"Cookie-bekendtgørelsen" er udskudt til 2012

Transkript

1 En printervenlig PDF-version finder du HER. Juni 2011 Deutsch Abonnement Tilmeld dig News & Jobs Afbestil Legal & Tax Arrangementer 23. september 'Oktoberfest for erhvervslivet' i København. Early bird special inden d. 1. juli Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. "Cookie-bekendtgørelsen" er udskudt til 2012 Den danske "cookie-bekendtgørelsen", som skulle implementere nye EU-regler om bl.a. brugen af cookies på personers IT-udstyr, skulle træde i kraft den 25. maj Der er dog blevet rejst en række spørgsmål om den praktiske opfyldelse af EU reglernes krav om bl.a. samtykke, som nu søges afklaret. Medlemmer og partnere Premium Partners 2011 Netværk Følg os på Facebook, Twitter og Xing. Elektroniske fakturaer og moms - nye regler Fra og med den 1. juli 2011 indføres der en banebrydende fornyelse i tysk momslovgivning. Den endelige godkendelse af loven mangler dog endnu. Fra denne dato kan den indgående moms også gøres gældende på grundlag af elektronisk modtagne fakturaer, såfremt visse betingelser overholdes. Kørsel i udenlandsk indregistreret bil i Danmark Et fundamentalt princip i EU er arbejdskraftens og varernes fri bevægelighed. Det har de fleste efterhånden vænnet sig til. På grund af den høje danske beskatning ved indregistrering af biler, er der dog i afgiftsmæssig henseende et særligt problem, når en udlænding kommer til Danmark for at arbejde eller studere, og samtidig medbringer en i hjemlandet indregistreret bil til brug under opholdet i Danmark. Links Hjemmeside personer Tyske erhvervsnyheder

2 Arbejdskraftens frie bevægelighed - nu også i Tyskland Siden den 1. maj 2011 gælder for arbejdstagere i de nye EU-lande Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn nu også arbejdskraftens frie bevægelighed i Tyskland. Derved opnås ubegrænset adgang til det tyske arbejdsmarked. Koncernændringer utilsigtede konsekvenser Danske koncerner har ofte tyske datterselskaber. Der bliver jævnligt foretaget omstruktureringer i koncernen, uden at der tages hensyn til de skattemæssige konsekvenser i Tyskland. Solidarisk hæftelse i forbindelse med karteller hæfter moder- eller datterselskabet? EU-Domstolen har truffet en interessant afgørelse om hæftelse fra moderselskaber og solidariske hæftelser ved karteller. Moderselskaber hæfter derefter kun under bestemte forudsætninger for nyerhvervede datterselskaber. Fritstilling og ferie - nye danske regler trådt i kraft Hidtil har det været muligt at anse ferie - både restferie og hovedferie - for afholdt i fritstillingsperioden. Med de nye regler er der indført begrænsninger, som under visse omstændigheder kan medføre, at ferien ikke kan afholdes, og at der i stedet skal betales feriegodtgørelse.

