Lokal undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social- og Sundhedsassistent August

2 Indholdsfortegnelse 1. Generelt for skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Overordnede bestemmelser Elevens personlige uddannelsesplan Overordnet bedømmelsesplan Eksamensregler Praktiske oplysninger Mål for social- og sundhedsuddannelsen Kompetencemålene for social- og sundhedsassistentuddannelsen Erhvervsfaglige kompetencer Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Generelle regler for adgang Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Godskrivning for dele af en uddannelse Supplerende tilbud på baggrund af særlige behov Udarbejdelse af og opfølgning på den personlige uddannelsesplan Undervisningen i hovedforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen Fordeling af fag på social- og sundhedsassistentuddannelsen Undervisningens organisering Valgfag Valgfri specialefag Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Elevens arbejdstid Lærerkvalifikationer Skolepraktik Bedømmelsesplan Bedømmelse af faglige og almene kompetencer Bedømmelse af erhvervsfaglige kompetencer Afsluttende bedømmelse

3 Oversigt over bedømmelsesform og bedømmelsestidspunkt Præstationsstandarder i uddannelsesspecifikke fag og valgfri specialefag Grundfagsniveauer og bedømmelse af grundfag Bedømmelse i praktikken Eksamensregler Samarbejde med praktikvirksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Overgangsordninger Læringsaktiviteter: Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 EUD og EUV Oversigt over trin 2 EUD og EUV3 forløb 32 uger Skoleperiode Tema - Introduktion Tema - Den indlagte patient Skoleperiode Tema Et sundt liv med en psykisk lidelse Skoleperiode Tema Den ældre borgers livskvalitet Skoleperiode Tema Afsluttende projekt Læringsaktiviteter: Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 EUV1 og EUV Oversigt over trin 2 EUV 1 og EUV 2 forløb, 28 uger Skoleperiode Tema - Introduktion Tema - Den indlagte patient Skoleperiode Tema Et sundt liv med en psykisk lidelse Skoleperiode Tema Den ældre borgers livskvalitet Skoleperiode Tema Afsluttende projekt

4 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Skolens adresse: SOSU Aarhus Hedeager Århus N Tlf: Mail: sosu@sosuaarhus.dk Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside: Den lokale undervisningsplan er fastsat af SOSU Aarhus i samarbejde med det Lokale Uddannelsesudvalg for SOSU Aarhus. Om skolens erhvervsuddannelsesudbud: Der skelnes i erhvervsuddannelserne mellem EUD-forløb (Erhvervsuddannelse for unge) og, EUV-forløb (Erhvervsuddannelse for Voksne). Elever over 25 år skal gennemføre et EUV-forløb. Erhvervsuddannelsernes uddannelsesforløb opdeles i: Grundforløb 1, Grundforløb 2 og hovedforløb. Grundforløbets 1. del (GF1): Grundforløb 1 varer ½ år og indeholder almene og generelle erhvervsfaglige fag. Skolens GF1 uddanner eleverne specielt inden for sundhed, pædagogik, pleje og omsorg. GF1 er kun for de helt unge, nemlig for de elever, som inden for det seneste år har færdiggjort folkeskolens afgangsprøve fra 9. eller 10. klasse. Grundforløb 2 (GF2): Alle elever under 25 år skal i princippet gennemføre GF 2, før de kan begynde på hovedforløbet. GF 2 varer ½ år og indeholder fag rettet mod et specifikt hovedforløb. Elever over 25 år, som jo skal gennemføre et EUV-forløb, kan på baggrund af en konkret realkompetencevurdering modtage grundforløbsundervisning på GF2 i op til 20 uger. Skolen udbyder 2 GF2-forløb: 1. GF2 Social- og sundhed med fag rettet mod social- og sundhedsuddannelsen. 2) GF2 Pædagogisk assistent med fag rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse. Hovedforløb: Skolen udbyder 2 hovedforløb: 1. Social- og sundhedsuddannelsen. 2. Pædagogisk assistentuddannelse. Lidt mere om Erhvervsuddannelse for Voksne EUV. Der er tre uddannelsesveje for elever over 25 år: EUV 1 - Elever, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og praktikuddannelse EUV 2 - Elever, der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med praktikuddannelse og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del EUV 3 - Elever uden relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge dog uden grundforløbets 1. del. 4

5 1.2. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag SOSU Aarhus fælles pædagogisk/didaktiske grundlag udtrykker skolens grundlæggende tilgang til læring og undervisning. Grundlaget danner rammen for, hvordan der arbejdes med elever og kursisters læring, og hvordan læringsaktiviteter organiseres og tilrettelægges. Hvad vil vi gerne stå for? Som uddannelsesinstitution: At vi udfordrer vores elever, og vil at alle oplever succeser i undervisningen. Undervisningen understøtter den enkelte elev og kursist og er tilrettelagt således at den enkeltes evner udnyttes optimalt og alle har mulighed for at opleve både faglige og personlige fremskridt. Som samarbejdspartner: At vi sætter den fælles uddannelsesopgave i centrum. Vi har medarbejdere der sætter uddannelsesopgaven i centrum, og som tager ansvar for at opgaverne løses og samtidig har et overblik over den helhed, den enkelte opgave indgår i. Som arbejdsplads: At vi har de bedste medarbejdere, som er ansvarlige og kompetente, og som ønsker at gøre at en forskel. Det faglige miljø er præget af professionalisme, dynamik og fordybelse Det fælles pædagogisk/didaktisk grundlag er tematiseret under 3 overskrifter: 1. Erhvervsfaglighed og praksisnærhed Praksisnær læring bidrager til udvikling af en stærk og velfunderet erhvervsfaglighed og understøtter elevernes/kursisternes evne til at koble teori og praksis samt reflektere over egen praksis: Eleverne/kursisterne skal udvikle kompetencer, så de som medarbejdere kan bidrage til at løse de udfordringer, som relaterer sig til en dynamisk og kompleks praksis. Eleverne/kursisterne skal have en stærk oplevelse af skole og praktik som et sammenhængende forløb. Undervisningen er baseret på den nyeste faglige viden og tager i samspil med praksis sit afsæt i fremtidens udfordringer. 2. Fællesskaber og netværk Læring er en individuel, såvel som social proces. Læring foregår i forpligtende arbejdsfællesskaber og netværk, hvor eleverne/kursisterne inspirerer og engagerer hinanden i læringen. Dette skal styrke deres kompetencer til at agere professionelt i praksis: Eleverne/kursisterne læring foregår i en relationel kontekst, hvor deltagerne udvikler kompetencer til samarbejde, kommunikation, argumentation, og refleksion Eleverne/kursisterne arbejder med tværfaglige temaer i kreative processer, der giver mulighed for at tage individuelle og fælles initiativer i forhold til egen læring Læring foregår i netværk, herunder virtuelle netværk, som tilbyder meningsfulde møder med inspiration, udveksling og læring for øje. 3. Innovation og produktive læreprocesser Læringens drivkraft er aktiv deltagelse i produktive og medskabende læreprocesser, som bidrager til at udvikle elevernes/kursisternes forandrings- og innovationskompetencer Eleverne/kursisterne indgår i innovative læreprocesser, der udfordrer deres nysgerrighed og evne til at udforske faget Eleverne/kursisterne arbejder med opgaveløsning og med at finde nye veje samt dele viden om den bedste praksis Undervisningen baserer sig på kreative, produktive og skabende læreprocesser 5

6 Det betyder at: Undervisningen skal i høj grad tilrettelægges således at eleverne understøttes i at opnå kompetencer, og derved skal den didaktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen flyttes fra en klassisk formidlingsbaseret undervisning til en aktiverende undervisning, hvor eleverne tilegner sig fagets kompetencer. Det er nødvendigt med fælles pædagogisk/didaktiske overvejelser når eleverne i højere grad i dag skal opnå kompetence, fremfor som tidligere primært kvalifikationer. Dette betyder at planlægningen af undervisningen i højere grad end tidligere skal foregå i en mere kollektiv og tværfaglig arbejdsform fordi kompetencer er tværfaglige. Lærerrollen er nøglen ind til deltagernes læreproces. Læreren skal være en tydelig didaktiker, som gennem en tydelig iscenesættelse af læringsmiljøet som understøtter og forstyrrer elevens læreproces. Til det formål indtager læreren forskellige roller i elevernes og kursisternes læreproces som rammesættere, formidlere og facilitatorer af læreprocessen. Læreren tør sætte sin egen uvidenhed til skue, derved udforsker elev og lærer sammen. Elevrollen bringes kontinuerligt i spil i undervisningstilrettelæggelsen. Undervisningen tilrettelægges således at eleverne udfordres tilpas på deres personlige, faglige og teoretisk/praktisk niveauer. Undervisningen differentieres gennem den didaktiske tilrettelæggelse, valg af metode, fagligt pensum samt grad af medproduktion. Afsluttende bemærkninger: Det centrale formål i arbejdet med det pædagogisk didaktiske grundlag er systematisk at udvikle kvaliteten i uddannelserne og undervisningen på SOSU Århus. Dette gøres bl.a. ved, at der i arbejdet med at udvikle det fælles pædagogisk didaktiske grundlag sættes fokus på: Fælles forståelse af og samarbejde om udvikling og implementering af det fælles pædagogiske didaktiske grundlag Systematisk arbejde med kvalitetsudviklingen af uddannelser og undervisning med udgangspunkt i retningerne der er udstukket. Og med udgangspunkt i systematisk evaluerings og udviklingsarbejde. Kompetenceudvikling der fokuserer på at udvikle skolens kompetencer således at uddannelserne og undervisningen kan udvikle sig i den retning der er beskrevet i det pædagogiske didaktiske grundlag. En kompetenceudvikling der nødvendigvis primært må baseres på læring i job-tænkningen da de nødvendige kompetencer bedst udvikles på skolen i den kontekst de skal anvendes i Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens undervisnings- og arbejdstid er 37 timer om ugen. Heri indgår såvel egentlig holdundervisning som projekter og andre mere elevstyrede læringsformer, samt elevens hjemmearbejde. Den nærmere tilrettelæggelse fremgår af beskrivelsen for de enkelte uddannelser, herunder beskrivelsen af læringsaktiviteterne. For den enkelte elev på Grundforløb 1 og 2 skal skolen gennemføre lærerstyret undervisning med et gennemsnitligt minimumstimetal på 25 klokketimer pr. uge (fra august 2015) og 26 klokketimer pr. uge (fra august 2016). 6

7 Ved lærerstyret undervisning forstås undervisning som, 1) er skemalagt, 2) er tilrettelagt af læreren, 3) er obligatorisk for eleven, og 4) hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig, 5) hvor læreren er aktiv opsøgende i forhold til elevernes læring Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Overordnede bestemmelser I forbindelse med udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan afklares: 1. Vurdering af elevens kompetencer Formelle kompetencer dokumenteret ved beviser på skoleundervisning og uddannelse. Ikke-formelle kompetencer - realkompetencevurdering af erfaringer fra for eksempel beskæftigelse og deltagelse i foreningsliv/fritidsliv. Nogle ikke-formelle kompetencer kan dokumenteres, andre afdækkes ved samtaler med eleven. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. For ansøgere til Grundforløb 2/ hovedforløb, foretages realkompetencevurdering med henblik på, om de skal have et standardiseret forløb eller et individuelt tilrettelagt forløb, med mindre ansøgeren kommer direkte fra Grundforløb 1. Der skelnes mellem ansøgere under 25 og over 25 år. Unge under 25 år skal have et EUD-forløb (Erhvervsuddannelse for unge), ansøgere over 25 år skal have et EUV-forløb (Erhvervsuddannelse for Voksne). Elever, der kommer direkte fra folkeskolen skal gennemgå Grundforløb I tilknytning hertil vurderes elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Denne vurdering har primært sigte på at give eleven mulighed for, under vejledning fra skolen, at foretage et realistisk valg af uddannelse. 3. Sammen med eleven vurderes elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder behov for supplerende undervisning, specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at skolen, under medvirken af eleven, afklarer, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Formålet med vurdering af elevens kompetencer er dels at skolen sikrer, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau og uden dobbeltuddannelse, dels at skolen giver eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Elevens valg af uddannelse foregår under vejledning af skolen. Skolen skal vejlede eleven om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og undervisning. Skolen skal endvidere vejlede eleven om muligheden af at udskifte et fag eller et niveau i et fag. Eleven, skolen og praktikvirksomhed, hvor en sådan findes, er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Skolen har en overordnet initiativpligt. 7

8 Elevens personlige uddannelsesplan I tilslutning til, at eleven påbegynder uddannelsen udarbejder elev og skole i fællesskab elevens personlige uddannelsesplan, som skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre. For elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse for unge (EUD) skal uddannelsesplanen indeholde: 1) Elevens personlige formål med uddannelsesforløbet. 2) Den undervisning/uddannelse eleven skal gennemføre, herunder eventuel fritagelse for undervisning. 3) Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre, herunder eventuel fritagelse fra praktikforløb. 4) Valg af specialefag vælges i løbet af uddannelsen. 5) Evt. valg af talentspor 6) Evt. valg af påbygning 7) Evt. valg af undervisning, der fører frem til studiekompetencegivende eksamen (eux) en mulighed fra august ) Oplysninger om eventuel individuel uddannelse. Oplysningerne skal omfatte beskrivelse af mål og øvrige rammer for elevens skoleundervisning og praktikuddannelse 9) Oplysning om eventuelt særligt forløb. For grundforløbet skal uddannelsesplanen endvidere indeholde oplysninger om: 1) Grundforløbets varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt. 2) Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker eller uddannelsesvalg. 3) Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder eventuelt projektarbejde. 4) De prøver eleven skal deltage i. 5) Elevens planer vedrørende praktikpladssøgning, hvis eleven ikke har uddannelsesaftale. 6) Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse. For elever med uddannelsesaftale skal praktikvirksomheden: 1) Sammen med eleven udarbejde en plan for praktikuddannelsen i virksomheden i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen 2) Medvirke ved valg af specialefag i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. For elever i ny mesterlære skal uddannelsesplanen desuden indeholde: 1) Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring. 2) Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, eleven skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring. 4) Plan for kontakt mellem skole og praktikvirksomhed og den løbende bedømmelse af eleven og skolens medvirken heri. 5) Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af eleven i forløbet. 6) Eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet. For EUV-elever angiver skolen i den personlige uddannelsesplan: 1) Hvilke teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt 2) De oplysninger der er nødvendige for uddannelsesforløbet, herunder: 1) formål, 2) uddannelse, 3) fritagelse for dele af undervisningen, 4) evt. praktikuddannelse, 5) valg af specialefag (vælges i løbet af uddannelsen), 6) evt. valg af talentspor, 7) evt. valg af 8

9 påbygning, 8) evt. individuel uddannelse, 9) evt. særligt forløb, 10) Prøver, 11) Plan for evt. praktikuddannelse. 3) Det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre, herunder længde på evt. GF2 og hovedforløb 1. Elever, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse. 2. Elever, der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med praktikuddannelse og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del. 3. Elever, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del. 4. Uddannelsesforløbet kan yderligere afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer. 5. Uddannelsesplanen kan på grundlag af kompetencevurderingen af eleven gå ud på, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve i uddannelsen. Skolen tager under uddannelsesforløbet stilling til eventuelt behov for supplerende undervisning. Eleven, skolen og eventuelt praktiksted følger løbende op på uddannelsesplanen og tager initiativ til eventuel revision, hvis der er behov herfor, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse. Skolen har en overordnet initiativpligt Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har som formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, som det fremgår af hovedbekendtgørelsen for erhvervsuddannelser Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Elevens får klargjort sin viden om eget niveau. Eleven bliver bevidst om områder, som kræver forstærket indsats. Eleven bliver inspireret til yderligere læring. Praktiksted og skolesystem informeres om elevens niveau. Skolebedømmelsesplanen består af fire dele, der er nærmere beskrevet for skolens grundforløb og hovedforløb/uddannelser: Den løbende evaluering/bedømmelse. Bedømmelse ved en skoleperiodes afslutning for hovedforløbenes vedkommende. Afsluttende bedømmelse standpunktskarakterer. Eksamen. Eleven vil løbende få en evaluering af sit standpunkt i forbindelse med den daglige undervisning. Evalueringskriterierne fremgår af temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Eleven og elevens kontaktlærer fastholder derudover fokus på de personlige uddannelsesmål/de personlige kompetencer. 9

10 Ved hver skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomhed, hvis en sådan findes. I skolevejledningen fremgår elevens standpunktskarakterer, givet forhold til de fastsatte mål for fagene, ligesom det fremgår, hvis skolen vurderer, at eleven har behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Der gives en afsluttende standpunktsbedømmelse i de enkelte fag, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Den afsluttende standpunktskarakter udtrykker elevens standpunkt, i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. I slutningen af Grundforløb 1, Grundforløb 2 og de enkelte uddannelser/hovedforløb er der en afsluttende prøve. Derudover er der prøver i grundfag/uddannelsesspecifikke fag. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger på elevens uddannelsesbevis. Praktikvirksomheden udsteder en praktikerklæring ved afslutning af hver praktikperiode til elev og skole, indeholdende oplysninger om, hvilke arbejdsområder, eleven har været beskæftiget med, om eleven har nået målene for praktikperioden og om eleven har særlige behov i forhold til den efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Når praktiktiden i praktikvirksomheden er afsluttet, afgives den afsluttende praktikerklæring Eksamensregler Skolens eksamensreglement er udarbejdet i efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og i overensstemmelse med reglerne om de enkelte uddannelser på skolen. a) Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen. b) Det anvendte sprog ved prøven Prøverne aflægges på dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. c) Særlige prøvevilkår Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Procedure for etablering af særlige prøvevilkår: Elever kan ansøge om støttemuligheder til prøverne i områdefag, grundfag og den afsluttende prøve hos skolens funktion for specialpædagogisk vejledning. Ansøgning om støtte skal ske hurtigst muligt efter meddelelse om udtrækning af områdefag og grundfag til prøve. Eleven ansøger samtidig om støtte i forhold til den afsluttende prøve. Ansøgningen vil blive vurderet af skolens funktion for specialpædagogisk vejledning i samråd med eksaminator. Skolens funktion for specialpædagogisk vejledning indkalder herefter den pågældende elev til møde, hvor det afklares af den specialpædagogiske vejleder, om særlige prøvevilkår kan bevilges og i hvilken form. 10

11 Herefter udarbejder den specialpædagogiske vejleder en skrivelse med angivelse af elevens data og hvilke særlige prøvevilkår, der er bevilget. Af særlige prøvevilkår kan eksempelvis nævnes: Udvidet forberedelsestid Udvidet prøvetid Brug af hjælpemidler. F.eks. til oplæsning af tekst eller andre hjælpemidler, eleven bruger i sin dagligdag. Den specialpædagogiske vejleder sørger for, at eksaminator får 3 eksemplarer af skrivelsen. En til censor, en til eleven og en til eksaminator. Desuden sørger den specialpædagogiske vejleder for, at et eksemplar kommer i elevmappen. d) Brug af egne og andres arbejder En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. Institutionen kan i de ovenfor nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. e) Uregelmæssigheder Forstyrrende adfærd: Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Institutionen kan under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I så fald gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. For sen ankomst til prøven: En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden eller, når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Fejl og mangler: Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Ombedømmelse og omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter. 11

12 Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve kan resultere i en lavere karakter. Institutionen kan tilbageholde bevis, indtil sagen er afgjort. f) Klager Eksaminanden har ret til at indgive en klage over forhold ved prøven. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagens form og indhold: Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen kan vedrøre: Prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelses mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagefrist og klagebehandling: Klagen indgives til institutionen senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave. Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Afgørelse af klagen: Afgørelse af klager træffes af institutionen. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse) 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Klager over retlige spørgsmål: Klage kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Ved retlige spørgsmål forstås eksempelvis, at ministeriet kan tage stilling til, om der er foretaget bedømmelse og om prøven er afholdt i overensstemmelse med reglerne for den pågældende prøve. Ministeriet kan ikke tage stilling til den faglige bedømmelse, og kan således ikke ændre en bedømmelse. Fristen for indgivelse af klage over retlige spørgsmål er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt eksaminanden. 12

13 Klagen indgives til institutionen, skriftligt og begrundet. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Derefter sendes klagen, skolens udtalelse og klagerens kommentarer til Undervisningsministeriet. Ombedømmelse og omprøve: Institutionen udpeger ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Har Undervisningsministeriet udpeget censor ved den oprindelige prøve, underretter institutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor. Besluttes det at foretage ny bedømmelse eller at give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. udstede et nyt. g) Identifikation af eksaminanderne Det påhviler eksaminanden at kunne identificere sig. 13

14 Praktiske oplysninger Medarbejdere Social- og sundhedsuddannelsens daglige ledelse består af en uddannelseschef og fem teamledere. Ca. 40 undervisere er tilknyttet social- og sundhedsuddannelsen. Underviserne har minimum en mellemlang videregående uddannelse, med relevant pædagogisk overbygning. Undervisere, der underviser i erhvervsrelateret stof, har relevant erhvervserfaring. Der er tilknyttet en stabsfunktion som varetager uddannelsesvejledning, studiestøtte, praktikkoordinering samt mentoropgaver. I skolens elevadministration er medarbejdere specielt tilknyttet social- og sundhedsuddannelsen Mål for social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2) Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde 3) Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg 4) Professionel omsorg, pleje og sygepleje 5) Aktivitet og rehabilitering 6) Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion 7) Koordinering, administration og styring Kompetencemålene for social- og sundhedsassistentuddannelsen Målene fra 1-13 omfatter Social-og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål for social- og sundhedsassistentuddannelsen er, at eleven efter gennemført uddannelse kan: 13) Eleven kan selvstændigt udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som autoriseret sundhedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, og procedurer for patientsikkerhed, der gælder for social- og sundhedsassistentens arbejdsområde. 14) Eleven kan selvstændigt indgå i en tværprofessionel og tværsektoriel indsats og medvirke til at sikre et sammenhængende patient- og borgerforløb. 15) Eleven kan selvstændigt arbejde med borger- og patientrettet forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering i forhold til de hyppigst forekommende fysiske og psykiske sygdomme og funktionsnedsættelser. 14

15 16) Eleven kan med udgangspunkt i social- og sundhedsassistentens arbejdsområde selvstændigt identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje samt reagere hensigtsmæssigt på observerede ændringer i borgerens eller patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand. 17) Eleven kan selvstændigt varetage medicindispensering og medicinadministration i henhold til gældende lovgivning og arbejdspladsens kliniske retningslinjer og procedurer. 18) Eleven kan selvstændigt anvende de generelle principper for hygiejne og afbrydelse af smitteveje herunder rene rutiner og sterilteknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende, kolleger og frivillige herom. 19) Eleven kan skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og selvstændigt dokumentere den udførte sygepleje i relevante dokumentationssystemer. 20) Eleven kan som led i borgerens eller patientens behandlingsforløb gennemføre målrettet kommunikation herunder selvstændigt forberede, afholde, evaluere og dokumentere samtaler. 21) Eleven kan selvstændigt og i et tværprofessionelt samarbejde tilrettelægge, gennemføre og evaluere sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper i et rehabiliterende perspektiv herunder aktivt inddrage borgere, patienter og pårørende. 22) Eleven kan med udgangspunkt i borgerens behov, arbejdsstedets ressourcer og de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, selvstændigt identificere, tilrettelægge, udføre, evaluere og følge op på egne og andres arbejdsopgaver. 23) Eleven kan selvstændigt anvende relevant velfærdsteknologi samt deltage ved implementering af ny viden og teknologi. 24) Eleven kan med udgangspunkt i borgerens eller patientens ressourcer og hjælpemidler selvstændigt tilrettelægge sit eget og andres arbejde efter ergonomiske principper, arbejdspladsens arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforanstaltninger Erhvervsfaglige kompetencer Erhvervsfaglig kompetence opnås gennem den kombination af viden, færdigheder, faglige vurderinger og etiske overvejelser, der sætter eleven i stand til at handle professionelt inden for det kompetenceområde, uddannelsen retter sig imod. Eleven opnår erhvervsfaglig kompetence gennem en aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk undervisning i områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver i praktikuddannelsen. Eleven skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på at varetage jobfunktioner inden for sundhedsvæsnet i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i skolens fælles pædagogisk, didaktiske grundlag. Undervisningen tilrettelægges så det er muligt for eleven af blive så dygtig som muligt jf. erhvervsuddannelsesreformens intentioner. 15

16 Det fælles pædagogisk, didaktiske grundlag indeholder tre overordnede elementer; Erhvervsfaglighed og praksisnærhed, Innovation og produktive læreprocesser, samt fællesskaber og netværk. Elevens erhvervsfaglige kompetencer er omdrejningspunkt i social- og sundhedsuddannelsen og fokus for elevernes læring er en stærk og velfunderet faglighed, som gør dem i stand til professionelt at forstå og håndtere relationer i praksis. Undervisningstilrettelæggelsen er didaktisk kendetegnet af en praksisnær og helhedsorienteret undervisning, som har udgangspunkt i autentiske praksissituationer og simulationsmiljøer, og den tilrettelægges generelt, så den kobler teori og praksis og skaber helhed i elevens forståelse af erhvervsfaglige kompetencer. Fællesskaber og netværk Innovation og produktive læreprocesser FPDG Erhvervsfaglighed og praksisnærhed Undervisningen er forankret i holdfællesskaber. Der vægtes at læringen foregår i en relationel kontekst, i fællesskab med andre, hvor rammerne skabes for at eleverne udvikler deres faglige og læringsmæssige kompetencer i forhold til samarbejde, kommunikation og refleksion. Refleksion over teori og teoretisk undervisningen er basis for at eleven kan omsætte undervisningen til læring. Simulationsbaseret læring er et af de pædagogiske redskaber som understøtter dimensionen erhvervsfaglighed og praksisnærhed. Simulationsbaseret læring bidrager endvidere til understøtte og styrke elevens refleksionskompetencer, samt skaber øget sammenhæng mellem teori og praksis og styrke transfer fra det teoretiske læringsrum til praksisrummet og omvendt. Refleksion over egen praksis er et redskab hertil. Undervisningsdifferentiering arbejdes der med i tilrettelæggelsen gennem den didaktiske og metodiske tilrettelæggelse, hvor undervisningsprocessen og rammerne sigter efter at den tilpasses elevernes forskellige forudsætninger og læringsstile, derved underbygges og støttes elevens mulighed for nå målene på forskellige niveauer gennem forskellige måder og i forskellige tempi. Skolen har udarbejdet en didaktisk designmodel, som beskriver, de forskellige muligheder. 16

17 Metodisk tilrettelægges der efter at skabe en undervisning, som veksler mellem lærer- og elevstyring og hvor der varieres imellem forskellige undervisningsformer som forelæsninger, demonstrationer og diskussioner. Der veksles mellem gruppearbejde og individuelt arbejde med både lærerstillede opgaver og opgaver som eleverne selv er med til at formulere. Elevoplæg og elevfremlæggelser indgår i undervisningen. Heri indgår feedback som metode både elev-til-elev og lærer-til-elev er en inkorporeret del af undervisningstilrettelæggelsen, samtidig med at der er fokus på feedforward som en del af en struktureret udvikling i forhold til elevens peronlige og faglige kompetencer. Metodisk indgår Cooperative Learning som element i undervisningen i forskelligt omfang på både trin 1 og trin 2. Gennem Cooperative Learning trænes eleverne i tage et medansvar for undervisningen, og i at være medskaber af et godt læringsmiljø. Eleverne trænes også gennem metoden i at skulle formulere sig om faglige problemstillinger. På Social- og Sundhedsuddannelsens trin 1 (Social- og Sundhedshjælper) er arbejdet med tværfaglige cases et centralt omdrejningspunkt i undervisningen, bl.a. er det et konkret afsæt i forhold til at hjælpe eleverne med at forbinde viden fra uddannelsens forskellige fag og til at skabe sammenhæng imellem teori og praksis. På Social- og Sundhedsuddannelsens trin 2 (Social- og Sundhedsassistent) er projektarbejde en væsentlig metode, bl.a. fordi arbejdsformen træner eleverne i selv at opsøge viden og definere problemstillinger i tilknytning til arbejdet som Social- og Sundhedsassistent, og den træner eleverne i at skabe overblik og planlægge og prioritere målrettede handlinger inden for Social- og Sundhedsassistentens arbejdsområde. 17

18 2.4. Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Generelle regler for adgang Elever, der har gennemført grundforløb 2 fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med kompetence til SOSU hovedforløbet har direkte adgang til hovedforløbet, hvis eleven opfylder de særlige kompetencemål for optagelse på social- og sundhedsuddannelsen. Eleven skal endvidere have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakterer Dansk på D-niveau bestået Naturfag på E-niveau, bestået Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lign. Kompetencer svarende til førstehjælp, mellemniveau Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Elever der fyldt 25 år på tidspunktet for uddannelsesstart skal gennemføre uddannelsen som EUV EUV har samme mål, niveau og afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse. En EUV indledes med en vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven og et eventuelt kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra ½ dag og op til 10 dage. EUV-eleverne undergruppes i tre kategorier, afhængigt af deres erhvervskompetencer; EUV 3; elever uden relevant erhvervserfaring EUV 2; elever med mindre end to års relevant erhvervserfaring EUV 1; elever med mere end to års relevant erhvervserfaring EUV skal som udgangspunkt være 10 pct. kortere end EUD som udgangspunkt tilrettelægges der et standardiseret forløb for EUV. - Trin 2 standardafkortes 10 pct. = 4 uger Godskrivning for dele af en uddannelse Ved fastlæggelse af den personlige uddannelsesplan vurderer skolen, om eleven kan godskrives for dele af uddannelsen ud fra: Eksamensbeviser eller anden dokumentation for uddannelse Vurdering af reelle kompetencer i øvrigt. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af reelle eller formelle kompetencer, kan stige på uddannelsen eller uddannelsens trin på baggrund af individuel vurdering af elevens kompetencer. 18

19 Sker godskrivning på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, som ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven har fået fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som skolen vurderer, er nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på et højere niveau eller anden relevant uddannelse i stedet for den undervisning, eleven bliver fritaget for Supplerende tilbud på baggrund af særlige behov Kompetencevurderingen indebærer stillingtagen til eventuelle supplerende tilbud på baggrund af særlige behov Udarbejdelse af og opfølgning på den personlige uddannelsesplan Elevens uddannelsesplan udarbejdes inden begyndelsen på uddannelsen ved samtale mellem skolen og eleven. Der foretages realkompetencevurdering ved fagperson, hvis der er tvivl om kompetenceniveau. Skolen skal have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 10 dage fra påbegyndelse af undervisningen. Ved hvert skoleforløbs afslutning vurderer lærerne, om eleven har nået målene. Hvis målene ikke er nået, aftales det i samråd med elev og praktikvirksomhed, om eleven skal deltage i supplerende undervisning, gentage dele af en skoleperiode, eller om de manglende kompetencer kan opnås i praktikvirksomheden. Skolen har den overordnede initiativpligt Undervisningen i hovedforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen Det er en vekseluddannelse med 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Det vil være opdeling af eleverne, afhængig af erhvervskompetencer og alder. Den 3. skoleperiode vil være forskellige i længde, da der skal finde en standardafkortning på 4 uger sted for EUV1 og 2 elever. Skoleundervisningen EUD og EUV3 varer 32 uger: Skole 1 16 uger Hovedforløb for social- og sundhedsassistent Trin 2 (Specialet) Somatisk Skole 2 Psykiatrisk Skole 3 Kommunal Skole 4 praktik 7 uger praktik 7 uger praktik 2 uger 15 uger 15 uger 15 uger Skoleundervisningen EUV1 og EUV2 varer 28 uger Skole 1 16 uger Hovedforløb for social- og sundhedsassistent Trin 2 (Specialet) Somatisk Skole 2 Psykiatrisk Skole 3 Kommunal Skole 4 praktik 7 uger praktik 3 uger praktik 2 uger 15 uger 15 uger 15 uger Praktikuddannelsen tilrettelægges således at Praktik 1 foregår inden for det somatiske område og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. Praktik 2 foregår inden for det psykiatriske område og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. Afhængigt af organiseringen af det psykiatriske område foregår den psykiatriske praktik i en region eller i en kommune. 19

20 Praktik 3 foregår i en kommune inden for den primære sundhedstjeneste og udgør 1/3 af den samlede praktiktid. For den enkelte elev kan der efter konkret vurdering ske afkortning eller forlængelse af uddannelsen efter bestemmelserne gengivet i Afsnit Fordeling af fag på social- og sundhedsassistentuddannelsen Social- og Sundhedsassistent Trin 2 Social- og Sundhedsassistent-Trin 2 Skoleundervisning 32uger Skoleundervisning 28 uger Niveau Varighed Arbejdstimer Niveau Varighed Arbejdstimer Grundfag 8 uger Grundfag 8 uger Dansk Naturfag Engelsk C-niveau C-niveau D-niveau 2 uger 4 uger 2 uger Dansk Naturfag Engelsk C-niveau C-niveau D-niveau 2 uger 4 uger 2 uger Uddannelsesspecifikke fag Præstationsstandard Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Avanceret 3 uger 111 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Ekspert 3 uger 111 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Præstationsstandard 21 uger Uddannelsesspecifikke fag 21 uger Avanceret 3 uger 111 Ekspert 3 uger 111 Sygepleje Avanceret 5 uger 185 Sygepleje Avanceret 4 uger 148 Sygepleje Ekspert 5 uger 185 Sygepleje Somatisk Avanceret 3 uger 111 Somatisk sygdomslære sygdomslære Psykiatrisk sygdomslære Farmakologi og medicinhåndtering Forebyggelse og rehabilitering Avanceret 2 uger 74 Psykiatrisk sygdomslære Avanceret 2 uger 74 Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret 3 uger 111 Forebyggelse og rehabilitering Ekspert 4 uger 148 Avanceret 3 uger 111 Avanceret 2 uger 74 Avanceret 2 uger 74 Avanceret 2 uger 74 Forebyg- Ekspert 3 uger 111 Fore- Ekspert 2 uger 74 20

21 gelse og rehabilitering Sundhedspædagogik og kommunikation Valgfri Specialefag byggelse og rehabilitering Avanceret 3 uger 111 Sundhedspædagogik og kommunikation Avanceret eller Ekspert 2 uger 74 Valgfri Specialefag Avanceret 2 uger 74 Avanceret eller Ekspert 1 uge 37 Valgfag 1 uge 37 1 uge Undervisningens organisering Dansk og naturfag er fordelt på de 2 første skoleperioder Engelsk er fordelt på 1. skoleperiode. Uddannelsesspecifikke fag på EUD og EUV3 er fordelt på de 3 første skoleperioder. For EUV1 og EUV2 vil nogle af de uddannelsesspecifikke fag være afsluttet i skoleperiode 2. Skoleperiode 4 bruges til afsluttende projektarbejde. Eleven kan erstatte engelsk med naturfag eller dansk på et andet niveau end det angivne normale niveau. Uddannelsesinstitutionen vejleder eleven om fravalg/tilvalg af engelsk i forhold til videreuddannelsesperspektivet. Skolen vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer. I vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse. For nærmere definition af præstationsniveauer i uddannelsesspecifikke fag og valgfrit specialefag, samt niveauer i grundfag se Afsnit 2.7, Bedømmelsesplan. Under gennemførelsen af en skoleperiode er fagene organiseret i læringsaktiviteter i form af temaer. Hver læringsaktivitet i form af et tema er en selvstændig enhed. De konkrete læringsaktiviteter er beskrevet i Afsnit Valgfag Social- sundhedsassistentuddannelsen Varighed: 1 uge Psykologien i assistens hverdag Ældre og misbrug II Samarbejde med pårørende II Kulturmødet II Hjernen og neuropædagogik Coaching 21

22 Etik i sundhedsvæsenet Naturfag for social- og sundhedsassistenter Skolen vejleder eleverne i valg af valgfag henblik på, at de bidrager til elevens generelle kompetenceudvikling og giver mulighed for fordybelse i et fagligt afgrænset felt inden for jobområdet Valgfri specialefag Fagnavn Den opererede borger/patient Præstationsstandard Avanceret Varighed 1 uge Palliation 2 Avanceret 1 uge Demens 2 Avanceret 1 uge Rehabilitering 2 Avanceret 1 uge Velfærdsteknologi 2 Avanceret 1 uge Organisation og ledelse Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 1 Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 2 Avanceret Avanceret Ekspert 1 uge 1 uge 1 uge Skolen vejleder eleverne i valg af valgfri specialefag med henblik på at de bidrager til elevens generelle kompetenceudvikling og giver mulighed for fordybelse i et fagligt afgrænset felt inden for jobområdet Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Ved afslutning af en praktikperiode udsteder praktikstedet en praktikerklæring i samarbejde med eleven. Elev og praktiksted tager i den forbindelse sammen stilling til elevens kompetenceniveau og om eleven har nået målene for praktikperioden. Der angives eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren evt. bemærkninger med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter eller i øvrigt ændres i den personlige uddannelsesplan. Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. Kontaktlæreren og andre undervisere anfører, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til i næste praktikperiode, herunder om der er behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Er det nødvendigt, kontakter skolen praktikvirksomheden. 22

23 Elevens arbejdstid Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet på 37 timer om ugen. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen mandag-fredag fra kl , i weekenden fra kl Adgang i weekenden kræver specielt kort Lærerkvalifikationer Undervisningen på social- og sundhedsuddannelsen varetages af lærere, der som minimum har en mellemlang videregående uddannelse, med relevant pædagogisk overbygning. Undervisere, der underviser i erhvervsrettet stof har relevant erhvervserfaring Skolepraktik kan ikke optage elever i skolepraktik Bedømmelsesplan Bedømmelse af faglige og almene kompetencer Elevens faglige kompetencer evalueres løbende sammen med de faglige mål i forbindelse med de enkelte læringsaktiviteter og den erhvervsfaglige vejledning. Bedømmelseskriterierne fremgår af temabeskrivelserne for de enkelte læringsaktiviteter. I skolevejledningen bedømmes elevens standpunkt i form af karakterer efter 12-skalaen i forhold til de fastsatte mål i henhold til skolens undervisningsplan. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse og underviseren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Hvis et fag fortsættes på en senere skoleperiode, får eleven en delkarakter, som angiver elevens standpunkt i forhold til den del af faget, der er gennemført. I skolevejledningen anføres endvidere skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning/oplæring i praktikvirksomheden. Skolevejledningen danner baggrund for en eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Skolevejledningen gennemgås i samarbejde mellem elev og kontaktlæreren som afslutning på hver skoleperiode. Valgfri specialefag bedømmes Bestået/Ikke bestået. Valgfag evalueres i forbindelse med den løbende bedømmelse. Bedømmelsen af den afsluttende prøve foretages efter 12-skalaen Bedømmelse af erhvervsfaglige kompetencer Evaluering af elevens personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering som del af dialogen mellem elev og lærer og som en del af arbejdet med kompetencemålene. Se Afsnit 2.2. for angivelsen af de særlige erhvervsfaglige kompetencer, eleven skal udvikle gennem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. 23