Side til side-vejledning. 1 Tal. Faglige mål. Division. Potenser. Talfølger
|
|
- Erik Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side til side-vejledning 1 Tal Faglige mål Kapitlet Tal tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Division: kunne regne division med decimaltal og negative tal samt kende til anvendelsen af division i hverdagen. Potenser: kunne udregne potenser og omskrive store tal til videnskabelig skrivemåde samt kende regnereglerne for potenser. Talfølger: kunne anvende regneark til talrækkefølger, kende til kubiktal som talrækker, samt opdage talrækkefølger i naturen som Fibonacci-talfølgen og potenstal for hver generation i et stamtræ. Pi: udvide kendskabet til tallet pi, de reelle tal samt ved brug af GeoGebra at få kendskab til Arkimedes beregning af pi. I kapitlet arbejdes videre med den viden, som eleverne fik i kapitlet Tal i Format 6. Kapitlet bygger videre på de erfaringer, som eleverne har til de forskellige talmængder, og inddelingen i de elementære talmængder styrkes. På denne måde arbejdes der videre med elevernes talforståelse. Division Arbejdet med division repeterer og bygger videre på arbejdet i kapitlet Regning fra 6. klasse. Udtryk som dividere, dele og rest er tidligere blevet præsenteret for eleverne. Nu skal eleverne også arbejde med division i kombination med forskellige fortegn. Desuden arbejdes med division med decimaltal som divisor. Eleverne kommer selv frem til, hvordan den type opgaver kan løses ved hjælp af deres viden om division fra tidligere. Her sigtes mod, at eleverne får øjnene op for, hvordan de ud fra deres kendskab til division også kan løse division med decimaltal. Det er således ikke automatisering af division der søges, da dette ikke er nødvendigt, hvis de har forståelsen med. Potenser I 6. klasse blev potenser introduceret med begreberne rod og eksponent og regning med simple potenser som fx 5 3. Regning med tierpotenser ved videnskabelig skrivemåde blev også introduceret., I 7. klasse repeteres det tidligere arbejde med potenser og brugen af potenserne til omskrivning af store tal til videnskabelige skrivemåde. Der arbejdes undersøgende med regnereglerne for potenser, således at eleverne forstår regnereglerne og ikke lærer dem udenad. Talfølger På mellemtrinnet var fokus vedr. talfølger på en geometrisk fremstilling, hvor det her i 7. klasse bliver mere algebraisk.
2 Begreberne kubiktal- og Fibonacci-tal indføres i arbejdet med talfølgerne. Regnearket inddrages som hjælpemiddel i arbejdet med talfølger, og regnearkets fordele og ulemper vurderes. Arbejdet med regnearket er rimelig simpelt, hvilket giver god mulighed for, at eleverne bygger regnearket rigtigt op, og ikke blot anvender det til en skrivemaskine. Pi Eleverne har tidligere arbejdet med pi i forbindelse med beregning af areal og omkreds af cirkler. Arbejdet i dette kapitel går mere i dybden med selve pi som et irrationalt tal med uendeligt antal decimaler. Der arbejdes med forskellige værdier af pi for at gøre eleverne bevidste om, hvor stor en betydning det har, om man anvender den korrekte værdi for pi eller et afrundet tal. Der lægges desuden vægt på, at eleverne får viden om pi som forholdet mellem omkreds og diameter, og de stifter bekendtskab med Arkimedes metode til at beregne pi ved brug af GeoGebra. Side til side-vejledning Division Intro 1 Talkast (klasseaktivitet) og kopiark 1.01 Kapitlet begynder med en aktivitet for hele klassen. Inden aktiviteten sættes i gang, er det en fordel at repetere de forskellige talmængder og præcisere, at nogle tal tilhører flere talmængder. Mængder kan tegnes på tavlen, og eleverne kan komme med forslag til tal, som skrives i de korrekte mængdeboller. I bogen er banen tegnet i skolegården. Et stort lokale med linoleumsgulv kan også anvendes ved at tegne banen med kridt på gulvet, og mælkelåg med påskrevne tal kan kures hen ad gulvet som i curling. Alternativt kan banerne tegnes som en skydeskive på papir, der lægges på et bord i klassen. Papirkramper med påskrevne tal benyttes og fingerknipses hen ad bordet. Husk at skrive banenummer på de 4 baner, så eleverne ved, hvor de skal gå hen til næste kamp. 2 Frit fald Her arbejdes der med addition og subtraktion af negative tal i kombination med faglig læsning. Når teksten læses kan eleverne med fordel tegne en skitse af atmosfæren, hvor oplysningerne om temperaturer skrives. 3 Negative tal (paraktivitet) og kopiark 1.02 og 1.03 Opgaven repeterer tidligere gennemgået stof omkring fortegnsregler, men nu også med divisionsstykker. Delopgave a-d er de samme regnestykker, som står i begyndelsen på kopiark 1.02, og disse kan med fordel gennemgås sammen i klassen. Eleverne finder frem til, at der gælder de samme regler for gange og division med hensyn til fortegnene. Alternativt kan eleverne undersøge, hvilke regler der gælder for fortegnene ved division ved at prøve sig frem på lommeregneren og her se sammenhængen. På kopiark 1.03 kan eleverne arbejde på 4 forskellige niveauer, hvor sværhedsgraden stiger. Eleverne arbejder stadig sammen i par. Hvis eleverne ikke får begyndt på det rigtige niveau kan de skifte til det niveau, der passer, da alle opgaverne er på samme ark. 4 Karakterer (gruppeaktivitet) Det er en fordel, hvis alle elever har en computer, så alle løser opgaven. Færdighederne fra de forrige opgaver anvendes. Der anvendes en GeoGebrafil til at sammenligne de forskellige generationers gennemsnit. Der er i denne opgave fokus på elevernes ræsonnements- og kommunikationskompetence i vurderinger og begrundelser.
3 I opgave d vælges et af forslagene fra delopgave b. Hvor godt tiptipoldefaren har klaret sig i forhold til faderen diskuteres ud fra de karaktermuligheder, eleverne har fundet. Vi kender kun gennemsnittet. Henriks gennemsnit ligger derimod mellem de to dårligste karakterer, og da han ikke har klaret nogle fag til middel, må han vurderes til at have klaret sig dårligst. 5 Division med decimaltal (paraktivitet) og kopiark 1.04 Det er nyt for eleverne at dividere med et decimaltal. Der fremkommer det samme resultat i opgave a-c. Eleverne skal her se sammenhængen, når dividend og divisor ændres med samme faktor. I opgave f skal eleverne forklare fremgangsmåden ved at dividere med et decimaltal. Kopiarket anvendes til mere træning. 6 Yen Her anvendes valuta som et eksempel på en hverdagssituation, hvor division med decimaltal anvendes. De første to udregninger i opgave a bør mange elever kunne regne uden brug af lommeregner, men kan vælge den i den sidste udregning. 7 Guirlander Med udgangspunkt i et konkret eksempel anvendes flere regneoperationer for at beregne guirlandens længde. Elevernes modelleringskompetence kommer i spil i opgave c, hvor de skal modellere en ting fra virkelighedens verden til en matematisk model. Modellen kontrolleres, og afvigelser i elevernes resultater diskuteres fælles i klassen. Løsningen på opgave c kan findes på mange forskellige måder. Eleverne kan klippe en strimmel ud og måle længden af et led, beregne diameteren ud fra omkredsen ved at prøve sig frem eller ved egentlig ligningsløsning. Det er vigtigt, at eleverne taler sammen om valg af metoder. Hvis det ikke opstår naturligt, når de klipper strimlerne ud, er det vigtigt at sørge for at sætte den i gang for at skabe refleksion. Eleverne kan fx fortælle hinanden to og to om deres metode, hvor tæt de ramte og deres vurdering af deres metode. Potenser 8 Lærer og elev (paraktivitet) Opgaven repeterer potenser. Illustrationen af en gulerod er en gentagelse fra Format 6, så eleverne har noget genkendeligt. De negative rødder er nyt for eleverne. 9 Videnskabelig skrivemåde (paraktivitet) Opgaven har til formål at lære eleverne at omskrive store tal til den videnskabelige skrivemåde med et decimaltal mellem 1 og 10 og en potens. Den grå boks forklares for klassen. 10 Eksponentspil og kopiark 1.05 (gruppeaktivitet) Spillet træner omsætningen mellem de forskellige repræsentationer af samme tal, nemlig videnskabelig skrivemåde, tal, ord og talord. Eleverne sidder i grupper på 4 og får udleveret et kopiark pr. gruppe. Lad eleverne finde de kort der hører sammen, inden der spilles, for at sikre at alle elever har en forudsætning for at spille med. 11 Solsystemet Opgaven tager udgangspunkt i et konkret eksempel, hvor der anvendes en videnskabelig skrivemåde. Eleverne skal dividere og subtrahere med tal skrevet med videnskabelig skrivemåde og de skal desuden tage stilling til, hvorfor den videnskabelige skrivemåde er god at anvende. Svarene kunne fx være at tallene er nemmere at læse, nemmere at sammenligne og sikrer, at der ikke tælles et nul forkert. 12 Atomer Eleverne fravælger ofte den videnskabelige skrivemåde, fordi de mener det er for svært. Formålet med opgaven er at få eleverne til at overveje deres fravalg. Hvis alle elever fravælger den videnskabelige skrivemåde i opgave a, er det vigtigt at vise dem fordelen ved brug af denne metode. Det er nemmere at regne opgaverne ved brug af potenser, da lommeregneren og potensregnereglerne kan bruges.
4 13 Superliga (klasseaktivitet) og kopiark 1.06 og 1.07 Eleverne stiller op parvis som beskrevet på kopiarket. Det er ligegyldigt, hvem de er sammen med, da de hele tiden får nye makkere. De kopierede og udklippede kort fordeles i bunker en bunke til hvert par. Den ene ende er Superliga og den anden Serie 5. Når der siges begynd, skiftes eleverne til at spørge hinanden. Rigtigt svar er lig med et point. Kortet lægges nederst i bunken og kan således dukke op igen i samme runde. Når der siges at runden er slut finder parrene en vinder og en taber, og der rykkes op mod Superligaen eller rykkes ned mod Serie 5. Sten, saks papir afgør hurtigt de uafgjorte. Vær opmærksom på, at nogle elever skal over på den anden side af bordet. Antal af runder og hvor lang tid tilpasses efter behov og stemning. Det er dog ofte bedst, at de fleste når en del spørgsmål i de første runder. Husk eleverne på, at de hurtigt og roligt finder deres nye plads, når runden er slut, så den nye runde hurtigt kan begynde. Hvis elevgruppen er præget af usikkerhed, kan der spilles parvis. Overvej betydningen af, at nogle elever begynder i Serie 5 og ikke får muligheden for at spille sig i Superligaen pga. for få runder. Gem kortene til kapitlets afsluttende omgang superliga. 14 Kædebreve Opgaven lægger op til opgave 15 for at sikre, at eleverne har overblik over kædebreve. De bliver også sporet ind på fordelen ved at anvende den videnskabelige skrivemåde. Der lægges op til en diskussion af brugen af kædebreve. Venter folk en uge, før de videresender et kædebrev eller sendes det videre med det samme? 15 Tidsrøver (gruppeaktivitet) Kædebrevet skal ændres, hvilket kan gøres på flere måder. Eleverne kan vælge at tilføje lidt flere ord eller flere modtagere. De kan også skrive enkelte ord bagfra eller stille krav om, at skriftfarven ændres til yndlingsfarven, inden det sendes videre. Det kan også være et krav, at man skriver til afsenderen og takker for brevet. 16 Udsagn (paraktivitet) Der skal sættes lighedstegn eller ulighedstegn mellem regnestykkerne og resultaterne. Rødderne og eksponenterne erstattes herefter med andre tal så regnereglerne for potenser bliver tydeliggjort. 17 Find par og kopiark 1.08 (paraktivitet) De 9 brikker fra kopiarket hænges op i klassen eller udendørs i fx skolegården. Eleverne arbejder sammen i par og vælger selv hvilken metode, de vil anvende til at udregne regnestykkerne. De kan anvende samme fremgangsmåde som i forrige opgave eller lave overslagsregning. Hovedsagen er, at de finder den strategi til hver opgave, som gør, at de kan løse opgaven. Brikkerne på kopiarket ligger i samme rækkefølge som opgaverne i bogen. 18 Svar og skriv under og kopiark 1.09 (klasseaktivitet) Alle elever får et kopiark og skal indsamle svar fra forskellige klassekammerater. Det er vigtigt, at eleven selv skriver forklaring/svar fra kammeraten, mens de lytter. Kammeraten tjekker svaret og godkender det ved at skrive under. Alle elever har til sidst et ark med 11 forskellige underskrifter. Opdages forkerte svar af læreren eller andre, får eleven det rigtige svar og går tilbage til personen, der gav det forkerte svar Denne person går tilbage til den, der gav ham det forkerte svar osv. indtil kæden af forkerte svar er brudt. Er der opgaver, der volder problemer, kan svaret sættes ind i kæden et par steder. Eleverne taler meget sammen i denne opgave, så der er god mulighed for at påvirke deres sprog ved at være ekstra opmærksom på, om de bruger de rigtige begreber, når de skriver og svarer. En del af spørgsmålene er åbne og kan have flere mulige svar, og hurtige elever kan derfor lede efter flere svar blandt kammeraterne. Talfølger 19 Regneark og talfølger
5 Her introduceres eleverne for regnearkets anvendelighed i forbindelse med talfølger. Ugedage og måneder er medtaget på trods af, at det ikke er en talrækkefølge, da de ofte anvendes i arbejdet med regneark. Eleverne kan selv finde på flere talfølger. 20 Andre talfølger (paraktivitet) Eleverne opdager, at regnearket kan anvendes til at fortsætte en ny talfølge, hvor væksten defineres. Hvis eleverne har svært ved at komme i gang med opgaven, kan opmærksomheden henledes på formlen på illustrationen. 21 Kvadrat- og kubiktal Arbejdet med kubiktallene introduceres sammen med kvadrattallene, som er kendte for eleverne. Eleverne bør overveje, hvilke hjælpemidler de anvender i opgave a, selv om der ikke direkte bliver bedt om det. Det er vigtigt, at eleverne bevidstgøres om deres til- og fravalg af hjælpemidler, når der ikke kræves noget bestemt. Mange elever vil nemt kunne løse netop denne opgave ved enten hovedregning eller med lommeregner frem for med regneark. Hvis eleverne kan overskue hele opgaven, vil argumentet for brug af regneark kunne være, at der bygges videre på det i opgave b. I opgave b udvider eleverne tabellen væsentligt, hvilket vil sige, at regnearket som hjælpemiddel er at foretrække. Eleverne kan hente støtte til opbygningen af regnearket i illustrationen. 22 Talfølgemanual og kopiark 1.10 (gruppeaktivitet) Først udarbejder eleverne en liste over forskellige måder, en talfølge kan være fremkommet på. Listerne bliver udbygget ved at eleverne først går sammen i par, og dernæst går to par sammen. Der skal på baggrund af dette formuleres en regel for, hvad en række tal skal opfylde, for at det kan kaldes en talfølge. Arbejdet med dette kan foregå alene, i par eller grupper eller som kombination, hvor eleverne i grupper mundtligt formulerer en regel, som hver elev efterfølgende nedskriver. Listen benyttes i opgave e, så eleverne har noget at støtte sig til. Undervejs skrives de muligheder, som ikke stod på listen i forvejen, og eleverne kan komme med gode tip til at løse talfølger. Et tip kunne fx være, at begynde med at skrive forskellen mellem hvert tal. 23 Talfølgetræk (gruppeakivitet) Hver elev skriver to talfølger på hvert sit papir, så gruppen på 4 personer i alt har 8 stykker papir. Eleverne trækker på skift en seddel, fortsætter talfølgen og forklarer systemet for de andre. Ejermanden godkender. Elever, som har svært med talfølgerne, kan med fordel anvende huskelisten fra opgave System i karakterer Eleverne har mødt karakterskalaerne før, men har sikkert ikke lagt mærke til, at der var et system. Talfølgen er forholdsvis nem at gennemskue, hvis de skriver forskellen på tallene. 25 Generationer Opgaven får eleverne til at opdage, at talfølger også benyttes i virkeligheden, da generationer kan beskrives med potenser med roden Fibonacci-talfølgen (paraktivitet) Her benyttes Fibonacci-talfølgen til at undersøge systemet i talfølgen. Der kan gøres meget mere vedr. Fibonacci, men her er fokus på elevernes hjælpemiddelkompetence. Det interessante er nemlig, om eleverne anvender regnearket til løsningen af opgave b. 27 Bomleg (klasseaktivitet) Der arbejdes med arbejdshukommelsen i denne leg. Det er ikke meningen, at eleverne skal lære Fibonaccitalfølgen udenad. Det er en fordel, hvis en elev i hver gruppe er dommer, der kan afgøre, hvem der sagde bom først og bomme, hvis ingen andre reagerer. 28 Masser af mus (paraktivitet) Opgaven lægger op til, at eleverne oplever Fibonacci-talfølgen i naturen. Flere ord fra biologiens verden forklares for eleverne, så de har forudsætning for at løse opgaven: drægtighed, kønsmoden og kuld.
6 29 Puslebrikker og kopiark 1.11 De 10 brikker på kopiarket klippes ud og eleverne skal finde den manglende brik til hver talfølge øverst. Opgaven får eleverne til at opleve, at talfølger fremkommer på andre måder end på en række. I denne opgave er det hjørnerne, der danner talfølgerne, således at tallene i øverste venstre hjørne danner en talfølge samtidig med at det samme er gældende for de andre hjørner. De overskydende 8 brikker skal bruges til at danne 2 talfølger efter samme princip. Pi 30 Placering af π (paraktivitet) Ud fra taleboblen kobles antal bogstaver i hvert af lærerens ord med størrelsen af hver decimal i tallet pi. I GeoGebra anvendes zoom til at præcisere placering af pi på en tallinje. 31 Pudeproduktion Eleverne har mødt pi mange gange før, men denne opgaven har til formål, at eleverne reflekterer over de forskellige værdier for pi. Værdien 3 anvendes til overslag og pi med uendelige decimaler anvendes med lommeregner eller computer. Værdien 3,14 benyttes ofte, når værdien for pi tastes på lommeregner. Derfor er der også taget udgangspunkt i et stort antal puder, for at unøjagtigheden bliver synliggjort for eleverne. Puden er blot syet af to stykker stof med kantebånd. Eleverne kan evt. undersøge, hvordan det ville se ud, hvis det var en cylinderformet pude med en højde på 40 cm. 32 Dit π (paraktivitet) Eleverne benytter regneark og finder frem til en værdi for pi. Værdien er præget af stor usikkerhed pga. målingerne. Cirkler, der er malet på fx et gulv kan være svære at måle med et målebånd i modsætning til fx et betonrør, hvor målebåndet eller en snor kan lægges omkring. Valget af måleinstrumenter har derfor også stor betydning for måleusikkerheden. 33 Arkimedes og π og kopiark 1.12 (paraktivitet) Kopisiden beskriver en forenklet udgave af Arkimedes metode til at beregne pi. Ud fra beskrivelsen i teksten genskabes metoden. Opgaven er oplagt at løse i et dynamisk geometriprogram, hvor værktøjet til regulære polygoner, midtpunkt, spejling og måling af længder er meget tidsbesparende. Teksten på kopiarket er kompleks for nogle elever, da der er mange faglige begreber, som skal kendes for at forstå meningen med teksten. Der kan arbejdes med teksten på flere niveauer, hvor forskellige læsestrategier kan tages i brug. Der kan udarbejdes ordforklaringskort, begrebskort og anden visuel behandling af de faglige ord. 34: Superliga og kopiark 1.13 og 1.14 (klasseaktivitet) Kopiarkene kopieres og forstørres. Brikkerne klippes ud og alle elever får udleveret to blanke brikker, som udfyldes med et spørgsmål og svar. Eleverne stiller sig op parvis som beskrevet i bogen. Det er ligegyldigt, hvem de er sammen med, da de hele tiden får nye makkere. Kortene fordeles i bunker, en til hvert par. Kortene fra opgave 13 kan medtages i aktiviteten. Den ene ende er Superliga og den anden Serie 5. Når der siges begynd, skiftes eleverne til at spørge hinanden. Rigtigt svar er lig med et point. Kortet lægges nederst i bunken og kan således dukke op igen i samme runde. Når tiden er gået, rykkes der op eller ned. Sten, saks papir afgør hurtigt de uafgjorte kampe. Antal af runder og hvor lang tid tilpasses behov og stemning. Det er dog ofte bedst, at de fleste når en del spørgsmål i de første runder. Inden aktiviteten er det en fordel at huske eleverne på, at de hurtigt og roligt skal finde deres nye plads, når runden er slut, så den nye runde kan komme i gang. Hvis elevgruppen er præget af usikkerhed på den ene eller anden måde, kan man lade dem spille parvis. Overvej betydningen af, at nogle elever starter i Serie 5 og ikke får muligheden for at spille sig i Superligaen pga. for få runder.
7 Skriftlig problemløsning 1 Det babylonske 60-talsystem Der arbejdes med et andet talsystem end 10-talsystemet. Der arbejdes videre med talfølgerne fra bogen, og elevernes hjælpemiddelskompetence er i spil, da de kan vælge at bruge et regneark eller bruge lommeregneren, hvis de har opdaget sammenhængen. 2 Skrifttegnene Eleverne skal ud fra teksten konstruere tegnet for 1og 3 i det babylonske 60-talsystem. Hvis eleverne har svært ved at se tegnet for sig, kan de slå det op på internettet og derefter konstruere det i GeoGebra. 3 Lertavler I opgave 2 og 3 konstrueres lertavlen i korrekt målestoksforhold, og eleverne skal bruge deres modelleringskompetence til at fremkomme med en model for, hvor højt hvert enkelt tegn kan have været, når de også selv skal tage højde for mellemrummet mellem linjerne.
3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder
3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive
Læs mere5 Ligninger og uligheder
5 Ligninger og uligheder Faglige mål Kapitlet Ligninger og uligheder tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Regler for løsning af ligninger og uligheder: kende reglerne for ligningsløsning og uligheder
Læs mere10 Medier. Faglige mål. Side til side-vejledning. Sociale medier. Gadgets. Økonomi. Spil
10 Medier Faglige mål Kapitlet Medier tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Sociale medier: kunne oversætte tekstuddrag, som er skrevet på baggrund af statistiske undersøgelser til matematikkens sprog
Læs mereREELLE TAL. Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog. Vejledende sværhedsgrad. Indhold og kommentarer
LÆRERVEJLEDNING REELLE TAL Kopiark Indhold og kommentarer Vejledende sværhedsgrad Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog Danskerne og ketchup Medieforbrug Decimaltal, brøker og procent og 2 Procentregning
Læs mereReelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læs mere9 Statistik og sandsynlighed
9 Statistik og sandsynlighed Faglige mål Kapitlet Statistik og sandsynlighed tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Enkeltobservationer: kunne skabe overblik over statistisk materiale og anvende udvalgte
Læs mere10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing
10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide
Læs meretjek.me Forårskatalog 2018 Matematik By Knowmio
tjek.me Forårskatalog 2018 Matematik Velkommen til tjek.me forårskatalog for matematik 1. til 9. klasse tjek.me er et online, spilbaseret evalueringsværktøj, som giver indsigt i elevernes progression.
Læs mere2 Brøker, decimaltal og procent
2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,
Læs mereELEVMÅL FOR KAPITLET HUSKELISTE FÆLLES MÅL FAGLIGE BEGREBER. Målet er, at eleverne: kan forstå sammenhænge og ligheder mellem talmængderne
ELEVMÅL FOR KAPITLET HUSKELISTE Målet er, at eleverne: kan forstå sammenhænge og ligheder mellem talmængderne N, Z, Q og R. kan anvende de naturlige tal, hele tal, rationale tal og reelle tal i forskellige
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereBrøk Laboratorium. Varenummer 72 2459
Brøk Laboratorium Varenummer 72 2459 Leg og Lær om brøker Brøkbrikkerne i holderen giver brugeren mulighed for at sammenligne forskellige brøker. Brøkerne er illustreret af cirkelstykker som sammenlagt
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereog til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.
Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været
Læs mereSymbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereÅrsplan matematik 5 kl 2015/16
Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereProjekt 7.4. Rationale tal brøker og decimaltal
ISBN 98806689 Projekter: Kapitel. Projekt.4. Rationale tal brøker decimaltal Projekt.4. Rationale tal brøker decimaltal Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen,,
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang
Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereÅrsplan 5. Årgang
Årsplan 5. Årgang 2016-2017 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mere7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri
7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Linjer i trekanter: kende til højde, vinkelhalveringslinje, midtnormal og median, kunne tegne indskrevne og omskrevne
Læs meredynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet.
Algebra og ligninger - Facitliste Om kapitlet I dette kapitel om algebra og ligninger skal eleverne lære at regne med variable, få erfaringer med at benytte variable Elevmål for kapitlet Målet er, at eleverne:
Læs mereÅrsplan 5. Årgang
Årsplan 5. Årgang 2017-2018 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde
Læs mereÅrsplan for matematik 2.b (HSØ)
Årsplan for matematik 2.b (HSØ) Bøger, supplerende materiale og andet relevant I undervisningen bruger vi Kolorit. Der suppleres med kopiark fra den tilhørende kopimappe + andre kopiark, som passer til
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereÅrsplan i matematik for 1. klasse
Årsplan i matematik for 1. klasse Der arbejdes med bogsystemet Multi 1A og 1B Periode Emne/ Målet for forløbet er, at eleverne: Handleplan Evaluering fokuspunkt Uge 33-36 Tal bliver fortrolige med matematikbogens
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mere3 Algebra. Faglige mål. Led og faktorer. Reduktion
3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Led og faktorer: kende opbygningen af regneudtryk i led og faktorer, kende og anvende regnearternes hierarki ved reduktion,
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereFagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet
Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereMatematisk jul - Naturligvis!
Matematisk jul - Naturligvis! for mellemtrin Opgaverne henter inspiration i materialet Matematik Naturligvis, som kobler matematik til aktiv læring. Sådan bruger du julekalenderen Materialet indeholder
Læs mereAlgebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:
INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereMatematisk argumentation
Kapitlets omdrejningspunkt er matematisk argumentation, der især bruges i forbindelse med bevisførelse altså, når det drejer sig om at overbevise andre om, at matematiske påstande er sande eller falske.
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereMatematik Delmål og slutmål
Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse
Læs mereVærkstedsarbejde i matematik i 5. klasse
Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Om grundbogen Format er et læremiddel, som både har en grundbog med 8 hovedafsnit, et tilhørende evalueringsmateriale og til hvert af hovedafsnittene er der ligeledes
Læs mereTAL I MÆNGDER ELEVMÅL FOR KAPITLET HUSKELISTE OM KAPITLET FAGLIGE BEGREBER FÆLLES MÅL ELEVFORUDSÆTNINGER
TAL I MÆNGDER I den efterfølgende del skal eleverne arbejde med de rationale tal Q, hvor de bla præsenteres for de endelige OM KAPITLET I dette kapitel om tal i mængder skal eleverne arbejde med de naturlige
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde
Læs mereÅrsplan for matematik 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereDet gyldne snit, forløb i 1. g
Det gyldne snit, forløb i 1. g Mål - Træne at skrive elementære matematiske tekster på computer inkl. billeder, formler og tabeller - Bruge geometriprogram - Læse en elementær tekst selv om et fagligt
Læs mere2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11
Lærer. Pernille Holst Overgaard Lærebogsmateriale. Format 2 Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33-36 Elevbog s. 2-11 Additions måder. Vi kende forskellige måder at Addition arbejder med addition
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3A Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Decimaltal og store tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal
Læs mereÅrsplan Matematik 5.klasse
Årsplan Matematik 5.klasse Emne Periode Mål Relation til fælles mål Arbejdsform Materialer Evaluering Evaluering Rette forståelses fejl Evaluering prøve MAT 4 MAT 4 Geometri Arbejde med Excel regneark
Læs mereGrundlæggende regneteknik
Grundlæggende regneteknik Anne Ryelund, Mads Friis og Anders Friis 14. oktober 2014 Indhold Forord Indledning iii iv 1 Regning med brøker 1 1.1 Faktorisering i primtal.............................. 3 1.2
Læs mereSum af. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Samlet sum. Navn
Afrund beløb Sum af alle beløb til hele kroner Nr. 27 Navn Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 Runde 5 Runde 6 Samlet sum Navn Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 Runde 5 Runde 6 Sum af alle beløb til hele kroner
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereMatematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.
Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde
Læs mereÅrets overordnede mål inddelt i kategorier
Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,
Læs mereRegning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab.
Mike Vandal Auerbach Regning + 6 ( 7) (x + )(x 1) = 0 x + = 7 + x y xy 5 7 + 5 (a + (a a + b ab www.mathematicus.dk Regning 1. udgave, 018 Disse noter er en opsamling på generelle regne- og algebraiske
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereOprids over grundforløbet i matematik
Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere
Læs mere6 Geometri. Faglige mål. Geometriske begreber. Vinkler. Modeller. Kongruens og ligedannethed
6 Geometri Faglige mål Kapitlet Geometri tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Geometriske begreber: kunne sætte matematiske begreber ind i en matematisk kontekst samt kende den visuelle betydning
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereWebinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema
Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereFagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne
Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne Umulige figurer Periode Mål Eleverne skal: At opdage muligheden for og blive fascineret af gengivelse af det umulige. At få øvelse
Læs mereÅrsplan for Matematik Lillemellem Skoleåret 2017/2018. Emne Materialer Evaluering
Uger Emne Materialer Evaluering 32-35 Addition og Subtraktion Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal Eleverne kan addere 4-cifrede tal med 4-cifrede tal Eleverne kan addere
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs meret a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25
Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion i eksempler. 3) Opgaveregning. 4) Opsamling.
Læs mereFysisk aktivitet i den boglige undervisning
Fysisk aktivitet i den boglige undervisning 1 Battle Øve begreber, teorier og beregninger i de naturvidenskabelige fag Besvare redegørende eller analyserende spørgsmål af tekster i fx historie, samfundsfag
Læs mereOpgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm
Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm KOM-rapporten Prøvevejledning Fælles Mål http://pub.uvm.dk/2002/kom/hel.pdf http://qa.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/afsluttendeproever/om-afsluttende-proever/proevevejledninger
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Læs mereELEVFORUDSÆTNINGER OM KAPITLET ALGEBRA OG LIGNINGER
OM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER I dette kapitel om algebra og ligninger skal eleverne lære at regne med variable og få erfaringer med at benytte variable til at løse hverdagsproblemer. Eleverne skal arbejde
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereFærdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål
Klasse: Jorden mat Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 4. og 5. klasse. Bøgerne er bygget op, så emnerne følger hinanden hele vejen, hvorfor årsplanen er opbygget efter disse.
Læs mereÅrsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereEN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter (4 uger) Tal på tal
FAG: Matematik KLASSETRIN: 6. Klasse Hvert kapitel i Kontext er beregnet til ca. 4-5 uger. I kapitlerne regnes henholdsvis i hånden, på lommeregner samt i IT-programmer som GeoGebra og Excel. I løbet af
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil
Læs mereLærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):
Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer
Læs mereDe 4 regnearter. (aritmetik) Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 42 Ekstra: 5 Point:
Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium De 4 regnearter (aritmetik) Aritmetik: kommer af græsk: arithmetike = regnekunst arithmos = tal Aritmetik er læren om tal og operationer på tal som de 4 regnearter.
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereMatematik interne delprøve 09 Tesselering
Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der
Læs mereMatematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)
Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereGeometri i plan og rum
INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af
Læs mereRegneark II Calc Open Office
Side 1 af 10 Gangetabel... 2 Udfyldning... 2 Opbygning af gangetabellen... 3 Cellestørrelser... 4 Øveark... 4 Facitliste... 6 Sideopsætning... 7 Flytte celler... 7 Højrejustering... 7 Kalender... 8 Dage
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase
Læs mereuge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter 33-35 Regneregler Grundbogen side 7-19 Arbejdsbogen side 1-6
Årsplan Matematik 5.klasse 2014/2015 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 5, som består af en grundbog og en opgavebog. Der vil derudover blive givet andre typer af opgaver, og der
Læs meremed regningsarternes hierarki, men i dette kapitel bliver eleverne introduceret for reglerne Matematiske kompetencer - om primtal og sammensatte tal
REGNING MED TAL I dette kapitel er målet, at eleverne får repeteret og udvidet deres viden og kunnen om addition og subtraktion med og uden decimaltal, om multiplikation, division samt negative tal. Eleverne
Læs merei tredje sum overslag rationale tal tiendedele primtal kvotient
ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender hældnings a hældningskoefficient lineær funktion lagt n resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn formel andengradsligning
Læs mereÅrsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver
Læs mereForeløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring
Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger
Læs mereVisuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen
Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset
Læs merefor matematik på C-niveau i stx og hf
VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):
Læs mereElevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.
Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer
Læs mere