Skorstensfejeren SKORSTENSFEJERNE ARBEJDER FOR ET GODT MILJØ. April årgang

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 SKORSTENSFEJERNE ARBEJDER FOR ET GODT MILJØ April årgang 1

2 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pobe@mail.tele.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors jcs-mors@mail.dk Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse skorstensteknik@post.tele.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad hugo@skorstensfejeren.dk Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder Faglærer: Finn Hansen fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Ib Kirkegaard gaard@mail.tele.dk Indhold Leder... 2 Seminar for Nordsjællands Amtsklub 3 Så er de på banen igen... 4 Buhl & Bønsøe sammenlægger... 6 Når krisen kradser... 8 Skorstensfejerdata... 8 Virksomhedsbesøg hos Schiedel Palæet - Italien - Kongres Mindeord Mærkedage Generalforsamlinger LEDER Så er første nr. af fagbladet i år på gaden Hvad mon så dette år bringer? - Der vil nok i større grad blive sat focus på miljøområdet. I år er Danmark vært for den internationale CO 2 konference, spændende bliver det, hvilke resultater der kommer ud af konferencen. Kommer vi skorstensfejere yderligere ind i billedet i forbindelse med den stadige kamp, der kæmpes for nedbringelse af CO 2 mængden? Et område, hvor der kunne ske en øget indsats i forsøget på at nedbringe CO 2 -udslippet, er helt sikkert på oliefyrsområdet. Hvilke tiltag kunne så tænkes ført ud i livet? Min første tanke var, at skorstensfejeren indtog en mere central rolle omkring dette arbejde, vi skorstensfejere kunne f.eks. foretage en kontrolmåling og en kedelrensning på samtlige danske oliefyr, altså en egentlig ændring af den nuværende ordning. Jeg tror på, at en sådan ordning ville styrke Danmarks indsats i forsøget på at nedbringe CO 2 mængden, og den ville medføre, at al kedelrensning blev udført at folk, som har en faglig grunduddannelse til netop at udføre dette arbejde. Arbejdsmængden stiger Jeg er også sikker på, at det ville få betydning for oliefyrsmontørens arbejde, jeg tror ikke alene, der ville ske en stigning af service på oliebrændere, men også en stigning af udskiftning af ældre, udtjente anlæg til mere energi- og miljøvenlige anlæg til gavn for miljøet. Vi har set, at skrotningsordningen har været en succes og samarbejdet mellem installatører og skorstensfejere har fungeret godt. Spørgsmålet er så, om man rent politisk tør ændre ved den nuværende ordning. Jeg tror, at brancherne indbyrdes kunne enes om fordeling af opgaverne i respekt for hinandens kompetencer. Vi skorstensfejere skal ikke udføre service på oliefyr. Vi skal derimod forsætte med at udføre det arbejde, som vi har udført i mange år: rensning at skorstene, røgrør, ildsteder og sidst men ikke mindst give uvildig rådgivning omkring energi, miljø og brandforebyggelse. 2 Løbende indberetning Ved løbende indberetning af måleresultater kan myndighederne følge udviklingen og derved opnå at få et stykke værktøj, som kan anvendes til at justere lovgivningen med henblik på en optimal ordning på området. Der skal naturligvis opstilles regler og krav til indberetningen, men i dagens Danmark og i den fagre elektroniske verden anser jeg dette for at være et mindre problem. Et simpelt regneark kunne såmænd anvendes, blot der er ensartethed i indberetningen. Forbrugerne Hvor er forbrugeren så henne i en sådan ordning? Nogen ville naturligvis være skeptisk overfor, at skorstensfejeren nu skal rense den kedel, som montøren tidligere har renset, men som før nævnt, når brancherne indbyrdes respekterer hinandens kompetencer, bliver problemet nok ikke så stort, og udgiften for forbrugeren ville ikke blive meget højere, da der i forvejen betales til montøren for rensning af kedel. På nuværende tidspunkt er der fastsat en pris for dette arbejde - størrelsen på denne pris skal jeg dog undlade at kommentere, men den passer nok bedst til små kedler! Partikler Andetsteds i bladet er der en artikel om et afholdt seminar, på seminaret var emnet omkring partikler atter til diskussion. I artiklen forsøges synliggjort, hvad der blev diskuteret, såvel som der atter bliver sat spørgsmålstegn ved nogle af de udtalelser, der fremkom. Også på området om partikler vil der kunne opnås en gevinst ved en ændring af ordningen på oliefyrsområdet. Billedet på forsiden er venligst udlånt af Benny Lassen fra København. Det fortæller meget fint om den udvikling, som skorstensfejere gennem mange år har været med til at skabe på energi- og miljøområdet. Redaktionen opfordrer i øvrigt alle skorstensfejere til at indsende brugbare emner til forsiden, det er blot vigtigt at pointere, at billederne helst skal være elektroniske og gerne i lodret format.

