Planlægning af transportkorridorer med GIS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægning af transportkorridorer med GIS"

Transkript

1 Planlægning af transportkorridorer med GIS Prioritering mellem miljø og anlægsomkostninger (CODE-TEN) Af Jacob Kronbak, Claus Rehfeld, Bo Grevy & Steen Leleur Institut for Planlægning (IFP), (DTU) 1 Indledning Formålet med dette paper er, at beskrive brugen af geografiske informationssystemer (GIS) som et værktøj i forbindelse med planlægningen af transportkorridorer. Udgangspunktet for beskrivelsen er planlægningsværktøjet COPE 1, der indgår som en del af det igangværende CODE-TEN projekt ved IFP. Som en illustration af værktøjets virkemåde er som case valgt anlæggelsen af en højhastighedsbane fra Ringsted til Rødby i forbindelse med den mulige Femer Bælt forbindelse. Illustrationerne fra denne case stammer fra TEN-ASSESS projektet, hvor COPE modellen har været anvendt. COPE baserer sig til en vis grad på Erik Kjems projekt fra 1996 [Kjems, (1996)]. Principperne for anvendelsen af raster GIS i relation til korridorplanlægning behandles således ikke nærmere, idet dette paper fokuserer på selve planlægningsprocessen 2. 2 Den strukturelle opbygning af et korridorplanlægningsværktøj Kjems [Kjems, (1996)] opdelte implicit korridorplanlægningen i en struktureret sekventiel proces med tre mere eller mindre uafhængige trin som vist i Figur 1. Figur 1. Den grundlæggende sekventielle struktur for et værktøj til korridorplanlægning (baseret på [Kjems, (1996)]). Forberedelse af data Vægtning af lag Beregning af minimum cost rute Korridorplanlægning er ofte mere kompleks end den sekventielle tilgang for korridormodellen i Figur 1 antyder. Ofte vil man i forbindelse med planlægningen af trafikkorridorer være interesseret i at undersøge, hvordan forskellige politiker eller strategier påvirker omkostningslandskabet for korridoren. Disse strategier kunne f.eks. fokusere udelukkende på økonomiske aspekter eller inddrage andre planlægningsmål som f.eks. miljøaspekter. Igennem vægtningen af lagene tages der hensyn til de forskellige bindinger, der måtte være ved fastlæggelsen af linieføringen. Det vil med andre ord sige, at denne vægtning er en måde at analysere, hvordan forskellige planlægningsmål vil influere på korridorplanlægningen. I afsnit 2.1 beskrives den tilgang til trafikplanprocessen, der har været udgangspunktet for COPE modellen og i afsnit 2.2 beskrives så strukturen for selve COPE modellen. De efterfølgende afsnit 2.3, 2.4 og 2.5 behandler 1 COrridor Planning and Evaluation [Kronbak, J. (1998)]. 2 For en nærmere beskrivelse af brugen af raster-gis se evt. [ARC/INFO, (1991A)& ARC/INFO, (1991B)]

2 de enkelte moduler i COPE modellen og endelig afsluttes paperet med en række illustrationer fra COPE modellen. 2.1 Afhængigheden mellem tilgængelig information og konsekvensmodel Geografiske informationssystemer (GIS) er optimeret imod håndtering af geografisk relateret information. Imidlertid ligger der ofte en stor omkostning (såvel økonomisk som tidsmæssig) i at omdanne de tilgængelige data til brugbar information. Det betyder, at der kan opstå et misforhold mellem de informationer, man har til rådighed og de modeller, man ønsker at anvende f.eks. til konsekvensevaluering. Denne afhængighed mellem den tilgængelige information og konsekvensmodellerne kan kaldes Information-Konsekvens afhængigheden (Information-Impact dependency) [Kronbak, J. (1998)]. Man kan opstille en struktur der tager højde for Information-Konsekvens afhængigheden i forbindelse med korridorplanlægningen, som vist i Figur 2. Figur 2. En struktur til indarbejdelse af Information-Konsekvens afhængigheden i forbindelse med korridorplanlægning. Indsamling af tilgængelig information Indsamling af suplerende data Opsætning af konsekvensmodeller som svarer til den tilgængelige information Transformation af data indtil information Opfylder konsekvensmodellerne kravene til korridorplanlægningen? nej ja Opsætning af konsekvensmodeller som svarer til den supplerende information Korridor planlægning Denne planlægningstilgang består af tre grundlæggende trin inden selve korridorplanlægningen påbegyndes. Indsamling af information Opstilling af et modelkompleks, der afspejler de tilgængelige informationer Test for om de valgte konsekvensberegningsmodeller kan opfylde de krav der er opstillet for planlægningen af den aktuelle korridor I tilfælde af, at konsekvensberegningsmodellerne ikke kan opfylde kravene til korridorplanlægningen, vil det enten være nødvendig at indsamle supplerende data så mere sofistikerede eller bedre

