Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Transkript

1 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES... 4 LEDIGHEDEN ER STAGNERET, OG KVINDERNE ER FORTSAT UDSATTE... 5 STORE INVESTERINGSPROJEKTER BETYDER BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I BYGGERIET... 6 DER ER VÆSENTLIGE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 9 ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE STIGER AKTUELT... 9 DER ER STOR FORSKEL PÅ DE UNGES STYRKER OG BARRIERER... 1 DET ER EN UDFORDRING AT FÅ DE UNGE TIL AT GENNEMFØRE EN UDDANNELSE AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE OG JOB BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KAN IKKE LØSE UDFORDRINGERNE ALENE ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION DET ER IKKE LYKKEDES AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION ANTALLET AF IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER STEGET DER SKAL ØGET FOKUS PÅ PROGRESSION I INDSATSEN AKTIVERINGSGRADEN FOR IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER HØJERE END I KLYNGEN DEN AKTIVE INDSATS FOR DE IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SKABER RESULTATER... 2 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN I AARHUS FALDER SVAGT ISÆR BLANDT MÆND MANGE LANGTIDSLEDIGE ER SENIORER ELLER UDDANNEDE UNGE OG VOKSNE NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED END ANDRE HØJ FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER CHANCERNE FOR JOB LANGTIDSLEDIGE GENFINDER JOB PÅ HELE ARBEJDSMARKEDET DEN AKTIVE INDSATS FOR LEDIGE OG LANGTIDSLEDIGE SKAL SKABE RESULTATER ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE OM PLADSER TIL LEDIGE ER INTENSIVERET DER SAMARBEJDES ISÆR MED INDUSTRI OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 3 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 Sammenfatning SAMMENFATNING Meget tyder på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i Aarhus er i bedring. Antallet af beskæftigede har været stigende inden for nogle brancher i det seneste år. Stigningen er især sket inden for industri og byggeri, mens antallet af offentligt ansatte er faldet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, hvilket giver forventninger om vækst i byggeaktiviteten, som både vil give beskæftigelse til faglærte og ikke-faglærte Ledigheden i Aarhus har været stort set uændret fra januar 211 til januar 212. For mændene er ledigheden faldet med 8 pct., mens den er steget 12 pct. for kvinder Aarhus står dog også over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Antallet af offentligt forsørgede unge er steget 3 pct. det seneste år modsat klyngen, hvor det er faldet. Aktuelt er 8,8 pct. af de unge i Aarhus på offentlig forsørgelse, hvilket dog er under niveauet for klyngen Aarhus har relativt færre unge dagpengemodtagere samt færre jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere end klyngen. Derudover har Aarhus relativt flere unge på revalidering og på førtidspension end klyngen 3.76 af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Aarhus har ikke en uddannelse. De ca. 1.5 uddannede i gruppen er næsten udelukkende dagpengemodtagere 27 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21, er aktuelt under uddannelse. Det er især kontanthjælpsmodtagere i match 1, som Aarhus er lykkes med at få i uddannelse Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i 31 pct. af tiden. Det er på niveau med gennemsnittet for klyngen. Kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2 aktiveres i ca. 35 pct. af tiden, hvilket ligeledes er på niveau med gennemsnittet for klyngen Over de seneste 5 år har 11 pct. af de unge i Aarhus modtaget kontanthjælp som 18-årige. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 25 og 26, modtager 51 pct. i dag offentlig forsørgelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 7,2 pct. af befolkningen i Aarhus på førtidspension. Det er mere end klyngegennemsnittet I Aarhus er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra i 28 til 1.69 i 211. Afgangen er på 618 personer i 211, så det er ikke lykkedes at nedbringe det samlede antal personer på førtidspension BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1

4 Sammenfatning Antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Aarhus er faldet svagt i det seneste år, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget med 18 pct. I løbet af det seneste år er 1.17 kontanthjælpsmodtagere blevet nedmatchet (længere afstand til arbejdsmarkedet), mens 355 er blevet opmatchet Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er 34 pct. i Aarhus. Det ligger over niveauet for klyngen. Virksomhedsrettet aktivering udgør ca. en tredjedel af aktiveringen Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I januar 212 var der langtidsledige i Aarhus. Det er et fald på 3 pct. ift. året før. I klyngen faldt antallet af langtidsledige med 1 pct. De langtidsledige udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken i Aarhus, sammenlignet med 2,7 pct. i klyngen Blandt de langtidsledige i Aarhus er der et stort antal seniorer, uddannede unge samt voksne med korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser 59 pct. af de genbeskæftigede langtidsledige i Aarhus har fået job i en ny branche. 34 pct. fandt nyt job i en anden kommune. De langtidsledige i Aarhus finder især nyt job i offentlige brancher og i privat service I Aarhus aktiveres langtidsledige 41 pct. af tiden. Det er under niveauet for klyngen på 44 pct. Det er især de ufaglærte unge, uddannede unge samt voksne med en lang videregående uddannelse, der prioriteres i aktiveringsindsatsen En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er blevet intensiveret i de seneste år. Hvor der i januar 27 var personer i virksomhedsrettet aktivering i Aarhus, er dette tal steget til 3.47 i januar 212 Det er især antallet af personer i virksomhedspraktik og offentligt løntilskud, der er steget 19 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i virksomhedsrettede tilbud, hvor det for dagpengemodtagere er 2 pct. Forrevalidender og sygedagpengemodtagere får relativt mindst virksomhedsrettet aktivering i Aarhus Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 24 pct. af virksomhederne i kommunen om indsatsen for dagpengemodtagere, mens samarbejdet er begrænset til 12 pct. af virksomhederne for kontanthjælpsmodtagere. For begge grupper ligger samarbejdsgraden tæt på klyngegennemsnittet I Aarhus samarbejdes især med industri og den offentlige sektor BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2

