Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde."

Transkript

1 Pionus slægten 1

2 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept Revideret på dommermødet i juni Færdigredigeret marts Nyrevideret Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget marts 2007 Hvor, der er anvendt billeder fra bl.a. T. Arndts leksikon, er det anført på billedet (Arndt). Desuden har såvel Benny Kløppel (BK) samt Bjarne Raabjerg Christensen () venligst givet tilladelse til at anvende billeder. Resten er fra arkiv Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde. 2

3 Pionus slægten Pionus menstruus (L.) 1766 E: Blue-headed Parrot T: Schwartzohrpapagei Underarter: rubrigularis, menstruus, reichenowi Pionus sordidus (L.) 1758 E: Red-billed Parrot T: Dunenkopf Underarter: ponsi, sordidus, saturatus, antelius, corallinus, mindoensis. Blåhovedet Pionus Rødnæbbet Pionus Side 5 Side 7 Blåstrubet Pionus Pionus maximiliani (Kuhl.,) 1820 E: Scaly-headed Parrot (Maximilian Pionus) T: Maximilianpapagei Underarter: maximiliani, melanoblepharus, siy, lacerus Side 11 Blommehovedet Pionus Pionus tumultuosus (Tschudi.) 1844 E: Plum-crowned Parrot (Rødkappet Pionus) T: Purpurstirnpapagei Side 14 Pionus seniloides (Massena & Souance) Rødisset pionus E: White-headed Parrot (Gråhovedet Pionus) T: Greisenkopf Anses i visse værker for en underart af tumultuosus. Pionus senilis (Spix) 1824 E: White-capped Parrot T: Weiskappenpapagei Hvidpandet Pionus Bronzevinget Pionus Pionus chalcopterus (Fras.) 1841 E: Bronze-winged Parrot T: Glanzflügelpapagei Underarter: chalcopterus, cyanescens (anerkendes ikke i visse værker) Side 15 Side 18 Side 20 Pionus fuscus (Müll.) 1776 E: Dusky Parrot T: Veichelpapagei Violvinget Pionus Side 22 3

4 4

5 Blåhovedet Pionus Pionus menstruus menstruus (L.) 1766 Engelsk: Blue-headed Parrot Tysk: Schwartzohr Papagei Længde: 28 cm. Ringstørrelse: 7,5 mm til 8,5 mm Farvebeskrivelse Fjerdragten er grøn. Hovedet, halsen og struben er mørkeblå, og enkelte strubefjer har violetrosa kanter. Øredækfjerene er sorte. Vingedækfjerene er olivengrønne. Undervingedækfjerene er røde med grønne spidser. Halen er grøn med rød basis på fjerene, yderfanerne på de ydre halefjer er blå. Øjenringen er nøgen og grå. Iris er mørkebrun. Næbbet er sort med et lille lyserødt område på overnæbbet. Benene er grå. Kønsforskel: Der er ingen ydre kønsforskel. Ungfugle: Hovedet, struben og brystet er lysegrønne, issefjerene er tæt kantet med blåt, basis af strubefjerene er svagt lyserød, underhaledækfjerene gulgrønne med rosa markeringer. Udbredelse: Fra Costa Rica i nord til det nordlige Bolivia og Brasilien i syd samt på øen Trinidad. Underarter: se næste side Biotop: Opholder sig mest i skovene, hvor den uden for yngletiden optræder i flokke, mens den i yngletiden hovedsagelig færdes parvis. Dog kan der i yngletiden optræde flokke af ikke ynglende fugle. Dommerbemærkning Fuglene skal være glansfulde og give et opmærksomt indtryk. 5