3 "Cookie-bekendtgørelsen" er udskudt til 2012 "Cookie-bekendtgørelsen", som skulle implementere nye EU-regler om bl.a. brugen af cookies på personers IT-udstyr, skulle træde i kraft den 25. maj Der er dog blevet rejst en række spørgsmål om den praktiske opfyldelse af EU reglernes krav om bl.a. samtykke, som nu søges afklaret. En cookie er en lille tekstfil, som automatisk bliver gemt på ens computer, når man surfer rundt på internettet. Cookies muliggør en analyse af personers brug af hjemmesiden og gemmer forskellig data, som f.eks. IP-adresse, tidspunkt for besøg, antallet af besøg og hvilke sider, der er blevet besøgt. Disse oplysninger kan efterfølgende anvendes til målrettet markedsføring. EU-reglerne vil beskytte brugere af hjemmesider mod dette og stiller derfor krav om, at cookies kun må gemmes, når brugeren af hjemmesiden har givet sit samtykke hertil. Den nye cookie-bekendtgørelse skulle implementere disse regler i dansk ret. Bekendtgørelsen indeholder en række informationspligter, som skal gives til brugere af hjemmesiden så som bl.a. oplysning om formålet med lagringen, opbevaringstid, navnet på den fysiske eller juridiske person, der lægger cookien på computeren eller smartphonen eller læser den. Derudover er det som nævnt et krav, at en bruger på baggrund af disse oplysninger skal give sit samtykke, før der må lagres information eller hentes allerede lagret information på brugerens pc eller smartphone. Oplysningspligten gælder imidlertid ikke i forbindelse med nethandel, hvor cookies er nødvendige for at levere den tjeneste, som forbrugeren har anmodet om. Bekendtgørelsen kommer dog ikke med et svar på, hvordan den tekniske implementering skal foregå og IT- og Telestyrelsen lagde op til, at IT- og mediebranchen selv skal finde ud ad, hvordan samtykket rent praktisk indhentes hos brugerne. Da udkastet til bekendtgørelsen blev sendt i høring, blev der rejst en række spørgsmål vedrørende fortolkningen af kravet om samtykke. IT- og Telestyrelsen har derfor valgt at udskyde ikrafttrædelsesdatoen og vil fortsat arbejde på at afklare fortolkningen af de nye EU-regler. De vil i samarbejde med branchen og andre relevante interessenter udarbejde en vejledning til, hvordan reglerne skal håndteres i praksis. Den nye bekendtgørelse forventes ikke at træde i kraft i indeværende år. Flere oplysninger herom kan findes også på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: ww.itst.dk. Det er en god idé som virksomhed at følge med i udviklingen, således at man ikke er bagud, når bekendtgørelsen træder i kraft. Vi følger naturligvis udviklingen og gennemgår gerne jeres websider for at sikre, at disse opfylder de stillede krav. Alexandra Huber Advokat / Partner Tlf.: ah@leaddenmark.com

4 Elektroniske fakturaer og moms - nye regler Fra og med den 1. juli 2011 indføres der en banebrydende fornyelse i tysk momslovgivning. Den endelige godkendelse af loven mangler dog endnu. Fra denne dato kan den indgående moms også gøres gældende på grundlag af elektronisk modtagne fakturaer, såfremt visse betingelser overholdes. Indtil nu har dette kun været muligt, hvis det skete sammen med en elektronisk signatur eller en godkendt udveksling af data. Man kan få svar på de hyppigst stillede spørgsmål på følgende homepage hos Bundesfinanzamt: Enhver erhvervsdrivende kan sende fakturaer elektronisk, hvis modtageren er indforstået med dette. En elektronisk faktura er en faktura i et elektronisk format, dvs. fakturaer, der sendes per med vedhæftet pdf- eller tekstfil per computer-fax eller fax-server, per web-download eller via elektronisk dataudveksling. Kontrolpligt: Sådanne fakturaer accepteres som grundlag for momsfradrag, når følgende betingelser er opfyldt. Ægthed: Det skal klart fremgå, hvem der har udstedt fakturaen. Bestandighed: De oplysninger, der kræves iflg. lovgivningen må ikke ændres i forbindelse med den elektroniske forsendelse. Reinhard Herrmann Steuerberater / Revisor Tlf.: herrmann@dantax.dk Læsbarhed: Fakturaen skal umiddelbart kunne læses af det menneskelige øje. Virksomhedsintern kontrol: Virksomheden skal have et kontrolsystem, hvor det gennemgås, om: den ydelse, der er nævnt i fakturaen, virkelig er udført. udstederen af fakturaen virkelig har krav på betaling. den på fakturaen oplyste bankforbindelse er korrekt. Det er dog ikke nødvendigt at oprette et nyt kontrolsystem i den forbindelse. Opbevaring: De elektroniske fakturaer skal opbevares i det elektroniske format, de er udstedt hhv. modtaget i. Fakturaerne skal i hele opbevaringsperioden på 10 år opbevares således, at de er læselige og kan tydes maskinelt. Det er ikke tilladt at opbevare elektroniske fakturaer i papirform. Især danske virksomheder, der er aktive i Tyskland, vil hilse dette system velkommen, da det svarer til den danske kutyme. Fakturaer fremsendes på denne måde væsentligt hurtigere og billigere.

