2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB"

Transkript

1 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg ( ) 18. marts : OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB CEPOS har i dette notat beregnet gevinsten ved at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere. Det er sket ud fra Økonomiministeriets familietypemodel. I beregningerne er der taget højde for Finanslovens (for 2015) forhøjelse af fradraget på faglige kontingenter fra til kr. (det har en skatteværdi på op til ca kr. om året). Desuden er der taget højde for, at jobfradraget øges i 2015 som følge af indfasningen af skattereformen fra 2012 (effekt på op til 500 kr. om året). Beregningerne viser, at enlige 30+ årige kontanthjælpsmodtagere med børn ofte har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob (117 kr. i timen). Det fremgår, at enlige kontanthjælpsmodtagere med 1 og 2 børn har en gevinst ved et lavtlønsjob på 849 kr. hhv kr. om måneden (det svarer til gevinst på ca. 5-7 kr. i timen). Beregningerne viser også, at incitamentet til at tage et lavtlønsjob er betydeligt større for enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn. Her udgør gevinsten ca kr. om måneden. Det skyldes hovedsageligt, at kontanthjælpen er væsentlig lavere for ikke-forsørgere. For kontanthjælpsægtepar med 1 og 2 børn er gevinsten ved et lavtlønsjob på ca kr. (det svarer til en gevinst på 4-8 kr. i timen). Hvis forskelsbeløbet for et kontanthjælpsægtepar skal op på kr. om måneden (svarende til 100 kr. pr. arbejdsdag eller 12 kr. i timen), skal den ene finde et job til kr. om måneden, uanset om de har 0,1 eller 2 børn. For langt de fleste kontanthjælpsmodtagere er det en urealistisk høj månedsløn. Hvis man ser bort fra transportudgifter til og fra arbejde, bliver den månedlige gevinst ved at arbejde 500 kr. større, eller ca. 3 kr. i timen. Der er fortsat tale om beskedne gevinster ved at tage et lavtlønsjob. CEPOS belyser i dette notat gevinsten ved at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. 1 Beregningerne er udført ud fra Økonomiministeriets familietypemodel. Beregningerne vedrører 2015 og har derfor indarbejdet relevante lovændringer på finansloven for 2015 samt indfasningselementer fra skattereformen. Der er reelt tale om to ændringer: 1. Finansloven 2015 medfører en forhøjelse af fradraget på faglige kontingenter fra til kr. 2. Som led i indfasningen af skattereformen 2012 er følgende sket for 2015: Det generelle jobfradrag forhøjes som følge af skattereformen med 0,4 pct. point fra 7,65 pct. til 8,05 pct. samtidig med, at loftet hæves fra kr. til kr. Forhøjelsen af loftet over fagforeningsfradraget har øget forskelsbeløbet med op til ca kr. om året (30 pct. af forhøjelsen af loftet fra kr. til kr.). Forhøjelsen af jobfradraget i 2015 øger forskelsbeløbet med op til ca. 500 kr. om året. Dvs. i alt op til kr. om året. Det svarer til en forøgelse af forskelsbeløbet på op til ca. 125 kr. om måneden. I beregningerne er det antaget, at personen i job har transportomkostninger for 500 kr. om måneden, svarende til Økonomiministeriets antagelser. Normalt er det antaget, at transportomkostningerne er på 900. kr. om måneden for en gennemsnitlig beskæftiget. Det antages også, at vedkommende er medlem af en a-kasse og en fagforening i beskæftigelsesalternativet. Enlige kontanthjælpsmodtagere Beregningerne viser, at 30+ årige kontanthjælpsmodtagere med børn ofte har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob (117 kr. i timen). Det fremgår nemlig, at enlige kontanthjælpsmodtagere med 1 og 2 børn har en gevinst ved et lavtlønsjob på 849 kr. hhv Der er i analysen fokus på de 30+ årige, da personer under 30 år typisk har et rimeligt incitament til at tage et job. Det skyldes bl.a. at Thorning-regeringen har nedsat kontanthjælpen for personer under 30 år. CEPOS Landgreven 3, København K