3 konsekvensberegningsmodeller kan anvendes eller det vil være nødvendig at opstille eller anvende modeller der passer til de tilgængelige data. Denne procedure gentages indtil der er balance mellem mål og begrænsninger. Den Informations-Konsekvens afhængighed der er beskrevet i dette afsnit er forsøgt inkorporeret i strukturen for COPE korridormodellen som præsenteres i det efterfølgende afsnit Den strukturelle opbygning af COPE modellen Udgangspunktet for COPE modellen har været den tretrins sekventielle struktur fra Figur 1, men samtidig er der i strukturen for modellen forsøgt at tage højde for den Information-Konsekvens afhængighed der er beskrevet i afsnit 2.1 og skitseret i Figur 2. Resultatet er blevet en tretrins rekursiv struktur, som kan ses i Figur 3. Figur 3. Strukturen for COPE modellen. Forberedelse af data Fysiske bindinger (topografiske bindinger) Korridor bindinger Vægtning og prissætning Strukturelle bindinger Beregning af omkostningslandskab (Cost-scape) Optimering af linieføring Fastlæggelse af linieføring Evaluering af linieføringens konsekvenser Som det fremgår af Figur 3 er de tre hovedkomponenter fra den sekventielle korridormodel bibeholdt, men strukturen er blevet udvidet med en række feedback mekanismer til sikring af, at der kan tages højde for Information-Konsekvens afhængigheden. Indholdet af de tre hovedkomponenter og deres indbyrdes relationer behandles særskilt i de følgende afsnit.

4 2.3 Forberedelse af data I en korridormodel vil data skulle beskrive de bindinger der eksisterer i korridoren og som skal indgå i beregningen af et omkostningslandskab 3. Man kan vælge at skelne mellem fysiske (topografiske) bindinger og strukturelle bindinger Fysiske bindinger De fysiske bindinger kan overordnet inddeles i natur- og kultur skabte bindinger. Typiske eksempler på naturskabte bindinger er: Havet Søer og vandløb Jordbund Landskabets gradienter Eksempler på kulturskabte bindinger er: Arealanvendelse (bygninger, landbrugsjord, skove etc.) Eksisterende infrastruktur (veje, jernbaner, lufthavne, forsyningsliner som f.eks. højspændingskabler mm.) Områder uden adgang (militære anlæg, naturreservater, historiske lokaliteter osv.) Strukturelle bindinger De strukturelle bindinger er relateret til den måde, hvorpå de enkelte elementer eller områder er organiseret. I forbindelse med korridorplanlægning for højhastighedsforbindelser (HST 4 projekter) kunne eksempler på strukturelle bindinger være: Sporvidden Sikkerhedssystemer I forbindelse med planlægning på Europæisk plan må landegrænser desuden (stadig) betragtes som stærke strukturelle bindinger. 2.4 Korridorbindinger Det primære formål med korridorbindingsmodulet er en vægtning og prissætning af de fysiske og strukturelle bindinger, som danner udgangspunktet for beregningen af omkostningslandskabet. Vægtning og prissætning i forbindelse med trafikplanprocessen dækker over et temmelig stort fagområde. Ofte vil vægtningen og prissætningen være tæt forbundne (og påvirket) af den valgte strategi eller af de politiske mål der ønskes gennemført. Imidlertid er en diskussion af selve vægtningen og værdisætningen ikke målet med dette paper. Fokus er udelukkende på de muligheder for vægtning og prissætning, der er relateret til den strukturelle opbygning af COPE modellen. Vægtningen og prissætningen i en GIS-baseret korridormodel hænger nøje sammen med den måde, hvorpå data er repræsenteret i det geografiske informationssystem. Det betyder, at vægtningen og prissætningen kan opdeles i to indbyrdes afhængige typer af vægtning og prissætning: Vægtning og prissætning mellem de enkelte 3 Et omkostningslandskab er en grafisk repræsentation af omkostningen ved etableringen af en linieføring gennem et given område (se også afsnit 2.4.4). 4 High Speed Train.

