vi beder Dem venligst være opmærksom på, at det er yderst vigtigt for vores behandling af Deres krav, at skadeanmeldelsen er fuldstændig udfyldt. Samtlige spørgsmål

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND

VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND I FORENINGENS NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn Stk. 1. Foreningens navn er GA Østjylland. 2 Foreningens formål Stk. 1. Foreningens formål er gennem organisatorisk fællesskab

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over Til beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 128 af

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag)

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Disse vedtægter træder i kraft ved sammenlægning af Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub. De erstatter hidtidige vedtægter for Sjælsø Skakklub. 1 - Navn og formål.

Læs mere

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R.

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R. Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 19. november 2007 (sag nr. 72-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 15. november 2006 har advokat

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Referat af generalforsamling

Referat af generalforsamling Referat af generalforsamling i Klyngehusenes Grundejerforening tirsdag den 11. oktober 2011 19.30-21.30 på Frederiksberg skole, Hus 7, blå sal. Til stede: Th-32, Th-35, Th-26, O-11 (2 personer gik kl.

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Vedtægter for Familie Bowling (FB) (af 26. marts 2014)

Vedtægter for Familie Bowling (FB) (af 26. marts 2014) 1.0 Navn og hjemsted Klubbens navn er Familie Bowling (FB). Klubben er stiftet den 1. august 1984. Klubben er hjemmehørende i Gladsaxe kommune 2.0 Formål Klubbens formål er, at samle bowlingspillere med

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. 1. Navn og tilslutning: Love Foreningens navn er Gentofte hospitals sportsforening Foreningen er stiftet den 13. august 1946. På ny igen ved generalforsamling

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Danish Stem Cell Society (DASCS)

Danish Stem Cell Society (DASCS) Danish Stem Cell Society (DASCS) Vedtægter Indholdsfortegnelse 1. Navn, hjemsted og formål 1 2. Foreningens medlemmer 1 3. Bestyrelsen 3 4. Generalforsamlingen 3 5. Regnskab og formue 4 Notice: For a English

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING A D V O K A T F I R M A E T STEFFENSEN HORSTMANN Advokatpartnerselskab 28117 US/BM 12. juni 2012 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Selskab: Viborg Fjernvarme. Dato: Onsdag, den 6. juni 2012 kl. 19.00 Sted:

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere