Grib Hverdagen år 1-1/ /9 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011"

Transkript

1

2 Grib Hverdagen år 1-1/ / Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer han, hvad mange teoretikere bruger bøger på at forklare: hverdagen er vigtig, den konstrueres af selvfølgeligheder, som vi først forstår essensen af, når hverdagen slås i stykker af sygdom, af sorg, af nedsat funktionsevne. Når de små aktiviteter i hverdagen ikke længere er selvfølgeligheder, når vi ikke kan hente avisen, tage bussen, tage bad. Det er præcist her, hverdagsrehabilitering sættes i værk. Hverdagsrehabilitering er en målrettet tværfaglig indsats, med udredning og træning, skræddersyet borgers behov. Målet er at mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. Hverdagsrehabilitering er bærer af et paradigmeskifte på flere niveauer grundlæggende et skifte fra vi gør det for borger til vi gør det med borger. Århus Kommune søsatte Grib Hverdagen 1 Projekt Hverdagsrehabilitering d. 1/ Kursen var klar: Grib Hverdagen har til formål at udvikle, afprøve og implementere en model for hverdagsrehabilitering i Århus Kommune. Men et er at have en klar kurs, noget andet er at navigere på vej dertil Midtvejsevalueringen zoomer ind på erfaringer og resultater fra Grib Hverdagen i perioden september 2010 september 2011: Hvad virker godt? Hvad er udfordringerne? Hvad siger borgerne / medarbejderne? Hvad er status på projektmålene? Samtidig anlægges et fremadskuende perspektiv med ideer og anbefalinger på baggrund af data fra midtvejsevalueringen. Dette er en pixi-udgave af midtvejsevalueringen. Midtvejsevalueringen består af en sundhedsøkonomisk analyse og en mere overordnet kvalitativ analyse 2. Grib Hverdagen tager udgangspunkt i følgende rehabiliteringsdefinitionen: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Rehabilitering i Danmark-Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret 2004) 1 Grib Hverdagen: med associationer til det latinske begreb: carpe diem (grib dagen), var tanken bag titlen at sige: Lad os gribe hverdagen og gøre den vigtig 2 Den fulde version af midtvejsevalueringen kan downloades fra aarhus.dk eller rekvireres gennem Merete Tonnesen, projektleder: 1

3 Grib Hverdagen - et paradigmeskifte I Århus Kommune og i resten af landet spreder begrebet Hverdagsrehabilitering sig. Det bliver ofte lanceret som et paradigmeskifte. Et paradigmeskifte kan forklares som en grundlæggende ændring i en bestemt måde at se verden på, en ændring i tankemønstre 3. Et overordnet oprids omkring bevægelsen fra én praksis, fra én tænkemåde til en anden praksis, en anden tænkemåde - et paradigmeskifte - viser de bevægelser, som Grib Hverdagen har sat gang i, eller skubber videre på. Her illustreret skematisk: Paradigmeskiftet i Grib Hverdagen: fra kompensation til rehabilitering Velfærdssamfundet Sundhed & omsorg Ændret (sam)arbejdsform Diskursiv ændring Borger har krav på Service: hjælpe folk Kompensation Del Professionelle som eksperter Regler Flerfaglighed Monofaglige forløb Hierarkisk Vender i døren Hjælpende hænder Vertikal: søjleopdeling med BUM og adskilte ansvarsområder Hjemmehjælper Plejeplan Omsorgsgen: kompensation Omsorg Stiller krav til borger Service:De der ka selv skal selv Rehabilitering Hel Borger som med - ekspert Forhandling Tværfaglighed Fælles mål i alle forløb Mere egalitær Sidder rundt om bordet Hænderne på ryggen Horisontal: forhandling på tværs søjler; BUM og fag Hjemmetræner Borgers plan Omsorg=rehab Velfærd Paradigmeskiftet fra kompensation til rehabilitering berører et skifte på flere niveauer; i definitionen af hvad et velfærdssamfund indebærer; i måden at anskue sundhed og omsorg på (herunder borgers position i en social/sundhedsfaglig indsats); i måden at arbejde på og måden at italesætte skiftet på. 3 paradigme, (af gr. paradeigma 'eksempel', af para- og deigma 'bevis'). Begrebet blev introduceret af den amerikanske videnskabsfilosof Thomas Kuhn (1962), som definerede et paradigme som en samling opfattelser, begreber og argumenter: en forklaringsramme eller grundmønster, som deles af videnskabsmænd (Jessen,K.(red.) (1999): Filosofi. Fra antikken til vor tid, Systime. Den der arbejder indenfor et paradigme, arbejder i en bestemt opdagelsessammenhæng, dvs. er indforstået med bestemte måder at se verden på. Et paradigmeskifte sker, når mængden af uløselige problemer bliver for stor og et nyt paradigme, et nyt grundmønster, viser sig mere succesrig end det gamle. Der er ikke kun tale om forskellige fortolkninger af de samme kendsgerninger, men faktisk om forskellige kendsgerninger (ibid). 2

4 Udviklingen i projektperioden Grib Hverdagen er godt på vej til at nå de opsatte mål, som skemaet herunder viser. Projektmål. Rød, gul, grøn indikatorer baseret på mål fra Grib Hverdagens projektbeskrivelse Mål Hvor langt er vi? Rød, gul, grøn indikator Borgerantal (afsluttede) borgere i projektperioden 40 % selvhjulpne (ikke brug for personale mere). 45% delvist selvhjulpne. 15% uforandrede 90% af rehab borgerne i projektet får udarbejdet en plan for rehabilitering Ny visitationspraksis: Udv.af samarbejdsform: visitator som del af tværfagligt team Udvikling og implementering af teknologiske hjælpemidler Kompetenceudvikling og etablering af samarbejde med uddannelsesinstitutioner I det første år af projektperioden er der visiteret 615 borgere. Heraf er 483 afsluttet 40 % selvhjulpne for 2011 borgere (Det er nu muligt at trække data fra systemerne, men kun i forhold til andel af selvhjulpne. Tidligere registreringer blev foretaget på baggrund af skyggeregistreringer) 71 % Dette tal er støt stigende. Ændret arbejdsgang: fra del til helhedsvisitation. Fra én borger, flere visitatorer til én borger, én visitator. Fortsat fokus på optimering af sagsgang, for at sikre et stadig stigende borgerindtag Samarbejde med Velfærdsteknologisk afd. om afprøvning af robotstøvsugere, støttestrømpe stativ, øjendrypning og skylletoilet v. relevante borgere fra januar Evaluering pågår Indledende 1 1/2 dags kurser før projektopstart, tre introduktionskurser i perioden, COPM kursus, dannelse af netværk for hhv. sygeplejersker, fys. og ergo, samarbejde med sosu skolen Grad af selvhjulpent Plan for rehabilitering Ny visitationspraksis Teknologiske hjælpemidler Kompetenceudvikling I forhold til andel af selvhjulpne skal det bemærkes, at de oprindelige måltal er baseret på erfaringer fra Fredericia projektet Længst muligt i eget hjem, men da målgruppen i Grib Hverdagen er væsentlig anderledes, er det ikke muligt at sammenligne. I Fredericia er andelen af selvhjulpne baseret på nye borgere, mens tallene fra Århus er baserede på en målgruppe, hvor halvdelen er gamle borgere, som har fået hjælp før. Den generelle erfaring i Grib Hverdagen er, at det er betydelig sværere at arbejde med hverdagsrehabilitering hos borgere, som har været vant til at få kompenserende hjælp. I projektperioden er der desuden sket en organisationsændring med sammenlægning af områder fra 13 9, fyringsrunder som følge af besparelserne i Århus Kommune og en igangsat ændring af visitationen, som skal beskæres med 30 %. Det er faktorer som både direkte og indirekte påvirker dagligdagen i Grib Hverdagen. 3

5 Udviklingen i borgermålgruppe Målgruppen i Grib Hverdagen er borgere bosiddende i ude-området Alle nye borgere med et rehabiliteringspotentiale (Aarhus Kommunes tilbud) Borgere, som allerede får praktisk hjælp og efterspørger pleje og omvendt Eksklusions kriterier: borgere med progredierende hjerneskade og terminalregistrerede borgere (tilføjet 1/1 2011). Siden 1/1 er borgere endvidere opdelt i hhv. rehab.borgere og rehab. light borgere. Denne opdeling blev foretaget på baggrund af erfaringer fra de første projektmåneder, hvor det blev klart, at ikke alle borgere har samme behov for et helhedssyn. Rehab. borgere er borgere, som har eller er i risiko for, at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Formålet er at opnå så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt. Rehabilitering baseres på borgers hele livssituation og har typisk et komplekst forløb, med behov for tværfagligt samarbejde og ekspertise fra flere faggrupper. Man har ikke nødvendigvis et klart billede af borger og dennes ressourcer og begrænsninger, og ved ikke, hvor man ender. Rehab. light er forløb, hvor borgerne forventes at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere (eller bedst mulig funktionsevne), ofte i forhold til tøjvask, rengøring, bad og/eller støttestrømper. Forløbene kalder typisk på en til to faggruppers ekspertise, typisk ergoterapeut og hjemmetræner. Målet og vejen dertil ret tydelig; man starter ved A, yder en målrettet indsats sammen med borger og slutter ved B. Light målgruppen udgør kun en lille del af indsatsen. Kønsfordeling: 66 % kvinder og 34 % mænd Gennemsnitsalder ved start på Grib Hverdagen er 76 år 51 % af visiterede borgere starter direkte i Grib Hverdagen 49 % af visiterede borgere har andre ydelser inden Grib Hverdagen 4

6 Rehab og rehab light - typiske borgerforløb: Rehab forløb: 68 årige Finn Faaborg lider af svær KOL [1]. Da det bliver for hårdt for hans kone selv at hjælpe ham i bad, kontakter de visitationen. I telefonen spørger visitator ind til Finns situation, og vurderer, at Grib Hverdagen kunne være det rette tilbud. Sagen sendes videre til den rehabiliteringsvisitator, der dækker det område, hvor Finn bor. Hun vurderer oplysningerne og ringer så til Finn for at lave en aftale om et dialogmøde. Samtidig sender hun advis om mødet til det tværfaglige team på lokalcentret. Ved dialogmødet deltager Finn, hans kone, ergoterapeut og visitator. Finn får viden om Grib Hverdagen og Grib Hverdagen teamet får viden om Finn, visitator laver funktionsvurdering. På den baggrund sætter ergoterapeuten straks gang i udredningen af badesituationen sammen med hjemmetræner. En COPM er med til at vise, hvad Finns aktivitetsproblematikker er: lave gymnastik/fysisk træning, kunne gå tur med rollator, tage bad, nå at spise sin mad inden den bliver kold, tilberede mad. De bærende medarbejdere er foruden ergoterapeuten, en fysioterapeut og en hjemmetræner. Mål for indsatsen er: kunne gå i bad, smøre mad selv og gå en tur uden døre. Medarbejderne scorer Barthel for at vurdere Finns funktionsevneniveau. Finn har brug for megen tid til udførelse af de forskellige aktiviteter, da han let bliver forpustet. Forløb vurderes og justeres løbende blandt andet på tværfaglige møder. En scoring af Barthel viser en stigning i funktionsniveau fra 82-95, med fortsat behov for hjælp til bad 1 gang om ugen. Da han afsluttes, er han delvis selvhjulpen i badesituationen og skal fortsætte vedligeholdende træning og har desuden været i sommerhus med sin kone samt besøgt de gamle jazz venner. Rehab light forløb: 73 årige Grete Pedersen faldt i vinter og brækkede højre skulder. Hun har tidligere brækket højre håndled samt lider af gigt, osteoporose og har dårlig ryg. Grete kontakter visitationen for at få hjælp til rengøring. I telefonen spørges ind til Gretes situation. Den brækkede skulder skal have ro, derfor bevilliges midlertidig hjælp med egenbetaling. Advis sendes til rehabiliteringsvisitator om at rette henvendelse til borger om 2 måneder. 2 mdr. efter besøger rehabiliteringsvisitator borger, som oplyser, at hun ikke magter at vaske op, skære brød/frugt, støvsuge, vaske gulv og hænge vasketøj op. Disse hverdagsproblematikker fremgår af funktionsvurderingen. Det aftales, at en medarbejder fra Grib Hverdagen kommer og udreder disse områder yderligere. Visitator bevilliger et rehab-light modul på 14 timer og ergoterapeuten går i gang med indsatsen i tæt samarbejde med en hjemmetræner. Grete synes, det går rigtig godt fremad med de praktiske gøremål, dog tager støvsugningen 3 dage at udføre. Det aftales at afprøve en robotstøvsuger som hjælpemiddel. Grete afsluttes i Grib hverdagen efter 6 uger, og er selvhjulpen. Hun får hjælp fra sønnen Lars til at tømme og rengøre den robotstøvsuger, hun nu selv har købt. 5

7 Udviklingen i organisatoriske og juridiske rammer Grib Hverdagen er et tværdisciplinært projekt, som skærer horisontalt gennem organisationen (Sundhed og Omsorg) og har en anden logistik og flow end traditionelt i organisationen. Grib Hverdagen arbejder på tværs af: fag, afdelinger og søjler i Sundhed og Omsorg, BUM model, magistrater, region og kommune. Der er derfor mange små hjul, der skal drejes, for at det lykkes; mange medarbejdere både i tværfaglige teams og på forvaltningsniveau skal tænke nyt. Det blev besluttet, at projektet indledende skulle køre på alle 13 lokalcentre og indenfor tidsrammen Herunder organisationsdiagram pr. august 2011 BORGER rehab/light 20 tværfaglige teams m.11 rehab.visitatorer Ledere Plejen/ Sundhedsklinikker/ Områdechefer Projektteam 3 medarbejdere Ledere visitationen Kvalitetssikrings gruppe Styregruppe 6

8 Hovedpointer Såvel den kvalitative som den sundhedsøkonomiske del af analysen viser, at Grib Hverdagen er på rette vej. Rehabiliteringstanken spreder sig, borgere får forbedret deres funktionsniveau og medarbejdere er generelt glade for at arbejde tværfagligt. Der ses en tendens til, at det også økonomisk kan betale sig at arbejde rehabiliterende. Analyserne viser samtidig, at det tager tid at indføre et nyt tankesæt og en ny arbejdsform, både hos borgere og medarbejdere. Effekten af Grib Hverdagen kan først ses over tid: når arbejdsformen er velintegreret i daglig praksis, når borgere har vænnet sig til den nye måde at gøre tingene på, og når der begynder at tegne sig et billede af, hvor længe effekten af indsatsen holder. Midtvejsevalueringen fremkommer derfor ikke for eksempel med beregninger på de besparelser, der måtte være forbundet med indsatsen. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt. I stedet sætter midtvejsevalueringen spot på udviklingen og læringen i det første år af projektet; hvad virker godt, hvad er udfordringerne, status på projektmålene og fremadrettede løsninger og justeringer i projektet. Herunder hovedpointerne: Grib Hverdagen er bærer af et paradigmeskifte det tager tid Paradigmeskiftet fra kompenserende hjælp til rehabilitering er grundlæggende et skifte fra vi gør det for borger til vi gør det med borger. Det er et nyt tankesæt, som indebærer et skifte på flere niveauer: i definitionen af hvad et velfærdssamfund indebærer; i måden at anskue sundhed og omsorg på; i måden at arbejde på og måden at italesætte skiftet på. Det er således et tankesæt, der berører os alle. Et paradigmeskifte tager tid, og processen er kendetegnet ved sammenstød i det nye og det gamle tankesæt, og en forhandling om indsatsen. Borgerreaktioner er primært positive De fleste borgere er positive i forhold til Grib Hverdagen indsatsen. De føler sig hørt og mærker, at indsatsen understøtter deres vej til hverdagen. 40 % af Grib Hverdagen borgere bliver helt selvhjulpne efter indsatsen. Ved mere end 3/4 af forløbene påvises en forbedring af funktionsevnen. Målgruppen i Grib Hverdagen er karakteriseret ved, at halvdelen er kendte borgere, som har fået hjælp før. Medarbejdere oplever, at det er betydelig lettere at arbejde hverdagsrehabiliterende ved borgere, som ikke har været vant til den gamle form for hjemmehjælp. Rehab borgere, dvs. borgere med mere komplekse forløb, som udgør langt hovedparten af Grib Hverdagen, er generelt positive. Derimod kan borgere i rehab light målgruppen, dvs. borgere som typisk søger om hjælp til rengøring, have svært ved at forstå formålet med hverdagsrehabilitering: jeg har betalt skat i 55 år og nu forventer jeg hjælp, dvs. kompenserende hjælp, og ikke en udredning for at se, om det kan lade sig gøre at komme til at klare sig selv helt eller delvist. 7

9 Medarbejderne: det giver god mening at arbejde tværfagligt og rehabiliterende - og det spreder sig De tværfaglige teams er vokset fra Medarbejdere og ledere fortæller, at den rehabiliterende tanke spreder sig. Succeshistorier på tværs af byen gør, at flere medarbejdere fatter interesse for at arbejde hverdagsrehabiliterende. Den rehabiliterende arbejdsmåde har en afsmittende effekt på tilgange hos de øvrige borgere, som medarbejderne kommer hos. Medarbejderne oplever generelt, det giver mening at arbejde tværfagligt og med rehabiliterende sigte, herunder at også rehabiliteringsvisitatorer indgår som del af teamet. Tværfagligheden i Grib Hverdagen er anderledes end den måde, man ellers er vant til at arbejde. Medarbejderne føler, det skaber større effektivitet at arbejde med mål. Det giver arbejdsglæde at se, hvordan borgeres funktionsevne rykker positivt. Projektmedarbejdernes rolle som forandringsagenter fremhæves en understøttende funktion i forhold til indførslen af den nye tankegang. Der ses en tendens til, at det kan betale sig at arbejde rehabiliterende I den sundhedsøkonomiske analyse baseret på Grib Hverdagen viser tendensen, at det kan betale sig at arbejde rehabiliterende. Den reelle økonomiske effekt kan først påvises over tid, når det bliver muligt at se, hvor længe effekten holder. Udfordringerne på vejen Medarbejdere på tværs af byen pointerer vigtigheden af information om projektet, både i forhold til bedre introduktion til borgerne om, hvad det indebærer at være del af Grib Hverdagen og opstile synlige mål for indsatsen, og til deres kolleger, disponenter og ledere. I samarbejdsrelationer efterlyses, at sygeplejersker inkluderes mere, at der lokalt arbejdes med at definere klarere ansvars- og rollefordelinger i borgerforløbene og at der sættes fokus på dokumentationsfeltet, særligt i forhold til hjemmetrænere. Der er et ønske om at udvide projektet til 24/7. Det vil sikre sammenhængen i forløbet ved borgere, som får aften og weekend ydelser. Behov for ledelsesmæssig bevågenhed: for at Grib Hverdagen kan lykkes og paradigmeskiftet derved gennemføres, kræves en solid ledelsesmæssig opbakning fra alle ledere i den lokale organisation. 8

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011

Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis 10. maj 2011 Workshop 2 Hverdagsrehabilitering i praksis Midlertidig indsats Kører i hele kommunen Dækker alle ydelser Ca. 45-50 borgere i gang Hverdagsrehabilitering Fast gruppe fra 1. februar 2010 12

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde

Læs mere

Rehabilitering Backstage

Rehabilitering Backstage Programmet: Kort præsentation af Randers 1. AKT: Strategisk niveau for rehabilitering Strategisk niveau for rehabilitering i Randers Kommune, Pejlemærker/kommissoriet om rehabilitering 2. AKT: Hjælpemiddelvisitation

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Foreløbige konklusioner fra DSI organisationsevaluering 9. juni 2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder, ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Evaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering

Evaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering Evaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering Projekt Hverdagsrehabilitering 2012 Forord Med stolthed præsenterer vi hermed evalueringen af projekt Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune. Igennem

Læs mere

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets

Læs mere

Pleje opfølgning på indsatsområder 2013

Pleje opfølgning på indsatsområder 2013 Pleje opfølgning på indsatsområder 2013 1. Ydelser til borgerne 1.1 Fredericia Former Fremtiden - Længst muligt i eget liv vers. 3.0 Visionen for Længst muligt i eget liv version 3,0 er: En kommune med

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

- en hjælpende hånd til at klare dig selv

- en hjælpende hånd til at klare dig selv - en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Bilag 17. Fortsat omlægning af indsatsen samt energioptimeringer.

Bilag 17. Fortsat omlægning af indsatsen samt energioptimeringer. Bilag 17 Emne: Redegørelse for Sundhed og Omsorgs finansiering af innovationspulje og buffer fra budget 2013 og frem. Til: Byrådet Den 16/05 2012 Aarhus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og Omsorg Sundhed

Læs mere

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Lilian Bertelsen Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Workshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere

Workshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere Workshop 3 Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere Velkomst og præsentation Teamet består af: 14 hjemmetrænere 1 sygeplejerske 3 terapeuter 3 visitatorer 1 planlægger 1 leder

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Midtvejsevaluering Styrk din hverdag

Midtvejsevaluering Styrk din hverdag Kolding Kommune Midtvejsevaluering Styrk din hverdag Rehabilitering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen 1. april-31. december 2011 Heidi Jung Braun Kristensen 20-02-2012 Selvfølgelig er de der for at hjælpe

Læs mere

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 Udvalg: Demens rette indsats til rette tid 05 Ældre Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget. Der vil blive sat fokus på dette gennem samarbejde med følgende interessenter:

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Grib Hverdagen slutevaluering

Grib Hverdagen slutevaluering Grib Hverdagen slutevaluering Pixiudgave Hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune For yderligere oplysninger kontakt Merete Tonnesen: mto@aarhus.dk Find rapporten i sin helhed på aarhus.dk

Læs mere

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der:

Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der: Kvalitetsstandard: Personlig og praktisk hjælp Målgruppe Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der: ikke selv kan udføre personlig pleje og praktiske gøremål i hjemmet efter et rehabiliteringsforløb

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2015 # 1 Faktaoplysninger Leders navn: Anita Helles Hansen Kontaktpersons uddannelse: Social- og sundhedshjælper Beboer nummer: 1 Tilsynskonsulenter: Hanne Bartholdy

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Bremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse.

Bremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse. Delprojektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering. J.nr. 29.09.00-G01-6-10 Programtitel Projekttitel Programformål Delprojektformål Paradigmeskifte For hele programmet Paradigmeskifte for delprojekt Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Midtvejsevaluering af Grib Hverdagen. borgere kan indberette utilsigtede hændelser. Tilbud til medarbejdere: Motion i arbejdstiden

Midtvejsevaluering af Grib Hverdagen. borgere kan indberette utilsigtede hændelser. Tilbud til medarbejdere: Motion i arbejdstiden 6-09 - 20 Åbent Hus 30.9. Tilbud til medarbejdere: Motion i arbejdstiden borgere kan indberette utilsigtede hændelser Masterplan for sundhedsklinikker Midtvejsevaluering af Grib Hverdagen GRIB HVERDAGEN

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Det ser anderledes ud Tør jeg prøve?? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Hmmm Hvordan mon? Kan jeg - - hele turen? FARVEL - og tak Agenda Rehabilitering hvad, hvor, hvem Hjemmel Ydelser Velfærdsteknologi

Læs mere

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl

DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl Visitation i pakker. Fra ydelse til pakkeløsning Side 2 Antallet af pakker Side 2

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Trænende Terapeuter Svinget 14, 2.sal 5700 Svendborg Tlf. 6223 4040 e-mail : traening@svendborg.dk

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Midtvejsrapport Aktiv hver dag. Ældreadministrationen. Rudersdal kommune. Maj 2011. Midtvejs rapport. Rudersdal Kommune

Midtvejsrapport Aktiv hver dag. Ældreadministrationen. Rudersdal kommune. Maj 2011. Midtvejs rapport. Rudersdal Kommune Maj 20 Midtvejs rapport Rudersdal Kommune - - Indholdsfortegnelse. Resume - 3-2. Baggrund - 4 - Indsatsområder - 4 - Målgruppe - 4 - Dimensionering - 4-3. Metode - 5 - Hvad er hverdagsrehabiliteringsprojektet

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb 2015 Opdateret februar 2015 Pleje - og Omsorgsafdelingen Nørrevoldgade 14 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 pleje-omsorgsafdelingen@nyborg.dk Information om rehabiliteringsforløb i forbindelse

Læs mere

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kvalitetsstandarder for genoptræning, Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for

Kvalitetsstandard for 2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet

Læs mere

Guide til PowerPointpræsentationer

Guide til PowerPointpræsentationer Omsorg i MSO Guide til PowerPointpræsentationer i MSO Oplæg Temadrøftelse om Omsorgspolitikken Sundhed og Omsorgsudvalget Den 12. januar 2015 Omsorgspolitikken Omsorgspolitikken er vedtaget af Byrådet

Læs mere

Rehabilitering skaber vi sammen

Rehabilitering skaber vi sammen Rehabilitering skaber vi sammen 8. nationale rehabiliteringskonference PSYKOSOCIAL REHABILITERING PÅ CYKEL - når psykiatribrugeres viser deres potentiale og medarbejdere bliver til rigtige mennesker Mandag

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Evaluering Slutrapport

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Evaluering Slutrapport Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Evaluering Slutrapport Marts 2015/ Projektnummer: 62151 Journalnummer: 29.00.00-A00-11965 1. GENEREL INFORMATION

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

HÅNDBOG REHABILITERINGSINDSATSEN BRØNDERSLEV KOMMUNE. Oktober 2015

HÅNDBOG REHABILITERINGSINDSATSEN BRØNDERSLEV KOMMUNE. Oktober 2015 HÅNDBOG REHABILITERINGSINDSATSEN I BRØNDERSLEV KOMMUNE Oktober 2015 INDHOLD 1 FORORD... 1 1.1 OM REHABILITERING I BRØNDERSLEV KOMMUNE... 1 1.2 ÆNDRING AF SERVICELOVEN... 1 1.3 HÅNDBOGEN RAMME, REDSKAB

Læs mere

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Gør borgeren til mester. - en Esbjerg-model

Gør borgeren til mester. - en Esbjerg-model Gør borgeren til mester - en Esbjerg-model Indhold Forord... 3 Sammenfatning... 4 Hvorfor udvikle en Esbjerg-model?................... 5 Målgrupper og mål... 5 Sådan blev modellen til... 7 Borgerens vej...

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Hjemmepleje - Privat leverandør Tryghedsplejen

Hjemmepleje - Privat leverandør Tryghedsplejen INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Brøndby Kommune Ældre og pension Hjemmepleje - Privat leverandør Tryghedsplejen Anmeldt tilsyn Maj 2013 WWW.BDO.DK Anmeldt tilsyn, Hjemmeplejen - Privat leverandør

Læs mere