3 Danske skorstensfejere lærer om svenske ovne Seminar Nordsjællands Amtsklub 09 Af Morten Bjørklund Nordsjællands Amtsklub har igen afholdt et seminar for alle skorstensfejerne i klubben, - elever, svende og mestre. Denne gang blev seminaret afholdt som en bustur til Sverige, hvor vi i klubben var inviteret til NIBE Brässvärme i Markaryd 100 km nord for Hälsingborg. Det er igen Lars Larsson, som er god til at holde kontakten med vore svenske brødre, der har stået for arrangementet sammen med vores nye amtsklubformand, Søren Bryde. Vi mødtes tidligt om morgenen på opsamlingsstederne i Hillerød og Helsingør, hvorefter vor chauffør Peter fragtede os alle den lange vej til Markaryd. Vi havde sædvanen tro et par special guest s med ombord i bussen, - nemlig Benny Lassen og Kim Laue Christensen fra Fagteknisk Udvalg. Vi ankom vel til NIBE Brässvärme i Markaryd, hvor vi blev budt velkommen af salgschef Jens Hammer og fabrikschef Peter Tihanyi. Ledsaget af frisktbrygget kaffe og en dejlig sandwich fik vi hurtigt indtrykket af NIBE Brässvärme som en meget flot og fremsynet fabrik. Brian Pedersen og Thomas Seger stod for rundvisningen på fabrikken som havde kostet 80 mio. kr. at etablere. Vi kunne se, at investeringerne er gjort med en tro på, at der er en fremtid for brændeovne her i Nordeuropa. Hele fabrikken var indrettet efter Toyota modellen (LEAN princippet), hvor alt arbejdet bl.a. tilrettelægges således, at der ingen spildtid er, selvom der i produktionen skulle opstå kortvarige driftsstop eller flaskehalse. Fabrikken er meget automatiseret på de arbejdsopgaver, som mennesker belastes af at udføre. Det er robotter, der tager sig af håndteringen af de tunge ovne, når de skal vendes rundt under fremstillingsprocessen, og robotter der maler ovndelene. Medarbejderne uddannes til og deles om at udføre kvalitetskontrol på ovnene under fremstillingen. For at være effektiv og kvalitetsbevidst mener NIBE Brässvärme, at det er meget vigtigt at udnytte de kompetencer, som deres medarbejdere har, ved at anvende nye ledelses- og produktionsprincipper i stedet for at lade produktionen af ovne foregå i østeuropæiske eller asiatiske lande for at spare produktionsomkostninger. En modig tanke, når der er flere andre producenter, der lader deres ovne fremstille andre steder i verden for netop at være konkurrencedygtige. Men det er måske det, der skal til, for at tænke langsigtet på miljøet, være effektiv og samtidig kunne tilbyde en høj kvalitet. Niklas Gunnarsson fortalte endvidere at NIBE Brässvärme har som mål, at brændeovnene skal være af høj kvalitet, - at deres produktion sker udfra miljørigtige principper som værende 3 den konkurrenceparameter, der på sigt forhåbentlig får forbrugerne til at vælge netop deres produkter. Hele produktionen opfylder bl.a. kravene i Svanemærkningen. Dvs. at brændeovnene fremstilles med henblik på, at alle delene efter endt levetid kan genanvendes uden at belaste miljøet. Desuden investerer NIBE mange penge i udvikling for at være på forkant med de fremtidige krav til brændeovne. NIBE viste øvrigt en meget flot instruktions-dvd, som viser slutbrugeren, hvordan man skal tænde op i deres brændeovne, - hvordan ovnene skal indreguleres, og hvordan man skal bære sig ad, når man skal lægge mere brænde i igen. Vi var flere skorstensfejere, der var interesserede i denne DVD, og NIBE ville gerne sørge for, at interesserede fik nogle eksemplarer. Besøget var lærerigt, og gav os alle et rigtigt godt indtryk af NIBE Brässvärme som en miljørigtig, ansvarlig og fremsynet virksomhed. Berry Christensson orienterede os om NIBE s andre produkter; - forskellige typer af varmepumper af høj kvalitet som vi jo også ser udbredt i Danmark. Hvis varmepumperne er så effektive som NIBE s, kan det få en betydning for det arbejde, vi skal udføre i fremtiden. Herefter fik vi lov til at låne et mødelokale til Benny Lassen og Kim Laue Christensen. Læs videre på side 6

4 Seminar om brændeovnes reelle forurening Så er de på banen igen Hvem er på banen igen? spørger du måske. De personer og grupper, hvis vigtigste opgave er at få forbudt brugen af brændeovne i byerne. Og - hvis de fik muligheden - så helst et totalt forbud. Af skorstensfejermester Martin Holm Andersen, Odense Den 26. februar var der et seminar i Odense arrangeret af Det Økologiske Råd, som er en lille privat interesseorganisation samt IDA, som er Ingeniørforeningen. Der var 67 deltagere, heraf 9 oplægsholdere og et par stykker som arrangører. Af de sidste godt og vel 50, var 25 personer repræsentanter fra branchen. Det var skorstensfejere, brændeovnsog skorstensproducenter, forhandlere og importører af ildsteder og andre fra branchen. Der deltog 10 skorstensfejere. Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi blander os i denne debat, så billedet bliver mere nuanceret. Vi formåede at sætte vores præg på debatten ved at stille kritiske spørgsmål til alle de tal og undersøgelser, modstanderne med Kåre Pres Kristensen fra Det Økologiske Råd i spidsen præsenterede os for. Dette skyldtes ikke mindst, at vi var nogle stykker, som samledes dagen før til et forberedende møde hos Scan i Vissenbjerg. I mødet deltog Brian Mortensen, Rais, Peter Sørensen Scan, Jes Stig Andersen & Max Bjerrum, Teknologisk Institut Århus, Simon Skov, Skov & Landskab, Århus, Henrik B. Jensen, København og undertegnede. Det viste sig at være en god investering, da vi hermed var godt forberedt og kunne tilbagevise mange af de postulater, som kom frem på seminaret. Et af postulaterne var, at træ ikke er en CO 2 neutral ressource. Simon Skov fra Skov & Landskab kunne fortælle, at der i Danmark er en tilvækst i skovene på 5,5 mio. m 3 træ, medens der kun skoves 2 mio. m 3 træ pr. år. Da træ i forbindelse med forrådnelse eller afbrænding afgiver lige så meget CO 2, som det har optaget i vækstperioden. Vi bruger mindre træ, end der plantes, og der er således et overskud på denne konto. En undersøgelse om CO 2, lavet af Niels Heding & Katja S. Sørensen fra Skov & Landskab, viser, at brændeovne reducerer udledningen af CO 2 med en mængde, der svarer til 9% af den reduktion, som Danmark skal opnå i I henhold til Kyotoaftalen har Danmark forpligtet sig til at formindske udledningen af CO 2 med 21% i forhold til udledningen i Brugen af brændeovne er medvirkende til, at vi allerede er nået halvvejs med dette mål. Der var en foredragsholder, som fortalte om samarbejdet lokalt mellem kommune og skorstensfejer, og hvordan man håndterede klager. Skorstensfejerne blev nævnt positivt flere gange. Netop derfor er det også meget vigtigt, vi er til stede ved sådanne arrangementer. Andre af modstandernes begrundelser for et totalforbud er også, at: 1: Brændeovnene bidrager med 60% af partikelforureningen. 2: Der dør mellem mennesker årligt, som direkte følge af brænderøg. 3: Energien, der brændes af i brændeovne, udnyttes bedre i kraftvarmeværkerne. 