5 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det seneste år Faktiske tal Offentligt forsørgede unge (16-29 år) januar % % Udvikling det seneste år Andel forsørgede unge januar 212 8,8% pct.point 9,3% -,3 pct.point Andel af unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i % - 14% - Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i 25-26, der aktuelt er off. forsørgede 51% - 43% - Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar Andelen af ufaglærte, der modtog kth/dgp i 21, som er i uddannelse i september % - 26% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpengemodtagere 3. kv % -5,1 pct.point 31% 1,5 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 i 3. kv % -6,1 pct.point 36% -3,8 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 3. kv % -2 pct.point 32% -2,8 pct.point Indsatsen for at begrænse tilgange til førtidspension Førtidspensionister januar ,9% ,8% Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) januar 212 7,2%,14 pct.point 5,4% -,21 pct.point Tilgang til førtidspension i % % Kontanthjælpsmodtagere i match 2 januar % % Kontanthjælpsmodtagere i match 3 januar % % Andel opmatchede kontanthjælpsmodtagere % 2 pct.point 7% pct.point Andel nedmatchede kontanthjælpsmodtagere % -6 pct.point 15% -3 pct.point Aktiveringsgrad blandt kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 4. kvartal % -4 pct.point 23% -1 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i januar % % Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) januar 212 1,8% -,1 pct.point 2,7% pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i 3. kvartal % - 44% - Aktiveringsgrad blandt korttidsledige i 3. kvartal % - 31% - Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i januar ,6% ,4% Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i 4. kvartal % 1,5 pct.point 14% 5,4 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for dagpengemodtagere i perioden 4.kvt kvt % 4 pct.point 25% 7 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for kontanthjælpsmodtagere 4.kvt kvt % 1 pct.point 14% 5 pct.point Beskæftigelse Beskæftigede i alt primo 211 (RAS) ,3% ,3% Lønmodtagere i alt december 211 (eindkomst) ,1% ,4% Lønmodtagere industri december 211 (eindkomst) ,4% ,2% Lønmodtagere byggeri december 211 (eindkomst) ,3% ,3% Lønmodtagere handel/transport december 211 (eindkomst) ,6% ,1% Lønmodtagere øvrig privat service december 211 (eindkomst) ,1% ,8% Lønmodtagere offentlige brancher december 211 (eindkomst) ,8% ,1% Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt januar ,2% ,3% Befolkning år januar ,% ,1% Befolkning år januar ,% ,9% Arbejdsstyrken (16-64 år) ,3% ,1% Ledighed Ledighed januar 212 5,8%,2 pct.point 7,9%,1 pct.point Andel ledige kvinder januar ,6%,6 pct.point 7,6%,3 pct.point Andel ledige mænd januar ,% -,5 pct.point 8,4% -,8 pct.point Offentligt forsørgede AARHUS KLYNGE * Offentligt forsørgede i alt januar ,5% ,9% Andel offentligt forsørgede i befolkningen januar 212 (16-64 år) 18,9% -,1 pct.point 18,3% -,5 pct.point *Klyngen indeholder følgende kommuner/jobcentre: Aarhus,Albertslund,Brøndby, Fredericia, København, Odense, Aalborg. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: *Aarhus indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Da uddannelsesoplysningerne er fra oktober 21, vil antallet af uddannede være undervurderet. 3) Andelen der modtager SU/SVU eller er i voksenlærlingeforløb. Alm. lærlingeforløb med lærlingeløn er ikke medtalt i andelen. 4) Personer der tilgår førtidspension fra fleksjob eller ledighedsydelse er ikke medtalt, og antallet af nytilkendelser er derfor undervurderet. 5) Beregnet for personer der modtog kontanthjælp både primo og ultimo perioden. Personer med uoplyst match primo perioden er ikke medtalt, 6) Korttidsledige er ledige, som ikke er langtidsledige. 7) Kontanthjælpsmodtagere i match 3 og med uoplyst match indgår ikke i opgørelsen. 8) Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 i pct. af arbejdsstyrken andelen er ikke fuldt sammenlignelig med de officielle ledighedstal. 9) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 3

6 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige. Desuden sker der en ændring i efterspørgslen på kortere sigt, hvor jobmulighederne vil være bedre på det private end på det offentlige arbejdsmarked. Beskæftigelsen i Aarhus stabiliseres Den økonomiske krise har medført, at antallet af beskæftigede er faldet. Det gælder både i Midtjylland som helhed og i Aarhus. I løbet af krisens første år faldt antallet af lønmodtagere i Midtjylland med 3. personer, svarende til 5 pct. Udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked er dog i bedring. Antallet af lønmodtagere var stort set konstant i 21, men faldt dog med 9. personer i 211, svarende til et fald på 1,5 pct. Selvom situationen aktuelt er usikker, forventes beskæftigelsesudviklingen i de kommende år at være stabil eller let stigende. I Aarhus faldt beskæftigelsen (personer med bopæl i kommunen) i krisens første år med stillinger (3 pct.), og faldet var således svagere end i regionen som helhed. I 21 steg antallet af lønmodtagere med 1.92 personer, men antallet er igen faldet i 211 med personer, jf. figur 1. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I AARHUS Personer Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af lønmodtagere i DREAM er opgjort pba. oplysninger fra Skats eindkomst-register og indeholder alle lønmodtagere, der betaler arbejdsmarkedsbidrag. Fordelen ved at anvende lønmodtagerbeskæftigelsen fremfor den fulde beskæftigelse inkl. selvstændige er, at oplysningerne er mere tidsnære. Der er samtidig sket en forskydning i udviklingen inden for de enkelte brancher i Aarhus. I starten af krisen faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de private brancher, mens den steg i det offentlige. I 21 begyndte udviklingen at vende i nogle af de private brancher. Denne udvikling er fortsat i 211, så der ses vækst i en række af de private brancher, samtidig er der dog sket et fald i antallet af ansatte i det offentlige, jf. tabel 1. I Aarhus er det især ansatte inden for industrien, som blev hårdt ramt i 29, hvor beskæftigelsen faldt med 14 pct. Faldet aftog til 3 pct. i 21, og i 211 er beskæftigelsen steget BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 4

7 med 6 pct. Der er dog samlet set ved udgangen af færre lønmodtagere i Aarhus beskæftiget i industrien end ved udgangen af 28. Udviklingen har været modsat i den offentlige sektor. Som eneste branche steg beskæftigelsen i 29, men der har til gengæld været et fald 1 pct. i 21. Faldet steg til 4 pct. i 211, som følge af det seneste års opbremsning i den offentlige sektor. Samlet set er antallet af ansatte inden for den offentlige branche faldet med 756 personer fra 28 til 211. TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I AARHUS FORDELT EFTER BRANCHE Antal Udvikling Antal Branche december I alt december 211 Landbrug 679-6,% 2,% -3,5% -7,5% 628 Industri ,9% -2,9% 6,4% -11,% Byggeri ,4% -4,4% 1,3% -12,4% Handel/transport ,5% 2,3% -,6% -6,% Øvrig privat service ,4% 4,4% 1,1% -1,1% Offentlige brancher ,7% -1,% -3,8% -1,1% I alt ,9%,7% -1,1% -3,3% Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december året før til december i det nævnte år. Handels- og transportområdet oplevede i lighed med øvrig privat service stigende beskæftigelse allerede i 21. Stigningen er i 211 forsat inden for øvrig privat service, mens udviklingen er stagneret inden for handels- og transportområdet. Byggeriet i Aarhus har oplevet et fald i 29 og 21, jf. tabel 1. Udviklingen vendte dog i 211, og der er grund til at tro, at stigningen i beskæftigelsen kan fortsætte i 212 og 213. Det skyldes blandt andet, at der i de kommende år igangsættes en række større bygge- og anlægsprojekter i Midtjylland (hospitaler, veje, bygninger mv.), hvilket vil understøtte en mere positiv beskæftigelsesudvikling i branchen fremadrettet. Dette beskrives nærmere i et afsnit nedenfor. Ledigheden er stagneret, og kvinderne er fortsat udsatte Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at jobcentret skal tilrettelægge indsatsen efter nye målgrupper og efter en ændret efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Ledigheden i Aarhus nåede et historisk lavpunkt i 28. Herefter er ledigheden steget som følge af krisen og toppede i 211. Siden da har ledigheden holdt sig på dette niveau og udgør i januar 212 5,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er det samme niveau som ledigheden i hele Midtjylland (5,8 pct.). 1 1 Jf. Statistikbanken/AUP1 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 5

8 Ledighedsprocent januar 212 Det seneste års ledighedsudvikling har været kønsmæssigt skævt og er primært kommet mændene til gode. Mændenes ledighed er samlet set faldet med 8 pct. Kvindernes ledighed er derimod steget med 12 pct. i løbet af det seneste år. Alle grupper af kvinder har haft en stigende ledighed, og især de yngre kvinder er hårdt ramt af den aktuelle ledighedsudvikling. Udviklingen skyldes den seneste tids nedskæringer i den offentlige sektor, som især har ramt kvinderne. Omvendt er dele af den private sektor, bl.a. industrien, i vækst igen, og det giver især job til mænd. FIGUR 2: HVOR HØJ ER LEDIGHEDEN I AARHUS, OG HVORDAN HAR DEN UDVIKLET SIG FOR KØN OG AL- DERSGRUPPER INDEN FOR DET SENESTE ÅR? Procent Højere ledighed Faldende ledighed Mænd 3-49 år Mænd i alt Mænd år Mænd 5-64 år Gennemsnit Kvinder 3-49 år Kvinder i alt Højere ledighed Stigende ledighed Kvinder år 4 Kvinder 5-64 år Lavere ledighed Lavere ledighed Faldende ledighed Stigende ledighed Udviklingen i antallet af ledige fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. antallet af fuldtidspersoner blandt passive og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Store investeringsprojekter betyder beskæftigelsesmuligheder i byggeriet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, jf. figur 3. Vurderingen er, at de kommende store, offentlige byggeprojekter kan risikere at dræne regionen for kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i løbet af ganske få år. Der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen. Den direkte effekt af de pågældende investeringer skønnes at være på mellem 12.7 og 15.9 mandeår fordelt over perioden 2. I perioden 213 til 216 vil effekten være størst og ligge på ca. 3. ekstra fuldtidsarbejdspladser hvert år. 2 Beskæftigelsen i bygge og anlægsbranchen i Midtjylland, COWI, januar 212 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 6

9 Overordnet er vurderingen, at ca. halvdelen af beskæftigelsen skal udføres af faglærte, ca. en tredjedel skal hentes fra ikke-faglært arbejdskraft og den resterede efterspørgsel ventes rettet mod personer med videregående uddannelse. FIGUR 3: STØRRE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER I MIDTJYLLAND Kilde: Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland Link: Generelt ventes der i de kommende år høj ledighed blandt ikke-faglærte, og der vil derfor være gode muligheder for at kanalisere ledige ikke-faglærte fra andre brancher til bygge- og anlægsbranchen. Det kræver dog, at der iværksættes en række initiativer for at omskole og efteruddanne ledige, der kommer fra områder med høj ledighed. Hvis regionen skal undgå rekrutteringsproblemer, kan det også blive nødvendigt med en række andre initiativer, f.eks. at reducere den aldersbetingede tilbagetrækning fra branchen, at øge tilgangen til en række af uddannelserne inden for området samt at øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Der er væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Den aktuelle og forventede udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at Aarhus står over for en række beskæftigelsespolitiske udfordringer i de kommende år. En af hovedudfordringerne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den begyndende gunstige udvikling i beskæftigelsen, som især forventes at ske inden for dele af den private sektor. Hvis området skal sikre vækst og beskæftigelse, er det vigtigt, at arbejdsstyrken har en størrelse og et kvalifikationsniveau, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel på både kort og længere sigt. Det betyder bl.a., at offentlig forsørgede skal flyttes til job eller uddannelse. I Aarhus er der således et stort uudnyttet potentiale blandt de 18,9 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Det svarer til borgere i Aarhus, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 7

10 København Aalborg Aarhus Albertslund Fredericia Odense Brøndby Klynge Midtjylland Udløses en del af dette potentiale, vil det dels kunne forbedre arbejdsudbuddet og dermed den fremtidige vækst til gavn for både samfundet og for den enkelte, dels vil det ligeledes nedbringe de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse. De stærkere målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering. For de unge skal der fokus på uddannelse, da virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Samtidig skal der skabes plads til de svagere grupper, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Det kræver et tæt og målrettet samarbejde med virksomheder i området om etablering af praktikpladser m.v. for gruppen. FIGUR 4: ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I PROCENT AF BEFOLKNINGEN I JANUAR 212 Procent 25 21,6 22,2 22,4 23,1 Førtidspension 2 18,4 18,9 19,3 18,3 6,9 7,2 8,3 8,9 Fleksjob/led.yd. 16,4 5,8 7,2 5,4 7,1 Revalidering 15 4, 1,5 2,2 2,3 1,6,7 1,5 2,6 1,2 Sygedagpenge 1,8 2,6 2,9 1,8 2,6,8 2,4 1,3 2, 2,6 1 Kontanthjælp match 3 1,2 1,4 1,9 1,1 3, 1,3 2, 2,5 1,7 2,6 2, 2,5 1,7 2,3 1,1 2,6 2,5 1,,8 Kontanthjælp match 2 5 1,3 1,4,7 1,1 1,5 1,5 Kontanthjælp match 1 4, 4,2 3,4 4,1 4, 5,1 4, 4,2 3,8 Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner årige. De kommende års beskæftigelsesindsats i Aarhus og Midtjylland skal dermed i bred forstand understøtte gunstige betingelser for vækst og beskæftigelse ved at sikre en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke og ved at forebygge permanent offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 8

11 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Det er derfor vigtigt, at unge får en uddannelse. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for 213: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af forsørgede unge stiger aktuelt Antallet af unge offentligt forsørgede i Aarhus er steget kraftigt under den økonomiske krise, fra 4.6 i juli 28 til ca i januar 212, jf. figur 5. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede unge ligeledes steget med 3 pct. Det er antallet af unge dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt modtagere af førtidspension, der er steget, jf. figur 5. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE I AARHUS FORDELT EFTER YDELSE Personer Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Øvrige ydelser Sygedagpenge Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner i aldersgruppen år. Øvrige ydelser er revalidering, forrevalidering, fleksjob og ledighedsydelse Samlet set modtager 9 pct. af de unge i Aarhus offentlig forsørgelse, jf. figur 6 (nedenfor). Det er lavere end både klyngegennemsnittet og hele Midtjylland. Sammenlignet med klyngen har Aarhus færre unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2 og færre dagpengemodtagere. Aarhus har desuden relativt flere unge på revalidering og på førtidspension, jf. figur 6. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 9