2 kr. om måneden (det svarer til gevinst på ca. 5-7 kr. i timen). Hvis man ser bort fra transportomkostninger, er gevinsten på kr. og kr. (ca kr. i timen). Beregningerne viser også, at incitamentet til at tage et lavtlønsjob er betydeligt større for kontanthjælpsmodtagere uden børn. Her udgør gevinsten ca kr. om måneden. Det skyldes hovedsageligt, at kontanthjælpen til ikke-forsørgere er betydeligt lavere. Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. sægtepar For kontanthjælpsægtepar med 1 barn er gevinsten ved et lavtlønsjob på ca kr. om måneden (det svarer til en gevinst på 8 kr. i timen). Par med 2 og 3 børn har et forskelsbeløb på 715 kr. hhv. 385 kr. om måneden. Ignoreres transportomkostninger, øges gevinsten med 500 kr. om måneden. Derved bliver den beregnede gevinst kr. for et par med et barn, og kr. og 885 kr., hvis parret har henholdsvis 2 eller 3 børn. Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Forskelsbeløb på kr. kræver op til kr. i løn I samfundsdebatten bliver det ofte debatteret, hvor meget den ene person i et ægtepar på kontanthjælp skal have i månedsløn, for at parret får øget deres disponible indkomst med kr. om måneden. Det skal bemærkes, at kr. om måneden svarer til 50 kr. pr. arbejdsdag og 6 kr. pr. time. Det er en beskeden gevinst. Det fremgår nedenfor, at månedslønnen skal være på kr. før et kontanthjælpsægtepar med to børn får en samlet fremgang i den disponible indkomst med kr., ved at den ene tager et job. 2 Hvis forskelsbeløbet for et kontanthjælpsægtepar skal op på kr. om måneden (svarende til 100 kr. pr. arbejdsdag eller 12 kr. i timen), skal den ene finde et job til kr. om måneden, uanset om de har 0,1 eller 2 børn. For langt de fleste kontanthjælpsmodtagere er det en urealistisk høj månedsløn. For at opnå en gevinst på kr. skal månedslønnen være over kr. uanset, hvor mange børn parret har. 2 I Jyllandsposten den 7. februar 2015 fremgik det, at man blot skulle have en løn på ca kr. om måneden for at opnå en fremgang i rådighedsbeløbet på kr. Det skyldes, at man i regnestykket fra Beskæftigelsesministeriet ikke har taget højde for transportomkostninger. Hvis de sættes til 500 kr. (som Økonomiministeriet sætter det til), vokser kravet til månedslønnen til ca kr., jf. nedenfor. 2