5 objekter i et lag og vægtning og prissætning mellem de enkelte lag. Det giver fire kombinationsmuligheder for vægtning og prissætning, hvoraf de tre er vist i Tabel 1 5. Tabel 1. Tre af de 4 kombinationer af vægtning og prissætning i en GIS-baseret korridormodel. Relativt mål Absolut mål Kombineret mål Inden for lag Vægtning Prissætning Vægtning Mellem lag Vægtning Vægtning Prissætning De tre skitserede kombinationer af vægtning og prissætning vil kort blive gennemgået i det følgende Relativt mål Korridorprojektet beskrevet i [Kjems, (1996)] er et eksempel på en implementering af et relativt mål. For hvert lag blev der foretaget en vægtning af objekterne på en skala fra Dernæst blev der foretaget en procentuel vægtning mellem de forskellige lag. Derved blev der foretaget en relativ vægtning såvel inden for det enkelte lag som mellem lagene. Et problem ved denne type vægtning er, at det resulterende omkostningslandskab ikke umiddelbart kan omsættes til en monetær enhed og har dermed ingen samfundsøkonomisk tolkning. Hvis man ønsker en klar tolkning og gennemskuelighed i lagenes betydning for korridorens omkostningslandskab ved forskellige planlægningsmål er det altså nødvendigt, at anvende en prissætning enten inden for de enkelte lag eller mellem lagene. Det relative mål er imidlertid anvendelig i situationer hvor adgangen til data er begrænset eller hvis man ønsker et hurtigt overblik over korridoren på skitseniveau Absolut mål (prissætning indenfor laget) Formålet med et absolut mål er at foretage en prissætning af objekterne i et lag inden lagene vægtes mod hinanden. En fordel ved denne tilgang er, at enheden på data i de forskellige lag vil være den samme, svarende til, at enheden på data skifter fra en relativ enhed til en absolut. Dermed kan en evt. vægtning mellem de forskellige lag betragtes som et udtryk for et valg af strategi eller en specifik politik. Selve prissætningen af objekterne i de enkelte lag kan foretages på flere forskellige måder. En simpel metode er en direkte prissætning hvor data værdisættes i forhold til f.eks. omkostningen forbundet med passage af det enkelte objekt. Et eksempel på en simpel direkte værdisætning kunne være omkostningen forbundet med at anlægge en vej gennem f.eks. en skov eller en bygning. I tilfælde hvor det er svært eller umuligt at lave en direkte prissætning af dataene i et lag, kan en mulig løsning være, at anvende en prissætning baseret på en vægtning. Denne vægtning kan baseres på en simpel empirisk vægtning eller en operationel MCA metode som f.eks. WARP (weight-and-rank-procedure) [Leleur, S. (1995)] Kombineret mål (værdisætning mellem lagene) Det kombinerede mål minder om det absolutte mål, men det kombinerede mål er dog en smule vanskeligere at have med at gøre med hensyn til valg af strategi. Ved brug af et kombineret mål foretages ikke en prissætning i de enkelte lag, og data kan dermed være i vilkårlige enheder. Prissætningen bliver først foretaget i det øjeblik lagene skal vægtes sammen for at omkostningslandskabet kan beregnes. Det betyder, at værdisætningen ikke kun afhænger af den omkostning, der er direkte forbundet med data i laget, men også af den valgte strategi. Der er med andre ord tale om en mere politisk prissætning af data. 5 Den sidste mulighed er en prissætning både inden for laget og mellem lagene, men det giver ikke rigtig nogen mening i denne sammenhæng.

6 Med udgangspunkt i eksempelet fra det absolutte mål vil en prissætning af skove og bygninger ikke kun være et spørgsmål om den faktiske omkostning forbundet med disse objekter, men et spørgsmål om en politisk vægtning og derigennem prissætning af objekterne. Hvilke af de tre typer af mål, man anvender afhænger i høj grad af den kontekst, som korridorplanlægningen foretages i Beregning af omkostningslandskabet Omkostningslandskabet er det direkte udtryk for den kombinerede effekt af vægtningen og prissætningen. Imidlertid er det i visse geografiske informationssystemer 6 muligt at bruge omkostningslandskabet som udgangspunkt for beregning og visualisering af korridoren. Dette korridorlandskab (corridor-scape) gør det muligt at visualisere en række sammenhænge og afhængigheder i omkostningslandskabet som det ellers ville være svært at se. Et eksempel på visualisering af henholdsvis omkostningslandskab og korridorlandskab kan ses i det efterfølgende afsnit Optimering af linieføringen Som det fremgår af Figur 3 kan optimeringen af linieføringen beskrives ved en iterativ proces bestående to trin. De to trin er henholdsvis en fastlæggelse af linieføringen og en evaluering af linieføringens konsekvenser Fastlæggelse af linieføringen Udfra det beregnede omkostningslandskab kan der nu ske en fastlæggelse af linieføringen. Dette kan enten gøres ved en traditionel tilgang, hvor man forsøger at placere linieføringen i de billigste områder af korridoren eller man kan anvende en algoritme til at finde den korteste vej (mindst mulige samlet omkostning) gennem omkostningslandskabet. Det sidste er relativt simpelt i GIS, da denne type af algoritmer ofte er en del af systemets analyseværktøjer Evaluering af linieføringens konsekvenser Når linieføringen er fastlagt skal de konsekvenser, der ikke er indgået direkte i fastlæggelsen af linieføringen evalueres. Denne evaluering kan meget vel lede til en reevaluering af den fastlagte linieføring, evt. efterfulgt af fastlæggelsen af en ny linieføring. Denne relation modelleres i COPE modellen med et intern feed-back mellem evalueringen af linieføringens konsekvenser og fastlæggelsen af linieføringen. En medvirkende årsag til dette iterative forløb kan være modstridende interesser mellem de forskellige konsekvensberegningsmodeller. For eksempel vil en reduktion af eksponeringen overfor støj og emissioner kunne opnås ved at placere linieføringen langt fra bebyggede områder. Problemet med en sådan placering er, at den vil være i modstrid med et evt. planlægningsmål for øget tilgængelighed og strategisk mobilitet. I dette tilfælde vil planlægningsmålene være modstridende og en for samfundet optimal linieføring må findes. Endelig er der i strukturen for COPE modellen medtaget eksternt feed-back fra optimeringen af linieføringen til korridorbindingerne. Denne forbindelse er medtaget, idet der kan opstå situationer, hvor konsekvenserne af linieføringen er i så stor modstrid med omkostningslandskabet, at det ikke er muligt at finde en tilfredsstillende løsning. Man kan derfor blive nødt til at ændre strategi og på den baggrund foretage en ny vægtning og prissætning resulterende i, at linieføringen skal placeres i et helt nyt omkostningslandskab. 6 Bl.a. i ARC/INFO som er anvendt i forbindelse med dette projekt.

7 3 Case: Anvendelsen af GIS til planlægning af en HST korridor For at eksemplificere den struktur for COPE modellen, der er gennemgået i afsnit 2, vises i dette afsnit en række illustrationer. I forbindelse med TEN-ASSESS projektet blev der gennemført et eksplorativt eksempel baseret på COPE modellen. Der er således ikke tale om at der har været gennemført en tilbundsgående undersøgelse og eksemplet skal derfor udelukkende ses som en demonstration af mulighederne i COPE modellen. Eksemplet omhandler transportkorridoren fra Ringsted til Rødby, idet strækningen mellem Ringsted og Rødby eventuelt vil indgå i en etablering af en højhastighedsbane imellem København-Hamborg. Digitale vektor data for arealanvendelsen er blevet udlånt af Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) og siden transformeret til raster. Der indgik lag for jordbund, bygninger, skov, vandløb, søer, fredede områder, veje og jernbaner. Som et eksempel på disse data kan på Figur 4 ses de bebyggede områder på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. Figur 4. Bebyggede områder på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. Hver af disse lag blev prissat i forhold til omkostningen ved at etablere en jernbane gennem objekterne. Der blev i denne case ikke foretaget nogen vægtning af de enkelte lag, svarende til at omkostningslandskabet viser den økonomiske omkostning ved at placere linieføringen for en højhastighedsbane gennem de enkelte områder. Det beregnede omkostningslandskab kan ses på Figur 5. De mørke områder svarer til en høj omkostning, mens omkostningen falder i takt med at områderne bliver lysere. Omkostningslandskabet er udelukkende beregnet for rektanglet i midten af figurfeltet.

8 Figur 5. Omkostningslandskabet for en HST-korridor mellem Ringsted og Rødby. Som det fremgår af Figur 5 er det relativt dyrt, at føre linieføringen over vand, hvorfor havet fremtræder som et sammenhængende mørkt område. Desuden er det muligt at genkende mønsteret fra Figur 4, idet det er forbundet med en betydelig omkostning at placere linieføringen gennem bebyggede områder. De øvrige mørke pletter på omkostningslandskabet stammer hovedsageligt fra vådområder og søer. Visse geografiske informationssystemer har mulighed for at visualisere omkostningslandskabet som et korridorlandskab. Korridorlandskabet i Figur 6 er baseret på omkostningslandskabet vist i Figur 5.

9 Figur 6. Korridorlandskabet for transportkorridoren mellem Ringsted og Rødby. Figur 7. Udsnit af transportkorridoren mellem Ringsted og Rødby.

10 Ved den type illustration der er vist i Figur 6 beregner det geografiske informationssystem den billigst mulige vej gennem omkostningslandskabet (vist med en optrukken linie i Figur 6). Man skal dog være opmærksom på, at modulet til optimering af linieføringen endnu ikke er færdig implementeret. Den viste linieføring er således ikke justeret udfra baneprojekteringsregler. Den relative stigning i anlægsomkostningen kan aflæses i farvenuancerne omkring den billigst mulige vej. På Figur 7 kan ses et udsnit af korridorlandskabet omkring Guldborgsund. Det fremgår af Figur 7 hvordan omkostningen ved at lade linieføringen løbe over vand tvinger korteste vej algoritmen til at krydse Guldborgsund hvor afstanden er kortest. Samtidig ses hvordan dybden af Sakskøbing fjord og Sakskøbing by for enden af fjorden gør at det bedre kan betale sig at etablere en bro over fjorden end ligge linieføringen uden om. 4 Konklusion Som det blev nævnt i indledningen er videreudviklingen af COPE modellen en del af det igangværende CODE-TEN projekt. Det betyder, at f.eks. modulet til optimering af linieføringen på nuværende tidspunkt endnu ikke er implementeret. Det ændrer dog ikke på det forhold, at perspektivet ved at implementere en korridormodel i GIS er lovende. Det rumlige aspekt af korridorplanlægningen det oplagt at anvende de metoder og værktøjer der stilles til rådighed i geografiske informationssystem. Ud over de mere indlysende fordele med hensyn til håndtering af de forholdsvis store datamængder der anvendes til korridorplanlægningen gør den meget stærke grafiske visualisering det samtidig muligt at opdage og beskrive sammenhænge mellem værdisætning og vægtning, man ikke tidligere har været opmærksom på. Det er dog vigtig at erkende, at strukturen for korridormodellen COPE først vil kunne evalueres endelig i det øjeblik modellen er fuldt implementeret. 5 Litteratur Kjems, (1996): Raster-GIS i vejplanlægning, Trafikdage på Aalborg Universitet, Transportrådet og Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet, ARC/INFO, (1991A): ARC/INFO Data Model, Concepts, & Key Terms, Environmental Systems Research Institute (ESRI), INC., ARC/INFO, (1991B): ARC/INFO Cell-based modelling with GRID, Environmental Systems Research Institute (ESRI), INC., Kronbak, J. (1998): Trafikplanlægning og GIS-baseret konsekvensberegninger, Ph.D. afhandling, Institut for Planlægning,, EUNET (1997): WP1 Task 1.3: Final Version of Internal Report about EUNET Transport Evaluation Framework, Danish EUNET Project Team: IVTB & COWI, March Khisty, J. & Leleur, S. (1997): Societal Planning: Identifying a New Role for the Transport Planner -Part I & II, Innovation, Vol. 10, No.1. Leleur, S. (1995): Road Infrastructure Planning A Decision-Orientated Approach, Polyteknisk Forlag 1995.

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

Tilgængelighed i Danmark

Tilgængelighed i Danmark Institut for Veje, Trafik og Byplan Danmarks Tekniske Universitet Tilgængelighed i Danmark Af Civilingeniør, Ph.D.-stud. Jacob Kronbak INDLEDNING I forbindelse med den nye landsplanredegørelse har Miljø-

Læs mere

Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune

Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune Notatark Sagsnr. 82.06.00-A30-2138637-09 Sagsbehandler Thomas Frank 30.10.2015 Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune I forlængelse af Bascons afrapportering omkring

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

KYST-TIL-KYST UNDERSØGELSER

KYST-TIL-KYST UNDERSØGELSER KYST-TIL-KYST UNDERSØGELSER Kyst-til-kyst undersøgelserne er en af de 4 hovedkomponenter i det samlede undersøgelsesprogram. Det er ydermere langt den største af hovedkomponenterne målt som aktivitetsniveau

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Region Sjælland Del II Modeller & tiltag i forhold til sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Baggrund for analyse og

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Perspektiv nr. 14, 2008. Kan GIS bruges til visualisering af konkurrence mellem transportmidler? Jacob Kronbak

Perspektiv nr. 14, 2008. Kan GIS bruges til visualisering af konkurrence mellem transportmidler? Jacob Kronbak Kan GIS bruges til visualisering af konkurrence mellem transportmidler? Jacob Kronbak Denne artikel præsenterer en model, der kan beregne konkurrenceforholdet mellem rene vejtransporter og multimodale

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2015 Antal besvarelser: Svarprocent: 558 28% INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

GENBESØG DIN SEGMENTERING OG SÆLG MERE. White paper, april 2014

GENBESØG DIN SEGMENTERING OG SÆLG MERE. White paper, april 2014 GENBESØG DIN SEGMENTERING OG SÆLG MERE White paper, april 2014 Indhold Vigtigheden af segmentering... 3 Hvor vil I sælge?... 3 Hvem køber?... 4 Hvorfor køber kunderne fra jer?... 4 Hvordan køber kunderne?...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Værktøj: Prognose for jordressource Eksempel Strategi for jordhåndtering i Vinge 1.1.1 HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING 1 FORMÅLET MED NOTATET Dette

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner

Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Alex Landex Otto Anker Nielsen Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Trafikdage 2006 Forskelle på passager og togforsinkelser Antal passagerer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden

CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden LARS HOUBORG REGIONAL R&D/APPLICATION MANAGER 26. MAJ 2016 CIP optimering og fødevaresikkerhed Når man optimerer CIP-processen for at opnå besparelser,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011 Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk fth@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

Typografi & Ombrydning. Grafisk Design. Portfolio. Hovedforløb 1. Grafisk Design. Grafik & Billeder. Stine Keller.

Typografi & Ombrydning. Grafisk Design. Portfolio. Hovedforløb 1. Grafisk Design. Grafik & Billeder. Stine Keller. Typografi & Ombrydning Portfolio Grafisk Workflow Grafik & Billeder OPGAVEBESKRIVELSE I forbindelse med opførsel af en ny hjemmeside, ønsker fåravleren Anders Højen (min kæreste) en ny design linje til

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport, Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Baggrund Ønske om at få et større indblik i rutevalget i kollektiv

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien

Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien Borups Højskole 27. august 2013 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Evaluering er assisted

Læs mere

Forsvarsministeriets departement

Forsvarsministeriets departement Forsvarsministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

EAST WEST TRANSPORT CORRIDOR II

EAST WEST TRANSPORT CORRIDOR II EAST WEST TRANSPORT CORRIDOR II A Green Corridor Concept Lead Partner: Region Blekinge Kontaktpersoner: Magnus von Schenk Annika Henesey 13 06 2006 The missing link Strategi for EWTC Pan-Europæisk perspektiv.

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.

Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Grant Agreement number: 226646 -CP- 1-2005-1-IE-COMENIUS-C21 (2005-3264) Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Fag: Geografi Niveau: læreruddannelsen

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

FRA TRUMMERUM TIL NYTÆNKNING I DAGLIGDAGEN. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,

FRA TRUMMERUM TIL NYTÆNKNING I DAGLIGDAGEN. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, FRA TRUMMERUM TIL NYTÆNKNING I DAGLIGDAGEN Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, lenet@hum.aau.dk Kreativitet er ikke længere en luksus for de få, men nødvendigt

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indlening... 1 2. Arbejdsprogram for 2011... 2 1. INDLEDNING I 2011 arbejdsprogrammet

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010 Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden 2002. Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR),

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk

ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk 1 Project: ASETA Adaptive Surveying and Early treatment of crops with a Team of Autonomous

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Ringsted, 17.-18. september, 2015

Ringsted, 17.-18. september, 2015 Ringsted, 17.-18. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det synlige

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data Grafisk fortolkning af Tænks Mærkebank ITU december 2010 Jakob Sindballe jsin@itu.dk cpr: 010679-2089 Vejleder: Kevin McLean & Hans Asmussen Visualisering af data For at se flashanimationen

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Kontrolgruppens Årsberetning 2015

Kontrolgruppens Årsberetning 2015 Kontrolgruppens Årsberetning 2015 Kontrolgruppens årsberetning beskriver Kontrolgruppens indsatsområder og resultater for 2015 samt forventninger til 2016. INDLEDNING OG FORMÅL Kontrolgruppen blev oprettet

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

2G 3G 4G Kategori (dækning) RXLev (dbm)

2G 3G 4G Kategori (dækning) RXLev (dbm) Beskrivelser til dækningskort (teknologi og tilgængelighed): Dækningskortene viser signalstyrken i fem kategorier, fra ingen dækning til fremragende dækning. En kategori (farve) er markeret på kortet hvis

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

I denne sammenhæng er alle dog enige om, at GI står for Geografisk Information.

I denne sammenhæng er alle dog enige om, at GI står for Geografisk Information. Relateret til temaet Kollektiv trafik (13) Indholdsklassificering R Ulla Skjelbo, Landinspektør, HT Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 1997 GIS i HT - anvendelse af geografisk information i kollektiv

Læs mere

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Koncerndirektionen E 1. Sammenfatning: I nærværende notat

Læs mere