12 Ufaglærte år Uddannede år Ufaglærte år Uddannede år København Aarhus Aalborg Odense Albertslund Brøndby Fredericia Klynge Midtjylland FIGUR 6: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE ÅRIGE UNGE I JANUAR 212 Procent 16 14, ,4 13,6 Førtidspension 1,7 1,3 1, ,4 1,7,6,7 1,9 Fleksjob/Led.yd. 1,2 1,1 1,4 1,6 1,8 1,8 1,2 1,3 1,3 8,8 9,3 Revalidering,8,8 1,,6,6 8 7,6,9 1, 1,1 2,6 3,2 3,5 3,3,8 1,1 Sygedagpenge,3,6,7,8,7,8 6,5,8 2,2 2,1 Kontanthjælp match 3 1,7 2,7 1,9 1,3 1,5 4 3,1 2,4 3, 1,6 1,6,9 1,1 Kontanthjælp match 2 2 2,5 2,6 3,5 3,8 2,3 3, 2,9 2,9 2,9 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Der er stor forskel på de unges styrker og barrierer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en sammensat gruppe, der spænder fra en gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og flere års erhvervserfaring til en gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer i forhold til uddannelse og job. Den sammensatte ungegruppe stiller krav om en differentieret beskæftigelsesindsats, som skal håndtere de forskellige behov, muligheder og barrierer, som den enkelte unge har. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Aarhus kan opdeles i 4 overordnede grupper afhængigt af alder og uddannelse, jf. figur 7. FIGUR 7: UNGE MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE I AARHUS I JANUAR 212 FORDELT EF- TER ALDER, UDDANNELSE, MATCH OG YDELSE. Personer Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således formentlig unge der i den mellemliggende periode har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Oplysningerne om offentlig forsørgelse fra DREAM er fra september 211. Antallene er efterfølgende korrigeret ift. alder, match og ydelse, så de absolutte antal matcher antallet af fuldtidspersoner i jobindsats.dk. Oplysninger om ungegrupper med 1-3 personer er af hensyn til diskretionering af data altid angivet som 2 personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1

13 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. De 4 ungegrupper har følgende karakteristika: Ufaglærte årige (2.157 personer) 3 Gruppen er den største af ungegrupperne og består især af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2). Der er dog også en betydelig gruppe af dagpengemodtagere, jobklare kontanthjælpsmodtagere og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Uddannede årige (264 personer) Gruppen er den mindste af ungegrupperne og langt størstedelen er dagpengemodtagere. Ufaglærte årige (1.63 personer) Gruppen er meget blandet og består af ca. lige mange jobklare og ikke-jobklare. Uddannede årige (1.22 personer) En gruppe, hvor størstedelen er dagpengemodtagere. Det er en udfordring at få de unge til at gennemføre en uddannelse Det helt centrale mål for unge er uddannelse, da alle analyser og prognoser viser, at arbejdsmarkedet i højere og højere grad efterspørger uddannet arbejdskraft. Alle unge, der ikke i forvejen har en uddannelse, bør derfor sikres en indsats, der på kort eller længere sigt leder hen mod en erhvervskompetencegivende uddannelse. I september 211 er 27 pct. af de unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21 i Aarhus og ikke havde en uddannelse på det tidspunkt, under uddannelse 4, jf. figur 8. Det er over niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 8: ANDELEN AF UNGE, SOM VAR LEDIGHEDSBERØRTE OG UDEN UDDANNELSE I 21, SOM I SEP- TEMBER 211 ER HENHOLDSVIS UNDER UDDANNELSE (MODTAGER SU/SVU ELLER ER I VOKSENLÆRLINGE FORLØB) ELLER ER I JOB Procent Aarhus Midtjylland Job Uddannelse Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger 3 Det skal bemærkes, at oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således nogle af de unge fra gruppen, der efterfølgende har gennemført en kompetencegivende uddannelse 4 Unge på erhvervsuddannelse, det modtager lærlingeløn, er registreret som værende i job, selvom de er i gang med en uddannelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

14 Ufaglærte år Uddannede år Ufaglærte år Uddannede år Gns. Ufaglærte år Ufaglærte år Gns. Ufaglærte år Ufaglærte år Gns. Anm.: Unge på erhvervsuddannelserne modtager, hvis de har en læreplads, lærlingeløn. Disse unge er derfor registeret som værende i job (det er ikke muligt at skelne imellem ordinære job og lærlingejob). Det er især de stærkere unge kontanthjælpsmodtagere (match 1), som Aarhus er lykkedes med at få i uddannelse, mens det kun i mindre grad er lykkedes for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 8. Det er i nogen grad lykkedes at få de unge dagpengemodtagere i Aarhus i gang med en uddannelse, idet 21 pct. af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i 21 er under uddannelse i september 211. Der er dog stadig både en generel udfordring i Aarhus med at øge den samlede andel af ledige unge, der påbegynder en uddannelse, og en specifik udfordring med at øge andelen af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 2, der påbegynder uddannelse. Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse og job Den aktive indsats skal hjælpe de unge til at tage en uddannelse og understøtte de unge, der har en uddannelse, i at finde job. Gruppen af unge er jf. ovenstående en meget sammensat gruppe, og de store forskelle på de unges barrierer og styrker stiller krav om en differentieret indsats og tilbudsvifte. Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i Aarhus i 31 pct. af tiden, jf. figur 9. Dette er under niveauet for hele Midtjylland, hvor aktiveringsgraden er 36 pct. De unge jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 37 pct. af tiden. Det er ligeledes under niveauet for hele Midtjylland på 39 pct. Endelig aktiveres de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Aarhus i 32 pct. af tiden mod 37 pct. i regionen som helhed, jf. figur 9. FIGUR 9: AKTIVERINGSINDSATSEN FOR DE UNGE I AARHUS I 3. KVARTAL 211 Procent Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match Privat løntilskud Off.løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgrader. Aktiveringsgraderne er opgjort pba. berørte uger af hhv. passiv og aktiv ydelse, og er efterfølgende vægtet, så niveauerne matcher opgørelser i jobindsats.dk. Da antallet af uddannede unge på kontanthjælp er meget begrænset, er disse ikke medtaget som selvstændige kategorier i figuren, men indgår i gennemsnittene. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

15 Der er kun begrænsede forskelle på den aktive indsats for de unge inden for de enkelte ydelsesgrupper i Aarhus. Dog er de unge dagpengemodtagere, der har en uddannelse, aktiveret i højere grad end de øvrige dagpengemodtagere. Mere end to tredjedele af aktiveringsindsatsen for unge dagpengemodtagere er virksomhedsrettet i Aarhus, mens aktiveringsindsatsen for de jobklare unge i Aarhus er nogenlunde ligeligt fordelt mellem virksomhedsrettede tilbud (primært virksomhedspraktik) og vejledning/opkvalificering, jf. figur 9. Aktiveringsindsatsen for de indsatsklare unge består primært af vejledning eller opkvalificering. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke løse udfordringerne alene Tallene viser, at især unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, har vanskeligt ved at få en uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan derfor være nødvendigt at sætte ind over for nogle af de unge allerede inden det 18. år for at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet og dermed øge sandsynligheden for uddannelse eller job. Samtidig bør der sættes tidligt ind over for de unge, der kommer ind i kontanthjælpssystemet. Opgaven med de unge kan dermed ikke løses af beskæftigelsesindsatsen alene, men kræver et samarbejde med en række andre aktører, som også er i berøring med de unge, f.eks. uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling, Ungdommens Uddannelsesvejledning m.v. Over de seneste 5 år har 194 unge i Aarhus modtaget kontanthjælp som 18-årige. Det svarer til 11,2 pct. af alle unge i perioden. Andelen er lavere end i klyngen (13,9 pct.), men højere end i Midtjylland (1,1 pct.). Blandt de unge i Aarhus, der startede voksenlivet på kontanthjælp (kontanthjælpsdebutanter) i 25 eller i 26, er 3 pct. aktuelt selvforsørgende, mens 18 pct. er under uddannelse. De resterende 51 pct. af kontanthjælpsdebutanterne modtager aktuelt offentlig forsørgelse. Størstedelen modtager kontanthjælp, mens 11 pct. modtager førtidspension. Et lignende billede gør sig gældende i Midtjylland som helhed, jf. figur 1. FIGUR 1: AKTUEL FORSØRGELSESSTATUS FOR UNGE, DER HHV. STARTEDE ELLER IKKE STARTEDE VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP I 25 ELLER 26 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

16 Anbefalinger Aarhus Midtjylland Aarhus Midtjylland Procent Startede på kontanthjælp Startede ikke på kontanthjælp Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Unge der modtog eller ikke modtog kontanthjælp i løbet af deres 18. leveår. Øvrige ydelser er: revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. Blandt de unge i Aarhus, der ikke debuterede tidligt i kontanthjælpssystemet er under halvdelen selvforsørgende og yderligere 5 pct. er under uddannelse, jf. figur 1. Kun 9 pct. modtager offentlig forsørgelse. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at sikre unge uddannelse og job: Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Fokus på en tidlig og differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og ressourcer Fokus på ordinær uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, og som vurderes at være egnet hertil Fokus på en indsats, der forbedrer uddannelsesperspektivet for de unge, der ikke umiddelbart er egnet til uddannelse Fokus på jobsøgning for unge med en kompetencegivende uddannelse, herunder på faglig og geografisk mobilitet Fokus på at færrest muligt unge kommer på permanent offentlig forsørgelse Fokus på samarbejde med andre aktører på ungeområdet, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børne- og ungeområdet, Social- og sundhedsområdet m.v. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

17 Mål for 213 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at skabe resultater for ledige på kanten af arbejdsmarkedet, men det kræver et klart fokus og en helhedsorienteret indsats på tværs af de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social-, og uddannelsessektorerne). Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 213: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere. I det følgende fokuseres på indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension fra kontanthjælp. Det er ikke lykkedes at begrænse tilgangen til førtidspension I 28, 29 og 21 har Aarhus haft en årlig nytilgang til førtidspension på personer. I alle årene har tilgangen været højere end afgangen. I 211 er tilgangen stadig over 1. personer, mens kun 6 personer er afgået fra førtidspension, jf. figur 11. Det er således en udfordring, at det i store træk ikke er lykkedes at begrænse tilgangen til førtidspension i Aarhus. Det er derfor vigtigt med et fortsat fokus på dette. 5 Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen er justeret iht. dette. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

18 Andelen af befolkningen på førtidspension FIGUR 11: TILGANG TIL OG AFGANG FRA FØRTIDSPENSION I AARHUS Personer Tilgang Afgang Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen dækker forskellen på udviklingen i det samlede antal på førtidspension og tilgangen til førtidspension. Dvs. afgang dækker nettoflytning, aldersbetinget og anden afgang fra førtidspension. Udviklingen betyder, at 7,2 pct. af den årige befolkning i Aarhus modtager førtidspension, jf. figur 12. Det ligger over gennemsnittet for klyngen, og er på niveau med hele Midtjylland. FIGUR 12: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), DER MODTAGER FØRTIDSPENSION OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FØRTIDSPENSIONISTER DET SENESTE ÅR. Procent 1 Flere førtidspensionister Faldende antal 9 Brøndby København Odense Klynge Albertslund Midtjylland Aalborg Flere førtidspensionister Stigende antal Fredericia Aarhus Færre førtidspensionister Færre førtidspensionister Faldende antal Stigende antal Udviklingen i antallet af førtidspensionister fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Aarhus er som nævnt samtidig kendetegnet ved, at udviklingen i antallet af førtidspensionister har været stigende fra januar 211 til januar 212, jf. figur 12. Det adskiller sig fra klyngegennemsnittet, hvor der har været et lille fald i antallet af førtidspensionister. I Midtjylland samlet set har der modsat været en stigning i antallet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

19 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget En stor del af førtidspensionisterne kommer fra kontanthjælp. Især de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er i risiko for at overgå til førtidspension. Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) i Aarhus er steget siden 28. Antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2), steg i krisens første år fra personer i januar 28 til i maj 211. I løbet af de seneste måneder er udviklingen dog vendt, og antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 er faldet til personer i januar 212, jf. figur 13. Antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) er i løbet af det seneste år steget fra personer i januar 211 til 2.27 personer i januar 212. FIGUR 13: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I AARHUS FORDELT EFTER MATCHKATEGORI Personer Personer Jobklar (venstre akse) Midlertidigt passiv (venstre akse) Indsatsklar (venstre akse) I alt (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Kategorien I alt indeholder personer med uoplyst matchkategori. Der er databrud i matchopdelingen idet matchmodellen ændrede sig fra 5 til 3 kategorier i april 21 den nye matchmodel var fuldt implementeret i august 21. Sammenlignet med gennemsnittet for klyngen og Midtjylland har Aarhus relativt flere kontanthjælpsmodtagere i match 3 og relativt færre kontanthjælpsmodtagere i match 2, jf. figur 14 (nedenfor). Andelen af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) er faldet i Aarhus fra januar 211 til januar 212, mens andelen af midlertidigt passive (match 3) er steget. Samlet set er der blevet flere ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagerne i Aarhus over det seneste år. I januar 212 er 44 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Aarhus i match 2, hvilket svarer til personer, jf. figur 14. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

20 Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv FIGUR 14: ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER MATCHKATEGORI I HHV. JANUAR 211 OG JANUAR 212 Procent 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Match 3: Midlertidigt passiv Match 2: Indsatsklar Match 1: Jobklar Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. fuldtidspersoner Der skal øget fokus på progression i indsatsen Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses yderligere, er det nødvendigt med en indsats, der flytter ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Generelt er mønstret på tværs af kontanthjælpsmodtagerne i Aarhus, at mere end halvdelen (54 pct. eller personer) forbliver i den samme matchkategori over tid. Der er 1.17 personer, der er blevet nedmatchet, og 355 personer, der er blevet opmatchet. Antallet af nedmatchede overstiger dermed antallet af opmatchede. Det samme mønster gør sig gældende for klyngen og Midtjylland. FIGUR 15: MATCHBEVÆGELSER BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HHV. AARHUS OG MIDTJYLLAND I 211 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Aarhus Klynge Midtjylland Selvforsørgende Opmatch jobklar Opmatch indsatsklar Stationær Nedmatch indsatsklar Nedmatch midl.passiv Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.:Personer med matchkategori primo 211 og deres status ved udgangen af 211(matchkategori eller selvforsørgelse). Tallene i søjlerne viser det faktiske antal personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

21 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit I Aarhus var der kun 2 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere svarende til 49 personer, der blev opmatchet til jobklar, hvorimod 27 pct. svarende til 78 personer blev nedmatchet til midlertidigt passive, jf. figur pct. blev selvforsørgende, mens 56 pct. svarende til personer - forblev indsatsklare. Sammenlignet med klyngen og Midtjylland har Aarhus det samme niveau af indsatsklare, der er blevet selvforsørgende, og relativt flere der er nedmatchet til midlertidigt passive. Tre fjerdedele af de midlertidigt passive i Aarhus er forblevet i denne matchkategori. Det svarer til 1.22 personer. 21 pct. svarende til 298 personer er opmatchet til indsatsklare. 6 pct. svarende til 83 personer er blevet selvforsørgende, hvilket er relativt færre end gennemsnittet for både klyngen og Midtjylland, jf. figur 15. Aktiveringsgraden for ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er højere end i klyngen En aktiv indsats kan medvirke til at bringe de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet frem for på permanent offentlig forsørgelse. I Aarhus er aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) på 34 pct., jf. figur 16. Det er væsentligt over gennemsnittet for klyngen men på niveau med hele Midtjylland. Det er især de unge kontanthjælpsmodtagere i match 2, der har en høj aktiveringsgrad. Det gælder i alle 3 områder, jf. figur 16. Aktiveringsgraden falder med alderen, så de over 5- årige får mindst aktivering. FIGUR 16: AKTIVERINGSGRADEN FOR MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP I MATCH 2 I 4. KVARTAL 211 Procent Aarhus Klynge Midtjylland Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden er udregnet pba. fuldtidspersoner og fuldtidsaktiverede BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

22 Aarhus Midtjylland Aarhus Midtjylland Særligt for de årige, men også for de 3-5-årige kontanthjælpsmodtagere i match 2 udgør vejledning og opkvalificering en større andel end den virksomhedsrettede aktivering. For gruppen over 5 år er der en ligelig fordeling mellem vejledning/opkvalificering og virksomhedsrettet aktivering. Det samme mønster gør sig gældende for hele Midtjylland, mens aktiveringen i klyngen primært består af vejledning og opkvalificering. Aarhus bruger dermed virksomhedsrettet aktivering i relativt større omfang end klyngegennemsnittet. Den virksomhedsrettede aktivering for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i Aarhus består primært af virksomhedspraktik. Løntilskud anvendes kun i begrænset omfang. Det samme gør sig gældende i klyngen og Midtjylland. Den aktive indsats for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skaber resultater På trods af, at der er tale om en relativ svag gruppe, så lykkes det dog via indsatsen for en del af gruppen at komme i job eller uddannelse. Ud af de borgere i Aarhus, der var kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 1. kvartal 28, har en tredjedel efterfølgende været i job og/eller uddannelse, jf. figur 17. Det er under niveauet for hele Midtjylland. For gruppen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 i 28 har 12 pct. efterfølgende været i job og/eller uddannelse. Det ligger også under niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 17: ANDELEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I MATCH 2 OG 3 I 28, SOM EFTERFØLGENDE HAR VÆRET UNDER UDDANNELSE ELLER I JOB. Procent Kontanthjælp match 2 i 1. kvartal 28 Kontanthjælp match 3 i 1. kvartal Uddannelse Job Job&uddannelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Det lykkes dermed at få en del af de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Det er dog samtidig en udfordring, at en stor gruppe er forblevet i ledighed, sygdom mv., da dette øger risikoen for marginalisering og dermed på sigt for førtidspensionering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2

23 Anbefalinger Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at begrænse tilgangen til førtidspension: Anbefalinger til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Fokus på at sikre progression i indsatsen for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, så risikoen for permanent offentlig forsørgelse mindskes Fokus på en helhedsorienteret indsats, der tager højde for, at mange af de borgere, der risikerer førtidspensionering, har sammensatte problemer Fokus på den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet Fokus på en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, der bringer gruppen i eller tættere på job eller uddannelse Fokus på koordineret samarbejde imellem de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social og uddannelsessektorerne) Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

24 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 213: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledigheden i Aarhus falder svagt især blandt mænd Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der siden 28 er kommet flere langtidsledige. I Aarhus steg langtidsledigheden fra 791 personer i april 29 til 2.77 personer i januar 211, jf. figur 18. Siden da er antallet af langtidsledige faldet med 3 pct., så der i januar 212 er langtidsledige i Aarhus. De langtidsledige i Aarhus udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket på niveau med Midtjylland som helhed (1,7 pct.). Udviklingen i det seneste år har været bedre for mænd end kvinder, jf. figur 18. I januar 211 var der 7 flere langtidsledige mænd end kvinder. I januar 212 er der 2 færre langtidsledige mænd, mens der er 1 flere langtidsledige kvinder. Denne udvikling skyldes, at der har været stigende beskæftigelse i en række private brancher, som i højere grad har givet job til ledige mænd end kvinder. FIGUR 18: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I AARHUS FORDELT EFTER KØN Personer Mænd Kvinder I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af langtidsledige personer opgjort ultimo måneden BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