6 UNDERARTER (se også skema nederst) Pionus menstruus rubrigularis (Cabanis) Farvebeskrivelse: Den er mere mat end nominatformen. Brystfarven er også mere mørkeblå og ikke så udbredt som hos nominatformen. De røde fjer på brystet er ikke så iøjnefaldende som hos nominatformen. Den er lidt mindre end nominaten. Udbredelse: Costa Rica, Panama, Vestlige Colombia og Vestlige Ecuador. Den er ikke identificeret i fangenskab. Pionus menstruus reichenowi (Heine) Farvebeskrivelse: Hannen og hunnen er ens og mere matte i farverne end nominatformen. Den blå brystfarve er mere udbredt, og der findes intet rødt på struben og brystet. Lårene og bugen er mere lysegrøn med blå spidser på fjerene. Underhaledækfjerene er røde. Dækfjerenes spidser er blågrønne. Udbredelse: Nordøstlige Brasilien. Importeret i begrænset antal i de slutningen af 1990 erne. Er i fugleholdet i opdræt. P. menstruus menstruus P. menstruus rubrigularis P. menstruus reichenowi Grundfarve Grøn Mørkere grøn end menstruus Grøn med tydelige blå aftegninger Hoved Kraftig blå Mat blå Mere blå end menstruus Hals Rød til rosa farven og Mere intensiv end Den røde farve mangler størrelse varierer menstruus Næb Sort og ved basis rød Sort og ved basis rød Sort og ved basis hornfarve uden rød 6 Unge

7 Rødnæbbet Pionus Pionus sordius sordidus (L.) 1758 Engelsk: Red-billed Parrot Tysk: Dunenkopf Længde:28 cm. Ringstørrelse: 7,5 mm til 8,5 mm Farvebeskrivelse Oversiden er brunlig olivengrøn. Hovedets fjer er med mørkeblå kanter. Kindfjerene er oliven med blå spidser. Hagen og et bånd over struben, der er dannet af fjerenes kanter, er blåt. Brystet og bugen er olivenfarvet. Underhaledækfjerene er røde. Svingfjerene og hånddækfjerene er grønne. De første håndsvingfjer er med blålig kant på yderfanen. De store undervingedækfjer og inderfanen på svingfjerenes underside er grønlig. De centrale halefjer er grønne, de ydre halefjer er blå på yderfanen og røde mod basis af inderfanen. Halens underside er grøn, men rød ved de ydre halefjers basis. Iris er gul. Næbbet er rødt, næbryggen er mørk ved roden og har et gult skær ved basis nær næbkanten. Benene er mørke. Kønsforskel: Ingen ydre kønsforskel. Ungfugle: Hovedet, struben og brystet er lysegrønne, issefjerene er kantet med blåt. Underhaledækfjerene er gulgrønne med rødlige markeringer. Udbredelse: Nordlige Venezuela, vestlige Colombia, Ecuador, østlige Peru og nordlige Bolivia. Den er ikke importeret til Danmark i 1970 erne og 1980 erne. Arndt Koralnæbbet Pionus Pionus sordidus corallinus UNDERARTER Længde: 29 cm. Farvebeskrivelse Hannen og hunnen er mørkgrønne. Fjerene på hovedet er kantet med blåligt. Fjerene på skulderområdet har blålige mørke kanter samt et grønt skær. Hagen og et tværbånd over brystets øverste del er dannet af fjerenes blå kanter. Underhaledækfjerene er røde med mørke skafter. Store undervingedækfjer og undersiden af svingfjerenes inderfane er grønne. Halefjerene er grønne, ydrehalefjer er med blå yderfaner, mens inderfanen er rød ved basis. Iris er brun. Næbbet er koralrødt. Benene er grå. Arndt 7

8 Udbredelse: Tropiske zoner af Andesbjergene i Colombia, østlige Ecuador, det nordlige Peru og Bolivia. Den er antagelig vanskelig at identificere som underart. Ecuador Pionus Pionus sordidus mindoensis Længde: 28 cm Farvebeskrivelse Den ligner P. s. corallinus, men har en mere gulliggrøn farve. De blå kanter på issen og hovedsiderne er generelt mere matte i farverne. Oversiden er uden grønt glinsende skær. Vingedækfjerene er uden udprægede mørke kanter. Udbredelse: Subtropisk zone i det vestlige Ecuador. Den er formentlig vanskelig at identificere som underart. Rødnæbbet Colombia Pionus Pionus sordidus saturatus Længde: 28 cm. Farvebeskrivelse: Den ligner P. s. sordidus, men den afviger tydeligt ved sine meget mørke farver, der er mere grønne både på kroppens over- og underside. Fjerene på oversiden er uden tydelige olivenbrune eller olivengrå kanter. Undersiden af kroppen er meget mørkere og mere ensartet grøn, måske med en smule eller slet intet brunligt og rødligt skær. Udbredelse: Tropiske zoner i Santa Martabjergene i Colombia. Den er ukendt i fugleholdet. Pionus sordidus antelius Farvebeskrivelse: Den er mindre end nominatformen, og ligeledes mere bleg i den grønne farve og med mindre blå og ingen lyserøde aftegninger. Udbredelse: Nordøstlige Venezuela i Anzoategui, Sucre og Monagas. 8

9 Pionus sordidus ponsi Farvebeskrivelse: Fjerdragten er mørkere grøn og uden lyserød farve. Udbredelse: Sierra de Perija, Zulia, nordvestlige Venezuela, Magdalena, nordlige Colombia ved foden af Sierra Nevada. Grundfarve Hoved Smallere sømmangler delvis Uden nævneværdig brystbånd Brystbånd sordidus antelius saturtus ponsi corallinus mindoensis Olivengrøn Grøn uden mørkeblå sømme Blåfarvet, udbredelse variabel Lys olivengrøn Grøn uden mørkeblå sømme Uden nævneværdig brystbånd Mørk olivengrøn Grøn uden mørkeblå sømme Uden nævneværdig brystbånd Lys olivengrøn Grøn uden mørkeblå sømme Uden nævneværdig brystbånd Mørk olivengrøn uden lyse sømme Blå sømme Omfattende intensiv violetblå Lys gullig grøn Bug Ryggen Overvinge Matoliven med blåligrosa sømme Matoliven med olivenbrun anstrøg Matoliven med olivenbrun anstrøg Guloliven, lysegule sømme Matoliven med olivenbrun anstrøg Matoliven med olivenbrun anstrøg Grøn, uden blå sømme Matoliven uden brunlig anstrøg Matoliven uden brunlig anstrøg Grøn, uden blå sømme Matoliven uden brunlig anstrøg Matoliven uden brunlig anstrøg Grøn, uden blå sømme Gråblå anstrøg, Spidser smudsig blå Olivengrøn med mørke sømme Grøn, uden blå sømme Lysoliven, uden grålig anstrøg Olivengrøn uden sømme Størrelse 28 cm 26 cm 28 cm 28 cm 30 cm 30 cm 9

10 10

11 Engelsk: Scaly-headed Parrot Tysk: Maximilianpapagei Tidligere dansk navn: Maximilian Pionus Længde: 29 cm. Ringstørrelse: 7,5 mm til 8,5 mm Blåstrubet Pionus Pionus maximiliani maximiliani (Kuhl) 1820 Farvebeskrivelse Fjerdragten er olivengrøn. Panden og tøjlerne er matsorte, struben blåviolet. Underhaledækfjerene er røde, mens undersiden af halen er grøn med blå yderfaner. Øjenringen er nøgen, den er hvid med blåviolette islæt. Iris er brun. Næbbet er mørkt med hornfarvede spidser på over- og undernæb. Benene er gråbrune. Kønsforskel: Der er ingen ydre kønsforskel Ungfugle: Hovedet er lysere grønt end hos forældrefuglene med en mindre mørk kantning af fjerene. Panden er rødlig. Udbredelse: Østlige del af Sydamerika fra det østlige og sydvestlige Brasilien i nord og til det nordlige Argentina i syd. Arndt Biotop: Den lever i lavlandet i åben skovområder. Den er importeret flere gange. Gulnæbbet Pionus Pionus maximilian siy UNDERARTER Længde: 28 cm. Farvebeskrivelse: Hovedets fjer er grønne med mørke violette til gråblå kanter. Pandefjerene har næsten sortagtige sømme, men på den bagerste del af issen og baghovedet er de askegrå med særligt iøjnefaldende fjerbaser. De små fjer på hovedets sider har smalle blå sømme, hvilket giver disse partier et skællet udseende. Tøjlerne er sorte. Ryggen, vingerne og kroppens underside skinner i visse belysninger olivent til gyldengult. På struben og forhalsen er fjerenes kanter bredere og purpurfarvede. Underhaledækfjerene er lyserøde. 11