5 Kørsel i udenlandsk indregistreret bil i Danmark Et fundamentalt princip i EU er arbejdskraftens og varernes fri bevægelighed. Det har de fleste efterhånden vænnet sig til. På grund af den høje danske beskatning ved indregistrering af biler, er der dog i afgiftsmæssig henseende et særligt problem, når en udlænding kommer til Danmark for at arbejde eller studere, og samtidig medbringer en i hjemlandet indregistreret bil til brug under opholdet i Danmark. Bopæl i Danmark En person med dansk statsborgerskab, der bor og arbejder i Danmark anses for at have bopæl i her i landet. En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses også for at have bopæl her i Danmark. Personer, der har bopæl i Danmark, kan som hovedregel ikke benytte en udenlandsk indregistreret bil til kørsel her i landet. Dog kan personer med bopæl i Danmark ansøge SKAT om tilladelse til at anvende en udenlandsk indregistreret bil, hvis den pågældende arbejder uden for Danmark alle ugens hverdage. Tilladelse til kørsel i Danmark gælder kun kørsel fra en grænseovergang til bopælen og retur efter weekend- og ferieophold. Al anden kørsel med en sådan bil er ikke tilladt. Frode Holm Cand. jur. Revitax A/S Tlf.: fh@revitax.com En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses dog for at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i en sammenhængende periode på 185 dage eller, hvis den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder, der tilsammen udgør 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder. Hvis en ejer eller bruger af en udenlandsk bil etablerer bopæl eller hjemsted i Danmark, skal bilen indregistreres her i landet inden 14 dage efter tilflytningen, og der skal betales dansk registreringsafgift. Afgiften beregnes med udgangspunkt i, hvad en tilsvarende bil på danske nummerplader koster, og registreringsafgiften udgør typisk 62 pct. af handelsprisen. Personer med bopæl i udlandet Personer med bopæl i udlandet kan uden afgiftsmæssige konsekvenser køre rundt her i landet i en udenlandsk indregistreret bil i forbindelse med afholdelse af ferie eller ved familiebesøg mv. Disse personer anses ikke for at tage bopæl her i landet. Kommer en udlænding imidlertid til Danmark i en tidsbegrænset periode i op til ét år, typisk for at arbejde eller studere, og i den forbindelse medbringer en i hjemlandet indregistreret bil, skal man være opmærksom på, at kørsel i bilen her i landet på de udenlandske nummerplader kræver en formel tilladelse. Ansøgning om kørsel i en udenlandsk indregistreret bil vil blive imødekommet, hvis der som nævnt er tale om en tidsbegrænset periode i op til ét år. Hvis opholdet i Danmark overstiger et halvt år eller 185 dage inden for en periode på 12 måneder, skal bilen indregistreres her i landet og det er dyrt. Alternativt skal bilen føres ud af landet igen. Personer med bopæl i såvel Danmark som udlandet I tilfælde, hvor en ejer eller en bruger af en bil samtidig har bopæl i flere lande, anses personen for at have bopæl i det land, hvor den pågældende er hjemmehørende. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår, på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning. Har en person dobbeltdomicil, er det således vigtigt at finde ud af om tilknytningen til Danmark medfører at den udenlandske indregistrerede bil skal omregistreres med deraf følgende betaling af dansk registreringsafgift. Anses bopælskriteriet ikke for at være opfyldt, og kører man rundt her i landet i en udenlandsk indregistreret bil, skal man indhente en tilladelse hos SKAT. At køre uretmæssigt i en udenlandsk indregistreret bil kan hurtigt blive en dyr affære. Udover registreringsafgiften kan ejeren eller brugeren af bilen også blive

6 pålagt en bøde. Det kan derfor anbefales, at man som arbejdsgiver, arbejdstager eller tilflytter nøje sætter sig ind i hvor, hvornår, og i hvor lang tid man må køre i en udenlandsk indregistreret bil her i landet.