3 Tabel 3. Krav til månedsløn for at forskelsbeløbet er kr., kr. eller kr. for et ægtepar Forskelsbeløb Antal børn 0 børn 1 barn 2 børn kr. pr. måned kr. pr. måned kr. pr. måned Kilde: Egne beregninger på Økonomiministeriets Familietypemodel. Anm: Det er antaget, at personen, som kommer i arbejde kan få supplerende kontanthjælp. Det bliver ofte anført i debatten, at de lave forskelsbeløb ikke er et problem, på grund af de stramme rådighedskrav. Rådighedskravene betyder blandt andet, at ledige er forpligtiget til aktivt at søge job. Det er imidlertid ganske udbredt, at ledige søger et job for så at lade det skinne igennem til jobsamtalen, at de ikke ønsker jobbet. Således har 53 pct. af de adspurgte virksomheder i en spørgeskemaundersøgelse fra Rambøll 3 angivet, at de har oplevet, at ledige, som søger job i virksomheden, reelt ikke er interesseret i jobbet. 13 pct. af virksomhederne vurderer, at mindst halvdelen af de ledige, de har til jobsamtale, ikke er interesserede. Blandt de ledige som angiver en begrundelse for, at de ikke er interesserede, er den oftest forekommende forklaring, at gevinsten ved at tage jobbet er for lille. Økonomiministeriet har tidligere vist 4, at der er negativ sammenhæng mellem nettokompensationsgrad (forholdet mellem kontanthjælp og løn i arbejde) og beskæftigelsesgrad, når nettokompensationsgraden bliver tilstrækkelig høj. Det fremgår af nedenstående figur, at når nettokompensationsgraden kommer over 40 pct., falder beskæftigelsesgraden gradvist fra 90 til 60 pct. Der er fortsat en del personer, der vælger at være i job, men tallene indikerer, at nogle personer undlader beskæftigelse, når kompensationsgraden bliver tilstrækkelig høj. Det skal bemærkes, at den statistiske sammenhæng kan dække over komplekse årsagssammenhænge eller mangel på samme. F.eks. kan man af socialpolitiske grunde give stor kompensation til netop personer, der af forskellige årsager ikke har let ved at forsørge sig selv. Dog finder Videnskabelige undersøgelser, at der er negativ sammenhæng mellem kompensationsgrad og beskæftigelse. Det er den sammenhæng, der lægges til grund, når Thorning-regeringen vurderer positive beskæftigelseseffekter af kontanthjælpsreformen og ændringen af satsreguleringen (fra har Thorning-regeringen valgt at reducere reguleringen af kontanthjælpen med ca. 5 pct.). 3 Jf. Hver a n d en vir k so m h ed o p lever u m o t iv e r ed e a n sø ger e, a r t ik el i DA s n y h ed sb r ev Age n d a, 2 0. feb r u a r Fin a n su d v a lget FIU Alm.d el en d e ligt sva r p å sp ø r gsm å l Offen t ligt 3

4 4

5 Appendiks Lille gevinst ved at øge månedsløn helt op til kr. Gevinsten ved at tage et arbejde for en gift kontanthjælpsmodtager vokser stort set ikke, når månedslønnen stiger. Det skyldes, at lønstigningen bliver modregnet krone-for-krone i kontanthjælpen. Den eneste gevinst ved en højere løn er et lidt større beskæftigelsesfradrag, som har en skatteværdi på godt 2 pct. af lønnen. I intervallet kr. er der derfor en marginalskat på ca. 98 pct. I intervallet er marginalskatten 100 pct., da beskæftigelsesfradraget har nået sit maksimum. Ved en lønindkomst på over er kontanthjælpen fuldt aftrappet, og marginalskatten kommer ned på de normale 43 pct. 5 Tabel 4. Forskelsbeløb pr. måned for par med 2 børn ved at en kommer i arbejde til forskellige månedslønninger kr./md kr./md kr./md kr./md Ændring fra 2014 til Anm: Det er beregningsteknisk antaget at de to børn går i børnehave og SFO. Månedslønnen er angivet ekskl. ATP-bidrag. Hvis man er et papirløst par, er der fra 2016 ingen gensidig forsørgerpligt, hvilket vil sige, at den enes lønindkomst ikke modregnes i den andens kontanthjælp. Det giver et økonomisk incitament til ikke at være gift. spar, der lever papirløst, har incitament til at tage et job på linje med enlige kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 1 ovenfor. Boks 1. Beregningsantagelser Beregningerne viser, hvor stor en gevinst en kontanthjælpsmodtager opnår ved at gå fra kontanthjælp til et fuldtidsjob til 117 kr. i timen. Størrelsen på gevinsten afhænger af en række forhold, som det er nødvendigt at lave antagelser om: Transportudgifter: Det er antaget, at transportudgifterne til og fra arbejde beløber sig til 500 kr. om måneden. Til sammenligning kan oplyses, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har estimeret, at de gennemsnitlige transportomkostninger for en fuldtidsbeskæftiget er ca. 900 kr. om måneden. A-kasse og fagforeningskontingent: Det er antaget, at kontanthjælpsmodtageren ved overgang til beskæftigelse melder sig ind i en fagforening og en A-kasse. Udgifterne til fagforening og A-kasse på ca. 670 kr. om måneden efter skat er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Denne antagelse er i overensstemmelse med tidligere beregninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Daginstitution: Udgifterne til daginstitution er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Alderen på eventuelle børn påvirker forskelsbeløbet for par med børn via udgifter til daginstitution. Jo yngre børnene er, desto større bliver udgifterne til daginstitution. Da en kontanthjælpsmodtager i et parforhold typisk betaler en mindre andel af udgifterne til daginstitution end en fuldtidsbeskæftiget i et parforhold, vil forskelsbeløbet blive mindre, desto større udgifterne til daginstitution er. Det er antaget, at det første barn er i børnehave, det andet barn i SFO og det tredje barn i vuggestue. Boligudgifter: Da kontanthjælpsmodtagere typisk får en større andel af deres boligudgifter dækket via boligsikring og særlig støtte, vil forskelsbeløbet alt andet lige blive mindre, desto større boligudgifterne er. De specifikke antagelser om boligudgifter kan aflæses i bilagstabellerne. 5 Afh æ n gig a f b o ligfo r h o ld k a n d er d o g st a d ig sk e m o d r egn in g i b o ligst ø t t en, h vilk et b r in ger d en sa m m en sa t t e m a r gin a lsk a t o ver 6 0 p ct. 5