12 Halens underside er grøn med blåligt skær. De yderste halefjer er lys rødlige ved basis af inderfanen. Yderfanen er blå. Øjet er mørkebrunt. Næbbet er på trods af navnet ikke mere gult end lysere hornfarvet end hos nominatformen. Benene er sortagtige. Udbredelse: Nordlige Argentina, Paraguay, Central og østlige Bolivia op til Mato Grosso og Brasilien. Den er meget vanskelig at identificere korrekt. Tucuman Pionus Pionus maximiliani lacerus Længde: 33 cm. Farvebeskrivelse: Den ligner nominatformen, men er større og kraftigere. Oversiden er lysere grøn. Issefjerene ergrønne med blå kanter. Skulderområdet, ryggen og vingedækfjerene er grønne. Kroppens underside er olivengrøn. Fjerene på struben og brystet er med smalle blå kanter. Underhaledækfjerene er røde, men grønne langs deres midte. Undernæbbet er brunt med gul spids, overnæbbet gulligt, men mørkt ved roden. Udbredelse: Den lever i det nordlige og vestlige Argentina i provinserne Salta og Tucuman. Den er ikke identificeret i fangenskab. Pionus maximiliani melanoblepharus Ribeiro 1920 Størrelse 31 cm. Farvebeskrivelse Udfarvede fugle adskiller sig fra P. m. maximiliani ved, at hoved og strube er mere blå. Grundfarven er mørkere. Ungfugle adskiller sig fra nominatformen ved en mørkere grøn nuance. Udbredelse Fra øst til sydøst Brasilien, i den nordlige del af Espirito Santo og Goías, sydlig til Parana, vestlig til sydøst Mato Grosso, nordøst Argentina i området af Misiones, sydøst Paraguay. I fangenskab Normalt yngler blåstrubet Pionus villigt i fangenskab og får som regel 3-4 æg, men der er også nogle opdrættere (bl.a. Verner Jespersen, Them) der har opnået, at få 6 unger i et kuld. Rugetiden er 26 dage og efter ca. 60 dage forlader ungerne reden. 12

13 maximiliani melanoblepharus siy lacerus Grundfarve Grøn Mørkgrøn Olivengrøn Olivengrøn Baghoved Brede mørkegrå kanter Let blålig anstrøg Mørkegrå til olivengrøn Mørkegrå til olivengrøn Hage, strube Grøn Intensiv blå Blå sømme Blå sømme Brystbånd Underbryst, bug Overvingedækfjer Violetblå, delvis med violetrosa anstrøg. Mørk violetblå Lyst rødviolet anstrøg Lyst rødviolet anstrøg med større udbredelse Let bronzefarvet anstrøg Lysegrøn Mørkegrøn Bronzefarvet anstrøg Mat oliven til Mørk olivengrøn Bronzefarvet Let bronzefarvet brunlig Øjenring Gråhvid til grå Mørkere og smallere Gråhvid til grå Gråhvid til grå P. maximiliani siy 13

14 Engelsk: Plum-crowned Parrot Tysk: Purpurstirnpapagei Tidligere dansk navn: Rødkappet Pionus Blommehovedet Pionus Pionus tumultuosus (Tschudi) 1844 Pionus seniloides anses af visse systematikere i dag for en underart af tumultuosus. Her i materialet behandlet som egen art. Længde: 28 cm. Ringstørrelse: 7,5 mm til 8,5 mm. Farvebeskrivelse Hannen og hunnen er ens med vinrødlige kinder og hage. Fjerenes basis er hvid. Fjerene på kinder og øreområdet har mørke purpuragtige kanter. Baghalsen, halsens sider og brystet er rødlig purpurfarvet. Underhaledækfjerene er røde med gulliggrønne kanter. De store undervingedækfjer og inderfanen på svingfjerenes underside er grønlige. Halens overside er grøn ved basis af yderfjerene, men rød på inderfanen og purpurfarvet på yderfanen. Halens underside grøn med rødt ved fjerenes basis. Iris er brun. Næbbet er gult. Benene er blåliggrå, Kønsforskel: Der er ingen ydre kønsforskel. Ungfugle: Nakken og bageste del af issen er mørkegrøn ligesom ryggen. Struben er rødrosa som hos voksne fugle, men kinderne og brystet er grønne. Underhaledækfjerene er gulliggrønne med lyserøde markeringer. Udbredelse: Bjergene i Øst Peru og Bolivia BK Biotop: Man ved ikke meget om den i naturen ud over at den opholder sig i bjergene i skovtykninger. Den er sjælden i fugleholdet. BK BK BK 14

15 Rødisset Pionus Pionus seniloides (Massena & Souance) Engelsk: White-headed Parrot eller Grey-headed Parrot Tysk: Greisenkopf Tidligere dansk navn: Gråhovedet Pionus Den anses af visse systematikere i dag for en underart af tumultuosus. Her i materialet behandlet som egen art. Længde: cm. Ringstørrelse: 7,5 mm til 8,5 mm Farvebeskrivelse Panden og issen er hvide, men fjerene har orangerøde kanter. Fjerene på baghovedet, nakken og halssiderne er hvide ved basis, derefter grålige blå og kantet med sort. Kindfjerene er hvide kantet med sort, dog er undertiden de foranliggende fjer kantet med orangerødt. Der er et blåligt bånd på struben, og det går over i vinrødt ned over brystet og bugen. Underhaledækfjerene er røde med mørke skafter. De store undervingedækfjer og inderfanen på svingfjerenes underside er grønne. De midterste halefjer er grønne. De ydre halefjer er grønne på den yderste tredjedel, men mørk purpurfarvet på yderfanen og rød på de nederste totredjedele af de inderste fjer. Halens underside er rød ved basis og grøn mod spidsen. Næbbet er horngult. Benene er mørkegrå. Kønsforskel: Der er ingen ydre kønsforskel. 15

16 Ungfugle: Hovedfjerene er grønne med hvid basis, issefjerene har smalle røde kanter, fjerene på hovedsiderne er hvide med grønne kanter. Struben og brystet er grønne. Udbredelse: Nordvestlige Venezuela, de østlige Andesbjerge i Colombia og Andeskæden i Ecuador og Peru. Sjælden i fugleholdet Der er nogen farvevariation indenfor arten, som det kan ses af de billeder med skindlagte fugle fra Quito Museum. 16

17 17

18 Hvidpandet Pionus Pionus senilis (Spix) 1824 Engelsk: White-capped Parrot Tysk: Weiskappenpapagei Længde: 24 cm. Ringstørrelse: 7,5 mm Farvebeskrivelse Fjerdragten er generelt olivengrøn. Panden og issen er hvid. Fjerene på resten af hovedet er grønne med blå kanter. På hagen og midt på struben er en hvid plet. Fjerene på brystet er olivenbrune med blålige kanter, som gradvist bliver mere grønne mod bugen. Underhaledækfjerene er rosarøde med grønt skaft og et blåt skær mod spidsen. De længste halefjer har gulgrønne kanter. De små og mellemste overvingedækfjer er olivenbrune. Håndrodsfjerkanten er hvid, tommeldækfjer og håndsvingfjer er dybblå, svingfjerene er dog grønne mod spidsen. Armsvingfjerene er blå med grøn kant på yderfanen. Undervingedækfjerene er grønne med blåt mod spidsen. De største undervingedækfjer og inderfanen på svingfjerenes underside er græsgrønne. De midterste halefjer er grønne med blåt mod spidsen. De ydre halefjer er blå med rød inderfane ved basis, der inderste halefjer er grønne mod basis af inderfanen. Halens underside blågrøn mod spidsen, men rød ved basis. Iris er brun. Næbbet er blegt horngult. Benene er brunlige. Kønsforskel: Der er ingen ydre kønsforskel. Ungfugle: Fjerene på hovedsider og isse er grønne kantet med brunhvidt. Fjerene på den resterende del af hovedet er grønne med lidt eller intet blåt. Der er ingen hvid strube og brystplet. Der er intet eller kun lidt purpurblå markeringer af brystfjerene. Underhaledækfjerene er gullig grønne. Udbredelse: Sydlige Mexico, Vestlige Panama og Honduras. Biotop: Den træffes i de lavere dele af regnskoven i småflokke op til 10 individer. Den er sjælden på udstillingerne. 18

19 Unge Mutation 19

20 Engelsk: Bronze-winged Parrot Tysk: Glanzflügelpapagei Længde: cm. Ringstørrelse: 7,5 mm til 8,5 mm Bronzevinget Pionus Pionus chalcopterus (Fras) 1841 Farvebeskrivelse Hovedet og undersiden er blåsorte. Struben er cremefarvet. Halsen har rødlige fjer. Vingedækfjerene er bronzefarvede. Svingfjerene er mørkeblå. Gumpen, underhalen og undersiden af vingerne er lyseblå. Underhaledækfjerene er røde. Øjenringen er nøgen, og den er rosafarvet. Iris er mørkebrun. Benene er kødfarvede. Kønsforskel: Der er ingen ydre kønsforskel. Ungfugle: Hovedet og oversiden er grønlig. Fjerene på undersiden er brune kantet med mørkegrønt med et blåligt islæt. Undervingedækfjerene er brune med lysere grønne kanter. Udbredelse: Nordlige Sydamerika, nordvestlige Venezuela, vestlige Peru til Ecuador og sydvestlige Colombia. Biotop: Den lever i skovene i bjergene. 20

21 Den er sjælden i fugleholdet UNDERARTER Pionus chalcopterus cyanescens Meyer de Schauensee Den ligner nominatformen, men undersiden er mere purpurblå med en mindre bronzegrøn tone. Den er lidt mindre end nominaten. Den er en smule mindre end nominatformen, men den er vanskelig at identificere. Denne underart er ikke med i visse systematiske værker. Hun 21

22 Violvinget Pionus Pionus fuscus (Müll.) 1776 Eng.: Dusky Pionus Tysk: Veichelpapagei Længde: 26 cm. Ringstørrelse: 7,5 mm Farvebeskrivelse Ryggen, overgumpen, overhaledækfjerene, skulderfjerene og vingedækfjerene er mørkebrune, fjerkanterne er lyse eller jordbrune. Hovedet er sortblå. Tøjlerne har røde fjer. Øredækfjerene er sorte. På struben og halssiderne er der en hvidlig krave, frembragt af de hvidlige fjerkanter. Fjerene på hagen har rødlige kanter. Kroppens underside er brun med et purpurrødt skær på fjerenes kanter. Underhaledækfjerene er purpuragtige røde. Tommelfjer, hånddækfjer, svingfjer og de små og mellemste undervingedækfjer er purpuragtige blå. Svingfjerenes underside er sorte og har den inderste del af inderfanen lys blålig, ligesom de store undervingedækfjer. Halen er purpurblå med undtagelse af spidsen på inderfanen af de ydre halefjer, der er røde. Næbbet er grålig sort, overnæbbet dog gulligt ved roden. Benene er gråsorte. Iris er brunsort. Kønsforskel: Der er ingen ydre kønsforskel mellem han og hun. Ungfugle: De ligner voksne fugle, men nogle af vingedækfjerene er kantet med grønt. Udbredelse: Sydlige Venezuela, Guiana og nordlige Brasilien. Biotop: Den er sjælden i skovområderne, men mere almindelig mod kysterne samt ved savanneskovene. Den er langt mindre udbredt end P. menstruus. Andre steder kendes den kun fra skovområderne, hvor den optræder i flokke. Den er sjælden i fugleholdet 22

23 Unge 23

24 Gør ikke som denne under bedømmelsen! 24

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria. Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

LASAL FLYDEPUDER. Få en bedre oplevelse i vandet. Positionering i vand

LASAL FLYDEPUDER. Få en bedre oplevelse i vandet. Positionering i vand LASAL FLYDEPUDER Få en bedre oplevelse i vandet Positionering i vand Terapi Forbedrer mulighederne for at udføre behandlinger Træning Forbedrer bevægelser og bevægelighed i vandet E-mail: info@lasal.dk

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax

Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax Brunstrubet Aratinga) Det har i nogle år været en problemfugl,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Gråanden Alberte MATERIALER:

Gråanden Alberte MATERIALER: Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske

Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske Anden Albert MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), græsgrøn (1476) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04), øko grå (18), øko mørke grå

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Hækleopskrift Simba. Af Emilie Sakitha Johansen. Inspireret og omskrevet fra kinesisk opskrift, fundet på følgende russisk side

Hækleopskrift Simba. Af Emilie Sakitha Johansen. Inspireret og omskrevet fra kinesisk opskrift, fundet på følgende russisk side Af Emilie Sakitha Johansen Inspireret og omskrevet fra kinesisk opskrift, fundet på følgende russisk side http://www.li.ru/interface/pda/?jid=3900865&pid=314227782&redirected=1&page=0&backurl=/users/390

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Fugleægget en ekstern livmoder

Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget kan nærmest betragtes som en ekstern livmoder, men adskiller sig dog, på flere områder, væsentligt fra pattedyrenes livmoder. Dels må alle næringsstoffer være

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Lundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række

Lundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række Lunden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), orange (1406), blå (1420), Sort (1443) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål: Der er anvendt en

Læs mere

Jydsk Fynsk Kanarie Klub. Dansk Kanarie-opdrætter Klub. Udstillingsregler. Information

Jydsk Fynsk Kanarie Klub. Dansk Kanarie-opdrætter Klub. Udstillingsregler. Information Jydsk Fynsk Kanarie Klub Dansk Kanarie-opdrætter Klub Udstillingsregler Information 2013 Udstillingsregler for DM, DKK og JFKK. Nedenstående regler er gældende for afholdelse af DM og kåringsskuer i DKK

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

FUGLE I BYEN. Lærervejledning FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Dommermateriale over Kakaduer Cacatuidae

Dommermateriale over Kakaduer Cacatuidae Dommermateriale over Kakaduer Cacatuidae Der er engang lavet noter til materialet, men de er ikke med her. Dansk beskrivelse af Kakaduer Cacatuidae Udarbejdet af Per Madsen & Simon Rosenkilde Waagner 1993

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 11 1 Er taksplanten giftig for heste?, meget 2 Er brændemærke et medfødt aftegn?, det er erhvervet 3 Skal brændemærke med i hestens signalement? 4 Hvad gør mest ondt på hesten? A: At blive chipmærket B:

Læs mere

TRÆNING AF ARME. Tohovedet armbøjer Trehovedet armstrækker Underarmsmuskler

TRÆNING AF ARME. Tohovedet armbøjer Trehovedet armstrækker Underarmsmuskler TRÆNING AF ARME Underarmsmuskler A1 Dips Kropshævninger i tårn. Sænk krop til albuen er i 90⁰ Stræk armen maksimalt. Mulighed for ekstra vægt via bælte og vægtlodder. A2 Store brystmuskel Smal bænkpres

Læs mere

ENERGY-BEAUTY FORBINDELSEN

ENERGY-BEAUTY FORBINDELSEN 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA INHOLD Meridiansystemet Lunge/tyktarm Milt/mavemeridian Hormon/kredsløb-meridian Nyre/blæremeridian Lever/galdeblæremeridian Tyndtarm/hjertemeridian 2 HOLISTISK

Læs mere

MODEL TIL BILLEDANALYSE

MODEL TIL BILLEDANALYSE MODEL TIL BILLEDANALYSE Beskæring: Hvad har man valgt at vise? Hvad kan man se indenfor rammen? Fylder motivet hele billedet ud til rammen? Synes motivet at sprænge ud over rammens grænser? Hvad har fået

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

FCI Standard Nr 296 28.10.2009 (GB) (ORG 24.06.1987) Collie, korthåret. Oprindelsesland: Storbritannien

FCI Standard Nr 296 28.10.2009 (GB) (ORG 24.06.1987) Collie, korthåret. Oprindelsesland: Storbritannien FCI Standard Nr 296 28.10.2009 (GB) (ORG 24.06.1987) Collie, korthåret Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Hyrdehunde. FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde undtagen Schweizer Sennenhunde).

Læs mere

Helt tæt på ynglende lille præstekrave

Helt tæt på ynglende lille præstekrave Helt tæt på ynglende lille præstekrave Af Asbjørn Jensen, artsekspert i Atlas III Som et eksempel på en velegnet yngleplads for lille præstekrave er her valgt området omkring Nykøbing Falsters sukkerfabrik,

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Lav dit eget program med denne bog! Opvarmningsøvelser All-round øvelser Makkerøvelser Træningsformer Muskelgruppetræning En UWN træning starter normalt med opvarmning

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

Kornet kulsort mørke, det knitrer i mørket. Lyden af en filmrulle der snurrer.! HUN (V.O.)! Vi kan mærke mørket i vores krop, når vi ser et mørke.!

Kornet kulsort mørke, det knitrer i mørket. Lyden af en filmrulle der snurrer.! HUN (V.O.)! Vi kan mærke mørket i vores krop, når vi ser et mørke.! SOLEN! Af Maya Ilsøe! EXT. BJERG / KULISSE I MØRKE - NAT! Kornet kulsort mørke, det knitrer i mørket. Lyden af en filmrulle der snurrer.! Vi kan mærke mørket i vores krop, når vi ser et mørke.! Nogen rømmer

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger

Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte

Læs mere

Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Fugle i Danmark i skoven Let (0.- 3. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum Seneste

Læs mere

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard

Læs mere

http://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/discoveryregler.html

http://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/discoveryregler.html 1 / 10 25.6.2008 9:03 2 / 10 25.6.2008 9:03 Indhold 2 kort (spilleplader), 2 plastikfolier (benyttes til at lægge over kortet), 1 tjekometer, 28 tjekometer kort, 18 udrustningskort, 210 terræn brikker,

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

ST. BERNHARDSHUND BERNHARDINER Oprindelsesland: Schweiz

ST. BERNHARDSHUND BERNHARDINER Oprindelsesland: Schweiz FCI Standard. ST. BERNHARDSHUND BERNHARDINER Oprindelsesland: Schweiz Anvendelse: Selskabshund, vagthund, gårdhund. Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde).

Læs mere

Dansk Kennel Klub. Newfoundlænder. Atelier

Dansk Kennel Klub. Newfoundlænder. Atelier Dansk Kennel Klub Newfoundlænder Atelier 2004 For la get Ate li er, Bogen er udsendt som ebog 2013 ISBN 978-87-7857-724-5 Boger er forfattet af Dansk Kennelklub En stor tak til Newfoundlandklubben Danmarks

Læs mere

Mål til jakke Omkreds af hals

Mål til jakke Omkreds af hals Mål til jakke Omkreds af hals Mål rundt om den nederste del af halsen. Put en finger mellem målebåndet og halsen. Skulderbredde Mål mellem skuldrenes yderste punkter. Referencepunkter for starten og slutningen

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Feltkendetegn for terner (yngledragter) Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

NOVA Basismodeller: Baby 38-86 cl 18-05

NOVA Basismodeller: Baby 38-86 cl 18-05 NOVA Basismodeller: Baby 38-86 cl 18-05 Version 3 18-05 BASISMODELLER MED RAGLAN I NOVA TIL BABY GARNKVALITET Nova (100% Bomuld. Nøgle ca 50 g = 170 m) GARNOPLYSNING STØRRELSE 38(44)50(56-62)68-74(80-86)

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere

WELSH SPRINGER SPANIEL

WELSH SPRINGER SPANIEL FCI Standard Nr 126 28.10.2009 (GB) (ORG 28.07.2009) WELSH SPRINGER SPANIEL Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Temperament: Stødende jagthund FCI Gruppe 8 (Retrievere,

Læs mere

Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol

Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol På- og afklædning af overkrop indeholder mange momenter, der påvirkes af personens ressourcer, både hvad angår det mentale, muskelstyrke, balance i den siddende stilling

Læs mere

Tad-asana. Nøglepunkter i standen. Anvendelse. Helbreds-fordele

Tad-asana. Nøglepunkter i standen. Anvendelse. Helbreds-fordele Stående asanas Tad-asana Nøglepunkter i standen. Fødderne er samlet, tæerne spredt ud Benene er strakte Hofterne placeres neutralt, "vandbærende" Maven trukket let ind mod rygsøjlen Brystet åbent og fremme

Læs mere

Lektion 1 - Beskæring til given størrelse

Lektion 1 - Beskæring til given størrelse Lektion 1 - Da det ikke altid er muligt at beskære et billede fuldstændigt i optagelsen (bl.a. på grund af billedchippens proportioner) er der næsten altid behov for yderligere beskæring på computeren.

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur

Læs mere