7 Arbejdskraftens frie bevægelighed - nu også i Tyskland Siden den gælder for arbejdstagere i de nye EU-lande Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn nu også arbejdskraftens frie bevægelighed i Tyskland. Derved opnås ubegrænset adgang til det tyske arbejdsmarked. Dermed har arbejdstagere fra de nye EU-medlemslande samme krav på løn, antal årlige feriedage, overholdelse af maksimale arbejdstider osv., som tyske arbejdstagere. For arbejdsgivere opstår ethvert krav på administration, som overholdelse af værkslejeoverenskomst eller godkendelsesprocedure hos Bundesagentur für Arbeit. Herved muliggøres også for første gang den grænseoverskridende vikarservice. Hidtil var anvendelse af vikarer fra vikarbureauer i de nye EU-medlemslande forbudt - uden undtagelse. Vil vikarbureauer fra de nye EU-medlemslande udleje arbejdskraft til Tyskland, skal de have en tysk tilladelse til vikarservice. Afhængigt af i hvilket EU-land vikarbureauet har hjemme, er det de pågældende regionalafdelinger under Bundesamt für Arbeit, som er ansvarlige for ansøgningen om denne tilladelse. Mikael Hedager Würtz Advokat (H), LL.M Tlf.: mhw@dahllaw.dk Ved brug af vikarer fra udenlandske vikarbureauer er de tyske lovregler for vikarservice afgørende. Hertil hører som væsentlig regulering princippet om equal pay, hvorefter vikarerne skal betales samme løn som virksomhedens fastansatte. Der kan afviges fra dette princip, såfremt der kan henvises til overenskomstmæssige regler. Forudsætningerne for en sådan henvisning er, at de overenskomstmæssige regler anerkendes af regionalafdelingen som tilladende tyskmyndighed. Enkelthederne er endnu ikke afklaret. På grund af frygten for, at den ubegrænsede brug af vikarmedarbejdere fra de nye EU-ande kan føre til en pris-dumping på bekostning af tyske vikarmedarbejdere, har Tyskland med lov, der trådte i kraft den , åbnet mulighed for, at forbundsministeriet for arbejde også kan fastsætte mindstelønninger for udenlandske vikarmedarbejdere via en bekendtgørelse. En sådan bekendtgørelse er til dato endnu ikke afsagt. For den fremtidige brug af vikarmedarbejdere fra de nye EU-medlemslande i Tyskland er det interessant, hvornår og på hvilket niveau mindstelønnen fastsættes. At dette vil ske, synes vel sikkert. Ved direkte ansættelse af arbejdstagere fra de nye EU-medlemslande opstår ellers de bekendte skatteretlige og socialforsikringsretlige spørgsmål. Dr. Bernhard Heringhaus Dipl.-Ing., Rechtsanwalt Tlf.: bernhard.heringhaus@ schindhelm.net

8 Koncernændringer utilsigtede konsekvenser Danske koncerner har ofte tyske datterselskaber. Der bliver jævnligt foretaget omstruktureringer i koncernen, uden at der tages hensyn til de skattemæssige konsekvenser i Tyskland. Bortfald af skattemæssige tab I forbindelse med salg af underskudsselskaber kan man miste retten til at gøre tab skattemæssigt gældende. Dette er tilfældet når andele i kapitalselskaber, medlems-, andels- eller stemmerettigheder direkte eller indirekte overdrages. Det drejer sig om overdragelse til en køber, en person, der står køberen nær, eller til en gruppe af købere med samme interesse og ved en af ovennævnte overdragelser mister man retten til at fremføre underskuddet i et selskab i 5 år. Hvis alle andele (100 pct.) i moderselskabet sælges, kan dette medføre, at retten til at fremføre de skattemæssige underskud går tabt. Salg af andele: Op til 25 pct.: uden skattemæssige konsekvenser pct.: de skattemæssige tab kan kun delvis gøres gældende Over 50 pct.: tab kan overhovedet ikke gøres gældende Reinhard Herrmann Steuerberater / Revisor Tlf.: herrmann@dantax.dk Sælges fx 30 pct. af andelene, mistes ligeledes 30 pct. af det opståede tab indtil salgsdatoen. Sælges mere end 50 pct. mistes alt opstået tab, der eksisterede på datoen for salget. En forhøjelse af kapitalen gælder som overdragelse, hvis ejerforholdene derved ændres. Det skattemæssige tab falder dog ikke bort, såfremt det ikke overstiger de såkaldte stille skattemæssige reserver i selskabets aktiver. Anskaffes der andele af en virksomhed med det formål at sanere selskabet mister man ikke de skattemæssige fordele. Der er imidlertid knyttet en del strenge betingelser til denne form for køb. Ejendomserhvervelsesskat (Grunderwerbsteuer) Ved overdragelse af fast ejendom i Tyskland skal der betales ejendomserhvervelsesskat. Denne skat opkræves af de enkelte delstater og ligger mellem 3,5 pct. og 5 pct., alt efter hvor ejendommen er beliggende. Salg af andele i selskaber, der også har tyske ejendomme, er ikke skattepligtige. Dette gælder dog ikke, hvis mere end 95 pct. af andelene sælges i én transaktion, eller mere end 95 pct. af andelene samles i én hånd. Det gælder også for direkte eller indirekte salg til nærtstående personer. En omstrukturering i koncernen i henhold til den tyske lov om selskabsomdannelse eller lignende tilfælde i EU eller inden for det europæiske valutasamarbejde er derimod skattefri.

9 Solidarisk hæftelse i forbindelse med karteller hæfter moder- eller datterselskabet? EU-Domstolen har truffet en interessant afgørelse om hæftelse fra moderselskaber og solidariske hæftelser ved karteller. Moderselskaber hæfter derefter kun under bestemte forudsætninger for nyerhvervede datterselskaber. Baggrunden for afgørelsen afsagt den var de bøder på i alt 750 mio. euro, som Europa-Kommission i 2007 idømte 20 selskaber som følge af deres deltagelse i et kartel på markedet for gasisolerede fordelingsanlæg. Retten satte bøderne for nogle af kartellets medlemmer ned. For Siemens i Tyskland blev bødeforlægget på 396,6 mio. euro imidlertid opretholdt. Hvad angår medregningen af de selskaber, der deltog i kartellet, opførsel og anvendelsen af reglerne for solidarisk hæftelse i forbindelse med betaling af bøderne, henviste EU-Domstolen til, at selskaber, som på uafhængig vis har deltaget i en overtrædelse og derefter er blevet købt af et andet selskab, selv skal stå inde for overtrædelsen fra før erhvervelsen. Medmindre selskabet ikke er integreret i det erhvervende selskab, men derimod har fortsat sin virksomhed som datterselskab. Mikael Hedager Würtz Advokat (H), LL.M Tlf.: mhw@dahllaw.dk I et sådant tilfælde kan erhverver kun gøres ansvarlig for datterselskabets udviste adfærd efter erhvervelsen, såfremt overtrædelsen fortsættes, og det nye moderselskabs ansvar herfor kan bevises. Derudover vedrører den solidariske hæftelse kun den del af bøden, som overtrædelsen berører. De enkelte selskaber udgør en økonomisk enhed og dermed en samlet virksomhed i konkurrenceretlig forstand. Ifølge EU-Domstolen er det Europa-Kommissionens opgave at fastsætte andelen af overtrædelsen, som i henhold til et bestemt tidsrum bortfalder for ethvert selskab i forhold til disses medskyldnere. Uden en sådan angivelse fra Europa- Kommission må man gå ud fra, at lovovertrædelsen tilregnes selskaberne med lige andele. Endvidere fastslog retten, at Europa-Kommissionen krænker grundsætningen om individuelle straf- og sanktionsfastsættelse, såfremt de idømte bøder ikke vurderes i overensstemmelse med varigheden af de enkelte selskabers deltagelse i kartellet og dettes virksomhed (som en økonomisk enhed). Dr. Christina Hummer LL.M. Tlf.: c.hummer@scwp.com

10 Fritstilling og ferie - nye regler trådt i kraft Hidtil har det været muligt at anse ferie - både restferie og hovedferie - for afholdt i fritstillingsperioden. Med de nye regler er der indført begrænsninger, som under visse omstændigheder kan medføre, at ferien ikke kan afholdes, og at der i stedet skal betales feriegodtgørelse. For at illustrere de nye regler bruges her et kort eksempel: En lønmodtager opsiges med 5 måneders varsel, han bliver fritstillet med det samme og får nyt arbejde efter tre måneder. Medarbejderen har optjent 25 feriedage til afholdelse i indeværende ferieår. Indtil den 1. maj 2011 var reglerne således, at optjent ferie ansås som afholdt i videst muligt omfang i fritstillingsperioden - uanset om ferien var fastsat eller lønmodtageren havde fået nyt arbejde. Den eneste forudsætning var, at ferielovens varslingsperioder (1 måned for restferie og 3 måneder for hovedferie) var overholdt. I eksemplet kunne man efter de gamle regler anse alle feriedage for afholdt. Eksemplet viser, at lønmodtageren rent faktisk arbejder hos den nye arbejdsgiver og samtidigt holder ferie hos den gamle arbejdsgiver. Lønmodtageren mister således reelt set sine betalte feriedage. Efter de nye regler vil det ikke være muligt at anse ferie for afholdt i fritstillingsperioden, fordi lønmodtageren reelt ikke har haft en arbejdsfri periode svarende til den optjente ferie efter udløbet af ferielovens varslingsperioder, dvs. efter udløbet af tre måneder. Efter de nye regler vil man kunne anse restferien (10 dage) som afholdt, men ikke hovedferien (15 dage). Lønmodtageren har således krav på feriegodtgørelse for de 15 dage. Der er dog to undtagelser til de nye regler: Ferien anses fortsat for afholdt i fritstillingsperioden, når arbejdsgiver ikke har adgang til at modregne i lønnen fra det nye arbejde f.eks., fordi dette er aftalt i en fratrædelesaftale. Den anden undtagelse er, når arbejdsgivers virksomhed er insolvent eller ophørt inden opsigelsesperiodens udløb. Alexandra Huber Advokat / Partner Tlf.: ah@leaddenmark.com De nye regler har stort set alene betydning, når opsigelsesvarslet er på mere end tre måneder og medarbejderen får nyt arbejde i fritstillingsperioden. De nye regler gælder for fritstillinger, der meddeles efter den 1. maj Derudover er forældelsesreglen i ferieloven blevet ændret, således at kravet på feriepenge nu er forældet 3 år fra ferieårets udløb. Reglerne gælder for optjeningsåret 2009 og frem. Der er yderligere kommet en del nye adminstrative bestemmelser og Arbejdsmarkedets Feriefond har fået mulighed for at sikre korrekt afregning og indbetaling af feriepenge ved at foretage årlige stikprøvekontroller hos op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder. Overtrædelse af reglerne kan medføre bødestraf. Hvis du har spørgsmål til de nye regler, står jeg gerne til rådighed.

11 EARLY BIRD SPECIAL: OKTOBERFEST FOR ERHVERVSLIVET 23. SEPTEMBER 2011 Dansk-Tysk Handelskammer arrangerer Oktoberfest for erhvervslivet Invitér dine medarbejdere eller samarbejdspartnere til traditionel mad, bayersk Oktoberfest-øl ad libitum, live-tyrolermusik, dans mv.. Book tidligt og spar penge! Medlemsvirksomheder hos Dansk-Tysk Handelskammer kan købe billetter til 600 kr. per person. Ikke-medlemmer betaler 700 kr. Tilbuddet gælder indtil d. 1. juli *Prisen er herefter 650 kr. for medlemmer og 750 kr. for ikke-medlemmer. TID OG STED Fredag d. 23. september 2011, fra kl Store Vega, Enghavevej 40, 1674 København V. TILMELDING Tilmelding kan ske per til Ingrid Repukat Bemærk, at tilmeldingen er bindende.