6 Bilagstabeller Tabel B1. Rådighedsbeløb for en enlig eller i lavtlønsjob, 2015-regler Bruttoløn Indkomst i alt Arbejdsmarkedsbidrag Skat Indkomst efter skat Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse, fagforening Forældrebetaling til dagtilbud Samlede udgifter Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Særlig støtte Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb pr. md. ekskl. særlig støtte Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,59 0,92 0,92 0,92 Tabel B2. Rådighedsbeløb for en enlig eller i lavtlønsjob, 2014-regler Bruttoløn Indkomst i alt Arbejdsmarkedsbidrag Skat Indkomst efter skat Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse, fagforening Forældrebetaling til dagtilbud Samlede udgifter Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Særlig støtte Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb pr. md. ekskl. særlig støtte Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,60 0,93 0,93 0,93 6

7 Tabel B3. Rådighedsbeløb for et par eller et par hvor en er og en er i lavtlønsjob, 2015-regler Bruttoløn Indkomst i alt Arbejdsmarkedsbidrag Skat Indkomst efter skat Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse, fagforening Forældrebetaling til dagtilbud Samlede udgifter Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Særlig støtte Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb pr. md. ekskl. særlig støtte Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,90 0,92 0,95 0,98 Tabel B4. Rådighedsbeløb for et par eller et par hvor en er og en er i lavtlønsjob, 2014-regler Bruttoløn Indkomst i alt Arbejdsmarkedsbidrag Skat Indkomst efter skat Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse, fagforening Forældrebetaling til dagtilbud Samlede udgifter Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Særlig støtte Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb pr. md. ekskl. særlig støtte Nettokompensationsgrad ekskl. særlig støtte 0,89 0,92 0,96 0,98 7

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden 14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen 14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN

7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 21 23 79 52 7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN Det danske

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Folketingets Udlændinge-,

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

INDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED PERSONER

INDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED PERSONER Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 2. marts 2016 INDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED 10.000 PERSONER Denne analyse beregner effekten af at indføre

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Rådighed og økonomiske incitamenter Indvandreres beskæftigelse: Rådighed og økonomiske incitamenter Analysen, der er nr. tre af tre i forbindelse med En

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år

Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år Nyt fra September 2015 Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år Kontanthjælpsydelsen har, hen over de seneste 25 år, mistet værdi i forhold til, hvad man i gennemsnit tjener på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp eller starthjælp... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp...

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering om Jobreform fase I mv.

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering om Jobreform fase I mv. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Jobreform fase I mv. Den 1. april 2016 trådte de lovændringer i kraft, som udmønter hhv. Jobreform fase

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK 16. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: 19.000 BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK SIKKERHEDSNET Analysen viser, at 8 ud af 10 beskæftigede

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere