Får du nok ud af dit kontingent?

Transkript

1 Synspunkt: Trivslen væk i K rystalgade Mød litteratursidens redaktør Bibliotekarer i mediebranchen Hvad får man for kontingentkronerne? Kurser og arrangementer Kom til faglige kurser om at blive en bedre formidler, bliv introduceret til sæsonens bøger eller snup et gåhjem-møde om bibliotekar 2.0 eller fremtidens biblioteksrum. Tjek 25. juni eller Bibliotekspressen for løbende at se hvilke faglige arrangementer og kurser BF holder. Får du nok ud af dit kontingent?

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: A: , P: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: , P: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: , P: atho@grevebib.com Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: P: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: mesl01@frederiksberg.dk Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandligsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl : Forsiden: Bibliotekarforbundet er en dyr fagforening. Men hvad får du egentlig for dine kontingentkroner? Illustration Pernille Mühlbach. Fagforeningen ville blive opfundet igen i dag I 1982 råbte LO-formand Thomas Nielsen til en kongres:»vi har sejret ad helvede til godt«. Udgangspunktet var, at der var skabt et mere lige samfund og fagbevægelsen havde opnået en markant fremgang for den enkelte lønmodtager. Siden da har vi fået et arbejdsmarked, der i overvejende grad er baseret på samarbejde i stedet forkonflikt. Og vi er efterhånden mange generationer på arbejdsmarkedet, der entenhar glemt, ikke vedeller ikke er bevidste om, at der skal kæmpes og arbejdes foratbevarevoresnuværende arbejdsvilkår. Derfor er et medlemskab af en fagforening måske heller ikke helt så åbenbart for den enkelte som tidligere. I denne kontekst kan man også anskue Bibliotekarforbundet. I dette nummer af Bibliotekspressen sættes der fokus på, hvad man som fagforeningsmedlem får for sit kontingent. Hvad er det egentlig man som medlem betaler for og til? Der er selvfølgelig de meget konkrete ydelser i form af den løn- og ansættelsesmæssige hjælp og sparring fra BF s sekretariat. Ligesom der er de faglige arrangementer, medlemsbladet, tillidsrepræsentantarbejdet og karriererådgivningen for at nævne nogle af de mest synlige ydelser. Men der er også en meget væsentlig del, der handler om at varetage medlemmers interesser over for interessenter og omverden som faglig organisation, hvor det fagpolitiske arbejde vægter tungt. Et arbejde, der ikke er helt så synligt for medlemmerne, og som mange måske heller ikke er klar over foregår, fordi det kan være svært at kommunikere videre. Der er den helt klassiske tilgang, hvor BF som fagforening er en del af en samlet fagbevægelse, der har afgørende betydning for, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Strejker og konfliktretorik er trådt i baggrunden for fagforeningens rolle som væsentlig høringspart på en stor del af dansk lovgivning og som samarbejdspartner for arbejdsgiverne. Dette gør sig også gældende for BF. Selv om vi er en lille fagforening er også vi med til at påvirke de store linier. Det gør vi ved vores medlemskab af hovedorganisationen Akademikernes Centralorganisation (AC), hvor BF sidder i AC s bestyrelse og dermed er med til at præge den samlede politik for akademikerne både fagligt og lønmæssigt. Derudover er det faglige lobbyarbejde en stor del af BF s område, og det er her, vi sikrer, at vores medlemmers stemme bliver hørt. Netværksarbejdet relaterer sig til faglige emner og arbejdsområder, hvor interessevaretagelsen foregår via bestyrelser, udvalg, råd og arbejdsgrupper som Bibliotekarforbundet deltager i. En stor del af formandens og sekretariatets arbejde er at drive lobbyarbejde. Lige fra uformelle kaffemøder, møder med politikere, netværksarbejde og udvalgsposter. Og vi skaber netværk med en bred vifte af interessenter, der ikke er fra biblioteksområdet for at sprede kendskabet til medlemmernes centrale placering på kultur og viden domænerne. Samtidig er der en klar forventning fra BF s medlemmer om, at vi også repræsenterer deres faglige holdninger i den offentlige debat. Hvis ikke der fandtes fagforeninger i dag, ville man opfinde dem. At samle sig i netværk, som en fagforening jo er, er afgørende for at få indflydelse på sine arbejdsforhold både økonomisk og indholdsmæssigt. Det er derfor, man skal være medlem af en fagforening. Fordi det er et sikkerhedsnet, og fordi vi kun får indflydelse ved at tale med samlet styrke. PERNILLE DROST

3 USK: Betale bf-kontingent :) INDHOLD Gå-hjem-møde kl (MUFA gen. forsaml.) 6 8 Trivslen er væk på Hovedbiblioteket Én af landets dyreste fagforeninger BF s medlemmer betaler meget i kontingent. Men hvad får du egentlig for dine penge? Frederiksberg bibliotek kl Vrid mere ud af dine kontingentkroner Formidler med fighterhjerte Netpioneren Per Hofman Hansen går på pension. Medarbejderne bør være en ressouce! Fællestillidsrepræsentant Tage Sørensen skriver om røde tali trivselsundersøgelse fra Københavns Hovedbiblioteket. At samtale om mennesker og mælkekartoner Interview med Litteratursidens chefredaktør Lise Vandborg. Bibliotekarer er en del af løsningen for en trængt mediebranche 8 Mødes med Tove og Jørgen i Bibliotekarernes Hus kl BF-klubben kl Møde med karriererådgiver kl Jobsamtale, Gladsaxe, kl !!! I DETTE NUMMER Nyt fra det offentlige område 24 Debat 26 Boganmeldelse 27 Nye stillinger 28 Aktivitetskalender Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf Fax bibliotekspressen@bf.dk Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh.redaktørHenrikHermann,hermann@bf.dk. Journalister:AnetteLerche,lerche@bf.dk, Sabrine Mønsted, moensted@bf.dk. Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf , fax epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad. Trykt CO 2 -neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN Danske Specialmedier Abonnement: Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. bibliotekspressen

4 Forældede arbejdspladser Der er for mange offentlige arbejdspladser, der ikke er i orden. Problemerne er nedslidte bygninger og forældede hjælpemidler. Men også manglen på tid og nødvendigheden for at gå på kompromis med kvaliteten er et problem, påpeger KTO (forhandlingsfællesskabet for ansatte i regioner og kommuner). Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev der taget hul på emner som trivsel, seniorordninger og sundhed, men nu efterlyser KTO massive investeringer i det offentlige i forbindelse med, at kommunernes og regionernes økonomiske rammer forhandles mellem KL, Danske Regioner og Finansministeriet. Fortsætter de meget stramme budgetter, vil det betyde ydeligere forringelser, påpeger KTO. Dystre udsigter lerche Det Økonomiske Råd er pessimistisk i forhold til den danske økonomi i de næste par år. Rådet opererer med flere scenarier, men tror mest på et scenarie, der indebærer en samlet stigning i ledigheden på op mod arbejdsløse i Først efter 2014 kan man håbe på den vækst i bruttonationalproduktet, vi var vant til, inden den verdensomspændende økonomiske krise satte ind. Rådet opfordrer til, at offentlige investeringer fremrykkes for at begrænse ledigheden mest muligt. lerche Netlydbog føres videre Projekt Netlydbog er nu et tilbud i 80 kommuner og når derfor ud til næsten alle danskere. Publizon, der er udbyderen, vil stå for fremtidige aftaler med nye biblioteker samt kontakten til biblioteker, der allerede er med i aftalen. Som noget nyt er der aftalt en ny prismodel mellem Publizon og bibliotekerne. Den model vil fra juli måned reducere bibliotekernes omkostninger med cirka 15 procent. lerche Fra Blindebibliotek til Nota Nota er det mere mundrette og tidssvarende navn for Danmarks Blindebibliotek, og foruden det nye navn Nota er den uddybende undertitel Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Baggrunden for navneskiftet den 1. juni i år er ifølge organisationen, at Nota ikke længere er et bibliotek alene for blinde og synshandicappede. Også ordblinde har eksempelvis adgang til Notas omfattende samlinger af bøger og tidsskrifter på lyd og andre alternative læsemedier.derforskulle navnet ændres, mendet harikkeværet nogen let og hurtig proces. - Vi har arbejdet med navnet internt fleregange. Første gang gik det ikke.et konsulentfirma fandt frem til et navn, vi ikke kunneidentificereosmed.denne Litteratursiden.dk med pris Det er ikke kun forfattere og fagfolk, som kan modtage fine priser. Litteratursiden. dk vil i år give en pris til årets bedste læser. For nylig blev Litteratursiden.dk kåret til Årets Bibliotek, og på BogForum uddeler Litteratursiden i år en pris til den læser, der er bedst til at formidle og inspirere andre. - Hensigten med prisen er at kaste nyt lys over selve læseoplevelsen og den inspiration, som går fra læser til læser, fortæller chefredaktør af Litteratursiden.dk Lise Vandborg i en pressemeddelelse. Kriteriet for at vinde er, at man skal være blændende til at fortælle andre om sine læseoplevelser med en bog, så god, at andre straks kaster sig over den samme bog. Det bliver websitetes brugere, der skal bestemme, hvem der skal modtage prisen ved at nominere kandidaterne og stemme på deres favoritter. Prisen skal uddeles på BogForum 13. november, og den er på kroner. I et interview i dette nummer af Bibliotekspressen fortæller hun blandt andet, at der også er planer om at udgive indhold fra Litteratursiden i et nyt, gratismagasin gang kontaktede vi Danmarks Radios konceptværksted og har også arbejdet sammen med Copenhagen Business School. De seneste tre måneder har vi implementeret navnet hos os, og det er mitindtryk af folk er rigtig glade forat være»nota er«siger Nota s HR-chef Susanne Hansen til bibliotekspressen.dk Første gang var25afde70ansatte med i navneprocessen, anden gang var færre medarbejdereinvolveret, menalle interessenter, herunder Styrelsen for BibliotekogMedier samt Kulturministeriet blev hørt.dader forelå 3-5 muligenavne og alle interessenter og samarbejdspartnere vartaget ied, valgteledelsen navnet Nota. hermann som skal ligge på biblioteker, hos boghandlere og på uddannelsesinstitutioner og cafeer. Læs interview med Lise Vandborg side 18. hermann 4 bibliotekspressen

5 Kendetegnende for mange private virksomheder er, at de ikke er underlagt en overenskomst, så mere end halvdelen af de privatansatte har selv forhandlet løn og arbejdsvilkår. På billedet ses Sine Fogh-Nielsen, Devoteam, fotograferet af Jakob Boserup i forbindelse med en serie om bibliotekarer ansat i det private. Krav om analytiske evner hos bibliotekarer i det private Det er ikke nok at finde informationer du skal analysere og formidle dem, så chefen kan bruge dem med det samme! Det er tendensen på det private arbejdsmarked for bibliotekarer. Øget specialisering, flere kandidater, samarbejde med andre faggrupper og nye især engelske titler er også klare tendenser. Kun 20 procent af de privatansatte kalder sig stadig bibliotekarer, og det tal er faldende. I følge chefjurist Karin Madsen i Bibliotekarforbundet er det sjældent at se et stillingsopslag fra en privat virksomhed, der søger specifikt efter en bibliotekar. -Fokus er ikke så meget på den formelle uddannelse. Så det er i høj grad op til vores medlemmer at sælge sig selv og deres uddannelse i forhold til de job, det private tilbyder, siger hun. Cand. scient. bibl. erne fra Danmarks Biblioteksskole er dem, der sælger bedst i det private. I september 2008 var 28 procent af alle privatansatte kandidater.og blandt de yngste dimittendårgange, fra 2005 og derefter, er andelen af kandidater blandt de privatansatte helt oppe på 74 procent. De virksomheder,der har slugt flest bibliotekarer, er blandt andet DBC med 80 bibliotekarer, Novo Nordisk med 34 og DR med 24. Det er især i medicinalbranchen, it-branchen og medievirksomheder, at bibliotekarerne havner. BF har 530 privatansatte medlemmer fordelt på 240 virksomheder. Og mange steder er der kun én bibliotekar på arbejdspladsen. Det betyder, at samarbejde med andre faggrupper er naturligt, og ingeniører, farmaceuter og økonomer ofte er de nærmeste kolleger. Specialisering er også ofte nødvendigt for de privatansatte. - Er du for eksempel ansat inden for medicinalbranchen er der måske brug for særlige kurser eller uddannelse, så du lærer fagområdet at kende, siger Karin Madsen. Lønstatistikken fra 2008 viser, at 16 procent af de privatansatte er i it-branchen, og syv procent er systemkonsulenter. I begge tilfælde arbejder bibliotekarerne med design af it-systemer og web.i fremtiden vil det antal stige, forudser Karin Madsen. Samfundet vil også generelt få et øget behov for videnshåndtering og strukturering, og de privatansatte vil også skulle lære fra sig, så deres kolleger bliver selvhjulpne i informationssøgning og selv give»support«på de mere komplicerede opgaver. Danmarks Biblioteksskole har åbnet op for flere kombinationer med bibliotekaruddannelsen, så i fremtiden vil det heller ikke være så entydigt, hvilke kvalifikationer dimittenderne har. Udfordringen for de bibliotekarer, der søger ud i det private vil være konkurrencen fra andre faggrupper, der også byder ind på stillinger, hvor informationssøgning og videnshåndtering er en del af jobbet. - Vi har hørt om virksomheder, der for eksempel vælger at ansætte en biolog og så efteruddanne vedkommende i informationssøgning udfra devisen:»det er nemmere at gøre en biolog til en informationsspecialist end at gøre en informationsspecialist til en biolog.«, siger Karin Madsen mønsted Sundhed på arbejdet Sundhed handler blandt andet om balance mellem arbejde og privatliv og dialogmøder på arbejdspladsen kan være en god måde at få skabt en fælles forståelse for emnet, mener branchearbejdsmiljørådet for Finans, Offentlig kontor og Administration. Derfor udbyder rådet fire dialogmøder om eksempelvis sundhed og trivsel i liv og arbejde. Rådet opfordrer til, at man går ind på hjemmesiden dialog og læser mere om de fire dialogmøder, som man kan bestille til sin arbejdsplads. lerche Vi sparer SP-pengene op Danskerne bruger ikke deres SP-penge til øget forbrug. Det må detailhandlen, skuffet konstatere efter, at det er blevet muligt at hæve sin særlige pensionsopsparing. Mere end 1,2 millioner danskere har sagt ja tak til at få pengene udbetalt, men de tænker mere på at indbetale ekstra på pension eller gemme pengene til, hvis de bliver ledige, end på at omsætte dem til god rødvin, fladskærme eller nyt tøj. lerche Hastig vækst Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi har i løbet af sine første fem uger på nettet tilkæmpet sig vej ind i top 50 over de mest besøgte danske internetsider. I alt rummer Den Store Danske nu opslagsord og har unikke besøgende på sitet hver dag danskere har allerede meldt sig som forfattere og her viser langt de fleste sig at have en meget fin specialviden. lerche Se flere nyheder på bibliotekspressen

6 Trivslen er væk på Hovedbiblioteket Engang var Hovedbiblioteket i København en rigtig god arbejdsplads. Det er det ikke længere, af ANETTE LERCHE mener mange medarbejdere, og det har givet røde tal i en trivselsundersøgelse fra 2008.»Vi bliver ikke taget alvorligt.«det er det indtryk, som medarbejderne sidder tilbage med, når de tilsyneladende er blevet taget med på råd af ledelsen på hovedbiblioteket i København. Her er forandringsprocesserne i høje omdrejninger, biblioteket bygges om, organisationen ændres. Personalet bliver godt nok taget med på råd til møder i diverse udvalg, men personalets indvendinger bliver ikke taget til efterretning af ledelsen. Sådan er det billede, som flere medarbejdere tegner for Bibliotekspressen, og som også kan nærlæses i det synspunkt som fællestillidsrepræsentant Tage Sørensen har skrevet på side 15. Her skriver han blandt andet:»som fællestillidsrepræsentant har jeg lagt øre til udsagn om, at ledelsen ikke har ambition om at informere for at engagere. At udvalgsarbejde igangsættes på skrømt hvor konklusionerne ikke bruges og hvor de, der har stået for arbejdet ikke tages med på råd om, hvorfor man vælger en anden løsning.«jan Kjær Christensen, medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Enhedslisten har stillet spørgsmål til den problematiske trivselsundersøgelse, og i en redegørelse svarer biblioteksledelsen blandt andet, at der er gennemført en række organisatoriske omlægninger, og at»erfaringsmæssigt kan sådanne omlægninger med heraf følgende usikkerhed, rod og vanskelige arbejdsvilkår påvirke trivslen i en kortere periode«. Jens Ingemann er chef for Københavns Kommunes samlede biblioteksvæsen, og hans første reaktion på de røde tal i trivselsundersøgelsen fra 2008 var, at det var noget, han var nødt til at følge op på med ledelsen fra hovedbiblioteket. - Der var konstateret problemer, og det skulle vi gøre noget ved. Hvad tænkte du var årsagerne til medarbejdernes utilfredshed? - Der er en række årsager. Hovedbiblioteket er midt i en forandringsproces, og det medfører uro og bekymringer. Her er det ledelsens ansvar at informere og skabe ro. Der bliver informeret om alle beslutninger i samarbejdsudvalget, og der bliver informeret på personalemøder på hovedbiblioteket. Personalet føler godt nok, at der bliver lyttet til dem, men efterfølgende er der ingen af deres indvendinger, der bliver fulgt. Hvorfor ikke? - Det er ledelsen, der har ledelsesretten og -pligten, og den er ansat til at gennemføre forandringer, så det er helt naturligt, at ledelsen gennemfører organisationsændringer på hovedbiblioteket. Jeg er glad for, at personalet føler, at der bliver lyttet til dem men det medfører jo ikke nødvendigvis, at de skal have ret. Personalet er ikke tilfreds med ledelsens fremgangsmåde på hovedbiblioteket. De føler, at de har relevante indvendinger, der ikke bliver taget til efterretning. - Der er relevante indvendinger, som vi følger. For eksempel omkring indretningen af stueplanet på hovedbiblioteket. Her havde ledelsen et forslag og medarbejderne et andet, og det er endt med, at vi fulgte medarbejdernes. Ved alle forandringsprocesser, inddrager vi personalet og hører deres forslag, siger Jens Ingemann. Fokus på trivsel I sin redegørelse til Jens Kjær Christensen fra Borgerrepræsentationen skitserer Jens Ingemann flere tiltag, der er blevet iværksat på grund af de dårlige resultater i trivselsundersøgelsen fra Blandt andet gennemgår ledelsen et coachingforløb, og det kan hovedbibliotekets leder Pernille Schaltz bekræfte. -Vi er allerede i gang.det handler om,at arbejdet med at forbedre trivslen begynder hos ledelsen og så skal medarbejderne arbejde med at forbedre trivslen efterfølgende i fællesskab med ledelsen. Det handler blandt andet om kommunikation, arbejdsglæde og værdier, siger Pernille Schaltz. Hun kan som leder konstatere, at der er nogle ting, som medarbejderne er utilfredse med, som hun desværre ikke kan gøre noget ved.det gælder for eksempel både de fysiske rammer og nogle it-problemer. - Men der er også noget, vi kan gøre noget ved. Vi sætter fokus på trivsel. Vi vil gerne, at medarbejderne får et godt og tilpas udfordrende arbejdsliv, hvor vi for eksempel også har det sjovt sammen, for så laver vi et godt bibliotek. For Pernille Schaltz er det ikke nogen stor overraskelse, at der er problemer i trivselsundersøgelsen. -Vi har lavet rigtig mange ændringer det sidste halvandet år. Det giver usikkerhed og uro, men vi kan også konstatere, at vores besøgs- og udlånstal er steget som en konsekvens af, at vi knokler. Netop arbejdspresset er også et kritikpunkt. Medarbejderne beretter, at de er færre mennesker til at løse de samme opgaver. Forlanger I det samme af færre? -Vi skal gøre vores bedste inden for den ramme, som vi nu engang har. Vi har fået nye opgaver, og det tager selvfølgelig noget tid at lære. For at skabe mere tid, arbejder vi for eksempel med lean i KKB.I øvrigt er folk ikke nødvendigvis glade for at blive frataget opgaver, så det kræver i høj grad også lederskab. Ledelsen på biblioteket kritiseres for ikke at tage medarbejderne med på råd. Lytter I ikke til medarbejderne? - Det er svært med den ansigtsløse kritik, og jeg ville være ked af,at den kom til at fylde det hele. Jeg synes, vi tager folk med på råd, og har en høj grad af uddelegering. Er I for dårlige til at kommunikere jeres visioner ud til medarbejderne? -Kommunikation er en svær ting.man kan sige, at vi går fra det traditionelle bibliotek til det fremtidige bibliotek herinde og springer nutidens version over, og det er en kæmpe udfordring. Men jeg tror ikke, at medarbejderne er i tvivl om, hvad vi skal det er mere,hvordan vi gørdet. Det er de hårde kår i hverdagen og noget, vi alle kan blive bedre til. Vi skal sætte formningen af konkrete ydelser på dagordenen, og det er nok alle lederes udfordring. n Læs mere om emnet på side 15 og 26 og følg debatten på bibliotekspressen.dk 6 bibliotekspressen

7 TÆNKER I OGSÅ PÅ AT SKIFTE TIL CHIPS SUND SOUND HAR BÅDE CHIPS OG ALT TILBEHØRET Sund Sound har siden 1991 specialiceret sig i at udvikle, producere og sælge alle former for klargøringsmaterialer til biblioteker. Vi tilbyder i dag en omfattende serie af klargøringsmaterialer og sikringsetiketter specielt tilpasset RFID teknologien. Ring og hør, hvad vi kan gøre for jer. SUND SOUND APS VED KLÆDEBO HØRSHOLM TELEFON MAIL@SUNDSOUND.DK

8 Bibliotekarforbundet: Én af landets dyreste Bibliotekarforbundet er en eksklusiv skare på medlemmer og det koster at være lille. Men fagligt fællesskab kan ikke gøres op i kroner og øre, mener lektor i arbejdsliv Henrik Lambrecht Lund, der alligevel spår, at de små fagforeninger på sigt må tænke i stordrift. tekst SABRINE MØNSTED illustration PERNILLE MüHLBAcH Ved du hvad du betaler i kontingent hver måned til Bibliotekarforbundet? Mange gør ikke, fordi det er en selvfølge at være med i et faglige fællesskab koste hvad det vil. HUSK: Betale bf-kontingent :) Gå-hjem-møde kl (MUFA gen. forsaml.) Bibliotekarforbundet har et af landets højeste kontingenter, dog overgået af syv andre små akademiske forbund såsom landets to tandlægeforeninger, Dansk Kiopraktor Forening og Lægeforeningen. Forklaringen er simpel, ifølge BF s formand Pernille Drost. - Vi er små. Et it-system koster det samme, om man har eller medlemmer, så administrationsudgifterne er lavere jo flere medlemmer, man har, siger hun, der ikke mener, at det giver mening at sammenligne BF s kontingent med kontingentet i forbund som DM (Dansk Magisterforening), der har medlemmer eller Djøf, der har medlemmer. - Det er pærer og bananer. Udover mange flere medlemmer har de store forbund også alternative indtjeningsmuligheder for eksempel kursusvirksomhed, der kræver et kæmpe maskineri, siger hun. 8 bibliotekspressen Frederiksberg bibliotek kl Mødes med Tove og Jørgen i Bibliotekarernes Hus kl BF-klubben kl Møde med karriererådgiver kl Jobsamtale, Gladsaxe, kl !!! Hvad får jeg? Lektor på Roskilde Universitetscenter Henrik Lambrecht Lund, der har beskæftiget sig med fagidentitet og arbejdsmarkedets organisationer er ikke i tvivl om, at fagforeningernes kontingenter på sigt skal bringes ned. - Når man sidder i de små familier og kigger på budgettet, så er det der, man kan spare tusindvis af kroner, siger han, men understreger, at man i bund og grund ikke kan sætte kroner og øre på fagligt fællesskab. - Det personlige møde og det at skabe rammerne for, at folk kan mødes og være en del af et netværk er vigtigt. Og det koster penge at være nærværende og synlig, siger han. Han mener, at fagforeninger generelt selv er med til at få medlemmerne til at tænke over, hvad de får for deres med-

9 fagforeninger lemskroner ved at tilbyde billige forsikringer, rabatordninger eller lave kampagner med fokus på de arbejdsskadeerstatninger, de kan hente hjem til medlemmerne. - Så kan man ikke fortænke medlemmerne i at have fokus på: Hvad får jeg for mine penge?, siger han. Men billige forsikringer eller paroler om hjælp til arbejdsskadeerstatninger, er ikke det, der får medlemmerne til at komme eller til at blive, mener Henrik Lambrecht Lund. - Det handler om professionel identitet og fagligt netværk, siger han, og her står de små fagforeninger stærkt, fordi de har en tydelig faglig profil, siger han. Alligevel forudser han, at der for de små forbund inden for en årrække ikke er nogen vej uden om at tænke i stordrift. - I de små fagforeninger skal de faglige konsulenter dække meget bredt, og så kan det være svært at levere»varen«til alle medlemmer, siger han. Men det skal være»stordrift«med måde, fordi identitetsaspektet stadig skal være kernen. gordisk knude Kontingentets størrelse er i høj grad også noget, der bliver diskuteret i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. - Det handler jo både om den fremtidige rekruttering at vi er konkurrencedygtige men også om at fastholde de medlemmer, vi har. De skal føle, at de har råd til at blive ved med at være medlem af BF, siger Pernille Drost. Når hovedbestyrelsen i BF til næste år skal lægge budgettet for de næste to år, så er kontingentet en vigtig brik. - Ydelserne i BF er stort set gratis, hvor faglige kurser og arrangementer koster i andre fagforeninger. På vores område har der ikke været tradition for at arbejdsgiverne betaler, så det er svært at lave om på, siger Pernille Drost og kalder det en gordisk knude. - Vi får kritik fra medlemmerne for, at kontingentet er for højt, men når vi tager tilløb til enten at nedlægge aktiviteter eller gøre dem betalbare, så vinder det ikke genklang, men det er nødvendigt, hvis kontingentet skal falde eller ikke skal stige i fremtiden og følge den almindelige prisregulering, siger hun. Et tilløb til en sådan indtægtsdrevet virksomhed er Fagligt Landsmøde. Det har været til debat i BF s hovedbestyrelse om de cirka 400 medlemmer, der deltager i landsmødet skulle betale et mindre beløb, men det har mødt modstand fra tillidsrepræsentanter og ansættelsesgrupper i BF. Derfor er den tanke i første omgang blevet skrinlagt. fornuftægteskab Men stordriftsfordele er ikke et fyord i BF. I 2005 var BF ved at indgå et administrativt ægteskab med Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog. Det kuldsejlede blandt andet, fordi de to andre forbund havdeetsåhøjt administrationsniveau,at det i sidste ende ikke ville betyde besparelser for BF.Ifølge Pernille Drost er der ikke oplagte fusionspartnere i fagforeningslandskabet. - Vi er ikke på frierfødder, men vi kigger hele tiden efter mulige samarbejdspartnere, siger Pernille Drost. Insourcing at tage opgaver ind som andre organisationer betaler for, er for eksempel noget BF vil dyrke. Blandt andet har BF indgået en aftale med Mejeriforeningen, der køber sig til juridisk bistand fra BF s konsulenter, fordi de ikke selv har jurister ansat. tilbage til rødderne Henrik Lambrecht Lund mener, at fagforeningerne er alt for fokuseret på medlemstal og rekruttering, og at alt for mange penge øremærkes til det. - Idealet må være, at medlemmerne kommer som i en græsrodsbevægelse nedefra og ikke på grund af store smarte kampagner, siger han. Han mener hellere fagforeningerne skulle bruge penge på at gøre flere aktive for eksempel få flere tillidsrepræsentanter, så rekrutteringen udspringer af det faglige arbejde. Han mener, der er lidt»peter og ulven«over det, når fagforeningerne taler om voldsomt fald i medlemstal, eller at de unge i dag fravælger fagforeningen. -Jeg tror ikke,at unge søger mindre tryghed eller er mindre solidariske, men det kræver, at de møder det faglige fællesskab på arbejdspladsen, siger han. I USA er der, ifølge ham, to spor, når det gælder faglige organisationer. Det forretningsorienterede, hvor man professionelt går efter at skabe en tykkere pengepung hos medlemmerne og en socialbevægelse med fokus på arbejdsliv generelt. - Og det er de businessorienterede, der taber terræn, siger han. Grundlæggende handler det meget om værdier og normer. - De faglige organisationer i Danmark har et ansvar for at forklare, hvad den danske model betyder for den enkeltes hverdag at løn og arbejdsvilkår ikke kommer af sig selv.overenskomstforhandlinger er kun det første skridt. Det lange seje træk er at fortælle, hvad en fagforening er og kan gøre for den enkelte, siger han. n Bf i toppen af prislisten forbund Kontingent kr. forskel kr. Dansk Kiopraktor Forening Lægeforeningen Tandlægernes Nye Landsforening Bibliotekarforbundet Kommunikation og Sprog Danmarks Lærerforening Dansk Psykologforening Dansk Journalistforbund Dansk Magisterforening Tallet er fra november 2008 og juni 2009 og er det årlige faglige kontingent for fuldtidsansatte. bibliotekspressen

10 nej til at betale selv Ved en rundspørge blandt 25 bibliotekarer fra hele landet er et lille flertalimod brugerbetaling på Bibliotekarforbundets ydelser. På spørgsmålet: Er det ok, hvis man skal betale for visse ydelser i BF, for eksempel Fagligt Landsmøde eller faglige kurser? Lød svarerne således: Jeg ser helst, at man ikke betaler for BF s ydelser, idet kontingentet bør dække det, men igen alt afhængig af ydelsen. Nej, det ville være urimeligt med det i forvejen høje kontingent. Ja for faglige kurser, men det vil måske afholde mig fra at deltage i Fagligt Landsmøde, afhængig af prisen. Nej, absolut ikke. Vi betaler et meget højt kontingent, og derfor forventer jeg at vi til gengæld får visse modydelser. Ikke ved uændret kontingent. Hvad for et nummer er det lige BF ligger på topscorelisten. Det synes, jeg er helt i orden. Selvfølgelig inden for en rimelig beløbsramme. Ok med forbehold Vrid mere ud af dine kontingentkroner En medlemsundersøgelse fra 2007 viser, at der er sorte huller i medlemmernes viden om Bibliotekarforbundets tilbud. Bibliotekspressen har spurgt 25 medlemmer, hvilke tilbud de tekst SABRINE MØNSTED illustration PERNILLE MüLBAcH benytter sig af. I hånden har du et af Bibliotekarforbundets tilbud Bibliotekspressen - som 24 ud af de 25 bibliotekarer, som Bibliotekspressen har spurgt, har læst inden for det sidste år. Bibliotekspressen har spurgt medlemmer ansat ved: Syddansk Universitets Bibliotek, University College Nordjylland, Brønderslev og Hillerød Biblioteker samt privatansatte blandt andet på Nove Nordisk og Ferring,hvilke tilbud de har brugt inden for de sidste tre år. BF s lokale tillidsrepræsentanter, og de lokale BF klubber er flittigt benyttet cirka halvdelen af de 25 bibliotekarer har inden for det sidste år brugt de to tilbud. Men når det kommer til de varer, som man skal i»bf-butikken«for at hente - som at melde sig ind i en faggruppe, få karriererådgivning eller komme til et gå hjem møde, så er der ikke samme konsumeringsrate. Kun fem ud af de 25 bibliotekarer er medlem af en faggruppe. Inden for det sidste år har syv været til et kursus eller et gå hjem møde og kun tre har fået direkte råd og vejledning fra BF s konsulenter. Ingen af de 25 medlemmer har i løbet af de sidste tre år benyttet sig af karriererådgivning. Det svarer meget godt til BF s medlemsundersøgelse i 2007, hvor kun et fåtal havde kendskab til, at man gratis kan booke en samtale hos karriererådgiveren. Og det er hovedsagligt de yngre medlemmer, der kender tilbudet. Ifølge karriererådgiver i BF Ann Oliveira Borg kan årsagerne være, at man forestiller sig, at man skal være meget målrettet før, det er legalt at bede om en samtale. - Men det er ikke det, der er meningen. Karrieresamtalerne er for alle, og tager afsæt i, hvor du er lige nu og din udvikling. Det kan være en snak om, hvordan du kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, få mere udfordring i din hverdag eller, hvordan du kan skifte bane, siger hun. Grunden til, at det er de yngre medlemmer, der kender tilbuddet, mener Ann Oliveira Borg er, fordi det ofte er i starten af ens arbejdsliv, at man søger råd og vejledning om karriere. - Men ens forhold og interesser kan jo ændrer sig livet igennem, siger hun. - Vi kan ofte se nye muligheder, fordi vi både kender bibliotekarernes kompetencer og arbejdsmarkedets behov, siger hun. Viden følger alderen 18 af de tyve bibliotekarer, Bibliotekspressen har spurgt, mener at de er godt nok informeret om BF s tilbud. I medlemsundersøgelsen fra 2007 mente 20 procent af BF s medlemmer, at de»i høj grad havde tilstrækkelig viden«om BF s ydelser og 60 procent, at de»i nogen grad havde tilstrækkelig viden«, om BF s ydelser. Jobmail, vikariatmails, debatfora og virtuelle netværk var de ydelser,som det kun var de færreste, der havde kendskab til. Alderen har stor betydning for,hvilke varer medlemmerne kender.jo yngre medlemmerne er, jo mindre kender de for eksempel til BF s rolle i overenskomstforhandlingerne. Cirka 40 procent af de årige kender heller ikke til tilbudet om rådgivning om løn og ansættelse. Til gengæld har de yngre medlemmer større kendskab til tilbudene om karriererådgivning, kompetenceudvikling og jobsøgning, mens kun 4-12 procent af medlemmerne over 29 år kender de tilbud. n moensted@bf.dk 10 bibliotekspressen

11 Generalforsamling BF BFer eret etmedlemsdemokrati og ogstørre størreændringer skal der stemmes om. om. I I stemte stemtemedlem- merne for eksempel om ombibliotekarforbundet skulle skifte navn til tilviden og ogkultur. medlem- Privatansatte Privatansatte Som Som privatansat privatansat er du er ofte du ofte den den eneste eneste bibliotekar bibliotekar på din på din arbejdsplads. arbejdsplads. Du Du kan kan få råd få råd og vejledning og vejledning om blandt om blandt andedet lønforhandling lønforhandling og få ogtjekket få tjekket din din kontrakt, kontrakt, før du førskri- du skri- anvever under. under. Få Få også også et netværk netværk af andre af andre privatansatte gennem gennem BF s BF s ansættelsesgruppe for for privatansatte. Politisk Politisk dagsorden dagsorden Bibliotekarer kan spille en vital rolle for det Bibliotekarer kan spille en vital rolle for det private erhvervsliv. Biblioteker skal tænkes private erhvervsliv. Biblioteker skal tænkes ind i den kulturelle byudvikling.bf s formand ind iden kulturelle byudvikling.bf s formand Pernille Drost blander sig i bibliotekspolitiske Pernille Drost blander sig i bibliotekspolitiske spørgsmål både i medierne og internt i spørgsmål både i medierne og internt i biblioteksverden. Hun sidder løbende med i biblioteksverden. Hun sidder løbende med i bibliotekspolitiske udvalg blandt andet i bibliotekspolitiske udvalg blandt andet i kulturministeriet, på Danmarks Biblioteksskole kulturministeriet, og i internationale på Danmarks organisationer Biblioteksskole og som Eblida og i Ifla. internationale organisationer som Eblida og Ifla. Løn og arbejdsvilkår Løn og arbejdsvilkår Bibliotekarforbundet sidder hver Bibliotekarforbundet sidder hver tredje år med ved forhandlingsbordet, tredje år med ved forhandlingsbordet, når der bliver forhandlet overenskomst i forhold til løn og arbejdsvilkår når der bliver forhandlet overenskomst i forhold til løn og arbejdsvilkår for bibliotekarer i staten, kommunerne og regionerne. for bibliotekarer i staten, kommunerne og regionerne. Pressekort Arbejder Pressekort du med presse, medier og kommunikation kanarbejder du få pressekort du med presse, gennemmedier BF. og kommunikation 11 kan du få pressekort gennem BF.

12 Faggrupper i BF Generalforsamling BF er et medlemsdemokrati og større ændringer skal der stemmes om. I 2008 stemte medlemmerne for eksempel om Bibliotekarforbundet skulle skifte navn til Viden og Kultur. Dyrk din faglighed i en netværksgruppe: Bibliotekarforbundets Lederforum BITA Bibliotekarer i tværkulturelt arbejde BØFA Faggruppen for børnebibliotekarer Fabita Faggruppen vedrørende kataloger FaBuLær - Faggruppen for biblioteksunderstøttet læring Faggruppen Bibliotek og Uddannelse Faggruppen for Medicinsk Information FILIBUSSEN faggruppenforfilialer, mindre biblioteker og bogbusser IT-faggruppen Kunstfaggruppen Politisk dagsorden Bibliotekarer kan spille en vital rolle for det private erhvervsliv. Biblioteker skal tænkes ind i den kulturelle byudvikling.bf s formand Pernille Drost blander sig i bibliotekspolitiske spørgsmål både i medierne og internt i biblioteksverden. Hun sidder løbende med i bibliotekspolitiske udvalg blandt andet i kulturministeriet, på Danmarks Biblioteksskole og i internationale organisationer som Eblida og Ifla. Karriererådgivning Book en gratis tid hos karriererådgiveren til en snak om, hvad der kan lede dig hen til drømmejobbet, hvordan du skaber sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv eller få feedback på din job- ansøgning. MUFA Faggruppen for musikbibliotekarer Referencefaggruppen Bibliotekarforbundets Seniorgruppe Ansættelsesgrupper: Privatgruppen og Statsgruppen Privatansatte Som privatansat er du ofte den eneste bibliotekar på din arbejdsplads. Du kan få råd og vejledning om blandt andet lønforhandling og få tjekket din kontrakt, før du skriver under. Få også et netværk af andre privatansatte gennem BF s ansættelsesgruppe for privatansatte. Bibliotekarernes hus Bibliotekarforbundets hus er dit brug det. Faggrupperne holder for eksempel møder og faglige arrangementer i huset. Gode råd Løn er og gratis arbejdsvilkår BF s forhandlingsafdeling Bibliotekarforbundet kan rådgive sidder hver og vejlede dig om løn, arbejdsvilkår, tredje år med ved forhandlingsbordet, ansættelse, afskedigelse og andre når der bliver forhandlet overenskomst i forhold til løn og arbejdsvilkår arbejdspladsrelaterede spørgsmål. for bibliotekarer i staten, kommunerne og regionerne. Bibliotekspressen Dit fagblad der giver dig nyheder og overblik over, hvad der rører sig i faget, faglige artikler og de sidste nye stillingsopslag. 12 bibliotekspressen Pressekort Arbejder du med presse, medier og kommunikation kan du få pressekort gennem BF.

13 Tillidsrepræsentant Din lokale tillidsrepræsentant har styr på dine arbejdsvilkår. Du kan altid henvende dig for eksempel, hvis du vil have noget bragt op i samarbejdsudvalget eller du synes din løn trænger til et eftersyn. BF-klub Generalforsamling BF-klubber et medlemsdemokrati er dit faglige fællesskab, og større hvor ændringer du kan diskutere skal der stemmes arbejdsrelevante om. I 2008 emner.alle stemte medlemmer medlemmerne BF påfor nær eksempel ledere er automatisk Bibliotekarforbundet medlem af den af lokale skulleklub. skiftebf navn giver tiltilskud Viden til ogklubbens Kultur. arbejde. Forsikring og rabat Medlemsbutikken i Bibliotekarforbundet tilbyder rabat på forsikringer hos Tryg Forsikring og Topdanmark. Og medlemsskab af forbrugsforeningen, der giver dig rabat i butikker. Kurser og arrangementer Kom til faglige kurser om at blive en bedre formidler, bliv introduceret Privatansatte Som privatansat er du ofte den eneste bibliotekar på din arbejdsplads. Du kan få råd og vejledning om blandt andet lønforhandling og få tjekket din kontrakt, før du skriver under. Få også et netværk af andre privatansatte gennem BF s ansættelsesgruppe for privatansatte. til sæsonens bøger eller snup et gåhjem-møde om bibliotekar 2.0 eller fremtidens biblioteksrum. Tjek eller Bibliotekspressen for løbende at se hvilke faglige arrangementer og hvilke faglige arrangementer og kurser BF holder. kurser BF holder. Nyt job? Tilmeld dig JobMail med ledige stillinger og karriere- rådgiverens tips og ideer til ansøgningen. Eller tilmeld dig VikariatMail om ledige vikariater. Politisk dagsorden Bibliotekarer kan spille en vital rolle for det private erhvervsliv. Biblioteker skal tænkes ind iden kulturelle byudvikling.bf s formand Pernille Drost blander sig i bibliotekspolitiske spørgsmål både i medierne og internt i biblioteksverden. Hun sidder løbende med i bibliotekspolitiske udvalg blandt andet i kulturministeriet, på Danmarks Biblioteksskole og i internationale organisationer som Eblida og Ifla. Fagligt Løn landsmøde og arbejdsvilkår To dages Bibliotekarforbundet konference hvert andet sidder år - hver tæt pakket med tredje faglighed år med ved og kollegialt forhandlingsbordet, netværk. I år ligger når landsmødet der bliver forhandlet den 26. og 27. overens- og handler i forhold om at tiludvikle løn og arbejdsvilkår dine septemberkomst talenter. for bibliotekarer i staten, kommunerne og regionerne. Studenterforum For en slik kan du som studerende blive medlem af BF og opnå mange af de fordele som almindelige medlemmer har blandt andet rådgivningomansættelsesforhold, karriererådgivning, Bibliotekspressen og billig forsikring. Del også din viden med andre studerende på biblnet.dk. Pressekort Arbejder du med presse, medier bibliotekspressen og kommunikation kan du få pressekort gennem BF.

14 Med klassiske dyder som troværdighed, ærlighed og hårdt arbejde har den netop pensionerede bibliotekar Per Hofman Hansen udviklet bibliotekernes digitale tekst Henrik BrocH-LiPS foto FLeMMing JePPeSen formidling. Per Hofman Hansen fandt en dag en buste af Voltaire (skabt af billedhuggeren Jean Antoine Houdon) på loftet på Silkeborg Bibliotek. Den franske oplysningsfilosof var også den franske encyklopædis grundlægger og som et stærkt symbol stod kunstværket altid på de kontorer, hvor Per Hofman Hansen arbejdede. Han fik busten som afskedsgave, da han blev pensioneret i maj. Farvel til en netpioner: Formidlermed fighterhjerte»går man ikke til yderligheder, er der ingen grund til at gå.«netop pensionerede webredaktør og bibliotekar Per Hofman Hansen, 62, har altid været inspireret af kunstneren Asger Jorns kompromisløsecitat. Siden sin afgang fra Danmarks Biblioteksskole i 1972 og sin ansættelse på Silkeborg Bibliotek i 1973 har han, med nærmest manisk appetit, viet sit liv til den brede kulturformidling. Hele Per Hofman Hansens karriere har været gennemsyret af en ambition om at gøre en personlig og faglig forskel. Det kom blandt andet til udtryk i starten af 90 erne, da han var primus motor i skabelsen af det windows-baserede fingertouch system Basille. Anledningen var de mange problemer, der opstod, da flere hundrede tusinde kartotekskort blev udskiftet med»de grønne terminaler«. - Jeg syntes, det var krænkende overfor lånerne, at de nye søgemaskiner var sådan noget skrammel.de var umådeligt svære at bruge. Det skulle f.g.m. (fanden galeme, red.) ikke hedde sig, at vi i det offentlige ikke kunne tilbyde noget lige så professionelt, som i det private erhvervsliv, siger Per Hofman Hansen. Flot førstepræmie Per Hofman Hansens indignation og ukuelige pionerånd fik derefter sat gang i udviklingen af et mere brugbart interface mellem bruger og elektronisk søgning, hvilket også smittede af på andre af landets biblioteker i 90 erne.han blev mere og mere interesseret i den teknologiske formidling og begyndte at følge fjernkurser i produktion af hjemmesider.dasilkeborgbibliotekoprettede en ny udviklingsafdeling, fik han i 1999 stillingen som webredaktør,hvorefter han straks gik i gang med at kreere en ny brugervenlig hjemmeside,der blev præsenteret på Silkeborg Biblioteks 100 års dag 6. februar Året efter vandt hjemmesiden den eftertragtede Guldpris»Bedst på nettet«foran alle andre offentlige institutioner i landet. Den levede flot op til IT/telestyrelsen og Videnskabsministeriets krav om tilgængelighed, nytteværdi og relevans. - Mit udgangspunkt har altid været brugeren. Det har ligget mig meget på sinde, at vi i biblioteksverdenen lavede noget ordentligt og at vi gik til yderligheder. Kan vi ikke yde en professionel service,kan vi lige så godt lade være. - I dag kan vi ikke helt være vores indsats bekendt. På mange af landets biblioteker går webudviklingen alt for langsomt.flere steder sidder man stadig med noget ufuldstændigt bras i form af nogle søgesystemer, som folk har svært ved at forstå. Hader sjusk Tidligere kolleger på biblioteket i Silkeborg og ansatte på Danmarks Biblioteksskole, hvor Per Hofman Hansen også har været censor gennem 15 år, betegner ham som en god kollega og en fantastisk pædagog. De beskriver ham som en stærk personlighed, der altid har været flere hestehoveder foran andre.han bliver kaldt en stærkt engageret, men også noget selviscenesættende personlighed, der ikke er meget jysk af sind. Han betegner sig selv som kreativ, stærkt kunstinteresseret og meget ærekær på bibliotekets vegne. Per Hofman Hansen har brugt fire år på at lave en registrant over Asger Jorns publicerede skrifter. Samtidig har han, både grafisk og indholdsmæssigt, tilrettelagt 25 udgivelser på Silkeborg Biblioteksforlag. En af dem,»langs Gudenåen for 100 år siden,«har han selv skrevet. Den blev præmieret af»foreningen for boghåndværk«i Jeg er meget perfektionistisk og hader sjusk. Når jeg minutiøst retter kommaer og gennemgår artikler for sprogfejl, bliver jeg da også kaldt for PerDante, siger han. Udover Silkeborg Biblioteks hjemmeside har Per Hofman Hansen lavet en række andre sites som der er en guide på nettet til danske romaner før Guiden har han lavet i samarbejde med forfatteren Iben Holk.Her kan man læse biografier af forfatterne og finde grundige analyser af deres romaner. Pensionisttilværelsen vil Per Hofman Hansen bruge på sit bestyrelsesarbejde for Silkeborg Kunstmuseum og på at være sammen med sin kone Jette i sommerhuset på Fanø. Her vil han fortsætte med at skrive kulturhistoriske artikler i den lokale avis, pleje sin hjemmeside om fuglekøjer og sejle i havkajak i Vadehavet. n Henrik Broch-Lips er freelancejournalist. bibliotekspressen@bf.dk 14 bibliotekspressen

15 Medarbejderne bør være en ressource! Forandringsprocessen på københavns Hovedbibliotek har resulteret i katastrofalt dårligt internt arbejdsmiljø, skriver Tage Sørensen, fællestillidsrepræsentant for bibliotekarerne i københavns kommune. Københavns Hovedbibliotek har nydt pressens bevågenhed på det seneste. Også i Bibliotekspressen kan man læse hvad der sker. Jens Lauridsen anmelder moderniseringen af Hovedbiblioteket i nr. 8 og i nr. 9 kan man læse, at Kulturborgmester Pia Allerslev bakker op om ledelsen på Københavns Hovedbibliotek efter, at Bibliotekets Brugerpanel i protest har nedlagt hvervet. Begrundelsen angives at være ledelsens manglende vilje eller evne til at informere om forandringerne og inddrage panelet i planlægningen af ændringerne. I ledelsens og politikernes optik fremstår brugerpanelet som repræsentanter for en reaktionær biblioteksopfattelse imod nødvendige forandringer. Man kan som læser næsten ikke undgå at få indtrykket af en forandringsproces med konsensus mellem ledelse og medarbejdere om end man selvfølgelig kan undre sig over hvad der er gået så galt i relation til brugerpanelet. medarbejderne knokler. Men åbenbart ikke i en form så de berørte tror på budskabet. For eksempel fremstilles kassationsprojektet over for offentligheden som nødvendigt på grund af tidligere forsømmelser (blandt medarbejderne) og ikke som det reelt er udtryk for en ny politik. Som fællestillidsrepræsentant har jeg lagt øre til udsagn om, at ledelsen ikke har ambition om at informere for at engagere. At udvalgsarbejde igangsættes på skrømt hvor konklusionerne ikke bruges og hvor de der har stået for arbejdet ikke tages med på råd om, hvorfor man vælger en anden løsning. At ledelsen er usynlig i forhold til driftsproblemer og udelukkende fokuserer på forandringerne, er et andet klagepunkt: Der sker ophobninger af arbejdsopgaver som ikke udføres der savnes information såvel internt som over for bibliotekets brugere om forhold af betydning for driften. For eksempel har de ændrede services været stedmoderligt beskrevet hvis de overhovedet har været offentliggjort. Resultatet er dagligt frustrerende oplevelser for alle. Det er imidlertid en beskrivelse der mangler mange nuancer. At biblioteket skal meget mere end at låne bøger ud, og at der i årevis har været behov for at gøre noget ved rammerne for Københavns Hovedbibliotek, er sandheder, der er så banale, at det næsten gør ondt at skrive det. Men hvorfor er Hovedbiblioteket kommet ud med en trivselsundersøgelse hvor man ene blandt kommunens biblioteker ligger i»det røde felt«? Med et samlet resultat defineret som ikke tilfredsstillende og der bør ske forbedringer? Hvor medarbejderbesvarelser giver bundskrabere på spørgsmål som»hos os er stemningen præget af arbejdsglæde,jeg oplever at medarbejderne behandles retfærdigt på min arbejdsplads.«og»hos os bliver tingene ændret, hvis man gør opmærksom på, at noget kan gøres bedre.«spørgsmål, der indikerer, at ledelsen ikke evner at sælge forandringsprocessen til medarbejderne og at medarbejderne ikke oplever at blive hørt og forstået af den ledelse som ellers hyppigt udtrykker glæde over at Klager over vilkårene afvises med et»vi skal se fremad.«ved samtaler der opleves som»kammeratlige«og drejende sig om at rette ind. Så meget, at det endog er oplevet som uønsket, at et mindretalssynspunkt nedfældet på skrift indgik i en beslutningsprocedure. Så højt er der heller ikke til loftet! Hvordan ledelsen kan tro, at denne stil skaber engagerede og ansvarlige medarbejdere der vil gøre en ekstra indsats, er uklart. Tværtimod giver det et billede af en ledelse der hidtil ikke har evnet at medinddrage sit personale i gennemførelsen af et projekt som dybest set ikke burde være særlig kontroversielt. Tage Sørensen er fællestillidsrepræsentant for bibliotekarerne i Københavns Kommune og arbejder til daglig i Solvang Bibliotek på Amager. S ynspunkt bibliotekspressen

16 Sol over Danma SOLRABATT Bogtop Til 50 bøger Art. nr Normalpris 1.724,- NU 1.207,- SOLRABAT 30 % Klassiske bogtoppe Nu laver vi plads til alle efterårets spændende nyheder og præsenterer en hel række godbidder fra lageret til meget fordelagtige priser. Her er et udvalg, men du kan gøre flere fund på Vi ønsker jer alle en rigtig solrig og herlig sommer! Larry i solskinshumør. Køb 3, betal for 2! Larry bogvogn er ikke blot smart at se på. Den er også usædvanlig praktisk og ergonomisk. Enkelsidet med tre skråtstillede, aftagelige hylder. Velegnet til såvel bøger som cd/dvd. Fås itre farver. Bogtop Til 35 bøger Art. nr Normalpris 1.653,- NU 1.157,- Kom og gør et fund.det forsvinder som dug for solen... Vi har et begrænset parti af de udgående Birka-modeller tilbage. Først til mølle... Larry Bogvogn Hvid, art. nr Rød, art. nr Sort, art. nr Normalpris/stk ,- SOLRABAT 25 % Gælder hele Birkakollektionen Comic-serien Billedbogskasser og en Book Browser, der kan udbygges. Designet er både smart og funktionelt. 25% på hele kollektionen. Comic Billedbogskasse høj Art. nr Normalpris 5.775,- NU 4.331,- Birka Bjørn grafitgrå Art. nr Normalpris 5.264,- NU 3.948,- Birka Balder grafitgrå Art. nr Normalpris 4.644,- NU 3.483,- Birka Sverker grafitgrå Art. nr Normalpris 4.956,- NU 3.717,- Birka Viking grafitgrå Art. nr Normalpris 5.575,- NU 4.181,- Se mere og bestil direkte på Tilbuddene gælder t.o.m. 4. september 2009 eller så længe lager haves. Priserne er ekskl. moms.

17 rks biblioteker! Booktower Når du vil fremhæve nyheder, emneområder eller temaer på strategiske steder i biblioteket. Fås i tre højder. Den perfekte reklamesøjle, nu med 20% sommerrabat. Læs mere på Booktower Comic Art. nr Normalpris 4.535,- NU 3.628,- SOLRABAT 20 % Gælder hele Booktowerkollektionen Booktower Large Art. nr Normalpris 5.008,- NU 4.006,- Sommergaven til dine medarbejdere SOLRABAT 25 % Gælder hele Comickollektionen Comic Billedbogskasse lav Art. nr Normalpris 4.717,- NU 3.538,- The Reader Friendly Library Service Sommerens gave til medarbejdere og alle andre værdifulde biblioteksvenner. Skrevet af bl.a. Rachels van Riels, der skabte Opening the Book. Kun på engelsk. Art. nr Normalpris 333,- NU 250,- Tildehurtige! Præmien,der skinner i alt vejr! Smarte Puppy Glow fra Magis følger med som ekstra bonus til de 10 første kunder, der kommer med en bestilling på mindst 4.000,- Lammhults Biblioteksdesign A/S I Dalbækvej 1 I DK-6670 Holsted I Tel I

18 Prisbelønnede Lise Vandborg: At samtale om mennesker og Ideerne til litteraturformidling bobler af entusiasme fra chefredaktøren for Litteratursiden.dk. Alt fra læserpriser til mælkekartoner er i spil, når fremtidens muligheder vendes. tekst ThomAs schmidt NørgAArd foto morten FAuerby - Sønden for grænsen og vesten for solen. Dén skal du læse. Det er Murakami, når han er mest enkel, intens, poetisk og forførende, siger Lise Vandborg, mens hendes øjne stråler bekræftende ud gennem brilleglassene. En god times interview er ved at nå sidste side, og efter at hun i flere omgange har kastet både Helle Helle, Siri Hustvedt og Virginia Woolf i hovedet på mig,er der kun tilbage at stille ét enkelt spørgsmål: Er det overhovedet muligt for Lise Vandborg at lade være med at anbefale en god bog? Som chefredaktør for Litteratursiden. dk lever hun i bogstaveligste forstand af at anbefale og formidle litteratur. Og sammen med sine kolleger gør hun det så godt, at hjemmesiden i marts blev udnævnt til Årets Bibliotek 2009 af Danmarks Biblioteksforening. Det kræver da heller ikke lang tid i rum med den entusiastiske redaktør for at se, hvilken drivkraft, der ligger bag Litteratursiden: Begejstringen for det skrevne ord og formidlingen af det. -Vi er meget lystbetonede,og ingen får at vide»anmeld den her.«vi ønsker at inspirere og styrke samtalen om gode bøger, og foratkunnegøre det, er det vigtigt, at den som skriver, selv er begejstret for eller har en holdning til bogen, siger hun. Som noget nyt er det ikke længere kun bibliotekarer, der kan agere rejseledere på hjemmesidens litterære oplevelsesrejser. I februar blev sitet relanceret i en ny interaktiv version med brugerindhold, og det var et helt bevidst valg. Brugernes ord er guld - De fleste læser jo ikke en bog, fordi vi eller en avisanmelder har givet den god omtale. De læser den, fordi de har hørt fra familie eller venner, at den og den bog er god. Ved at lade brugerne komme til orde på siden, kan vi spejle den effekt, forklarer hun. Gennem brugernes blogs, egne anbefalinger og virtuelle læseklubber supplerer Litteratursiden nu de mange fysiske læsesiden 2003 har Lise Vandborg været chefredaktør for Litteratursiden.dk, som i 2008 blev udråbt til Årets bibliotek af danmarks biblioteksforening. 18 bibliotekspressen

19 mælkekartoner grupper rundt omkring i landet og stimulerer lysten til at diskutere bøger. En lyst, som i den grad lyser ud af Lise Vandborg. - En god bog kan mere end at underholde. Den giver et nyt blik på livet, på én selv og andre, på samfundet, på andre måder at leve på eller...hmmm... Det er egentlig svært at beskrive, men man kan vel sige, at den giver en oplevelse, som på en eller anden måde sætter spor i én, forsøger hun uden at være helt tilfreds med forklaringen. Netop samtalen om litteraturen betyder nemlig meget for hende, og jo bedre en bog er, jo mere er der at tale om, og jo lettere bliver samtalen. Så hun forsøger sig med at nævne et par af de gode. Helle Helles isbjergsteknik i Ned til hundene, der nærmest tvinger læseren til selv at overveje personkarakterernes psykologiske bevæggrunde, som ligger skjulte under overfladen og mellem linierne. Eller Virginia Woolfs Stream Of Consciousness, der så uhyre præcist beskriver et sind i opløsning. Men en egentlig samtale om indhold og form bliver det aldrig til. Nok mest fordi jegikkehar læst bøgerne, og dermedikke kan gøre meget andet end at nikke stiltiende og forsøge at skjule min litterære uvidenhed. Heldigvis har jeg læst på Litteratursiden.dk, at hun også kan lide Paul Auster, og da jeg selv er gået i stå midt i den anden novelle i New York Trilogien (I ved, den med Blå, Hvid, Sort og Brun), kan den måske bruges som en fælles referenceramme. Og ganske rigtigt. Lige netop den bog, har givet Lise Vandborg en helt særlig oplevelse. - Det var fantastisk. Jeg gik i gang med at læse den, mens jeg var i New York. Og mens jeg sidder dér på en bænk og læser, finder jeg ud af, at jeg faktisk sidder på præcist den gade, som Auster beskriver. Lige vest for parken, griner hun. Fra DR til mælkekarton Med en cand. mag. i nordisk sprog og filosofi og en tillægsuddannelse i journalistik er hun vant til at se de fordele, der ligger i at kombinere viden fra forskellige områder og ikke mindst udvikle og udnytte mulighederne for at samarbejde med andre. Alt sammen med det mål at få danskerne til at læse flere bøger og at gøre litteratursiden endnu mere kendt i offentligheden. Derfor har hun blandt andet medvirket som inspirerende litteraturekspert i DR s TV-program Formiddag med Nis Boesdal, mens de mere etablerede samarbejder omfatter DR s Romanprisen og fælles forfatterinterviews til dk4 og Litteratursiden.dk. Formidlingsideerne nærmest bobler frem, mens hun fortæller om det nyeste samarbejdspotentiale, der er udsprunget af hjemmesidens fokus på læserne. - Vi lancerer en ny pris til årets læser. Brugerne kan foreslå en person, de kender, som er unik til at fortælle om sin læsning. Redaktionen nominerer seks kandidater, somskalfortælleomsig selv og den gode litteratur, og herefter stemmer brugerne på deres vinder,siger hun og håber,at prisen vil være med til at kaste nyt lys på læseoplevelsen. Senere på året udkommer et nyt trykt, glittet magasin med indhold fra Litteratursiden. Magasinet bliver gratis og skal ligge på biblioteker, hos boghandlere og på uddannelsesinstitutioner og cafeer. Og som om det ikke skulle være nok, har chefredaktøren også planer om, at Litteratursiden skal indfinde sig på et af de allermest læste medier: bagsiden af mælkekartonerne. Vores udfordring er at nå ud til dem, som vi ikke ellers kan nå ud til. Dem, som måske får læst de mest populære bøger, men som aldrig kommer videre. Og hvis vi først kommer på bordene i de små hjem, kan vi måske lokke endnu flere ind omkring Litteratursiden, siger Lise Vandborg. Lokkemad Om hun også har lokket sin to år gamle datter, får jeg ikke at vide. Men Carla, som hun hedder, har allerede fået en form for smag for de mange tætskrevne sider, der ikke længere står alfabetisk ryg ved ryg i reolen i hjemmet i Risskov. Blå Bog Navn: Lise Vandborg uddannelse: cand. mag. i nordisk sprog og filosofi samt en tillægsuddannelse i journalistik, erhvervserfaring: chefredaktør for Litteratursiden siden Konsulent for Nordisk Litteraturog bibliotekssamarbejde (under Nordisk ministerråd) underviser samt freelance anmelder og forlagskonsulent bogkonsumering: 2-4 romaner pr. måned Tre bøger som skal med på en øde ø: siri hustvedt: Det jeg elskede haruki murakami: Kafka på stranden Karen blixen: Syv fantastiske fortællinger - Som de fleste andre børn, synes hun, det er vildt morsomt at hive bøgerne ned på gulvet. Og så var bog faktisk et af de første ord, hun sagde,«smiler mor-lise. Rent indholdsmæssigt er det nu mest billedbøger med store illustrationer og sparsom tekst, der trækker i den lille Carla. Men Lise Vandborg håber, at interessen for det skrevne ord udvikler sig. - Jeg kender ikke specielt meget til børnebogsuniverset, så hvis hun stadig kan lide at få læst højt om nogle år, kan jeg glædemig til at dykkened ietheltnyt område af spændende bøger sammen med hende, siger hun. Og hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er muligt for Lise Vandborg at lade være med at anbefale en god bog: - Jeg tror det ikke. Jeg kommer tit i snak med folk i toget om gode bøger, og så benytter jeg selvfølgelig chancen til at reklamere for Litteratursiden, smiler hun og afslører, at det selv imødregruppen lykkes hende at få samtalen om babymad og børnetøj til at vige forensnakomgode romaner. n Thomas Schmidt Nørgaard er freelance journalist bibliotekspressen

20 FÅ DIT BUDSKAB UD - Kom og skriv med os Bibliotekspressens journalister arrangerer et en-dags-seminar med fokus på formidling og kommunikation tirsdag den 8. september Dagen vil veksle mellem workshops og oplæg. Identificer dit mål og din målgruppe Få dit budskab frem (pressemeddelelser og andre genveje til spalterne) Den korte tekst (sproglige virkemidler, tricks og godt håndværk) Sådan gør du en tekst bedre Skriv til web Layout og foto Målgruppe: Kurset er målrettet personer, der arbejder med eller vil arbejde med pressemeddelelser, hjemmesider og pjecer. Undervisere: Redaktør Henrik Hermann og journalister Anette Lerche og Sabrine Mønsted Praktisk: Kurset afholdes i Bibliotekarforbundet, Lindevangs Alle 2, 2000 Frederiksberg den 8. september fra klokken 9:30 til 16:30. (inklusiv frokost og eftermiddagskaffe) Pris kroner for medlemmer og for ikke-medlemmer (begge inklusiv moms). Tilmelding via PRESSEN BIBLIOTEKS 20 bibliotekspressen