4: Brænde er en sparsom ressource, som bør bruges til kollektiv varme. Det er fire postulater, som der hersker stor usikkerhed omkring. Ja, nogle er direkte forkerte. Der er mange andre useriøse postulater, som modstanderne bruger i kampen om at påvirke danskerne og vores politikere i en retning mod et totalt forbud. Til tider minder det om en direkte skræmmekampagne. Jeg vil forsøge at rokke lidt ved de nævnte postulater. Ad 1: Forureningsgraden kommer an på, hvordan man regner det ud. Af en partikelforurening i Danmark på 100% 4 ved vi, at 80% er langdistancepartikler, fra udlandet, som vi i Danmark ikke har nogen indflydelse på, og derfor ikke kan gøre noget ved. Så er der 20% tilbage, som er det danske bidrag. Det er heraf, man mener, at ca. 60% kommer fra brændeovnene. Dette tal er der usikkerhed omkring. Det kan være højere, men det kan også være mindre. Men tager vi udgangspunkt i, at ca. 60% af den danske partikelforurening stammer fra brændeovnene, så betyder det, at disse samlet set kun bidrager til partikelforureningen med ca %, hvilket er en meget lille del. Et faktum er, at der er stor usikkerhed omkring disse tal. Ad 2: Antallet af dødsofre har svinget en del gennem årene. Fra at starte med ca dødsfald pr. år til nu at være mennesker, som dør af brænderøg pr. år. Hvis dette tal skulle være rigtigt, er vi skorstensfejere virkelig i farezonen. Faget må se sit endeligt i øjnene, men fortvivl ikke, for seriøse forskere som professor Torben Sigsgaard, Århus Universitet, der forsker i folkesundhed, mener, at vi skorstensfejere er særligt udvalgte som værende ikke modtagelige over for alle de sundhedsskadelige stoffer, der er i røgen. Det er også en af hans begrundelser for ikke at ville bruge os skorstensfejere som kontrolgruppe. Min påstand er, at vi skorstensfejere ikke har større eller mindre sygdoms- eller dødelighedsfrekvens end den øvrige del af befolkningen. Jeg undrer mig over, hvorfor Torben Sigsgaard ikke ønsker at undersøge/bruge skorstensfejerne som kontrolgruppe!

5 Seminar om brændeovnes reelle forurening Ad 3: Hvis der tages udgangspunkt i, at brændeovne i snit har en udnyttelse af energien på 70%, så har et kraftvarmeværk en udnyttelse på 100%, det er en forskel på 30%, derfor postulatet. I følge Finn Bertelsen, Energistyrelsen glemmer man blot, at der er et tab på ca. 30% fra energien, som forlader kraftvarmeværket, til den når ud til forbrugerne. Faktum er, at der reelt ingen forskel er. Hvis ildstedernes udnyttelse er højere end 70%, vil udnyttelsen ved at fyre brændet af i en brændeovn værre større. Så konklusionen må være, at jo mere effektive ildstederne bliver, jo større bliver forskellen mellem udnyttelsen i kraftvarmeværkerne og brændeovne. Ad 4: Modstanderne påstår, at træ er en begrænset ressource. På seminaret tilbageviste Finn Bertelsen, Energistyrelsen, denne påstand. Begrundelsen var, at det træ, der bruges i kraftvarmeværkerne, er specielt produceret til dette formål. Den skovflis, der produceres, er typisk fra tynding af nåletræsbevoksninger eller ved konvertering til nye og mere produktive bevoksninger. Der produceres typisk flere hundrede m 3 pr. dag, for at det kan være konkurrencedygtigt. Denne produktion kommer aldrig ud til den enkelte forbruger. Størstedelen, ca. 70% af det træ, der bruges i brændeovne, kommer fra haver, læhegn, savværker, træindustrien eller købt direkte i skoven på sankekort eller på skovens brændeplads. Derfor kommer denne træressource aldrig frem til kraftvarmeværkerne. Så konklusionen er, at det træ, der bruges i brændeovne, ikke begrænser brugen af flis i kraftvarmeværkerne, da det er to forskellige ressourcer. Disse argumenter samt mange andre af slagsen, blev fremført på seminaret og bliver til stadighed fremført i medierne med henblik på at få befolkningen overbevist om, at brugen af brændeovne og afbrænding af træ er meget sundhedsskadeligt. Et faktum er, at man rent faktisk ikke ved, hvor farligt det er, og i hvor stor udstrækning det påvirker folkesundheden. Én ting ved vi dog med sikkerhed: at luften over Danmark er blevet renere og renere gennem årene. Jes Stig Andersen fra Teknologisk Institut udtaler, at fra 2005 og frem til nu er partikeludslippet fra nye, svanemærkede brændeovne mere end halveret. Kravene til ovnene er simpelthen skærpede og det i en sådan grad, at de fleste nye ovne maks. udleder 3-4 g partikler pr g brændsel ved optimal fyring! Derfor er det også af største betydning, at branchen kommer på banen. Er det så farligt, som nogle påstår? Vi vil gerne vide det. Men det skal være seriøst og dokumenteret og ikke, som debatten er nu, så almindelige mennesker ikke kan gennemskue, hvad der er rigtigt eller forkert. Derfor SKAL vi være til stede ved disse arrangementer. Det handler trods alt om folkesundheden og om CO 2 neutral brændsel i Danmark. 5

6 Buhl & Bønsøe sammenlægger laboratorier Klaus Buhl og Lene Maribo Schou fastslår, at alle kalibrerings- og serviceydelser som f.eks. kalibrering af kødben og afhentning og aflevering af røggasanalysatorer forbliver uændret. Pressemeddelelse 23. februar 2009 Buhl & Bønsøe sammenlægger sine DANAK akkrediterede laboratorier Buhl & Bønsøe A/S styrker deres forretningsområde inden for DANAK akkrediterede kalibreringer. Buhl & Bønsøe sammenlægger pr. 1. april 2009 alle sine kalibreringsaktiviteter i det nye domicil i Smørum. Sammenlægningen sker med henblik på bedre udnyttelse af udstyr samt interne kompetencer. Det er ikke kun udstyret men også medarbejderne fra Tønder (det tidligere MTL Kalibrering), der flytter til Buhl & Bønsøe s nye flotte hovedkontor i Smørum, hvor de netop har indrettet et stort moderne DANAK akkrediteret kalibreringslaboratorium. Der stilles stadig større krav til måleudstyr og målesikkerhed og dermed også DANAK akkrediterede kalibreringer, siger Klaus Buhl ejer og administrerende direktør for Buhl & Bønsøe. Det er derfor vigtigt, at vi som en professionel samarbejdspartner, kan imødekomme vores kunders krav til hurtig og professionel service, og en sammenlægning af vores to afdelinger har derfor været en naturlig konsekvens af dette. Det er vores indtryk, at vores kunder er meget tilfredse med den korte leveringstid, og med sammenlægningen forventer vi, at denne nu bliver endnu kortere, slutter Klaus Buhl. Alle kalibrerings- og serviceydelser som f.eks. kalibrering af kødben og afhentning og aflevering af røggasanalysatorer forbliver uændret. Kalibreringsafdelingen vil forsat blive ledet af Lene Maribo Schou, der samtidig også får ansvaret for serviceafdelingen. Yderligere oplysninger: Buhl & Bønsøe A/S Tlf.: Fortsat fra side 3 Om Nordsjællændere i Sverige Som altid var Benny og Kim velforberedte og kunne i forbindelse med de ændringer der er sket fra BR 95 og BRS 98 til BR 08 informere os om, at Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke har haft ressourcer til teknisk at behandle samtlige indkomne høringskommentarer, deriblandt vores kommentarer. Derfor er en række punkter i skorstensafsnittet ikke ændret i forhold til høringsudgaven, men vil efterfølgende blive taget op i en række tillæg.»ebst vil udarbejde disse tillæg i et samspil med Skorstensforum, hvilket vi er godt i gang med,«sagde Benny. Det/ de nye tillæg til skorstensafsnittet forventes lovet på gaden fra ultimo juni. Med BR08 indføres flere funktionsbaserede krav end i de tidligere bygningsreglementer, hvilket kan medføre nogen usikkerhed om bestemmelsernes rækkevidde og opfyldelse. Det betyder, at der for fremtiden kræves en mere specialiseret viden, når kravene skal omsættes til praksis. Skorstensfejeren har netop denne specialviden. Og til at hjælpe os findes der i dag en række tekniske anvisninger og andet informationsmateriale (SBI-216, BTV-32, CE-mærker, EN-normer osv.) og ikke mindst vores faglige viden og erfaring. Benny og Kim beder os sluttelig huske på, at funktionskrav åbner mulighed for at udvikle og anvende alternative løsninger på opstillinger, der ikke længere er detailleret beskrevet. Det kræver fagteknisk viden og erfaring at vurdere, om den alternative løsning kan bruges, og der skal ikke søges dispensation på alternative løsninger for opfyldelse af funktionskrav. Tak til NIBE Brässvärme for en varm modtagelse og en interessant rundvisning. Tak til Benny og Kim for endnu et veltilrettelagt og lærerigt indlæg. Tiden er desværre altid for kort, når vi i klubben diskuterer faglige emner. En tak til de svende og elever, der deltog i arrangementet, - det var dejligt at se det store fremmøde. Og til sidst tak til Lars og Søren, fordi I har givet os en god og lærerig dag. 6

7 Annonce 7

8 Skift oliefyret ud med stokeranlæg Skorstensfejer SØGES straks til Jægerspris i det skønne Nordsjælland Gode arbejdsforhold i en veldrevet skorstensfejervirksomhed med gode kollegaer tilbydes. Ring og hør nærmere Når krisen kradser, fyrer man olien! Fabrikker finder besparelser ved at skifte oliefyret ud med stokeranlæg og CO 2 -neutral energi. Trådvarefabrikken NTF Aalborg, der ligger i Støvring, nedbringer omkostningerne ved opvarmningen. Af Jan Sunds Direktør Tommy Søndergaard fandt, at prisen for olieforbruget til opvarmning var steget for meget, da den årlige udgift efterhånden beløb sig til kr. Fyret var et ældre oliekedelanlæg af typen HS-TARM på 127 kw, der skulle opvarme 2800 m 2 fabriksareal. Efter nogle diskusssioner med lidt snak frem og tilbage undersøger han forskellige muligheder, og det ender med, at han bliver optaget af et PASSAT-anlæg, der kan leveres som en færdig løsning placeret uden for fabriksbygningen, hvilket naturligvis giver mere nytteareal indenfor til produktionen. Vi kunne godt have fundet en billigere løsning, siger Søndergard, men her har vi fundet et dansk kvalitetsprodukt, som vi er tilfredse med. Investeringen er løbet op i kr. Det nye fyr er koblet sammen med det gamle oliefyr, der nu kun står som back up. Man forventer, at fyringsudgiften nu falder til det halve, altså ca kr om året, og en tilbagebetaling på omkring fire år, så det må betegnes som en fornuftig og miljørigtig investering. Skorstensfejermester Søren Bryde Kirkevænget 9, 3630 Jægerspris Telefon sb@skorstensfejermester.dk SKORSTENSFEJERDATA Af Vibeke E-fakturering Fra 1. juli bortfalder Læs Ind-tilskudsordningen. Herefter skal man betale et gebyr for at benytte Læs Ind-bureauer til elektroniske fakturaer. Gebyret er i størrelsesordenen kr pr. faktura (kilde Økonomistyrelsen). Ønsker du ikke betale til Læs Indbureauer, kan du foretage elektronisk fakturering til den offentlige sektor, kommunen etc. via NemHandel. Fakturablanketten hentes på og udfyldes i de relevante felter. Du modtager en kvittering via denne, når du har sendt fakturaen, og den er modtaget hos NemHandel. Blanketten fungerer fuldt elektronisk og sikrer dermed, at du kan få din betaling hurtigere igennem end ved at benytte et Læs Ind-bureau. NemHandel er gratis at anvende. Jeg er i øjeblikket ved at undersøge muligheden for at etablere en funktion i vores system, så vi herfra kan foretage e- fakturering. Mere herom i næste blad. 8

9 Annoncer Skorstensfejersvend SØGES Vi søger en god og dygtig kollega til at indgå i et godt team af svende og lærlinge i et distrikt med afvekslende arbejde af både lovpligtige og alternative opgaver. Skorstensfejermester Lars Larsson Lille Kregmevej 23B 3300 Frederiksværk Tlf E.mail: larsson@skorstensfejeren.dk Skorstensfejersvend SØGES Stabil skorstensfejersvend søges til veldrevet distrikt. Distriktet omfatter den sydlige del af Thisted kommune (tidl. Sydthy kommune) Ring og hør nærmere om arbejdsforhold m.m. Aut. Skorstensfejermester Bøggild Thing Kløvermarken Hurup Thy Tlf &

10 Virksomhedsbesøg Virksomhedsbesøg hos Schiedel Af Lars Christensen Nordjyllands Amtsklub var 4. februar inviteret på fabriksbesøg hos Schiedel Isokern, der har afholdt en række åbent hus arrangementer for skorstensfejerne. Besøget indledtes med en historisk gennemgang af virksomheden fra den spæde start og frem til nu at være en del af en kæmpekoncern. Virksomheden oplyser, at kernesalgsområdet er Norden. Herefter fik vi en gennemgang af virksomhedens brede produktsortiment, og efterfølgende var der lejlighed til spørgsmål. Efter gennemgangen af produkterne på Power Point fik vi produktionshallerne at se. Her fik vi lejlighed til at følge produktionsmetoderne af de forskellige produkter, og der var mulighed for at stille spørgsmål til personalet vedrørende produktionen. Schiedel Isokern har i dag et produktsortiment, der er tilpasset alle moderne fyringsformer, både tør- og våd- skorstene samt produkter, der er resistente i forhold til røggasindhold fra kornfyrede stokeranlæg. Af sikkerhedsmæssige forbedringer kan nævnes, at Schiedel Isokern nu tilbyder afstivning af skorstensmodulerne med jern, der skal skrues sammen. Dette giver en sikkerhed for, at afstivningen nu er korrekt i modsætning til tidligere, hvor jernstængerne havde overlæg, og denne ikke altid var udført korrekt. Efter rundvisningen var der lejlighed til atter at stille spørgsmål, og efter en livlig debat med gode spørgsmål fra kollegerne og fyldestgørende besvarelser fra panelet, kunne vi tage hjem efter et informativt og udbytterigt besøg. 10

11 Mindeord Palæet Af Vibeke Bestilling / afbestilling Bestilling af værelser sker som bekendt altid i Sekretariatet hos Vibeke. Det samme gælder ved afbestilling. Det kan forekomme, at der er en venteliste, og så er det jo lidt ærgerligt, hvis bestilte værelser ikke er blevet afbestilt og som kunne være kommet en anden til glæde. Betaling Pris kr. 100,- pr. seng pr. overnatning. Afregnes med AnneMi inden afrejse. Betaling skal ske ved privat ophold. I de tilfælde, hvor Palæet bruges af tillidsfolk i forbindelse med møder etc., afregnes med kr. 0,- Bruges Palæet til klubarrangementer, juleafslutning, sommerfest etc. afregnes med kr. 0,- for formanden af klubben. Øvrige deltagere betaler almindelig pris. ITALIEN Der afholdes igen i år fagligt træf i Italien Tilmelding bedes ske til Jan Sørensen, København Tlf eller på mail kbh6@skorstensfejeren.dk Tilmelding bedes gerne ske hurtigt KONGRES 2009 Der er mulighed for, at enker efter afdøde skorstensfejermestre kan deltage mod egenbetaling ved årets kongres, som afholdes i Kolding den 17. september. Yderligere oplysninger kan fås hos Bjarne T. Pedersen, Esbjerg Tlf eller Lars Larsson, Frederiksværk Tlf Dødsfald Forhenværende skorstensfejermester Egon Sørensen, Juelsminde, døde 16. januar Egon blev for et par år siden ramt af sygdom og måtte opsige sin stilling. Han kom godt i gang med en ny tilværelse som førtidspensionist og vicevært. Alle kunne se, at Egon havde fået det meget bedre, så det kom bag på alle, at han kun skulle blive 59 år gammel. Egon var udlært hos Henning Petersen, Vrå. Her modtog Egon en stor faglig viden, samt en masse gode oplevelser, som han meget gerne delte med andre. Medens Egon var svend, kom han med i fagforeningsbestyrelsen, hvor han i en periode var valgt som afdelingskasserer i Fyn-Sønderjylland-afdeling. Egon blev mester i Juelsminde og Hedensted kommuner 1. januar 1987, og har været valgt med i Vejle Amtklubs ledelse som sekretær i en periode. Fritiden brugte Egon som kredsformand for Dyrenes Beskyttelse og på golfbanen. Derudover, har det altid været Egon meget magtpåliggende, at hus, have og familien blev plejet og passet. Han var et udpræget familiemenneske. Hele Juelsminde Kirke var fyldt med mennesker, der ville tage afsked med Egon, og selv om det har varmet Christel og familien, er det dem, der bærer den største sorg, og dem vore tanker og medfølelse går til i den svære tid der kommer. Æret være Egon Sørensens minde. På Amtsklubbens vegne Palle Krag 11 Dødsfald Forhenværende skorstensfejermester Robert Madsen er død. Robert blev i 1962 antaget som mester i Nykøbing og stoppede i en alder af 65 år, hvor sønnen overtog dirigentstokken. Robert var en aktiv del af skorstensfejernes klubliv, hvor han var kasserer for amtsklubben og kasserer for amtsklubbens sygelønsordning. Senere var Robert medstifter af Skorstensfejernes Ventilationsrensning. Et firma, der betød meget for ham, og endnu engang trådte Robert til som kassemester. Den stoppede Robert som mester for at nyde pensionisttilværelsen, og så længe helbredet holdt til det, ofte i sommerhuset i Rørvig. Æret være Robert Madsens minde. På Amtsklubbens vegne Jens Brandt

12 Mærkedage Jubilæum Skorstensfejermester Allan Østergaard, Hasseris kunne den 1. april fejre sit 25 års jubilæum. Allan har igennem alle sine år som skorstensfejer været at finde i distriktet, kun afbrudt af den tid værnepligten stod for. Allan begyndte i lære hos fhv. skorstensfejermester Henry Aarestrup i 1968 og havde den glæde at afløse ham i foråret 1984 som mester. Allan og hans medarbejdere har igennem alle årene betjent distriktets kunder med forefaldende arbejdsopgaver. Allan har gennem alle år vist faget stor interesse, de senere år i egenskab af kasserer i vor Amtsklub og Erfaklub, hvor han med stort engagement planlægger kommende aktiviteter så som virksomhedsbesøg m.m. Britta og Allan yder altid gerne den ekstra indsats, der skal til, for at et arrangement kan lykkes og blive en succes. Britta har været tilknyttet virksomheden som medhjælpende hustru på kontoret de senere år, hvilket har givet Allan mulighed for også at påtage sig arbejdsopgaver i marken. I ønskes tillykke med dagen, håber I fik en god dag i venners lag. PKV. Lars Christensen klubformand 60 år Skorstensfejermester Peter Olsen, Jyderup kunne d. 1. juli 2008 fejre sin 60 års fødselsdag. Peter er udlært hos Robert og var der til sin ansættelse i Jyderup, hvor han har været mester siden Kan man ikke finde Peter på adressen, kan man tjekke, om han har taget sine KØLLER med på tur. Peter tilbringer megen kvalitetstid i naturen med at slå til sine små hvide kugler. Peter har altid været en aktiv deltager både ved møder og andre arrangementer i Amtsklubben. Vi takker for cognac til kaffen ved sidste klubmøde. Stort tillykke med de 60 år! På Amtsklubbens vegne Jens Brandt 60 år Skorstensfejermester Hans Gade, Thisted kunne den 23. januar fejre sin 60 års fødselsdag. Hans er udlært i Thisted hos daværende skorstensfejermester Knud Brøchner Poulsen og arbejdede der som svend, indtil han blev ansat som mester samme sted, nemlig den 1. november Hans er en dygtig fagmand og om nogen, elsker han sit sorte fag og dets historie. Det var også Hans og Jytte, der i sin tid arrangerede den første tur til skorstensfejermøde i Sct. Maria Magiore i Italien. Vi fra Ringkøbing-Viborg klubben siger tak for festen i Lildstrand. Vi blev ikke helt klar på om Hans selv havde bagt brødet, det kan han nemlig også, idet han inden det sorte fag blev udlært bager/konditor. Vi ønsker endnu engang til lykke med de 60 år. p.k.v. Jens Chr. 12