2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB"

Transkript

1 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg ( ) 18. marts : OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB CEPOS har i dette notat beregnet gevinsten ved at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere. Det er sket ud fra Økonomiministeriets familietypemodel. I beregningerne er der taget højde for Finanslovens (for 2015) forhøjelse af fradraget på faglige kontingenter fra til kr. (det har en skatteværdi på op til ca kr. om året). Desuden er der taget højde for, at jobfradraget øges i 2015 som følge af indfasningen af skattereformen fra 2012 (effekt på op til 500 kr. om året). Beregningerne viser, at enlige 30+ årige kontanthjælpsmodtagere med børn ofte har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob (117 kr. i timen). Det fremgår, at enlige kontanthjælpsmodtagere med 1 og 2 børn har en gevinst ved et lavtlønsjob på 849 kr. hhv kr. om måneden (det svarer til gevinst på ca. 5-7 kr. i timen). Beregningerne viser også, at incitamentet til at tage et lavtlønsjob er betydeligt større for enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn. Her udgør gevinsten ca kr. om måneden. Det skyldes hovedsageligt, at kontanthjælpen er væsentlig lavere for ikke-forsørgere. For kontanthjælpsægtepar med 1 og 2 børn er gevinsten ved et lavtlønsjob på ca kr. (det svarer til en gevinst på 4-8 kr. i timen). Hvis forskelsbeløbet for et kontanthjælpsægtepar skal op på kr. om måneden (svarende til 100 kr. pr. arbejdsdag eller 12 kr. i timen), skal den ene finde et job til kr. om måneden, uanset om de har 0,1 eller 2 børn. For langt de fleste kontanthjælpsmodtagere er det en urealistisk høj månedsløn. Hvis man ser bort fra transportudgifter til og fra arbejde, bliver den månedlige gevinst ved at arbejde 500 kr. større, eller ca. 3 kr. i timen. Der er fortsat tale om beskedne gevinster ved at tage et lavtlønsjob. CEPOS belyser i dette notat gevinsten ved at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. 1 Beregningerne er udført ud fra Økonomiministeriets familietypemodel. Beregningerne vedrører 2015 og har derfor indarbejdet relevante lovændringer på finansloven for 2015 samt indfasningselementer fra skattereformen. Der er reelt tale om to ændringer: 1. Finansloven 2015 medfører en forhøjelse af fradraget på faglige kontingenter fra til kr. 2. Som led i indfasningen af skattereformen 2012 er følgende sket for 2015: Det generelle jobfradrag forhøjes som følge af skattereformen med 0,4 pct. point fra 7,65 pct. til 8,05 pct. samtidig med, at loftet hæves fra kr. til kr. Forhøjelsen af loftet over fagforeningsfradraget har øget forskelsbeløbet med op til ca kr. om året (30 pct. af forhøjelsen af loftet fra kr. til kr.). Forhøjelsen af jobfradraget i 2015 øger forskelsbeløbet med op til ca. 500 kr. om året. Dvs. i alt op til kr. om året. Det svarer til en forøgelse af forskelsbeløbet på op til ca. 125 kr. om måneden. I beregningerne er det antaget, at personen i job har transportomkostninger for 500 kr. om måneden, svarende til Økonomiministeriets antagelser. Normalt er det antaget, at transportomkostningerne er på 900. kr. om måneden for en gennemsnitlig beskæftiget. Det antages også, at vedkommende er medlem af en a-kasse og en fagforening i beskæftigelsesalternativet. Enlige kontanthjælpsmodtagere Beregningerne viser, at 30+ årige kontanthjælpsmodtagere med børn ofte har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob (117 kr. i timen). Det fremgår nemlig, at enlige kontanthjælpsmodtagere med 1 og 2 børn har en gevinst ved et lavtlønsjob på 849 kr. hhv Der er i analysen fokus på de 30+ årige, da personer under 30 år typisk har et rimeligt incitament til at tage et job. Det skyldes bl.a. at Thorning-regeringen har nedsat kontanthjælpen for personer under 30 år. CEPOS Landgreven 3, København K

2 kr. om måneden (det svarer til gevinst på ca. 5-7 kr. i timen). Hvis man ser bort fra transportomkostninger, er gevinsten på kr. og kr. (ca kr. i timen). Beregningerne viser også, at incitamentet til at tage et lavtlønsjob er betydeligt større for kontanthjælpsmodtagere uden børn. Her udgør gevinsten ca kr. om måneden. Det skyldes hovedsageligt, at kontanthjælpen til ikke-forsørgere er betydeligt lavere. Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. sægtepar For kontanthjælpsægtepar med 1 barn er gevinsten ved et lavtlønsjob på ca kr. om måneden (det svarer til en gevinst på 8 kr. i timen). Par med 2 og 3 børn har et forskelsbeløb på 715 kr. hhv. 385 kr. om måneden. Ignoreres transportomkostninger, øges gevinsten med 500 kr. om måneden. Derved bliver den beregnede gevinst kr. for et par med et barn, og kr. og 885 kr., hvis parret har henholdsvis 2 eller 3 børn. Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Forskelsbeløb på kr. kræver op til kr. i løn I samfundsdebatten bliver det ofte debatteret, hvor meget den ene person i et ægtepar på kontanthjælp skal have i månedsløn, for at parret får øget deres disponible indkomst med kr. om måneden. Det skal bemærkes, at kr. om måneden svarer til 50 kr. pr. arbejdsdag og 6 kr. pr. time. Det er en beskeden gevinst. Det fremgår nedenfor, at månedslønnen skal være på kr. før et kontanthjælpsægtepar med to børn får en samlet fremgang i den disponible indkomst med kr., ved at den ene tager et job. 2 Hvis forskelsbeløbet for et kontanthjælpsægtepar skal op på kr. om måneden (svarende til 100 kr. pr. arbejdsdag eller 12 kr. i timen), skal den ene finde et job til kr. om måneden, uanset om de har 0,1 eller 2 børn. For langt de fleste kontanthjælpsmodtagere er det en urealistisk høj månedsløn. For at opnå en gevinst på kr. skal månedslønnen være over kr. uanset, hvor mange børn parret har. 2 I Jyllandsposten den 7. februar 2015 fremgik det, at man blot skulle have en løn på ca kr. om måneden for at opnå en fremgang i rådighedsbeløbet på kr. Det skyldes, at man i regnestykket fra Beskæftigelsesministeriet ikke har taget højde for transportomkostninger. Hvis de sættes til 500 kr. (som Økonomiministeriet sætter det til), vokser kravet til månedslønnen til ca kr., jf. nedenfor. 2

3 Tabel 3. Krav til månedsløn for at forskelsbeløbet er kr., kr. eller kr. for et ægtepar Forskelsbeløb Antal børn 0 børn 1 barn 2 børn kr. pr. måned kr. pr. måned kr. pr. måned Kilde: Egne beregninger på Økonomiministeriets Familietypemodel. Anm: Det er antaget, at personen, som kommer i arbejde kan få supplerende kontanthjælp. Det bliver ofte anført i debatten, at de lave forskelsbeløb ikke er et problem, på grund af de stramme rådighedskrav. Rådighedskravene betyder blandt andet, at ledige er forpligtiget til aktivt at søge job. Det er imidlertid ganske udbredt, at ledige søger et job for så at lade det skinne igennem til jobsamtalen, at de ikke ønsker jobbet. Således har 53 pct. af de adspurgte virksomheder i en spørgeskemaundersøgelse fra Rambøll 3 angivet, at de har oplevet, at ledige, som søger job i virksomheden, reelt ikke er interesseret i jobbet. 13 pct. af virksomhederne vurderer, at mindst halvdelen af de ledige, de har til jobsamtale, ikke er interesserede. Blandt de ledige som angiver en begrundelse for, at de ikke er interesserede, er den oftest forekommende forklaring, at gevinsten ved at tage jobbet er for lille. Økonomiministeriet har tidligere vist 4, at der er negativ sammenhæng mellem nettokompensationsgrad (forholdet mellem kontanthjælp og løn i arbejde) og beskæftigelsesgrad, når nettokompensationsgraden bliver tilstrækkelig høj. Det fremgår af nedenstående figur, at når nettokompensationsgraden kommer over 40 pct., falder beskæftigelsesgraden gradvist fra 90 til 60 pct. Der er fortsat en del personer, der vælger at være i job, men tallene indikerer, at nogle personer undlader beskæftigelse, når kompensationsgraden bliver tilstrækkelig høj. Det skal bemærkes, at den statistiske sammenhæng kan dække over komplekse årsagssammenhænge eller mangel på samme. F.eks. kan man af socialpolitiske grunde give stor kompensation til netop personer, der af forskellige årsager ikke har let ved at forsørge sig selv. Dog finder Videnskabelige undersøgelser, at der er negativ sammenhæng mellem kompensationsgrad og beskæftigelse. Det er den sammenhæng, der lægges til grund, når Thorning-regeringen vurderer positive beskæftigelseseffekter af kontanthjælpsreformen og ændringen af satsreguleringen (fra har Thorning-regeringen valgt at reducere reguleringen af kontanthjælpen med ca. 5 pct.). 3 Jf. Hver a n d en vir k so m h ed o p lever u m o t iv e r ed e a n sø ger e, a r t ik el i DA s n y h ed sb r ev Age n d a, 2 0. feb r u a r Fin a n su d v a lget FIU Alm.d el en d e ligt sva r p å sp ø r gsm å l Offen t ligt 3

