SLUTREDEGØRELSE Skole: Udviklingsarbejdets titel: Verdensborgeren global tænkning i et dannelsesperspektiv Nr.: Tidsramme: Projektets baggrund:
|
|
- Helge Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SLUTREDEGØRELSE Skole: Ferslev Skole, Gug Skole og Herningvej Skole i samarbejde med SOPHIA og Skoleafdelingen Udviklingsarbejdets titel: Verdensborgeren global tænkning i et dannelsesperspektiv Nr.: 2-01 Tidsramme: I hvilken periode er udviklingsarbejdet gennemført? August juni Projektet er kun formelt færdigt i 2010 det vil være nødvendigt at arbejde med projektudviklingen løbende frem til juni 2018, hvor de elever, der begyndte i børnehaveklassen i august 2008, vil være færdige med den pligtige skolegang. Projektets baggrund: Hvorfor ønskede skolen oprindeligt udviklingsarbejdet? Hvilke værdier har indsatsen bygget på? Projektet bygger på en ide fra Tænketanken SOPHIA, der igen har bygget ideen op på baggrund af professor Peter Kemps bog Verdensborgeren og verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) og tidligere børne- og kulturchef i Skagen, Chresten Sloth Christensens dannelsestanker. - Kant 1803: Forældre sørger for huset, fyrsterne for staten. Ingen af dem har som overordnet mål det, som er bedst for verden, eller den fuldkommenhed, som menneskeheden er bestemt til, og som den også har anlæg for. Udkastet for en opdragelsesplan må imidlertid gøres kosmopolitisk. - Peter Kemp 2006: Idealet for dannelse og uddannelse skal ikke blot gælde hjemmet og staten, men være det, der er bedst for verden og menneskeheden, og således kan det kun bestå i at gøre barnet og eleven til verdensborger. Denne idébaggrund falder i tråd med skolernes ønske om at udvide elevernes horisont i den daglige undervisning, så eleverne lærer og får lyst til at inddrage den globale tænkning i deres værdisæt, deres menneskesyn og deres samfundssyn. Der er tale om et dannelsesperspektiv i respekt for folkeskolens formålsparagraf, hvor det er intentionen fortsat at fremme elevernes evne til at tænke kritisk, kreativt og innovativt ud fra et solidt fagligt grundlag og ud fra en tænkning om, at udsyn giver indsigt. Projektets formål: Hvad ville skolen gerne opnå? Hvilke konkrete forhold ønskede skolen at ændre? Hvilke spørgsmål søgte skolen at besvare? Skolerne vil gerne opnå, at de enkelte elever lærer at forstå sig selv som borgere i to samfund, det nationale og det universelle, som borgere, der tænker globalt og handler lokalt, og som derfor har blik for, at ens handlinger har konsekvenser ud over egne nationale grænser. Ovenstående betyder, at skolerne ønsker at udvide det rent fag-faglige perspektiv, således at der i alle fag opnås en forståelse for kundskabers og færdigheders universelle relevans samt at få eleverne til at forstå de sammenhænge, hvori de indgår ud over de nære, lokale, og derved også få en forståelse for det lokale og nationale samfunds globale betydning og alle samfunds gensidige påvirkning og afhængighed af hinanden. Målet er at: - Udvikle den levende skole en skole for skabere. - Reflektere danske demokratiske værdier. - Arbejde med ildhu, engagement og lyst til at træde nye stier hos de voksne i skolen samt nysgerrighed, forundringsevne og lyst til at bruge hoved og hænder samtidig hos børnene og de unge. - Bygge på, at viden ikke blot er et empirisk anliggende, det er også et filosofisk og erfaringsmæssigt
2 anliggende. - Søge mulige svar på: Hvilke egenskaber, færdigheder, kompetencer og vidensformer får vi brug for i det globale videnssamfund, og hvordan øver og lærer vi dem i skolen? - Give bud på, hvordan vi kan bryde den kulturelle arv. Disse mål forudsætter konkrete, lokale udviklingsforløb, der tager udgangspunkt i udvalgte temaer, der har ovenstående mål og verdensborgeren som ledetråd, f.eks.: Sundhed med fokus på sund mad, bevægelse og partnerskab med foreninger og bevægelser i lokalsamfundet og regionen og med udblik til verdens hungersområder og evt. samarbejde med Røde Kors og andre organisationer, der søger at modvirke hungerkatastrofers virkning. Natur med fokus på lokalsamfundets og regionens natur samt partnerskab med foreninger og bevægelser i lokalsamfundet med udblik til verdens naturkatastrofer og evt. oprettelse af katastrofelagre, som børnene leder opbygningen af og har tilsynet med. Kultur med vægt på egne og andres normer og værdier, medansvar for hinandens psykiske velvære og partnerskab med kulturinstitutioner, kulturpersoner og kunstnere og udsyn til andre kulturer. Virksomhedsdrift med fokus på innovation og iværksætteri samt partnerskab med erhvervslivet, dets organisationer, handelsskoler, erhvervskontorer, turistkontorer m.v. I alle 4 tilfælde forudsættes det, at der samarbejdes med børn, unge, lærere, skoler og samfund i andre lande, eller at der hentes viden og indsigt derfra. Kvalitetskriterier: Lærere og pædagoger kan se, at meget af det gør vi jo i forvejen, og er i stand til at gentænke indhold og aktiviteter i forhold til dannelsesidealet verdensborgeren. Der opnås synergieffekt, når deltagerne går opløftede hjem fra styre- og dialoggruppemøder og føler, at de er blevet berigede og kan drage nytte af kolleger fra andre skoler, og når lærere og pædagoger oplever og giver udtryk for, at de er blevet berigede og kan drage nytte af kolleger fra egen skole. Pædagogisk råds-/afdelings-/teammøder for skolens personale har verdensborgeren på dagsordenen. Løbende tages der initiativer og aftales samarbejde, der vedrører verdensborgertænkning. Det er synligt, at der foregår verdensborger-ting på skolerne (udstillinger, verden i dag-tavler mv.). Verdensborgerrummene er etablerede og bliver brugt i og uden for undervisningen. Materialer med verdensborgerpotentiale bliver efterspurgt på skolebiblioteket og brugt. Ledelsen, lærere og pædagoger på skolerne snakker på kryds og tværs om verdensborgeren hen over kaffebordet. Resume af handlingsforløbet: Hvilke aktiviteter har I gennemført? Hvilke erfaringer har I gjort? (De vigtigste, de mest positive, de negative) Hvilke faser, organisationsformer og metoder har I benyttet? Aktiviteter på skoleplan og på tværs af skolerne: Flere lærere og pædagoger har deltaget i kurser om verdensborgertanken og arbejdet aktivt med verdensborgertemaer i undervisningen. Denne ringspredning har ført til meget bedre forståelse for verdensborgertanken. Flere elever, lærere og pædagoger har haft muligheder for at se skoler i andre lande og at diskutere pædagogik og rammerne for undervisningen (Comeniusmøde i Budapest, lærerudvekslingsprogram med Indien, studietur til Scotland m.v.) Vi har haft mulighed for at give nogle af vores elever forskellige muligheder for direkte kulturmøder. Nogle elever har været nært knyttet til en sprogassistent, der i en længere periode har fulgt dem i den daglige undervisning. Det har givet dem sproglige udfordringer og kendskab til andre undervisningsformer. Vi har støttet elevernes verdensborgerfølelse med etniske udsmykninger, udstillinger, madlavning, musik og dans. Venskabsklasser på tværs af skolerne. Vores elever har gennem undervisningen fået en større indsigt i fremmede kulturer og i, at vi alle er afhængige af hinanden. Aktiviteter gennemført i undervisningen på skolerne: Venskabsklasser mellem årgang, årgang, årgang, årgang, årgang Årets julekalender 1. årgang Røde Kors klasser årgang Deltagelse i Alle børn i skole (Ibis) årgang Legepatruljen Elever fra årgang/indskolingen Nødhjælpslejr Overskud fra skoleboden går til et humanitært formål Verdensborgerdag på FN-dagen den 24. oktober for ældste afdeling hvert år International time med forskellige oplægsholdere en gang om måneden for ældste afdeling Udveksling med elever fra Rapperswill i Schweiz Udveksling med elever fra Portugal Æstetikuge med verdensborgertema
3 Skolefest med verdensborgertema Benedicte Riis-arrangement med verdensborgersange Tegninger til Haiti Overskud fra skoleboden gik til Haiti Sprogassistent fra Tyskland i det kommende skoleår Fællesarrangementer med elever fra Ferslev og Gug Skole Udstillinger på PLC Start på materialesamling til verdensborgerundervisning Udbygning af Det islandske Hjørne på PLC med islandske bøger E-Twinning projekter med klasser fra andre lande Flere klasser har arbejdet med temaer om børns rettigheder og kultur og leveforhold i andre lande Udviklingsprogram mellem Eklavya School og Ferslev Skole. En indisk lærer var på Ferslev Skole i 10 uger, og en lærer fra Ferslev Skole var 10 uger i Indien. I september 2010 fik skolen besøg af to elever og deres lærer fra Eklavya School. Venskabsklasse med Eklavya School. E-Twinning, hvor 7 skoler skrev sammen på tysk Skolens brugte møbler blev sendt til en fattig skole i Hvide Rusland, og skolen følger forløbet Emneuge, hvor skolen arbejdede med Sydamerika Danse- og madprojekt fra Indien Arbejde med FN s otte 2015 Mål i samarbejde med O3V I DUS-regi har man arbejdet med forskellige lande, hvor der er blevet smagt på mad, sunget sange og tegnet flag m.m. Besøg mellem de tre DUS-ordninger Evalueringsresultater: Hvilken effekt har skoleudviklingsprojektet haft? Hvad har I opnået i forhold til de opstillede mål og spørgsmål? (Sammenfatning af den løbende, interne evaluering og vurdering af det endelige produkt ) Hvilke korrektioner har I måttet foretage undervejs og hvorfor? Hvilken læreproces har I været igennem? (Fremlæggelse af succeser og fiaskoer) Hvilket dokumentationsgrundlag kan I fremvise? Verdensborgertanken er blevet grundfæstet i skolernes værdigrundlag, traditionskanon mv. Verdensborgerundervisningen udmønter sig i og fremgår af årsplanerne for undervisningen. Verdensborgeren er en opprioriteret indsats på skolerne. (I det kommende skoleår er det eksempelvis på Gug Skole blevet fastlagt i hvilke perioder, der specielt arbejdes med globale aspekter). Snitfladerne til arbejdet med den internationale dimension i skolen og globaliseringstanker er blevet tydeligere. Lærere fra skolerne har deltaget i kurser om internationalt samarbejde. På møder i pædagogisk råd er ideen om dannelsesprojektet Verdensborgeren blevet spredt. Venskabsklasser. (I nogle tilfælde er det fastsat på hvilke tidspunkter og om hvilke emner, der minimum skal samarbejdes.) Comenius-skolepartnerskaber. Det er hensigten, at flest mulige lærere, pædagoger og elever bliver involveret i disse samarbejder. Sprogassistenter har deltaget aktivt i undervisningen og fortalt om deres land og dets sprog og kultur. To af skolerne har tilmeldt sig projektet Under samme Himmel. Klasser fra skolerne skal for eksempel samarbejde med klasser fra Kibera i Kenya. (Gug Skoles 4. klasser er allerede begyndt, idet de har arbejdet med materialet om Kibera fra Børnenes U-landskalender.) Samarbejde mellem klasser fra Ferslev Skole, Gug Skole og Herningvej Skole. Der er bevilget timer til, at dette samarbejde kan fortsætte i det kommende skoleår. Temaer i dette samarbejde har bl.a. været jul i kristne og muslimske lande og afrikansk dans. Det er tydeligt, når man træder ind på skolerne, at det er verdensborgerskoler: Logoer på indgang og på bøger, elevudtryk i form af verdensborgerkunst, periodevise udsmykninger i forbindelse med temauger, udstillinger af artefakter fra forskellige dele af verden. Der er endvidere indrettet verdensborgerrum samt udarbejdet et logo, der pryder skolernes hjemmesider. Der er let adgang til og præsentation af gode materialer til arbejdet med verdensborgerundervisning. Verdensborgerarbejdet fortsætter på skolerne. Det indebærer følgende i de kommende skoleår: Skolerne understøtter fortsat verdensborgerarbejdet med særligt afsatte timer. Samarbejdet mellem de tre verdensborgerskoler fortsætter og udvides. Der laves kurser om verdensborgertanken lokalt på skolerne og i samarbejde med de øvrige verdensborgerskoler. Arbejdet med venskabsklasser på og mellem skolerne videreføres, og flere nye traditioner indføres. Projekt Under samme himmel startes op. Fortsat arbejde inden for Comenius-projekter. Arbejde med at få sprogassistenter tilknyttet skolerne. Der arbejdes på at finde venskabsklasser i Norden og på deltagelse i et NORD-plus projekt Der arbejdes fortsat i verdensborgerudvalg på at komme med ideer til, hvad der kan arbejdes med inden for feltet. Det kan være daglige, korte input og/eller længere undervisningsforløb.
4 Korrektioner vi har foretaget undervejs: Tidsplanen for projektets forløb er korrigeret løbende på baggrund af den erkendelse, at det tog længere tid end forventet at nå til klarhed over projektets ide, og at projektets vidtløftige karakter kræver tid for at indlejre sig i forhold til det kollegiale samarbejde som forudsætning for udmøntning i den konkrete undervisning. Bredden i projektets formål og mål er undervejs kredset ind til at handle om forbindelsen mellem dannelsesforestillingen omkring verdensborgertanken og den konkrete udmøntning i undervisningen eksemplarisk set. Helt overordnet set er dannelsesperspektivet kommet frem i lyset i det kollegiale samarbejde og som perspektiv i forhold til undervisningens forberedelse, gennemførelse og evaluering, hvor den fagfaglige dimension af undervisningen forud for projektet var toneangivende. Dokumentationsgrundlag Der er løbende blevet skrevet referater og procesevaluering. Som en del af forarbejdet til formidling gennem et inspirationshæfte har hver skole udarbejdet beskrivelser af eksemplariske undervisningsforløb og aktiviteter ud fra en fælles skitse. En vurdering af engagementet og implementeringen: Hvorledes har involveringen/ejerskabet udviklet sig? Hvad er i særlig grad lykkedes og hvorfor? Hvad har været sværest og hvorfor? Hvorvidt er den nye praksis en del af skolens hverdag? Hvorledes har arbejdet i dialoggruppen fungeret? Det har været en stor udfordring og til tider også svært at nå fra det vidtløftige aspekt af projektet til omsætning i praksis hos lærere og pædagoger samt at nå til en fælles forståelse af, at projektet hensigter og indhold ikke præsenterer noget epokegørende nyt, men snarere et væsentligt perspektiv på lærerarbejdets undervisnings- og læringsindhold. Som det er fremgået af projektets løbende procesevaluering har spørgsmålet om ejerskab til projektet fra skolerne som helhed fortløbende været en udfordring. Viden og vished omkring projektets essens hos alle skolens medarbejdere er en forudsætning for at nå spredning af projektets hensigter. Det er lykkedes at nå opbakning fra de fleste kolleger. Et væsentligt punkt er her oplevelsen af, at meget af verdensborgerarbejdet er noget, lærere og pædagoger gør i forvejen. Nu er det blot med et mere målrettet, udadvendt globalt perspektiv. Erkendelsen heraf hjælper til udvikling af ejerskab til projektet fra hele skolens side. Den nye praksis udmønter sig i de effekter af projektet, der er beskrevet under evalueringsresultater. Involvering, opbakning og opprioritering fra ledelsens side har været væsentlig. Verdensborgeren har løbende været på dagsordenen i forskellige fora herunder ved teamsamtaler, der er blevet stillet krav om at arbejde med fokuspunkter, der er afsat penge til arrangementer og indkøb af materialer, og der er givet tilskud til studierejse. Styregruppens studierejse til Scotland gav masser af inspiration og input til videre internationalt arbejde og didaktiske overvejelser. De væsentligste erfaringer fra Jordanhill School i Glasgow og St. George School i Edinburgh var, at det kan lade sig gøre at arbejde meget internationalt og professionelt. Bemærkelsesværdigt var især de visionære og engagerede skoleledere, idéen med Travelling Teddy skolens bamse, der tager imod eleverne ved skolestart og via storyline-metoden og rejser ud i verden med og uden elever og lærere gennem skoletiden lærer eleverne om hele verden fra det nære miljø til de fjerne egne, de månedlige nyhedsbreve fra George the School Bear, som appellerer til alle elever i aldersgruppen 5-18 år, de mange internationale direkte møder i løbet af skoletiden (hvis man har tysk, besøger man Tyskland osv.), de tydelige strukturer, samlingerne af konkretmaterialer, arbejdsroen, de ældste elever, der er hjælpelærere på de yngste klassetrin, og ikke mindst de skotske skolefolks evne til på inspirerende vis at synliggøre skolens værdier, undervisningens indhold og skolens arrangementer gennem mængder af dokumentation samt tydelige mål, værdiord og slogans på plakater. Alt sammen with a love of life and of learning! En illustrativ udlægning af verdensborgerbegrebet og formuleringer af klare forventninger til, hvad skolen forventer af undervisningen i forhold til verdensborgerperspektiver, er nødvendigt. Hertil kommer også det at give hinanden inspirationer og konkrete ideer til undervisningsplanlægningen. Styregruppens arbejde har fungeret fantastisk godt og været meget inspirerende. Dialoggrupperne har lidt under, at der har været to tovholder-lag, men alle har været glade for stormøderne og inspirationsarrangementerne på tværs af skolerne. Den fælles konference på SkoleKom har fungeret efter hensigten, og der er blevet lagt masser af ideer og materialer ud til inspiration og brug på skolerne. Videreformidlingen til hele skolens personale har været en udfordring. Den er foregået dels på møder og
5 dels gennem særlige elektroniske konferencer. Det er meget befordrende for skoleudvikling at være flere skoler, der samarbejder om et udviklingsprojekt. Sammen kan vi mere end hver for sig. Man knytter nye venskaber og bliver bedre til at åbne sig i fællesskabet. Videndelingen og ideudvekslingen er meget motiverende. Samtidig styrkes den enkelte skoles selvopfattelse, når man spejler sig i de andre skoler, og når man gerne vil fremstå med gode eksempler og nytænkning over for sine samarbejdspartnere. Anbefalinger og formidling: Hvilke gode råd og idéer kan I give til andre? Hvordan kan skolen/skoleafdelingen udarbejde inspirationsmateriale? Kan skolen tilbyde kursusvirksomhed? Det er afgørende, at der vedvarende er fokus på den internationale dimension og det globale udsyn ud fra verdensborgerholdningen og verdensborgertilgangen. Hvis dette skal opnås, skal skolens mål for og krav til arbejdet være tydelig. Målet er, at alle elever i løbet af deres skoletid får autentiske, kulturelle oplevelser på internationalt niveau, og at alle elever oplever, at deres sprogkundskaber kan bruges til noget. En skriftlig udlægning af den enkelte skoles verdensborgeropfattelse sammen med de fælles kendetegn for verdensborgerskolen (se bilag) udgør et godt fundament for at få tankegangen ind i skolens selvopfattelse og den fremtidige praksis. Indgangspartier, centrale opholdssteder, diverse skrifter og hjemmesider skal signalere verdensborgertænkning. Ledelsen skal gå foran og bakke op samt stille krav og forventninger. Ejerskab skabes gennem skoleledelsens og tovholderes tydelige udmeldinger og oplæg til konkrete handlinger og ting, man skal samarbejde om. Inspirationsarrangementer med konkrete input til undervisningsforløb og aktiviteter er virksomt. Venskabsklasser (lokalt, nationalt og internationalt), gæstelærere samt internationale kontakter (skriftligt, face to face, e-twinning og Comeniusprojekter virker befordrende). Det er vigtigt at disse aktiviteter bakkes op af ledelsen, og at de forventes fastholdt over en årrække, så der bliver tale om længerevarende relationer og fordybelse. Udnyt tilskudsmuligheder til internationalt samarbejde. (Comenius, Nordplus, sprogassistentordninger, venskabsbysamarbejde, m.v.) Der findes rigtig mange gode, gratis undervisningstilbud fra forskellige organisationer, firmaer, forlag, aviser, dagblade m.v. samt brugbare links, som PLC s skolebibliotekarer kan være behjælpelig med at gøre lærere og pædagoger opmærksomme på. I samarbejde med journalist Tinka Brøndum vil der blive udarbejdet et inspirationshæfte med ideer til konkret verdensborgerundervisning. Som en del af forarbejdet til denne formidling har hver skole udarbejdet beskrivelser af eksemplariske undervisningsforløb og aktiviteter ud fra en fælles skitse. Dialoggruppemedlemmernes navne Annegrethe Hansen, Corrie Høgfeldt Mortensen, Mette Amdisen, Niels Brusgaard, Jane Bødtkjer, Iman Mohamed Aly Mansour, Anja Madsen Kvols og Helle Truesen Porsdal Dato og skolelederens underskrift: 7. oktober 2010, Birgit Nielsen, Vibeke Post Madsen og René Arnold Knudsen
Verdensborgeren er idealet for dannelse
Trond er den første skagbo Verdensborgeren er idealet for dannelse Af Annegrethe Hansen og Corrie Mortensen, lærere og Chresten Sloth Christensen, Kultur- og fritidschef 48 Hver eneste lille ny klasse
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereSide 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole
Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVerdensborgeren. Skolen skal levere undervisning i verdensklasse, men hvad er verdensklasse, og hvad skal børnene bruge en sådan undervisning til?
Skolen skal levere undervisning i verdensklasse, men hvad er verdensklasse, og hvad skal børnene bruge en sådan undervisning til? Richard Bach: Jonathan Levingston Havmåge: De fleste måger gør sig ikke
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereFRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Læs mereLæseplan for Gug skole. Den internationale dimension
Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereHF-reform og ledelse i didaktisk perspektiv. oplæg ved HF-konference 11. november 2009 i Odense v/rektor Anne Frausing
HF-reform og ledelse i didaktisk perspektiv oplæg ved HF-konference 11. november 2009 i Odense v/rektor Anne Frausing HF-reform og ledelse i didaktisk perspektiv nu med oplæg ved HF-konference 11. november
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereBLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Læs mereIndskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs mereDokumentation Tegn Evaluering pædagogisk
Gimsing Dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Kulturelle og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereTJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00
TJØRNEGÅRDSKOLEN ROSKILDE KOMMUNE Dato: 22. oktober 2004 Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Kære forældre! Tjørnegårdskolen inviterer til informationsmøde på skolen Mandag
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs meregode grunde til at vælge en steinerskole
10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereAlminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.
Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mere8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereDET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV
DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereLandbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser
Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereSkoleledelsernes første år med DASG
Skoleledelsernes første år med DASG En erfaringsindsamling foretaget foråret 2007 af Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Ved Kjeld Bagger Laursen, Lene Møller Madsen og Christine
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereHellerup Skoles trafikpolitik
Hellerup Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereFORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune
FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereLinjeindsatser 2013-2014. Horsebohus. På den grønne gren
Horsebohus På den grønne gren Forskning bekræfter vores positive erfaringer med unge, der færdes dagligt i naturen. I Horsebohus er vi vidner til deres flow og udvikling, og ønsker naturligvis at styrke
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs merePJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD
PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD Kære forælder Velkommen som forældrerådsrepræsentant i dit barns institution. Som Rådmand for Børn og Unge vil jeg gerne takke for dit engagement i forældrerådet
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereKort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces
Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Fra hver for sig til Helhed og sammenhæng i de 3-13 åriges børneliv i Hem Med fokus på Læring i bevægelse Hem Børnehave og Skole Har 45 børnehavebørn
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning november 2013.
1 Skolebestyrelsens årsberetning november 2013. Hermed skolebestyrelsens årsberetning for et skoleår, hvor der især har været fokus på udvikling af skolen som profilskole. Nu bliver det spændende at følge
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.
Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen I evalueringen indgår en vurdering
Læs mere