4 4

5 Appendiks Lille gevinst ved at øge månedsløn helt op til kr. Gevinsten ved at tage et arbejde for en gift kontanthjælpsmodtager vokser stort set ikke, når månedslønnen stiger. Det skyldes, at lønstigningen bliver modregnet krone-for-krone i kontanthjælpen. Den eneste gevinst ved en højere løn er et lidt større beskæftigelsesfradrag, som har en skatteværdi på godt 2 pct. af lønnen. I intervallet kr. er der derfor en marginalskat på ca. 98 pct. I intervallet er marginalskatten 100 pct., da beskæftigelsesfradraget har nået sit maksimum. Ved en lønindkomst på over er kontanthjælpen fuldt aftrappet, og marginalskatten kommer ned på de normale 43 pct. 5 Tabel 4. Forskelsbeløb pr. måned for par med 2 børn ved at en kommer i arbejde til forskellige månedslønninger kr./md kr./md kr./md kr./md Ændring fra 2014 til Anm: Det er beregningsteknisk antaget at de to børn går i børnehave og SFO. Månedslønnen er angivet ekskl. ATP-bidrag. Hvis man er et papirløst par, er der fra 2016 ingen gensidig forsørgerpligt, hvilket vil sige, at den enes lønindkomst ikke modregnes i den andens kontanthjælp. Det giver et økonomisk incitament til ikke at være gift. spar, der lever papirløst, har incitament til at tage et job på linje med enlige kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 1 ovenfor. Boks 1. Beregningsantagelser Beregningerne viser, hvor stor en gevinst en kontanthjælpsmodtager opnår ved at gå fra kontanthjælp til et fuldtidsjob til 117 kr. i timen. Størrelsen på gevinsten afhænger af en række forhold, som det er nødvendigt at lave antagelser om: Transportudgifter: Det er antaget, at transportudgifterne til og fra arbejde beløber sig til 500 kr. om måneden. Til sammenligning kan oplyses, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har estimeret, at de gennemsnitlige transportomkostninger for en fuldtidsbeskæftiget er ca. 900 kr. om måneden. A-kasse og fagforeningskontingent: Det er antaget, at kontanthjælpsmodtageren ved overgang til beskæftigelse melder sig ind i en fagforening og en A-kasse. Udgifterne til fagforening og A-kasse på ca. 670 kr. om måneden efter skat er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Denne antagelse er i overensstemmelse med tidligere beregninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Daginstitution: Udgifterne til daginstitution er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Alderen på eventuelle børn påvirker forskelsbeløbet for par med børn via udgifter til daginstitution. Jo yngre børnene er, desto større bliver udgifterne til daginstitution. Da en kontanthjælpsmodtager i et parforhold typisk betaler en mindre andel af udgifterne til daginstitution end en fuldtidsbeskæftiget i et parforhold, vil forskelsbeløbet blive mindre, desto større udgifterne til daginstitution er. Det er antaget, at det første barn er i børnehave, det andet barn i SFO og det tredje barn i vuggestue. Boligudgifter: Da kontanthjælpsmodtagere typisk får en større andel af deres boligudgifter dækket via boligsikring og særlig støtte, vil forskelsbeløbet alt andet lige blive mindre, desto større boligudgifterne er. De specifikke antagelser om boligudgifter kan aflæses i bilagstabellerne. 5 Afh æ n gig a f b o ligfo r h o ld k a n d er d o g st a d ig sk e m o d r egn in g i b o ligst ø t t en, h vilk et b r in ger d en sa m m en sa t t e m a r gin a lsk a t o ver 6 0 p ct. 5

6 Bilagstabeller Tabel B1. Rådighedsbeløb for en enlig eller i lavtlønsjob, 2015-regler Bruttoløn Indkomst i alt Arbejdsmarkedsbidrag Skat Indkomst efter skat Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse, fagforening Forældrebetaling til dagtilbud Samlede udgifter Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Særlig støtte Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb pr. md. ekskl. særlig støtte Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,59 0,92 0,92 0,92 Tabel B2. Rådighedsbeløb for en enlig eller i lavtlønsjob, 2014-regler Bruttoløn Indkomst i alt Arbejdsmarkedsbidrag Skat Indkomst efter skat Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse, fagforening Forældrebetaling til dagtilbud Samlede udgifter Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Særlig støtte Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb pr. md. ekskl. særlig støtte Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,60 0,93 0,93 0,93 6

7 Tabel B3. Rådighedsbeløb for et par eller et par hvor en er og en er i lavtlønsjob, 2015-regler Bruttoløn Indkomst i alt Arbejdsmarkedsbidrag Skat Indkomst efter skat Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse, fagforening Forældrebetaling til dagtilbud Samlede udgifter Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Særlig støtte Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb pr. md. ekskl. særlig støtte Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,90 0,92 0,95 0,98 Tabel B4. Rådighedsbeløb for et par eller et par hvor en er og en er i lavtlønsjob, 2014-regler Bruttoløn Indkomst i alt Arbejdsmarkedsbidrag Skat Indkomst efter skat Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse, fagforening Forældrebetaling til dagtilbud Samlede udgifter Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Særlig støtte Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb pr. md. ekskl. særlig støtte Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,89 0,92 0,96 0,98 7

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk

Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk 1 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2 Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk 2 Indholdsfortegnelse: Forord side 4 Indledning side 5 Rådets bemærkninger til levevilkårene

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere